Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Transkript

1 Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Dette notat skal ses i forlængelse af notatet Regionens og kommunernes fælles udgangspunkt for forhandlinger med staten om en letbane i ring 3 dateret 22. marts 2011 samt drøftelserne i borgmesterforum I dette notat redegøres der for letbaneprojektet og der stilles forslag om organisering samt en fordelingsnøgle til den kommunale andel af finansiering af udgifterne til etableringen af af første fase af letbanen, nemlig strækningen Lundtofte-Ishøj. Endvidere angives, hvorledes strækningen Glostrup - Brøndby Strand kan initieres. Notatet indeholder derudover et afsnit vedr. de mulige kommunale finansieringskilder. Baggrund I transportforliget Bedre mobilitet er der afsat 1,5 mia. kr. til en kollektiv trafikløsning langs Ring 3. De samlede udgifter til en letbane fra Lundtofte til Ishøj anslås til 3,7 mia. kr., incl. en betydelig korrektionsreserve. Det er således som udgangspunkt en forudsætning for etableringen af en letbane, at der sker en kommunal/regional medfinansiering. Den kommunale og regionale udgift på strækningen Lundtofte-Ishøj bliver anslået 2,2 mia. kr. Kommunerne i Ringby-Letbanesamarbejdet og Region Hovedstaden har via Ringby Letbanesamarbejdets Borgmesterforum tilkendegivet overfor Transportministeren, at de gerne vil være med til at finansiere en letbaneløsning. Ringby Letbanesamarbejdets vision er, at letbanen føres fra Lundtofte til Ishøj såvel som til Avedøre Holme. Perspektiverne er, at letbanen på længere sigt videreføres og kobles til det eksisterende kollektive net, så der kan etableres forbindelse til Københavns lufthavn Kastrup - Malmø og nordpå mod Helsingør-Helsingborg. Kommunerne har dog overfor Transportministeren, tilkendegivet åbenhed overfor nødvendigheden af at inddele projektet i etaper. Kommunerne og regionen har endvidere tilkendegivet at den kommunale/regionale medvirken forudsætter adgang til lånefinansiering. Dette spørgsmål har været drøftet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. J. nr P20 1

2 Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved drøftelser på embedsmandniveau tilkendegivet en betydelig forståelse for ønsket om lånefinansiering, men har desforuden tilkendegivet, at der bør være en vis egenfinansiering. Det ser på nuværende tidspunkt ud til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne acceptere, at der optages et 40-årigt lån svarende til 85% af de skønnede udgifter. Det betyder, at kommunerne selv skal finde de 15%. Der overvejes dog fuld låneadgang for regionens andel. Målsætning for letbanesamarbejdet Fra kommunal- og regionalpolitisk side er der stort fokus på, at der etableres en langsigtet transportløsning, der kan medvirke til at løfte den vision om vækst og bæredygtig udvikling af Hovedstadsregionen, der er illustreret i byvisionen - LOOP City. LOOP City - skitserer en række strategier for et bæredygtigt vækstpotentiale af internationale dimensioner, og angiver, hvordan områderne omkring letbanens stationer kan udvikles til levende, selvstændige og mangfoldige byområder. En letbane i ring 3 er rygraden i visionen, da en letbane vil forbedre den samlede kollektive trafik i hovedstadsregionen. En letbane vurderes derfor at være en forudsætning for at realisere byvisionens vækstpotentiale. En letbane i ring 3 vil medvirke til at udvikle det omkringliggende erhvervsområde og derved styrke det samlede hovedstadsområde herunder skabe betydelig vækst i de arealer, som får status som stationsnære. Vækstpotentialet omfatter alle kommuner langs Ring 3 ikke mindst Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Glostrup, Brøndby og Albertslund. Langs Ring 3 er flere store arbejdspladser placeret, to hospitaler og et universitet. En letbane på Ring 3 vil således betjene områder, hvor der bor og arbejder mange borgere, og vil således medvirke til at sikre den samlede mobilitet i regionen. En letbane, der er effektiv, moderne og komfortabel, vil give hovedstadsregionens borgere et incitament til i øget omfang, at benytte den kollektive trafik frem for at tage bilen. På den baggrund anbefales det, at kommunerne og regionen i fællesskab arbejder for, at der realiseres en letbane der på sigt kan udbygges og give optimale forbindelser til den øvrige kollektive transport i Øresundsregionen. Etapedeling Med henblik på at drage fuld nytte af det statslige tilsagn om medinvestering foreslås det, at Ringby Letbanesamarbejdet i første omgang arbejder for at træffe aftale om en letbane på strækningen fra Lundtofte til Ishøj som en etape 1. Etableringen af en etape 2 med en linjeføring via Brøndby Strand til Avedøre Holme vil åbne nye muligheder for en omdannelse/udvikling af nye typer erhverv samt by-funktioner, der ikke vil kunne placeres i traditionelle bykerner eller stationsnære områder, herunder åbne op for nye muligheder for byudvikling i området omkring Brøndby Stadion. En etape 2 til Avedøre Holme vil derudover medvirke til bedre tilgængelighed i hele hovedstadsregionen samt styrke et stort, sammenhængende arbejdsmarked i Øresundsregionen Der optages derfor forhandlinger med staten om etableringen af en etape 2. Såfremt staten er indstillet på en medfinansiering af en etape 2 forpligter Ringby-letbanesamarbejdets kommunale J. nr P20 2

