EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

Transkript

1 EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

2 2

3 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal, Anas Attaheri, Line Retsbo og Hanife Gökçe for beredvilligt at stille op til interview. En særlig tak til vores vejleder Bent Eisenreich for god vejledning og en god portion rummelighed. Dorthe Nielsen, Henrik Møss, Katrine Kläning, Lasse Rørdam Nielsen, Sune Blom & Thomas Østerlin Koch Roskilde Universitet Det samfundsvidenskabelige basisstudium hus 20.2 gruppe

4 1.Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsforklaring Forforståelserogforståelseshorisont Fravalgogafgrænsninger Læsevejledning Metode Valgafmetodologi ValgafEmpiri ValgafKongsholmGymnasiumsomempiriskudgangspunkt Kvantitativmetode Spørgeskemaundersøgelse KvalitativMetode Validitetogreliabilitet Validitet Reliabilitet ValgafTeori Elevrådetsominstitution KongsholmGymnasium Opsamlingpåspørgeskemaundersøgelsen Opsamlingpåinterviews LineRetsbo HanifeGökçe EmilieHededal AnasAttaheri Teorifelt Indledning Repræsentativtdemokrati KortomDemokrati Normativdemokratiteori Deskriptivdemokratiteori Detliberaledemokrati Magt Detrepræsentativedemokratiiprojektet Bourdieu Kapitalbegrebet Symbolskvoldoghabitus Kapitalensakkumulering Formelogreelrepræsentation Feltetsillusio Feltetsdoxa Bourdieuiprojektet Marx fremmedgørelse

5 7.3.9.BourdieuogMarx Giddens strukturationsteori Agentoghandling Handlingogmagt Strukturogsystem Strukturdualitet Strukturationsteorieniprojektet Casestudietsgeneraliserbarhed Detstrategiskecasevalg Elevrådet,socialogkulturelbaggrund Demokratiskinstitutionkontrasocialtfællesskab Elevrådetskulturellebaggrund Delkonklusion Musikklassernesdominans Delkonklusion g erenepåkongsholm begrænsetafstrukturer Delkonklusion Forskellenpåformelogreelrepræsentation Delkonklusion Fraproduktiontilelevråd Diskussion Feltetelevrådet Reproducerendestrukturer Formelellerreelrepræsentation Kantingeneændres? Enverdenudenfor Konklusion Perspektivering Litteraturliste: Bilag1.FeltarbejdepåKongsholmGymnasium Bilag1.1.Spørgeskemaundersøgelsen LogbogoverdagenpåKongsholm gymnasium Interviews LogbogoverdagenpåKongsholmGymnasium Bilag2.Spørgeskema Bilag3.Resultaterfraspørgeskemaundersøgelsen Bilag3.1.Frekvensoversigt Bilag3.2.Forældresuddannelseogrelationentilelevrådet Bilag3.3.Relationtilelevrådetogpolitiskepartier Bilag3.4.Relationentilelevrådetogvanerihjemmet Bilag3.5.Relationenmellemstudieretningogvanerihjemmet Bilag3.6.forholdetmellemelevrådetogstudieretninger Bilag4.Spørgeguide Bilag5.Transskriberingafinterviews TransskriberingafinterviewmedEmilie transskriberingafinterviewmedLine TransskriberingafinterviewmedAnas TransskriberingafinterviewmedHanife Bilag6.Mail interviewmedemiliehededal

6 1. Indledning 1.1. Motivation Projektet udspringer af en fælles interesse for demokratisk repræsentation. Gruppenharsomudgangspunkthaftenideom,atdereksistererenskævvridningi den demokratiske deltagelse, og i høj grad også i den indflydelse, forskellige aktørerreeltkanopnåietrepræsentativtdemokrati.denneskævvridningmener vi gælder i mange demokratiske sammenhænge. Her kan nævnes folketingsvalg, politiskeorganisationer,fagforeninger,offentligeinstitutionermm. Gennem egne erfaringer med politisk arbejde og elevrådsengagement er der i gruppen en gennemgående oplevelse af, at afspejling spiller en stor rolle for individuelt engagement i demokratiske processer. Der er en oplevelse af, at behovet for afspejling skaber en skævvridning i hvilke grupper, der er repræsenteret. Tidligtiprojektarbejdetblevvienigeomatarbejdemedetcasestudie.Voresfokus påenenkeltcase,iformafelevdemokratietpåkongsholmgymnasium,hargivet os mulighed for at gå i dybden med forholdene og afprøve vores hypotese på stedet. Det har i høj grad været arbejdet med dette case studie, og den empiri vi har haft mulighed for at indsamle, der har gjort arbejdet interessant. Projektet henter stor inspiration omkring case studiet og dets fordele fra Bent Flyvbjergs afhandlingrationalitetogmagt. Vi har ønsket at indsamle empiri gennem både kvantitativ og kvalitativ metode. Kombinationen af disse metoder kan give en optimal sammenhæng i solide data såvel som dybdegående indsigt. Vi har desuden valgt, at kombinere disse to discipliner, for at muliggøre en generalisering af projektet. Ydermere rummer projektetogsåetstorthensyntilvoresfagligeudvikling,daviserdetsomenstærk læringsprocesatinddrageensåomfangsrigmængdeempiriiprojektet Problemfelt I Danmark fungerer de fleste demokratiske institutioner ved det repræsentative demokratiskesystem,hvorengruppevælgerestemmerpåetantalkandidater,der 6

7 fårmandattilattræffebeslutningerpåvælgernesvegneiengivenperiode.princippetgælderiforskelligevariantervedblandtandetvalgtilfolketing,kommuner, regionerogeuropaparlamentet,menogsåvedvalgindenforfxpolitiskeorganisationerogtilenvisgradioffentligeinstitutionersomfxdaginstitutioner,folkeskoleroggymnasier. Derfindesdivergerendeopfattelserafbegrebetrepræsentation,derblandtandet gårpå,hvorvidtdevalgterepræsentanterbørafspejledenrepræsenteredegruppesdemografiskesammensætningellerblotdensholdninger.ligeledeserderforskellige opfattelser af begrebet demokrati, der direkte oversat fra græsk betyder folketsstyre.hvemerdette folk,hvadskaldet styre oghvordan?fællesfor mangedemokratiforståelsererdogidéenom,atalleharellerbørhaveengradaf politiskindflydelse.hertilerdetrelevant,atstillespørgsmålet,omderisamfundet findes nogle objektive strukturer, der favoriserer bestemte grupper, når det gælder om at gøre sin politiske indflydelse gældende. Disse strukturer skal ikke forstås som, at der i samfundet ikke er en formel demokratisk repræsentation, men som underliggende samfundsstrukturer, der resulterer i en ulige adgang til det demokratiskefelt. Iprojekteterdetdissestrukturer,derericentrum.Viønskeratsenærmerepå, hvordan social og kulturel baggrund spiller ind, når individer engagerer sig i demokratiet,nårderskalvælgeskandidaterogtræffesbeslutninger.viopstillerderforhypotesen:dereksistererbarriererisamfundet,somholderbestemtegrupperingerudefrabeslutningsarenaen. Viønskertilligeatbeskæftigeosmedrepræsentationenidemokratiet.Hypotesen byggerderforviderepåideenom,atderidetrepræsentativedemokratiofteeren skævhed i repræsentationen forstået på den måde, at de valgte repræsentanters socialeogkulturellebaggrundikkeafspejlerdengruppe,deervalgtforatrepræsentere.viønskeriprojektetatundersøgedennepåstand,ogbelysehvilkekonsekvenseretsådanneskelkanhave.detteskelopfattervisomværendekonsekvensenaf,atobjektivestrukturerfavorisererbestemtegrupperisamfundet,ellersagt på en anden måde; holder nogle grupper ude. Uddannelse, opdragelse, økonomi mm.menervisamletsetspillerindpåsådannestrukturer. 7

8 Projektviltageafsætienspecifikcase.Viharvalgtatbeskæftigeosmedetgymnasium og elevdemokratiet på dette. Gymnasiet opfatter vi i projektet som et minisamfund. På et gymnasium eksisterer der et socialt fællesskab mellem eleverne. Somisamfundetfindesderligeledespåethvertgymnasiumenorganiseretgruppe afrepræsentanter,derfungerersombeslutningstagerepåvegneafelvernesinteresser. Projektet vil omhandle det repræsentative demokrati på Kongsholm Gymnasium, og hvordan elevernes sociale og kulturelle baggrund yder indflydelse på dette. I forbindelse med projektet vil vi indsamle empiri til at belyse vores påstande og hypoteser.denneempirivilbestå,delsienkvantitativspørgeskemaundersøgelse, ogdelsiinterviewsmedeleverpåskolen.udovervoresempiriskearbejdeiprojektetvilviinddragemateriale,derkangiveosenteoretiskforståelseaf,hvordan socialogkulturelbaggrundkanpåvirkedeltagelseidemokratiet,oghvordanindividetskalforståsirelationtilsamfundet. Projektgruppensudgangspunkter,atalleharrettilatdeltageidemokratietpålige fod og påvirke deres egen hverdag. Denne opfattelse mener vi ligger i tråd med Bekendtgørelsen om elevråd på institutioner, der udbyder almengymnasial uddannelseelleralmenvoksenuddannelse,derslårfast,atalleharrettilatstilleop til elevrådet og ret til at stemme(retsinformation.dk:2010:a). På trods af, at alle eleverifølgeundervisningsministerensbekendtgørelseerligestillet,anservivirkelighedensomværendeenanden.voreshypoteseersomførnævnt,atdereksisterer en skævhed imellem de, der repræsenteres og deres repræsentanter, og at denneskævhedskyldesnogleobjektivesamfundsstrukturer. Projektet går kritisk til elevrådet og demokratiet på skolen med et ønske om at tage fat i problemstillinger omkring formel kontra reel repræsentation, med udgangspunktidedeltagendessocialeogkulturellebaggrund.projekteteraltsåikke et forsøg på at skabe eller udvikle demokratiske processer på Kongsholm, men søger at belyse de problemstillinger, der efter gruppens opfattelse altid vil være forbundetmeddetatdeltageidemokratiskeprocesser. 8

9 Udfradenneforskelpådenformelleligestillingblandtelevernepågymnasietog den virkelige demokratiske proces, mener vi, at vi vil kunne drage paralleller til andredeleafsamfundet.dettekunnefxværevedvalgtilfolketing,kommunerog regioner,menogsåimindreenhedersomskolebestyrelserogforældrebestyrelser idaginstitutioner. Detteførerosfremtilfølgendeproblemformulering: 1.3. Problemformulering Hvilken indflydelse har social og kulturel baggrund på deltagelse i elevdemokratiet Kongsholm Gymnasium, hvilke konsekvenser har dette, og kan vi ud fra vores case drageparallellertilandredeleafsamfundet? 1.4. Arbejdsspørgsmål For at besvare vores problemformulering har vi formuleret en række arbejdsspørgsmål.spørgsmåleneskalsessomenkonkretiseringogopdelingafvoresproblemformulering.enbesvarelseafarbejdsspørgsmålenevilføreosfremtilensamletforståelseogbesvarelseafproblemformuleringen.spørgsmålenekandelesopi treniveauer,1)densocialeogkulturellebaggrundsindflydelsepåniveauetafdeltagelseielevdemokratiet.2)konsekvenserforelevdemokratietsamthvorvidtdettemedførerenskævhedirepræsentationen.3)etønskeomatdrageparallellertil andredeleafsamfundet.detteerdeoverordnedeniveauervoresproblemformuleringarbejderpå.konkretharviiforbindelsemedprojektetopstilletfølgendearbejdsspørgsmål: o Kanmanudfravoresempiripåviseensammenhængmellemsocialogkulturelbaggrund,ogdetatsiddeielevrådet? o HvordankandeobservationervigørospåKongsholmGymnasiumforklaresudfrahhv.Bourdieu,MarxogGiddens? o Hvordan kan observationerne fra Kongsholm Gymnasium relateres til lignendeproblemstillingerisamfundet? 9

10 1.5. Begrebsforklaring Rapportensteoretiskegrundlagbliverforklaretikapitel7.Vifinderdetdogrelevantalleredeatgøreredefornoglefåkernebegreber. Når vi benytter begrebet social og kulturel baggrund i indledningen, bruger vi det som en sammenblanding af uddannelsesforhold, erfaringer, vaner i hjemmet, socialerelationerognetværk.senereiopgavenvilbegrebetblivebrugtforskelligt iforholdtilhvilkenteoretiskkontekstdetnævnes. Nårvibrugerbegrebetobjektivestrukturer,hentydervitilnogleunderliggende, uformellestrukturerisamfundet,somdeagerendeindividerikkenødvendigviser bevidsteom,mensomkanregulereogbegrænsedereshandlinger.herertaleom strukturer,dertilpasserindividernesønskertilderesobjektivemulighederisamfundet.disseskalsessomenformforinstitutionaliseredeforhold,derliggerindlejretelevernesrelationtilhinanden. I forbindelse med bearbejdelsen af vores kvantitative empiri vil vi sammenligne elevrådsmedlemmerne med gymnasiets elever som helhed. Her benytter vi betegnelsenelevrådsmedlemmeromalle,derharangivetsvaret Jegsidderielevrådet udforspørgsmålet Hvilkenrelationhardutilelevrådet?.Somdetklargøres senereiprojektet,erderimidlertidikkenogenfungerendeformelprocedureforat blivevalgtindielevrådet,mendeterihøjgradetforum,hvor manbaredukker op.hermedbliverdefinitionenafatsiddeielevrådetoptildenenkelteelevssubjektiveforståelse,ogviharaltsåikkeopstilletnogleobjektivekriteriersåsomformeltmandatfraklassenellerregelmæssigtilstedeværelsevedmøder. Vi benytter begreberne majoritet og minoritet i en anden forstand end den almindeligebetydning.almindeligvisbrugesdissebetegnelsertilatskelnedenstørstegruppeafindividerframindregrupperiengivenbefolkning,ellertilatbetegne etabsolutflertalafindividerellerstemmeriforbindelsemeddemokratiskeogparlamentariskeprocesser.brugenafbegrebernebetegnerimidlertidetstyrkeforhold mellemgrupper.hervilmajoritetenbetegnedendominerendegruppe,mensminoriteten vil betegne den gruppe, der domineres. Denne dominans kan godt være funderet i en demokratisk opbakning, men kan lige så vel være funderet i en be 10

11 stemtkapitalform.majoritetenudgøraltsåikkenødvendigvisetflertalafindivider. Detkaniimidlertidgodtværetilfældetatdetfysiskeflertaludgørstyrkeflertallet ogdermedogsåmajoriteten.iforbindelsemedvoresspørgeskemaundersøgelsevil viistedetbrugetermerneflertalogmindretaltilatbetegneetantalafelever Forforståelser og forståelseshorisont Somnævntiproblemfeltetogmotivationenergruppengåettilprojektetmednogleklareforforståelser.Disseforforståelsergårprimærtpå,atdererforskelpåde forudsætninger,hverenkeltpersonharforatdeltageidemokratiet.dettemenervi erenkonsekvensafstrukturer,somgørsiggældendepåalleniveauerisamfundet. Atalleikkeharsammeforudsætningerforatdeltageidemokratiet,menerviresultereri,atdereretskelmellemde,derskalrepræsenteresogde,derervalgttilat repræsenteredem.sagtpåenandenmådeopstårderpåbaggrundatdetteskel.en forskelpådenformelledemokratiskerepræsentation,ogdenreellerepræsentation.denneforskelservigåigeniforholdtilpolitiskespørgsmålsomfxvalgtilfolketing,kommunerogregioner.viopfatterogsåatdetteskelgørsiggældendeide heltlokaledemokratiskeprocesser,somfxetelevrådpåenskole,enforældrebestyrelse,ledelsenispejderforeningermm.grundlæggendesetgørdette,atvimener,atmanmedgodgrundkansættespørgsmålstegnved,omprincippeténmand énstemme,eksistererandrestederendpåpapiret. Vi har en forståelse af disse forskellige forudsætninger som værende forbundet med individets sociale, kulturelle og økonomiske baggrund. På national skala ser vi,atdererenforskelpåmedlemmerneaffolketingetogdengennemsnitligedansker.iforbindelsemedvorescaseserviforskellenmellemde,dersidderielevrådetogde,derikkegør.påkongsholmgymnasiumkommerdettetiludtrykved,at blandt andet forældres uddannelse har indflydelse på elevens deltagelse i demokratiet,menogsåvanerihjemmetmenervispillerencentralrolle.fxtrorviatdet gørenforskel,omelevengennemsinopvæksterblevetopdragettilatdeltageaktivtidiskussionerellerej.påsammemådesomvimeneratdetgørenforskel,om derihjemmetbliverdiskuteretpolitikellersetfjernsynundermiddagsmaden.alle 11

12 disse forskellige elementer af elevens sociale og kulturelle baggrund mener vi er udslagsgivendefor,hvilkengradafengagementelevenlæggerielevrådet. De grundlæggende forforståelser og hypoteser har haft indflydelse og påvirket udformningen og opbygningen af vores spørgeskemaundersøgelse og interviews og således også projektet som helhed. Igennem projektet sætter vi vores forforståelser på spil, for at kunne opnå en større forståelse af den repræsentative demokratiskeproces Fravalg og afgrænsninger Dereradskilligeperspektiverogemner,somerrelevanteatinddrage,iforholdtil hvordansocialogkulturelbaggrundyderindflydelsepåeleversdeltagelseielevdemokratietpåetgymnasium.dogharviværetnødttilattræffenoglevalgiforbindelse med afgrænsninger i vores projekt, for på den måde at kunne opnå den størstefordybelseivoresproblemstilling. Projektet tager udgangspunkt i Kongsholm Gymnasium i Albertslund Kommune. Hererdetcentraltatundersøge,omderernoglebestemtemønstreforhvilkeelever,dererrepræsenteretielevrådetpåKongsholm.Ligeledesundersøgesdet,om elevernefølersigrepræsenteretafdetelevråd,dererpågymnasiet.dettevilkunnegiveenindsigti,omdeternoglebestemtepersonermedenbestemtsocialbaggrund, der sidder i elevrådet, og om de elever, der ikke sidder i elevrådet, stadig følersigrepræsenteretafdem. Veddenneproblemstillingafgrænserviosfra,atinddrageemnersometnicitetog køn.detteskerpåbaggrundafetressourceperspektivdaenudbredelseafundersøgelsesfeltet ville kunne brede empirien for meget ud. Ydermere vil der ud fra projektetværemulighedforatkunnebeskæftigesigmedsådanneproblemstillinger på et senere tidspunkt, da projektet beskæftiger sig med et størrelsesforhold ogpådenmådeeroverførbarttilandresammenhænge. DetvalgtegymnasiumsofficiellenavnerKongsholmGymnasiumogHF.Detvilsige at der på skolen også er HF klasser. Disse HF klasser er ikke inddraget i spørge 12

13 skemaundersøgelsen,oghellerikkeideinterviews,dererlavet.pådenmådeindgårdeikkeidenindhentedeempiriogharhelleringenindflydelsepåanalyseni projektet.hfklasserneerfravalgtsetudfradentidsmæssigehorisontforindsamlingafempiritilprojektet.vivurderedederfor,atderikkevilleværetidtilatinddragehfklasserneiundersøgelserne.ydermereeruddannelsesstrukturenpåhf anderledesopbyggetendpågymnasiet,hvilketogsåskaltilskrivesgrundlagetfor voresressourceafgrænsning. Projektets problemformulering og arbejdsspørgsmål lægger op til en tværfaglig undersøgelse og analyse. Her har det været oplagt at inddrage en sociologisk og politologisk vinkel. Med hjælp fra sociologien kan vi undersøge forholdet mellem individerogsocialestrukturerpågymnasiet,oggennempolitologienkanvistille skarptpåbegrebersomdemokratiogmagt. Densocialeogkulturellebaggrundundersøgesoganalyseresviahhv.PierreBourdieus kapitalbegreb, Anthony Giddens strukturationsteori og Karl Marx fremmedgørelsesteori.såledeserderenklarafgrænsningfraandrebegreberogteorier,disseharbeskæftigetsigmed.supplerendeiforholdtildetteinddragesforskelligeteoretiskeforudsætningerforetrepræsentativtdemokrati,samthvordanogi hvor høj grad, der er tale om en repræsentativ gruppe af beslutningstagere på KongsholmGymnasium. IforholdtilBourdieuskapitalbegreb,harvivalgtatlæggefokuspådenkulturelle ogsocialekapitalsbetydningfremfordenøkonomiskekapital.detteskyldesdels ressourcemæssigeårsager,daelevernesøkonomiskekapitalermegetkompleksat undersøgeholdtopimodtidsperspektivetforprojektet,ogdels,atviharfundetde andrekapitalformermereinteressanteihenholdtildeninternerelationpågymnasiet. Teorierneogbegrebernesupplerertværfagligthinanden,ognetopdennetværfaglighedvilværeenstyrkeiforholdtilatanalyserediverseproblemstillinger Læsevejledning Nedenstående gives et overblik over projektets kapitler både ved hjælp af en skriftliglæsevejledningogetindtegnetprojektdesign. 13

14 Projektetsførstekapitelvilhovedsageligtværeenintroduktiontilheleprojektet, og vil derfor fungere som en appetitvækker. Herudover vil dette kapitel have til formålatklargøre,hvilkenproblemstillingdetteprojektvilbelyse.udfraarbejdsspørgsmålenebliverdetdernæsttydeliggjort,hvordandenvideredelafprojektet vilblivegrebetan. Andetkapitelvilbeskrive,hvilkemetodedererbenyttetiprojektet.Herundervil denkvantitativemetodeblivebelyst,daenspørgeskemaundersøgelsekonstrueres foratindhentedatatilanalysen.denkvalitativemetodevilligeledesværeifokus, daderogsåerlavetfireinterviewsmedinterviewpersoner,derhverisærharderessynpåelevrådet.detteskerforatkunnelaveenfyldestgørendeanalyse.dette kapitelhartilformål,attydeliggørehvorforbrugenafdissemetoderharrelevans for projektet, samt at vise hvilke overvejelser vi har gjort os omkring brugen af spørgeskemaundersøgelsenogdetatlaveinterviews.desudenvilderidettekapitelværeetafsnitomkringempirikritik,sombådeeriforholdtildenempiriderer indhentetfraspørgeskemaundersøgelseogempirienfradefireinterviews.kapitlet vil ende ud med en klargørelse omkring, hvilke refleksioner der er gjort omkringvalgetafinterviewpersoner,institutionogteori. Enklargørelseafhvilkereglerogstandarterderskalværeforbundetmedetelevrådpåeninstitution,kommertiludtrykitredjekapitel.Herernetopbekendtgørelsenoveretelevrådpåeninstitutionkildetildennedel.Derredegøressåledes for, hvilke forudsætninger og regler der bør være forbundet med elevrådets opbygningogfunktion. Fjerde kapitel har til formål at forklare, hvorfor netop det nævnte gymnasium er valgt. Dette sker ved en kort redegørelse over hvad der er karakteristisk for KongsholmGymnasiumogAlbertslundKommune. Efterfølgendevilkapitelfemogseksgiveoverblikoverhvilkenkonkretempiri,vi harfåetudafvoresundersøgelser.kapitelfemtagerfokusidendatadererindsamletudfraspørgeskemaundersøgelsen,ogheropstillesdisse,sådettydeliggøreshvilkekvantitativedata,dervilfremgåidenvidereanalyse.ligeledesvilkapitelseksværeenopsamlingafdekvalitativedatadererindhentetfraforskningsin 14

15 terviewene, og her vil der være en introduktion til de interviewpersoner, der er blevetinterviewet.hervilderdesudenfremgåforskelligecitater,somogsåbenyttesianalyse.formåletmeddissekapitlervilderforvære,atklargørehvilkedata fraspørgeskemaundersøgelsenoginformationerfrainterviewenedererrelevante forprojektetogianalysen. Teorifelt kaldes det syvende kapitel, og her er formålet tydeligvis at danne baggrundforpierrebourdieu,karlmarxoganthonygiddens,hvisteorierogbegreber dervilværegennemgåendeiprojektet.dettevilskevedatlaveenheltklarteoridel,forbourdieuoggiddens,hvormarxinddragesiforlængelseafbourdieu.begreberneogteorierne,dererudvalgtiforholdtildetteprojekt,bliverbeskrevetog klargjort. I dette kapitel vil den politologiske del være fremhævet, da der udover ovennævntevilværeenteoridelomkringrepræsentativtdemokrati.afslutningsvis vilderværeenteoridelomkringbentflyvbjergsmodargumentationafdefemmisforståelserafcasestudier. Idetottendekapitelbliveralledesmådelekogtsammen.Detteeranalysedelen,og hervilformåletværeatsammenholdedenindhentedeempiriogdataoverforteorien, og ud fra dette påvise, om eller hvordan den sociale og kulturelle baggrund harbetydningfordeltagelsenielevdemokratietpåkongsholmgymnasium. Niendekapitelvilværeensamletdiskussionafforegåendeanalyse.Hererformåletatgiveetbilledeaf,hvilkehovedpointerderergjort,oghvordandissekritisk kan ses overfor hinanden. Desuden vil formålet ligeledes være at føre projektet videre,ogpådenmådesehvordanresultaternefraanalysenkansættesparallelt medandredeleisamfundet. Konklusionensomvilfremgåikapiteltifungeresomopsamlingpådemangedelkonklusioner,somerfortagetundervejs,samtdiskussionen.Såledeshardettekapiteltilformålendeligt,atbesvarearbejdsspørgsmålogproblemformuleringen. Måletmedperspektiveringener,atgiveetoverblikover,hvordanprojektetsmest væsentlige pointer kan beskrives og vurderes i en større helhed. I dette kapitel gøres der opmærksom på, hvordan projektets konklusion kan have betydning og konsekvensforandreområderenddederliggerindenforprojektetsanalyseram 15

16 me. Se projektdesign på kommende side. 16

17 1.0 INDLEDNING 2.0 METODE 3.0 ELEVRÅDET SOM INSTITUTION 4.0 KONGSHOLM GYMNASIUM 5.0 OPSAMLING PÅ SPØR- GESKEMAUNDERSØGEL- SEN 6.0 OPSAMLING PÅ INTER- VIEWS 7.0 TEORI 8.2 Elevrådets kulturelle baggrund 8.0 ANALYSE 8.1 Demokratisk institution kontra socialt fællesskab 8.3 Musikklassernes dominans 8.5 Forskellen på formel og reel repræsentation gʼerene på Kongsholm begrænset af strukturer 8. 6 Fra produktion til elevråd 9.0 DISKUSSION 10.0 KONKLUSION 11.0 PERSPEKTIVERING 17

18 2. Metode Iforrigekapitelerbeskrevetdegrundlæggendeforforståelser,hypoteser,arbejdsspørgsmål og problemformulering. I dette kapitel redegøres der for, hvordan vi agteratbesvarearbejdsspørgsmåleneogproblemformuleringen.detteindebærer blandtandetenbegrundelseforvalgafmetodologi,empiriskudgangspunktogen begrundelse for empiriindsamlingen. Endvidere indebærer det en mere konkret gennemgangafspørgeskemaet,valgafinterviewpersonerogspørgeguidetilinterviewene Valg af metodologi Som beskrevet i problemfeltet og motivationen, ønsker vi at beskæftige os med hvordansocialogkulturelbaggrundpåvirkerindividetsdeltagelseidemokratiske processer.detteerenproblemstilling,somkanføretilmangeforskelligeprojekter og undersøgelser. I tilgangen til projektet fokuseres der på Den lokale sandhed, forståetsomatviharvalgtatforetageundersøgelserienmindreafgrænsetdelaf samfundet, for at skabe en forståelse for en problemstilling, der er gældende for samfundetsomhelhed.projektetforegårsåledespålokalskala.sammeproblemstilling kunne behandles på både regional, national og global skala. Med dette i tankernevilvise,omvikannærmeosengeneraliseringudfraderesultater,som derskabtpåbaggrundafvoresempiriskeudgangspunkt.dettetydeliggøresunder diskussionen. BentFlyvbjergskriversåledesomkringcasestudiet: Mankanoftemedfordelgeneraliserepåbaggrundafenenkeltcase,ogcasestudiet kan udmærket bidrage til videnskabelige udvikling som supplement eller alternativ tilandremetoder.menformelgeneraliseringerovervurderetsomkildetilvidenskabelig udvikling, hvorimod de gode eksempels magt er undervurderet (Flyvbjerg:1992:148 49) Ogligeledes: 18

19 Forudsigende teorier og universaler findes ikke i studiet af menneske og samfund. Konkret,kontekstafhængigvidenerderformereværdifuldendforgævessøgenefter forudsigendeteorieroguniversaler. (Flyvbjerg:1992:144). Deteraltsåikkeblotmuligtatgeneralisereudfraenenkeltundersøgtcase,men giverligeledesenværdifuldviden,idetderopnåsenkontekstafhængigviden,som udgør eksesmplets magt. Vi vender i teori afsnittet tilbage til Bent Flyvbjerg og casestudiet. Foratbesvaredearbejdsspørgsmål,dereropstillet,harvivalgtatforetagebåde kvantitativeogkvalitativeundersøgelser.detteredegøresderforinæsteafsnit Valg af Empiri Iprojektetkombinereskvalitativogkvantitativmetode.Detteskerforatfåetomfattende og mere præcist billede af elevdemokratiet på Kongsholm Gymnasium i forhold til elevernes sociale og kulturelle baggrund. Projektet indeholder således bådeenomfattendespørgeskemaundersøgelse,hvoralleeleverpågymnasietforsøgesinddraget,ogfirekvalitativeforskningsinterviews,hvisformåleratopnåen dybereforståelseafelevdemokratietpågymnasiet. Spørgeskema og interviews er samfundsvidenskabelige metoder til indsamling af data(boolsen:2008:7). Dissedatavilsenereindgåienanalytiskprocesiforholdtilteorieniforbindelse med projektet. Der er en række forudsætninger og retningslinjer der bør tages højdefor,nårdenkvantitativemetodeviaspørgeskemaundersøgelsenogdenkvalitativemetodeviainterviewenebenyttes. Nedenforvilvikommeindpåforskelligeforudsætningerogovervejelseriforhold til den kvantitative og kvalitative metode, og hvordan de forskellige data ønskes bearbejdetogvilindgåiensamletanalyse.endvidereredegøresderforvalgetaf KongsholmGymnasiumsomempiriskudgangspunktforprojektet Valg af Kongsholm Gymnasium som empirisk udgangspunkt 19

20 Som nævnt tidligere kan problemstillingen omkring social og kulturel baggrunds påvirkningafindividetsdeltagelseidemokratiskeprocesserudmøntesigimange forskelligeprojekter.problemstillingenlæggerogsåoptilvalgetafmangeforskellige cases. Man kunne undersøge hvem, der sidder på ledende poster i politiske partier, hvilke forældre som sidder i skolebestyrelsen, eller hvilke personer der deltagerilokalrådsarbejde.viharidetteprojektvalgtatarbejdemedelevdemokratietpåetgymnasium.ivalgetafcaseharflerekriterierværetafgørende. Detharværetvigtigtatdenpopulation,somudgørdem,derrepræsenteresiden demokratiskeproces,harværetklartafgrænset.ligeledeshardetværetvigtigt,at deridenudvalgtecaseharværetnogleklaredefinerederegler,somgør,atderer taleomendemokratiskinstitution. Vimeneratgymnasietsomcase,leveroptildissekrav.Deterklartatdepersoner, derskalrepræsenteresidendemokratiskeproces,ereleverneindskrevetpågymnasiet. Elevrådet som demokratisk institution er beskrevet i undervisningsministerens bekendtgørelse (retsinformation.dk:2010:a). Til sidst er et gymnasium yderst tilgængeligt i forbindelse med udførelsen af empirisk arbejde, da eleverne ertilstedesammestedogisammetidsperiode. Det er desuden vigtigt at pointere, at grunden til at et gymnasium er valgt, er at enkeltemedlemmeriprojektettidligereharværetaktiveideresrespektiveelevråd.desudenharalleigruppenhaftenellerandenholdningogevt.ettilhørsforholdtiletelevråd,hvilketgiverengrundlæggendeforståelseforogafetelevråd. I overvejelserne omkring hvilket gymnasium vi skulle bruge som undersøgelsesenhed,prioriteredevi,atdetvaretgymnasiumsomenellerflerefragruppenhavdekendskabtilpåforhånd.detteskyldes,atvigrundettidsmæssigeårsagerikke havdemulighedforatlaveetstørreforudgåendearbejdeiforbindelsemedvalget afgymnasium.ligeledesvurderedevi,atchancenforatfålovtilatforetagespørgeskemaundersøgelser ville være størst, hvis vi havde et personligt kendskab til rektoren på gymnasiet. Efter diskussion omkring hvordan elevrådet havde været pådeforskelligegymnasier,hvordedeltagendefragruppenhverisærhavdegået, faldtbeslutningenpåkongsholmgymnasium.detteskyldes,atderpåskoleneret fungerendeelevråd,derholderregelmæssigemøder,samtatvihavdeenpersonlig 20

21 kontakttilgymnasiet,somvivurderedesombrugbar. Valget af Kongsholm Gymnasium er selvfølgelig afgørende for udfaldet af de undersøgelserviforetagerogdermedforprojektet.etandetgymnasiumvilhaveen andenelevsammensætning,ogligeledesvillesammeundersøgelseforetagetpåen tekniskskole,muligvishavegivetetandetudfald.detteskalselvfølgeligtagesmed ideovervejelser,derfølgersenereiprojektet.samtidigerdetvigtigtatholdefokuspådet,dererdetcentraleiprojektet:forskellenpådederskalrepræsenteres, og de der er valgt som repræsentanter. Dette er i projektet forskellen på de, der sidder i elevrådet, og de der ikke gør. Ser man på samfundet som helhed, vil det være forskellen på befolkningen og de folkevalgte. Det er altså ikke eleverne på Kongsholm Gymnasiums baggrund, der skal sammenlignes med andres, men den interneforskelmellemeleverneiogudenforelevrådet Kvantitativ metode - Spørgeskemaundersøgelse Indledningsvis skal det nævnes, at der benyttes et spørgeskema til at indsamle kvantitativedatatilprojektet.detvilsige,atviselvvarudeogomdelespørgeskemaerneogindhentedata.detteerenfordelforprojektet,dadetmuliggør,atspørgeindtilnetopdeemnervifinderrelevanteforundersøgelsen.derudovererdet vigtigt,atvisomudgangspunktikkelaverenstikprøveundersøgelse,menatvilaverundersøgelser,hvorviiteorienharsvarfraenfuldpopulation,altsåalledevi ønskeratundersøgenogetpåbaggrundaf.detskalafpraktiskegrundenævnesat layoutetafdetegentligespørgeskemaervedlagtibilag2,ogdeindsamlededataer opstilletopvedlagtibilag3.dervilkunforekommeenkortredegørelseoverspørgeskemaetogdetsspørgsmåliselveprojektet. Den kvantitative metode vægter de hårde data, der kan behandles statistisk, og medhvilkederkanformuleresgeneraliserendeteorierogkonklusionerudfraen analyseafdeindsamlededata(olsen&pedersen:2008:152).enspørgeskemaundersøgelsegiversåledesmulighedforatindsamleenstormængdedata,somkan sættesirelationtilflerevariable,ogsomvideregivermulighedforatidentificere eventuellemønstre(boolsen:2008:14).iprojektetharvivalgtatbrugedennemetode,dadetudfraetsamfundsvidenskabeligtsynspunktharværetvigtigt,atkun 21

22 netilnærmesigengeneralisering. Strukturen i forskningsprocessen omkring spørgeskemaundersøgelser bygger på fire trin: 1 problemformulering og viden, 2 planlægning, 3 dataindsamling og 4 analysen(boolsen:2008:16). I forbindelse med problemformuleringen er det vigtigt,atspørgeskemaetindeholderpræcisespørgsmåliforholdtildenne.planlægningenomfatterihøjgraddetdesign,derfungerersomrammefordataindsamlingenogdenvidereanalyse.iogmedatundersøgelsenogdataindsamlingenskerpå et gymnasium, hvor vi kun har fået lov til at foretage undersøgelsen i elevernes frikvarterer,erskemaetrelativtkortformuleretiogmed,atdersåledesermulighedfordenstørstmuligesvarprocent.dererdesudeniudformningenafspørgeskemaetovervejetforskelligefaktorer,såsomtidogformulerings ogforståelsesproblemer. Processen munder ud i en analyse, hvor data bearbejdes, fortolkes, analyseresogvurderesmedudgangspunktidevalgteteorierafhhv.giddens,marx og Bourdieu, og hvor vi ser tilbage på de oprindelige hypoteser i forhold til problemformuleringen.viharsomhjælptilatbearbejdespørgeskemaernebrugtstatistikprogrammetspssstatistics17.0,hvilketharlettetarbejdetmedatgørematerialetbrugbart,oglaveforskelligstatistikogkrydsreferencer. Kommenteret gennemgang af spørgeskemaet Del 1 Baggrundsinformation Idenførstedelafspørgeskemaetspørgerviindtil:Køn,alder,årgangogstudieretning.Samtidigtspørgervi,omderervalgtenelevrådsrepræsentantfraklassen, oghvaddenenkeltesrelationtilelevrådeter;sidderduielevrådet?hardusiddeti elevrådet?hardustilletop,menikkeblevetvalgt?ogsidderduikkeielevrådet,og harikkestilletop? Derudoverspørgerviindtilomeleverneermedlemafetpolitiskparti,omderes forældreer,ogomdeholderavisihjemmet. Dennebaggrundsinformationernødvendigafflereårsager.Førstogfremmester detdenvibruger,nårvisenereibehandlingenafvoresdataskalforsøgeatfinde sammenhængeogmønstre.alder,årgangogrelationtilelevrådet,eralleoplysnin 22

23 gersomvilblivesammenholdtmedandrebesvarelser.desudengiverbaggrundsinformationenosetindbliki,hvordangymnasietserud. Del 2 Uddannelse og hjemmet Idennedelspørgerviførstindtilelevernesmorsogfarsuddannelsesamtelevens forventningertilegenuddannelse.derefterspørgerviindtilvanerihjemmet,som fxihvilkengradelevensforældresnakkerompolitikogsamfundihjemmet,ogi hvilkengraddefølgermedidagensnyheder.derudoverspørgerviindtil,ihvilken gradelevernefølgermedidagensnyheder,ogihvilkengraddeføleratdeideres opvækst,harværetinddragetirelevantebeslutninger. Denne del af spørgeskemaet bruges til to væsentlige sammenligninger. Hvilken sammenhæng er der mellem elevernes relation til elevrådet, vaner i hjemmet og elevensrelationogopfattelseafelevrådet. Del 3 Elevrådet Denne del handler om elevernes opfattelse af elevrådet. Vi stiller følgende otte spørgsmål: Ihvilkengrad...menerdu,atelevrådetsarbejdeharrelevansfordinhverdagpåKongsholm?...følerdu,atdubliverrepræsenteretafelevrådet?...følerdu,athaveindflydelsepådebeslutningerelevrådettager?...holderdudigopdateretmed,hvadelevrådetbeslutter?...følerduatetelevrådernødvendigtpåditgymnasium? Hvorenigerduifølgendeudsagn: Elevrådetpåmitgymnasiumerkunforfolk,deriforvejenerinteresseretipolitik. Jegharforsøgtatengageremigielevrådetsaktiviteter,menfølerikkejegervelkommen. Jegvilleværeengageretielevrådetpåskolen,hvisdervarsattidafiundervis 23

