UVM s Journalnr./sagsnr.: Evalueringsrapport over. En skole i bevægelse En mere sund livsstil. Projekt: Vandaktiviteter.

Transkript

1 UVM s Journalnr./sagsnr.: Evalueringsrapport over En skole i bevægelse En mere sund livsstil Projekt: Vandaktiviteter. 1

2 ved Sct. Severin Skole Haderslev Indhold: Evalueringsrapport. Bilag: Undervisningsmaterialer: a) Vekselvirkninger mellem færdigheder og den endelige svømning. b) Opsamling tryghed. c) Balance start. d) Inspiration til svømmeundervisning. Regnskab 2

3 Evalueringsrapport Sct. Severin skolen i Haderslev Kommune har i skoleåret 2006/2007 gennemført et svømmeprojekt i forlængelse af Undervisningsministeriets støtte fra temaerne i En skole i bevægelse. Nedenstående opridses kort, hvordan udviklingsarbejdet er forløbet. Desuden vedlægges en DVD med øvelser til tilvænning i vand, som var et af projektets mål. Udviklingsarbejdets formål : Formålet med projektet var : At elever som i udgangspunktet er usikre i vand, skal blive trygge i vand, sådan at de senere har et godt grundlag for at lære alle fire svømmearter. At gode elever skal blive bedre i vand og få en bedre svømmeteknik. At finde en organisering af undervisningen, så skolen i fremtiden har mulighed for at give elever, som er usikre i vand, et supplement til den obligatoriske svømmeundervisning i skolen. At lære lærere og SFO-ansatte Boomer-metodikken, så de kan bruge denne i skolens/sfo ens fremtidige svømmeundervisning. Indholdet i udviklingsarbejdet : Indledningsvis blev der afviklet et kompetenceudviklingsforløb for skolens svømmelærere. Til dette formål fik man en instruktør fra Institut for Idræt på Syddansk Universitet til at undervise. Efterfølgende fik eleverne på Sct. Severin skolen i en længere periode i et tilbud om ekstraundervisning/anderledes undervisning i vandtilvænning, som var specielt tilrettelagt for denne elevgruppe. Øvelserne i projektperioden tog udgangspunkt i børnenes naturlige behov for bevægelse og fysisk aktivitet og som samtidig stimulerede den motoriske udvikling hos den enkelte elev. Der blev arbejdet med bevægelsesaktiviteter, som tog udgangspunkt i bevægelsens/idrættens egne værdier, som er glæden og begejstringen ved at bevæge sig, ingen vinder/tabersituationer, det at glemme tid og sted, glædes ved bevægelsesmæssige succeser m.v. I relation til aktiviteterne blev der også arbejdet med udvikling af social kapital hos det enkelte barn, dvs. isolerede, tilbageholdende, og måske udstødte børn opnåede større social kapital til at begå sig sammen med andre og dermed være med i fællesskabet. Mange børn er ofte præget af de negative erfaringer, som de tidligere har gjort i forbindelse med bevægelse og fysisk aktivitet. Ud fra teorien handlede det om at få vendt børnenes negative erfaringer og forventninger til fysisk aktivitet til positive forventninger, så børnene selv troede på egne handle og påvirkningsmuligheder. Det er ifølge teorien de konkrete succesfulde handlinger og erfaringer, der er i fokus. 1 1 Jensen, Bente (2002): 32 3

4 Erfaringer kan deles op i - Egne erfaringer - Andres erfaringer 2 Egne eller personlige erfaringer får børnene, når børnene har personlige oplevelser. Det er erfaringer, der kommer af sig selv ved at have deltaget i en bestemt situation. Det er børnenes egne erfaringer, der er afgørende for børns adfærd og indlæring. Jo flere erfaringer de har med en bestemt adfærd, jo bedre er de til at udføre den. Egne erfaringer har stor betydning for troen på, om børnene kan udvise en bestemt adfærd i praksis. Positive erfaringer resulterer i en høj self-efficacy. Børn med høj grad af self-efficacy er karakteriseret ved evnen til at se muligheder, være analytisk og refleksiv. Et barn med høj self-efficacy er tillige kendetegnet ved at være problemorienteret, i stand til at sætte sig udfordrende mål, gennemføre mål præget af kontrol og optimisme. Omvendt er en person præget af lav self-efficacy i risiko for at føle sig handlingslammet i forhold til udfordringer og problemstillinger og i forlængelse heraf udvikle depressive træk. 3 Derfor er det vigtigt, at der i projekt børn i bevægelse fokuseres på, at børnene selv får nogle positive erfaringer og oplevelser gennem fysisk aktivitet, så børnene derigennem kan udvikle en høj self-efficacy. Det vil resultere i mere fysisk aktivitet i hverdagen for disse børn. Handlingsplanen i udviklingsarbejdet blev : September 2006: Opstartsmøde for alle involverede; svømmelærere, SFO-ansatte, instruktører. Her blev introkurset gennemført for svømmelærere/sfo-ansatte. Oktober 2007 til marts 2007: Undervisning for eleverne. Januar 2007: Opstart på arbejdet med optagelse af DVD (se bilag) Juni 2007: DVD en er færdig (vedlægges) August 2007: Evalueringsrapport færdig Samarbejde med andre : Sct. Severin skolen samarbejdede med Videncenter for Sundhedsfremme i forbindelse med gennemførelse af udviklingsarbejdet. Dette skyldes at Thorbjørn Holmberg flyttede fra byen. 2 Dalum, Peter m.fl.(2000): 20 3 Jensen, Bente (2002): 33 4

