Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2
|
|
- Birgitte Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til instituionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer inden udgangen af Det anbefales at benytte denne skabelon. Det er ikke et krav, men institutionen skal kunne dokumentere, at de lever op til intentionerne i politikken. Sundhedsplanen skal være implementeret for alle tre temaer inden 1. juni Forvaltningen følger op på arbejdet med sundhedsplanerne gennem en elektronisk spørgeskemaundersøgelse årligt. Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv af træffe sunde valg har vi en rød tråd for sundhed og sundhedsfremme fra 0-16 år er sundhed en integreret og synlig del af institutionernes kerneopgave er sundhed for alle børn og unge
2 Forventninger skal opfyldes inden 1. juni Sundhed generelt Mad og måltider Bevægelse Trivsel at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler ny sundhedsfaglig og pædagogisk viden, f.eks. ved at udpege mindst én ressourceperson. Dette skal sikre, at institutionens personale i højere grad kvalificeres til at varetage den sundhedsfremmende opgave. at institutionen prioriterer og støtter, at børn og unge spiser sundt og varieret at den mad, der serveres i de kommunale tilbud lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger at institutionen i samarbejde med forældrene udarbejder retningsliner for, hvordan den mad, der indtages i institutionen støtter sunde kostvaner at institutionen formulerer et klart formål med den mad og måltidsmodel, de har valgt at måltidet prioriteres i forhold til fællesskabsfølelse at der er særlig fokus på rammer og miljø at børn og unge har nem adgang til koldt drikkevand at institutionens personale fremstår som gode rollemodeller at bevægelse indgår som en integreret del af daglig praksis, således at institutionen sikrer, at alle børn og unge bevæger sig hver dag, har det sjovt og finder glæde ved bevægelse at institutionen prioriterer gode fysiske rammer for børn og unges bevægelsesaktiviteter at børn og unges frirum giver mulighed for bevægelse at arbejdet med bevægelse differentieres i forhold til alder, køn og bevægelseserfaring at institutionens personale fremstår som gode rollemodeller at institutionen klart definerer trivselsbegrebet samt tegn på mistrivsel f.eks. ved brug af børnelinealen, der er en del af Den sammenhængende børnepolitik, Børnemiljøvurdering, Undervisningsmiljøvurderinger o.l. at institutionen prioriterer og fokuserer på at fremme børn og unges fællesskabsfølelse og gode sociale kompetencer at institutionen sikrer, at alle børn trygt kan søge hjælp og vejledning hos en kompetent voksen at institutionen fokuserer og prioriterer personalets trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø at arbejdet med trivsel i høj grad indebærer samarbejde med hjemmet
3 Sundhedsplan Skole: Munkevængets Skole Skoleår: Kontaktperson: Brian Nordgaard (afdelingsleder) og Rikke Lunding (sundhedskoordinator MU) Sundhed generelt Mad og måltider Bevægelse Trivsel Hvad er vores status i dag? Hvilke tiltag har vi allerede igangsat for at imødekomme politikkens forventninger (se ovenfor) Der er etableret et sundhedsråd, bestående af en leder, sundhedskontaktlæreren, 2 lærere og en sfo pædagog. Skolebod med skolemad blev etableret med start i skoleåret Fokus på sund mad i spisepauser. Alle er informeret om skolens kostpolitik. Bevægelse er hovedindsatsområdet i Alle elever fra har udeordning i frikvartererne. - Læringsstile med fokus på bevægelse i indskoling. - Skolens idrætsdag - Motionsdag (uge) - Går/cykler til arrangementer Vi har udarbejdet en trivselsplan for eleverne. Deltager i 50 skoler stopper moppekurven Læringsmål Hvad vil vi opnå? Hvad skal børnene lære? Det er en succes, når.. Det er en succes når: Vi har en fælles holdning til sundhed på hele skolen og sfo en. Børnene skal opleve en rød tråd i skolens indsats. At eleverne spiser og drikker, som vi forventer ifølge vores kostpolitik. At eleverne som en helt naturlig sag følger de gode kostråd. Det er en succes når: - alle børn bevæger sig hver dag - de finder glæde ved at bevæge sig - øger bevidstheden om, hvor vigtig bevægelse er At eleverne føler sig trygge At eleverne ikke føler sig alene Alle har en ven At der er voksne, man kan kontakte, hvis der er behov Hvad skal der til (metode)? Skal der være en tovholder? Hvad gør vi i praksis? Hvem gør hvad og hvorfor? Hvordan kan vi arbejde på tværs af dagpleje, børnehaver og skoler? Sundhedsrådet afholder møder, hvor sundhedspolitikken drøftes og nedskrives. I Munkebo området har der været tradition for at mødes til de såkaldte Evaluering af skolens kostpolitk: -det sociale samvær og regler i spisepauser. -eleverne spiser sundt - Sundhedsrådet udarbejder skolens bevægelsespolitik, der lever op til Sunde unger hele vejens forventninger. Sundhedskoordinator Rikke(RL) og idrætslæreri AKT lærerne har udarbejdet trivselspolitikken. Det er også dem, der indtil videre har fulgt op på politikken. AKT tjek.