24 ningentilatdeltage. Disse spørgsmål stiller vi for at få et indblik i elevernes opfattelse af elevrådet. Derudoverhåberviatkunnefindesammenhængemellemelevernesopfattelseog holdningtilelevrådet,ognogleafdeandreinformationervifårudafspørgeskemaet.dettekunnefxværeårgang,forældresuddannelseellervanerihjemmet. Usikkerhed og fejl ved spørgeskemaundersøgelsen Der kan være forskellige former for usikkerhed forbundet med en spørgeskemaundersøgelse.derforvilmanunderudarbejdelseafundersøgelsenforsøge,ateliminere så mange fejlkilder som muligt, for at mindske usikkerheder ved de indsamlededata.deterdogsværtateliminereallefejlkilderfuldstændigt.iforbindelsemedspørgeskemaundersøgelsenmødteviundervejsforskelligeelementer,der kunneføretilenøgetusikkerhedveddeindsamlededata. I dette afsnit vil der således redegøres for de elementer i spørgeskemaet, som vi mener,kanhavemedførtforvirringogusikkerheder,ogsomderskaltageshøjde foriprojektet.usikkerhedersomeropståetiforbindelsemedselveudførelsenaf spørgeskemaundersøgelsen,redegøresforiefterfølgendeafsnitomhandlendevaliditetogreliabilitet. Ispørgeskemaetblevderspurgtindtil,hvilkestudieretningerelevernegikpå.Dette fandt vi relevant for, at kunne finde eventuelle sammenhænge mellem studieretning,ogdetatsiddeielevrådet.efterfølgendeharvidogvurderet,atundersøgelsenskullehavespurgtindtil,hvilkenklasseelevernegikiogikkestudieretning. Detteiforholdtiltoting.Fordetførstevarderendelusikkerhediblandteleverne omkring,hvilkenstudieretningdeheltspecifiktgikpå,danogleafa niveaufagene gikigen.fordetandetvilledetblandtandetgiveosenklaridéomhvemdersidderielevrådetaf1.gklasserne,ogdervedgiveosmulighedforatlavekrydsreferencerafdetteogandreinteressantesvar.viderevilledetgivemulighedfor,atse, hvadinterviewpersonernesklasserharsvaret. Iforbindelsemedusikkerhedenblandteleverneomkringdeangivnestudieretningerispørgeskemaet,varderdesudenfejlunderdennedel.Blandtandetvarikke alle studieretningerne anført i skemaet. Under printningen af spørgeskemaerne 24

25 blevdetopdaget,atderunderenafdeangivnestudieretninger,ikkevarangivetet afa niveaufagene.dennestudieretningblevderforihalvdelenafspørgeskemaerneerstattetafsvarmuligheden andet.atfejlenkunblevrettetihalvdelenafskemaerne,skyldesatderblevprintetfratocomputere,ogatdetderforikkeblevopdateretpåbegge.pågrundafressourcerblevnyeskemaerikkeprintet. Tredje spørgsmål i skemaet omhandlede forældrenes uddannelsesbaggrund, og elevensegnemålforhvilkenuddannelsedenneforventede.enusikkerhedidenne forbindelse var, at valgmuligheden gymnasial uddannelse ikke var blandt svarmulighederne for både forældrenes uddannelsesbaggrund og elevens forventede uddannelse.dettemedførteenusikkerhedidetateleverne,dervillehavdevalgt denne kategori ikke havde mulighed for dette, og derfor var i tvivl om, hvad de skullesvare. Enyderligerefejlkildekanhaveværet,atmangeafdeeleverderervalgtafklassen til elevrådet, men som ikke deltager, heller ikke betragter sig selv som klasserepræsentanterielevrådet.mangeafdeeleverdermåskeervalgtsomrepræsentant vælger ikke, at møde op til møderne. Når vi i spørgeskemaet spørger ind til om vedkommendeerelevrådsrepræsentant,erderderforenusikkerhedherom.videre kan klassens opfattelse være, at de stadig har en elevrådsrepræsentant, men somdogikkedeltagerogikkebetragtersigselvsomrepræsentant.nårderderfor spørgesindtilomklasserneharenelevrådsrepræsentant,kanendnuenusikkerhedfindesher. Vioplevededesuden,atenvæsentligdelafeleverne,39%afadspurgte,ikkehavde besvaretspørgsmålet hvorgammelerdu?.vimener,atårsagentildetteskalfindesispørgsmåletslayoutmæssigeplaceringiskemaet,dergør,atdetletkanoverses.afslutningsvishavdevihellerikkefortagetentestafspørgeskemaundersøgelsen på en kontrolgruppe. Det helt optimale havde været, hvis vi havde fundet en vilkårliggymnasieklasse,ogfåetdemtilatsvarepåvoresspørgeskemaførst.hvis dettevarsket,vardermangeaftidligerenævntefejlogusikkerheder,derkunne havdeværetrettet.dettevardogikkemuligtudfraettidsmæssigtperspektiv. 25

26 Kvalitativ Metode Idetfølgendebliverderredegjortfor,hvilkefordeleviharfølt,derkunnedrages nytteaf,vedatbenyttedenkvalitativeinterviewform,samthvordanetkvalitativt interviewmedfordelkanforegå.herudoverskaldetsomtidligerenævntogsåher siges,attransskriptionenliggersombilag5,spørgeguidentilinterviewenevilkort blivekommenteretsenereunderdettekapitel,ogliggersombilag4. Formålet med det kvalitative forskningsinterview, der her diskuteres, er at forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. (Kvale:2009:41).Meddennefænomenologisketilgangforsøgesvidenindsamletisamarbejdeogmedrespektforinformantensopfattelseafverden,somdenne serudiinformantensperspektiv.detteervigtigt,daderherantages,atdenverden sominformanterneopfatter,erdenvigtigevirkelighed.fordelenmeddenneinterviewformer,atmankanfåendybogmerefrisamtalemedinformanten.mankan medandreordfåetindblikidenneslivsverden(kvale:2009:44).idettetilfældevil vigerneopnåendybereforståelseafhvordanhhv.elevrådsformanden,etpassivt elevrådsmedlem, en elev der kort har deltaget i et elevrådsmøde og én udenfor elevrådetforholdersigtil,ogserpåelevdemokratietpåkongsholmgymnasium. Ved forskningsinterviewet er der en interviewer og en interviewperson til stede. Via allerede forberedte spørgsmål forsøger intervieweren at skabe en naturlig, men dog struktureret samtale med interviewpersonen. Det nærmer sig en hverdagssamtale,menharsomprofessioneltinterviewetformålogindebærerensærlig tilgangogteknik;detersemistruktureret deterhverkenenåbenhverdagssamtale elleretlukketspørgeskema. (Kvale:2009:45). Interviewerensrolleerudfradennedagsordenatsøgeentolkningafdecentrale temaeriinterviewpersonensliv.dettebådeidetsagteord,menogsåmådenhvorpådettesiges.manskalaltsåsominterviewpersonenværetilstedeisamtalenog deltageaktivtoglevendeforatfådetoptimaleudafinterviewet.enafdevigtige ting at pointere når det omhandler det kvalitative forskningsinterview, er det asymmetriskemagtforhold,somgivetvilværemelleminformantenogintervieweren. Forskningsintervieweterikkeenåben,dagligdagssamtalemellemligestilledepart 26

27 nere.interviewerenharvidenskabeligkompetence,hanellerhunigangsætterogdefinererinterviewsituationen,bestemmerinterviewemnet,stillerspørgsmålogbeslutter, hvilke svar han eller hun vil følge op, og er også den, der afslutter samtalen. (Kvale:2009:51). Dette er noget, vi i interviewet har skullet være opmærksomme på, da man kan argumentereforetasymmetriskmagtforhold,idetatvieruniversitetsstuderende, ogdeinterviewededererstuderendepåetgymnasium. Dadisseasymmetriskemagtforhold,medenkelteundtagelser,ikkekanelimineres helt,erdetvigtigt,atviiinterviewetreflektereroverdenvidenviopnår.manbør værebevidstomkringsinsubjektiverolleiinterviewetoganerkendedenne,forat kunne komme så tæt på en sandhed som muligt. Det medfører at den viden, der produceresviaetkvalitativtforskningsinterview,skabessocialtietklartsamspil mellemden,derbliverinterviewet,ogdenderinterviewer.imodsætningtildata indhentetfradenkvantitativemetode,erproduktionenafdatafradetkvalitative interviewmindrestyretafreglerogmekaniskoverholdelse.derimoderdetaltafgørende, hvilke færdigheder og evner intervieweren har i forhold til at stille de rigtigspørgsmålpådeheltrigtigemåder(kvale:2009:100).interviewerensperson bliverpådenmådedetvigtigsteforskningsinstrument,ogerpådenmådeutrolig afgørendeforhvilkekvalitetdenproduceredevidenfår(kvale:2009:102). Derervissefremgangmåder,somkanfremmeetgodtinterview.Fordetførsteså lavesdermedudgangspunktideinterviewedepersonereninterviewguidetilhver afdeinterviewede.derudovererdetengodidé,atinterviewerenindeninterviewetsstartgiverenkort briefing tilinterviewpersonen.denne briefing skalklargørehvordansituationenkommertilatforgå,fxatinterviewetbliveroptaget,og hvadformåletmedintervieweter.herudoverspørgerintervieweren,indeninterviewetstarter,ominterviewpersonenharnoglespørgsmål.detteskerforatgøre interviewpersonenmeretrygvedsituationen(kvale:2009: ). Efter interviewet kan der forekomme en vis anspændthed eller usikkerhed hos interviewpersonen, fordi personen har åbnet sig over for intervieweren, og har givet masser af oplysninger ud, uden af få nogle tilbage. Derfor er der en kort debriefing islutningenafinterviewet,hvorinterviewpersonenbliverspurgtom, 27

28 hvordandeharoplevetinterviewet,ogomdeharmereatsigeellerspørgeom,før interviewetslutter.dettegiverenmereblødogbehageligafslutningpåinterviewet(kvale:2009:149). Valg af interviewpersoner Deudvalgteinterviewpersonererblandtandetvalgtpåbaggrundafderesrelation tilelevrådetpågymnasiet.detteergjort,foratgiveetbrederebilledeafhvordan eleverneforholdersig,ellerserpådetteelevråd.dererderforvalgtenklasserepræsentant,fraenvilkårligklasse,formandenforelevrådet,enelevderharværet tilételevrådsmøde,mensomikkeerklasserepræsentant,ogtilsidstenelevder hverkenharsiddetielevrådet,ellerharværettiletelevrådsmøde. Emilie Hededal, som er elevrådsformand i elevrådet på Kongsholm Gymnasium, var den første interviewperson vi fik en aftale med omkring et interview. Dette sketedavialleredeiforvejenhavdekontaktmedhende,davitidligerehavdeværetudeogoverværeetelevrådsmødepågymnasiet.emilieblevvalgtpåbaggrund afhendespositioniforholdtilelevrådet,ogdahunerformand,havdevienideom, athunvillebesiddeenstorvidenomelevrådet. AnasAttaherivardenandenelev,vifikenaftalemed.Detteskete,davivarudeog uddelespørgeskemaertildeforskelligeklasser.hanhenvendtesigpersonligttilet afmedlemmernefragruppen,dahanselvhavdebesvaretspørgeskemaet,ogsåat det omhandlede elevernes relation til elevrådet på skolen. Her forklarede han, at han var klasserepræsentant for en klasse, og på den måde var aktiv i elevrådet, menhannævnteogså,athansom1.g erikkefølte,athanhavdeligesåmegetat skullehavdesagtsomde2.og3.g er,dersadielevrådet.påbaggrundafdetteblev hanudvalgtsomandeninterviewperson. ViaAnasfikvidentredjeinterviewaftalepåplads.Anashavdespurgtsinveninde Line Retsbo, om hun ville stille op til et interview. Line er på samme måde som Anas1.g er,menhunharikkesiddetielevrådet,ogerhellerikkeenklasserepræsentant.hunhardogdeltagetietafelevrådetsmøder,fordihunerinteressereti hvordandetheleforgår.pådennebaggrundblevlinevalgtsomtredjeinterview 28

29 person. HanifeGökçevardenfjerdeogsidsteinterviewperson,vifikenaftalemed.Hende opsøgteviselv,dendagvivarudeoginterviewedeandretreinterviewpersoner. Hunvarpådenmådeentilfældigperson,derblevudvalgt,ogdahunforklarede,at hunhverkenhavdesiddetellersadielevrådet,oghellerikkehavdeværettilnogle elevrådsmøder,menteviathunkunnerepræsenteredendelafelever,dersletikke eraktiveiforholdtilelevrådsdeltagelse.ydermerespillerhanifesstudieretningen stor rolle da hun som biologielev hverken har relation til samfunds eller musikklassen.såledesblevhunudvalgtsomsidsteinterviewperson. Kommenteret spørgeguide til interviews Tilinterviewenevardervalgtfireinterviewpersoner,ogderforblevderudarbejdet spørgeguides i forhold til interviewpersonerne. Disse guides lagde op til elevernesforholdogrelationertilelevrådetogskullegivemulighedfor,atfåetindblikidisse. InterviewetmedelevrådsformandenEmiliestartedemedgrundlæggendeogafklarendespørgsmålomkringhendesegnetankeromsindeltagelseielevrådsarbejdet. Dettegavblandtandetenidéomformandensmotivationogbaggrundforatdeltage. - Hvorforsidderduielevrådet? - Blev du valgt til at være elevrådsrepræsentant, eller hvordan foregik din indmelding? Vi havde en ide om at der på Kongsholm Gymnasium, muligvis var en opdeling mellem flertallet af elever og repræsentanterne i elevrådet. Altså en ulighed i repræsentationen.iinterviewetmedemilieblevderderforspurgtindtilhendeopfattelse af den brede elevmasse, for at afdække og afklare ovenstående hypotese. Det var især vigtigt at afdække, om der var nogle bestemte studieretninger eller årgange, der afgjorde om man som elev på Kongsholm Gymnasium, havde større mulighedforreeltatdeltageielevrådsarbejdet.påbaggrundafovenståendeblev 29

30 derderforstilletfølgendespørgsmål: - ViserelevernepåKongsholminteresseforelevrådetsarbejde? - FølerduatelevrådetafspejlerdenbredeelevgruppepåKongsholm? - Følerdu,atderergennemgåendetræk,fordeeleverdersidderielevrådet? - Spiller studieretning i dine øjne en rolle overfor elevernes engagement i elevrådet? - Følerduatderergennemgåendetrækfordeeleverdersidderielevrådet? Efterfølgende interviewede vi Anas. I og med at vi på forhånd havde fået korte konkreteinformationeromkringanas forholdtilelevrådet,havdevimulighedfor, atspørgeindtildeproblemstillingerhanselvhavdepåpegetogsomnetopindgiki endelafvoresforforståelser.tilatstartemedvardetderforinteressant,atspørge indtildetforholdogdenrelationanashavdehafttilelevrådet.mednedenstående spørgsmål havde vi desuden mulighed for at afdække, hvad der i første omgang havdegjortinterviewpersoneninteresseretielevrådet. Interviewetstartedesåledesmedfølgendespørgsmål: - Du har tidligere siddet i elevrådet men har meldt dig ud, på hvilken baggrundgjordedudet? - HvorlængesadduielevrådetpåKongsholm? - HvorforvalgtedufraførstefærdatengageredigielevrådetpåKongsholm? ItaktmedAnas relationtilelevrådetvardetrelevantforprojektet,atspørgeind tilhansbilledeafelevrådetsomenåbeninstitutionogelevernesmulighedforat deltage. Derfor blev der stillet nedenstående spørgsmål, som igen gav mulighed for,atundersøgevoreshypoteser.hvadspilleridineøjneenrolleoverfordetat engageresigielevrådet? - Har studieretning nogen indflydelse på hvorvidt eleverne viser interesse overforelevrådet? - FølerduatelevrådetpåKongsholmeråbentforalle? - Følerduatelevrådetinddragerdenbredeelevgruppeielevrådetsarbejde? InterviewenemedHanifeogLinetogudgangspunktisammespørgeguideiogmed, 30

31 atvikunhavdeforberedttreinterviewsialt.dennetredjespørgeguideindeholdt en del generelle spørgsmål, som ikke specifikt var rettet til én person, og derfor blevdetmuligt,atbrugedensammevedbeggeinterviews.intervieweneblevindledtmedfølgendespørgsmål,hvorigennemvisøgte,atafklarelineoghanifesidé omdengenerelleopfattelseafelevrådet: - HvordanopfatterduKongsholmselevråd? - FølerduatelevrådetsbeslutningerharindflydelsepåhverdagenpåKongsholm? - HarduindtrykafatelevernepåKongsholmudviserinteresseforelevrådets arbejde? - Hvordanopfatterduelevrådetsarbejde? Ovenstående spørgsmål var rettet på, at få et uddybende billede af elevrådet set udefra.iogmed,atvigikudfrabetragtningenomelevrådetsometrepræsentativt demokratiskorgan,vardetvæsentligtforprojektet,atvideomelevernefølersig repræsenteretielevrådet. Ligeledesvardetinteressant,atspørgeindtildeninterviewpersonernesforestilling om repræsentationen i elevrådet. Her vægtede vi især, at spørge ind til den interviewedes såvel som dennes opfattelse af det generelle engagement i elevrådet.desudenvardetvigtigt,iforholdtilproblemstillingenomkringelevrådetsom enrepræsentativinstitution,omdeinterviewedeopfattedeelevrådetsomenåben institutioniforholdtildeltagelse.udfradisseovervejelseblevderstilletfølgende spørgsmål: - Erdetidineøjnevigtigtathaveetelevrådpåetgymnasium? - FølerduatelevrådetpåKongsholmeråbentforalle? - Erdetidineøjneensærligtypeeleverderengagerersigielevrådet? - Afspejlerelevrådsrepræsentanternedenbreddeelevgruppe? Ellererder snareretaleomenbestemttypeelevderengagerersigielevrådet? - Hvadskaldertilforatduvillefindedetinteressantatdeltageielevrådsarbejde? Enrækkeafdespørgsmåldervarforberedtideforskelligeinterviewguidesindgik 31

32 ikkedirekteiinterviewene.detteblevikkegjortpågrundafkarakterenafdetkvalitative interview. Ligeledes har vi også undladt at transskribere de dele af interviewene,hvorviharvurderet,atdetikkevarrelevantforvoresundersøgelse Validitet og reliabilitet Validitet Validitet er en måde at beskrive, i hvor høj grad resultater i en undersøgelse er gyldige,ellerhvorgyldigedissemåttevære(olsen&pedersen:2009: ).Vi hariarbejdetpåkongsholmgymnasium,valgtatbrugeetkvantitativtspørgeskema kombineret med fire kvalitative interviews. I den anledning er det helt afgørende,atvurderehvorvaliddenundersøgelsemanharforetageter. Enafgørendetingmanførstogfremmestmåkonstatereiarbejdetmeddetkvantitativespørgeskema,eratviansåKongsholmGymnasiumforatværeetminisamfund,medenfuldpopulationpå100%.Vifikdogkun315besvarelserudaf442 elever.datoklasserikkevartilstedeogfåelevervarsyge,kandettehavepåvirket undersøgelsensresultater.dettekunneværeundgået,hvisderhavdeværettidtil, atfølgeoppådeelever,derikkefiksvaret.dogfikviindhentetsvarfraalleelever, dervartilstedeværendepåskolen. Til trods for at spørgeskemaundersøgelsen ikke indeholder besvarelse fra alle gymnasiets elever, vurderer vi svarprocenten høj nok til, at betragte spørgeskemaundersøgelsensombesvaretafenfuldpopulation. Medhensyntildetkvalitativeinterviewvalgtevieftertransskriptionen,atsende de transskriberede citater, som er brugt i projektet, ud til de interviewede. Dette valgte vi at gøre, for at den interviewede kunne godkende transskriptionerne af udtalelserneogfor,atfremmevaliditetenafinterviewene.dettesikrerpådenmåde,atinterviewpersonenikkeharmisforståetspørgsmålene,ogkangenkendesig selv i de transskriptioner vi har foretaget. Validiteten i projektet ville dog være højere, hvis interviewene både havde omfattet elever med en kritisk tilgang til elevrådet,ogelevermedenmerepositivtilgangellerforholdtilelevrådet.havde vi interviewet en 1.g er fra en musikklasse, havde vedkomne muligvis givet mere positive besvarelser i forhold til elevrådets repræsentation og muligheden for, at 32

33 deltagesom1.g er.kritikkenherafer,atprojektetmeddevalgteinterviewpersonerlæggeroptilenmegetkritiskanalyseafrepræsentationenogmulighedenfor deltagelseielevrådet Reliabilitet Vedarbejdetmedinterviews,hvadentendetteerudførtkvalitativtellerkvantitativt,erreliabilitetenvigtig.Detteforklarerihvorhøjgrad,undersøgelsenerpålidelig,ogiforlængelseafdetteomdenneundersøgelsekangengives,menogsågentagesoggivesammeresultat(Boolsen:2008:235). IarbejdetmeddetkvantitativeinterviewpåKongsholmGymnasium,kunnevihaveøgetreliabilitetenved,athavedeltspørgeskemaerneudtilentestklasseførst, ogderefterhavevurderetomdervar,nogletingderikkevarklartformuleret,eller forkert sat op. Dette er overvejelser vi efterfølgende har gjort os, da der var små fejlispørgeskemaet,derkunneskabeforvirring.foratøgereliabilitetenyderligere,skullevihavegjortforholdeneforrespondenterens,såledesatdervarblevet sagtdesammetingunderuddelingafspørgeskemaerneideforskelligeklasser,og ligeledes at skemaerne var delt ud under samme forhold fx kun under middagspausen(bryman:2008: ). Tingderkunnepåvirkereliabilitetenidekvalitativeinterviews,varblandtandet deinterviewforholdvihavde.underdetførsteinterviewmedemilie,komenelevgruppeindisammelokaleogpåbegyndtegruppearbejde.dettegavenumiddelbar forstyrrelseiinterviewet,ogkanviderehavepåvirketemilieiogmed,atderefterfølgendevarandretilstedeunderinterviewet.ligeledeskanhanifeiinterviewet, værepåvirketaf,athendesvenindervartilstedeunderinterviewet.hanifehavdei dettetilfældeselvønsket,atnogleafhendesveninderskulleværetilstede.påvirkningen kan både have styrket og svækket reliabiliteten. Det kan tænkes, at have styrketreliabiliteten,dahunpådenmådemuligvisharføltsigmeresikkeriomgivelserne.modsatkaninterviewpersonenssvarværepåvirketafsammesituation, og svarene kan være distanceret i forhold til, hvad interviewpersonen ellers ville havesvaret. Desudenblevderiinterviewenestilletendelledendespørgsmål,ogdettekanhavelagtprespåinterviewpersonerne,ogpåvirketdemtilatsigenogetandetendde 33

34 ivirkelighedenhavdetænktsig(olsen&pedersen:2009:321) Valg af Teori Projektetsteoriervalgtudfraetønskeom,atbesvareprojektetsproblemformuleringogarbejdsspørgsmålmedenovervejendesociologiskvinkel,medensupplerendepolitologiskvinkel. Bourdieus kapital og habitusbegreb bruges i forbindelse med elevernes engagementogmulighedforatdeltageielevdemokratietpåkongsholmgymnasium. Giddensstrukturationsteorigivermulighedfor,atfokuserepåeleverneshandlingeriforholdtilderessourcerogstrukturerderliggergivet.Detteskermedfokus påhandlingsmønsteret. Udfrabrugenafdetotidligerenævntesociologisketeorierogbegreberianalysen, har vi dannet nye forståelser, derfor benyttes Marx fremmedgørelsesteori, til at afprøvevoresopfattelseaffremmedgørelseskabtiforbindelsemedarbejdetmed voresempiri. Hensigten med Bourdieu, Giddens og Marx er, at disse skal supplere hinanden i analysen, men hvor der vil være en overvægt af de to første nævnte. Projektets analyse tager udgangspunkt i den indsamlede og bearbejdede empiri i form af spørgeskemaeroginterviews.hervilbourdieu,giddensogmarxbliversatopfor empirien,ogdetvilderafværemuligt,atanalysereogsenerekonkluderepåden socialeogkulturellebaggrundiforholdtilelevernesdeltagelseielevdemokratiet. Denpolitologiskevinkeliprojektetliggeriteoriafsnittet,omhandlenderepræsentativtdemokrati.Ethvertrepræsentativtdemokratiharsomforudsætning,atalle, ellerflertallet,errepræsenteret.derforerdetteogsåenforudsætningielevrådet påkongsholmgymnasium. Iforholdtilskævhedenirepræsentationen,somBourdieus,Giddens Marx teorier ogbegreberpåpeger,belyserteorienomkringdetrepræsentativedemokrati,hvilkeforbeholdderernødvendigefor,atopretholdeellerindføreretsådandemokratipåkongsholmgymnasium.desudenvilteorienianalysenværebehjælpeligtil,at forklare, hvorfor det på et gymnasium, som er projektets udgangspunkt, er nød 34

35 vendigt med et repræsentativt elevråd. Bourdieus, Giddens og Marx teorier og begrebervilsåledessupplerehinandenogværevæsentligeelementerianalysen, ligeledes vil afsnittet om repræsentativt demokrati supplere yderligere, så der dannesenfyldestgørendeanalyse,diskussionogkonklusiontilslut. 35

36 3. Elevrådet som institution I det danske politiske system er elevrådet anerkendt som politisk institution. Historiskseterrepræsentanterforgymnasiernesiden1960érneblevetinddragetaf undervisningsministerietidetofficiellearbejdemedatudformereformermm.af gymnasiet. Siden 1965 har de danske elevråd været organiseret i DGS Danske Gymnasieeleverssammenslutning(dgsnet.dk:2010),somsidenharrepræsenteret elevråd i blandt andet udvalg under undervisningsministeriet. (statensnet.dk:2010). Fra 1969 er elevrådet på gymnasierne beskrevet via undervisningsministerensbekendtgørelser,ogigymnasielovenaf1991erderpådeoffentlige gymnasier indført bestyrelser, hvor elevrådene er repræsenteret (statensnet.dk:2010).idenedenståendeafsnitredegørvifordennuværendebekendtgørelse, for elevråd på institutioner, der udbyder almengymnasiale uddannelser elleralmenevoksenuddannelser. Betegnelsen elevråd dækker over både elevråd, men også kursistråd, da betegnelsen elever både går for elever og kursister på den pågældende institution (retsinformation.dk:2010:a).underbetegnelsen institutioner liggerallegymnasiale uddannelse og almene voksenuddannelser såsom, studenterkurser, private gymnasieskolerogkursertilhøjereforberedelseseksamen,ogsåkaldethf kurser. Påsådanneuddannelserharelevernerettil,atdanneételevråd,detteelevrådvaretager i samråd med ledelsen, lærerne og eventuelle øvrige personalegrupper, elevernesfællesinteresserogideerpåinstitutionen.hvisikkeelevernepåinstitutionenselvdanneretelevråd,erlederenforinstitutionenforpligtettil,atopfordre dem til at danne et (retsinformation.dk:2010:a). Alle elever på institutionen har rettil,atstilleoptilelevrådetogderskalholdesvalgtilelevrådeténgangomåret. Detgamleelevråd,fungererindtilderbliverdannetetnyt,medmindreelevrådet trædertilbageførtid.eleverneielevrådetfårikkelønellerandreformerforgoder, fordetstykkearbejdedelaverirådet(retsinformation.dk:2010:a).herudoverer detelevrådet,derudvælgertorepræsentantertilinstitutionensbestyrelse,hvoraf den ene har stemmeret og skal være myndig. Dette gælder, hvis institutionen er offentlig.hvisinstitutionenderimoderprivat,vælgesderkunenrepræsentanttil bestyrelsen, og denne har ikke stemmeret. (retsinformation.dk:2010:a). I denne 36

37 bekendtgørelse lyder 5 således: Forslag til elevrådets vedtægter udarbejdes af elevrådet og vedtages på et møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret. (retsinformation.dk:2010:a). Herunder er der bestemte områder disse vedtægter skalindeholde,detteerblandtandet,hvormangederskalværeielevrådet,hvor langvalgperiodenskalvære,hvilkesuppleanterderskalvælges,ogpåhvilkenmådeoghvornårmedlemmerneafelevrådetskalvælges.desudenskalderogsåvære en bestemmelse over elevrådets økonomi og hvordan disse vedtægtsændringer kommertilatforløbe.tilsidstunderdenneparagrafklargøresdet,atderhvertår skal afholdes et møde, hvor der er fast dagsorden, med forskellige punkter, som aflæggelseafberetning,regnskabsgodkendelse,valgm.v.. Her har alle eleverne på institutionen adgang og stemmeret (retsinformation.dk:2010:a).institutionenkanselvbestemme,hvorstorendelafderessamlede bevilling,devilbrugepåelevrådsarbejdeårligt.hvisderforekommerforslagom ændringerellerlignendefraelevrådet,derskalfinansieres,måelevrådeteventuelt fremlægge regnskab og vilkår for lederen. Dette skal ske, da det er ham, der bestemmerihvorstortomfangtilskuddetskalvære.institutionensørgerfor,atelevrådetharetlokaleatværeiundermøderne.derudoverskalderværekontorfaciliteter til rådighed for elevrådet, hvis der skal udarbejdes skriftlige udmeldinger, ellerlignende.hviselevrådetønskeratarrangerenogleformerforkulturelleeller organisatoriskemøder,erdetigenlederenpåinstitutionen,derbeslutterihvilket omfang disse lokaler må benyttes. Dennebekendtgørelse trådte i kraft 1. februar 2007(retsinformation.dk:2010:A). 37

38 4. Kongsholm Gymnasium Kongsholm Gymnasium har i alt 17 STX klasser. De fordeler sig på 1., 2. og 3. g, såledesatdererhhv.seks1.og2.g sklasserogfem3.g sklasser.stxklasserne fordeler sig på både naturvidenskabelige, samfundsfaglige og sproglige studieretninger.derudovererderstxklasser,hvormusikerpåa niveau.udover STXstudieretningerneudbyderskolenogsåenrækkeHFstudieretninger. ElevrådetpåKongsholmGymnasium,harderesegenhjemmesidewww.koghe.dk. Herbeskriverelevrådet,hvordandemødesca.hver14dag.Elevrådeterenfrivillig organisation,ogalleharmulighedfor,atdeltageideresmøder(koghe.dk:2010:a). Elevrådeterdeltopiforskelligeudvalg,deltopudfrainteresseområder,dererfor eksempel et Torveudvalg, et kantineudvalg og et sikkerhedsudvalg. Elevrådets rolleersåledesatrepræsentereeleverneogderesinteresser,ogisamarbejdemed skolenslærerskaldediskutereelevernesforslagogideerforeventuelleændringer ellerforbedringer(koghe.dk:20101:b). Elevrådet på skolen er bygget op omkring klasserepræsentanter. Hver klasse har to repræsentanter i elevrådet. Elevrådet har en ledelse bestående af én formand, én næstformand og én kasserer. Desuden vælges der to repræsentanter til skolebestyrelsen (én med stemmeret, én uden) og derudover repræsentanter til sikkerhedsudvalget,progfællesudvalget(kghf.dk:2010:a). Når eleverne går i 1.g opfordres de til, at vælge to repræsentanter. Men hvor mange klasser der rent faktisk har valgt to repræsentanter mener elevrådsformandenikke,athavenogetkonkretsvarpå,darepræsentanternebare dukker op til de møder de ønsker, at deltage i. Der deltager omkring repræsentanter på møderne ifølge elevrådsformanden (Emilie:mailinterview:2010). Der er ingen klar procedure for valg af repræsentanter i klasserneoghelleringenfor,hvorlangenperiodemanervalgtfor.derforfindes der ikke en samlet oversigt over de der deltager i elevrådet. Elevrådsmøderne foregår i frikvartererne ca. Hver anden uge. Ifølge elevrådsformanden varer møderne ofte længere end frikvartererne men, hvilket ikke får nogen fraværsmæssigekonsekvenserforeleverne(emilie:mail interview:2010). 38

39 Ligesom der ikke er nogen klar procedure for valg af elevrådsrepræsentanter, er derhelleringenfor,hvordanrepræsentanternemeldertilbagetilklasserne.dette afhængeraf,ihvilkengraddeenkeltelærerønsker,atsættetidaftildetteiundervisningen.dogopfordrerelevrådetmedlemmernetil,atmeldetilbagetilklasserne efterelevrådsmøderne(emilie:mail interview:2010).dergivestilgengældenkort meddelelsefraelevrådetomkringnyetiltagellerigangværendeprocesserpåskolensmorgensamlinger. 39

40 5. Opsamling på spørgeskemaundersøgelsen Idettekapitelfremstillesdeovervejelserderkangøresiforbindelsemedresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Selve resultaterne er vedlagt som bilag 3. Bilagetindeholderenfrekvensoversigtoverallebesvarelserne,samtallekrydsreferencersomvigørbrugafiprojektrapporten.Somtidligerebeskrevetopfattervi voresspørgeskemaundersøgelsesomenundersøgelse,hvorviharenfuldpopulation. Dette har naturligvis en teoretisk beskrivelse, men vi tillader os alligevel på den baggrund, at undlade at beregne signifikant og konfidenstal og bruger altså besvarelsernesomudtrykforelevernepåkongsholmgymnasiumsholdninger. Viindsamlede315spørgeskemaerpåskolen.Tilsammenligninggårderialt442 eleverpå,hvilketbetyderatviharindhentetspørgeskemaerfra72,3%afeleverne. Af de elever der ikke svarede på spørgeskemaundersøgelsen, var en del fra klasserne3.dog2.c.detoklasservarikketilstedepåskolen,ogkunnederforikke deltageiundersøgelsen.udover3.dog2.c,deltogalleklasserpåskolen. Iforbindelsemedresultaterneafspørgeskemaundersøgelsenerderenmasseresultater,dereryderstinteressanteiforholdtildeproblemstillingerprojektetbeskæftiger sig med. Dette drejer sig blandt andet om sammenhængen mellem elevernesrelationtilelevrådet,deresforældresuddannelseogderesvanerihjemmet. Ligeledeserdersammenhængmellemdet,atsiddeielevrådetogomhvorvidtens forældre er medlemmer af et politisk parti. I forlængelse af ovenstående er der interessantesammenhængemellemstudieretningogforældresbaggrund,ligesom derermellemrelationentilelevrådetogvalgafstudieretning. Hvismanstartermedatkiggepåelevrådet,kandetses,atelevernepåskolengenerelterskeptiskeoverforelevrådet.36,2%afelevernemener,atelevrådetilav ellermegetlavgradharrelevansfordereshverdagpåskolen.46,4%afeleverne føler, at de i lav eller meget lav grad bliver repræsenteret af elevrådet. Når man spørgerihvilkengradeleverneføler,atdeharindflydelsepåelevrådetsbeslutninger,svarerhele63,8%afeleverneilavellermegetlavgrad.tilsidstsvarer65,4% 40

41 afeleverne,atdeilavellermegetlavgradfølgermedi,hvadderbliverbeslutteti elevrådet. Nårmanspørger,omderielevensklasseervalgtenelevrådsrepræsentant,svarer 65,1%ja,og34%svarernej.6,0%afskolenseleversvarer,atdesidderielevrådet(19elever)mens88,3%svareratdeikkesidderielevrådet,ogikkeharstillet op.4,4%svareratdeharsiddetielevrådet,ogenenkeltelev(0,3%)svarerat han/hunharstilletop,menikkeblevvalgtind.iogmedatderkunerenenkelt elevderharsvaret,atdenneikkeblevvalgtind,erdetikkenogetderinddragesi projektrapporten. Dette har gruppen valgt ikke, at inkludere i og med, at interviewpersonerneikkegiverudtrykfor,atelevernenødvendigvisvælgestilelevrådet,menbareharmulighedfor,atkommetilmøderne. Hvis man kigger på, hvem der sidder i elevrådet, kan der drages forskellige sammenhænge.dedersvarer,atdesidderielevrådetfordelersigsåledesoverårgang: på1.g41,2%,på2.g31,6%ogpå3.g26,3%.derudoverkanmanseenrækkeforskellige mønstre, for dem der sidder i elevrådet: Deres forældre har dels højere uddannelsesbaggrund end de, der ikke sidder i elevrådet. Deres vaner i hjemmet adskillersigfrarestenafskolensved1)defølgerihøjeregradmedidagensnyheder 2) deres forældre snakker i højere grad om politik og samfund i hjemmet 3) deres forældre følger i højere grad med i dagens nyheder 4) de er i højere grad blevetinddragetirelevantebeslutningerideresopvækst. Grafiskkanforskelleniforældresuddannelse,opstillessåledes: Figuren sammenholder de elever der er elevrådets uddannelsesbaggrund med de eleverderikkeerielevrådetogikkeharstilletop.(kilde:spørgeskemaundersøgelse) fig

42 Det ses, at de elever der sidder i elevrådet, har forældre med en anden uddannelsesmæssigbaggrund,enddederikkesidderielevrådet.desudenerder også en sammenhæng mellem det, at sidde i elevrådet og elevens studieretning. Medlemmerneafelevrådetfordelersighovedsageligtpåklassermedsamfundsfag påa niveauogklassermedmusikpåa niveau.detskalhertilholdesforøje,atde to klasser der ikke var til stede da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført, havdepåhhv.biologi,ogengelskpåa niveau. Fordelingen af elevrådets medlemmer på studieretninger ser således ud: 42

43 Figurenviserdenprocentmæssigefordelingenpåstudieretningerafdeeleverderhar svaret,atdesidderielevrådet.(kilde:spørgeskemaundersøgelsen)fig.5.2. Denne fordeling stemmer fint overens med, at man ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan se en sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesmæssige baggrundogelevensstudieretning.hvisderigenfokuserespåopbakningentilelevrådet,kandetses,atdereretklartmønstermellemholdningtilelevrådetogstudieretning.andelenafeleverdermener,atdeihøjellermegethøjgradbliverrepræsenteretafelevrådet,kangrafiskfremstillessådan: 43

44 Figuren viser den procentmæssige andel af eleverne der i høj, eller meget høj grad følersigrepræsenteretafelevrådet.(kilde:spørgeskemaundersøgelsen)fig.5.3. Påsammemådekanderfokuserespåandelenafeleverderihøj,ellerimegethøj grad føler de har indflydelse på de beslutninger elevrådet træffer. Den grafiske fremstillingvillesåledessesådanud: Figuren viser den procentmæssige andel af eleverne der i høj, eller meget høj grad føler, at de har indflydelse på elevrådets beslutninger.(kilde: spørgeskemaundersøgelsen)fig

45 Ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan man altså se en masse sammenhænge. Medlemmerneielevrådetadskillersigfrarestenafskolenseleverpåenlangrække områder som blandt andet beskrevet ovenfor. Desuden har elevernes studieretning stor indflydelse på elevens opfattelse af elevrådet, ligeledes er der sammenhængmellemelevensstudieretning,ogforældrenesuddannelsesniveau.iprojektetbrugesdisseogenrækkeandresammenhængefraspørgeskemaundersøgelsenianalyseaf,hvordansocialbaggrundpåvirkerindividetsdeltagelseidemokratiskeprocesser. 45

46 6. Opsamling på interviews Som beskrevet i metodekapitlet og i kapitlet om feltarbejde, er der i forbindelse medudarbejdelsenafprojektetforetagetfirekvalitativeforskningsinterviewsmed EmilieHededal,AnasAttaheri,HanifeGökceogLineRetsbo. Idettekapitelvilresultaterneafhverafdefireinterviewskortbliveopsummeret. Resultaterneskalforstås,somenredegørelsehverafdefirepersonershovedsynspunkter.Detteinddragesiprojektet,foratgivelæserenetoverblikoverdeinterviewedepersoner,ogetindblikideresoplevelser,førdisseiforskelligesammenhængebliverbrugtianalysen Line Retsbo Line går i en 1.g klasse med samfundsfag på A niveau. For nylig deltog hun i sit første elevrådsmøde, og har siden overvejet sammen med nogle klassekammerater,atbegyndeatdeltageimøderne.grundlæggendeseterhunafdenopfattelse, at det er eleverne fra musikklasserne, der bestemmer det meste på skolen og i elevrådet.dettekommerblandtandettiludtrykifølgendecitat: HerpåKongsholmsynesjeg,atdetmegetermusikklassernederdeltager.Defårlidt ekstrating,ogdeterogsådem,dererielevrådet,synesjegfordetmeste,sådethar væretsværtatkommeindidetpådenmådesomsamfundsfagselev.deterhovedsageligtmusikklasserne,dersidderder(elevrådet,red.),ogdetkanmantydeligtse. Lineersamtidigafdenopfattelse,atelevrådetkunneværemereåbnetogfavneet bredereudsnitafeleverne,hvismanvarbedretilatinvolvereelevernefrastarten af1.gaf: Vi har sådan en introuge for 1 g'erne, og hvis det blev sagt der, at der er det her elevråd,ogdervardehermennesker,ogviprøveratgøredetogdet,oghavdenogle mål,såtrorjeg,atdetvilleværebedre. Og Ja,de(elevrådet,red.)kunneholdeet lidt dybere informationsmøde for alle nye elever om, hvad elevrådet laver. For at 46

