Tyske eksportlønninger er højere end danske

Transkript

1 Tyske eksportlønninger er højere end danske Tyske lønninger er blandt verdens højeste, når det kommer til eksporterhvervene. Faktisk er lønnen i den tyske eksport 11 kr. højere i timen end i Danmark. De lavere lønninger findes i serviceerhvervene, som ikke eksporterer, og derfor heller ikke i nævneværdig grad bidrager til tysk eksport. Tyskland har altså formået at kombinere høj løn med høj konkurrenceevne. I den tyske bilindustri får de ansatte i gennemsnit 314 kr. i timen, når man inkluderer arbejdsgiverbetalinger til sygesikring. I den kemiske industri er betales de 304 kr. i timen. 1 De to industrier er Tysklands vigtigste eksporterhverv, samtidig er deres lønniveauer blandt verdens højeste. Samme tendens gælder for alle Tysklands øvrig større eksportbrancher, som den øverste halvdel af tabel 1 viser. Branchernes lønninger ligger på niveau med eller over danske lønninger. TABEL 1: TYSKE LØNNINGER OG TYSK EKSPORT De fem største tyske eksportbrancher tysk eksport, mia. kr. tysk løn, kr. i timen dansk løn, kr. i timen Biler, bildele, transportudstyr Kemisk industri Maskineri Metal og metalvarer Elektrisk udstyr De fem lavest lønnede brancher i Tyskland Hotel og restauration Landbrug Detailhandlen Hjælpeservices Social- og omsorgssektoren Danske og tyske lønninger for samtlige brancher er vist i figur 2. De fem største eksportbrancher står tilsammen for 73 procent af al tysk eksport. De lavest lønnede servicebrancher leverer tilsammen under 1 procent af eksportbranchernes køb af produktionsdele og tjenesteydelser. 1 Løn inkluderer alle arbejdsgiverens betalinger, også udgifter til sygesikring. Kilde: OECD (STAN). Data er fra 2010 (nyest tilgængelige). 1 Kilde: OECD (STAN). Alle data er fra 2010, for Tyskland er dette de nyest tilgængelige løndata. I det følgende bruges timeløn som synonym for arbejdsgiverens udgift til de ansatte, ikke ( labor compensation ). I Tyskland betales bl.a. sygesikring gennem arbejdsgiveren. Kontakt Jens Jonathan Steen, Analysechef T E. jjs@cevea.dk Christian Gormsen, Økonom T E. cgo@cevea.dk Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Der er imidlertid også brancher i Tyskland, hvor lønningerne er meget lave, vist nederst i tabel 1. I hotel- og restaurationsbranchen er lønningerne meget lave, 106 kr. i timen inklusiv sygesikring, 40 kr. lavere end i Danmark. Med undtagelse af en lille landbrugseksport, eksporterer disse brancher ikke. Som de fleste andre servicebrancher er de afhængige af at kunderne og medarbejderne befinder sig samme sted. Brancherne er derfor heller ikke truet af import fra udlandet, og deres arbejde kan ikke outsources: Man kan ikke importere sit cafébesøg fra Kina, og bartenderen kan ikke sidde i Bulgarien og skænke øl op på en café i Berlin. De skal være til stede i pågældende land, hvilket selvfølgelig også kan være en medvirkende forklaring af arbejdskraftens bevægelighed indenfor EU s grænser på netop brancherne idenfor servicesektoren. De meget lave lønninger i serviceerhvervene påvirker derfor heller ikke direkte den tyske konkurrenceevne, for brancherne er slet ikke i berøring med internationale markeder. Desuden leverer de lavest lønnede servicebrancher under én procent af eksportbranchernes køb af varer og tjenesteydelser, så der er heller ikke umiddelbart nogen større indirekte påvirkning af konkurrenceevnen: De lave lønninger i Tyskland eksisterer i næsten perfekt separation fra eksporterhvervene. Denne sammenligning af lønnen udfordrer, der for alle de stemmer, der i ønsket om at styrke danske konkurrenceevne har krævet tyske lønninger. I oktober 2012udtalte tidligere Finansminister Claus Hjort Frederiksen således: Uden at skulle sammenligne Danmark med Tyskland i øvrigt, så er det dét [Hartzreformerne], vi bør gøre: Lave en flerårig plan med henblik på at genoprette konkurrenceevnen. [ ] Det er en proces, som betyder, at vi hvert år må afstå fra en [løn]stigning, som vi har været vant til, for at indvinde det gab, der er på omkring 15 procent i forhold til Tyskland procent af den tyske eksport kommer fra brancher hvor lønnen er på samme niveau i Tyskland og Danmark, eller højere i Tyskland. I den største tyske eksportbranche, Biler og andet transportudstyr, er timelønnen på hele 314 kr. FIGUR 1: LØN FOR BRANCHER I KONKURRENCE MED TYSK EKSPORT Som tabel 1 viser, er tyske lønninger et vidt begreb, gennemsnittet dækker over mange forskellige brancher og dermed også mange forskellige konklusioner. Og de lønninger som har betydning for den tyske konkurrenceevne og eksportsucces er høje. Selvom om lønnen i Tyskland opgjort på en række forskellige brancher er lavere end i Danmark, så kan de langt fra alene forklare Tysklands økonomiske succes. Samtidig har de lave lønninger i serviceerhvervene har skabt Europas største gruppe af arbejdende fattige, uden at gavne eksporten overhovedet. Kilde: Cevea på baggrund af OECD (STAN). Tyske eksportarbejdere er bedre lønnede end danske Også i en international sammenhæng betaler Tyskland gode lønninger, for de eksportvarer, de 2 Interview til Berlingske,

3 producerer. Figur 1 evaluerer den tyske lønkonkurrenceevne ved at se på, hvad det ville koste i løn at producere Tysklands eksportvarer i andre lande. Figuren viser lønningerne for forskellige OECD-lande, for de brancher, der konkurrerer med tysk eksport: For Tyskland viser figuren hvor meget der er betalt i løn for produktion af de tyske eksportvarer. For de andre lande, hvor meget der ville blive betalt for at producere de samme varer hos dem. 3 Tyskland betaler blandt de højeste lønninger i verden, for at producere de varer, som de eksporterer, lønningerne i disse brancher er kun overgået af Norges og Belgiens. De arbejdere, som producerer de tyske eksportvarer får i gennemsnit 275 kr. i timen. Hvis de samme varer skulle produceres i Danmark, ville danske arbejdere få 264 kr. i timen. Det kan altså ikke være lønnen, der gør, at varerne ikke bliver produceret i Danmark. Og det kan ikke være lave lønninger, der ligger bag det tyske eksportmirakel. Lav løn er altså ikke forklaringen på Tysklands eksportsucces, tyske eksportbrancher har de tredjehøjeste lønninger i verden 4, 11 kr. i timen højere end de danske. Det er kun i lyset af den fakta tynde danske debat om tyske lønninger, at dette kan komme som en overraskelse. Når man tænker på en tysk eksportvirksomhed, forestiller de fleste sig da også højteknologiske fabrikshaller med højt specialiseret og kompetent arbejdskraft. FAKTABOKS: HØJERE LØN HOS EKSPORTERENDE VIRKSOMHEDER Forskningen i international handel har gang på gang fundet, at virksomheder, der eksporterer, betaler højere lønninger, end sammenlignelige virksomheder, der ikke eksporterer. Resultatet er bekræftet ved studier i 26 lande fra fem verdensdele, rige, fattige og mellemindkomstlande. Metoderne varierer, men det typiske resultat er, at eksportører betaler 10 til 20 procent mere i løn, end virksomheder i den samme branche, som ikke eksporterer. De høje eksportlønninger i tabel 1 og figur 2 ovenfor er derfor formodentlig underestimeret. Studier fra Tyskland viser, at selv om man korrigerer for, at eksporterende virksomheder ansætter dyrere medarbejdere (mere erfarne, længere uddannelse, mv.), eksisterer lønforskellen stadig: En produktionsmedarbejder ved en større eksportvirksomhed får 1.8 procent mere i løn, end vedkommende ville få hos en ikke-eksportør. Kilder: Thorsten Schank, Claus Schnabel og Joachim Wagner: Do exporters really pay higher wages? First evidence from German linked employer employee data. Journal of International Economics, Elsevier Thierry Mayer og Gianmarco Ottaviano. The Happy Few: The internationalisation of European firms. Intereconomics May 2008, Volume 43, Issue 3, pp Som faktaboksen ovenfor viser, er lønningerne for Tysklands eksportører endda endnu højere end tabel 1 og figur 2 viser. Eksporterende