Hvorfor hovedstadsudligningen?

Transkript

1 Hvorfor hovedstadsudligningen? Ét sammenhængende byområde Ét arbejdsmarked Behov for stærkt vækstcenter / SIDE 1

2 Pendling er størst i hovedstaden Kilde: 6-byernes oplæg Vækst og byregioner fra / SIDE 2

3 Markant mere pendling i Hovedstadsområdet / SIDE 3

4 Markant mere pendling i Hovedstadsområdet / SIDE 4

5 Hovedstadsudligningen understøtter væksten i Hovedstaden Pendling mindsker hovedstadskommunernes gevinst ved etablering af nye virksomheder. Kommunale gevinster ved etablering af ny virksomhed på 100 medarbejdere i den pågældende kommune Det skyldes, at gevinsterne i høj grad tilfalder nabokommunerne. Hovedstadsudligningen sikrer, at en del af den eksporterede gevinst ruller tilbage til den pågældende kommune. Hvis hovedstadsudligningen afskaffes/reduceres vil kommunernes incitament til vækst i hovedstaden yderligere forringes. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet / SIDE 5

6 Stigende overførsler fra hovedstaden til øvrige kommuner Overførsel fra hovedstaden til øvrige kommuner via udligningssystemet, mia. kr / SIDE 6

7 Overførsler fra hovedstaden til øvrige kommuner k L I 2016 overføres 11,1 mia. kr. fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner via udligningssystemet. Beløbene, som de øvrige regioner modtager, fremgår af figuren (med positive fortegn). / SIDE 7

8 Harmonisering af serviceniveau Indeks hele landet = 100 1,04 1,03 1,02 1,01 1,00 0,99 0,98 0,97 0,96 0, Hele landet Hovedstadsområdet Øvrige kommuner Indekset viser forholdet mellem faktiske udgifter og beregnet udgiftsbehov Kilde: Social- og Indenrigsministeriet / SIDE 8

9 Harmonisering af serviceniveau Hovedstadsområdet: Fald i serviceniveau fra 2007 til 2015 Øvrige kommuner: Stigning i serviceniveau fra 2007 til 2015 Hovedstadskommuner: Ændring i serviceniveau fra 2007 til 2015 Udvikling serviceniveau 2007 til ,15 0,05-0,05-0,15 Øvrige kommuner: Ændring i serviceniveau fra 2007 til ,15 0,05-0,05 Kilde: Social- og Indenrigsministeriet -0,15 / SIDE 9

10 Er Danmark ved at knække over? Hovedstadsområdet har fra 2007 til 2014 sænket serviceudgifter pr. indbygger med 4,6 pct. målt i faste priser Til sammenligning har de øvrige kommuner sænket serviceudgifterne med 0,7 pct. i samme periode. I hovedstadsområdet har 25 ud af 34 kommuner lavere serviceudgifter pr. indbygger i 2014 end i 2007 (74 pct.). Til sammenligning har 39 ud 64 øvrige kommuner højere serviceudgifter i 2014 end i 2007 (61 pct.). Forskellen mellem hovedstadsområdet og øvrige kommuner er mindsket, ikke øget Serviceudgifter pr. indbygger, 2007= Hele landet Hovedstadsområdet Øvrige kommuner Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger Note: For at øge sammenlignelighed over tid er servicedefinitionen for 2014 anvendt i hele perioden / SIDE 10

11 Niveauet for udligning er meget højt Udligningen reducerer forskellen mellem hovedstadsområdet og resten af landet med mere end 90 procent Udligningen tager i øvrigt ikke højde for at pris og lønudgifter er højere i hovedstadsområdet Kommunernes strukturelle underskud før og efter udligning Strukturelt underskud kr. pr. indbygg ger Før udligning Efter udligning Efter udligning (inkl. særordninger) Hele landet Hovedstadsområdet Øvrige kommuner Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, statsgaranterede grundlag for 2016 / SIDE 11

12 Større koncentration af sociale problemer i hovedstadsområdet 7 ud af de 10 kommuner i landet med højeste socioøkonomiske udgiftsbehov ligger i hovedstadsområdet Socioøkonomiske indeks Område 2016 Hovedstadsområdet 1,01 Øvrige Danmark 0,99 De 10 Kommuner med højest socioøkonomiske udgiftsbehov: Brøndby Kommune 1,63 Ishøj Kommune 1,59 Lolland Kommune 1,59 Albertslund Kommune 1,49 Ballerup Kommune 1,27 Langeland Kommune 1,27 Høje-Taastrup Kommune 1,23 Herlev Kommune 1,22 Rødovre Kommune 1,22 Guldborgsund Kommune 1,21 Kilde: Social- og Indenrigsministeriet 2016 / SIDE 12

13 Rådighedsbeløb højere uden for hovedstadsområdet Familier i kommuner uden for hovedstaden har hvert år kr. mere i rådighedsbeløb i gennemsnit Modelfamilien har to børn og en årlig indtægt på kr. Kilde: Penge & Privatøkonomis Kommuneguide 2014 / SIDE 13