47 kunne samle nogen op. for de siger, at de mangler 1. g ere, og det kunne måske få demsamletiintrougen. AlligevelmenerLine,atelevrådetervigtigtpåskolen.Hunsigerblandtandet:, nuharjegjoikkegåethersålænge,menja,detharjegbestemtindtrykaf,atdefår nogletingigennem. Alligevelerhunogsågodtklarover,atderermangepåskolen,derikkeinteresserersigsåmegetforelevrådet Hanife Gökçe Hanifeerfraen1.gbiologiklasse.Hendesforholdtilelevrådeterrimeligdistanceret.Detertydeligt,athunikkehardetstoreindblikielevrådsarbejdet,menathun samtidigharenklaropfattelseaf,hvemderdominereelevrådet.hunbakkerdesudenopomkring,atdeterensærliggruppeelever,dererinteresseretielevrådet: Jegtrorikke,derernogen,dergiderafdem,derharinteresseforfysikogbiologi. Dem,derharmusik,deersådanmegetmere Yeah ogglade,sådevilgerne alt. Til spørgsmålet Hvad tror du der foregår til et elevrådsmøde? svarer hun med et smilpålæben: Jegtror,dereren,derharenguitarmedogsåbegynderdeatsynge. Det er tydeligt, at Hanife har fordomme overfor elevrådsmedlemmerne samtidigt med,athuneruvidendeom,hvaddeter,elevrådetlaver.deterdesudentydeligt, atderertingielevrådet,hunikkeertilfredsmed.hunmener,ikkeatdeformårat favnealleelevernepåskolen,menharsamtidigsværtvedklartatdefinere,hvad der kan ændres. Hun forklarer, at der ikke er nogen elevrådsrepræsentant i sin egenklasse,fordiderikkeernogen,derharinteressefordet.tilspørgsmåletomhandlende, hvad der kan laves om, for at der er flere der kan have interesse for elevrådet,svarerhun: Detkunneværelidtmereseriøst,ellersjovere,ellerlidtmere anderledes. Hanifeharikkenogleklarekritikområderafdetelevrådetlaver,mendetkommer klarttiludtryk,athunopfattersigselvsomenmodsætningtilelevrådet.dettegør hunblandtandetved,atdifferentierermellemdem,elevrådet,ogdeandreelever påskolen.vedspørgsmåletomkring,hvilkeændringerderskulleforetagesfør,at 47

48 Hanife selv ville deltage i et elevrådsmøde, svarer hun: At det kunne være mere anderledes. At det kunne være mere for os, der har en anden interesse. De tænker okay,detherersjovt,mentænkerikkepå,hvadandresynesersjovt. Påtrodsafathunklartdefinerersigsomenmodsætningtildeelever,dersidderi elevrådet, og at hun er af den opfattelse, at de mest beskæftiger sig med de ting, derinteressererdemselv,trorhunikkeelevrådetbevidstønskeratudelukkeelever: Jegtrordevillebliveglade,forflerevierjobedre.Devilletænkefedt,såharvi nogen Emilie Hededal Emilieerformandforelevrådetogerdesuden3.g musikelev.hunpointererselv, atmusikklassernedominererelevrådetogudtaleridenforbindelse: Musikklassen har altid været stærkt repræsenteret. Det skabte rigtig mange problemer sidste år, fordidervarnogle,dersyntes,ellerlavedesjovmed,atdetvarmusikklassernesenevælde,såvifikformegetmagt,syntesde. Iforbindelsemedmusikklasserneforklarerhun,atdeharetstærktsammenhold årgangeneimellem.daderblevspurgteindtilomelevrådssammensætningenafspejlerdenbredeelevmasse,svaredehun,atdetatværeielevrådethandlermeget omatværesocialtengageretpåskolen: Dereraltidnogen,viikkekanfange.Menjegtror,atvifangerdeaktiveelever,dem somogsåeraktivesocialt.demsomhjælpertilfesterne,desidderogsåielevrådet. Dem som optræder fx, og er med i musicalen, de sidder også i elevrådet. Så det er dem,derligesomerude,ogermegetsocialeoghjælpertil,desidderielevrådet. SomformandforelevrådeterEmilieklarover,athunerdelafkernenielevrådet. Hunsigerfx: Detersomom,atviharfåetfastepladser.Denyedesættersiglangt væk,ogdeandre,vikender,desættersiglængereoppeinærhedenafos vi(musikeleverne,red.)sidderoppeitoppen. Emiliemener,atdererengenerelopbakningtilelevrådet,menerdogklarover,at derernogleelever,somikkeengagerersig.idenforbindelseerdetplanlagt,atdet 48

49 næste projekt elevrådet har planlagt, skal bruges til at rette mere fokus og opmærksomhedpåelevrådet Anas Attaheri Anas er 1.g elev, og går som Line på en studieretning med samfundsfag på A niveau.anasstartedei1.gmedatdeltagemedielevrådet,mendeltagerikkelængerepågrundafmanglendeanerkendelseafsitengagement.dettebeskriverhan blandtandetsåledes: Jegerikkesåmegettilmøderne.Determestfordi,atjegikkerigtigføler,jeghar indflydelseielevrådet.selvomdesigeratdemangler1.g ere.jegvarenafdeeneste 1.g ere.jegtror,atdervartoandre,menisidsteendeharviikkesærligmegetindflydelse,determest3.g erne,derbestemmer. Hangiverikkemegetforelevrådetsønskeom,atfåflere1. geremedindielevrådet, men mener derimod, at 1. g erne bliver overhørt og ignoreret. Han giver udtrykfor,atdererenklarkernesomstyrertingeneielevrådet.hanudtrykkerdennekritikifølgendecitater: Hvismannukommermednogleidéer,ellerharnoglepointer,såserdetikkeudtil atblivetilnoget.( )Delytter,ogdenikker,menisidsteendeerdetnokglemt. og Mankansehvem,derharstyrpådet.( )Folksidderpåfastepladser,ogsåerdet dem,dersnakker. Samtidigtkanmanmærkeenklaropfattelseaf,atAnasmenermusikklassernebliverbehandletbedrepåskolen: Man kan bare mærke, at de har større muligheder. ( ) Til audition på musicalen endtedetmed,atdetkunvar2.og3.g ere,derkommed,fordidervarsåmangetil audition.deterogsåfair,deskalogsåhavedereschance,mensåendtedetsåmed,at deralligevelvartotiltre1.gelevermedframusikklassen. Anas opfattelseafsigselvogsineegneønskeriforbindelsemedelevrådet,erbåde ydmygeogbegrænset.hansigerfx: 49

50 Jegfølgermedisamfundethverdag,ogdeterogsånetopderfor,atjeghardet,som jeghardet.fordijegfølgermegetmedidet,oggårmegetopidetpolitiske.hvisjeg ikkegjorde,havdejegmåskeværetligeglad. og Deterikkefordi,atjeggernevil væreformand,overhovedetikke.jegvilbaregernehøresmere,oghavemereindflydelsepåhvadderskerrundtomkringpåskolen. Anas ønsker altså hverken elevrådet afskaffet eller strukturen lavet om, blot at elevrådetblivermereåbentoginddragendeoverforflereeleverpåskolen. 50

51 7. Teorifelt 7.1 Indledning I problemfeltet bliver der redegjort for projektets fokus og de interessepunkter, derønskesbelyst.teorienerderforvalgtudfraatbesvareogopfyldedissepunkterogsamtidigbesvareproblemformuleringenogformuleredearbejdsspørgsmål. Førstedelafkapitleteretteoriafsnitomhandlenderepræsentativtdemokrati.Det vilblandtandetgiveenbaggrundforogenredegørelseafdetrepræsentativedemokrati, og hvilke forudsætninger der er for dette. Afsnittet vil i analysen være medtilatfastslå,hvilkeforbehold,derskaltagesforatopretholdeetrepræsentativtelevdemokratipåkongsholmgymnasium.detvilledefremtilpierrebourdieu oganthonygiddens overvejendesociologisketeorier. Bourdieus begrebsdefinitioner af kapital, habitus etc. og Giddens strukturationsteori skal give et teoretisk indblik og forståelse for, hvordan den sociale og kulturellebaggrundhoselevernekanpåvirkedissesdeltagelseielevdemokratiet ogyderligere,hvordanindividetskalforståsiforholdtilsamfundetogdestrukturerogsocialesystemer,somdannerdette. Bourdieusteoriogbegrebervilbliveforklaretikapitletsandendel.Dervilidette afsnitværefokuspåagentenskapitalogdensymbolskevold,somviderevilkunne give et billede af, hvem der deltager og interesserer sig for elevdemokratiet på Kongsholm Gymnasium, og hvilken kapital disse besidder. Derudover indeholder afsnittetenudredningafhabitus,somfungerersometredskabtilatforklareagenterneshandlingsmønstre. Kapitlets tredje del omhandler Giddens strukturationsteori. Herunder redegøres der for Giddens reformuleringer af begreberne agent og handling, handling og magt,strukturogsystemogstrukturdualitet.begreberneskalsesiforholdtilhinanden og udgør social praksis. Den sociale praksis fungerer som det medierende begrebmellemhandlingogstrukturoggivermulighedfor,atfokuserepåagenternesressourceroghandlingsmønstret. 51

52 Desuden vil der sidst i kapitlet være et afsnit om case studiet som metode, og hvordandetifølgebentflyvbjergkananvendesividenskabeligforskning Repræsentativt demokrati Kort om Demokrati Der er i dag bred enighed i den vestlige verden omkring de goder et moderne demokrati bringer. Dette sker på tværs af fløje i det politiske landskab, og såvel socialistersomliberaleogkonservativedelerdennetanke. Demokrati som begreb går tilbage til de græske bystater, hvor borgerne deltog direkte i beslutninger. Tankerne omkring demokrati har dog ændret sig radikalt igennem tiden. Ordet Demokrati betyder i sin enkelthed folkets styre, hvoraf ordet folket har ændret sig markant med tiden. Langt ind i det 20. århundrede harkvinder,ogiusaligeledesfarvedefolk,ikkemåttetstemme.folketeraltsået begreb, som har været til diskussion, og man skal i de fleste lande den dag i dag have nået en bestemt alder, for at man kan deltage fuldt ud i demokratiet. (Heywood:2007:73). Der er flere former for demokrati, men den mest sete form i dag er det repræsentative. Det repræsentative demokrati kan kort betegnes som en styreform, hvor den politiske magt overvejende ligger hos en forsamling af folkevalgterepræsentanter (denstoredanske.dk:2010:a).idanmarkogstoredele af verden er denne styreform gældende indenfor staten såvel som i mange foreninger og visse institutioner. It relieves ordinary citizens of the burden of decision making, thus making possible a division of labour in politics (Heywood:2007:74). Fordeleneveddenneformfordemokratikanværemange,menmanmåsamtidig stillesigspørgsmåletomkring,ihvorhøjgradhverenkeltborgerharmulighedfor at blive hørt. Allerede i det 18. århundrede kom Jean Jacques Rousseau med en kritikafdetrepræsentativedemokratisomhanhavdebetragtetdetiengland. The English people believes itself to be free, it is gravely mistaken; It is only free 52

53 whenitelectsitsmemberofparliament;assoonastheyareelected,thepeopleare enslaved;itisnothing.inthebriefmomentofitsfreedom,theenglishpeoplemakes suchuseofitsfreedomthatitdeservestoloseit (Heywood:2007:78) Normativ demokratiteori Mensderidagerenkonsensusom,atdetrepræsentativedemokratierdenbedste af alle styreformer, er der en væsentlig uenighed om, hvordan demokratiet bør være.denneuenighedgårtilbagetilfremkomstenafdetmodernedemokratisom idé,ogkomtiludtrykidivergerendenormativedemokratiteorier.fra1600 tallet ogfremudvikledesideenombeskyttelsesdemokratiet.idenneliberaleforståelse sesdemokratietsometredskab,derbeskytterborgerenmodovergrebfrastaten, og sikrer grundlæggende rettigheder. John Locke og Jeremy Bentham har begge bidraget til fremkomsten af denne skole. En alternativ forståelse af demokrati udvikledes blandt andet af førnævnte Jean Jacques Rousseau og ligeledes John Stuart Mill. Denne forståelse betegnes som udviklingsdemokrati, fordi den betragter det som demokratiets opgave at udvikle individerne såvel som samfundet. Individerne skal uddannes gennem demokratisk deltagelse i samfundet, og bør have mulighed for indflydelse på de beslutninger, der former deresliv.udviklingsdemokratietskalaltsåikkeblotsikreformelleligerettigheder, menstræbeefterreelleligemuligheder(heywood:2007:77 79) Deskriptiv demokratiteori Efter demokratiet igennem tiden er blevet indført i en lang række lande, er en rækkedeskriptiveteorierblevetbrugtibeskrivelsenafdetmodernedemokratiske samfund. Især magtfordelingen i samfundet har været omdiskuteret. Indenfor pluralismen har blandt andet Robert Dahl argumenteret for at den politiske og økonomiskeelitealtidvilhavebedreforudsætningerforatudøveindflydelse,men at disse ikke ensidigt ville kunne dominere den politiske proces, og at magten dervederforholdsvisspredt(heywood:2007:82). En anden gren inden for deskriptiv demokratiteori, elitismen, betragter magten som værende koncentreret omkring en lille elite. Mens de klassiske elitister 53

54 betragtede demokratiet som en ren illusion, fremhæver elitismens moderne teoretikere de store forskelle mellem det moderne politiske system og det demokratiske ideal. Disse argumenterer for, at der selvom vi lever i et moderne demokrati altid vil være en kamp om magten, men at denne vil foregå indenfor eliten, og at den almene borger altså kun vil kunne deltage i valget omkring, hvilkenelitederskalbestemme(heywood:2007:83 84) Det liberale demokrati Som det kan sammenfattes af det ovenstående, er der adskillige konkurrerende syn på, hvad der kendetegner og bør kendetegne et repræsentativt demokrati. Derfor er det ikke helt ligetil at sige, hvad en institution som et elevråd skal opfylde,foratkunnekaldesdemokratiskogrepræsentativ. Andrew Heywood (2007) opstiller en række kriterier for, hvad der definerer et liberaltdemokratisomstyreform.hererdetvigtigtatpointere,atdenneopstilling ertiltænktstyreformenienstat.imidlertiderdervisseafdissetræk,derinogen grad kan overføres til elevstyret på Kongsholm. Heywood opstiller følgende kendetegnfordetliberaledemokrati: Constitutionalgovernmentbasedonformal,usuallylegal,rules. Guaranteesofcivillibertiesandindividualrights. Institutionalizedfragmentationandasystemofchecksandbalances. Regularelectionsthatrespecttheprincipleof'oneperson,onevote;onevote, onevalue' Partycompetitionandpoliticalpluralism. Theindependenceoforganizedgroupsandinterestsofgovernment. Aprivate enterpriseeconomyorganizedalongmarketlines. (Heywood:2007:30). De tre sidste kendetegn må siges at være irrelevante for elevrådet, da partier, privatevirksomhederogorganiseredegrupperipolitiskforstandikkeeretableret på gymnasiet. Derudover er elevrådets handlemuligheder på gymnasiet stadig underlagtskoleledelsenogdermedstærktbegrænsede,bådeformeltogreelt. Indenfor gymnasiets overordnede rammer, kan de fire første af Heywoods 54

55 kriterier godt betragtes som kendetegnende for elevrådet, i det mindste på det formelle plan. For det første er regler for elevrådet fastsat af elevrådsbekendtgørelsen, skoleledelsen og elevrådets egne vedtægter. For det andet sikres eleverne retten til at vælge repræsentanter og blive hørt. For det tredjeerhverklasseofficieltrepræsenteretielevrådet,derigenerrepræsentereti skolebestyrelsen. Og for det fjerde er der regelmæssige valg og generalforsamlinger, og alle elever har lige stemmeret omkring vedtægtsændringer(retsinformation.dk:2010:a). Elevrådetmåpådennemådesigesatværedemokratiskrentformelt.Hvorvidtet elevrådreelterdemokratisk,måblandtandetafgøresvedatundersøge,hvorvidt disseforholdfungereripraksispådetpågældendeelevråd Magt I projektet er det interessant at kigge på betydningen af den magt, som ligger mellem spillerne i demokratiet. Og ligeledes hvordan dette kan tænkes at have indflydelse på de beslutninger der træffes. Her er det særligt relevant at nævne dendirekteogdenindirektemagt.somrobertdahlformulererdet,erdendirekte magt Når A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort (Christensen & Jensen:2008:33). Enhver beslutning, som bliver truffet i et land eller i en organisation, der har demokratisk karakter, vil ifølge den direkte magtanalyse skulle fremføres i en beslutningsarena, hvor en række forskellige processerspillerind(christensen&jensen:2008:28). Bachrach og Baratz mener, at magten ofte har en mere kompleks karakter. Den udøves indirekte, og de spillere, der er stærkest, vil kunne undgå at sager når beslutningsarenaen.dettebliverafdembetegnetsomennondecicion: Enbeslutningsomresultererienundertrykkelseafbeslutningstagerensinteresser. Eller for at være mere præcis: nondecision processen indebærer, at kritik af den eksisterendefordelingafgoderogbyrderisamfundetkvælesførdenudtrykkes,eller undertrykkes, eller dræbes før den får adgang til den relevante beslutningsarena, eller hvis dette ikke lykkes (og der således træffes beslutninger, som angriber den eksisterendefordelingafgoderogbyrderisamfundet)daforhindresbeslutningeni atblivegennemførtipraksis (ChristensenogJensen:2008:45). 55

56 Det repræsentative demokrati i projektet I projektet kigges der på elevdemokrati på Kongsholm Gymnasium. Her ses der først og fremmest på de forudsætninger, der stilles for at noget kan kaldes et demokrati, og i dette tilfælde, om det er et repræsentativt demokrati, som det beskrives af undervisningsministeriet. Ligeledes må vi også drage begreber om magt ind, da dette kan give os en forestilling om de mekanismer, der kan øve indflydelsepårepræsentationenogdebeslutninger,dertagesidet minisamfund, somvianalyserer Bourdieu Kapitalbegrebet IfølgeBourdieuerenhveragentibesiddelseafenvismængdekapital.DennekapitalskaliBourdieusperspektivikkealenesessomenstørrelseafmaterielkarakter, meniligesåhøjgradsomenspejlingafdeværdierognormer,agenterneløbende bliverprægetaf. Agenterneskapitaleradgangsgivendetilsamfundetsfelter.Etfeltkansessom et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem positioner fastlagt i kraft af deres placering til de på feltet aktive kapitalformer (Järvinen:2007:365). Dererforskelpå,hvilkekapitalformerderergældendeindenforfxdetøkonomiskeogdetakademiskefelt.Anerkendelseafkapitalformenspillerencentralrolle, dadeterdenagent,sombesidderdenindenforfeltetanerkendtekapital,derfår adgangtilfeltet,ogdermedogsåopnåradgangtildenkapitalfeltetgiver. Bourdieuskildrerisærtreunderkategorierafkapital.Økonomiskekapital,derrepræsentereragentensadgangtilmateriellegoder.Socialkapital,derdækkerover agentenssocialenetværkogrelationer.ogkulturelkapital,derdækkeroverberigelse i forbindelse med socialisering; denne kapital reproduceres især gennem uddannelsessystemet og har ligeledes stor indflydelse på agenternes adgang til uddannelsessystemet(bourdieu:1997:37 52). 56

57 OverordnetopstillerBourdieuetbegreb,hankaldersymbolskkapital.Dettedækkeroverdenvægtafanerkendelse,derfølgervedbesiddelseafdetrekapitalformer.Densymbolskekapitaleraltsåetudtrykfor,hvilkenkapitaldererdenrette kapital.dennekapitalkanogsåskildressomenegentliganerkendelseskapital,da mønstretomkringkapitalensanerkendelseercentralireproduktionenafdensocialeorden(bourdieu:1997: ). Thienhversomhar,hamskaldergives,oghanskalhaveoverflod. (Jæger,Munk& Ploug:2003:132). Dette citat fra Mattæusevangeliet er meget sigende om den reproduktion af kapital, som finder sted indenfor ethvert felt. Feltet er bygget op omkring majoritetens kapitalformer, og netop denne kapital reproduceres indenforethvertfelt Symbolsk vold og habitus Habituseretudtrykforagenterneskropsliggjorteogureflekteredeviden.Habitus ersåledesetredskabtil,atforklareagenterneshandlingsmønstre.agenterneshabitus bliver konstant præget af de omgivelser, agenterne bevæger sig i. Denne prægningskerdogpåetunderbevidstplan,daderertaleomureflekteredeerfaringer,somdannergrundlagforagenterneshandlingsmønstre. Debetingninger,dererknyttettilensærligklasseafeksistensbetingelser,frembringerhabitus er.sådannehabitus erervarigedispositions systemer,dererprædisponeredetilatfungeresomstrukturerendestrukturer,detvilsigesomprincipper,der frembringerogstrukturererpraksisserogrepræsentationer. (Bourdieu:2009:128). Symbolskvolderetudtrykfor,hvordanmajoritetensopfattelseafsymbolskkapital,ogdermeddennesanerkendelseafkapitalformerne,internaliseresiagenternes habitus.densymbolskevoldafstemmersubjektivestrukturer,agenterneshabitus, med overordnede objektive muligheder, sociale strukturer. Denne proces er en underbevidst proces, der går igen hos majoriteten såvel som minoriteten. Der er altsåtaleomenkollektivbenægtelseafrealiteternesverden.igennemdensymbolskevoldbliverrealiteternestilstandinkorporeretiagenterneshabitus,såledesat agenternessubjektiveforventningerafstemmesmeddeobjektivemuligheder. 57

58 Bourdieusobservationeriforbindelsemeddealgeriskebøndersmigrationtilurbane miljøer dannede grundlag for udviklingen af begrebet symbolsk vold. Bourdieu erfarede, at de algeriske bønders objektive muligheder, såvel økonomiske somkulturelle,havdestorindflydelsepåbønderneshabitus.disseobjektivelivsbetingelser skal ifølge Bourdieu ses som et udtryk for en majoritetsopfattelse af mulighederne,derdannergrundlagforenalmentgældendesandhed.detteopnås gennem en internalisering i majoritetens såvel som minoritetens habitus. Denne proceserunderbevidstforbeggeparter.densymbolskevoldskalikkesessomen proces, hvor der bevidst skabes mønstre for anerkendelse, men snarere som en spejlingafmajoritetensanerkendelsesmønster,ellersombourdieubeskriverden dominerende agents forhold til spillet: Han eller hun er ét med spillet. (Bourdieu:1997:157). Agenterneshabitusyderindflydelsepåalleaspekterafdemokratiskrepræsentation,ogmåbetragtessomenvæsentligfaktoriforbindelsemedagentersmulighed fordeltagelseidetdemokratiskefelt. Man placerer ikke sig selv, og ej heller sin kapital, der hvor udbyttet er her og nu, men der hvor det vil komme. De konverteringer der fører til at man orienterer sig modnyegenrer,nyediscipliner,nyeemneretc,oplevessompersonligeomvendelser. (Bourdieu:1997:155). Med andre ord er agenternes kapital og habitus tæt forbundet med disses reelle langsigtedemuligheder Kapitalens akkumulering Kapital akkumuleres ved, at feltet opbygger symbolsk kapital til de agenter, der besidderdenindenforfeltetdominerendekapital. Det kræves altså at agenternes kapital afspejler den indenfor feltet dominerende kapitalforatkunnedragenytteaffeltet. Deteretrumhvorstyrkeforholdetmellemdeforskelligekapitalformerbestemmes; ellermerepræcist:styrkeforholdetmellemdeagenterdereribesiddelseafénafde 58

59 forskelligekapitalformerisåtilstrækkeligtomfangatdekandomineredettilsvarendefelt. (Bourdieu:2009:55). Denne kamp kan ses som en kamp om symbolsk kapital(anerkendelse) indenfor denoverordnedesocialealkymi.akkumuleringenafkapitaleressentielforagenterne,dadenvilværeadgangsgivendetildetsocialerumsøvrigefelter,ogdermed tildenkapitalderproduceresogreproduceresidissefelter. Således finder en reproduktion af samfundets strukturer sted i forbindelse med enhver form for symbolsk kamp, da det er de agenter, der besidder den dominerendekapital,somvilhaveadgangtilatakkumulerenykapital,derrepræsenterer nyemulighederindenfordenoverordnedesocialealkymi. Densymbolskekampudspillesiallefelterogskalikkesessomenegentligkamp, mensnareresomenkonstateringaf,hvilkenkapitaldererdominerendeindenfor detenkeltefelt.deterenkamp,derudspillesomkringagenternessymbolskekapital igennem symbolsk vold. Denne kamp skal ses som en reproduktion af sociale strukturer, da den dominerende kapital vil reproduceres, mens den dominerede kapital ekskluderes fra feltet. Denne eksklusions udtryk ligger som en skjult proces,dadetimangehenseendervilseudsomom,atagentermedallekapitalformer haradgangtilfeltet.hererdetcentraltatskelnemellemformelogreelrepræsentation Formel og reel repræsentation Formelrepræsentationbliveroftesometproduktafsymbolskvoldfejltolketsom reelrepræsentation.indenfordetdemokratiskefeltkandeteksempelvispåpeges, atalleagenterersikretrepræsentationigennemenligestemmeret.dennestemmereterdogopbyggetomkringmajoritetenskapital,ogdetvilsåledeskunvære majoriteten,derkandragenytteafdettefelt.deterdenneprocesdergørsiggældende,nårbourdieubeskriver,hvordannoglegrupperfremmedgøresoverfordemokratiet. 59

60 Denapolitiskeindstilling,derskyldesatmanikkeeribesiddelseafderedskaberder ernødvendigeforreeltatkunnedeltageidenpolitiskediskurs,giversigdetenested slet og ret udtryk i en politisk afholdenhed en sofavælgeradfærd mens den det andetstedytrersigienslagsapolitiskengagement. (Bourdieu:1997:18). Deternetopdennetese,omatderkrævesenbestemtmængdekapitalforreeltat kunnedeltageidetdemokratiskefelt,gruppenønskeratarbejdeudfra.somdet fremgår af citatet ovenfor kan denne symbolske volds indflydelse på agenternes habitus have forskelligt udtryk. I Frankrig skildrer Bourdieu tendensen, til at der skabesenpolitiskafholdenhed,mensderijapanertendenstilatbestemtegrupper har: tilbøjelighedtiluforbeholdentatuddelegerederespolitiskerettigheder entilbøjelighedderfremmesafenoverbevisningomatmanikkebesidderdenstatusmæssige og tekniske kompetence som er nødvendig for at kunne deltage i det politiske liv. (Bourdieu:1997:19). Dereraltsåtaleomtoforskelligeudtrykforeksklusionfraetgiventfelt. I det franske eksempel har den ekskluderede gruppe helt opgivet deltagelse, og i det japanske videregives repræsentationen i feltet til den der rummer den rette kapital.symptomerneharaltsåforskelligeudtrykidetoeksempler,menessensen afdeneksklusionsproces,derifølgebourdieufindersted,erdensamme Feltets illusio Når Bourdieu beskriver agenternes sociale interaktion i et felt, benytter han en spilmetaforforatforklare,hvordanderesadfærdreguleres.detsocialeinteraktion kandogikkeblotforståssometregelbundetspil,daagenternebådeimproviserer ogtilpassersigomstændighederne.bourdieubenytterbegrebetillusiotilatforklare, hvordan agenterne inddrages i spillet i et bestemt felt (Wilken:2006:55 56). Illusiobeskriverdetforholdatværegrebetafspillet,atværeoptagetafdet,atman menerdetkanbetalesig,ellerkortsagt:atmanmenerdeterumagenværdatspille spillet. (Bourdieu:1997:151). 60

61 Indenfordetdemokratiskefeltkanillusiobetegnedetforhold,atnoglevælgerat stemme eller deltage i beslutningsprocesser, mens andre ikke gør, som i det førnævnteeksempelomkringnoglegruppersfremmedgørelseoverfordemokratiet. Illusioskalsessomenreproducerendeproces,dadeterdeagenter,derbesidder dennødvendigekapital,derprægerfeltetsillusio. Indenfor det demokratiske felt, er agenternes habitus tæt forbundet med deres illusio. Den symbolske volds indflydelse på habitus afgør, hvilke agenter der har adgangtilfeltet,ogsamtidighvilkeagenterderharinteresseoverforfeltet. I det politiske felt gør der sig fx en primitiv apolitisk indstilling gældende der for tiden vokser og vokser fordi det politiske felt har en tendens til i højere og højere gradatlukkesigomsigselvogtræffesinebeslutningerudenatspørgesitklientelom hvaddetmener. (Bourdieu:1997:153). Detteeksempelskildrerhvordandeagenter,dererindenfordetpolitiskefelt,ikke alenereproducererulighedenoverforfeltet,menovenikøbetproducererenøget ulighedvedatafskærmefeltetfordeagenterdererudenforstående Feltets doxa Indenforethvertfeltfindesendoxaderskalsessomenformforretningslinjerfor agenternes interaktion med feltet. Doxaen er styret og defineret af den dominerendekapital.detvilsåledesværedeagenter,derbesidderdendominerendekapital,dervilhavedebedstebetingelserforatkunneindordnesigefterfeltetsdoxa, fordidebesidderdenkapital,derliggertilgrundforskabelsenafdennedoxa. Feltetsdoxakanimangehenseendervirkeekskluderendepådeagenter,derikke besidderdendominerendekapitalogkanaltsåsessometmiddeltildominans Bourdieu i projektet 61

62 Et væsentligt mål med vores empiri er at søge mod at kortlægge hvilken kapital, dereradgangsgivendetildetdemokratiskefeltpåetgymnasium. Netopudfradenneempirivildetværemuligtatskabeetbilledeafderepræsenterendeeleverssymbolskekapitalsåvelsomderepræsenteredeelevers.Iforbindelsemedundersøgelsenviletessentieltemneværeinteressenfordemokratiet.Graden af denne interesse vil i Bourdieus optik afspejle den symbolske vold, der begrænser adgangen til feltet til at være eksklusiv, samt internaliseringen af disse forholdibeggepartershabitus. Kvartfeltpåkallarogaktiviserereispesifikkformforinteresse,einspesifikkillusio somartersegsomeiinnebygderkjenningavverdianeidetsomstårpåspelispelet, ogsomeitpraktiskmønsterfordeireglanesomstyrerspelet.dessutan,dennespesifikkeinteressasomerimplisertideltakingaispeletblir,differensiertaltetterkvafor posisjon som bliver inneteken i spelet(dominerande i høve til dominerte eller ortodoksihøvetilkjettarar),ogutfrådenløpebanensomførerkvartileinslikposisjon. (Bourdieu&Wacquant:1993:102). Agenternesengagementersåledesstyretafderesillusiosometproduktafderes habitus,derersåledesenstærkforbindelseimellemdemålagenternesøgergennemdeltagelseibestemtefelterogdenkapitalagenternebesidder.detkanjævnførdettetænkesatagenter,derikkebesidderdenkapital,derkrævesforatkunne begå sig indenfor det demokratiske felt vil have en mindre grad af interesse for deltagelseinetopdettefelt. Agenternesmulighederfordeltagelseskalsessometproduktafsymbolskvold.I netopdennesammenhængerdetdenbredesubjektiveopfattelseaf,hvilkenkapitalagenterskalbesiddeforatkunnebegåsigindenfordetdemokratiskefelt,der bliveroverførttilenobjektivtgældendesandhedfor,hvilkenkapitalderergangbarindenfordeltagelseifeltet.denneopfattelsegårigenisåveldeundertrykkendesomdeundertryktesunderbevidsthed Marx fremmedgørelse 62

63 Iforbindelsemeddenyeforståelservoresarbejdemedempirienharskabt,harvi fundet det centralt at afprøve Bourdieus fremmedgørelsesbegreber med Marx fremmedgørelsesteori.detteerharisærenrelevansquamarx teoriersrelationtil Bourdieusviderebygningafkapitalbegrebet. Marx teori om fremmedgørelse beskæftiger sig med lønarbejderens fremmedgørelseoverforproduktionen.baggrundenforlønarbejderensfremmedgørelseligger ifølge Marx funderet i den private ejendomsret. Lønarbejderen der ikke besidder kapital eller ressourcer til produktion er nødsaget til at sælge sin arbejdskraft til kapitalindehaveren der som et produkt af den private ejendomsret. Den private ejendomsretskalifølgemarxsessometinstitutionaliseretforhold,altsåengrundlæggende struktur for individernes sociale interaktion. I salget af lønarbejderens arbejdskraftkommerlønarbejderentilatfremståsomenvare. Objektet,somarbejdetproducerer,detsprodukt,fremtrædersometforarbejdetfremmedvæsen,som en af producenten uafhængig magt. (Marx citeret:andersen og Kaspersen:2007:34). DalønarbejderenisalgetafsinarbejdskraftfrasigersigrettentilproduktetafarbejdskraftenvildetteiMarx optikskabeengrundlæggendefremmedgørelseoverfor produktet af arbejdet hos lønarbejderen. Lønarbejderens fremmedgørelse overforproduktionen,fårproduktionentilatfremståsomnogetpåtvunget,somen formformedietiloverlevelse. Dette hænger sammen med Marx opfattelse af menneskets produktive virksomhedsomværendesæregenformennesketsevnertilatagerefrit.nårdennemulighed bliver frataget lønarbejderen vil denne i takt med fremmedgørelsen overfor produktionen blive fremmedgjort overfor produktet. Når lønarbejderen således ikkebesidderkapitalentilreeltatkunneproducerefritskabesderenfremmedgørelseoverforhandling. Igennem lønarbejderens fremmedgørelse overfor handling bliver lønarbejderen ogsåfremmedgjortoverforproduktetafdenneshandlinger,nemligsamfundet(jf. AndersenogKaspersen:2007:34). 63

64 Bourdieu og Marx Mennesket fødes inn i en verden av meningsbærende strukturer. Det gjelder ikke baremateriellestrukturer,menogsåstruktureravkultur,symboler,maktogsosiale normer. (Moe:1995:177). Netop denne karakteristik af Bourdieus opfattelse af det sociale rum rummer et billede af hvor Bourdieus videreudvikling af Marx teorier skal findes. Bourdieu inddragersomtidligerenævntogsåsocialeogkulturelleaspekterikarakteristikkenafmenneskersinteraktionmedsamfundet.påmangepunkterdelerbourdieu og Marx opfattelser af hvilken betydning menneskers interaktion med felter og strukturerharfordenindbyrdesrelation. Navnlig fremmedgørelse er interessant da dette hos begge er stærkt relateret til kapitalbesiddelseoginstitutionaliseredeforholdogspillerenstorrolleianskuelsenafformeloverforreelrepræsentationdadetnetoperrelationenimellemkapitalbesiddelsetilathandlefritdererafgørendeforommankanbetragterepræsentationensomværendereel. Netopderforerdetinteressantatinddrage,etlediopkomstentil,BourdieusbegreberMarx fremmedgørelsesteori Giddens strukturationsteori UdgangspunktetfordetteteorikapitelerAnthonyGiddens TheConstitutionofSociety,hvorprojektetbeståriatdefinerebegrebetsocialpraksis.Strukturationsteorien, som den kommer til udtryk i The Constitution of Society suppleres af Sverre Moesforståelseogeksemplificeringer. Måletmedstrukturationsteoriener,atudvikleengrundlæggenderammeforstudiet af menneskelig handlen, sociale institutioner og relation mellem handling og institutioner. Giddens redefinerer og nyformulerer i forlængelse heraf kernebegrebersomagent,handling,struktur,systemogmagt,somgensidigtbetingerhinanden og tilsammen udgør social praksis. Social praksis er grundlæggende centralt for strukturationsteorien, og fungerer som det medierende begreb mellem handlingogstruktur.vedatomdefinererbegrebernebetragtergiddensdentradi 64

65 tionelleaktør struktur dualismesomendualitet,hvordensocialeaktivitetergentagende og konstant produceres og reproduceres af de sociale aktører via handling. Strukturdualiteten er kernen i strukturationsteorien og praksis begrebet og kankortbetegnessombådemidlettilogresultatetafdensocialepraksissomproducerersocialesystemer. Giddens arbejder ud fra den opfattelse, at mennesket skaber samfundet, strukturen,menathandlingerneselvsamtidigerstruktureret(moe:1995:199). De tre grundlæggende elementer, som bidrager til teorien er 1) meningen med kommunikation,2)udøvelseafmagtogautoritet,hvormagtkrævervissemidler, someksempelviserforbundetmedulighedenvedressourceretc.og3)vurdering afopførseloghandling Agent og handling Giddensdefinereragentensomen,dererbevidstomkringsinehandlinger,oghan beskæftigersighermedtreformerforbevidsthed;denpraktiske,dendiskursive og den ubevidste(giddens:1984:7). Den praktiske bevidsthed omhandler den vidensomagentenharomdeflestehandlinger,denneforetagersig.agentenersåledeskyndigogkanviadendiskursivebevidsthedforklareogbegrundehandling rationelt(giddens:1984:7).denkyndigeagentervæsentligforstrukturationsteorieniogmed,atsystemerogstrukturerpågrundafdenneikkeskerudenomagenten, men at agenten via den diskursive bevidsthed er i stand til at ændre handlingsmønster.denpraktiskebevidsthederfundamentalforstrukturationsteorien ogumiddelbartogsåmestafgørendeforforståelsenafdetsocialeliv.denpraktiskebevidsthedbrugeskonstantforatforståogforklaredet,somsker.dennebevidsthedgørdetdesudenmuligtforagenten,atplaceredet,derskerienkontekst, ienmeningsfuldramme(moe:1995:207).udoverdenpraktiskeogdiskursivebevidsthed, opererer Giddens med den ubevidste bevidsthed, som dækker over handlinger med ubevidste motiver(giddens:1984:7). Denne bevidsthed adskiller sigmarkantfradenpraktiskeogdiskursivebevidsthed,dadenneumiddelbartikke kan ændres til bevidst viden. Giddens betragter det ubevidste som grundlag for 65

66 handlingen og det, som driver denne. Desuden forstår han handling i denne forbindelse,somnogetderstyresumotiveretforatopnåanerkendelseogtillidisamværet med andre (Moe:1995:207). Anerkendelsen og tilliden fører tillige til, at agentenharbehovfortryghed.tryghedenvedligeholdesgennemdenstruktureredehandling,altsågennemenslagshandlingsrutiner,somforudsættesafdenpraktiskekundskab/bevidsthed.behovetfortryghedopfyldessåledesafstabileogvelkendte handlingsmønstre, som produceres og reproduceres gennem handling (Moe:1995:207).Forvedligeholdelseaftrygheden,måagentenbetragtesinehandlingerrefleksivt,hvorvedhandlingenfremkommersometinstitutionaliseretmønster. Her har agenten svært ved fuldt ud at overskue handlingssammenhængene, ogbenyttersigderforafbestemtehandlingsrutiner Handling og magt Handlingreferererikketildeintentioneragenternehar,menderimodderesevne til og mulighed for at handle og gøre ting (Giddens:1984:9). Handling forbindes derforhurtigtmedbegrebetmagt,sommedtheoxfordenglishdictionarysdefinition af en agent underbygger; One who exert power or produces an effect (Giddens:1984:9).IsindefinitionafbegrebetsammenkæderGiddenshandlingogmagt ogdefineredissebegreberiforholdtilhinanden. HandlingmåifølgeGiddensforståsiforbindelsemed,atagentenharmulighedfor athandlepåflereforskelligemåder,dererikkegivetagentenénspecifikmådeat handlepå.detvilsige,atagentenharmulighedforatgribeindogtageaffæremed omverdenen eller forholde sig til sådanne interventioner og dermed have indflydelse på en specifik proces (Giddens:1984:14). I den forbindelse sammenkæder Giddensigenhandlingmedmagt: Thispresumesthattobeanagentistobeableto deploy( )arangeofcasualpowers,includingthatofinfluencingthosedeployedby others. (Giddens:1984:14). Handling afhænger altså af agentens mulighed for at udøveenellerandenformformagtogdervedagentensevnetil,atgøreenforskel ellerhaveindflydelsepåenalleredeeksisterendesituation. Expressing these observations in another way, we can say that action logically involves power in the sense of transformative capacity. In this sense, the most allembracing meaning of power (Giddens:1984:15). I denne sammenhæng, hvor 66

