Voldsforebyggelse. Botilbudet Lunden. Administration Brøndbyøstervej 156 A 2605 Brøndby. Telefon Direkte Fax Mail Web

Transkript

1 Telefon Direkte Fax Mail Web Botilbudet Lunden Administration Brøndbyøstervej 156 A 2605 Brøndby Lunden@regionh.dk Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: TS Deres j. nr./ref.: Dato: 6. februar 2008 Voldsforebyggelse [Ref. nr.]

2 Vold. En Definition side 2 Voldspolitik side 2 Formål side 3 Værktøjskassen side 3 Lundens ambulanceplaner side 4 Ambulanceplanernes formål side 4 Sikkerhedsudvalgets rolle side 5 Psykisk førstehjælp side 6 Når voldsepisoden er overstået side 8 Lige efter den truende situation er overstået side 8 Dagene efter side 9 Psykologisk Debriefing side 11 Side 2

3 Vold. En definition En krænkelse fysisk og psykisk af det individuelt definerede personlige rum. Fysisk vold kan eksempelvis være slag, spark, skalle, bid, kradsen, kast med genstande, riv i hår, kvælertag, fysiske trusler, fysisk sexchikane, ildspåsættelse, knivstikkeri, fastholden, spytten på, fysisk forfølgelse. Psykisk vold kan eksempelvis være sexchikane, trusler (reelle eller oplevede), overværelse af vold, mobning og diskriminering, herunder racisme. Voldspolitik På Lunden betragtes vold som et grundlæggende arbejdsvilkår, som vi til stadighed forholder os professionelt til, ved en cirkulær procesanskuelse. Denne proces forudsætter aktiv medvirken og en indsats og viden som sættes i anvendelse mhp. forebyggelse af vold og dens følgevirkninger for såvel beboere som medarbejdere. Der er udarbejdet en vejledende værktøjskasse. Al vold dokumenteres efter forskrifter om registrering og dokumentation, lige såvel som al vold, der hører ind under straffeloven anmeldes til politiet. Grundigt kendskab til denne politik er alles ansvar og skal underskrives som læst og forstået. Side 3

4 Formål Voldspolitikken skal sikre: At grænser for hvad der er acceptabelt ikke flytter sig At stress minimeres i forhold til truslen om vold At undgå skabelsen af et samfund i samfundet med normer der accepterer vold At skabe fælles grænser i overensstemmelse med lovgivningen Vi lægger vægt på: Værktøjskassen Højt informationsniveau i det daglige. Respektfuld dialog i et sobert sprog. Viden om signaler i kommunikation, adfærd og fremtoning samt hensigtsmæssig intervention. Intervention, der altid finder sted på lavest gennemførlige niveau. Under en voldelig hændelse er det vigtigt at bevare roen, at der er tilstrækkeligt personale tilstede, men at overskydende personale trækker sig, og at der foregår et samarbejde mellem kollegaer. Ved kontakt til politiet skal der lægges vægt på videregivelse af relevante oplysninger Der skal på forhånd være aftalt en rollefordeling mellem medarbejderne. Alle bør kende til flugtveje. Efter en voldelig hændelse følges Lundens kriseberedskab, se Psykisk førstehjælp, s. 6. og Når voldsepisoden er overstået s. 8. Bilag: ambulanceplansskema, vejledninger til anmeldelse og magtanvendelse samt et voldsregistringsskema Drøftet i MED-udvalg december 2006 Justering og evaluering december Side 4