3 parter sig internt på at medvirke i finansieringen af en etape 2 til Brøndby Strand og Avedøre Holme, herunder at opnå enighed om en finansieringsnøgle ligesom Region Hovedstaden fortsat aktivt vil arbejde for at medvirke til finansieringen. Dette søges indarbejdet i en efterfølgende principaftale. Etape 1 fra Lundtofte til Ishøj gennemføres med den vedtagne kommunale fordelingsnøgle uagtet udfaldet af forhandlingerne med staten om medfinansiering af etape 2 via Brøndby til Avedøre Holme. Endelig foreslås det, at også andre kommuner søges inddraget i samarbejdet. I forhold til en etape 2 til Brøndby Strand og Avedøre forslås det, at omkostninger og samfundsnytte af en Avedøre-linje genberegnes i forhold til de oprindelige oplæg jf. COWI-rapporten Ring 3-Letbane eller BRT?. Organisering Med afsæt i notatet Regionens og kommunernes fælles udgangspunkt for forhandlinger med staten om en letbane i ring 3 dateret 22. marts 2011, har Ringby Letbanesamarbejdet udarbejdet et forslag til organisering af det videre arbejde. For at sikre størst mulig driftsikkerhed og effektivitet foreslås det, at der som bestillerfunktion til håndtering af anlægsopgaven hurtigst muligt etableres et statsligt/regionalt/kommunalt aktieselskab for hele strækningen herunder en evt. etape 2, hvor parternes økonomiske rettigheder og forpligtelser i relation til selskabets aktiviteter fastlægges i overensstemmelse med deres respektive finansieringsbidrag. Med henblik på at sikre selskabet mulighed for fremdrift og beslutningsdygtighed foreslås der nedsat en bestyrelse bestående af 3 repræsentanter for staten, 2 for kommunerne og 2 for Region Hovedstaden, i det der i principielle sager skal være enighed mellem alle tre parter. Bestyrelsens opgave bliver at gennemføre den videre planlægning (herunder VVM), udarbejde og forelægge beslutningsforslag til de bagvedliggende beslutningsfora om f.eks. linjeføring, stationsplacering, projektering, evt. OPP-organisering, udbud, anlæg m.v. Stationer placeres efter aftale med beliggenhedskommunen. Det foreslås, at der indhentes ekstern rådgiverbistand til at udarbejde beslutningsgrundlag for den fremtidige selskabsorganisering - herunder grundlag for aftale vedrørende en fremtidig organisering og finansiering af driften samt reinvesteringer i materiel og tekniske installationer. Det er ikke tanken at selskabet skal etablere en egen driftsorganisation, men at der entreres direkte med et af de bestående trafikselskaber i hovedstadsregionen f.eks. Metroselskabet, MO- VIA eller DSB til at varetage gennemførelsen af selve letbaneprojektet samt planlægningen af letbanens efterfølgende etaper. Ved valg af trafikselskab anbefales det, at der lægges vægt på erfaring med planlægning, anlæg og drift af skinnebårne transportløsninger. Det kan overvejes at organisere en letbane i Ring 3 som en OPP. J. nr P20 3