67 begrebet magt bruges i sin mest omfattende betydning, er magt forudgående for subjektivitet. Ligeledes henvises der til Bachrach og Baratz s tosidede diskussion ommagt,hvorhovedprægeneera;agentensevnetilatvedtagebeslutninger,som kommerdemselvtilgodeogb;hvordererintegreretenskævhedimobiliseringen i institutionerne (Giddens:1984:15). Giddens synes mere enig i Bachrach og Baratz sdefinitionafmagtenddeklassiskeskolersogladerumiddelbartdennefremståmeretidssvarende. Giddensformulererudfraovenståendebegrebsforklaringermagtirelationtildualitetenistrukturen,hvorressourcererenstruktureretegenskabgivetafdesociale systemer og formet af den kyndige agent(giddens:1984:15). Det er her nødvendigtatnævne,atdennedefinitionikkeomfatterspecifikkeformerforadfærd,men alhandling,oghvorressourcerermediet,hvorigennemmagtbliverudøvet.desudenerdetvigtigt,atmagtikkeforståssomnogetentydigtnegativt,mensommulighedsskabendeiforholdtileksempelvisatskabeændringer Struktur og system Strukturskalforståsmedhenblikpåreglerogressourcerellersætafomformelige sammenhænge organiseret som egenskaber af sociale systemer, og som agenten trækkerpåiproduktionellerreproduktionafdetsocialelivogdermedogsåstrukturen(giddens:1984:25).deterdesudenvæsentligtforgiddens reformuleringaf strukturbegrebet,atstrukturaltidbådeerbegrænsendeogmulighedsskabende. Giddensserstrukturenmedenreferencetilreglerogressourcer,hvoralleregler er omformelige (Giddens:1984:17). Regler skal her forstås som how to go on in social life. Reglerne er generelle og skal forstås som en slags handlingsprogrammer, som følges bevidst eller ubevidst. Disse bruges i den sociale interaktion og sanktioneres,accepteresogforkastesgennemhandling,hvilketietsocialtsamvær resulterer i både positive og negative vurderinger af hinanden. Giddens pointe omkring regler er, at visse viger til sociale kompetencer og agentens evne til at producereogreproduceremeningikonkretesammenhænge(moe:1995:205). Ressourcererknyttettilmagt,ogerdetmedium,hvorigennemagentenharmulighedforathandle(Giddens:1984:17).Agentenmåhavekapacitet,forudsætninger for at handle og ressourcer bruges således som midlet til, at opnå det vi ønsker. 67

68 Ressourcernekanmobiliserespåmangemåderafagenten,foratopnåmålgennem magtudøvelse. Eteksempelpå,atstrukturoghandlingogreglerogressourcererrelateret,erved et lægebesøg. Når vi er hos lægen, står vi overfor en særegen kommunikation, magtudøvelseogforskelligesanktionsformer.situationenersamtidigetudtrykfor menneskeliginteraktionoglægensmagtudøvestypiskgennemhanssanktionsmuligheder. Disse sanktionsmuligheder, som lægen har, kan virke regulerende for handlingogsocialtsamkvemiformafsanktionstrusler.sanktioneridettetilfælde viloftestdrejesigomblandtandetanerkendelse,misbilligelse,rosellerkropslige udtryk(denstoredanske.dk:2010:b). Ved at konstatere, at struktur er regler og ressourcer der anvendes i handlinger, kan det antages, at normer og værdier forankres i agenten og ikke i struktur og system,hvorvedagentenudelukkendevilleblivestyretogbegrænsetheraf. Strukturidenforstand,hvoragentenpåvirkesudefra,eksisterereksempelvissom enautoritetsstruktur,someleverstøderpåidereshverdag.autoritetsstrukturen ersåledesikkealleredeeksisterende,menskabesheletidenihenholdtileleverog lærere,ogviadestrukturelleegenskaberderbruges,nårderhandles. Ved den ovenstående definition af begrebet refererer struktur således i en social analysetilstruktureredeegenskaberogpåtværsaftidogrumisocialesystemer. Omdemestinkorporeredestrukturelleegenskaberderfindesienreproduktionaf samfundets totaliteter, helheder, benytter Giddens begrebet strukturelle principper,ogomdepraksissermedmestomfattendetid rumudstrækningveddissetotaliteter benyttes institutioner (Giddens:1984:17). Bestemte strukturelle principperertilforatskabeenoverordnet klyngeafinstitutioner (Giddens:1984:164). Denneklyngeafinstitutionererdenprimæreegenskabvedetsamfundogefterfølgesafandremærkbareegenskaber.Eksempelvisenforbindelsemellemdetsociale systemogetspecifiktsted,rumogenudbredtfølelseisamfundetom,atdereksistererenellerandenformforfællesidentitet(ibid.).etmegetvæsentligtelement vedsamfundetstotaliteterer,atdealtidindgårienkontekstmedandresamfund,i inter samfundssystemer, som er sociale systemer(giddens:1984:165). Institutionerneprægesdesudenafnormerogreglerogmagtogressourcefordelingetc.In 68

69 stitutionerne produceres og reproduceres således via regler og ressourcer, dvs. strukturen. Eksempelvis kan Danmark betegnes som et samfund og system, som består af et utalafsystemerogsomimangetilfældeindgåristørreogmerekomplekseogglobalesystemer.økonomiske,politiskeogkulturellesystemererikkekunbundettil detdanskesamfund,menindgårtiltideristørreinter samfundssystemer. Systemerdefineresudfrareproducerederelationermellemagenterellerkollektiver, som er organiseret som regulær social praksis, og som er reproduceret på tværsaftidogrum(giddens:1984:25).socialesystemerersåledessocialpraksis, derreproduceres,hvorvedetmønsterafsocialesystemeropståroghandlingerne gentages.eksempelvisernationalstaten,skolevæsenetogfamilienallesocialesystemer,fordidethererkyndigeagenter,derhandler,ogderfordesomproducerer ellerreproducererdemønstreogstrukturersomfremkommer. Giddensoperereriforbindelsemedstrukturmedbegrebetframing.Detteimplicerer,atagentenpositioneresigudfrarammevilkår,somgiveragententolkningsmuligheder ud fra en konkret kontekst (Moe:1995:209). Eksempelvis når vi er hos lægen eksisterer der en slags tolkningsskema, ud fra hvordan patienten opfører sig. Dette fungerer som et afgrænset mulighedsområde, ikke som præcise handlingsreglerogvirkervideresommarkørerforaktiviseringafenspecifiktypeadfærd. VedGiddens definitionafbegrebernesystemogstrukturerdetdesudenvæsentligt,atstrukturenmellemagentenogdeskabtemønstreogstrukturerikkeerselvstændige og uafhængige af hinanden, men repræsenterer en dualitet (Giddens:1984:25) Strukturdualitet Ovenståendedefinitionerafagent,handlingogmagtogsystemogstrukturførertil selve kernen i Giddens strukturationsteori og praksis begrebet, nemlig strukturdualiteten.strukturdualitetsbegrebetskalsesiforlængelseafgiddensreformuleringafsocialesystemerogstrukturoghvordandissebegrebersammenmedagent, handlingogmagtudgørendualitetistrukturen. Somnævntiforrigeafsnitopfattesstrukturenmellemagentenogdeproducerede mønstreikkelængeresomendualisme,mensomselvstændigeoguafhængigebe 69

70 greber, der produceres og reproduceres og derved repræsenterer den omtalte dualitet(giddens:1984:25).strukturdualitetenforbinderpådenmådeproduktionenafsocialehandlinger,udførtafkyndigeagenter,medreproduktionenafsociale systemerpåtværsaftidogrum.samfundetskalsåledesifølgestrukturationsteorienforståssomensocialpraksis,derkontinuerligtskaberoggenskabersamfundetienstrukturationsproces. Dualitetenfindessåvelmellemagentenoghandlingoghandlingogstrukturen.Ved førstnævnte er handlingen forbundet med intentioner og målsætninger, og ved sidstnævnteskalhandlingforståssomproduktionogreproduktionafstrukturen, som aktualiseres i handlingen (Moe:1995:201). Handlingens indhold og form repræsenterer således en dualitet og ikke to uafhængige elementer. Eksempelvis skaber vi omsorg, når vi yder selvsamme. Omsorg, som aktivitetsform er både middelogmål,nårviyderomsorgoverforandre,ogdenneerstruktureltreguleret i agentens sociale normer og krav, men der eksisterer ikke egentlige regler for, hvordan vi yder omsorg. Eksemplet giver et konkret billede af, hvordan Sverre MoeopfatterGiddenspointeiforbindelsemedobjektivesociologiskeloveogud frahvilkengiddensdefineresinteori: Hanspoengeratsosialtliverskaptavmenneskelig virksomhet, og det lar seg følgelig også forandre av menneskelig virksomhet (Moe:1995:201) Strukturationsteorien i projektet Strukturationsteoriengivermulighedfor,atanalysereogkonkluderepåelevernes handlingeriforholdtilstrukturogsocialesystemerogderafomdeeraktivedeltagereielevdemokratiet. Teoriengivermulighedfor,atseomstrukturenpåKongsholmGymnasiumerbegrænsendeog/ellermulighedsskabendeforeleverneiforholdtilatdeltageoghave indflydelsepåelevrådet.deterinteressantforprojektet,daenprimærbegrænsningforeleverneiatdeltagevilsvækkedenrepræsentationderernødvendigfor etvelfungerenderepræsentativtdemokrati. 70

71 Struktur i strukturationsteorien skal betragtes som regler og ressourcer, hvor sidstnævnte er mediet hvorigennem magt udøves. Strukturen skal desuden ses i forbindelsemeddesocialesystemer,sombådeomhandlerfamilienogskolevæsenetetc. Udfraovenståendedefinitioner,giverGiddens teoriosmulighedfor,atfokusere pådenormerogværdierdererforankretiagenten/elevenogsomdenneshandlingererstyretaf.detteskaliprojektetsesiforholdtilfamiliensometsocialtsystem,hvorderudfraempirienkankonkluderes,hvorstorendelafelevernederer vant til, at træffe selvstændige beslutninger eller, følge med i nyhederne om eleverneervanttilatdiskuterepolitikihjemmet. Videregiverteorieniforbindelsemedreglerogressourcermulighedfor,atkigge påeleverneshandlingeritilknytningtilønsketom,atopnåtryghed,tillidoganerkendelse. Desuden kigges der på betydningen af de sanktionsformer elevrådsrepræsentanterne,somfølgeafderesposition,har. Strukturationsteoriengiveranledningtil,atfokuserepåomeleverneharmulighed forviahandlingogmagt,athaveindflydelsepåenalleredeeksisterendesituation. Idettetilfældetænkesderprimærtpåomeleverneharmulighedfor,athaveindflydelsepåelevrådetogdetiltagdertræderikraftviaelevrådet.Detteforudsætter dog,atelevenhardenødvendigeressourcer,somgørdetmuligtforelevenatbrydedehandlingsmønstrederalleredeeksistere. Afslutningsvis er der endnu en væsentlig faktor i teorien, Giddens definition af magt,somerinteressantiforholdtilprojektet,nårderfokuserespådemokratieti elevrådetoggymnasietgenerelt.bachrachogbaratz sdefinitionafmagtgiveranledningtil,atundersøgeomtiltagogbeslutningerdertræffesielevrådeterpåvirketafelevrådsrepræsentanterne.særligtiforholdtilomdissetiltagihøjeregrad kommerelevrepræsentanternetilgodeiforholdtildeeleveredererrepræsenteret Casestudiets generaliserbarhed 71

72 Ifølge Bent Flyvbjerg, har den almindelige opfattelse af case studiet som metode længeværet,atcasestudietikkeharenværdiisigselv.detantagesofte,atcase studieterudeafstandtilatleverepålideligeinformationeromstørregrupper,og atdetmanglerengrundlæggendevidenskabelighed.denneopfattelsegørhanop medisinafhandling,rationalitetogmagt,bind1(flyvbjerg:1992).iafhandlingen opstillerhanenrækkemisforståelserellerfejlvurderingeriforbindelsemedcase studiet, som han i samme ombæring modargumenterer én for én, for i stedet at opstillefemtilsvarenderettelsertilmisforståelserne.defemmisforståelserer: 1. Generel teoretisk (kontekstuafhængig) viden er mere værdifuld end konkret,praktisk(kontekstafhængig)viden; 1. Man kan ikke generalisere på grundlag af en enkelt case. Derfor kan case studietikkebidragetilvidenskabeligudvikling; 2. Casestudietermestnyttigttilhypotesegenerering,dvs.ideførstetrinafen samlet 3. forskningsproces,mensandremetoderermerevelegnedetilhypotesetest ogteoriudvikling; 4. Casestudietindeholderentendens(et bias )tilverifikation,forståetsom entilbøjelighedtilatbekræfteforskerensforudfattedeopfattelser; 5. Deteroftesværatopsummerekonkretecasestudierigenerelleudsagnog teorier. I modargumentationen af de fem misforståelser går Flyvbjerg tilbage til Sokrates og Platon. Platons dialoger refererer Sokrates stræben efter at finde universelle gyldige svar. Denne søgen mener Flyvbjerg har dannet grundlag for den vestlige filosofiske og logiske videnskab (Flyvbjerg:1992:141). Case studiet gør op med dennesøgen,hvilketflyvbjergmener,ergrundentilmisforståelsenomkringcase studietsvidenskabelighed. SokratessøgeruniversellesvarisinedialogermedAthensindbyggere.Menistedetforsvariformafuniverselleprincipper,bliverSokratesmødtmedsvariform afkonkreteeksempler,cases.flyvbjergbrugerplatonsdialogeromsokratessom analogfordenalmindeligeopfattelseafcasestudiet,somnetopgårudpå,atder liggernogleuniverselleprincipperbag(flyvbjerg:1992:138).flyvbjergeristedet 72

73 enigmedaristotelesi,atcasesogkontekstspillerenafgørenderolleiforståelsen af menneskelig adfærd, og case studiet producerer netop den kontekstafhængige ogpraktiskeviden(flyvbjerg:1992:141 42). Flyvbjergsførsterettelselyder: Forudsigende teorier og universaler findes ikke i studiet af menneske og samfund. Konkret,kontekstafhængigvidenerderformereværdifuldendforgævessøgenefter forudsigendeteorieroguniversaler. (Flyvbjerg:1992:144). Detteeraltsåetgrundlæggendeopgørmedtankenom,atkontekstuafhængigeteorierogvidenerbedreendresultateropnåeticasestudier.UdoveratFlyvbjergikkemener,atderiforbindelsemedmenneskeligadfærdfindeskontekstuafhængig universel viden, så mener han også, at case studiet har andre væsentlige fordele. Flyvbjergargumentererfor,atcasestudier,ogdenvidenmanopnårgennemdisse, ernødvendig,hvismanønskeratopnåethøjereniveauatlæring.casestudierer vigtigeiudviklingenafennuanceretvirkelighedsopfattelseogindsigtimenneskeligadfærd.detteerenudvikling,somikkekandannespåbaggrundafmegenteori (Flyvbjerg: ). Desuden er case studiet vigtigt i forskerens egen læringsproces. Flyvbjergsandenrettelselyder: Mankanoftemedfordelgeneraliserepåbaggrundafenenkeltcase,ogcasestudiet kanudmærketbidragetilvidenskabeligeudvikling,somsupplementelleralternativ tilandremetoder.menformelgeneraliseringerovervurderetsomkildetilvidenskabelig udvikling, hvorimod de gode eksempels magt er undervurderet. (Flyvbjerg:1992:148 49). Denne rettelse begrunder Flyvbjerg gennem en række eksempler af naturvidenskabeligegeneraliseringer,dererblevetanerkendtesomnaturlove.ligeledeshenviserhantildarwins,freudsogmarx'arbejde,forhvemcasestudietvarencentral delafderesarbejde(flyvbjerg:1992:146).flyvbjergpåpegerendvidere,casestudietsevnetilattestehypoteserogteorierogisærtesttypenfalsifikation. 73

74 Iforlængelseafrettelsenummerto,rettesdentredjemisforståelsetil: Casestudieternyttigttilbådegeneraliseringogtestafteser,menerikkebegrænsettildisse forskningsaktiviteter. (Flyvbjerg:1992:153). Flyvbjergsfjerderettelseer: Dererintet,somtyderpå,atcasestudietihøjeregradendandremetoderindeholderentendens(et bias )tilverifikationafforudfattedeopfattelserhosdenellerde forskere,somudførerstudiet.tværtimodtydererfaringerpå,atcasestudietindeholder en tendens til falsifikation af forudfattede opfattelser i højere grad end en tendenstilverifikation. (Flyvbjerg:1992:156). DennerettelsebegrunderFlyvbjergfordetførstemed,attendensentilverifikation ikke kun er et problem for case studier og kvalitative metoder. Derimod taler erfaringerforatcasestudierofte,ogenddaoftereenandremetoder,kommerfrem tilenfalsifikationafforudfattedeopfattelser.detteskyldesatcasestudietforegåri praksis og på virkelighedens præmisser og ikke forskerens, hvilket derimod er tilfældetmedetstruktureretspørgeskema(flyvbjerg:1992:155). Flyvbjergsfemterettelseer: Deterkorrekt,atopsummeringafcasestudierofteervanskelige,isærhvadangår proces. Det er mindre korrekt, hvad angår resultaterne. Problemet med opsummering er imidlertid i højere grad en egenskab ved virkeligheden end ved case studiet sommetode. (Flyvbjerg:1992:157) Det strategiske case valg. FlyvbjergopstillerihansafhandlingRationalitetogMagt,Bind1(Flyvbjerg:1992) enrækkeforskelligetypercases.afdemestinteressantenævnes:denkritiskecase,denafvigende/ekstreme,denparadigmatiskecaseogmaksimumvariationcases. Denekstremecaseervelegnettilatslåpointerfast,dadeoftekangivemereinformation,fordiflereaktørererinvolveret.Denkritiskecaseeretstrategiskvalg, 74

75 somharendyberebetydningiforholdtildenopstilledeproblemstilling.idenkritiske case vil man kunne sige: Hvis det gælder for denne case, gælder det for alle (ellermange)cases (Flyvbjerg:1992:151).Denparadigmatiskecaseerencase,der fremstillernyevidenskabeligeparadigmer,ogmaksimumvariationcasesforsøger at opnå information om forskellige omstændigheder, for at dække flere vinkler. Valget af case type har indflydelse på generalisérbarheden af ens studie, og man børoverveje,hvilkencasemanbruger,oghvilkenindflydelsedetharpådeopnåederesultater. 75

76 8. Elevrådet, social og kulturel baggrund Idettekapitelvilvianalyserevoresindsamledeempiri,interviewsogspørgeskemaer ud fra Giddens, Bourdieu og Marx. Kapitlet er opbygget af en række afsnit, der hver især forsøger, at forklare de observationer vi har gjort os. Ligeledes vil derløbendeblivekonkluderetfor,atklargøreafsnitteneshovedpointer.denviderediskussion,konklusionogperspektivering,vilalleudspringefraanalysenidette kapital Demokratisk institution kontra socialt fællesskab NårviiprojektetharbeskæftigetosmedelevrådetpåKongsholm,harvisomudgangspunkt betragtet elevrådet som værende en formel demokratisk institution. Dette har vi gjort ud fra forskellige årsager. Elevrådet er en lovfæstet institution, som jf. kapitel 3, er beskrevet i bekendtgørelsen om elevråd på institutioner, der udbyderalmengymnasialuddannelseelleralmenvoksenuddannelse(retsinformation.dk:2010:a).elevrådetharsombeskrevetikapitel4enformelopbygning,hvor hverklassehartorepræsentanterielevrådet,oghvorelevrådetvælgerenledelse samtrepræsentantertilskolensøvrigeudvalg.elevrådeteraltsåformeltendemokratisk institution, hvor medlemmerne er repræsentanter for hver deres del af skolenselever,ogdermedharmandattilatdeltageidendemokratiskeproces. I undersøgelserne af elevrådet tegner der sig et billede af, at elevrådet på skolen medfordelkanbetegnessometsocialtfællesskabfremforendemokratiskorganisation.denneopfattelsemenervikanforsvaresudfraflereobservationeriforbindelsemedindsamlingenafempiri.udfradetindledend interviewviforetog medformandenforelevrådet,kandetblandtandetses,atderikkeernogenformel procedurefordetatopnåadgangtilelevrådet.tilspørgsmåletomkringhvordan elevrådetsmedlemmervælges,svarerformanden: Derblevpåførsteskoledagi1.gopfordrettilatderskullevælgestorepræsentanter prklasse.mendetbliverikkerigtiggjortialleklasser.såderforerdetretforskelligt hvordan folk bliver valgt, men de fleste dukker op af interesse. (Emilie:mailinterview:2010). 76

77 Deflesteelevrådsmedlemmerdukkeropudenførstathaveopnåetenformeladgangtilfeltetelevrådet.Nårdenformelleprocedureforatopnåadgangtilbeslutningsarenaen(elevrådet)ikkeoverholdes,medførerdet,atderikkelængereeren (formel)repræsentativfordelingafmedlemmerneielevrådet.dennetendensbekræftes via svarene i spørgeskemaundersøgelsen. Ud fra undersøgelsen kan man se,atklassernemedstudieretningernebiologia+psykologib+matematikb,engelsk A + Spansk begynder A + Naturgeografi B og Engelsk A + Samfundsfag B + Innovation/Erhvervsøkonomi C kun har en enkelt repræsentant i elevrådet, på trodsafatklasserneudgørnæstenen¼afskolenselever.ligeledeserandrestudieretningeroverrepræsenteret,iforholdtildenandeldeudgørafskolenselever. Dereraltsåtydeligforskelpådenformellestrukturforelevrådet,hvorhverklasse hartorepræsentanter,ogdenreellestruktur,hvorinteresseredeeleverbaredukker op. Der er ikke nogen procedure for valg af medlemmer til elevrådet. Der er ligeledes ikke noget loft, for antal repræsentanter per klasse. Der er ikke nogen sikring af, at hver klasse har en repræsentant i elevrådet. Vi mener på den baggrund,ikkeatmankantaleomenformeldemokratiskinstitution. Deterhervigtigtatunderstrege,athvorvidtelevrådetskalbetragtessomenformeldemokratiskorganisation,ikkeharnogensammenhængmeddet,viiprojektet betegnersomreelrepræsentation.vihariprojektetnetopønsketatsepåforskellenmellemdenformelleogreellerepræsentation.hvorfordetervigtigt,hvordan viiprojektetopfatterelevrådet,vendervitilbagetilsenereidetteafsnit. Hvisderikkeertaleomenformeldemokratiskinstitution,erdetinteressantatse på, hvordan man så kan betegne elevrådet. Ud fra interviews og resultater fra spørgeskemaundersøgelsen,vilelevrådetmedfordelkunnebetegnessomværendeetsocialtfællesskab.dettebetyderikke,atelevrådet,erenrenvennegruppe, elleratelevrådetikkelængereharnogendemokratiskfunktionpåskolen.detbetyder,atdetersocialetræk,derhovedsageligterafgørendefordetatværemedlemafelevrådet. Sombeskrevetikapitel6erbådeelevrådsformandenogdeandreeleverenigeom, at musikklasserne fylder meget i elevrådet. Formanden beskriver hendes egen 77

78 startielevrådetsåledes: jegmeldtemigi2.g,ogdervarmangeandreframin klasse,dervar4andre,deralleredesadielevrådetiforvejen,sådetsyntesjegbare, varhyggeligt. (Emilie:interview:2010). Kernenaf3.g eredererielevrådet,beskriverhunsåledes: os,derer3.g erenu, visnakkedeheltvildtgodtmeddem,dergikpåårgangenoveros,sådervarenendnustørrekerne,somdernuerenlilleresttilbageaf. (Emilie:interview:2010). Elevrådeterbyggetopomkringenkerneafelever,derharetsocialtfællesskabpå skolen.detteunderstøtterhanife,somikkeselvermedlemafelevrådet.hunbeskriverdetsocialefællesskabsåledes: Detbilledejegharafdem,eratdeermeget hippie,gårmegetopimusikogdemselvogderesideerogikke,hvadandreelever tænkerpåskolen. (Hanife:interview:2010). Dedereraktiveielevrådet,haraltsåetsocialtlivtilfællespåskolen.Dettestemmergodtoverensmeddeelever,somformandenmener,elevrådettiltrækker: Dereraltidnogen,viikkekanfange.Menjegtror,atvifangerdeaktiveelever,dem somogsåeraktivesocialt.demsomhjælpertilfesterne,desidderogsåielevrådet. Dem som optræder fx, og er med i musicalen, de sidder også i elevrådet. Så det er dem, der ligesom er ude, og er meget sociale og hjælper til, de sidder i elevrådet. (Emilie:interview:2010). Detervigtigtforprojektet,atviharengennemgåendeforståelseaf,hvilkenstørrelseelevrådeter.Detteerdetafflereårsager.Formenpåelevrådetspillernaturligvisindpåhvilkeelever,dersidderielevrådet.Hvismankonkretskalforholde sig kritisk til elevrådet, og dets opbygning, er det ligeledes naturligt at tage udgangspunktidenformelleopbygning.dennekritikafelevrådetvendervitilbagetil senereiprojektet.menhvorvidtelevrådetkanbetragtessomenformeldemokratiskorganisationelleretsocialtfællesskab,erogsåvigtigtiforholdtil,hvilkenteori derkananvendes,ogihvilkenformdenskalbruges,daelevrådeteranalysensudgangspunkt. Fx kan der ved det formelle demokrati være en fordel for eleven, at væreerfarenmedpolitiskarbejde,hvorimoddetidetsocialefællesskabervigtigeremednetværkoginteressefællesskabmedandreeleverpåskolen.dettebetyder, 78

79 ikkeatpolitiskerfaringikkespillerenvæsentligrolle,menerbloteteksempelpå, atdenanvendteteori,naturligtafhængerafdetanalytiskeudgangspunkt Elevrådets kulturelle baggrund Udfraspørgeskemaundersøgelsensynliggøresetmønsteraf,hvilkenbaggrundde eleverdervælgeratengageresigielevrådetkommerfra. Morsuddannelsesniveau(kilde:spørgeskemaundersøgelse)fig.8.1: Farsuddannelsesniveau(kilde:spørgeskemaundersøgelse)fig.8.2: Somdetfremgårafovenståendediagrammerbaseretpåspørgeskemaundersøgelsen,erderenslåendelighedimellem,hvilkenuddannelsesbaggrundforældrenetil 79

80 elever i musik og samfundsfagsklassernes har, og den baggrund forældrene til medlemmer af elevrådet har. Bourdieu beskriver, den ressource agenterne får igennem deres uddannelsesniveau og kulturelle relationer. Det vil blandt andet sigegennemhjemmetsomenkulturelkapital. HosGiddensbetegnesdettesomenafderessourcer,derergrundlæggendeforat kunneudøvemagt.magtogautoritetkræversåledesatelevenbesiddervissemidler,dererforbundetmeduligheden,nårdetgælderressourcer.bådebourdieuog Giddensersåledesenigeom,atelevernesfagligeballastfrahjemmetharrelevans forelevensengagement. Giddens beskriver den kyndige agent, som værende central i forbindelse med, at forandreogomformedestruktureragentenbefindersigi.såledeskræverdetaltså, at biologieleverne bliver bevidste om de strukturer, der er grundlæggende i opbygningenafelevrådet,foratkunneændredisse. Giddensforudsætterdesuden,atelevenmåhavekapacitet,somforudsætningfor athandle.idennesammenhængendeerdetligeledesinteressant,atkiggepåforældrenes uddannelsesbaggrund og heraf elevernes kulturelle baggrund. En vigtig forudsætning for, at eleven kan opnå det denne ønsker, er ressourcer. Musikeleverneopnårpåflerepunkter,detdeønsker,ogviaderessocialekompetencertildeles disse samtidig en særegen magtudøvelse, kommunikation og forskellige sanktionsformer, som kommer til udtryk ved socialt samvær. Det drejer sig om blandtandetros,anerkendelse,bebrejdelseogkropsligeudtryk.itaktmedatmusikeleverneblivermereressourcestærke,fårdissedervedmulighedfor,atudøve endnumeremagt,hvilketmedføreratderesterendeklasser,somikkeharsamme ressourcebaggrundogsocialekompetencer,ikkeharmulighedforatbrydehandlingsmønstret.musikklassernesmagteraltsåihøjgradforbundetmeduligheden vedressourceogdominans. Hos Bourdieu ligger strukturen i felternes opbygning indlejret i agenternes habitus. Habitus afspejler agenternes ureflekterede erfaringer, og det vil således ikke væreenbevidstproces,nårfeltetelevrådetdomineresafelevermedenstærkuddannelsesbaggrund eller med stærke sociale relationer. Styrken hos Bourdieu er 80

81 snarere en betegnelse for dominans, da det er dén, indenfor feltets dominerende kapital,derakkumulerersymbolskkapital,somskalsessomenrammeforanerkendelse.indenforelevrådet,erdetdeelever,derkommerfraforældremedenhøj uddannelsesbaggrund,derdominererfeltet.såledesvildetværedereskapital,der eradgangsgivendetilatakkumulerersymbolskkapital.sombeskrevetikapitel5, adskillereleverneielevrådetsigligeledesfrarestenafskolen,vedathavevæsentligtanderledesvanerihjemmet.dettekanfxsesvedathele84,2%afdeelever, dersidderielevrådetsvarer,atdeihøjellermegethøjgradføler,atdeerblevet inddraget i relevante beslutninger i deres opvækst. Det samme gør sig kun gældendefor66%afdeelever,dersvarer,atdeikkeharstilletoptilelevrådet.63% af medlemmerne af elevrådet svarer, at deres forældre i høj eller meget høj grad snakkerompolitikogsamfundihjemmet,mensdetkungørsiggældendefor38,2 %afde,derikkeharstilletoptilelevrådet.elevernesbaggrundskalhosbourdieu, derfor ikke ses som en styrke til individuelt at kunne præge feltet, men snarere som et udtryk for hvilken gruppe, der dominerer et felt. Forklaringen på hvorfor det netop er musikeleverne og ikke samfundsfagseleverne, der dominerer feltet elevrådet, på trods af deres kulturelle kapital læner sig tæt op ad hinanden, skal findesi,atdeteretsammensuriumafdedominerendeeleverskapital,derliggertil grundeforstruktureniethvertfelt.netopelevernessocialekapitalspillerenstor rolle overfor reelt engagement i elevrådet. Dette uddybes yderligere i analysens næstsidsteafsnitvedrørendeformelogreelrepræsentation Delkonklusion Bourdieu og Giddens lægger begge stor vægt på agentens kapital/ressourcer, og ser denne som grundlæggende for deltagelse og magtudøvelse. Vi kan i spørgeskemaundersøgelsense,atmusik ogsamfundsfagselevernekommerfrahjemmed markant højere uddannelsesbaggrund end resten af skolens elever. Vi kan tillige se,atdetsammegørsiggældende,fordeeleverdersidderielevrådet.derudover kanvise,atmusikogsamfundsfagseleverneertydeligtoverrepræsenteretielevrådet.atkulturelbaggrundyderstorindflydelsepåinklusionerbådebourdieuog GiddensenigeiognetopdetteertilfældetpåKongsholm. 81

82 Ud fra Bourdieu kan det ses, at musik og samfundsfagseleverne på Kongsholm Gymnasiumharstørremulighedforinklusionifeltetelevrådet,daelevrådetnetop afspejlerdereskulturellekapital.giddensforudsætteratagenternemåværeibesiddelseafenvismængderessourcerforatkunnehandle.inetopdetteperspektiv mådetovervejendemønsterafenhøjuddannelsesbaggrundkunnebetragtessom envæsentligressource,foratkunneinterageremedelevrådet. Deeleverderikkebesidderdensammekulturellekapital,somdenderdominerer elevrådet, vil altså dels undgå at opsøge elevrådet, da de ikke kan afspejle deres egenkulturellekapitalidenne,ogdelsikkekunnegørederesindflydelsegældende,dadeikkeharderessourcerderskaltil.pådenmådevilelevrådetstadigvære præget af elever med en bestemt kulturel baggrund, og dermed vil strukturerne omkringelevrådetreproduceres.dissestrukturervilligeledesinternaliseresieleverneshabitus,hvilketvilværeafgørendeforderesopfattelseafelevrådet. Nedenståendeanalyseafsnitlæggervægtpåelevernessocialekapital,ogdekapitalformer eleverne kan akkumulerer på Kongsholm. Fokus i analyserne er henholdsvismusikklasserneog1.g ernepåskolen Musikklassernes dominans På Kongsholm Gymnasium er musikklasserne stærkt repræsenterede i elevrådet ogmegetengageredeidesocialeaktiviteter.detteskaberetbilledeafdisseelever, somværendesocialtstærkeogmegetaktive,samtefterladeretbilledehosnogleaf de resterende elever af, at musikklasserne prioriteres højere end de resterende klasserpåkongsholm. Ivoresinterviewsgårdetigen,atmusikklassernealtidharværet,ogerstærktrepræsenteretielevrådet.Anas,HanifeogLinesiddertilbagemedenoplevelseaf,at detvirkerbegrænsendeimangetilfældeiforholdtilderesdeltagelseielevrådet. Vikommerpåturesammen,vilavermusicalsammen,musikfesterfårviogså,vifår 82

83 voresegenmusikfestogmusikcafeer,sådererheltklartetstørrebåndder. (Emilie:interview:2010). SomEmiliepåpeger,harmusikelevernestørremulighedforsocialeaktiviteterog arrangementer,somskaberetstørrefællesskabblandtmusikeleverne. DennesocialiseringsprocesmedførerifølgeBourdieuenstyrkelseafelevernessocialekapital,somharstorindflydelsepåmusikelevernesmulighederforatengagere sig i feltet elevrådet, da netop dette felt er bygget op omkring musikelevernes socialeogkulturellekapital.musikklassernessocialekapitalbliversåledesstyrket alleredefrabegyndelsen,dadeigennemforskelligeaktivitetergennemgårensocialiseringpåtværsafklassetrin.dengenerelleopfattelseafelevrådet,somvihar fået ud fra vores interviews, er at musikklasserne udgør kerne af elevrådet, og dermeddominererfeltet. Musikklassen har altid været stærkt repræsenteret. Det skabte rigtig mange problemersidsteår,fordidervarnogle,dersyntesellerlavedesjovmed,atdetvarmusikklassernesenevælde,såvifikformegetmagt,syntesde.mendersidderkunenfra musikklassenundermig,detersånæstformanden,ogsåharviligefåettremedfra1. gmusikklassen,såvierrimeliggodtrepræsenteret. (Emilie:interview:2010). deterdetypiskeelever,delaverdetsammeallesammen,dereregentligikkesærlig meget forskellighed i elevrådet, og hvis der er, gemmer de sig. (Anas:interview:2010).Netopdennefølelseafatforskellighedengemmersig,eret produkt af symbolsk vold. Med henblik på at musikeleverne er meget aktive i de socialeaktiviteter,dettevilienanskuelsegennembourdieusbegreberogsåpræge allederesterendeelevershabitusienretning,hvormusikelevernevilværemeget merefremtrædende.flereafinterviewpersonernepåpeger,atmusikelevernebliver højere prioriteret end resten af skolens elever. Denne følelse har, uanset om detidekonkretetilfældeerrigtigtellerforkert,tætforbindelsetilanerkendelsen afmusikeleverneskapital,derbliverinitieretialleeleverneshabitus.såledesvilde resterende elevers subjektive muligheder blive afstemt med de objektive realiteter. 83

84 IfølgeGiddensharagentenmulighedfor,atprægeeksisterendestrukturerogderved,ydeindflydelsepåenalleredeeksisterendesituation. OverførtpåobservationernepåKongsholmGymnasiumkanmansige,atenprægningihvertfalderbesværliggjort,ellersværerefordeleafelevernepåskolen.Musikklasserneogderesterendeklasserharikkedesammemulighederiformafsociale aktiviteter, og det kan da antages, at de resterende klasser er begrænsede i forholdtilatdeltageielevrådet,dafleretingpegeriretningaf,atsocialtengagement er essentielt for deltagelse i elevrådet. Giddens strukturationsteori forudsætter,atelevenerkyndig,ogsomnævntviahandlingogmagtkanhaveindflydelse.elevrådetsinteressererbyggetopomkringdeelever,derudgørmajoritetenaf elevrådet,nemligmusikklasserneog3.g erne.såledesvildissehavemulighedfor atudøvemagt.deresterendeeleverhariførsteomgangingeninteresseideemner,dererpådagsordenen.dettemedførerenmanglendelysttilatbliveinddraget ielevrådet.derudovererdisseeleversmulighedforatprægeoghaveindflydelse på elevrådet tvivlsomme, da de ikke besidder de ressourcer, der kræves for at kunnegøresinindflydelsegældende. Atdetkunneværemereanderledes.Atdetkunneværemereforos,derharenandeninteresse.Detænkerokay,detherersjovt,mentænkerikkepå,hvadandresynes ersjovt. (Hanife:interview:2010).Haniferejserheretønskeomenændringafden interesse,elevrådeterbyggetopomkringsomværendegrundlæggendeforatopnåbrederedeltagelse. sådetharværetsværtatkommeindidetpådenmådesomsamfundsfagselev.det er hovedsageligt musikklasserne, der sidder der, og det kan man tydeligt se. (Line:interview:2010).Musikeleverneharsomnævntmulighedforigennemhandlingattræffebeslutninger,somkommerdemselvtilgode.Debenytterderessocialeressourcersometmedie,hvorigennemdekanudøvemagt. Giddensarbejdermed,atderbådeeksisterertilsigtedeogutilsigtedekonsekvenserafagentershandlinger.Nårmusikelevernedeltagerielevrådet,vildetsociale fællesskab,deropståromkringdetatværemusikelevielevrådetværeentilsigtet konsekvensafhandlingen,hvoragentenengagerersigielevrådetogidetsociale 84

85 fællesskab.samtidigvildettedahavedenutilsigtedekonsekvens,atdennehandlingkanvirkeekskluderendepåelever,derikkeindgårisammesocialefællesskab, dadeikkebesidderdenressource,detgiveratværemusikelev. StrukturereriGiddensøjneforanderligestørrelserogforandresiinteraktionmed agenterneidetsocialerum.nårlinerejseretønskeomatforandreelevrådetog sammenmedflereandrefrasinklassemøderoptiletelevrådsmøde,erdettenetop et udtryk for Giddens aktør struktur dualitet, hvor strukturerne forandres i samspilmedagenterne.giddensanerkenderdog,atdermåværeenvismængde ressourcer til rådighed i forhold til den enkelte agents position, for at denne kan omformestrukturer.dettekanspilleenrolleoverfor,hvorfordeterlineogandre eleverfrasamfundsfagsklassen,dervælgerattrædeindielevrådet,foratforandre det,ognetopikkehanifeellerandreeleverfrabiologiklassen.herkanderblandt andet rettes henblik på figur 8.1 og 8.2, som netop forklare, at samfundsfagseleverne generelt har forældre med højere uddannelsesbaggrund end biologieleverne.lineoghendesklassekammeratersintentionerersåledesettydeligteksempel på, at ressourcer og kapital er grundlæggende for muligheden for at bryde med handlingsmønstret.ifølgegiddenserenutilsigtetkonsekvensaflineogdeandre samfundsfagselevers tilvalg af elevrådet, at de kan være med til at reproducere strukturen.hererdetsocialefællesskabicentrumiforbindelsemedengagementi elevrådet, da Lines påvirkning af strukturen åbner op for andre fællesskaber i elevrådet,dennegangerdetdogetfællesskabomkringdetatværesamfundsfagselev,såledesvildetstadigkræveetsocialtfællesskabatengageresigielevrådet. Strukturen er blot ændret fra kun at omfatte sociale fællesskaber bygget op omkringmusik.dogvildenoverordnedestruktur,hvormusikelevernespræmieringi formafsocialeressourcerpåskolenstadighaveindflydelse,påhvilkeagenterder engagerersigielevrådet. Jegtror,atdevilværemeremedidet.Defårsåmangemuligheder,debliverseti bedrelys,kanmansige.derbliverholdtmangeflereting,jegsynesdeterfedtatder ermusikcaféernæstenhverfredagogdefårdereshytteture,deterogsåfair,mendet erenlillegruppe,deterjotreklasser. (Anas:interview:2010). 85