4 Skal vi gøre indkøb, læse litteratur osv.? Hvem kan vi fortælle om vores erfaringer? Områdemøder, hvor såvel skole som institutioner mødes. Her drøftes også sundhedspolitik. I disse møder deltager sundhedskoordinateren. Skolens Sundhedsplan er et fast årligt punkt på et pædagogisk råds møde. Skolens Sundhedsplan er et fast årligt punkt på forældremøder. Samarbejde med modtagerbørnehaver ved bl.a. områdemøder. koordinerer arbejdet indenfor bevægelse. - Skolen har delvist en Legepatrulje, som er med til at aktivere klasse. FR er initiativtager 0g tovholder. - Der er etableret en fast legedag for 4.-5.kl (Blok D) (bevægelseskonsulenten kontaktes i planlægningsfasen). Tværs-møder. Netværksmøder. (FR, OT) Børneperspektiv Hvordan inddrager vi børnene/ de unge i arbejdet? Hvordan ruster vi dem til selv at træffe sunde valg? Børn med særlige behov Hvilke særlige tiltag skal der være for børn med særlige behov? F.eks. tid, rum, ressourcer, nærvær, omsorg osv. Muligheden for at træffe sunde valg, findes kun, hvis eleverne rustes til dette via oplysning i undervisningen. Der arbejdes med emnet Sundhed i Klassens tid. Elevrådet inddrages i beslutninger vedrørende skolens sundhedsplan. Skolen har særlig fokus på børn med særlige behov. Arbejde med emnet Sund Kost i klassens tid og i undervisningen (hvor det har faglig relevans). Mulighed for madlavning i skolekøkken i forbindelse med temadage. Sund kost i hjemkundskab. Tiltag for børn med vægt problemer i samarbejde med skolesundhedsplejerske/skolelæge samt kostvejleder(rl). Sætte ind med hjælp til forældre og elev. - bevægelse er tema i alle klasser. - drøftelse af, hvornår de har det sjovt med at bevæge sig. - Legepatrulje. Motorisk træning 0.-2.kl. Fokus fysisk aktivitet (SFO). Sociale kompetencer trænes ved afholdelse af klassemøder. Venskabsklasser. Alle har en ven. Ridderprojekt. Kulturbærerprojekt Skole/Lejerbo med aktiviteter. Elevråd. I SFO arbejdes der med: -drengerupper. -pigegrupper. Øget opmærksomhed og samarbejde mellem klasselærere og AKT-medarbejdere (FR og OT). Dokumentation Hvordan dokumenterer vi? Fotos, interviews, børnenes produkter, plancher, video osv Referat fra sundhedsmøderne. Evaluering på pæd. råds møde. Ved emnearbejde om Sund Kost vil en del af resultatet ofte være i form af dokumentation som plancher, billeder, power point mm. Den endeligt udformede bevægelsesplan. Tilbagemelding fra de enkel- Trivselsundersøgelse udarbejdes af Trivselsudvalg (FR og OT).