4 Konsulenthuset Quartz+co har ultimo 2010 udarbejdet rapporten OPP-muligheder for en højklasset trafikforbindelse langs Ring 3, hvor muligheder og begrænsninger i forhold til en højklasset transportforbindelse er analyseret. I OPP-modellen bestiller staten infrastrukturanlægget samt drift og vedligeholdelse gennem OPP-selskabet. Staten, kommunerne og regionen indgår en OPP-kontrakt med en privat part, der indebærer, at OPP-selskabet får ansvar for projektering, anlæg, drift, vedligehold og finansiering af anlægget i en længere årrække, f.eks år. I et traditionelt OPP-samarbejde skal staten ikke give anlægsbevilling til projektet i starten, da projektet er finansieret af OPP-selskabet ved hjælp af banklån og egenkapital. I forbindelse med letbanen vil det dog være en mulighed at staten indskyder de 1,5 mia. kr. OPP-selskabet vil eje infrastrukturen i kontraktperioden og derefter overdrages anlægget til staten. Et OPP-selskab vil typisk have incitament til at optimere projektøkonomien i hele projektets løbetid, da det har ansvaret for både opførsel og efterfølgende drift og vedligehold. Ulemperne ved en OPP-model er at der formentlig vil være højere finansieringsomkostninger end i en traditionel organisationsmodel. Mulige kommunale finansieringskilder Etableringen af en letbane i Ring 3 vil jf. Cowi-rapporten Ring 3-Letbane eller BRT? i sig selv medføre at området bliver mere attraktivt for lokalisering af både bolig og erhverv. Da områderne omkring stationerne ved etableringen af en letbane vil få status som stationsnære betyder det ydermere, at der kan planlægges for tættere byggeri. Begge disse forhold vil medføre anseelige værdistigninger i områderne omkring stationerne med stigninger i beskatningsgrundlaget til følge. I rapporten Ring 3-Letbane eller BRT er det således på baggrund af et skønnet potentiale for byvækst anslået, at en letbaneløsning samlet set kan medføre øgede indtægter fra dækningsafgift og grundskyld på ca. 2,0 mia. kr. over 30 år. Figur 1: Stigning i kommunale ejendomsskatter før udligning fordelt på skattetype beregnet over 30 år, NNV 2010 i primo 2010 priser for letbanen J. nr P20 4

5 Figur. 2 Stigning i ejendomsskatter fordelt på kommunale indtægter og udligning pr. kommune beregnet over 30 år, NNV 2010, mio. kr., i primo 2010 priser I figur 2 ses en oversigt over stigningen i ejendomsskatter ved etableringen af en letbane i ring 3. I COWI-rapporten Ring 3 Letbane eller BRT skønnes det, at en letbane samlet set vil give kommunerne ca. 520 mio. over en 30 årig periode i øgede nettoindtægter på ejendomsskatter. Der er altså tale om en stort samlet udviklingspotentiale for kommunerne. Det bemærkes, at det særligt er i fem kommuner nemlig Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Glostrup, Brøndby og Albertslund, at der må forventes en markant stigning i ejendomsskatterne. Det anbefales at lade det påhvile den enkelte kommune at søge egenandelen af udgifterne dækket gennem indtægter fra f.eks. grundsalg, værdi af skatter fra øgede ejendomsværdier og grundskyld ved byfortætning mv. Dette fordi det således vil være den enkelte kommune som enten grundejer eller planmyndighed, der vil have den største tilskyndelse til at fremme udviklingen. Endvidere vil de enkelte kommuner som lokalplanmyndighed kunne bringe planlovens bestemmelser om frivillige udbygningsaftaler i spil. Der er således potentiale for at træffe aftaler om privat medfinansiering omkring letbanens stationsforpladser, tilstødende vej- og stiforbindelser mv. til et kvalitetsløft i forhold til en basisløsning. Overordnet fordelingsnøgle til finansiering af letbaneanlæg Lundtofte-Ishøj Som beskrevet i notatet Regionens og kommunernes fælles udgangspunkt for forhandlinger med staten om en letbane i ring 3 dateret 22. marts 2011, har Ringby Letbanesamarbejdet udarbejdet et konkret forslag til en finansieringsmodel hvor finansieringsbyrden fordeles efter en model, hvor anlægsudgiften fordeles mellem staten (40%), regionen (26%) og kommunerne (34%) jf. tabel 1.Regionens bidrag finansieres ved optagelse af et 40-årigt lån, og indskydes når letbanen er taget i brug. Kommunerne finansierer deres del ved henholdsvis et indskud i 2014, som udgør 15% af deres andel af omkostninger, mens de resterende 85% først indskydes i selskabet ved indgåelse af et 40-årigt lån i Staten indskyder 1,5 mia. kr. med det samme. J. nr P20 5