5 Bilag til evalueringsrapporten : UNDERVISNINGS MATERIALE FOR CVU MÅLSÆTNING: FUNKTIONELT ENKELT PRAKTISK LET AT FORSTÅ INTRO Billeder af børn, der svømmer ser harmonisk ud. Sådan kan alle komme til at svømme når blot de lærer to væsentlige ting: Tryghed og balance. Med denne DVD får du ideer til aktiviteter, hvor der arbejdes med tryghed og balance og forslag til hvordan færdighederne kan tilpasses børnenes forskellige niveau.. TRYGHED - START Tryghed er altafgørende i svømmeundervisningen. Og det vigtigste er en afslappet vejrtrækning. Instruktør: I skal slappe af ellers (Jesper forklarer kort) Tryghed bør både nybegyndere og konkurrencesvømmere arbejde med. For begynderen kan tryghed handle om blot at komme i vandet eller få hovedet under vand. For konkurrencesvømmeren kan tryghed handle om at lave små og præcise vejrtrækninger eller at svømme sine løb med meget få eller helt uden vejrtrækninger. 5

6 Børn der dykker, leger og springer på hovedet. Fri leg hvor man ser at tryghed medfører overskud til at koncentrere sig om andre ting. F.eks. at dykke efter noget. Vi kan her evt. til sidst bruge billeder af en konkurrencesvømmer der laver en korrekt vejrtrækning med munden meget tæt på overfladen eller delvist under vand. 1. AKTIVITET KROKODILLE VEJRTRÆKNING Jesper: Vores første øvelse hedder krokodillevejrtrækning her skal I ligge med munden tæt på overfladen og lære at have munden halvt fyldt med vand og samtidig trække vejret ligesom en krokodille. Eleverne ligger i vandet og laver krokodillevejrtrækning. Jesper instruerer og viser til rette fx Du skal have munden lid længere ned træk vejret roligt Det er let at variere denne øvelse, når eleverne bliver dygtige. En god ide er at lære eleverne samme øvelse på siden altså samme position som under en crawl vejrtrækning. Eleverne laver øvelsen på siden Når eleverne bliver endnu dygtigere kan de udfordres. De kan gå rundt i bassinet og læreren kan lave bølger i vandet.. Det er kun fantasien der sætter grænser. Prøv med lukkede øjne, prøv at spille bold samtidig med krokodillevejrtrækning eller prøv at puste til noget der ligger i overfladen mulighederne er mange. De forskellige situationer VEKSELVIRKNING MELLEM FÆRDIGHED OG DEN ENDELIGE SVØMNING Det er vigtigt med vekselvirkning. Først arbejder man med tryghed under krokodillevejrtrækning efterfølgende svømmer man crawl og prøver at lave rolige vejrtrækninger tæt på overfladen. 6