5 Lundens Ambulanceplaner Alle Lundens medarbejdere er forpligtet til at udfylde, og fortløbende revidere, en Ambulanceplan. Allerede under den generelle introduktion til arbejdet på Lunden udfyldes en midlertidig Ambulanceplan med angivelse af de pårørende, som den nyansatte medarbejder ønsker kontaktet i tilfælde af at vedkommende skulle opleve arbejdsrelaterede fysiske, eller psykiske, krænkelser som fordrer assistance her og nu. Samtidigt noteres en, eller flere, kolleger som den nyansatte medarbejder umiddelbart oplever en god kontakt til, som kollegiale hjælpere til brug i krise situationer. På et senere tidspunkt, 3 mdr. efter ansættelse, når medarbejderen har erhvervet et nærmere kendskab til sine nye kolleger, skal ambulanceplanen revurderes, og eventuelt nye aftaler træffes og nedskrives. Enhver ambulanceplansaftale skal bekræftes af de ønskede personer. Der afsættes tid på teammøderne til ajourførelse af ambulanceplanerne, ligesom kvaliteten af den modtagne hjælp evalueres med henblik på den videre udvikling af ambulanceplanens mål og metoder. Ambulanceplanernes formål Ambulance funktionens primære mål er at overtage det praktiske ansvar for det som er hensigtsmæssigt af hensyn til kollegaens velbefindende og helbred. Det vil ofte handle om at vedkommende ikke er alene, at være lyttende, at arrangere transport, at formidle kontakt til pårørende og relevante behandlere, træffe aftaler om nye kontakter fx senere eller næste dag, orientere ledelsen om situationen, og eventuelt at stå til rådighed ved genoptagelsen af arbejdet. Ambulanceplanen er således et nødredskab, som stiller sig til rådighed for den som er blevet ramt, eller har været vidne til en voldsom episode i arbejdssammenhæng, og som efterfølgende oplever psykisk eller fysisk ubehag i en sådan grad at medarbejderen selv, eller kollegerne, vurderer at det vil være aflastende, og hensigtsmæssigt, for den ramte at andre overtager det praktiske ansvar for de nærmeste timer efter den belastende episode. Kriser som opstår på baggrund af forhold der ligger udenfor det ovenfor beskrevne, dvs. i kontakten til beboerne på Lunden, falder udenfor ambulanceplanens arbejdsfelt, og er således et opmærksomhedsområde der hører til i den almene gode omsorg for kolleger, som den enkelte selv træffer beslutning om at yde i sin fritid. Side 5

6 Sikkerhedsudvalgets rolle De interne kradseskemaer og de egentlige arbejdsskadesanmeldelser bliver drøftet i sikkerhedsudvalget med henblik på at undgå fremtidige hændelser af samme karakter som det anmeldte. Det er sikkerhedsudvalget som forestår anmeldelse af arbejdsskader. Side 6

7 Psykisk førstehjælp 1. En kollega - evt. den voldsramte selv - tilkalder den voldsramtes kontaktperson. ( En prioriteret liste over hvem den enkelte medarbejder ønsker hjælp fra i en krisesituation, findes i Ambulanceplanen i medicinrummet) 2. Når kontaktpersonen kommer, tager vedkommende ansvar for den voldsramte og giver psykisk førstehjælp. Psykisk førstehjælp Lad ikke den kriseramte være alene. Skab ro og tryghed. Vis at du er der uden at være omklamrende. Lad den kriseramte fortælle igen og igen, hvad der er sket - lyt! Undgå at bagatellisere. Undgå at kritisere den kriseramtes handlinger Hjælp eventuelt med at kontakte familie og pårørende. Følg eventuelt den kriseramte hjem. Sørg eventuelt for, at den kriseramte ikke er alene, når han/hun kommer hjem. 3. En ledelsesrepræsentant underrettes så vidt muligt umiddelbart efter den episode der har udløst krisen. 4. Kontaktpersonen og lederen vurderer, om den kriseramte har behov for lægehjælp og psykologbistand, og om der er behov for at tilkalde en afløser for den kriseramte. 5. Den kriseramte må ikke sendes hjem, før kontaktpersonen eller lederen har sikret sig, at medarbejderen kan få hjælp hvis det er nødvendigt. Undersøg, om der er pårørende hjemme, eller om den voldsramte eventuelt midlertidig kan overnatte hos andre. 6. Den kriseramte laver hurtigst muligt inden for det første døgn efter episoden en skriftlig indberetning, som afleveres til lederen. Dette kan gøres sammen med kontaktperson. 7. Episoden følges op af lederen gennem løbende samtaler. Efter aftale med den voldsramte tages den voldsomme episode op på næste personalemøde eller supervision. 8. Den kriseramte, kontaktpersonen, sikkerhedsrepræsentanten og lederen vurderer hver enkelt kriseudløsende episode. Det er ledelsens ansvar, at der foretages anmeldelse til Arbejdstilsynet, Side 7