86 Hanifepegersomtidligerenævntpå,atdenprimæregrundtilatderikkeeropbakningtilelevrådetfrabiologiklassensomværende,atdetikkeinteressererdem. En utilsigtet konsekvens af Hanifes fraværende handling bliver, at det mønster somfraførstefærdifølgehanifeliggertilgrundeforhendesfravalgreproduceres, dahverkenhanifeellerandreelevermedandreinteresserertilstede,foratkunne påvirkeelevrådetienandenretning. Bourdieu skildrer felter som værende en foranderlig størrelse. Således kan det godttænkes,atfeltetelevrådetkanforandrestilaktivtatkunnerummesamfundsfagselever.dogerdenmåde,hvorpåsamfundsfagseleverneprøveratkommeindi elevrådet bygget op omkring samme præmis som musikelevernes engagement i elevrådet, nemlig social kapital, da det er omkring et socialt fællesskab, Line og hendesklassekammeraterprøveratprægefeltet.detvilsige,atdenoverfladiske opbygning af feltet elevrådet vil kunne ændres til også, at omfatte samfundsfagselever, men underliggende vil det stadig være social kapital, der er i centrum for deltagelseielevrådet. HosBourdieuspillerbegrebetsymbolskvoldenstorrollefor,hvordanagenterne agerer, da den symbolske vold internaliserer de objektive realiteter i agenternes habitus.dettebunderibourdieusobservationerafdealgeriskebøndersmigration til byerne, hvor netop bøndernes reelle muligheder blev initieret i deres habitus. Den symbolske vold præger de dominerende såvel som de dominerede elevers habitus. jegtrorbare,atmankanmærkerentmentalt,atdeprioritererdemhøjere.sådanerdetbare. (Anas:interview:2010).Deresterendeelevershabitusbliver afstemtmedderesobjektivemulighederogdesocialestrukturer,dadeinternaliseres i alle elevernes habitus. Musikeleverne kommer således til at fremstå som bedrestillede,hvilketvilopretholdedetoverordnedemønster,hvormusikeleverne ericentrumafelevrådetogmåskeenddaicentrumafskolen.uddybendekander fokuserespåanas udtalelseomkringmusikklassernesfordele: Detkangodtvære, atdeterettilfælde,mengårduindimusikklassenogvoresklasse,kanduseborde og stole, hvordan de er bedre. Sådan har det været i nogle år, tror jeg. (Anas:interview:2010). 86

87 Hvisdetforholdersigsådan,atmusikelevernetilfældigvisharbedrematerialertil rådighed,kandettesessometproduktafmusikelevernessymbolskekapital,der reproduceres i fordelingen af materialer på skolen. Alternativt kan det hænge sammenmedatdematerialer,musikelevernehartilrådighed,fremstårbedreend dematerialerderesterendeklasserharsåledesatmusikklassernessymbolskekapital, afspejles i materialerne. Dette kan ses som et produkt af musikelevernes symbolskekapitalderafspejlesideresmaterialer.sammemønsterkansesilines opfattelseafmusikelevernessymbolskekapital. HerpåKongsholmsynesjeg,atdet megetermusikklassernederdeltager.defårlidtekstrating,ogdeterogsådem,der er i elevrådet, synes jeg for det meste (Line:interview:2010). Her fremstår det oven i købet, at den interaktion med felterne, som musikeleverne igennem deres kapitalharadgangtil,ermedtilatakkumulerenykapitalogpådenmådesamtidig styrkederessymbolskekapital,somharstorbetydningforelevernesdeltagelsei elevrådet. I forhold til ovenstående citater, som er sammenholdt med Bourdieus begreber, gårelementerafsammestrukturigen,hvismanserdenneprocesudfragiddens strukturationsteori. Eleverne trækker på strukturen og dermed de regler og ressourcerogdenkapacitet,somerindlejretielevenvedreproduktionenafdetsociale liv. Der skabes således en form for udefra påvirkende struktur mellem musikeleverne og de resterende elever, som gennemgående reproduceres i henhold til elevernesinteraktionmedelevrådet,ogviadestrukturelleegenskaberdetrækker på,nårdehandler.pådenmådeskerderetskelmellemelevernepågymnasiet. VedbrugafGiddenskanderdesudenargumenteresforatdestrukturelleforhold, som reproduceres, både er mulighedsskabende og begrænsende for eleverne på KongsholmGymnasium.Musikeleverneharmulighedfor,viadestrukturelleegenskaber,atdeltageogfølgersåledeshandlingsmønsteret.Derimoderderesterende eleveridettetilfældebegrænsede.disseharkunmulighedforatbrydemedhandlingsmønsteret, hvis den udefra påvirkede struktur er den samme, eller hvis de opbyggerensocialressource,derkanmatche,denmusikelevernebesidder Delkonklusion 87

88 Foratopsummerekanmansige,atmusikklassernessocialekapitalifølgeBourdieu reproduceresindenforfeltetelevrådet.denanerkendtesocialekapital,somgiver musikklassernes elever mulighed og adgang til, at deltage i forskellige arrangementer,bibeholdesogreproduceresiogmed,atfokusopretholdes,selvpådenye musikklasser.denkulturellekapital,somdækkeroverberigelseiforbindelsemed socialisering, reproduceres i denne sammenhæng sammen med den sociale kapital.dettestyrkermusikelevernessymbolskekapital,dadissessocialeogkulturelle kapital i forlængelse af reproduktionen således anerkendes i højere grad end de resterendeeleverskapitalformer.detteharstorbetydningforrepræsentationeni feltet,menogsåforagenternesviderefærdidenoverordnedesocialealkymi. Giddensstrukturationsteoriforudsætter,atdenkyndigeelevharmulighedforvia handlingogmagtatøveindflydelsepåenspecifiksituationellerproces.iforhold tilobservationerne,kanmanikkeafvise,atdetkanlykkesfor,fxsamfundsfagseleverneatpåvirkestrukturenienretning,hvordefårmereindflydelsepåelevrådet. Igivetfald,vildettekunnesessometproduktafdenmagtdehar,iogmed,atde møderflereopsammen.somgiddensbeskriveragenten,erlinenetopklarover, atmusikeleverneprægerelevrådet,ogvilderforhavemulighedforgennemhandlingatpåvirkestrukturen.samtidigterdeelever,somikkeerendelaffællesskabetomkringmusikklasserne,begrænsetafdestrukturer,derproducerespåskolen i forbindelse med, at musikklasserne dominerer elevrådet. Således reproduceres strukturen, og handlingsmønstret forbliver det samme. Medmindre eleverne bryderhandlingsmønstret,vilelevrådetfortsatværedomineretafmusikklasserneog 3.g erne.dererenmulighedfor,atdominansenafelevrådetudvidersigiforbindelse med Line og de andre samfundsfagselevers engagement. Dette engagement er dog bygget op omkring sociale ressourcer, om mønstret med den sociale ressourcesommulighedsskabendeforengagementvilsåledesreproduceres. Giddensarbejdermed,atderbådeeksisterertilsigtedeogutilsigtedekonsekvenserafagentershandlinger.Nårmusikelevernedeltagerielevrådet,vildetsociale fællesskab,deropståromkringdetatværemusikelevielevrådetværeentilsigtet konsekvensafhandlingen,hvoragentenengagerersigielevrådetogidetsociale 88

89 fællesskab.samtidigvildettedahavedenutilsigtedekonsekvens,atdennehandlingkanvirkeekskluderendepåelever,derikkeindgårisammesocialefællesskab, dadeikkebesidderdenressource,deteratværemusikelev g erene på Kongsholm begrænset af strukturer Idetfølgendeafsnit,vilvisenærmerepå1.g ernesrolleielevrådet,oghvordande strukturer elevrådet er bygget op omkring, påvirker deres reelle muligheder i elevrådet.detteerisærinteressantaftogrunde.fordetførsteerelevrådetafhængigaf,atderheletidenkommernyemedlemmeritaktmedatgamleelevergårud af skolen, og dermed naturligt også stopper i elevrådet. Elevrådets overlevelse afhænger altså af, at de nye elever bliver aktive. For det andet giver elevrådsformanden eksplicit udtryk for, at hun gerne så flere 1.g ere i elevrådet, samtidigt med, at de 1.g ere vi har interviewet nævner, at man som 1.g er, føler sig mindre velkommenielevrådet. Anasharpåmangemåderaktivtforsøgtatinvolveresigielevrådet,menstårtilbage med en følelse af ikke at blive hørt. Dette har ikke resulteret i en vrede rettet modeleverneielevrådetellermodelevrådetsarbejde.detharsnarereførttilopgivendefølelseroverforetengagementielevrådet. De(formanden og næstformanden, red.) er totalt flinke, og de styrer det virkelig godt,ogjegergladfor,atdeerder,mendeterstadiglidtsomom,atdelyttermere påderesegneelever,altsådemdekender,demdegåriklassemed,ellerharkontaktermedistedetfordenye1.g ere.deblivervedmedatsige,atviskalhaveflere1. g ere( )Nårjegsåfxharhentetflere,virkerdetsom,omdetbareerligemeget. Fordideterdem,derstyrerdet. (Anas:Interview:2010). Det er en kritik af opbygningen af elevrådet, strukturen, hvor udefrakommende harsværtvedatkommetilorde.dettekansøgesforklaretudfrabourdieuskapitalbegreb.detkræverensærligkapital,atbliveaccepteretoghørtiethvertgivent felt.dafelterreproducerersigselv,udfradenkapitaldererdendominerendeindenforfeltet. 89

90 Indenforethvertfeltfinderenakkumuleringafkapitalsted.Dennekapitalakkumulering har stor betydning for agenternes videre muligheder indenfor den sociale alkymi.indenforfeltetkongsholmerdettydeligt,hvordandeeleverdereraktive socialtpræmieresved,atderholdessærligesocialearrangementerfornetopdennegruppe.gruppenfårpådenmådestyrketderessocialekapital,ogdermedogså deressymbolskekapitaloghardermedadgangtilnyefelter,derakkumulerernye kapitaler.såledesreproduceresdesocialestrukturer. Ud fra Bourdieu kan man sige, at elevernes symbolske kapital afgør, hvordan de bliveropfattetoghørt.dafeltetelevrådeterbyggetopomkring3.g ernessociale og kulturelle kapital, bliver Anas nedprioriteret, da han går i 1. g, og derfor ikke besidderdensammekulturellekapitalsom3.g erne.desudengårhanhellerikkei en af musikklasserne, og på den måde har han heller ikke samme sociale kapital somdeandre,dernetopgåridisseklasser.genereltkangrunden,tilatdenyeeleverikkeføler,atdebliverhørt,skyldesatdeikkebesidderdensymbolskekapital, derkrævesforatkunneagereindenforelevrådetsomfelt.deternetopdennekapital, de dominerende elever besidder, og som er fundamental for, at kunne interageremedetfelt.hvadentenvisnakkersocialellerkulturelkapital,vildette spilleind. Socialogkulturelkapitaleraltsåafgørende,foratopnåadgangtilfeltetelevrådet. LigeledeshardensymbolskevoldindflydelsepåLineshabitus,dahunikketror,at hunsom1.g erharenviden,derertilstrækkeligtilatkunneudtalesigomhvordanelevrådetharindflydelsepådriftenafkongsholm.dettehængerigensammen med,atelevrådetsopbygningbeståraf3.g ernessymbolskekapitalogkanforklares med at Line, som er styret af hendes habitus, ikke føler at hendes kapital er tilstrækkeligtilatopnåadgangtilfeltetelevrådet. nuharjegjoikkegåethersålænge,menja,detharjegbestemtindtrykaf,atde fårnogletingigennem.menjegharikkeværetmedtilathøredestørrebeslutninger. (Line:interview:2010). Denne symbolske vold, omkring 1.g ernes kapital, kommer netop til udtryk i nedenstående citat, hvor Emilie, udtaler sig omkring hendes position som 1. g er: I 1.g synes jeg ikke, at jeg havde noget at byde ind med. (Emilie:interview:2010).DetteeretudtrykforEmilieshabitusogvildermed 90

91 ogsåreproduceresihendesadfærdoverfor1.g ereielevrådet.påtrodsafatelevrådet forsøger at få flere 1.g ere til at deltage i elevrådsmøderne gennem opfordringerogudtalelser,erdeigennemubevidstehandlinger,medtilatreproducere strukturer, der gør det sværere for 1.g eleverne at falde godt tilpas i elevrådet. Denne struktur ligger institutionaliseret på Kongsholm, da dette fremstår som et historiskforankretmønster. MankanligeledesanskuedetteudfraGiddensstrukturationsteori.Giddensmener atstrukturerihøjgraderomformelige.detvilsige,atdetteoretiskvilværemuligt atbrydemeddenstruktur,dererielevrådet.anasogdeeleversomikkeharden samme kapacitet, ressourcer og sociale kompetencer, som musikklasserne, har dogsværtvedatkommeindielevrådetpåligefodmedmusikklasserne. Dette kan hænge sammen med Giddens udtryk omkring bevidsthed og tryghed. Tryghedenforelevernevedligeholdesgennemhandlingsrutiner,somforudsætter den praktiske bevidsthed og er med til at skabe grundlag for strukturdannelse. Behovetfortryghedkansesmarkantiforholdtilbådemusikklasserneog1.g erne. Musikklasserneopnårtryghediogmed,atdeharetsocialtfællesskab,somgårud over de resterende klasser. På denne måde er musikelevernes handlinger drevet umotiveret af, at opnå anerkendelse, tillid og tryghed i elevrådet. Reglerne, som ifølgegiddens definitionomhandler howtogooninsociallife,erinstitutionaliseretieleverneshandlingsrutiner,somreproducererdevelkendteogstabilehandlingsmønstre,somopfylderønsketomtryghed.deresterendeelever,somikkeer endelafdetnævntesocialefællesskab,opnårderforikkedensammetryghedved deltagelse i elevrådet. Nye elever på skolen er naturligt ikke en del af de sociale relationer, der skaber tryghed ved elevrådet, og kan derfor føle sig mindre velkommenoginddragetielevrådet.detteudtrykkeranassåledes: Jegfølermigikke helttilpas,nårjegertilelevrådsmøde.detersomom,jegikkerigtigkansigenoget, fordisåerdetbareenkommentar,derkommer,ogsåerdetdét.dettrorjeg,atjeg harkunnetmærkefrastartenaf. (Anas:interview:2010). Emiliepåpeger,atelevernedermeldersigtilelevrådet,kunskalgøredet,hvisde harlystoginteresse,foratværemedielevrådet. Detkræver,atderernogleelever 91

92 med nogle gode holdninger, der synes, at der er noget, der skal laves om. (Emilie:interview:2010). Enstordelafelevrådetbestårafeleverframusikklasserne.Hvismananskuerproblemstillingenomkringmanglenpå1.g ereigennembourdieusbegreber,vilnetop opbygningen af feltet omkring musikeleverne og 3.g ernes kapital, have stor indflydelse på feltets illusio, da denne vil være bygget op omkring de dominerende elevers kapital. Dette mønster vil også afspejle sig i de resterende elever på Kongsholms habitus, og dermed på hvem der viser interesse for elevrådet. Atter engang vil en afstemning af realiteternes stand påvirke elevernes habitus, og på denledvildem,derviserinteresseforfeltetværetætforbundetmeddenkapital, felteterbyggetopomkring. Førstvardetfordi,atdetvarnoglehyggeligemennesker,dersadher.Jegsadogsåi elevrådet,dajeggikifolkeskole,ogharaltidgjortdet,sådetsynesjegvarenselvfølge,atdetvarnogetafdet,jeggerneville.såjegmeldtemigi2.g,ogdervarmange andreframinklasse,dervar4andre,deralleredesadielevrådetiforvejen,sådet syntesjegbare,varhyggeligt. (Emilie:interview:2010). DettemønsterafspejlersigogsåibaggrundenforEmiliesegetengagementielevrådet,derfraførstefærdvarpåbaggrundforathunkunneafspejlesinegenkapitalifeltetogdeeleverdersadder.Deteraltsåafgørende,atmankanafspejlesig selvifeltet,ogdermedhaveinteresseforatdeltageidet. Jegkunnegodttænkemigatdergenereltvarflere1.g ere,somkunneværemedtil atovertage. (Emilie:interview:2010).SådanudtrykkerEmiliesitønskeom,atder kommer flere 1.g ere i elevrådet. Det klargøres under interviewet med Emilie, hvordanelevrådetharbeståetafenhårdkernefra2.og3.g.emilienævner,atder gikmange3.g ereud,ogpådenmådeblevderstorudskiftningielevrådet,ogderforkomderogsåmangenyedeltagere.dognævnerhunogså,atdersamtidighar væretetstortfrafaldafdeltagere,ogderpådenmåde,ikkevilværemangetilbage ielevrådetnæsteår.dereraltsåfraelevrådetssideetoprigtigtønskeom,atinvolvereflere1.g ereielevrådet,foratsikreatderfortsateretaktivtelevrådpåskolen ifremtiden. 92

93 VedbrugafGiddens,vilmanihenholdtilovenstående,kunnegiveetbudpå,hvordandetkanvære,atelevrådetudtrykkeretønskeomflere1.g ere,mendogikke fårdetopfyldt. Detteskerdaagentenveddenpraktiskebevidsthederklaroverhvaddenneforetager sig. Emilie prøver på den måde at forklare via den praktiske kundskab og gøre1.g ernebevidsteom,atdetervigtigt,atdeviserinteresseoverforelevrådet, dadetharbetydningfordetsoverlevelse.ubevidsteremilieshandlingerdogsamtidigstyretaf,athunønsker,atopnåtillidogtryghedisamværetmedandre.dette er relevant i og med, at strukturen herved reproduceres og musikklasserne med deressocialefællesskabforbliverdominerende.såledeserdenutilsigtedekonsekvens, at de resterende elever begrænses af strukturen. De ubevidste handlinger fører derfor i dette tilfælde til dårlig kommunikation mellem 1. og 3.g erne, der sidderielevrådet. DettekommerligeledestiludtrykhosAnas,somer1.g erogrepræsentantforsin klasse,mensamtidigbliverledtvækfraelevrådet,dahanikkefølersigsomenaktivdelafelevrådet. Jegerikkesåmegettilmøderne.Determestfordi,atjegikke rigtig føler, jeg har indflydelse i elevrådet. Selvom de siger at de mangler 1.g ere (Anas:interview:2010). Vedrørende ovenstående citat kan Giddens begreb framing inddrages. Anas vælger ikke at møde op til elevrådsmøderne og positionerer sig altså ud fra de rammevilkårsomerdannetiforbindelsemedmusikklassernesdominans.anasogeleverne udenfor musikklasserne og elevrådet har således et afgrænset mulighedsområde, hvor disse er begrænset i deres handlinger. Eleverne mister ud fra begrænsningerneinteressentilelevrådetoglystentil,atdeltage Delkonklusion Efterdennedelafanalysen,tegnerdersigetgennemgåendebillede.Elevrådeter styret af en bestemt gruppeelever. Denne gruppe udgøres hovedsageligt af 2. og 3.g ere,ogdomineresafmusikeleverne.dettemedføreratmangeeleveri1.gikke opnåreninteresseforelevrådet.endvideremedførerdet,atde1.g erederdeltager i elevrådet, føler sig nedprioriteret og utrygge. Tilsammen resulterer dette i en 93

94 eksklusionaf1.g erenefraelevrådet.denneeksklusionkanforklaresudfrabourdieusbegreberomsocialkapitalogillusio. DesudenkommerBourdieusbegrebsymbolskvoldtydeligttiludtryk,idenmåde elevrådsmøderne betragtes af medlemmerne selv. Herudover benyttes Giddens teoridapraktiskbevidsthed,diskursivbevidsthedogdetubevidsteniveauklargørehvordanagentenshandlingerkommertiludtryk,oghvordandissekanføretil utilsigtedekonsekvenser. Ud fra ovenstående analyse, mener vi desuden, at man kan kritiserer Giddens struktur aktør forhold. Som vi lige har set, ønsker Emilie at der kommer flere 1.g ereielevrådet.mensamtidigt,erhunselvmedtilatreproducerer,destrukturer der holder 1.g erne ude af elevrådet. Emilie handler ud fra sin praktiske bevidsthed.mendeutilsigtedekonsekvenserafhendeshandlinger(eksklusionenaf 1.g ere) er så store, at hun direkte modarbejder sine egne motiver for handling. Altsåkanmanstillespørgsmålstegnved,hvorkyndigagenten(Emilie)idettetilfælde er. Dette paradoks kan også beskrives ud fra Giddens egen opfattelse af strukturer.giddensbeskriverstrukturernesomværendebådemulighedsskabendeogbegrænsende.denumiddelbarekonklusionvilvære,atstrukturerneermulighedsskabendeformusikeleverne,ogbegrænsendeforfx1.g ereogbiologielever. Men i dette tilfælde, er strukturen både mulighedsskabende og begrænsende for Emilie,dadestrukturerhungennemsinehandlingerselvermedtilatskabe,ligeledesbegrænserhende,dahunikkekanopnåsitmål,omatfåflere1.g eremedi elevrådet Forskellen på formel og reel repræsentation IinterviewetmedHanife,dererbiologielev,erdetgennemgående,atderihendes omgangskreds er en meget lav grad af interesse for elevrådet. Biologiklassen har ingenrepræsentantielevrådet,detteforklarerhanifemed: Fordiderikkeernogeninteressefordet. (Hanife:interview:2010). DenneindstillingtilelevrådetkankædessammenmedBourdieusobservationeraf detfranskeogjapanskedemokrati: 94

95 IvedalleatdetforJapansvedkommendeerblandtdedårligstuddannedekvinderi landdistrikternemanfinderdenhøjestevalgdeltagelse.påbaggrundafenanalyseaf ved ikke svarene i analyseinstitutternes meningsmålinger, har jeg kunnet påvise at detifrankrigderimodisærerhoskvinderne,dedårligstuddannedeogdårligststillede økonomisk og socialt, at man finder det største antal ved ikke svar og den størstepolitiskeligegyldighed.denapolitiskeindstilling,derskyldesatmanikkeeri besiddelseafderedskaberderernødvendigeforatreeltatkunnedeltageidenpolitiskediskurs,giversigdetenestedsletogretudtrykienpolitiskafholdenhed en sofavælgeradfærd mens den det andet sted ytrer sig i en slags apolitisk engagement. Man må også spørge sig selv om hvilke historiske forudsætninger det er der gør,atdeterdekonservativepartierijapander takketværemegetspecielleformerforklientelisme harkunnetdragefordelafbestemtegrupperstilbøjelighedtil uforbeholdent at uddelegere deres politiske rettigheder en tilbøjelighed der fremmes af en overbevisning om at man ikke besidder den statusmæssige og tekniske kompetence som er nødvendig for at kunne deltage i det politiske liv. (Bourdieu:1997:18). Der kan drages klare paralleller mellem Bourdieus udredning af vælgeradfærd i FrankrigogJapanogelevernepåKongsholmsadfærdoverforelevrådet.Denligegyldigeindstillingtilelevrådet,derblandtandetgørsiggældendeibiologiklassen, somikkeharenrepræsentantielevrådet,hængersammenmedatdisseeleverqua symbolskvoldharfåetindarbejdetidereshabitus,atelevrådetikkeernoget,der interessererdem. Samme mekanisme bare med andet fortegn gør sig gældende for de elever, der formelterrepræsenteredeielevrådet,menreeltikkebrugersinstemmeielevrådet. Det vil være nærliggende at det er musikeleverne, der besidder den sociale kapital,derkvalificererentilatsidde længereoppeinærhedenaf formandenog deandremedlemmerafelevrådet,dadisseeleverøgerdenformforsocialkapital, derercentralforatkunnebegåsigindenforfeltetelevrådet.emiliebekræfterogså iinterviewet,atdetermusikeleverne,dersidderoppeforenden. Emiliedistancerersigfradeelever,dersidderidenandenendeafbordet,vedat sigeatdeterdem,dersidder nede og deeleverdersættersiglangtvæk.denne 95

96 distance rummer en symbolsk vold, der i sagens natur er fuldkommen ubevidst. Deterureflekteret,atEmilieføleratdeelever,derikkesigersåmegetsiddernede ogskalsessometproduktafdensymbolskevoldsindflydelsepåemilieshabitus. Denneindflydelsevilgøresiggældendefordeelever,dersidderidenandenende. Dissevilføle,atdeerekskluderetfrafællesskabetidenandenendeafbordet.Dette underbygges i både interviewet med Anas og Line: Man kan se hvem, der har styr på det. ( ) Folk sidder på faste pladser, og så er det dem, der snakker. (Anas:interview:2010). Musikelevernesplaceringideneneendeafbordet,ogEmiliesdistancetileleverne idenandenenderummer,setgennemgiddensstrukturationsteori,endualitetaf tilsigtede og utilsigtede konsekvenser. Den tilsigtede konsekvens af handlingen hvormusikeleverneplacerersigisammeendeafbordetvedmøderneertilsigtet, foratagenterneopnårdentryghed,dererforbundetmedatoptrædeietfællesskab. Den konkrete handling er dog ureflekteret, da denne rummer utilsigtede konsekvenser,blandtandetatdeelever,dererudenforståendeforfællesskabeti deneneendeafbordet,vilbliveekskluderetfradeltagelseimødet,dadisseikke opnårdensammetryghedsommusikeleverne.samtidigliggerderogsåutilsigtede konsekvenserafdeelever,dervælgerikkeatdeltageimøderneshandlinger.disse ernemligmedvirkendeienreproduktionafnormen,hvordetkunermusikeleverne,derdeltagerpåelevrådetsmøder. Desyntes,atdetvargodtatsenoglenyemennesker.Detsagdede.Detvarmeget deresinternesnak,vikunneikkeværesærligmegetmedførstegang,mendervarjo selvfølgelig heller ikke så meget på programmet. (Line:interview:2010). På det elevrådsmødelinehardeltageti,harhunaltsåenoplevelseaf,atderermegetinternsnak,ogatdeikkekunneværesærligmegetmed.deternetopdennefølelse densymbolskevold,derliggeriopdelingenafelevrådet,derskabesfordeelever, dersidderidenandenende.dereshabitusbliverprægetienretning,afatdeikke kanbidragemednoget,ogdermedikkereeltvilkunnedeltage,menkunformeltvil væretilstede. Deterdesamme,dersigernoget,ogsåEmilieelevrådsformandenhunsigerrigtig meget.deterhende,dersigerdetmeste,ogsåerdernoglefå,derogsåkommermed 96

97 nogleting.dervarmangeførsteg ere,derbaresidderogikkerigtigsigernoget.de varikkerigtigmed. (Line:interview:2010). Herfremgårdet,atdentavserepræsentationergennemgåendefor1.g erneielevrådet.detkanforklaresmed,atdererengennemgåendefølelseafikkeatkunne bidragemednogetsometproduktafdensymbolskevoldsindflydelsepåelevernes habitus.forestillingenomikkeatkunnebidragemednoget,eraltsindlejreti1.g eleverneshabitus. Netopdenneforskelpåformelogreelrepræsentationercentral,ogledertilbagetil Bourdieusudredningafdeltagelsenidetfranskeogjapanskedemokrati. Hvismannukommermednogleidéer,ellerharnoglepointer,såserdetikkeudtil at blive til noget. ( ) De lytter, og de nikker, men i sidste ende er det nok glemt. (Anas:interview:2010). De forskellige udtryk i attituden overfor feltet elevrådet kantegnesparalleltmeddenblandedeattitudeoverfordetdemokratiskefelt.der er nogen, der får en attitude af ligegyldighed indlejret i deres habitus, da de ikke hardenkapital,felteterbyggetopomkring.forandrekommerdensammefølelse tiludtrykigennemenformeldeltagelseifeltet,derdogikkekanbetegnessomværendeenreeldeltagelse,daderertaleomenpassivdeltagelse.deterdensamme mekanisme,sombourdieuskildrersometapolitiskeengagement,hvoragenterne uddelegererderesstemmetildeagenter,derbesidderdestatusmæssigeogtekniskekompetencer,derernødvendigeforatkunnedeltageaktivtifeltet.felterhar detmed,atlukkesigomkringagenterne,derbesidderdenindenforfeltetdominerendekapital.deterdennekapital,derreproduceresindenforfeltet. Feltetsillusioertætkædetsammenmeddenkapital,dererdominerendeindenfor feltet,ognetopdetteharbetydningforhvilkeagenter,derharinteresseforatengageresigifeltet.hanifesopfattelseaf,hvilkeeleverdererielevrådethængertæt sammenmedmusikelevernessocialekapital: Detbilledejegharafdem,eratdeer megethippie,gårmegetopimusikogdemselvogderesideerogikke,hvadandre elevertænkerpåskolen. (Hanife:interview:2010). Hanifeharaltsåetbilledeaf,atdeteretfællesskabbyggetopomkringmusikelevernesinteresse,ogatdetnetoperdenne,derarbejdeshenimodigennemelevrådetsarbejde.Detergennemgående,atHanifebeskriversigselvoghendesvenners manglendeinteresseforelevrådetmed,atdetikkeernogetderinteressererdem. 97

98 ForatHanifeskulletrædeindielevrådetskulledet: væremereanderledes.at detkunneværemereforos,derharenandeninteresse.detænkerokay,detherer sjovt,mentænkerikkepå,hvadandresynesersjovt. (Hanife:interview:2010).Dette afspejler,atfeltetelevrådetsillusioprægesogreproduceresafdeelever,derudgør majoritetenafdetenkeltefelt.denneillusiovirkerpåmangemåderekskluderende fordeelever,derikkebesiddersammekapitalsomdendominerende,ogkommer tiludtrykienmanglendeinteresseforatbliveinddragetifeltet.iforholdtilelevrådets illusio er der igen et samspil mellem den sociale og kulturelle kapital. At feltetsillusioreproduceresafdeagenter,derudgørfeltet,kansesispørgeskemaundersøgelsen.deeleverdersidderielevrådet,harogsåenheltandeninteresse foratdeltageifeltet,enddederikkegør.84,2%afdeelever,dersvareratdesidderielevrådet,menerihøjellermegethøjgrad,atdeternødvendigtmedetelevrådpågymnasiet.detsammegælderkunfor43,3%afdeelever,derikkesidderi elevrådet,ogikkeharstilletop Delkonklusion Ud fra analysen af repræsentation kan vi se, at der på Kongsholm Gymnasium er væsentligforskelpådenformelleogreellerepræsentation.forskellenbestårdels i, at mange klasser ingen repræsentant har, og dels i, at flere at de elever, der er fysisktilstedeielevrådet,ikkeformåratgørederesstemmegældende,ogdermed ikkeerreeltrepræsenteret.derforkanmanogsåargumenterefor,atklassermed elever,derdeltagerielevrådet,ikkenødvendigviserstærkererepræsenteretend klasserudenrepræsentanter. Atklasserikkebliverrepræsenteret,er,hvadentenderesrepræsentantikkebliver hørt,ellerdesletingenrepræsentanthar,enkonsekvensafstrukturerneielevrådet.somforklarettidligereianalysen,erfeltetsillusioprægetafdendominerende kapitalifeltet.derforudelukkesmangefraelevrådet,fordideikkeselvfølerinteresseforatdeltage.denneopfattelseaf,atelevrådetkunerforbestemtegrupper afelever,bliverinitieretialleelevershabitus,ogfårnogleafelevernetilatuddelegerederesstemme,sometproduktaffremmedgørelseoverforfeltet. 98

99 Flereelever,derdeltagerpåmøderne,besidderikkedennødvendigesocialekapital, der er afgørende for at udøve indflydelse i feltet. Opfattelsen af, at musikelevernenaturligtharmereretenddem,bliverligeledesindlejretidereshabitussom etproduktafsymbolskvold,ogderskabessåledesenfølelseaf,atdeikkeharnogetatbidragemed. På trods af, at elevrådet er frit tilgængeligt, bliver store dele af skolen reelt ikke repræsenteret. Dette er som beskrevet endnu en konsekvens af de strukturer, vi harskildretigennemanalysen Fra produktion til elevråd PåKongsholmkanmusikklassernesdominansiforbindelsemedsocialeaktiviteter sessometbilledepåenbesiddelseafkapital,jf.bourdieu.dennebesiddelseafsocialkapitalellerressourceskaberenrelationtildensocialeproces,derakkumulererdisseressourcer. Elevrådetersomtidligerevistbyggetopomkringetsocialtfællesskab,altsåomkringenskabelseafenformforetsocialtprodukt. Deeleverderbesiddersocialkapitalharihøjeregradtendenstil,atdeltageaktivti elevrådet samt sociale aktiviteter på skolen. Musikeleverne har monopol på optrædenermm.netopiforbindelsemedoptrædenerskabesderblandtandetkapital, da disse elever bliver stillet i et bedre lys foran det resterende Kongsholm Gymnasium.Denresterendeelevgruppeernødvendigiforbindelsemeddesociale aktiviteter,daderhereretbehovforetpublikum,foratderskabeskapitaliprocessen. På samme front er der et behov for et publikum til elevrådets arbejde. ElevrådsformandenEmilieskildrerencentreringomkringaktiviteter,dersøgerat viseetelevråd,derudretternogetpåvegneafrestenafskolen. Detmandatenlilleikkesærligrepræsentativgruppeudgørafdenbredeelevgruppe,dannerrammenomenkapital.Udendennekapitalvillederikkeværegrundlag fordetsocialefællesskab,dererideteksisterendeelevråd. 99

100 De elever, der ikke besidder den kapital, der er nødvendig for at kunne deltage i detsocialefællesskabomkringelevrådet,bliverfratagetmulighedenforatkunne agerefritoverfordendemokratiskeprocespåkongsholm.disseelevervilimarx øjnehandledyriskoverfordemokratietidenforstand,atderikkeertaleomenfri demokratiskproduktivhandlen.derkansåledesværeting,derpegeriretningaf, atdisseeleveruddelegererderesdemokratiskedeltagelse,tileleverderbesidder denkapitalderkræves. PåKongsholmGymnasiumerderetbilledeaf,atdensocialekapitalsbetydningfor engagementliggersomenhistoriskindlejretstruktur.flereafinterviewpersonerneerafdenopfattelse,atdetaltidharværetmusikeleverne,derudgørdenaktive elevgruppepåskolen.pådenledkanderværetaleomeninstitutionaliseretstruktur, der på lige fod med den betydning den private ejendomsret har for engagementiproduktionen,harbetydningfordeltagelseidemokratiet. Deterendnuengangvigtigtatskelnemellemformelogreelrepræsentation.Dette hængersammenmed,atalleeleverformeltharmulighedforatdeltageielevrådet, altså produktionen af social kapital på Kongsholm. Reelt ser tingenes stand dog anderledesud.hererdetenbestemtgruppeafelever,derharadgangtilatdeltage ifællesskabet. Uddelegeringen af deltagelsen i demokratiet på Kongsholm har således ligheder meddenfremmedgørelsemarxbeskriver. 100

101 9. Diskussion IarbejdetmedprojektetharviindsamletempiriomkringelevrådetpåKongsholm. Denneinformationhardelsværetdybdegåendeiformafkvalitativeinterviews,og dels information skabt via en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 315 elever på gymnasiet. I analysen har vi ved hjælp af Bourdieus, Marx og Giddens teoriersøgtatbelysevoresobservationer,derergjortpåkongsholmgymnasium. Videreerdersystematisksammenholdtcitaterfradekvalitativeinterviews,med deteoretiskeforståelser,dererredegjortforiteorifeltet.denneanalyseersuppleretmeddeoplysninger,viharfåetfraspørgeskemaundersøgelsen,ogsammener der opnået en forståelse af, hvordan elevrådet og elevernes sociale og kulturelle baggrundhængersammenudfrahhv.bourdieuoggiddens.denforståelseerherefterafprøvetpåmarx fremmedgørelsesteori. Grundlæggende mener vi, at det ud fra casen kan udledes, at elevrådet fungerer sometløstdefineretsocialtfællesskab.dettepåtrodsafatelevrådet,bådeiforhold til skolens egne bestemmelser og ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse, er en formel demokratisk institution. Fællesskabet elevrådet ser vi primærtsomværendebyggetopomkringdetatværeengageretisocialeaktiviteter på skolen og omkring interesse for elevrådet. Denne forståelse er som nævnt i startenafanalysen,afgørendefor,hvilkekriterierdergørsiggældendeforatkunnedeltageielevrådetsarbejde.endvidereerdetogsåafgørendefor,hvadderskal tilforatopnåindflydelsepådettearbejde. Hvisvistartermedatsepåændringenafkriterierneforatkunnedeltageielevrådet, kan det først konstateres, at de formelle krav for at opnå adgang til beslutningsarenaen,altsåvalgiklasserne,erfjernet.mankunnetro,atdettebetyder,at elevrådeterfrittilgængeligtforgymnasietselever.dettemenervidogikkeertilfældet.kriterierneforatopnåadgangtilelevrådetharblotændretsigtilihøjere gradatværeprægetafsærligeinteresserogsocialerelationerpåskolen. 101

102 Foratvendetilbagetildedelkonklusionervinåedefremtiliforegåendekapitel,er det til at starte med oplagt at se på elevrådsmedlemmernes kulturelle baggrund. Herharvifundetentydeligsammenhængmellemdet,atværemedlemafelevrådetogenskulturellebaggrund.Elevrådsmedlemmernehavdegenerelthøjereuddannedeforældreendrestenafskolen.Tilgengældvardetidekvalitativeinterviews tydeligt, at kernen i elevrådet var musikklasserne. I spørgeskemaundersøgelsenkandetses,atforældrenetileleverneimusikklasserneligeledesliggervæsentligt over den gennemsnitlige uddannelsesbaggrund. På baggrund af dette, er detoplagtatrejsespørgsmålet:ermusikelevernedominerendeielevrådet,fordide harensærligkulturelbaggrund?ellerharelevrådetengenerelthøjereuddannelsesbaggrund,fordideterdomineretafmusikklasserne? Dettespørgsmålkanviikkekonkretsvarepå.Mentilgengælderdeovervejelser, mankangøresigiforlængelseherafinteressante.dissepegernemligiretningaf, atdestrukturerdereksistereromkringelevrådetreproduceresgennemdeelever, derudgørmajoritetenafelevrådet. Hvisvitagerfatinoglehåndgribeligeobservationerfraspørgeskemaundersøgelsen,kanmanomkringelevrådetsamtmusik ogsamfundsfagsklassernesefølgende: Medlemmerne af elevrådets forældre, har en højere uddannelsesmæssig baggrund,enddetertilfældetforrestenafskolen. Medlemmerne af elevrådet er hovedsageligt elever fra studieretninger med samfundsfagellermusikpåa niveau. Elevrådsmedlemmernes vaner i hjemmet skiller sig ud fra de resterende elevers,vedatdeihøjeregradsernyheder,atdeihøjeregradkommerfrahjem, hvorderbliversnakketpolitik,ogatdeihøjeregradharværetinddragetirelevantebeslutningerideresopvækst. Ud fra vores kvalitative interviews ved vi, at der i høj grad er en sammenhæng mellemdeelever,dererengageret,iskoleaktivitetersomskitursudvalget,festudvalget, musicaludvalget og de elever, der er medlemmer af elevrådet. Derudover vedvi,atelevrådetskerneerdomineretafmusikklasserne.musikklasserneharet 102

103 særligtsammenhold,blandtandetfordidefårsærbehandlingpågymnasietiform afarrangementersærligtfordem.musikklassernesdominanskanaltsåsessomet institutionaliseretforholdpåskolen,hvormusikklassernegennemderesengagementfastholderderespositionielevrådet. Disse observationer giver tilsammen et indblik i strukturerne omkring elevrådet pågymnasiet.samtidigtmenervi,atdetleveroptildeforventningervihavdeomkring, elevernes kulturelle baggrunds indflydelse på engagement i elevrådet. Ydermere har det vist sig, at elevernes sociale status på gymnasiet er grundlæggendefordeltagelseielevrådet Feltet elevrådet Reproducerende strukturer Somnævntovenfor,eksistererderaltsåenstrukturpågymnasiet,hvorelevrådet er bygget op omkring en særegen kulturel og social kapital, der udgør kernen i elevrådet.dennestrukturmenervireproducerersigselv,ogdermedbibeholdes dominansmønsteretikkealeneielevrådet,menogsåpågymnasiet,dadeltagelsei elevrådet akkumulerer symbolsk kapital, og på den måde fungerer som mulighedsskabendeforelever,derdeltageraktivtielevrådet.grundlæggendemener vi, at dette kan forklares ud fra både Bourdieu, Marx og Giddens teorier. Feltet elevrådeterdomineretafelevermedhøjsocialogkulturelkapital.derforerdet også disse kapitalformer, der reproduceres indenfor feltet, og derfor også disse kapitalformerelevernemåbesiddeforatopnåadgangtilfeltet. Deteriforlængelseafdeovervejelser,vigjordeosiindledningen,vigtigtathuske påatdererforskelpåformeltogreeltatopnåadgangtilfeltet.deformellekraver netopfjernet,ogelevernedukkeraltsåopafinteresse.tilgengældkanmansige, atdereruformellekravtilatopnåadgangtilfeltet.etsådankravkanudfrade kvalitativeinterviewsfxværetryghed.socialerelationerersåledesenforudsætning,foratfølesigtryg.tryghederetprodukt,afdetatkunneafspejlesinekapitalerielevrådetsopbygning.anaseretgodteksempelpå,hvorledesdissestrukturerinitieresiagenterneshabitus,såledesatanasikkefølerathanpasserindifel 103