virksomheder, i Tyskland såvel som andre steder, betaler nemlig 3 Eksportlønningerne er udregnet ved at vægte lønnen i hver enkelt branche med hvor meget Tyskland eksporterer i den branche. Tyskland eksporterer mange biler og mange kemikalier, lønningerne i disse brancher vægtes derfor meget i gennemsnittet, og de er høje. Der er derimod ingen eksport fra f.eks. hotel- og restaurationsbranchen, derfor vægtes denne lavtlønsbranche ikke. Matematisk er lønningerne en vægtet gennemsnitsløn, regnet ud som hvor er lønnen i branche h i land i, hvor er Tysklands eksport i branche h, og hvor er Tysklands samlede eksport. 4 Data er kun blevet opdateret for landene i figur 1, men beregninger på EUKLEMS fra 2007 viser, at de tyske eksportlønninger dengang var betydeligt højere end de OECD-lande, som ikke er med på figur 1. 3

4 højere løn end sammenlignelige andre virksomheder. Eksporterende virksomheder ser alt i alt ud til snarere at konkurrere på høj løn (for at tiltrække dygtige medarbejdere) end på lav løn. Lave lønninger i tyske servicefag Figur 2 sammenligner alle Danmarks og Tysklands lønninger på brancheniveau, hvor tabel 1 viste et udsnit. X-aksen på figuren viser tyske lønninger, y-aksen viser danske lønninger. Hver cirkel repræsenterer en branche. Hvis en branche ligger i øvre halvdel af figuren er lønnen højere i Danmark, i nedre halvdel er lønnen højere i Tyskland. Hvis en cirkel er hul, er den en branche, som eksporterer, og cirklens størrelse viser hvor meget den eksporterer. Cirkler som er helt fyldt ud er servicebrancher, og eksporterer ingenting eller kun meget lidt. Hvis en branche befinder sig i øverste trekant (over den grå skrå linje) er de tyske lønninger FIGUR 2: LØN I DANMARK OG TYSKLAND, TYSK EKSPORT Tyske lønninger er højere Timeløn i Tyskland, kr. Danske lønninger er højere Timeløn i Danmark, kr. Dansk og tysk løn i brancher med tysk eksport. Jo større cirkler, jo mere eksporterer Tyskland. Dansk og tysk løn i brancher uden eksport. Jo længere til højre, en branche ligger, jo højere timeløn har den i Danmark. Jo højere oppe branchen ligger, jo højere er timelønnen i Tyskland. Ligger brancherne over den skrå linje, er tyske lønninger højere end danske. Ligger de under, er danske lønninger højere. Alle de største cirkler, de største tyske eksportbrancher, ligger tæt på eller over linjen. Kilde: Cevea på baggrund af OECD (STAN) og EUKLEMS. højere, i den nederste trekant er de danske lønninger højere. Alle de største eksportbrancher på figur 2 befinder sig tæt på eller over den grå linje, som bobler der stiger opad: For de store eksporterhverv ligger den tyske løn ligger over eller omkring det danske 4

5 niveau. 73 procent af al tysk eksport eksporteres af brancher, hvor lønnen er højere i Tyskland end i Danmark eller på samme niveau. Serviceerhvervene derimod, som ikke eksporterer, har lavere lønninger i Tyskland, på grafen ses de som grå prikker under den skrå linje. I næsten alle serviceerhverv ligger lønningerne langt under de tyske, i gennemsnit får en ansat i et serviceerhverv i Tyskland 186 kr. i timen, 61 kr. mindre end i Danmark. Bag ved dette gennemsnit gemmer sig den pointe, at mange serviceerhverv i Tyskland er deciderede lavtlønsbrancher, som det fremgår af tabel 1. Lavtlønsbrancherne leverer kun få ydelser til eksportbrancherne Det er også klart på grafen, at alle disse serviceerhverv med lave lønninger har meget lidt at gøre med tysk konkurrenceevne. De eksporterer ikke, og deres arbejde kan ikke outsources til udlandet, for sosuassistenten og advokaten er nødt til at være til stede lokalt. Det sidste spørgsmål er, om eksportvirksomheder køber ydelser fra disse brancher, som måske kunne være billigere, hvis lønningerne var lavere, og som måske af den vej kunne gøre deres eksport mere konkurrencedygtig. Det kræver altså, at vi kaster et blik på den samlede værdikæde. Ved at kombinere figur 2 ovenfor med data fra OECD om hvor forskellige tyske brancher