8 forsikring og eventuelt til politiet samt for en eventuelt indberetning om magtanvendelse. Ledelsen vurderer i samråd med sikkerhedsorganisationen, om der kan gøres noget for at forebygge, at en lignende situation opstår en anden gang. Side 8

9 Når voldsepisoden er overstået. Lige efter den truende situation er overstået. Den ramte: Sørg for, at du ikke er alene. Lad andre klare de praktiske problemer. Fortæl, hvad du har brug for, både praktisk og psykologisk. Lederen: Mød op, hvis det er nødvendigt (hvis det er en voldsom episode, er det nødvendigt). Spørg kun om det helt nødvendige. Undlad at kritisere den måde, den ramte har handlet på. Ved fysisk vold - sørg for, at den ramte søger læge snarest muligt. Kontakt evt. psykologen fra Falks krisehjælp. Giv fri i nødvendigt omfang. Sørg for, at den ramte ikke lades alene det første døgn, hvis dette skønnes uforsvarligt Sørg evt. for ledsagelse enten direkte hjem eller til skadestue/læge og bagefter hjem. Underret øvrige medarbejdere om, hvad der er sket og gjort. ( Debriefing ) Tag evt. initiativ til, at der foretages en politianmeldelse (hvis der gør, så sørg for, at den ramte ikke foretager anmeldelsen alene). Side 9

10 Kolleger eller kontaktperson: Lad ikke den ramte være alene Tal med den ramte om, hvad der er sket. Undlad at kritisere den måde, den ramte har handlet på. Forsøg ikke at aflede opmærksomheden fra det skete. Hvis du ikke kan finde på noget at sige, så nøjes med at være der. Hjælp med praktiske ting, herunder drikkevarer. Giv dit telefonnummer, når I skilles. Dagene efter: Den ramte: Sørg for at få megen motion. Vær beskæftiget med fysisk arbejde. Tal med nære venner og familie om din oplevelse - du skal dog ikke føle dig forpligtet til at vise åbenhed overfor alle. Genoptagelse af arbejdet kan du diskutere med din leder eller med evt. krisepsykolog. Lederen: Vis din deltagelse og spørg diskret til, hvordan det går. Stil ikke spørgsmål om den eventuelle psykologiske behandling. Diskuter ikke den ramtes tilstand eller måde at handle på i situationen med andre medarbejdere. Overvej evt. midlertidig skånetjeneste. Overvej altid forebyggende foranstaltninger af teknisk, sikkerhedsmæssig, uddannelsesmæssig eller organisatorisk art. Side 10

11 Kontaktperson eller eventuelt aftalt kollega: Ring med mellemrum eller aflæg et kort besøg, hvis der er sygefravær. Tal åbent og diskret om det, der er sket. Vær imødekommende men ikke omklamrende. Giv en realistisk beretning til evt. nysgerrige uden dramatik. Overlad enhver form for behandling/terapi til psykologen. Side 11