104 tetelevrådet.densymbolskevoldderliggerimplicitifeltetelevrådet,ydersåledes storindflydelsepå,hvemderfølersigtrygtilathandlefritielevrådet. UdfrainterviewetmedHanifeskanviligeledesse,atderformangeeleverikkeer nogen interesse i at deltage i elevrådet. Dette kan forklares igennem Bourdieus illusio begreb.deelever,derprægerfeltetelevrådet,erdeelever,derhareninteresseforfeltet.medandreordmenermangeeleverikke,atmankanvindenoget ved at deltage, og ekskluderer dermed sig selv fra feltet. Dette er endnu engang tæt forbundet med den symbolske volds initiering i elevernes habitus. Helt konkretpåpegerhanifeiinterviewet,athunmener,atelevrådetkunbeskæftigersig med det, de selv finder interessant. De uformelle krav reproducerer således at elevrådetsstrukturer. Detsocialefællesskabmellemmusikelevernereproduceresogsåigennemdeforhold på gymnasiet, der umiddelbart ligger udenfor feltet elevrådet. Dog har den symbolskekapital,derproduceresafdeltagelseielevrådet,storindflydelsepåreproduktionenafdissestrukturer,dadennefungerersomadgangsgivendetilandre felter,ogharstorbetydningforeleverneshabitus.såledesbibeholdesdensociale ordenbådepågymnasietogielevrådet,ogdeninstitutionaliseredestrukturforbliverintakt. Påmusikturene,oggennemsærligearrangementerformusikeleverne,skabessocialebåndmellemeleverpåtværsafårgange.Giddensforstårstrukturersomreglerogressourcer,hvilketgivergodmening,nårstrukturenpåKongsholmskalforklares. Musikeleverne opnår, igennem særlige arrangementer, de ressourcer der skaltil,foratkunnedeltageifeltetelevrådet,daderessocialekapitalstyrkesgennem arrangementerne på gymnasiet. Dette styrker netop deres interesse for det socialelivpåskolen,ogskabertryghediogmed,atdekanafspejledereskapitali eleverpåtværsafårgangene.nårvibetragterkongsholmgymnasiumsometminisamfund, må musikelevernes særbehandling kunne opfattes som en institutionaliseret struktur på Kongsholm Gymnasium og dermed i elevernes sind. Denne struktureraltsådirektemedtilatreproduceredenulighed,dereridendemokratiskerepræsentation. 104

105 9.2. Formel eller reel repræsentation. Som beskrevet i indledningen mener vi ikke, man kan tale om, at der er nogen formelstrukturomkringelevrådet.dettebyggerførstogfremmestpå,atderkan væreflereendtorepræsentanterpr.klasse,atmangeklassersletikkeharnogen repræsentant,ogatmangemøderopudenathavefåetmandatfraklassen. Betyderdetteså,atmanikkekantaleomrepræsentativtdemokrati,oghvorfor,at nogleklasserikkevælgeratdeltage?hvismansomudgangspunktserbortfra,at nogleklasserharflereendtorepræsentanter,menervigodt,atmankantaleom repræsentativt demokrati, da alle klasser formelt har mulighed for at sende repræsentantertilelevrådsmøderne. Deterinteressantatdiskutere,forskellenpåformelogreelrepræsentation.Iden forbindelse kan man opstille hypotesen: Der er formel repræsentation, fordi det står den enkelte klasse frit for at sende repræsentanter til elevrådsmøderne, og allemedlemmerafelevrådetharmulighedforatsigesinmening.ensådanhypotesebyggeraltsåpå,atderielevrådetgælderprincippet,énmand énstemme.at netopdetteprincipikkekanoverførespåvirkeligheden,harværetheltcentralti projektetoggruppensforforståelser.påkongsholmerdetmuligt,atmødeoptil elevrådsmøderneoggivesinstemmetilkende.altsåerdetformeltmuligtatengageresigielevrådet.tilgengælderdet,somviharpåpegetianalysenogovenfor idiskussionen,sværtatgøresinstemmegældendeielevrådet,ogdermedopnåen reel repræsentation. Dette skyldes blandt andet, at klasser uden repræsentanter ekskluderer sig selv ved ikke at deltage, som vi var inde på tidligere. Derudover skyldesdet,somviligeledesharværetindepå,atdensymbolskevoldgør,atelever der ikke besidder den dominerende kapital, ikke føler sig velkommende og ikkebliverlyttettil.deopnårdermedhellerikkeenreelrepræsentationpåtrods afderesfysisketilstedeværelseielevrådet Kan tingene ændres? En af de væsentlige problemstillinger i forhold til elevrådet på Kongsholm og de observationervihargjortiarbejdetmeddette,ernaturligvishvorvidtstrukturerneielevrådetogpåskolenkanændresogigivetfald,hvadderskaltil.deterlige 105

106 ledes på dette punkt, at vi oplever den største forskel på Bourdieu, Marx og Giddens. I diskussionen hidtil, er vi blandt andet kommet frem til, at vi at strukturen omkring elevrådet reproduceres. Dette sker som produkt af, musikklassernes dominanssominstitutionaliseredeforholdpåskolen,ogskaberenfremmedgørelsehos deresterendeelever.detteforholdgør,atfeltetelevrådetogsåifremtidenvilvære domineretafmusikklasserne,hvisikkederændresheltgrundlæggendepåstrukturerne i elevrådet. Giddens taler, som tidlige nævnt, om at regler og ressourcer udgørstrukturerne,ogomatagentenkanpåvirkersystemerogprocesserviaderesaktivehandling.derskalaltsåskeengrundlæggendeændringidisseforhold, hvisstrukturernepåkongsholmskalændres. Hvisderskalskegrundlæggendeændringerafstrukturenpåskolen,skalderaltså ændrespåressourceforholdogmagtpositionenskalflyttes.dettekunnefxskeved atdensocialekapitalsdominansblevudfordret.ensådanudfordringkunneblandt andet komme ved en formalisering omkring valg til elevråd eller andre formelle regelmæssige ændringer.hvismusikklassernesærstatuspåskolenblevændret, såfxmusikcaféerogandretingblevgjortmereåbentellerudbredttilandredeleaf skolen,kunnemusikelevernesdominansmåskevendes,fordideresmagtiformaf storsocialkapitaludfordres. IforbindelsemedLineoghendesvenindersengagementielevrådeterdermulighedfor,atdervilskeenformelændringafelevrådetsopbygning.Dervildogikke væretaleomenforandringafelevrådetsgrundlæggendestrukturer,dalineogde andresamfundsfagseleversengagementligeledeserfunderetietsocialtfællesskab medsammetryghedsmekanismer,somgørsiggældendeformusikklassernesengagement. Ydermere ligger samfundsfagselevernes kulturelle baggrund tæt op ad den baggrund,dererdominerendeielevrådet,ogsåledesvilderblotværetaleomenreproduktionafdengrundlæggendedominansstruktur. 106

107 9.4. En verden udenfor ViergennemenanalyseafelevernesrelationtilelevrådetpåKongsholmnåettil en større forståelseshorisont af sociale relationers betydning for deltagelse i demokratiet.derkanigennemprojektetudledesnogletendenserudfraelevernepå KongsholmGymnasiumsadfærdoverforelevdemokratiet. Analysentagerudgangspunktiforholdetmellem,dengruppederdominerer,den demokratiskerepræsentationogdenresterendegruppe.pådenlederdertaleom enformforrelativtstørrelsesforholdmellemderepræsenteredeogrepræsentanterne,somderforkanoverførestilandresammenhænge.dettemenerviatkunne af to grunde. Dels er det interessante ikke Kongsholms Gymnasiums kulturelle baggrund,mendeninterneforskelmellemdedersidderielevrådet,ogdederikke gør. Dels beskæftiger vi os ikke med den overfladiske relation mellem eleverne, mensnareremedenskildringafdenreellerelationirepræsentationen. Denneovervejelsevargrundlæggendeforvoresvalgafatbeskæftigeosmed den lokalesandhed,oghængersammenmeddetflyvbjergklassificerersomdenkritiskecase,danetopdetatkunneoverførerelationenudfraeksemplet,låtilgrund for valget af undersøgelsestype. Netop denne type undersøgelse, hvor der er tale omenrelativforskelmellemtogrupper,menervi,vilkunneoverførespådefleste andre sammenhænge, der rummer en repræsentationsrelation. Det være sig ikke aleneoverfordetoverordnededanskedemokrati,menspecieltogsåiandresammenhænge,hvorderertaleomdemokratiskrepræsentation,somfxlokaludvalg, boligbestyrelser,gårdlaugmm. Denfremmedgørelsedetrummeratuddelegeresinstemmevedatladesigrepræsentereafagenter,derkanhaveandrebaggrunde,forudsætningerogbevæggrundetilengagementet,kanværeinteressantatvidereføretildemokratiskrepræsentationudenforrammenKongsholm. Den manglende interesse eller manglende mulighed for at kunne engagere sig i demokrati kommer til udtryk på forskellig vis. På Kongsholm er der klasser, der end ikke er repræsenterede i elevrådet. Således uddelegerer disse et mandat til 107

108 elever,derikkenødvendigvisvaretagersammeinteressesomdem,ogdettesker ovenikøbetpåbaggrundafforskellighedeniinteresseogmanglendeafspejling. Netopdennetendenskanbrugestilatpegepåbaggrundenfor,hvorforderervælgere, der ved fx folketingsvalg undlader at stemme, og på den måde uddelegerer deres indflydelse. Der kan være forskellige grunde til denne uddelegering men sammenholdt med den fremmedgørelse overfor demokratiet på Kongsholm, som tidligereerskildretgennembourdieuogmarx,kanderisamfundetogsåfindesen fremmedgørendeprocesoverfordemokratiet. Dendominerendekapitalsindflydelsepådeltagelsenogopbygningenafelevrådet kanidenforbindelsevisesigatværeinteressant,atoverføretilsamfundet,danetop den eksklusionsproces der underbevidst finder sted på Kongsholm også kan findestedisamfundet.dettekanskehvisdemokratieterbyggetopomkringanerkendelsenafenbestemtkapital.eksempelvisspillermiddelklassenencentralrolle imodernedemokratier.pådenledkandersomproduktafdenproces,hvormiddelklassens værdier kommer i centrum ske en eksklusion af det resterende samfund,dadevilhavesværtved,atafspejlesigidenkapitaldemokratieterbyggetop omkring.dennefremmedgørelseoverfordemokratietkanfxkommetiludtrykien sofavælgeradfærd,hvormanladermajoritetenafdetdemokratiskefeltråderover magtentilbeslutning. SomdetogsåertilfældetpåKongsholm,vildetikkeværetilstrækkeligtkunatgøre redeforagenternesøkonomiske,kulturelleellersocialeforhold.detersnarereen sammenfletningafalletreaspekter,derkanværemedtilatskabedetendegyldige billede af den demokratiske sammenhæng. Igennem spørgeskemaundersøgelsen såvelsominterviewsnåedevitilenbredereforståelseafprocessenomkringengagement og opbakning til det demokratiske fællesskab, da vi fik bekræftet vores forforståelseaf,atkulturelbaggrunderbetydningsfuldfordemokratiskdeltagelse. Ydermerepegerbådeinterviewsogspørgeskemairetningaf,atsocialstatusspillerenligesåstorrolle. SomvisådetpåKongsholmGymnasium,spillereleverneskulturellebaggrunden stor rolle for, hvorvidt eleverne engagerede sig i elevrådet eller ej. Den samme 108

109 indflydelsemenervi,atdenkulturellebaggrundvilhaveimangeandresammenhænge,hvormanståroverforvalgetomatengageresigdemokratiskisinhverdag. Dennekulturelleerbyggetopomkringvaneriopvæksten,menogsåtidligereerfaringermeddemokratiskdeltagelse.DaEmilieforklarerhvorforhunvalgteatblive aktivielevrådet,forklaredehunblandtandet,athuntidligerehavdesiddetielevrådetpåsinfolkeskole.deteroplagt,atvidereføredennetankegang,ogforudse,at de personer, der på Kongsholm har været engageret i elevrådsarbejdet, ligeledes vilhavetendenstil,atengagerersigilignendearbejdesenereilivet. Forskellenpåreelogformelrepræsentationeryderstrelevantimangerepræsentativesammenhænge.Detathaverettentilatstemmebliveroftemisforståettilat værerepræsenterendeisigselv.deterdogidensammenhænginteressantatbeskæftige sig med, hvorfor nogle grupper frasiger sig denne ret, men stadig bliver opfattet som repræsenterede, da de formelt har muligheden for at præge repræsentationen. Dette er tæt forbundet med opfattelsen af elevrådet på Kongsholm somværenderepræsenterendefordenbredeelevgruppe. PåKongsholmerdertaleomenreproduktionafstrukturerneomkringrepræsentation i elevrådet. De elever, der er engagerede i elevrådet og sociale aktiviteter, opnårherigennemenhøjeregradafanerkendelseendderesterendeelever.denne procesafspejlesialtfrasmålokaludvalgtiloverordnetdemokratiskrepræsentation. Således vil det være dem, der kan afspejle sig i de repræsentative felter, der opnåradgangtilatprægeandrefelter,dadissefremstårstærkere.pådennemåde reproduceres strukturerne omkring repræsentation. Reproduktionen af deltagelsen i demokratiet er samtidig med til at reproducere eksklusionen fra det demokratiskefelt,dadenfremmedgørendestrukturimplicitbliverreproduceret. Dette er med til at bekræfte, hvilke mønstre, der yder indflydelse på, hvilken repræsentationdereranerkendt,ogdermedreeltfindersted. Formelt har alle elever mulighed for at engagere sig i elevrådet, men reelt er det kunenbestemtelevgruppe,medenbestemtinteresse,derbliverrepræsenteretpå elevrådsmøderne. 109

110 10. Konklusion Projektets fundament har været bygget op omkring social og kulturel baggrunds indflydelse på individets deltagelse i demokratiske processer. Konkret har vi beskæftigetosmeddetteemne,vedatforsøgeatfindedenlokalesandhedpåkongsholm Gymnasium, og derved kunne udlede nogle overordnede betragtninger. Vi harselvindsamletdenempiri,derliggertilgrundforvoresanalyse,diskussionog konklusion, og mener, at vi gennem denne empiri, i stort omfang har formået at kortlæggedeinternesocialeogkulturelleforholdpåskolenogelevrådet. Tilatstartemed,menerviatkunnekonkludere,atbådekulturelbaggrund,ogsocialerelationer,spillerenafgørenderolleiforholdtildeltagelseidemokrati.Vikan se, at kulturel baggrund, uddannelse, vaner, erfaringer etc., er med til at afgøre, hvilkepersonerderdeltageridemokrati.endviderekanvise,atsocialerelationer spiller en stor rolle i samme spørgsmål. Præcis hvilken rolle er svær at svare på, menoverordnetset,kanvikonkludere,atsocialogkulturelbaggrundfavoriserer enkeltegrupperisamfundet,nårdetkommertilatdeltageidemokratiet,ogdermednaturligtogsåforfordelerandre. PåKongsholmGymnasiumderimodkanvikonkluderenogleklarekonsekvenser. Deterherfra,viharvoresoverordnedeovervejelser.Derforharkulturelbaggrund ogsocialerelationernaturligtspilletenafgørenderolleher. Vi kan først og fremmest konkludere, at det er de uformelle krav til at deltage i demokratiet,derudgørdenreelleudskilningsproces.elevrådetfungererikkesom en formel demokratisk institution, men i stedet som et løst defineret fællesskab. Det er derfor også de uformelle krav, der i virkeligheden er adgangsgivende til elevrådet,ogsamtidigtdisseadgangskrav,derreproducererstrukturerneielevrådet. Deuformelleadgangskravmenervihovedsageligtbeståraftoting.Delsinteressen for at deltage i elevrådet, dels anerkendelse af ens sociale kapital. Musikeleverne besidderogformerdenanerkendtesocialekapitalpåskolen.dennesocialekapital opnårdeførstogfremmestpågrundafinstitutionaliseredestrukturerpåskolen, der findes i form af arrangementer særligt for dem. Disse arrangementer giver 110

111 tryghedblandtmusikelevernefordidemødespåtværsafårgange,ogskabersamtidigtdesocialerelationer,somersåvigtigepåskolen. Musikelevernesdominanspåskolenharogsåmedført,atdeterderesinteressefelt, derprægerelevrådetsarbejde.dermedekskluderermangeeleversigselv,fordide fravælger at deltage, da det ikke interesserer dem. Modsat musikelevernes dominanserenstordelafskolenseleverikkerepræsenteretielevrådet.mangeklasser har slet ingen repræsentanter i elevrådet, og andre deltager men får ikke indflydelse.deeleverderforsøgeratdeltageielevrådet,møderenbarrierer,derinternaliseresidisseeleversadfærdoverfordemokratiet. Denmanglendeinteresseiatdeltageidemokratietblivertilenselvforstærkende proces,dadeinteresser,dervaretagesidemokratiet,erbyggetopomkringdeder dominererdemokratietsbaggrund.pådenneledkandetskeatderikkeblotfinder en reproduktion sted i forhold til ulighed i repræsentationen, men at der måske også finder en egentlig produktion af nye ulighedsstrukturer sted, da uligheden overforrepræsentationenbliverøgetitaktmedfremmedgørelsenoverfordemokratiet. Ydermerevildenuddelegeringafmagtderfølgerfremmedgørelsenoverfordemokratietkunneøgeulighedenisamfundet,dadetvilværededominerendegruppers interesse,derdannergrundlagetfor,hvilkemålderefterfølges. Demokratiske fællesskaber, der gennemgående bliver opfattet som inkluderende fællesskaber,hvoralleskalhavemulighedforatgivederesmeningtilkende,samt mulighed for at opnå repræsentation af interesse, kan altså reelt være et yderst ekskluderendefællesskab,byggetopomkringendominerendegruppesinteresse. Pådenledbliverrepræsentationophøjettileteksklusivtgodeforengruppe,deri nogentilfældereeltudgøretmindretal. 111

112 11. Perspektivering I forlængelse af vores færdige projekt er det naturligt, at der rejser sig en lang rækkenyeproblemstillingeroginteressefelter,somvilleværerelevanteogspændendeatoverføreogvidereudviklevoresnyeforståelseshorisonttil.dettekunne blandtandetværedele,derliggertætopafdetnuværendeprojekt,mensomviaf ressourcemæssige årsager har måttet afgrænse os fra. Dette kunne fx være, hvilkenbetydningøkonomiskbaggrundharfordeltagelseidemokratiet. Iforlængelseafprojektetvildetligeledesværeoplagtatbeskæftigesigmedudviklings oginklusionsprocesserpåkongsholm.vihariprojektgåetkritisktilelevrådetpåkongsholm,ogpåpegetogforklaretnogleafdeskævhederirepræsentationen som elevrådets strukturer indeholder, samt analyseret og diskuteret konsekvenserne af disse. Det er i forlængelse af denne problemstilling, at det vil være interessantatlaveetopfølgendeprojektpågymnasiet,hvormankunnebeskæftige sigmedaktionsforskningogempowermentprocesseriforholdtilatinddrageflere eleveridemokratietpåskolen,ogpådenmådefindemodellerforenbredereinddragelse i demokratiet som generel størrelse. I forbindelse med en sådan videreudvikling vil det være interessant at inddrage Axel Honneths anerkendelsesteori, davinetoperkommetfremtilenforbindelseimellemmanglendeanerkendelseog demokratiskdeltagelse. Vores brug af et specifikt gymnasium som case og minisamfund har givet os en indsigtideltagelse,repræsentation,reproduktion,fremmedgørelseogeksklusioni demokratiskeprocesser.deterinteressantatspørgeom,påhvilkenmådedenne erhvervedeindsigtkanbenyttesiandresammenhænge,oghvadderkanudledes om samfundet som helhed. Den indsigt, vi har opnået i projektet, kan, som vi argumentererforidiskussionen,overførestilandrelignendesammenhængeisamfundet.hvisvibetragterdetomgivendesamfund,findesderenrækkeproblemstillinger,derlignerdem,viharbeskæftigetosmedpåkongsholmgymnasium.disse problemstillinger drejer sig især om skellet mellem en dominerende gruppe, og grupper der domineres og udelukkes, samt om reproduktionen af dette skel. Her 112

113 generererdeuformellestrukturerenulighedsomformelledemokratiskerammer ikkeformåratretteoppåellerudligne. Den aktuelle debat om skellet mellem Udkantsdanmark og det urbane Danmark udgøretmegetinteressantperspektivpåproduktetaffremmedgørelse.nårmange iudkantsdanmarkføler,atvelfærdspolitikcentreresomkringbyerneogitalesættesomkringdeturbanesamfund,vilde,påsammemådesomnåreleverpåkongsholm fremmedgøres overfor produkter bygget op omkring musikklassernes baggrund,blivefremmedgjortoverforprodukterafvelfærdspolitikbyggetopomkring eturbantperspektiv.detteharfxmedført,atderaktueltdannespartier,hvisenestemærkesageratrepræsentereudkantsdanmarkfxiforbindelsemedplacering afsygehuse. Enandensamfundsproblemstilling,somderkantrækkesparallellertil,erdetvedvarende spørgsmål omkring flygtninge og indvandreres status i det danske samfund. Indvandrere og flygtninge kan ses som en gruppe, der i særlig høj grad må kæmpeforatbliveinkluderetisamfundet,ellermerepræcistforatfåadgangtilen rækkeafsamfundetsfelter,somfxdemokratiet.idennesituationkanintegration betragtessomerhvervelseafkapital.mangeudlændingeskapitalanerkendesikke ogdetteoptrædersomenbarriereforatkunnebegåsigpåligefodmeddet,der oftebetegnesetniskedanskere.dettekanværeenvæsentligkildetilenrækkeaf deproblemer,somellerstilskriveskultur,religionelleropdragelse. Detpolitiskefokuspåkravtiludlændingehardogresulteretibådeenformalisering og en skærpelse af de tidligere uformelle krav til udlændinges økonomiske, kulturelleogsocialekapital.dettekansesikraveneomforsørgerpligtiforbindelse medfamiliesammenføring,omkendskabtildanskkulturoghistorieiindfødsretsprøven,ogmeddenkommendeudlændingepakkeskravomaktivtmedborgerskab foratfåpermanentopholdstilladelse(ft.dk:2010:20 21).Idebattenomkringintegration af udlændinge italesættes nogle grupper af ressourcesvage udlændinge, somomde venderryggentildetdanskesamfund ogmanglerviljetilintegration (ft.dk:2010:8 9).Hermedlæggertoneangivendekræfterindenfordendominerendegruppe,altsåansvaretforfremmedgørelseogeksklusionoverpådefremmed 113

114 gjorteogekskluderede.påsammemådesomnårmanglenpåengagementielevrådetgørestiletindividueltansvar. Denne ansvarsforflytning kan overføres til mange andre sammenhænge hvor der erenformelopfattelseaf,atbådeinklusionogrepræsentationfindersted.realiteternes tilstand kan i mange sammenhænge, som på Kongsholm, ligge langt fra denneopfattelse. 12. Litteraturliste: Bøger Bourdieu,Pierre:Afpraktiskegrunde.København1997.HansReitzelsForlag1. udgave5.oplag.oversatafhenrikhovmark. Boolsen, Merete Watt: Spørgeskema undersøgelser fra konstruktion af spørgsmåltilanalyseafsvarene.københavn2008.hansritzelsforlag.1.udgaveog1.oplag. Bourdieu,Pierre:Strukturer,habitus,praksisser udgivetisociologisketænkereafesbenjerlang(red.)københavn2009.hansreitzelsforlag1.udgave1.oplag. OversatafPeerF.Bundgård Bourdieu,Pierre&Wacquant,Loïc:Denkritiskeettertanke grunnlagforsamfunnsanalyse. Oslo Det Norske samlaget. 1. udgave 1. oplag. Oversat af BjørnNic.Kvalsvik. Bryman,Alan:SocialResearchMethods.Oxford2008.Oxforduniversitetsforlag. 3udgave. Callewaert, Staf: Bourdieu studier bind 1. København Institut for filosofi, pædagogikogretorik.1.udgave1.oplag. Christensen,Søren;DaugaardJensen,PoulErik:Kontrolidenstille ommagtog ledelse.3.udgave,forlagetsamfundslitteratur2008. Giddens,Anthony:TheConstitutionofSociety outlineofthetheoryofstructuration.oxford1984.politypress.1.udgave Heywood,Andrew:Politics.Hampshire2007.Palgravefoundation.3.udgave Jæger, Mads. Munk, Martin.& Ploug, Niels: Ulighed og livsløb. København Socialforskningsinstituttet.1.udgave1.oplag. Moe,Sverre:Sosiologiihundredeår.Oslo1995.UniversitetsforlagetAS.2.Oplag. 114

115 Olsen, Poul Bitsch & Pedersen Kaare: Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog.roskilde2008.roskildeuniversitetsforlag udgave,2003,5 oplag. Flyvbjerg,Bent:Rationalitetogmagtbind1.Aarhus2000.Akademiskforlag.1. Udgave9.Oplag. Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo: Klassisk og moderne samfundsvidenskab.københavn2007.hansreitzelsforlag.4.udgave. Internethjemmesider: DanskeGymnasieeleversSammenslutning dgsnet.dk:2010:a.tagetden Link: dgs Elevrådet Koghe.dk:2010:A.Tagetden Link: Koghe.dk:2010:B.Tagetden Link: InstitutforMenneskerettigheder Folketinget Ft.dk:2010:A.Tagetden Link: KongsholmGymnasium Kghf.dk:2010:A.Tagetden Link: oplysninger/elevraad/ Retsinformation Retsinformationen.dk:2010:A.Tagetden Link: StatensNetbibliotek Statensnet.dk.Tagetden Link: &iarkiv=1 115

116 DenStoreDanske Gyldendalsåbneencyklopædi Denstoredanske.dk:2010:Atagetden Link: mokrati_og_konstitutionelt_monarki/repr%c3%a6sentativt_demokrati Denstoredanske.dk:2010:Btagetden Link: itik_og_organisationer/sanktion?highlight=sanktion Interviews Emili interview Bilag UdførtafSuneBlom. Emilieinterview2010 Bilag UdførtafHenrikMøssogThomas ØsterlinKoch Line interview 2010 Bilag Udført af Henrik Møss og Thomas ØsterlinKoch Anas interview 2010 Bilag Udført af Henrik Møss og Thomas ØsterlinKoch Hanifeinterview2010 Bilag UdførtafHenrikMøssogThomas ØsterlinKoch Bilag 1. Feltarbejde på Kongsholm Gymnasium Bilag 1.1. Spørgeskemaundersøgelsen - Logbog over dagen på Kongsholm gymnasium Fredag den 9. april mødtes gruppen kl på Kongsholm Gymnasium. Der var lavetetsætmedspørgeskemaertilhverklasse,medsammeantalspørgeskemaer, somdervareleveriklassen.foratværeforberedthavdeviundersøgtpåforhånd, 116

117 hvordeforskelligeklasserhavdetimehenneogpåhvilkettidspunkt.pådenmåde havdevietoverblikover,hvorviskullefindedeforskelligeklasser.dervarpåforhåndlavetaftalermedtreforskelligeklasser,omatvikunnekommeudidetførste frikvarterogdelespørgeskemaeruditoafklasserne,ogietsenerefrikvarteriden sidsteklasse.idetførstefrikvartermellem9.50og10.00delteviosop,såhvert gruppemedlemfikenklassedeskullegåudtil.detforgiksådanatvigikudtilden klassevihavdefået,ogsåaftaltevimeddenlærer,klassenhavdepådetpågældendetidspunkt,ateleverneskullesvarepåspørgeskemaetindentimenvarslut, ogsåvilleviståklarforatindsamleskemaerneigen,nårtimensluttede10.45.dette frikvarter fungerede som en lille pause mellem to timer af 45 min. hver lærer blevderforiklassenide10min,ogelevernemåttesågørehvaddehavdelysttil, mendadetteblotvaretlillefrirum,oplevedeviateleverneblotbleviklassenog slappedeaf.denklassevivarudeica.kl.09.45loddettilatelevernevarigang medatlavegruppearbejde,såledesatdefaktiskikkeholdt rigtig pause,menblot arbejdevidere.derforfikvilovtilatdelespørgeskemaerneudallerededer.deto medlemmer fra gruppen der havde været i disse klasser, gik herefter ud i de to musik klasser, der tidligere var lavet en aftale med, for at dele spørgeskemaerne ud.herholdteelevernepause,menvaralletilstedeiklassen.herblevspørgeskemaerneogsåbesvaretmeddetsamme.spørgeskemaerneblevdeltudogbesvaret. To andre var ude i to andre klasser i samme frikvarter. Disse to klasser var til idræt, men vi fik dem til at besvare spørgeskemaerne inden de begyndte idræts timen.ogsåidettetilfældefikgruppenlovtil,atbruge5 10minaftimen.Efterden førstelillepausehavde5klasserbesvaretderesspørgeskemaer,ogvihavdefået lavetaftalermed4andreklasserom,atindhentedeuddelteskemaerkl da timensluttede10.45gikviudihverafdeklasser,hvordervarlavetentidligere aftale,ogindhentededebesvaredeskemaer.herudoverhavdeviogsåtagetetsæt spørgeskemaermedtilandreklasserhvor,vipåsammemådesomfør,skullelave aftalermednyelærernyeklasser.detsidstegruppemedlemsomikkeskulleindhentebesvaredespørgeskemaergikuditonyeklasser.herblevderlavetenaftale medenklasse,hvorvifiklov,atkommekl.12.15,altsåefterspisepausen,således atvifiklovatdelespørgeskemaerneuditimen.pådenmådefikviindsamlet15 117

118 sætspørgeskemaerogialt316svar.dervartoklasserderdendagikkevarpå skolenpågrundafaflystetimer,ogvifikderforikkebesvarelserfradisseklasser Interviews - Logbog over dagen på Kongsholm Gymnasium To af projektgruppens medlemmer foretog interviewene på selve gymnasiet. Vi havdehjemmefralavetenaftalemedelevrådsformandenemilieom,atpåbegynde interviewet med hende kl Dette var det første ud af tre interviews som skulle fortages. Grunden til, at vi havde et ønske om, at interviewe fire personer, var at vi ville have en bred vifte af meninger omkring arbejdet i elevrådet, og ligeledes hvordan man som udefrakommende så på elevrådets arbejde. Disse tre bestodafensomsadielevrådet,nemligelevrådsformanden.derudovervarderen, somhavdesiddetielevrådet,ogtosomikkehavdeerfaringermedarbejdetidette. Daklokkenvar10.40mødtesvimedelevrådsformanden,ogviblevefterenkort snak med hende enige om at foretage interviewet i skolens kælder, hvor elevrådsmødernenormaltholdes.indeninterviewetspurgteviblandtandetindtil hvorvidt interviewpersonerne ønskede anonymitet, og lavede en kort briefing somintroduktiontilinterviewet.iløbetafinterviewetkomderandreeleverindi lokaletfor,atlavegruppearbejde.dettegavumiddelbartenkortforstyrrelse,men vigenoptogogfortsattehurtigt.efteromkring45min.varinterviewetmedemilie færdigt,ogvisluttedeafmedenkort debriefing foratafrundeinterviewet.anas varden3.interviewpersonoghanhavdeendviderefundetfremtilline,somogså havdeindvilgetiatbliveinterviewet.interviewetmedlinetogomkring15min,og visluttedeigenafmedkort debriefing. EfterdetteinterviewedeviAnas.Hanhavdedeltagetielevrådet,menføltesigikke hørt, og derfor havde han mistet det engagement, som han i starten havde haft. Interviewet fandt også sted i det lokale, hvor vi havde foretaget det 2. interview. Igentoginterviewet15minogvistartedeligeledesmed briefing indenprojektet startedeogafrundededetmeden debriefing. Vi havde desuden mulighed for at interviewe Hanife, som ikke havde deltaget i elevrådsarbejde.interviewetforegikietandetklasselokale,oghunhavdebedtom athaveetparveninderfrahendesklassemedunderinterviewet.dettegavvilov 118

119 til,dadervarenvisnervøsitetatsporehoshende.detteinterviewtog10min. 119

120 Bilag 2. Spørgeskema Del1.Baggrundsinformation Spørgsmål1.1 Køn Mand: Kvinde: Spørgsmål1.2 Hvorgammelerdu? Hvilkenårganggårdupå? 1.g: 2.g: 3.g: Spørgsmål1.3 Ja: Nej: Spørgsmål1.4(Sætgerneflerekrydser) Hvilken relation Jeg sidder i elevrådet. Jeg har siddet i har du til elevrådet elevrådet. på dit gymnasium? Jeg vil gerne siddeielevrådet, men blev ikke valgtind. Jeg sidder ikke i elevrådet og Har ikkestilletop. Spørgsmål1.5 Ja Nej Er der valgt en elevrådsrepræsentantidinklasse? Erdumedlemafetparti/ungdomsparti? Er en eller begge af dine forældre medlemafetparti? HolderIavisderhjemme? Spørgsmål1.6Hvilkenstudieretninggårdupå? 120

121 MatematikA+FysikB+KemiB EngelskA+TyskfortsætterA+Naturgeografi B MatematikA+FysikB+BiologiB EngelskA+SpanskbegynderA+Naturgeografi B BioteknologiA+MatematikA+FysikB Spansk begynder A + Tysk fortsætter B/eller FranskfortsætterB+NaturgeografiB BiologiA+PsykologiB+MatematikB MusikA+EngelskA+MediefagC Samfundsfag A + Engelsk A + Matematik B + udvekslingmednewyork EngelskA+SamfundsfagB+InnovationCeller ErhvervsøkonomiC EngelskA+SamfundsfagB+IdrætB Andet Del2.Uddannelseoghjemmet. Defølgendespørgsmålhandleromhvilkenuddannelsesbaggrunddineforældrehar,samtjeresvaneri hjemmet. Spørgsmål2.1 Ufaglært (ingen uddannelse efter folkeskole) Faglært/anden erhvervs uddannelse (fx murer, tømrer, frisør, elektriker) Kort videregående uddannelse 1 2 år (fx laborant, finansøkonom) Mellemlang videregående uddannelse 3 4 år (fx skolelærer,pædagog, sygeplejerske) Lang videregående uddannelse 5 6år (fx læge, advokat,farmaceut) Ved ikke Hvilken uddannelse har dinmor? Hvilken uddannelse har dinfar? Hvilken uddannelse forventer du selvattage? Spørgsmål

122 Ihvilkengrad... Meget lav grad Lavgrad Hverken i høj ellerlavgrad Højgrad Meget høj grad Vedikke... snakker dine forældre politik og samfund derhjemme?... Følger dine forældre med i dagens nyheder hjemmehosdig?(fxtvavisen, DR Update), TV2 Nyhederne,TV2News)...følgerdumedidagens nyheder? (fx TV avisen, Deadline, DR Update), TV2 Nyhederne, TV2 News) Føler du at du i din opvækst er blevet inddragetirelevantebeslutninger? Dette kan være alt fra ferie valgt, til aftensmadenmm.? Del3.Elevrådet DenæstetospørgsmålhandleromditforholdtilelevrådetpåKongsholm. Spørgsmål3.1 Ihvilkengrad... Meget lav grad Lavgrad Hverken høj eller lavgrad Højgrad Meget høj grad Vedikke... mener du, at elevrådets arbejde har relevans for din hverdagpåkongsholm?...følerdu,atdubliver repræsenteret af elevrådet?... føler du, at have indflydelse på de beslutninger, elevrådet 122

123 tager?... holder du dig opdateret med, hvad elevrådetbeslutter?... føler du at et elevråd er nødvendigt på ditgymnasium? Spørgsmål3.2Hvorenigerduifølgendeudsagn: Heltuenig Uenig Hverkenuenig ellerenig Enig HeltEning Ved ikke Elevrådet på mit gymnasiumerkun for folk der i forvejen interesseret ipolitik Jeg har forsøgt at engagere mig i elevrådets aktiviter,menfølerikke jegervelkommen Jeg ville være engageret i elevrådet på skolen hvisdervarsattid af i undervisningentilatdeltage Del4Eventuelt Herkanduskriveevt.yderligeoplysningerdusyneserrelevanteellerkommemed kommentarertilundersøgelsen: 123

124 Mangetakforhjælpen. Venlighilsen LasseRørdam,HenrikMøss,KatrineKläning,DortheNielsen,SuneBlomogThomas ØsterlinKoch 124

125 Bilag 3. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Idettebilagfremstillesderesultaterfraspørgeskemaundersøgelsen,somvibrugeriprojektrapporten.Detteindebærerenfrekvensoversigtoverallebesvarelserne,samtkrydsreferencerfordesammenhængevibrugerikapitel5.0og8.0. Bilag 3.1. Frekvensoversigt TilspørgsmåletKøn:svarer - 33,7%afdeadspurgtemand - 66%afdeadspurgtekvinde - Mens0,3%harundladtatsvare TilspørgsmåletHvorgammelerdu?svarer - 0,3%afdeadspurgte15år - 15,9%afdeadspurgte16år - 32,7%afdeadspurgte17år - 28,3%afdeadspurgte18år - 7,9%afdeadspurgte19år - 2,2%afdeadspurgte20år - Mens12,7%harundladtatsvare TilspørgsmåletHvilkenårganggårdupå?svarer - 47,3%afdeadspurgte1.g - 36,8%afdeadspurgte2.g - 15,6%afdeadspurgte3.g - Mens0,3%harundladtatsvare TilspørgsmåletErdervalgtenelevrådsrepræsentantidinklasse?svarer - 65,1%afdeadspurgteja - 34,0%afdeadspurgtenej - Mens1,0%harundladtatsvare 125

126 TilspørgsmåletHvilkenrelationhardutilelevrådet?svarer - 6,0%afdeadspurgtejegsidderielevrådet - 4,4%afdeadspurgtejegharsiddetielevrådet - 0,3%afdeadspurgtejegvilgernesiddeielevrådet,menblevikkevalgt - 88,3%afdeadspurgtejegsidderikkeielevrådetogharikkestilletop - Mens1%harundladtatsvare TilspørgsmåletErdumedlemafetparti/ungdomsparti?svarer - 5,1%afdeadspurgteJa - 94,3%afdeadspurgtenej - Mens0,3%harundladtatsvare TilspørgsmåletErenellerbeggedineforældremedafetparti?svarer - 16,8%afdeadspurgteJa - 80,3%afdeadspurgtenej - Mens2,9%harundladtatsvare TilspørgsmåletHolderIavisderhjemme?svarer - 68,6%afdeadspurgteJa - 29,8%afdeadspurgteNej - Mens1,3%harundladtatsvare TilspørgsmåletHvilkenstudieretninggårdupå?svarer - 20,6%afdeadspurgteMatematikA+FysikB+KemiB - 0,3%afdeadspurgteMatematikA+FysikB+BiologiB - 0,6%afdeadspurgteBioteknologiA+MatematikA+FysikB - 14,0%afdeadspurgteBiologiA+PsykologiB+MatematikB - 19,7%afdeadspurgteSamfundsfagA+EngelskA+MatematikB+udvekslingmedNewYork - 7,6%afdeadspurgteEngelskA+SamfundsfagB+IdrætB - 0,3%afdeadspurgteEngelskA+TyskfortsætterA+NaturgeografiB 126