7 : Måske skærmen kan være delt i to hvor man på det ene billede ser øvelsen hvor de trækker vejret til siden og på det andet billede ser en der svømmer crawl med rolige vejrtrækninger. 2. AKTIVITET STORMVEJR Den 2.aktivitet hedder Stormvejr. Her svømmere eleverne igennem en storm lavet af de andre elever. Stormen kan let varigeres i styrke afhængig af elevernes færdigheder. Prøv f.eks. med lukkede øjne, på ryggen eller imens man puster noget foran sig. Lige som med krokodillevejrtrækningen kan du med lidt fantasi variere aktiviteten på mange forskellige måder. 3. AKTIVITET BLIND MED FØREHUND Vores 3. aktivitet kan udfordre alle store som små. Eleverne er sammen to og to. Jesper instruerer: Fylde briller med vat Jesper: Styre den blinde og hjælpe hinanden. Brug fantasien, der er mange muligheder.. Eleverne kan springe fra kanten, skamlerne eller fra vipperne. Eleverne kan svømme om kap eller samle ting på bunden. Ofte kan elvernes fantasi udvikle øvelserne yderligere. 4. AKTIVITET UNDER HAVETS OVERFLADE Dykning kan udfordre børn og voksne på alle niveauer. Eleverne kan dykke om kap, hente ting på bunden alene, i par eller i grupper. OPSAMLING - TRYGHED De fire simple aktiviteter kan med lidt fantasi udvikles og kombineres så du altid har en spændende og udfordrende aktivitet i arbejdet med tryghed. Husk at kombinere arbejdet med tryghed med vejrtrækningen i den færdige svømning. Skærmbilledet er delt i fire så alle fire aktiviteter ses på én gang.. 7

8 BALANCE - START Balance er helt afgørende for at eleverne kan lære at svømme afslappet. En krop i ubalance kan ikke lære nye bevægelser eller bevæge sig hensigtsmæssigt frem i fart. Husk at skifte mellem arbejdet med balance og den færdige svømning. Billeder Måske billeder af en lidt ældre svømmer der svømmer ryg eller crawl med rigtig god balance. 1. AKTIVITET BALANCE PÅ PLADE Den første balanceøvelse er ganske simpel. Eleverne placerer en plade under lænden og skal så balancere på pladen. Jesper: I skal huske at samle fødderne. Du kan udfordre balancen ved f.eks. at flyttet en hånd fra over hovedet og ned på hoften. Svømmerne må ikke kompensere ved at bevæge arme eller ben, men skal holde balancen med kroppen. Jesper: I må ikke bevæge arme eller ben. Samme øvelse kan laves ved at stå eller sidde på pladen eller ved at stå på hænder på pladen. 2. AKTIVITET - ROTATIONSBEN Ben på siden er en god måde at øve sig i balance og benspark på samme tid. Sørg for at eleverne holder balancen - også når de trækker vejret. Ben på siden med rotation. Når hovedet er på plads roteres kroppen til den anden side. a. b. 8

9 3. AKTIVITET BEN PÅ SIDEN MED ARMENE FREMME Jesper: Nu skal I/du lægge den ene arm foran kroppen.: En udvikling af ben på siden kunne være at lægge den ene arm frem foran kroppen. Fokus ligger fortsat på at kroppen ligger stille under vejrtrækningen. 4. AKTIVITET HAJ ØVELSEN Jesper: Så skal vi lave en haj-øvelse og I lægger jer på siden med den ene arm fremme. Når hovedet er på plads efter vejrtrækningen roteres kroppen til den anden side, mens den arm der er fremme tager et crawl armtag. Den anden arm laver en crawl fremføring.. Jesper: I må ikke bevæge hovedet, når I roterer. Det er vigtigt at øvelsen laves langsomt og at der ligger en vejrtrækning efter hvert armtag. Speak (b) Det er let at se hvordan denne progression af balanceøvelser nu ligner den færdig crawl. Brug disse øvelser til at arbejde både med balancen, men også med nogle af de andre aspekter af crawl Det kunne være hovedposition, armenes bevægelse eller bensparket. a. Dette er en lidt svær øvelse og det er nok vigtigt at man ser svømmerne udfører øvelsen korrekt. b. En svømmer der svømmer færdig crawl. 5. AKTIVITET ROTATIONSBEN PÅ RYGGEN Rygcrawl kan også begynde med en balanceøvelse.. Start med at lave rotationsben blot med hovedet opad i stedet for nedad. Det kan for nogle elever være en fordel at starte med balanceøvelserne på ryggen frem for på maven. 9