12 Psykologisk debriefing En psykologisk debriefing kan beskrives som en samtale, der har til formål at bearbejde en belastende oplevelse. En form for kriseintervention, som anvendes på grupper af mennesker, der har været udsat for en stressfyldt eller tragisk begivenhed. Det overordnede mål for en sådan gruppedebriefing er at mindske unødvendig, psykisk lidelse, at mindske deltagernes opfattelse af, at deres reaktioner er unormale og at forberede sig på symptomer og reaktioner, som kan optræde i fremtiden. Samtalen skal omfatte alle involverede i hændelsen - også personer, som har været i periferien inklusive de medarbejdere, som har sørget for, at roen blev genoprettet og taget sig af opskræmte beboere. Der lægges vægt på rammerne om samtalen. Der skal være ro, ingen afbrydende telefoner eller henvendelser. Samtalen bør ledes af en person, der ikke har været direkte involveret i episoden for at skabe det rum, som er nødvendigt for, at tanker og følelser kan få lov til at komme frem. Debriefingen skal gerne finde sted ret kort tid efter hændelsen. På Lunden er det Ledelsen ansvar. Hvis ingen fra Ledelsen træffes, overgår ansvaret til sikkerhedsrepræsentanten, dog ikke hvis repræsentanten har været på arbejde under hændelsesforløbet. Debriefingens forskellige faser Der indledes med information om, hvad samtalen vil indeholde. Det understeges, at debriefingen ikke er en psykoterapeutisk behandling eller en erstatning herfor. Formålet er at forebygge reaktioner på belastende oplevelser hos deltagerne og styrke fællesskabet om at tackle der skete blandt kollegerne. Hændelsesforløbet Selve den psykologiske debriefing starter med at gennemgå hændelsesforløbet. Hver enkelt bliver bedt om at fortælle om sin oplevelse. Der lægges vægt på i første omgang at få fremstillet, hvordan hændelsen helt konkret fandt sted og blev oplevet af den enkelte (individuelt og samarbejdsmæssigt). Der spørges ud bl.a. om sansemæssige indtryk, som ofte er voldsomme og støtter erindringen godt, så de følelsesmæssige sider får lov til at bane sig vej frem. Tanker om hændelsen I en runde for sig selv lægges vægten på de tanker, som den enkelte gjorde sig under forløbet. Igen er det vigtigt, at den enkelte får lov at fortælle sin version - uden afbrydelser fra de øvrige. Her ligger også en øvelse i at lytte til og respektere andre. Side 12

13 Følelsesmæssige reaktioner I denne fase kan man vælge at gennemgå forløbet igen med fokus på de følelsesmæssige reaktioner, eller man kan vende tilbage til de dele af hændelsen, som man har fået fornemmelse af var mest belastende. Intentionen er, at den enkelte får mulighed for at give udtryk for sine følelser, og at et fællesskab om disse reaktioner kan være med til at legalisere, at de eksisterer. Mennesker reagerer ikke ens. De har forskellige personlige tærskler for, hvornår de føler en grænse overskredet, og forskellig erfaringsbaggrund for deres reaktion. Derfor kan der optræde følelser, som ikke umiddelbart virker forståelige - som måske kan undre og skræmme - også den, der har følelserne. Der lægges vægt på at se disse reaktioner i tilknytning til situationen og som almene psykologiske reaktioner. Og det tilstræbes, at denne del af samtalen ikke får, karakter af, at man føler sit følelsesliv blotlagt. Hvis en deltager antyder, at han eller hun har svært ved at klare de psykiske belastninger, vil lederen tage det op med personen bagefter. Rådgivning Den afsluttende del har en vejledende, undervisende karakter. Lederen fortæller om typiske psykiske og psykosomatiske reaktioner og giver råd om at håndtere stress og psykisk uro. Opfølgning Ved afslutningen er det naturligt, at lederen vurderer, om der er nogen i gruppen, som har behov for individuel hjælp, og om der er brug for en opfølgning af den fælles debriefing. Side 13

14 Ambulanceplan for: Jeg ønsker følgende kollega / medarbejder fra Lunden, tilkaldt i tilfælde hvor jeg har brug for akut krisehjælp. Navn: Telefon nr. Navn: Telefon nr. Navn: Telefon nr. Husk at tale med din kollega / medarbejderen fra Lunden, om det er Ok. at han / hun står på din ambulanceplan! Jeg ønsker følgende pårørende tilkaldt i tilfælde hvor jeg har brug for akut krisehjælp. Navn: Telefon nr. Navn: Telefon nr. Navn: Telefon nr Husk at tale med din pårørende, om det er Ok. at han / hun står på din ambulanceplan! Side 14