5 Evaluering Hvem evaluerer, hvornår og hvordan? Hvad er der kommet ud af evalueringen? Tilbagemelding fra de enkelte klasselærere om status/tiltag til Sundhedsråd (RL). Den gode historie i skolebladet.gf Skolens hjemmeside. Klasselæreren orienterer om Skolens Sundhedsplan ved forældremøder og månedsbreve/klasselog. Sunde unger projektet er et punkt på forældremøderne. Evaluering på blokmøde og efterfølgende pæd. råds møde. Sundhedsrådet evaluerer herefter Sundhedsplanen. Evaluering med tilbagemelding fra blokkene november 2010 til RL. Med hensyn til 123 skolemad vil der blive en kommunal evaluering (BUF). te klasser og blokke. Samt evalueringer af konkrete tiltag. Evaluering med tilbagemelding fra blokkene november 2010 til HE. Skala for status: = opfylder alle forventninger og er godt på vej mod alle 4 mål i Sunde unger hele vejen = opfylder flere forventnigner og er godt på vej mod flere af de 4 mål i Sunde unger hele vejen = opfylder få forventnigner og er godt på vej mod et eller flere af de 4 mål i Sunde unger hele vejen = opfylder ingen forventnigner og er ikke på vej mod nogen af de 4 mål i Sunde unger hele vejen Evaluering med tilbagemelding fra blokkene november 2010 til FR. Trivselsplanen evalueres løbende af Trivselsudvalget (FR og OT). Ovenstående er kun eksempler. I skal udfylde dem, så de giver mening i jeres virkelighed. I kan også bruge modellen på enkeltstående projekter.
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole
Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød
Læs mereSunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL Kommune ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg
Læs merePolitikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skoles sundhedsplan Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op
Læs mereSunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL Kommune ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg
Læs merePolitikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2
Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til institutionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer i skoleåret
Læs mereSundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt
Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereAntimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan
Læs mereHvordan vil vi opnå målene: Forældreinddragelse:
Sundhedsplanen: Med udgangspunkt i Kolding Kommunes kostpolitik ønsker vi at sikre høj elev-, forældre- og personaleinvolvering, således at fokus på sundhed ikke har øjeblikskarakter men grundfæstes i
Læs mereTRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5
A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår
Læs mereSundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009
Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Forord Sundhed er i mange forskellige sammenhænge sat på dagsordenen i vores samfund. Sundhedsbegrebet kan anskues fra flere forskellige vinkler.
Læs mereMad og måltidspolitik
Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereTrivselspolitik for Ølsted Skole
Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,
Læs mereSundhedspolitik på Bramdrup skole
Sundhedspolitik på Bramdrup skole TRIVSEL KOST MOTION Sidst revideret den 21.oktober 2009 Målet er: At ruste eleverne til at træffe sunde valg At sundhed er en integreret og synlig del af skolens kerneopgave
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereTHISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole
THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereUMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.
UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering
Læs mereGadehaveskolens indsats og handleplan
Gadehaveskolens indsats og handleplan mod mobning Paradigmeskifte Ifølge forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Helle Rabøl Hansen og Robin May Schott, er der behov for et nyt syn på begrebet
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereTårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6
Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen
Læs mereTrivselspolitik 2016
Trivselspolitik 2016 Vi ønsker at skabe gode rammer og betingelser for alle børn, således at vi her igennem får en god og positiv hverdag. Vi ønsker en arbejdsplads, hvor alle ansatte trives. Vi vil forebygge
Læs mereKostpolitik på Nordvestskolen
Kostpolitik på Nordvestskolen Vision: At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære. At fremme elevenes koncentration og energi med henblik på øget udbytte
Læs mereTrivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.
Trivselspolitik for Augustenborg Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL I skolens målsætning står der: En skole for alle, hvor samarbejdet bygger på dialog Alle elever skal opleve at være en del
Læs mereÅrsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde
FriisInnovation SUNDHED OG TRIVSEL I FÆLLESSKABER Årsberetninger juni 2013 Skolernes sundhedsfremmearbejde skoleåret 2012-13 Hjerting Skole Horne-Tistrup Skolerne Næsbjerg Skole Sønderrisskolen Ølgod Skole
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereGældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereGældende fra den 8. august 2016
Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde
Læs mereVi drager fordel af nærheden i den lille skole alle kender hinanden og tager ansvar.
Trivselspolitik Darum Børneby På Darum skole arbejder vi aktivt med at give eleverne indsigt i forskellige muligheder for trivsel, og hvordan de kan arbejde med konflikter. Konflikter kan og skal ikke
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereFormålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i Gribskov Kommune
Kost og bevægelsespolitik, Sankt Helene Skole Sankt Helene Skoles kostpolitik består af tre niveauer: Gribskov Kommunes overordnede kostpolitik, skolens generelle målsætninger og skolens konkrete anvisninger
Læs mereVurdering og Handleplan
Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at
Læs mereSamlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole
Side 1 af 5 Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Billund Kommunes overordnede politik for mad, måltider og bevægelse Fokusområde 5: - at børn og unge spiser og drikker sundt i institutioner og skoler.