6 Tabel 1: Anlægsomkostninger for strækningen Lundtofte-Ishøj 2010-priser mio. kr. Andel Lundtofte- Glostrup- I alt Glostrup Ishøj Fordeling Statslig finansiering 40% Regional finansiering 26% Kommunal finansiering 34% Total 100% Forslag til en fordelingsnøgle til den kommunale andel I forlængelse af den overordnede fordelingsnøgle, har Ringby Letbanesamarbejdet udarbejdet et forslag til en nøgle til fordeling af den kommunale andel internt mellem kommunerne. Kommunernes samlede udgifter til projektet foreslås fordelt efter en nøgle, som består af tre elementer: o Indbyggertal i kommunerne pr (vægt 45 pct.) o Antal stationer i kommunen (vægt 40 pct.) o Ny stationsnært kerneareal (vægt 15 pct.) I bilag 2 er de øvrige forudsætninger oplistet I det efterfølgende beskrives finansieringen af kommunernes bidrag i de to faser, dvs. fra 2012 til 2014 og fra 2016 og frem. Beregningerne er et regneeksempel, baseret på letbaneprojektet, som det er beskrevet i Cowi-rapporten fra juli 2010, samt de i bilaget anførte forudsætninger. Det bemærkes, at antallet og placeringen af stationerne vil kunne ændres eksempelvis hvis en kommune ønsker en station eller hvis en kommune ønsker at reducere sin finansielle byrde. Fase 1: Finansiering af kommunens tilskud i perioden 2012 til 2014 I forbindelse med drøftelserne om letbanen er der fremkommet et krav fra ministeriet om, at kommunerne egenfinansierer et sted mellem 15 pct pct. af deres andel ved et indskud i 2014, mens den resterende andel på pct. finansieres ved optagelse af et lån i En egenfinansiering på 15 pct. udgør ca. 191 mio. kr. i alt for kommunerne. Da indskuddet først skal udbetales i 2014 har kommunerne ca. 3 år til at finde(opspare) beløbet hertil. Tabel 2 viser dels den årlige opsparing pr. kommunen i perioden 2012 til 2014 og dels kommunernes samlede krav til en opsparing. Det fremgår, at de enkelte kommuner skal finde mellem 1,03 og 14,09 mio. kr. årligt i deres budget. Tabel 2. Årlig opsparing til egenfinansieringen på 15 pct. I mio. kr. Lundtofte- Glostrup Glostrup-Ishøj Årligt I perioden Albertslund 2,66 0,95 3,61 10,82 Brøndby 3,44 1,23 4,68 14,03 Gladsaxe 10,37 3,72 14,09 42,27 Glostrup 5,91 2,12 8,03 24,09 J. nr P20 6

7 Herlev 5,53 1,98 7,51 22,52 Hvidovre 0,76 0,27 1,03 3,08 Høje-Taastrup 0,72 0,26 0,98 2,95 Ishøj 2,98 1,07 4,05 12,14 Lyngby-Taarbæk 10,30 3,69 13,99 41,98 Rødovre 1,65 0,59 2,25 6,74 Vallensbæk 2,59 0,93 3,52 10,56 Region Hovedstaden 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 46,92 16,81 63,73 191,20 Fase 2. Kommunernes og regionens indskud i 2016 I 2016 indskyder kommunerne og regionen de resterende beløb på mio. kr. i selskabet. Indskuddet finansieres ved et 40 årigt lån. Der er på nuværende tidspunkt ikke rentesatser på 40 årige lån. Men Kommunekredit har udarbejdet et skøn herfor, hvor renten låses fast i 30 år, hvorefter der indgås en ny aftale for de resterende 10 år. Rentesatsen er vurderet at blive 4,63 pct. Tabel 3 viser de årlige afdrag på et sådant lån. De årlige omkostninger er 113,3 mio. kr. De årlige omkostninger fordeler sig med 53,6 mio. kr. til Region Hovedstaden og 59,7 mio. kr. til kommunerne. Der er således ikke tale om den store ændring i forhold til kravene til den årlige opsparing i fase 1. Tabel 3: Rente og afdragsomkostninger fordelt på de enkelte kommuner I mio. kr. Lundtofte-Glostrup Glostrup-Ishøj I alt Albertslund 2,48 0,89 3,38 Brøndby 3,22 1,15 4,37 Gladsaxe 9,70 3,48 13,18 Glostrup 5,53 1,98 7,51 Herlev 5,17 1,85 7,02 Hvidovre 0,71 0,25 0,96 Høje-Taastrup 0,68 0,24 0,92 Ishøj 2,79 1,00 3,79 Lyngby-Taarbæk 9,64 3,45 13,09 Rødovre 1,55 0,55 2,10 Vallensbæk 2,42 0,87 3,29 Region Hovedstaden 39,49 14,15 53,64 I alt 83,38 29,88 113,26 Korrektionsreserve: Uanset valg af finansieringsmodel foreslås det, at der arbejdes for, at træffe aftale med staten om, at korrektionsreserven (på ca. 50%), der er afsat til at håndtere risiko for overskridelse af ankerbudgettet (jf. statens regler om ny anlægsbudgettering) allokeres letbaneprojektet fuldt ud. Dette således, at et evt. budgetoverskud i projektet i tilfælde af at ankerbudgettet overholdes enten vil kunne tilgå de næstfølgende etaper eller tilbageføres til parterne efter ovenstående fordelingsnøgle. J. nr P20 7