køber deres produktionsdele og tjenesteydelser (de såkaldte input-output tabeller), kan vi konkludere, at heller ikke den historie holder vand: De fire dårligst lønnede servicebrancher udgør under 1 procent af, hvad eksportbrancherne køber af produktionsdele, serviceydelser, mv. De lave lønninger i fx hjælpeservices (fx rengøring), kan derfor ingen betydning have for. De resterende servicebrancher i figur 2 udgør tilsammen 6-12 procent af eksportbranchernes indkøb, halvdelen af serviceerhvervene (blandt andre de store offentlige erhverv) bidrager slet ikke. Brancher med mellemlave til høje lønninger har altså heller ingen nævneværdig indvirkning på tysk konkurrenceevne. Eksporterhvervenes indkøb kommer i stedet primært fra andre industribrancher, hvor lønningerne også er høje. Der er dog enkelte undtagelser, som ikke er indregnet i de 6-12 procent: Ejendomshandlere (2-5 procent, men samme løn i Danmark som i Tyskland), finanssektoren (3-5 procent) og transport og lager (5-9 procent). Allerstørste post er imidlertid Jura, regnskab, arkitektur, teknisk analyse og ledelse, som leverer procent af eksportvirksomhedernes køb, for den kemiske industri hele 30 procent. Hvis tal fra USA er sammenlignelige, er den helt store udgift ledelseskonsulenter. 5 I Tyskland er lønnen i denne branche 223 kr., i Danmark 300 kr. Tysk eksport kan altså have en konkurrencefordel ad denne kanal. Som det fremgår, har de langt de fleste servicebrancher ingen betydning for tysk eksport, kun nogle få betyder lidt, og en enkelt (ledelseskonsulenter) kan være vigtig. Argumentet om at lavere lønninger hvis man kigger på den samlede værdikæde i servicefagene indirekte er godt for konkurrenceevnen savner således evidens. 6 5 Data fra Bureau of Economics and Statistics input-output tabel for USA. For den kemiske industri i Tyskland skyldes den høje andel dog udgifter til teknisk analyse. 6 Bemærk hvor lang kæden af effekter skulle være, hvis lønninger i servicebrancherne skulle påvirke eksporten: For det første skal lønnen i serviceerhvervet påvirke prisen på serviceydelser. Dernæst skal køb af disse ydelser fra servicebranchen udgøre en høj andel af eksporterhvervenes samlede omkostninger, hvilket vi har set de ikke gør. 5

6 Konklusion: De lave tyske lønninger fører til fattigdom, ikke til eksport Lave tyske lønninger er altså et fænomen, som primært findes i servicefag og sekundært i industribrancher, som ikke har nogen særlig stor betydning for tysk eksport. Til gengæld bliver tyske eksportørers hjemmemarked mindre af at den tyske købekraft reduceres. De lave tyske lønninger uden for eksportbrancherne har til gengæld negative konsekvenser, både i Tyskland og i Europa. I Tyskland har de lave lønninger i mange brancher ført til en voksende gruppe af arbejdende fattige: personer, hvis løn er så lav, at de på trods af, at de har et arbejde, må betragtes som fattige. Tyskland eksporterer højteknologiske kvalitetsprodukter, produceret af en velkvalificeret og vellønnet arbejdskraft. Det er sandsynligvis denne strategi Danmark bør kopiere, ikke den lavere løn i den tyske servicesektor. Dernæst skal de dyrere opkøb fra servicebranchen have betydning for, hvilken pris eksportørerne vælger at tage for deres eksportvarer. Og til sidst skal eksportprisen have en stor effekt på eksportsalget. Der er mange led i kæden, og mikroøkonomisk teori og empiri viser, at effekterne alle steder er mindre end én til én. Den samlede effekt på eksporten af én krones stigning i et serviceerhverv er altså langt mindre end én krone, oftest tæt på nul. Dette ræsonnement skyder også et andet argument for lavere servicelønninger ned: At selvom en servicesektor ikke leverer til eksportører, så leverer de til nogle, som leverer til andre, som så igen leverer til eksportørerne. Kæden ovenfor ville i så fald blive over dobbelt så lang, og den endelige effekt på eksporten af en lønstigning i den første servicesektor ville være umåleligt lille. 6