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereMad- & Måltidspolitik
Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Nørrevangsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mere- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs mereGældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereTrivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole
Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereTrivselsplan for Charlotteskolen
Trivselsplan for Charlotteskolen Redigeret i 2017 Trivsel på Charlotteskolen Charlotteskolen ønsker at fremstå som en skole, hvor vi alle mødes med anerkendelse og respekt og ligeværd. Vi betragter os
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereAntimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10
Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereHejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel
Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
Læs mereSeminarieskolens Sundhedspolitik
Seminarieskolens Sundhedspolitik 2016-18 1 Baggrund for udarbejdelse af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er udarbejdet med inspiration fra Aalborg kommunes Sundhedspolitik 2015-2018, Sundhedspolitikken
Læs mereTrivsel på Vissenbjerg skole
2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig
Læs mereGældende fra den
Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereVestbjerg Skoles Antimobbehandleplan
Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereTRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi
TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi Rødding Skole og Lintrup Børnecenter er et lære- & værested for børn med forskellige hjemlige forhold. Skolen og børnecentret skal tage hensyn
Læs merePå 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.
Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereKOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter
KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs merePolitikker for mad og måltider. Fødevarestyrelsen 1
Politikker for mad og måltider Fødevarestyrelsen 1 Overordnede politikker Fælles ---- De har alle ophæng i sundhedspolitikken og/ eller børn og ungepolitikken De danner rammen og inspiration for den lokale
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereGRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Vadgård Skole Udarbejdet (dato): 2016 Mobning herunder digital mobning Antimobbestrategien er retttet mod at løse og forebygge alle former for mobbeproblematikker på
Læs mereTrivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.
Trivselspolitik for Augustenborg Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL I skolens målsætning står der: En skole for alle, hvor samarbejdet bygger på dialog Alle elever skal opleve at være en del
Læs mereTrivselserklæring for Carolineskolen
Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereBørnehaven BIEN I BIEN lægger vi vægt på tryghed,
Velkommen En børnehave, hvor der bliver lagt vægt på trygge og stabile rammer, hvor barnets sociale læring, trivsel, bevægelse og fællesskab er omdrejningspunktet. Børnehaven BIEN er en del af Bornholms
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereGældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag
Antimobbestrategi for Øster Nykirke Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag BEGREBER
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereAskov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.
Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt
Læs mereGRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle
Læs mereAntimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereGældende fra den 8. august 2016
Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering efteråret kl. Målgruppen for undersøgelsen var elever i 01A, 1B, 1C, 2A, 2B, 2C, 3A, 3B, 3C, 4A, 4B, 4C
Det er lovpligtigt at lave en undervisningsmiljøvurdering blandt alle skolens elever hvert 3 år. I Kjellerup skoles trivselspolitik er det formuleret, at der skal laves en vurdering hvert år. Resultatet
Læs mereVurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling
Frederikssund Kommune Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling Workshop d. 21/3 2017 Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling.
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4 Elevens alsidige udvikling
Evaluering af kapitel 4: Elevens alsidige personlige udvikling En styregruppe bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Lotte Buhl Christensen og Jeanette Højgård Lemminger samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereGelsted Skoles Kvalitetsrapport
Nye indsatsområder for både Gelsted skole og SFO Formål med indsatsområde I: Kost- og bevægelsespolitik Formålet er at udvikle en koordineret kostog bevægelsespolitik for Gelsted Skole og SFO Mål: Indsats/handling/aktivitet:
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereHygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.
Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig
Læs mereSUSÅLANDETS SKOLE 2011/12
SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv
Læs mereSundhedspolitik for Dronninglund Skole
2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole
Læs merePædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018
Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Opsamling og tilbagemelding udarbejdet den 4. december 2018. Institutionens navn: Osted Børnehave Pædagogisk leder: Anne-Mette Hvas Tilsynsbesøget gennemført
Læs mereMunkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING
HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereHeibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Heibergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mere