10 4. AKTIVITET 8/8 ØVELSEN Jesper: Så tager vi otte benspark på den ene side og 8 benspark på den anden.: Det er let at se hvordan øvelsen nu stort set er blevet til rygcrawl. OPSAMLING - BALANCE Du har nu set adskillige eksempler på hvordan man kan arbejde med tryghed og balance på en sjov og anderledes måde. Husk at kombinere disse øvelser med aktiviteter, hvor svømningen som helhed indgår i aktiviteten. Måske igen lidt færdig svømning eller igen skærmen delt op med eksempler på det vi har lært. Inspiration til svømmeundervisning. Følgende er en huskeseddel der gør det muligt for dig at huske øvelserne fra DVD en når du står i svømmehallen. TRYGHED Krokodillevejrtrækning Eleverne står med halvdelen af munden under overfladen og halvdelen af munden over overfalden imens de trækker vejret. Øvelsen kan løbe over sekunder. Hovedet kan ligges ned på siden således at positionen minder om en crawl-vejrtrækningen. Du kan udfordre eleverne ved at lave bølger eller ved at de skal bevæge sig. Stormvejr. Eleverne svømmer igennem et stormvejr lavet af de andre elever. Der kan svømmes på maven eller på ryggen, med lukkede øjne, hurtigt eller langsomt. Det er meget let at tilpasse stormens styrke ved at ændre på antallet af elever. Blind med førerhund. Eleverne er sammen to og to. Den ene elev har vat eller papir i brillerne og er således blind, mens den anden elev fører parret rundt i hallen. Eleverne kan få lukkede opgaver eller stilles meget åbne opgaver og så vil elevernes fantasi ofte føre til mange spændende og underlige aktiviteter. VÆR OPMÆRKSOM UNDER SPRING BØRN GLEMMER EN GANG IMELLEM AT DERES MAKKER ER BLIND. 10

11 Under havets overflade Prøv at kombinere de almindelige dykkerlege med en omvendt dykkerleg. Her gælder det om at svømme forskellige flydeobjekter (f.eks. bolde eller plader) ned til bunden. En god leg kan være at én elev svømmer en plade ned til bunden og slipper pladen. En anden elev skal så gribe pladen inden den rammer overfladen altså en U-båd der skyder en torpedo efter en skib i overfladen. Samme leg kan laves med luftbobler. Én elev dykker ned og puster luften ud og en anden elev prøver at gribe luften inden den rammer overfladen. BALANCE Flyde på plade Eleverne ligger med en plade under lænden og forsøger at finde balancen imens hænder og fødder strakte og samlede. Øvelsen kan gøres sværere ved at bruge flere plader eller ved at bede eleverne langsomt flytte hånden ned på hoften og tilbage op over hovedet. Øvelsen kan også laves på maven, hvilket kræver at eleverne er ganske dygtig til at holde vejret. Eleverne kan udfordres yderligere ved f.eks. at gribe en tennis-bold imens de holder balancen på pladen, eller blot ved at lave bølger i vandet. Pladen kan bruges på mange andre måder i arbejdet med balance. Prøv evt. at bede eleverne stå på hænder på pladen. Rotationsben Start med ben på siden med armene ned langs siden eleverne svømmer ben på siden og trækker vejret til siden efter behov. Når eleverne ikke trækker vejret bør hovedet ligge stille. Når eleverne får styr på vejrtrækningen sættes der en rotation på øvelsen. Det er vigtigt at hovedet ligger stille imens kroppen roteres. Når der roteres bør skulder og hofte rotere samtidig således at kropskernestabiliteten opretholdes. Det er ligeledes vigtigt at øvelsen laves roligt således at der svømmes 6-10 benspark på hver side inden der bliver roteret igen. Ben på siden armen fremme Eleverne ligger på den side og svømmer crawlben. Den underste arm er strakt frem foran kroppen. Vejrtrækningen foregår afslappet til siden. Haj-øvelsen Husk at have én vejrtrækning per rotation. Når kroppens roteres og der trækkes i vandet skal hovedet ligge helt stille. Det er vigtigt at øvelsen laves langsomt. Når der roteres bør skulder og hofte rotere samtidig således at kropskernestabiliteten opretholdes. Når eleverne kan lave øvelsen langsomt er de meget tæt på at svømme crawl. Er du i tvivl om øvelsen eller instruktionen dertil bør du gense den del af DVD en. Rotationsben på ryggen Samme øvelse som til crawl blot med ansigtet opad benspark på hver side inden der roteres. Når der roteres bør skulder og hofte rotere samtidig således at kropskernestabiliteten opretholdes. 8/8-øvelse Ben på siden med armen fremme. Efter 8-10 benspark trækker eleven i vandet og rotere over på den anden side mens armtaget gennemføres. 11

12 Generelle betragtninger Mange af øvelserne er lettere at lave med finner på. Det er således en god ide at starte med finner for at smide finnerne når eleverne bliver dygtigere. Det er vigtigt at du veksler mellem arbejdet med tryghed/balance og med den færdige svømning. De fleste øvelser er ganske lette at regulere i sværhedsgrad det er vigtigt at eleverne bliver stillet en opgave de kan løse, men også en opgave der udfordrer. Held og lykke med undervisningen. Produktion: CO-produktion Svømmere: Glen, Ditte og Majken Underviser og planlægning: Jesper von Seelen, Videncenter for Sundhedsfremme ved CVU Sønderjylland 12