127 - 5,7%afdeadspurgteEngelskA+SpanskbegynderA+NaturgeografiB - 0,6 % af de adspurgte Spansk begynder A + Tysk fortsætter B/eller Fransk fortsætterb+naturgeografib - 19%afdeadspurgteMusikA+EngelskA+MediefagC - 3,2 % af de adspurgte Engelsk A + Samfundsfag B + Innovation C eller ErhvervsøkonomiC - 7%afdeadspurgteandet - Mens1,3%harundladtatsvare TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinmor?svarer - 24,1%afdeadspurgteufaglært - 9,5%afdeadspurgtefaglært/andenerhvervsuddannelse - 12,7%afdeadspurgtekortvideregåendeuddannelse - 37,1%afdeadspurgtemellemlangvideregåendeuddannelse - 8,3%afdeadspurgtelangvideregåendeuddannelse - 7,3%afdeadspurgtevedikke - Mens1%harundladtatsvare TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinfar?svarer - 23,2%afdeadspurgteufaglært - 20,6%afdeadspurgtefaglært/andenerhvervsuddannelse - 7,0%afdeadspurgtekortvideregåendeuddannelse - 20,0%afdeadspurgtemellemlangvideregåendeuddannelse - 19,7%afdeadspurgtelangvideregåendeuddannelse - 7,6%afdeadspurgtevedikke - Mens1,9%harundladtatsvare TilspørgsmåletHvilkenuddannelseforventerduselvattage?svarer - 0,3%afdeadspurgteufaglært - 1,6%afdeadspurgtefaglært/andenerhvervsuddannelse - 2,9%afdeadspurgtekortvideregåendeuddannelse - 25,7%afdeadspurgtemellemlangvideregåendeuddannelse 127

128 - 43,8%afdeadspurgtelangvideregåendeuddannelse - 20,6%afdeadspurgtevedikke - Mens5,1%harundladtatsvare TilSpørgsmåletIhvilkengradsnakkerdineforældrepolitikogsamfundderhjemme? svarer - 6,0%afdeadspurgteimegetlavgrad - 14,0%afdeadspurgteilavgrad - 37,1%afdeadspurgtehverkenihøjellerlavgrad - 29,5%afdeadspurgteihøjgrad - 11,1%afdeadspurgteimegethøjgrad - 1,35afdeadspurgtevedikke - Mens1%harundladtatsvare Til Spørgsmålet I hvilken grad følger dine forældre med i dagens nyheder hjemme hosdig?svarer - 1,3afdeadspurgteimegetlavgrad - 2,5afdeadspurgteilavgrad - 12,7%afdeadspurgtehverkenihøjellerlavgrad - 36,8%afdeadspurgteihøjgrad - 45,4%afdeadspurgteimegethøjgrad - 1,0%afdeadspurgtevedikke - Mens0,3%harundladtatsvare TilSpørgsmåletIhvilkengradfølgerdumedidagensnyheder?svarer - 3,8%afdeadspurgteimegetlavgrad - 13,0%afdeadspurgteilavgrad - 34,6%afdeadspurgtehverkenihøjellerlavgrad - 34,3%afdeadspurgteihøjgrad - 12,4%afdeadspurgteimegethøjgrad - 0,6%afdeadspurgtevedikke - Mens1,3%harundladtatsvare 128

129 TilspørgsmåletIhvilkengradfølerduatduidinopvæksterblevetinddragetirelevantebeslutninger?svarer - 1,9%afdeadspurgteimegetlavgrad - 3,8%afdeadspurgteilavgrad - 21,6%afdeadspurgtehverkenihøjellerlavgrad - 30,5%afdeadspurgteihøjgrad - 37,1%afdeadspurgteimegethøjgrad - 4,4%afdeadspurgtevedikke - Mens0,6%harundladtatsvare TilspørgsmåletIhvilkengradmenerdu,atelevrådetsarbejdeharrelevansfordin hverdagpåkongsholm?svarer - 13,7%afdeadspurgteimegetlavgrad - 22,5%afdeadspurgteilavgrad - 34,3%afdeadspurgtehverkenihøjellerlavgrad - 13%afdeadspurgteihøjgrad - 4,1%afdeadspurgteimegethøjgrad - 10,8%afdeadspurgtevedikke - Mens1,6%harundladtatsvare Til spørgsmålet I hvilken grad føler du, at du bliver repræsenteret af elevrådet? svarer - 23,2%afdeadspurgteimegetlavgrad - 23,2%afdeadspurgteilavgrad - 25,1%afdeadspurgtehverkenihøjellerlavgrad - 8,3%afdeadspurgteihøjgrad - 2,9%afdeadspurgteimegethøjgrad - 16,5%afdeadspurgtevedikke - Mens1%harundladtatsvare TilspørgsmåletIhvilkengradfølerdu,athaveindflydelsepådebeslutninger,elevrådettager?svarer 129

130 - 36,2%afdeadspurgteimegetlavgrad - 27,6%afdeadspurgteilavgrad - 16,5%afdeadspurgtehverkenihøjellerlavgrad - 4,8%afdeadspurgteihøjgrad - 1,9%afdeadspurgteimegethøjgrad - 11,1%afdeadspurgtevedikke - Mens1,9%harundladtatsvare TilspørgsmåletIhvilkengradholderdudigopdateretmed,hvadelevrådetbeslutter?svarer - 37,5%afdeadspurgteimegetlavgrad - 27,3%afdeadspurgteilavgrad - 20,6%afdeadspurgtehverkenihøjellerlavgrad - 6%afdeadspurgteihøjgrad - 3,2%afdeadspurgteimegethøjgrad - 4,4%afdeadspurgtevedikke - Mens1%harundladtatsvare TilspørgsmåletIhvilkengradfølerduatetelevrådernødvendigtpåditgymnasium?svarer - 5,1%afdeadspurgteimegetlavgrad - 28,3%afdeadspurgteilavgrad - 31,4%afdeadspurgtehverkenihøjellerlavgrad - 14,3%afdeadspurgteihøjgrad - 12,7%afdeadspurgteimegethøjgrad - 98,1%afdeadspurgtevedikke - Mens1,9%harundladtatsvare TilspørgsmåletElevrådetpåmitgymnasiumerkunforfolkderiforvejeninteresseretipolitik:svarer - 16,8%afdeadspurgteheltuenig - 37,1%afdeadspurgteuenig 130

131 - 25,7%afdeadspurgtehverkenuenigellerenig - 9,2%afdeadspurgteenig - 1,9%afdeadspurgteheltenig - 7,6afdeadspurgtevedikke - Mens1,6%harundladtatsvare TilspørgsmåletJegharforsøgtatengageremigielevrådetsaktiviter,menfølerikke jegervelkommen:svarer - 47,3%%afdeadspurgteheltuenig - 30,8%afdeadspurgteuenig - 9,8%afdeadspurgtehverkenuenigellerenig - 1,9%afdeadspurgteenig - 1,6%afdeadspurgteheltenig - 7,6afdeadspurgtevedikke - Mens1%harundladtatsvare TilspørgsmåletJegvilleværeengageretielevrådetpåskolenhvisdervarsattidafi undervisningentilatdeltage:svarer - 14,9%%afdeadspurgteheltuenig - 18,4%afdeadspurgteuenig - 22,2%afdeadspurgtehverkenuenigellerenig - 19%afdeadspurgteenig - 11,4%afdeadspurgteheltenig - 11,1afdeadspurgtevedikke - Mens2,9%harundladtatsvare Bilag 3.2. Forældres uddannelse og relationen til elevrådet. De der svarede at de sidder i elevrådet, svarer således på spørgsmålet om forældresuddannelse: TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinmor?svarer 131

132 - 5,3%ufaglært - 15,8%faglært/andenerhvervsuddannelse - 5,3%kortvideregåendeuddannelse - 42,1%mellemlangvideregåendeuddannelse - 21,1%langvideregåendeuddannelse - 10,5%vedikke TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinfar?svarer - 5,3%ufaglært - 26,3%faglært/andenerhvervsuddannelse - 0,0%kortvideregåendeuddannelse - 26,3%mellemlangvideregåendeuddannelse - 36,8%langvideregåendeuddannelse - 5,3%vedikke Dedersvaredeatdeharsiddetielevrådet,svarersåledespåspørgsmåletomforældresuddannelse: TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinmor?svarer - 7,1%ufaglært - 21,%faglært/andenerhvervsuddannelse - 7,1%kortvideregåendeuddannelse - 42,9%mellemlangvideregåendeuddannelse - 21,1%langvideregåendeuddannelse - 10,5%vedikke TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinfar?svarer - 7,1%ufaglært - 7,1%faglært/andenerhvervsuddannelse - 7,1%kortvideregåendeuddannelse - 28,6%mellemlangvideregåendeuddannelse - 28,6%langvideregåendeuddannelse - 21,4%vedikke 132

133 DedersvaredeatDeikkesidderielevrådetogikkeharstilletop,svarersåledespå spørgsmåletomforældresuddannelse: TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinmor?svarer - 26,9%ufaglært - 8,4%faglært/andenerhvervsuddannelse - 13,8%kortvideregåendeuddannelse - 36,4%mellemlangvideregåendeuddannelse - 7,6%langvideregåendeuddannelse - 6,9%vedikke TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinfar?svarer - 26,1%ufaglært - 21,3%faglært/andenerhvervsuddannelse - 7,7%kortvideregåendeuddannelse - 19,1%mellemlangvideregåendeuddannelse - 18,8%langvideregåendeuddannelse - 7,0%vedikke Bilag 3.3. Relation til elevrådet og politiske partier. Dedersvaredeatdesidderielevrådet,svarersåledestilspørgsmåleneompolitiskepartier: TilspørgsmåletErdumedlemafetparti/ungdomsparti?svarer - 5,3%Ja - 94,7%nej TilspørgsmåletErenellerbeggedineforældremedafetparti?svarer - 21,1%Ja - 78,9%nej 133

134 De der svarede at de har siddet i elevrådet, svarede således til spørgsmålene om politiskepartier: TilspørgsmåletErdumedlemafetparti/ungdomsparti?svarer - 7,1%Ja - 92,9%nej TilspørgsmåletErenellerbeggedineforældremedafetparti?svarer - 53,8%Ja - 46,2%nej Dedersvaredeatdeikkesidderielevrådetogikkeharstilletop,svaredesåledes tilspørgsmåleneompolitiskepartier: TilspørgsmåletErdumedlemafetparti/ungdomsparti?svarer - 5,1%Ja %nej TilspørgsmåletErenellerbeggedineforældremedafetparti?svarer - 14,8%Ja - 85,2%nej Bilag 3.4. Relationen til elevrådet og vaner i hjemmet Dedersvaredeatdesidderielevrådet,svarersåledespåspørgsmåletomvaneri hjemme: TilSpørgsmåletIhvilkengradsnakkerdineforældrepolitikogsamfundderhjemme? svarer - 5,3%imegetlavgrad - 5,3%ilavgrad - 26,3%hverkenihøjellerlavgrad - 31,6%ihøjgrad 134

135 - 31,6%imegethøjgrad - 0,0vedikke Til Spørgsmålet I hvilken grad følger dine forældre med i dagens nyheder hjemme hosdig?svarer - 0,0%imegetlavgrad - 0,0%ilavgrad - 10,5%hverkenihøjellerlavgrad - 31,6%ihøjgrad - 57,9%imegethøjgrad - 0,0%vedikke TilSpørgsmåletIhvilkengradfølgerdumedidagensnyheder?svarer - 0,0%imegetlavgrad - 10,5%ilavgrad - 31,6%hverkenihøjellerlavgrad - 42,1%ihøjgrad - 15,8%imegethøjgrad - 0,0%vedikke TilspørgsmåletIhvilkengradfølerduatduidinopvæksterblevetinddragetirelevantebeslutninger?svarer - 0,0%imegetlavgrad - 0,0%ilavgrad - 15,8%hverkenihøjellerlavgrad - 31,6%ihøjgrad - 52,6%imegethøjgrad - 0,0%vedikke Dedersvaredeatdeharsiddetielevrådet,svarersåledespåspørgsmåletomvanerihjemmet: 135

136 TilSpørgsmåletIhvilkengradsnakkerdineforældrepolitikogsamfundderhjemme? svarer - 0,0%imegetlavgrad - 7,1%ilavgrad - 26,3%hverkenihøjellerlavgrad - 31,6%ihøjgrad - 31,6%imegethøjgrad - 0,0%vedikke Til Spørgsmålet I hvilken grad følger dine forældre med i dagens nyheder hjemme hosdig?svarer - 0,0%imegetlavgrad - 0,0%ilavgrad - 0,0%hverkenihøjellerlavgrad - 42,9%ihøjgrad - 57,1%imegethøjgrad - 0,0%vedikke TilSpørgsmåletIhvilkengradfølgerdumedidagensnyheder?svarer - 0,0%imegetlavgrad - 0,0%ilavgrad - 14,3%hverkenihøjellerlavgrad - 57,1%ihøjgrad - 28,6%imegethøjgrad - 0,0%vedikke TilspørgsmåletIhvilkengradfølerduatduidinopvæksterblevetinddragetirelevantebeslutninger?svarer - 0,0%imegetlavgrad - 7,1%ilavgrad - 7,1%hverkenihøjellerlavgrad - 42,9%ihøjgrad 136

137 - 42,9%imegethøjgrad - 0%vedikke DedersvaredeatDeikkesidderielevrådetogikkeharstilletop,svarersåledespå spørgsmåletomvanerihjemmet: TilSpørgsmåletIhvilkengradsnakkerdineforældrepolitikogsamfundderhjemme? svarer - 6,5%imegetlavgrad - 15,3%ilavgrad - 38,5%hverkenihøjellerlavgrad - 28,7%ihøjgrad - 9,5%imegethøjgrad - 1,5%vedikke Til Spørgsmålet I hvilken grad følger dine forældre med i dagens nyheder hjemme hosdig?svarer - 1,4%imegetlavgrad - 2,9%ilavgrad - 13,7%hverkenihøjellerlavgrad - 36,8%ihøjgrad - 44,0%imegethøjgrad - 1,1%vedikke TilSpørgsmåletIhvilkengradfølgerdumedidagensnyheder?svarer - 4,4%imegetlavgrad - 14,2%ilavgrad - 36,4%hverkenihøjellerlavgrad - 33,1%ihøjgrad - 11,3%imegethøjgrad - 0,7%vedikke 137

138 - 2,2%imegetlavgrad - 4,0%ilavgrad - 23,2%hverkenihøjellerlavgrad - 30,1%ihøjgrad - 35,9%imegethøjgrad - 4,7%vedikke Bilag 3.5. Relationen mellem studieretning og vaner i hjemmet DedersvaredeatdeharstudieretningenMatematikA+FysikB+KemiB,svarer såledespåspørgsmåleneomkringopfattelsenafelevrådet: Tilspørgsmåletihvilkengradmenerdu,atelevrådetsarbejdeharrelevansfordin hverdagpåkongsholm?svarer - 17,2%imegetlavgrad - 26,6%ilavgrad - 21,9%hverkenihøjellerlavgrad - 7,8%ihøjgrad - 3,1%imegethøjgrad - 23,4%vedikke Til spørgsmålet i hvilken grad føler du, at du bliver repræsenteret af elevrådet? svarer - 29,7%imegetlavgrad - 15,6%ilavgrad - 21,9%hverkenihøjellerlavgrad - 4,7%ihøjgrad - 3,1%imegethøjgrad - 25,0%vedikke TilspørgsmåletIhvilkengradfølerduatduidinopvæksterblevetinddragetiirelevantebeslutninger?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradfølerdu,athaveindflydelsepådebeslutningerelevrådettager?svarer 138

139 - 38,1%imegetlavgrad - 22,2%ilavgrad - 15,9%hverkenihøjellerlavgrad - 4,8%ihøjgrad - 1,6%imegethøjgrad - 17,5%vedikke - 54,7%imegetlavgrad - 17,2%ilavgrad - 12,5%hverkenihøjellerlavgrad - 6,3%ihøjgrad - 1,6%imegethøjgrad - 7,8%vedikke Tilspørgsmåletihvilkengradholderdudigopdateretmed,hvadelevrådetbeslutter?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradfølerduatetelevrådernødvendigtpåditgymnasium?svarer - 12,5%imegetlavgrad - 7,8%ilavgrad - 21,9%hverkenihøjellerlavgrad - 28,1%ihøjgrad - 7,8%imegethøjgrad - 21,9%vedikke DedersvaredeatdeharstudieretningenBiologiA+PsykologiB+MatematikB, svarersåledespåspørgsmåleneomkringopfattelsenafelevrådet: Tilspørgsmåletihvilkengradmenerdu,atelevrådetsarbejdeharrelevansfordin hverdagpåkongsholm?svarer - 11,4%imegetlavgrad - 22,7%ilavgrad - 50,0%hverkenihøjellerlavgrad - 11,3%ihøjgrad 139

140 - 0,0%imegethøjgrad - 4,3%vedikke Til spørgsmålet i hvilken grad føler du, at du bliver repræsenteret af elevrådet? svarer - 34,1%imegetlavgrad - 13,6%ilavgrad - 25,0%hverkenihøjellerlavgrad - 4,5%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 11,3%vedikke - 43,2%imegetlavgrad - 25,0%ilavgrad - 6,8%hverkenihøjellerlavgrad - 6,8%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 18,2%vedikke - 40,9%imegetlavgrad - 34,1%ilavgrad - 9,1%hverkenihøjellerlavgrad - 6,8%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 9,1%vedikke Tilspørgsmåletihvilkengradfølerdu,athaveindflydelsepådebeslutningerelevrådettager?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradholderdudigopdateretmed,hvadelevrådetbeslutter?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradfølerduatetelevrådernødvendigtpåditgymnasium?svarer - 6,8%imegetlavgrad - 18,2%ilavgrad - 15,9%hverkenihøjellerlavgrad 140

141 - 27,3%ihøjgrad - 13,6%imegethøjgrad - 18,2%vedikke DedersvaredeatdeharstudieretningenSamfundsfagA+EngelskA+Matematik B,svarersåledespåspørgsmåleneomkringopfattelsenafelevrådet: Tilspørgsmåletihvilkengradmenerdu,atelevrådetsarbejdeharrelevansfordin hverdagpåkongsholm?svarer - 11,3%imegetlavgrad - 22,6%ilavgrad - 50,0%hverkenihøjellerlavgrad - 11,3%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 4,8%vedikke Til spørgsmålet i hvilken grad føler du, at du bliver repræsenteret af elevrådet? svarer - 17,78%imegetlavgrad - 29,0%ilavgrad - 30,6%hverkenihøjellerlavgrad - 11,3%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 11,3%vedikke - 23,0%imegetlavgrad - 45,9%ilavgrad - 24,6%hverkenihøjellerlavgrad - 1,6%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 4,9%vedikke Tilspørgsmåletihvilkengradfølerdu,athaveindflydelsepådebeslutningerelevrådettager?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradholderdudigopdateretmed,hvadelevrådetbeslutter?svarer 141

142 - 29,0%imegetlavgrad - 33,9%ilavgrad - 25,8%hverkenihøjellerlavgrad - 4,8%ihøjgrad - 4,8%imegethøjgrad - 1,6%vedikke Tilspørgsmåletihvilkengradfølerduatetelevrådernødvendigtpåditgymnasium?svarer - 8,1%imegetlavgrad - 0,0%ilavgrad - 25,8%hverkenihøjellerlavgrad - 38,7%ihøjgrad - 17,7%imegethøjgrad - 9,7%vedikke De der svarede at de har studieretningen Engelsk A + Samfundsfag B + Idræt B, svarersåledespåspørgsmåleneomkringopfattelsenafelevrådet: Tilspørgsmåletihvilkengradmenerdu,atelevrådetsarbejdeharrelevansfordin hverdagpåkongsholm?svarer - 4,5%imegetlavgrad - 27,3%ilavgrad - 31,8%hverkenihøjellerlavgrad - 13,6%ihøjgrad - 13,6%imegethøjgrad - 9,1%vedikke Til spørgsmålet i hvilken grad føler du, at du bliver repræsenteret af elevrådet? svarer - 8,3%imegetlavgrad - 20,8%ilavgrad - 45,8%hverkenihøjellerlavgrad - 12,5%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad 142

143 - 12,5%vedikke - 30,4%imegetlavgrad - 34,8%ilavgrad - 30,4%hverkenihøjellerlavgrad - 0,0%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 4,3%vedikke - 33,3%imegetlavgrad - 16,7%ilavgrad - 41,7%hverkenihøjellerlavgrad - 8,3%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 0,0%vedikke - 4,5%imegetlavgrad - 0,0%ilavgrad - 36,4%hverkenihøjellerlavgrad - 27,3%ihøjgrad - 27,3%imegethøjgrad - 4,5%vedikke Tilspørgsmåletihvilkengradfølerdu,athaveindflydelsepådebeslutningerelevrådettager?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradholderdudigopdateretmed,hvadelevrådetbeslutter?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradfølerduatetelevrådernødvendigtpåditgymnasium?svarer DedersvaredeatdeharstudieretningenEngelskA+SpanskbegynderA+NaturgeografiB,svarersåledespåspørgsmåleneomkringopfattelsenafelevrådet Tilspørgsmåletihvilkengradmenerdu,atelevrådetsarbejdeharrelevansfordin hverdagpåkongsholm?svarer - 22,2%imegetlavgrad - 38,9%ilavgrad 143

144 - 22,2%hverkenihøjellerlavgrad - 16,7%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 0,0%vedikke Til spørgsmålet i hvilken grad føler du, at du bliver repræsenteret af elevrådet? svarer - 33,3%imegetlavgrad - 33,3%ilavgrad - 16,7%hverkenihøjellerlavgrad - 5,6%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 11,1%vedikke - 44,4%imegetlavgrad - 16,7%ilavgrad - 22,2%hverkenihøjellerlavgrad - 5,6%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 11,1%vedikke - 38,9%imegetlavgrad - 33,3%ilavgrad - 16,7%hverkenihøjellerlavgrad - 11,1%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 0,0%vedikke Tilspørgsmåletihvilkengradfølerdu,athaveindflydelsepådebeslutningerelevrådettager?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradholderdudigopdateretmed,hvadelevrådetbeslutter?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradfølerduatetelevrådernødvendigtpåditgymnasium?svarer 144

145 - 5,6%imegetlavgrad - 5,6%ilavgrad - 33,3%hverkenihøjellerlavgrad - 38,9%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 16,7%vedikke DedersvaredeatdeharstudieretningenMusikA+EngelskA+MediefagC,svarer såledespåspørgsmåleneomkringopfattelsenafelevrådet Tilspørgsmåletihvilkengradmenerdu,atelevrådetsarbejdeharrelevansfordin hverdagpåkongsholm?svarer - 6,8%imegetlavgrad - 18,6%ilavgrad - 40,7%hverkenihøjellerlavgrad - 15,3%ihøjgrad - 10,2%imegethøjgrad - 8,5%vedikke Til spørgsmålet i hvilken grad føler du, at du bliver repræsenteret af elevrådet? svarer - 13,6%imegetlavgrad - 25,4%ilavgrad - 23,7%hverkenihøjellerlavgrad - 15,3%ihøjgrad - 10,2%imegethøjgrad - 11,9%vedikke Tilspørgsmåletihvilkengradfølerdu,athaveindflydelsepådebeslutningerelevrådettager?svarer - 35,6%imegetlavgrad - 22,0%ilavgrad - 15,3%hverkenihøjellerlavgrad - 11,9%ihøjgrad - 6,8%imegethøjgrad - 8,5%vedikke 145

146 - 25,4%imegetlavgrad - 27,1%ilavgrad - 30,5%hverkenihøjellerlavgrad - 5,1%ihøjgrad - 8,5%imegethøjgrad - 3,4%vedikke Tilspørgsmåletihvilkengradholderdudigopdateretmed,hvadelevrådetbeslutter?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradfølerduatetelevrådernødvendigtpåditgymnasium?svarer - 3,4%imegetlavgrad - 1,7%ilavgrad - 31,0%hverkenihøjellerlavgrad - 37,9%ihøjgrad - 22,4%imegethøjgrad - 3,4%vedikke DedersvaredeatdeharstudieretningenEngelskA+SamfundsfagB+Innovation CellerErhvervsøkonomiC,svarersåledespåspørgsmåleneomkringopfattelsenaf elevrådet Tilspørgsmåletihvilkengradmenerdu,atelevrådetsarbejdeharrelevansfordin hverdagpåkongsholm?svarer - 44,4%imegetlavgrad - 11,1%ilavgrad - 22,2%hverkenihøjellerlavgrad - 11,1%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 11,1%vedikke Til spørgsmålet i hvilken grad føler du, at du bliver repræsenteret af elevrådet? svarer - 44,4%imegetlavgrad - 22,2%ilavgrad 146

147 - 22,2%hverkenihøjellerlavgrad - 0,0%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 11,1%vedikke - 55,6%imegetlavgrad - 11,1%ilavgrad - 22,2%hverkenihøjellerlavgrad - 0,0%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 11,1%vedikke - 66,7%imegetlavgrad - 11,1%ilavgrad - 22,2%hverkenihøjellerlavgrad - 0,0%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 0,0%vedikke Tilspørgsmåletihvilkengradfølerdu,athaveindflydelsepådebeslutningerelevrådettager?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradholderdudigopdateretmed,hvadelevrådetbeslutter?svarer Tilspørgsmåletihvilkengradfølerduatetelevrådernødvendigtpåditgymnasium?svarer - 0,0%imegetlavgrad - 0,0%ilavgrad - 55,6%hverkenihøjellerlavgrad - 22,2%ihøjgrad - 0,0%imegethøjgrad - 22,2%vedikke Bilag 3.6. forholdet mellem elevrådet og studieretninger Dedersvaredeatdesidderielevrådetfordelersigsåledespåstudieretninger: 147

148 15,8%MatematikA+FysikB+KemiB 0,0%BiologiA+PsykologiB+MatematikB 26,3%SamfundsfagA+EngelskA+MatematikB 15,8%EngelskA+SamfundsfagB+IdrætB 5,3%EngelskA+SpanskbegynderA+NaturgeografiB 26,3MusikA+EngelskA+MediefagC 0,0%EngelskA+SamfundsfagB+InnovationCellerErhvervsøkonomiC 10,5%Anden Bilag3.7Relationenmellemstudieretningogforældresuddannelse De der svarede at de havde Matematik A + Fysik B + Kemi B som studieretning, svaredesåledestilspørgsmåletomderesforældresuddannelse: TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinmor?svarer - 45,3%ufaglært - 6,3%faglært/andenerhvervsuddannelse - 9,4%kortvideregåendeuddannelse - 26,6%mellemlangvideregåendeuddannelse - 6,3%langvideregåendeuddannelse - 6,3%vedikke TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinfar?svarer - 37,5%ufaglært - 21,9%faglært/andenerhvervsuddannelse - 1,6%kortvideregåendeuddannelse - 17,2%mellemlangvideregåendeuddannelse - 15,6%langvideregåendeuddannelse - 6,3vedikke DedersvaredeatdehavdeBiologiA+PsykologiB+MatematikBsomstudieretning,svaredesåledestilspørgsmåletomderesforældresuddannelse: TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinmor?svarer - 40,9%ufaglært - 6,8%faglært/andenerhvervsuddannelse 148

149 - 13,6%kortvideregåendeuddannelse - 25,0%mellemlangvideregåendeuddannelse - 6,8%langvideregåendeuddannelse - 6,8%vedikke TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinfar?svarer - 38,1%ufaglært - 26,2%faglært/andenerhvervsuddannelse - 4,8%kortvideregåendeuddannelse - 11,9%mellemlangvideregåendeuddannelse - 14,3%langvideregåendeuddannelse - 4,8%vedikke DedersvaredeatdehavdeSamfundsfagA+EngelskA+MatematikBsomstudieretning,svaredesåledestilspørgsmåletomderesforældresuddannelse: TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinmor?svarer - 11,5%ufaglært - 14,8%faglært/andenerhvervsuddannelse - 13,1%kortvideregåendeuddannelse - 41,0%mellemlangvideregåendeuddannelse - 16,4%langvideregåendeuddannelse - 3,3%vedikke TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinfar?svarer - 18,0%ufaglært - 18,0%faglært/andenerhvervsuddannelse - 8,2%kortvideregåendeuddannelse - 29,5%mellemlangvideregåendeuddannelse - 23,0%langvideregåendeuddannelse - 3,3%vedikke De der svarede at de havde Engelsk A + Samfundsfag B + Idræt B som studieretning,svaredesåledestilspørgsmåletomderesforældresuddannelse: 149

150 TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinmor?svarer - 8,3%ufaglært - 8,3%faglært/andenerhvervsuddannelse - 29,2%kortvideregåendeuddannelse - 45,8%mellemlangvideregåendeuddannelse - 4,2%langvideregåendeuddannelse - 4,2%vedikke TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinfar?svarer - 12,5%ufaglært - 16,7%faglært/andenerhvervsuddannelse - 16,7%kortvideregåendeuddannelse - 29,5%mellemlangvideregåendeuddannelse - 20,8%langvideregåendeuddannelse - 4,2%vedikke DedersvaredeatdehavdeEngelskA+SpanskbegynderA+NaturgeografiB somstudieretning,svaredesåledestilspørgsmåletomderesforældresuddannelse: TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinmor?svarer - 16,7%ufaglært - 5,6%faglært/andenerhvervsuddannelse - 11,1%kortvideregåendeuddannelse - 44,4%mellemlangvideregåendeuddannelse - 5,6%langvideregåendeuddannelse - 16,7%vedikke TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinfar?svarer - 11,1%ufaglært - 27,8%faglært/andenerhvervsuddannelse - 5,6%kortvideregåendeuddannelse 150

151 - 16,7%mellemlangvideregåendeuddannelse - 27,8%langvideregåendeuddannelse - 11,1%vedikke DedersvaredeatdehavdeMusikA+EngelskA+MediefagC somstudieretning,svaredesåledestilspørgsmåletomderesforældresuddannelse: TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinmor?svarer - 1,7%ufaglært - 11,7%faglært/andenerhvervsuddannelse - 11,7%kortvideregåendeuddannelse - 50,0%mellemlangvideregåendeuddannelse - 11,7%langvideregåendeuddannelse - 13,3%vedikke TilspørgsmåletHvilkenuddannelsehardinfar?svarer - 0,0%ufaglært - 22,0%faglært/andenerhvervsuddannelse - 13,6%kortvideregåendeuddannelse - 20,3%mellemlangvideregåendeuddannelse - 25,4%langvideregåendeuddannelse - 18,6%vedikke 151

152 Bilag 4. Spørgeguide Spørgeguide EmilieBlachHededal 1.Hvorforsidderduielevrådet? Følerduatdetatsiddeielevrådetgiverdignoget? Følerduatdubidragermednogettilelevrådet? 2.Blevduvalttilatværeelevrådsrepræsentantellerhvordanforegikdinindmelding? 3.Hvilketankergørdudigomelevrådetsarbejde? 5. Føler du at der er en gennemgående opbakning omkring de beslutninger der træffespåelevrådsmøderne? 6.ViserelevernepåKongsholminteresseforelevrådetsarbejde? Uddybbaggrund. 7.FølerduatelevrådetafspejlerdenbredeelevgruppepåKongsholm? Menerduatdetervigtigtmedensådanneafspejling,ellerkandetinogle henseenderværenemmeremedetmerehomogentelevråd? 8.Følerduatderergennemgåendetrækfordeeleverdersidderielevrådet?(se spm.7) Måskeisærdetoneangivendeeleverielevrådet? 9.Hvordanerelevrådetsopbygning,erderenstorudskiftning? Kanderværetaleomenellerandenformforhårdkerne? Hvadkendetegnereneventuelhårdkerne? 10. Til det elevrådsmøde vi deltog i var det gennemgående de samme elever der varengageredeidiskussionen,erdetetmønsterdergårigen? Hvadtrorduliggertilgrundefordenstruktur? Hardunogleideertilhvordanmankunnefåheleelevrådettilatdeltagei diskussionen? Erdetsværtforfx1.geleveratytresigpåelevrådsmøderne? Erderenbestemtstudieretningderprægerelevrådet? Følerduatelevrådetsarbejdeercentraltifht.hverdagslivetpåskolen? 4.Hvordanfølerduatderammerdersættesafskolenharindflydelsepåjeresarbejdeielevrådet? 11.Trorduatelevernessocialebaggrundharindflydelsepåensengagementomkringelevrådet? 152

153 14.Hardunogleideertilhvordanopbakningentilelevrådetkanstyrkes? Spørgeguide LineRetsboogHanifeGökçe HvordanopfatterduKongsholmselevråd? FølerduatelevrådetsbeslutningerharindflydelsepåhverdagenpåKongsholm? Hvordanopfatterduelevrådetsarbejde? - Trorduatdinopfattelseafelevrådeterenopfattelsederergennemgående forelevernepåkongsholm? Erelevrådetgodetilatinformereomhvadderforgårpåderesmøder? Kanmansigeatelevrådetlukkersigmegetomsigselv? Hvadtrorduderliggertilgrunde? Erdetidineøjnevigtigtathaveetelevrådpåetgymnasium? FølerduatelevrådetpåKongsholmeråbentforalle? Erdetidineøjneensærligtypeeleverderengagerersigielevrådet? Afspejlerelevrådsrepræsentanternedenbreddeelevgruppe? Ellererdersnarere taleomenbestemttypeelevderengagerersigielevrådet? Hvadskaldertilforatduvillefindedetinteressantatdeltageielevrådsarbejde? Spørgeguide AnasAttaheri Ivoresspørgeskemaundersøgelseerdetgennemgåendeelevermedforældrederharenhøjereuddannelsesgraddervælgeratengageresigielevrådet,erdetetmønsterdukannikkegenkendendetil? 12.Erderetgennemgåendemønsterforhvilkeeleverderviserinteresseforelevrådet? 13.Spillerstudieretningidineøjneenrolleoverforelevernesengagementielevrådet? HarduindtrykafatelevernepåKongsholmudviserinteresseforelevrådetsarbejde? Duhartidligeresiddetielevrådetmenharmeldtdigud,påhvilkenbaggrundgjordedudet? HvorlængesadduielevrådetpåKongsholm? HvorforvalgtedufraførstefærdatengageredigielevrådetpåKongsholm? Blevduvalgtindielevrådetellermødtedubareoptiletmøde? 153

154 Hvadsynesduomelevrådetsarbejde? FølerduatelevrådetsbeslutningerharindflydelsepåhverdagenpåKongsholm? HarduindtrykafatelevernepåKongsholmudviserinteresseforelevrådetsarbejde? Erelevrådetgodetilatinformereomhvadderforgårpåderesmøder? Kanmansigeatelevrådetlukkersigmegetomsigselv? Hvadtrorduderliggertilgrunde? Erdetidineøjnevigtigtathaveetelevrådpåetgymnasium? FølerduatelevrådetpåKongsholmeråbentforalle? VihardeltagetietafelevrådsmødernepåKongsholm,detladertilatdetermeget desammeeleverdersidderpåordet,hvordanstemmerdetoverensmeddinoplevelseafelevrådet? Hvordanvildubeskriveforholdetimellemeleverneielevrådet? Afspejlerelevrådsrepræsentanternedenbreddeelevgruppe? Ellererdersnarere taleomenbestemttypeelevderengagerersigielevrådet? Trorduatelevernessocialebaggrundharindflydelsepåensengagementomkring elevrådet? Ivoresspørgeskemaundersøgelseerdetgennemgåendeelevermedforældrederharenhøjereuddannelsesgraddervælgeratengageresigielevrådet,erdetetmønsterdukannikkegenkendendetil? Hvadspilleridineøjneenrolleoverfordetatengageresigielevrådet? Harstudieretningnogenindflydelsepåhvorvidteleverneviserinteresseoverfor elevrådet? Erdetatmeldesigudfraelevrådetikkebareatgiveopistedetforatforsøgeat prægedetindefra? 154

155 Bilag 5. Transskribering af interviews 5.1. Transskribering af interview med Emilie Hvorforsidderduielevrådet? Førstvardetfordi,atdetvarnoglehyggeligemennesker,dersadher.Jegsadogså ielevrådet,dajeggikifolkeskole,ogharaltidgjortdet,sådetsynesjegvarenselvfølge, at det var noget af det, jeg gerne ville. Så jeg meldte mig i 2. g, og der var mangeandreframinklasse,dervar4andre,deralleredesadielevrådetiforvejen, sådetsyntesjegbare,varhyggeligt. Menduskulleikkevælgesind? Iminklasseerderaldrignogendererblevetvalgt,vierbaremødtopogfordider altidharværetsåmangeervibaremødtopallesammen. Er det sådan, at der er nogle gennemgående studieretninger, som sådan er stærktrepræsenteret? Musikklassen har altid været stærkt repræsenteret. Det skabte rigtig mange problemer sidste år, fordi der var nogle, der syntes eller lavede sjov med, at det var musikklassernesenevælde,såvifikformegetmagt,syntesde.mendersidderkun enframusikklassenundermig,detersånæstformanden,ogsåharviligefåettre medfra1.gmusikklassen,såvierrimeliggodtrepræsenteret. Erdetnæstformanden,derovertagerformandsposten? Ja Sådetbliverenformandframusikklassenderovertager? Ja..Ognæstformandenerogsånymusikelev,sådeteros,dersidderpådet. Hvadfølerduatdukanbidragemedtilelevrådet. Jegsynes,atjegharmineholdningeriorden,ogarbejderfordet.Jegsynes,deter sjovt. Følerduatelevrådetgivernogettildig? Detersålidtsværere.Menjegsynes,atviiårharfåetnoglegodemenneskermed noglegodeholdningermed,mendetermig,derharskulletrækkedetstorelæs. Errammernepåskolengode? Detkræver,atderernogleelevermednoglegodeholdninger,dersynes,atderer noget,derskallavesom. 155

156 Dererikkenoget,derkunnegøresbedre.Ellerting,derkunnegøres,forat øgetilslutningen? Jegkunnegodttænkemigatdergenereltvarflere1.g ere,somkunneværemedtil atovertage. Støttereleverneopomkringelevrådetsarbejde? Determegetforskelligt,dererselvfølgeligenogle,derermereligegladeendandre, menjegsynesgenereltatse,atfolksynes,detervigtigt. Laverinogetspecielt,foratkommeudmed,hvadigåroglaver? Detharværetlidtsværtiår,fordiatderikkerigtigersåmangepengeikassen, menfxmeddetnæsteprojektviskaligangmed,dergørvimegetforatunderstrege,atdeterelevrådet,derstårfordet. Følerduatelevrådetogsåsådanstudieretningsmæssigt,menogsågenerelt afspejlerelevernepåskolen.denbredeelevmasse? Der er altid nogen, vi ikke kan fange. Men jeg tror, at vi fanger de aktive elever, demsomogsåeraktivesocialt.demsomhjælpertilfesterne,desidderogsåielevrådet.demsomoptræderfx,ogermedimusicalen,desidderogsåielevrådet.så deterdem,derligesomerude,ogermegetsocialeoghjælpertil,desidderielevrådet. Såmankansige,atdererensocialstyrke,derergennemgåendeiatengageresigielevrådet? Ja Okay. Vores spørgeskemaundersøgelse viser også lidt et mønster af at de elever, der sidder i elevrådet sådan gennemgående kommer fra en højere uddannelsesbaggrund.altsåsådanmedforældresuddannelse.deterfaktisk retgennemgående,atelever,dersidderielevrådet,harenvæsentlighøjere uddannelsesbaggrundpåderesforældressideendeleverudenforelevrådet. Erdetetmønsterdukangenkende? Deterikkenogetjeglæggermærketil,jegvedikkehvadfolksforældrelaver. Harderværetstorudskiftningijereselevråd? Dervarmange3.g ere,dergikudsidsteår,såderkomenmassenyetil,ogdethar været rigtig svært at fange 1.g erne, så dem har vi ikke særlig mange af. Til gengældharvifåetendelnye2.g ere,menogså3.g ere.altsådenkernederernuaf 3.g ere,viharværetmedsiden1.og2.g,såvierdem,derrepræsentererdet,men dererstortfrafald.viregnedepå,atderca.vilvære5tilbageielevrådet,nårvigår ud. Kanmansige,atderharværetenhårdkerne? 156