8 Ved eventuel beslutning om at standse projektet undervejs foreslås det indarbejdet i en principaftale, at fordelingen af de hidtil afholdte udgifter fra aftalens indgåelse tilgår parterne efter den overordnede fordelingsnøgle. Det videre forløb Det foreslås borgmesterkredsen i Ringby Letbanesamarbejdet med udgangspunkt i fase1- projektet som beskrevet i rapporten Ring 3 Letbane eller BRT? arbejder for at opnå en snarlig principaftale mellem stat, region og kommunerne med henblik på at aftale overordnede rammer for følgende delelementer: 1. etapedeling 2. organisering 3. finansiering Den forslås endvidere, at den overordnede fordeling af udgifterne mellem stat, region og kommuner på anlægsdelen skal forhandles som et første og grundlæggende element herunder en aftale mellem parterne om den skitserede fordelingsnøgle. Herudover foreslås det, at der arbejdes for at det som en del af principaftalen beskrives, at en ny organisation gives i opdrag at udarbejde et politisk beslutningsgrundlag for en etape 2. J. nr P20 8

9 Figur 2: linjeføring og stationer jf. Cowi-rapporten Vurdering af en letbane langs Ring J. nr P20 9

10 Bilag 2 Forudsætningerne for beregningen af basisscenariet fremgår af nedenstående punkter - Anlægsudgiften for strækningen Lundtofte til Ishøj fordeles mellem staten (40 pct.), regionen (26 pct.) og kommunerne (34 pct.). - Kommunerne finansierer deres del ved henholdsvis et indskud i selskabet i 2014, som udgør 15 pct. af deres andel af omkostninger, mens de resterende 85 pct. først indskydes i selskabet ved optagelsen af et 40 årigt lån i Regionen finansierer derimod alene deres del ved optagelse af et 40 årigt lån. Regionens bidrag indskydes når letbanen tages i brug. Staten indskyder samtidig 1,5 mia. kr. med det samme. - Der er i beregningerne taget udgangspunkt i strækningen Lundtofte-Ishøj, der koster 3,75 mia. kr. ifølge COWI s rapport fra juli se tabel 1. - Det forudsættes, at statens og kommunernes tilskud kan dække anlægsbehovet frem til letbanens ibrugtagning. - Låneomkostninger er beregnet ud fra et 40 årigt lån med en rente på 4,63 pct. - Låneomkostninger er først fordelt mellem kommunerne og Region Hovedstaden efter deres andel af finansieringen, hvorefter kommunernes andel er opdelt mellem de enkelte kommuner efter dels de to strækningernes anlægsudgifter, dvs. Lundtofte-Glostrup og Glostrup-Ishøj og dels efter følgende kriterier og vægt: o Indbyggertal i kommunerne pr (vægt 45 pct.) o Antal stationer i kommunen (vægt 40 pct.) o Ny stationsnært kerneareal (vægt 15 pct.) - Kommunens indbyggertal er nedskrevet til 20 pct. ved fordelingen af udgiften på den enkelte strækning, hvis kommunen hverken har en station eller noget af strækningen på de enkelte etaper, og 60 pct., hvis kommunen kun har en strækning i etapen. - Det er for hver kommune beregnet et maksimum for bidraget, set i forhold til indbyggertallet - Det stationsnære kerneareal er fratrukket de nuværende stationsnære områder omkring de eksisterende stationer, således at det stationsnære kerneområde, der fremgår af fordelingsnøglen er et nyt muligt byudviklingsområde som følge af en letbane - Stationen ved Hersted Industri Park, der er beliggende ved kommunegrænsen mellem Glostrup og Albertslund er fordelt med halv andel af stationen til hver af de to kommuner. - Der er ikke i beregningerne foretaget PL-regulering til de forskellige år. Beregninger foretages således i 2010-niveau. - Der er beregnet 1 station i Rødovre - Der er beregnet 2 stationer i Brøndby frem for som tidligere 3 stationer. J. nr P20 10