157 Detharderihvertfald.Ogos,derer3.g erenu,visnakkedeheltvildtgodtmed dem,dergikpåårgangenoveros,sådervarenendnustørrekerne,somdernuer enlilleresttilbageaf. Vardetogsåetsocialtfællesskab? Ja Erdernogetspecieltvedmusikklasserne,derligesomgøratdersådan... Vi kommer på ture sammen, vi laver musical sammen, musikfester får vi også, vi fårvoresegenmusikfestogmusikcafeer,sådererheltklartetstørrebåndder. Enddererpåsamfundsfagslinienf.eks.? Ja Fordetkanjogodtlidtundre,atsamfundsfagseleverneikkeermereaktive? Deterdefaktiskikke. Vedduomjer,dersidderielevrådet,ogsåfølereninteresseforpolitik,eller erdetmeredetsocialearbejdeielevrådet? Jegtrormereatdeterdetsocialearbejde,menvoresnyvalgtenæstformand,han ermegetaktivisfu.detharviikkerigtighaftfør. Hardetsådanindflydelsepåmøderneogså,atderersådanetpolitiskislæt indover? Her på elevrådsweekenden var der faktisk, hvor hans mening kom til udtryk, og detblevfaktisktilenheltvildtstordiskussion. Hanharenmegetstærkholdningtilnogleting,ogvidiskuteredeOD.Deterjosådanetemnehvor,entenermanmed,ellersermanimoddetprojekt.Hanvarimod det,oghendederstårfordet,varmed.detsådekommegetopogtoppesover.der kunne man godt mærke, at han havde nogle andre holdninger i forhold til, at vi andreielevrådetbakkerhendeop,ogstøtterdet,fordetburdevijogøresomelevråd,mendetvargodtatfåenandenholdningpådet. Hvordanreagerederestenafelevrådetpådet? Nogendeltogogandredesadbarestille.jegsagdeikkenoget,forjegsynesda,at der skal være plads til at de kan diskuterer det, fordi alle kan jo ikke være enige om,atsådanskaldetvære. Vardetmegetindeforetlukketfeltatdendiskussionvar? Dervarogsånogle2.g ere,derblandedesig,menellersforgikdetlidtienkerne. Davivarmedtiljereselevrådsmøde viharjokunværetmedtiletenkelt, somdetserudnu Mendervardersådanlidtetmønsteraf,atdetvarde 157

158 Ja..Detersomom,atviharfåetfastepladser.Denyedesættersiglangtvæk,ogde andrevikender,desættersiglængereoppeinærhedenafos. Erdetmusikeleverne? Ja visidderoppeitoppen. Ogdetersådandersnakkenforegår? Ja menogsånedebagvedfordersidderdenyeogdesidderogsålidtogsnakker. Hvadtrordugrundentildeter? Folksættersignokbareveddem,defølersigtrygved.Forderervelnogetom,at manskalfølesigtrygforatkunneytresig.foratkunnesigenoget,skalduhave nogletryggerammer.derforsættermansigvelsammenmeddem,sommanføler sigtilpasved. sammeelever,dersadideneneendeogsnakkede.erdetsådanetgennemgåendemønsterafhvordan... Opnårmannemmeredentryghedsommusikelev,fordimanhardenderfællesskabomatman...? Detkangodtvære.Viharjogenereltetstærktbåndiforholdtildeandre,mende andreklasserharogsåstærkebånd,menvierbarelidtmerehøjtråbendeendde andre,trorjeg. Mendusigerat1.geleverne,atiharregnetud,atdermåskeer5tilbage.Er detsværtatfådemtilligesomatse,atdereretelevrådogdeltageielevrådet? Vigjordemegetistartenafåretforatfå1.gelevernemed.Mendervarogsåmangepådetførstemøde,mensåfaldtdefra,dadefandtudaf,atviikkekrydserdem af.mendetkanvære,atdebliverlidtmeresikrepådet,ogmøderopnæsteår. Sådanenformfor2.gsikkerhed? Ja..I1.gsynesjegikke,atjeghavdenogetatbydeindmed.Førsti2.ghvorman kendersineomgivelser,mankenderlærerne,ogvedhvem,dersidderielevrådet. Føler du, at det ville styrke elevrådet, hvis man f.eks. var på valg altså at manblevvalgtienklasse,istedetforatmanbarekunnemødeop? Ja det synes jeg. Men jeg ved ikke Jeg tror bare ikke rigtigt, at man tager det så seriøstdetderelevråd.vivilhellerehave,atdeterdem,derharlyst,dermøderop istedetforatfolkblivertvunget,ogsåmøderopogikkesigernoget.pådenmåde viljeggernehavedem,somgernevildet. Menhardunogleideertil,hvordanmansåpåmødetkanprøveatfåløsnet lidtopformåskededertryghedsfølelser? 158

159 I elevrådsweekenden gjorde vi rigtig meget ud af at lege for at lære hinanden at kende(..)dethjalprigtiggodt(..)detgjordearbejdsindsatsenlettere,forsåvidste vihvempersonernevar.detsynesjegheltklart,ernogetmanskalarbejdepådet sociale. HvordanerjeresrelationtilDGS Gymnasiernessammenslutning? Viharnogle,somtagerafstedtillandsmøderosv.(..)Detgørviheltklartmegetud af.viskalgøremegetmereudafdet,ogdeterogsånogetviarbejderpå,menigen, det er svært at sige, gider du ikke lige bruge din weekend på at tage til det her gymnasierelateredearbejde. KenderelevernepåKGHFtilDGS? Viharvirkeligprøvet,ogviharogsåværetnogleude,mendeterstadigvæksvært at gøre det.(..) Men dengang vi havde demonstration(..) Der var det ligesom fra DGS'side,atdethelekom,ogderhavdevinogleudeogligesomfortælleosom hvordanvigørogsådan.menf.eks.sådannogetmedatdererssp hjælpogsådan, detburdemanheltklartreklamerernogetmeremed(..)detkan3.g'ernefåhjælp med,ogdeterheltklartnogetviburdebenytteosnogetmereaf. MenhvordaniforholdtilDGS Dusagdetildemonstrationen Kanduprøve atbeskrive,hvaddetgikpå? Detvarigendetdermednedskæringer(..)Detvarvigtigtformigatfåudtildemat de skulle indse at der kommer til at ske rigtig meget på det økonomiske plan og mangeandresteder,dekommerikkepåstudieturesåderforsyntesjegegentligat det var vigtigt. Så vi planlagde den her demonstration, uden at fortælle skolens eleveromdet,såvisatteenheldagaftilatmalebannerogmødesindepåtorvet ogværeetstortfællesskabogdetvarsjovtatprøveatdervarsåmangedertog medindogdemonstrerede.detsynesjegvarengodoplevelse. Hvordan var opbakningen til det på skolen, da i kom og sagde: Vi vil gerne lavedenherdemonstration? Vifortalteikkerigtigfolk,atvivilleholdeden,vikaldtefolkoptiltorvetpådagen. Jegsynes,atdervarheltvildtmangeafskolenselever,sådervargodopbakning, ogdetvarrigtigfedt. Varderundervisningpåskolensamtidig? Ja det var der. Man kunne vælge, om man ville deltage i undervisningen den dag ellerej.detvarbareærgerligt,atfolkfikfraværforikkeatdeltageiundervisningen,sådervarmange,derikkevilledeltageidemonstrationen,fordidefikfravær, ogdetvarærgerligt,ogjegtrorikkevifikinformeretordentligtom,atmanskulle ofrefraværfordether,såderforvardermange,dergiktilbagetiltimerne. Hvordan følte du efter i havde holdt den her demonstration, hvor man kan sige,atelevrådetkommerlidtirampelysetpåskolen.hvadbetøddetforopbakningentilelevrådetoginteressenforelevrådet? 159

160 Dervarnogle,derbegyndteatkommeefterdemonstrationen,ognoglederindså, atvilavernoget. Hardeninteresseholdt? Interessenharholdtfornogen,forandrehardetikke.menjegsynes,atviharfået engodkerneafelevernu,sådeternogle,derbegynderatkommefast. Jeresprojektpåelevrådsweekendenvarnogetmedmiljø,ogsåsnakkededu nogetomkantinen.kandufortælleheltkonkret,hvaderdetfornogleprojekter,ihargangnu? Voreskommendeprojekthandleromatsættefokuspå,atelevrådeterder,ogatvi faktiskudretternoget. Når man starter som ny elev på Kongsholm Hvordan bliver man så informeretomatdereretelevråd? Pårundvisningenførsteskoledagkommermanbl.a.ogsåforbielevrådskælderen. Derstårformandenognæstformandenogfortællerkortomelevrådet,viserkælderen,snakkerlidtomatdeskalhaveenrepræsentant.Vifortællerogsåomelevrådsweekenden,ogprøvervirkeligatbrugeelevrådsweekendensomlokkemad. HardutænktdigatblivevedmedatarbejdeigennemDGS? Nej,menjegvilselvfølgeligprøveatholdelidtøjemed,hvaddelaverherude,og jegsnakkerjogodtmedhende,derbliverformand,såjeghåberatdefårtagetnogletingvidere.vitaltebl.a.omnoglemålfor,hvaddeskalopnånæsteår.demhar jegtænktmigatskrivened,oggivetildemogsige,detherskaliopnånæsteår.så pådenmådederhåberjegdaatdeførerdetgodtvidere. Erdemåludarbejdetiudvalg? Isamarbejde.Visadtilsidsteftervoresgruppearbejderundtombordet,oghavde endiskussionom,hvaddeforskelligesyntesvargodtiår,hvadviskalgørebedre, oghvadderikkevarsærliggodtiår.såharjegsåskrevetned,hvaddesynes,så deterderesholdninger,somvilkommenedpåskrift,somdeskalfølgeforatvære sikker på, at de har nogle mål. For i år havde vi ikke særlig mangemål.vihavde nogle,mendetvarikkesådanatviallesammengikefterdet.mennæsteårskalde allesammengåefter,atfådetherudført. ErODgruppentætforbundetmedelevrådet? ViharetOD udvalg,ogdetkørerheltigennemelevrådet,ogdeterelevrådsrepræsentanterne,derdriverdet. HvadvaremnetforOD diskussionenpåjereselevrådsweekend? Der var nogen, der syntes, at vi burde overveje det. Om det er noget, vi synes, vi kanfåstornokopbakningtililøbetafdetnæsteår. Er der et ønske fra skolens elever om at i arbejder på at få operation dagsværkgjorttilnogetinteressant? 160

161 Vi vil rigtig gerne have gjort det til noget interessant. Der er et kæmpe arrangementpåtorvet,hvorheleskolensidder,ogserfilm,oghøreroplægomoperation dagsværk.derbliversmidtrigtigmangepengeikassen,fornetopdetherarrangement.derbliverlagtrigtigmangetimersarbejdeidether,mendeterenfridag, hvisduikkevælgeratarbejde,såderforerdermange,dersiger:nårhjasåholder jegenfridag.detsynesvijoikke.dererjoaltidnogen,dergørmereendandre. Følerduatdergenereltielevrådeteropbakningtiloperationdagsværk? Ja,heltklart.Deterjosåogsåbareetprojekt,viskalarbejdepåatfåtilatfungere. Jereskantineprojekt.Deternogetihararbejdetmedlænge,kandufortælle lidtomprocessen? Viharogsåetkantineudvalg,dersiddersammenmednoglelærereogledelsesrepræsentanten,ogsnakkermedkantineejeren,ogprøverlidtatdiskutere,hvorvidt vi skal have salat eller slik osv. Lige for tiden snakker vi meget om at hygiejnen skalværebedre,ogomvimåskebørfindeetalternativtilkantinennæsteår. På elevrådsweekenden har vi udarbejdet et spørgeskema til alle skolens elever omkringdeproblematikker,dereromkringkantinen.sådetblivernæsteårsprojekt, at få det her kantineproblem, som har været gennemgående i lang tid løst i stedetforbareatsige,atviikkekangørenoget,fordetvedjegvikan. Nejdeteretgenereltproblem,ogviovervejedeogsåiminklasseatlaveetboycut modkantinen,fordipriserneheletidenstiger,definderhårimadenogdenslags ting,sådeteretproblempåskolen. Menderharikkeværetelevopbakningtiletegentligboycut,ellerandreting idenretning? Nej Kandufortællelidtomdemål,iharsatopfordeandretilnæsteår? Følerduatdetproblem,derergenereltpåskolen,ellererdetkunielevrådet,somføler,atdereretproblemmedkantinen? Viharallevoreudvalg,ogjegsyntesatdetvarvigtigtatfålavetetmålforalleudvalg. Følerdu,atikunnebliveendnustørre,hvisiblevbakketmereop? Heltklart.Selvfølgeligskalderværedenherstorekerneafdem,somvirkeliggider atlavenoget.mendetkunneværefedt,hvisderkomnogetmereinteresseognogetmerefokuspå,atdetervigtigtathaveetelevråd. Harienprocedureforatmodtagenyeeleverielevrådet? Hvisjegkanse,atderermangenyeelever,sålavervinavnerunde,fordimanskal jovidehvem,dersidderder,oghvilkenklasseduerfra,ligesomforatvidehvem derellerserder. 161

162 Skolensætternoglerammerforelevrådet,følerduatskolenvillekunnegøre mereforjeresudfoldelsesmuligheder? Noglegangekanledelsengodtværelidttungidet,ogdetkommernoglegangetil atlæggelidtbåndpå,atviikkekangørealtdet,vigernevil. Følerduatdererandretingderlæggerbegrænsningerforjeresarbejde? Nejdetsynesjegikke.Måskeigenopbakningen,mendetkanmanjoaltidbedeom mereaf transskribering af interview med Line Hvordan opfatter du elevrådet her på Kongsholm? Er det noget du sådan kendertil?ja Tilmorgensamlingerne,derhardealtidnoget.deterdem,derstårfor,ogfortæller hvisdeharnogetnyt,ogsåopfordrerdeogsåfolktilkommetilderesmøder.såer det meget åbent. Harduværetmedtiletelevrådsmøde? skullegåindidetsammenmednoglefraklassen. Ja.jegharfaktiskligeværetmedtiletherforetparugersiden.dervarikkesåmegetpåprogrammet,menjegharværetmedtildet,ogjegharovervejetlidt,omjeg Hvordanserduelevrådetsopbygning?Erdetsådannoglesærligeelever,ellererderetmønsterpå,hvemdeter,derdeltager? HerpåKongsholmsynesjeg,atdetmegetermusikklassernederdeltager.Defår lidtekstrating,ogdeterogsådem,dererielevrådet,synesjegfordetmeste,så detharværetsværtatkommeindidetpådenmådesomsamfundsfagselev.deter hovedsageligtmusikklasserne,dersidderder,ogdetkanmantydeligtse. Kunneduogsåmærkeatdukomudefraogatdumåskeikkehavdesamme ballastsomhvisduhavdegåetiførstemusikklasse? Jadettrorjeglidt,mennuvarvinoglefra1.sog1.t,dergikdernedsammenien gruppe,menjoellerssåkunnemangodtmærkedet.detsynesjeg. SåIerigangmedatvindeelevrådet? 162

163 Enlillesmuleja.Ogsåfordidererenmassefra3g,somgårudhernæsteår,ogder vilvisåmåskelæreatkommelidtmereindidet,fordiderernogle,derharsnakketomat,derskalskeetskift. Okay,detbliverspændende. Ja. Menfølerdusådan,atelevrådetharindflydelsepådebeslutninger,derblivertruffetpåKongsholmogsåpåledelsesplan? Ja,nuharjegjoikkegåethersålænge,menja,detharjegbestemtindtrykaf,atde fårnogletingigennem.menjegharikkeværetmedtilathøredestørrebeslutninger.mendetvirkersomomdehar,ogdegårindidetogprøver. Hvordantænkerdu,atdetervigtigtathaveetelevråd? Jeg synes, det er vigtigt at få nogle med fra alle klasser. Men det er selvfølgeligt svært,hvisfolkikkegider. Hardunogleidéertil,hvordanmanfårflereelevertilatengageresigielevrådet? Viharsådanenintrougefor1 g'erne,oghvisdetblevsagtder,atdererdether elevråd, og der var de her mennesker, og vi prøver at gøre det og det, og havde nogle mål, så tror jeg, at det ville være bedre. Frastartharviikkefåetsåmegetinfoomdet,menjegkendersåenmassefrafør, somsåermedielevrådet,såpådenmådeharjegfåetnogetatvideomdet.men deterførsttilmorgensamling,atderfaktiskeretrimeliggodtogkørendeelevråd. Erdetsådan,atdetmåskekuner,hvismankendernogen,dererder,atman fårinteressefordet? Ja,jegharihvertfaldhørtdetframangeafmineveninder,somermed.Ogsådan erdetogsålidtiklassen.jegharprøvetatfortællelidt,ogspurgtfolkomdevilværemed,ogdesynesogså,atdetkunneværesjovt. 163

164 Tænkerdu,atelevrådetburdeværemereåbent?Ellererdernoget,dekunnegøreiløbetafintrougenforatøgeinteressenforelevrådet? Ja, de kunne holde et lidt dybere informationsmøde for alle nye elever om, hvad elevrådetlaver.foratkunnesamlenogenop.fordesiger,atdemangler1.g ere, ogdetkunnemåskefådemsamletiintrougen. Følerdu,atelevrådetpåKongsholmeråbentforalle? Determusikklasserne,derharstyretlidt,synesviihvertfaldmangeafosisamfundsklasserne.Detervilidttrætteaf,menellerserdetrimeligåbent.Deterikke sådanatdetænker,nejdemvilviikkehavemed. Hvordanvardettiljeresførstemøde?Hvordanblevimodtaget? Desyntes,atdetvargodtatsenoglenyemennesker.Detsagdede.Detvarmeget deresinternesnak,vikunneikkeværesærligmegetmedførstegang,mendervar joselvfølgelighellerikkesåmegetpåprogrammet. Vihavdelidtindtrykaf,atdetermegetdesamme,derytrersigpåmøderne. Erdetetmønster,dukangenkende? Detvardetogså.Deterdesamme,dersigernoget,ogsåEmilieelevrådsformandenhunsigerrigtigmeget.Deterhende,dersigerdetmeste,ogsåerdernoglefå, der også kommer med nogle ting. Der var mange første g ere, der bare sidder og ikkerigtigsigernoget.devarikkerigtigmed. Er der et gennemgående mønster for de elever, der siger noget på elevrådsmøderne? Det er nok en blanding af tredje g ere og musikklasserne, synes jeg. Både første, andenogtredjemusikklasse. FølerduatelevernepåKongsholm,genereltinteresserersigfordetathave etelevråd? Detvirkersomom,atderermange,derikkegør.Derikkerigtiggider.Menderer ogsånogle,dergør,ognoglederervedatfåøjneneopfor,atdeterder.mengene 164

165 relterdernokikkesåstorinteresseigen.deterjomegetdesamme,dererjoden herhårdekerne,derermed,ogsågørdenoget,mensåerderogsårigtigmange, derikkeermed. Følerduatdetelevrådetgør,erforallepåskolen? Det virker som om at de prøver at gøre noget for alle, men nogle gange kan det godt lidt virke som om, de har deres egne dagsordener, og det er så det de får igennem,ogdetermåskeikkealle,detkommertilatgavne. Kandethavenogetatgøremeddenhermangelpåopbakningfrahelegymnasiet? ja DerepræsentanterdererafspejlerdedenbredeelevgruppepåKongsholm? Påenellerandenledgørde,mendermanglerogsånogletyper,somikkeerder. Determegetafslappedefolk,dergodtkanlideatspillenogetmusik detersådan noglelidthippietyper,noglelidtmereafslappedemennesker,somgernevilhave nogletingigennem,mendermanglerogsånogleandretyper. Kanmantaleom,atdermåskeerenellerandenformforsocialadgangsbillettilelevrådet? Hvismangårimusikklassen,såharmanihvertfaldetgodtgrundlagforatkomme med, så ved man ligesom at de er fra musikklassen, de kan godt være med. Men mankansagtensværemeduden.mankanjogodtkommeind,ogdererjoogså nogenfranogleandretredjegklasser,somikkegårimusikklassen,mensomogså harindflydelse,somermed. Hvordanvilduvurdere,hvismaner1.g ersomduselver,ogmåskefraen matematikhøjniveauklasseatensmulighederforatdeltageielevrådeter? Demerderikkesærligmangeaf.Deterihvertfaldikkedet,jegharset.Jegtror godtmankankommemed,manskalnokgørenogetfordet,ligesomviseatmaner der,ogatmankommerframatematikklassenosv.detkrævernoklidtmere,viljeg sige. 165

166 Harimegetsamværpåtværsafjeresstudieretninger? Viharjoetvalgfag,dergårpåtværs,menellersharviikkerigtig.Vikenderikke særligmegettilfolkfra2.bog3.b(samfundsfagklasser)somervoressøsterklasser,demkenderviikkesærliggodt,mendeterogsåomvendtmedmusikklassen, dekenderallesammenhinanden,dekommerpåmusiktureogharforskelligearrangementer,ogharenfest,hvordetkunerdem,dermåkomme.forsamfundsfag elevererderikke.pådenmådeerderikkesærligmegetforvoreslinier,somder erformusikklasserne. Hvadtrordu,atgrundenertildet? Deternoget,dekommerudmed,atsigeatdereretgodtmusiklivpåKongsholm. Deterjonogetvihar.Deternoget,folksyneserfedtogså. Erdetsådanatskolenprøveratprofileresigpåmusiklivet? Deterihvertfaldsådan,dettiter.Defårnoglefordelesåpådenmåde.Altsådefår nogleekstrating. Nårnuimelderjerindsammenielevrådet,troriså,atimåskekanpræge detienretning,hvorsamfundsfagmåskeogsåbliverenattraktivtingpåskolen? Dettrorjegheltsikkert.Fordisamfundsfageralleredeenafdelinjer,folksøger. Hvisvierenflok,dergørdetsammen.Ogsågårdernogle3.g'ereud.Elevrådsformandengårud,ogderskalvælgesenny.Derkommerenomrokeringnæsteår, dettrorjegheltsikkertvilændrepådet,hvismangjordeenindsats. Der er allerede valgt en formand til næste år. En musikelev. Er det noget, i hartænktjeratprøveatarbejdepå? Det er ikke fordi, vi vil vælte ham eller hende. Det er jo ikke sådan. Men måske prøveatfånogetmereindflydelse,ogprøveatfånogleandreposterogtageinitiativtilatgørenogleting,hvismanligesomgørsigbemærket,ogsigervierherogså. Dettrorjegheltsikkert. 166

167 Nu er i jo en samfundsfagsklasse, er det sådan, at der er bred interesse fra dig og dine venner, der vælger at engagere sig i elevrådet for politik og for samfundet? Dererrigtigmangefraklassen,derharvalgt,fordideikkevidstehvaddevil,også synesdeatsamfundsfaglyderspændende.mendererdanogle,dergåropipolitik, ogermedietungdomspartiogsådan.såderernogen,mendeterlangtfraalle. Hvadmeddigselv? Jegerikkemedlemafnogetparti,menjeggårdaopidet,ogsnakkerendelmed mineforældreomdet.degårretmegetopipolitik,såjegkangodtlideatsnakke medmineforældreomdet,ogfølgemedihvaddersker.mensomsagt.jegerikke medlemafnogetparti,menjegkunnedagodttænkemigatse,hvordandetvar.jeg harenveninde,derermedlemafsf ungdom,ogderkunnejeggodttænkemigat kommemedtiletmøde,ogsehvordandetforegik,foratfindeudaflidtmere. Følerdu,atdetharhaftindflydelsepådet,atdugernevilværemedielevrådet? Deterjolidtnogenafdesammeprocesser,barepåetmindreplan,hvorderskal stemmesomnogleting,ogmanskalfindeudafnogletingsammen. Trorduatenssocialebaggrundharindflydelsepåommanfinderelevrådet interessant? Dettrorjegdethar.Dererjonogen,dererlidtligeglade,ogsombareersådan,det erlidtligemeget,ogsåfårdejoikkenogeninformationomdet,fradeersmå.mine forældre har altid opdraget mig til at følge med og se Tv avis og sådan nogle ting.jegvedikke,omdetharnogetmedderesuddannelseatgøre,mendeharogså barealtidinteresseretsigfordet,såjegtror,atdeterenblandingafinteresseog uddannelse. Erdetsådanatmanskalopsøgeelevrådetforatkommeind? 167

168 Deterikkesådanatdekommerogsamlerenop,oggårrundtiklasserne,ogsiger komtilelevrådsmøde.dekalderoverhøjtalerne,ogsåkanmanvælgeatmødeop elleratladevære.sådetersådan,atmanselvskaltageinitiativtilatværemed. Kunnedugodttænkedig,atrepræsentanternekompåvalg? Deterfintnok,atdetersådan,atmankangåmedellerladevære,lidtsommannu harlyst,hvismanligeharlystdendag.ogsåerderjonogle,derholderved.men detkunnedaværerartfrastartaf,hvisdervarnogen,derkomogsagde,viharet elevråd,ogvigørdeherting,heltfrastart,menellerssynesjeg,atfolkselvmåtageinitiativ. Sådanatderbliverskabtenopmærksomhed,udenatmanbehøveratbinde sig? Ja,ellerstrorjeg,atdetbliverlidtfolkeskoleagtigt,atmanblivertvungettilatværemedietelevråd,mensidderogikkerigtiggider.Detskalværenogle,dergider det,ellerserdetikkebrugbart. Kan man måske lidt provokerende kalde elevrådet for et fællesskab bygget opomensærligevne,ellerensærliginteresse? Deterdetvelpåenellerandenmåde.Deterjonogen,derharinteresseiatfånogletingigennemtilskolenogforbedredet.Hvismanikkehardet,harmanjoikke lysttilatværeder. Føler du at elevrådet er gode til at kommunikere omkring deres beslutninger? Ikkerigtig.Deterihvertfaldikke,hvadjegkanhuske,nårviharværettilmorgensamlinger.Deterikkesådan,atvifåratvide,atdetsker,udoverhvismankender nogen.mendeterikkesådan,atdesigerdettilheleskolen,detharjegikkeindtryk af. Nårdesåkommunikererpåmorgensamlinger,hvordanfølesdetsom1.g er? Detersværtatsige. 168

169 Erdemegetfavnende? Defortællerligekort,hvaddersådansker,ogfortæller,atnuharvielevrådsmøde påtorsdag,ogdetersådandet.deterjoogså,hvisderernogleandreindslag. Hvordanerstemningenimensdesåharordetpåmorgensamlingerne? Detertit,atfolkbaresidderogsnakkerogikkerigtiglytter,såpådenmådekan detogsåværesværtforden,derstårder,ogskalprøveatkøredether.deterjo svært,nårfolkbaresidderogsnakker. 5.3 Transskribering af interview med Anas Duharsåmeldtdigudafelevrådet...Hvorfor? Jegerikkesåmegettilmøderne.Determestfordi,atjegikkerigtigføler,jeghar indflydelseielevrådet.selvomdesigeratdemangler1.g ere.jegvarenafdeeneste1.g ere.jegtror,atdervartoandre,menisidsteendeharviikkesærligmeget indflydelse,determest3.g erne,derbestemmer. Såmankanfaktisksige,atdufølerlidt,atduspilderdintid? Mankansehvem,derharstyrpådet.( )Folksidderpåfastepladser,ogsåerdet dem,dersnakker. Hvismannukommermednogleidéer,ellerharnoglepointer,såserdetikkeudtil atblivetilnoget.( )Delytter,ogdenikker,menisidsteendeerdetnokglemt. Følerdu,atdeprojekterelevrådetarbejderpå,ermerepersonligeprojekter endfordenbreddeelevmasse? Selveprojekterneermåskeikke,mendetbliverdegjorttil,fordideterdesamme personer,derermedidet,sådeterdem,derstyrerdethele....dererenformand,ogdererennæstformand,deterklart,menjegsynesstadig, atdetburdeværemerelige,ogmanburdehørepåalleuansethvilkettrin. Dusigerdeer3.g'ere..Erdernoget,hvismanaltsåskalkaldedemdenhårde kerne..erdernoget,derkendetegnerdem? Heltklartmusikklassen! Kanduuddybe,hvaddeter,derkendetegnerdem? Althvadderforegårpåskolen,hardestørremulighederforatværemedi.Destyrerdetmere.jegvedikkehvorfor,detmenerjegdetaltidharværet.Detkanogså 169

170 Detkangodtvære,atdeflestemusikeleverdeermereeffektive,deermeremedi detheleosv.mendererogsårestenafeleverne. Komendeligmednogleeksempler. Mankanbaremærke,at deharstørremuligheder.( )Tilauditionpåmusicalen endtedetmed,atdetkunvar2.og3.g ere,derkommed,fordidervarsåmangetil audition.deterogsåfair,deskalogsåhavedereschance,mensåendtedetsåmed, atderalligevelvartotiltre1.gelevermedframusikklassen. Følerduså..Dunævnerdetmedatdaistartedepågymnasiet.Følerduatde bliverbedremodtagetpågymnasiet? Heltklart! Trorduatdetgørnogetvedderesmulighederforatengageresig? Jegtror,atdevilværemeremedidet.Defårsåmangemuligheder,debliverseti bedrelys,kanmansige.derbliverholdtmangeflereting,jegsynesdeterfedtat derermusikcaféernæstenhverfredagogdefårdereshytteture,deterogsåfair, mendeterenlillegruppe,deterjotreklasser. Det kan godt være, at det er et tilfælde, men går du ind i musikklassen og vores klasse,kandusebordeogstole,hvordandeerbedre.sådanhardetværetinogle år,trorjeg. Erdetsådanatskolenmåskeprøveratsælgesigselvpåmusikklasserne? Følerdulidtatdermanglernogetforrestenafskolen?Deterjoretbeseten lillegruppe. være,atdetbareerenmyte.detersmåting,ogdeterstoreting.jegtror,atdebliverprioriterethøjere. Dettrorjeg.Derbliverholdtmangeflereting,jegsynesdeterfedt,atderermusikcafeernæstenhverfredag,ogdefårdereshytteture,deterogsåfair, jadeterenlillegruppe,deterjotreklasser.altsådeterikkefordi,vivilhavemegetmere(..) jegtrorbare,atmankanmærkerentmentalt,atdeprioritererdemhøjere.sådan erdetbare. Vi skal have ny engelsklære næste år. Det skal musikklassen også. Så havde vi spurgtén,såhavdehanvalgtdem.detkangodtvære,atdetbarevarettilfælde, menstadigdeterbarenoglesmåting.jegtrorikke,atdethelekanværetilfældigheder.deterikkekunmig,derfølerdet. Sådetermåskesådanenalmenfølelsepåskolen,atmusikklassernebliver prioriteretlidthøjere? ja. 170

171 Nusigerdu,atmusikklasserneerstærktrepræsenteretielevrådet..Kandet havenogetatgøremed,atderikkeersåstoropbakningtilelevrådet ati føler,atderernogle,derligesom,styrerdethele? Jaognej.ViharjovoresformandEmilie hendekenderiogsåtrorjeg ogsåhendedenanden,jegikkekanhuskehvadhedder.deertotaltflinke,ogdestyrerdet virkeliggodt,ogjegergladfor,atdeerder,mendeterstadiglidtsomom,atde lytter mere på deres egne elever, altså dem de kender, dem de går i klasse med, ellerharkontaktermedistedetfordenye1.g ere.deblivervedmedatsige,atvi skalhaveflere1.g ere( )Nårjegsåfxharhentetflere,virkerdetsom,omdet bareerligemeget.fordideterdem,derstyrerdet. Hvordanfølerdu,atdeteretsocialtfællesskabelevrådet.Altsåsådankammeratskabosv.? Erelevrådetgodetilatkommunikeretilskolen? Bådejaognej.Viharjovoresmorgensamlinger,derfortællerdenoglegange,hvad delaver,menderermangeting,viikkerigtigfåratvide,hvisnuderfxharværet nogleforslagtilnogleændringer,såændrerdedetbare.(..) Jeg tror at der er mange, der gerne vil have indflydelse på elevrådet, men de har ikkehørtsåmegetomdet,devedikkerigtig,hvornårdetsker. Erdetvigtigtidineøjne,athaveetelevrådpåetgymnasium? Derskal100%væreetelevråd.Derskalværenogleelever,derharindflydelse,og somkanstyrenogleting. Nuerdujosamfundsfagligelev.Ellerdugåriensamfundsfagligklasse.. Jeg følger med i samfundet hver dag, og det er også netop derfor, at jeg har det, somjeghardet.fordijegfølgermegetmedidet,oggårmegetopidetpolitiske. Hvisjegikkegjorde,havdejegmåskeværetligeglad. Dem, der har ordet, kender hinanden. Jeg føler mig ikke helt tilpas, når jeg er til elevrådsmøde.detersomom,jegikkerigtigkansigenoget,fordisåerdetbareen kommentar,derkommer,ogsåerdetdét.dettrorjeg,atjegharkunnemærkefra startenaf.detersletikke,fordijegvilsnakkedårligtomelevrådet,deterbaresådandeter. Erdetsåikkelidthårdtsådanatføle,atduerlidtekskluderetfradetfællesskab.Elleratduikkerigtigkankommeindder? Heltklart.Detvillejegvirkeliggerne!Deterikkefordi,atjeggernevilværeformand,overhovedetikke.Jegvilbaregernehøresmere,oghavemereindflydelse påhvadderskerrundtomkringpåskolen. Afspejlerelevrådsrepræsentanternedenbreddeelevgruppe? 171

172 Nej det gør de ikke. De afspejler sig selv tror jeg. Det er ikke sådan, at der er et elevrådogelevrådetdeafspejlerheleskolen,deterikkesådan,deter.detvedjeg,atdeterpåandreskoler,mensådanerdetikkeher. Snakkeriomelevrådetnoglegange.Iklassenaltså? Når jeg har været til et møde, fortæller jeg, hvad der er sket. Jeg spørger også i klassen.noglegangeerdernoget,somskalvidere,menigen,hvisderernoget,så kommer det ikke videre, det har jeg prøvet så mange gange (..) Jeg var til elevrådsmøde om onsdagen, i weekenden var der så DGS møde i Horsens, hvor alle skolervarsamlet.jegvillevirkeliggernemed,specieltfordiminbedstevenogså varmed,hanerelevrådsrepræsentantiavedøre.skolentogderover,menvihørte bareikkenogetomdet.( )Deternokden,derhargjortmest.Heltærligt,såerdet joligemeget. Trorduenssocialebaggrundspillerindpåelevrådet? Detvedjegikke.Detharjegikkerigtigtænktover.Detkangodtvære deterde typiskeelever,delaverdetsammeallesammen,dereregentligikkesærligmeget forskellighedielevrådet,oghvisderer,gemmerdesig. Menerdedet,nårdesigeratdegernevilhaveflere1.g ere? Jegtror,atdeternogetdesiger,fordideskal. Jegtror,viharnåetrundtomdethele.Erdernoget,duhertilsidst,vilsige? Nogetduviludmed? Altsåigen(..)Detersletikke,atjegvilsnakkedårligtomelevrådet,detmåiikke tro.jegsynes,atdeterrigtiggodt,atdereretelevråd,deklarerdetegentligogså meget godt. Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. 172

173 5.4. Transskribering af interview med Hanife KenderdunogettilelevrådetpåKongsholm? Jegerikkeendelafdet,menjegharhørtnogletingomdet. Erdegodetilatfortælleom.hvaddelaverogarbejdermed? Nårviblivertilkaldttiltorvet,erderikkesåmange,derdukkeropfordidetænker: nå, det er ikke så spændene. Men nogle gange siger de nogle gode ting, og giver goderådogsådannoget. Erdetom,hvadfornogetarbejdedelaver? Ja,detkanvære,hvismanskaltilatstøttenoget,ellernårviskaltilatlavenoget påskolen. Komelevrådetdaistartedeherpåskolenogfortaltelidtomelevrådet? Jahh...Desagde,manskalhaveenfraklassenielevrådet,menjegtrorikke,derer nogenframinklasse. Hvorfortrorduikkederernogenfradinklasse? Fordiderikkeernogeninteressefordet. Har du nogle ideer til, hvad der kunne gøre, at der blev mere interesse for elevrådet. Detkunneværelidtmereseriøst,ellersjovere,ellerlidtmereanderledes. Derernogen,dersigeratelevrådet,ermegetforenbestemttypeelever,musikeleverneosv.? Japræcis.. Kanduprøveatforklaremig,hvordandeter? Jegtrorikke,derernogen,dergiderafdem,derharinteresseforfysikogbiologi. Demderharmusik,deersådanmegetmereYeahogglade,sådevilgerne alt. Sådetermåskeetelevråd,dererlavetfordem? Ja Synesdu,detervigtigtathaveetelevrådpåetgymnasium? Jahvismanskalstøttenoget,ellerændrepånogletingherpåskolen,såerdetfint nok. Men når det handler om fester eller andre småting, så synes jeg ikke, det er vigtigt. Hvadtrordu,derforegårtiletelevrådsmøde.Hvadtænkerdu,nårduhører, atderskalværeelevrådsmøde? Jegtror,dereren,derharenguitarmedogsåbegynderdeatsynge. 173

174 Trordu,elevrådeteråbentforalle? Jajegtror,determegetåbent. Trordu,devillesynes,determærkeligt,hvisderdukkernogleeleveropfra fysikklassen? Jegtrordevillebliveglade,forflerevierjobedre.Devilletænkefedt,såharvi nogen. Sådutrorikkedevilletænke;nukommerdernogenindivoresområde? Nejnej Følerdudem,dererielevrådet,erligesomalleelevernepåskolen?lignerde dempåtype? Vierjomangeforskelligeeleverpåskolen.Derernogen,derermegethippie.Noglederermegetstiletognogenderermegethiphop,viersådanetmiksaflidtaf hvert. Erdernoglesærligetyper,dererielevrådet? Måskehippierne,menjegerikkesikker. Anerdetikke. Erdernoget,duvilletænke,atelevrådetvillekunnegøre,foratkommemereudiklasserne,ogforatderkommermereinteresseforelevrådet? Menhvadskulledertil,foratdutænkte:Jajegvilgernetagetilelevrådsmødeinæsteuge? Atdetkunneværemereanderledes.Atdetkunneværemereforos,derharenanden interesse. De tænker okay, det her er sjovt, men tænker ikke på, hvad andre synesersjovt. Kunnedetværesådannoget,somhvisikompåetmøde,villedeværehelt åbneogladejersnakke? Devilleværeåbne,trorjeg.Menvillemåskesige:Nejokay,detgiderviikke, Ja,fordidemåskeikkesynes,detersåinteressant? Ja Synes du lærerne på skolen støtter at i også skal have noget at skulle have sagt? Detvedjegikke.Deharikkefåetsåmegetatvideomelevrådetiklassen. DaistartedepåKongsholm,synesisåatiblevtagetligesågodtimodsom deandreelever? 174

175 Ja,detvarenfedvelkomst.Deførsteparmånederfaktiskvarretfede.Dertænkte man:yesjeggårpågymnasiet,jeghardetsjov,jegharfåetnyevennerogsådan noget. Hardunoglevenner,dererielevrådet? Nej Ogdererhellerikkenogen,dernævnerelevrådetnogensinde? Nej Hvordan er det til morgensamlingerne? Er det sådan at man lytter, til hvad derbliversagt? Ja,hvisdesigernogetomfxskitur,såtænkerman:okay,deharganginoget. Øhh,nej,altsådesnakkeromflerefesterogflereting Sådethandlermegetomdetsocialeliv? Ja Kanduprøveatuddybehvilketsocialtlivdehar? Detbilledejegharafdem,eratdeermegethippie,gårmegetopimusikogdem selvogderesideerogikke,hvadandreelevertænkerpåskolen. Hvadkanskolengøreforatflerevilsnakkeomelevrådet?kunnedetfxvære klasens timeengangomugen? Sigerdenoget,hvordutænker;detkandugenkendefradinhverdagfraskolen? Mankunnetageetekstramodulomugen,hvormankunnesigesineegnemeninger,ogsåkunnemangåoptilkontoretmedvoresmeninger. Kunnedugodttænkedigatiskullehaveentilelevrådsmøderne?ogskulle væreendelafdet? Manharjoikkelyst. Sådumeneregentlig,atdetergodt,derikkeernogentvang Jadetvarderifolkeskolen. Trordu,detkunneladesiggøre,atændreelevrådethvisnuallevarder,så det også blev et fællesskab om fx at være stilet, så det ikke kun var musikklassernesfællesskab. Detvilleværefedt,hvisdetvarsådan,atdetvaretmixafalt.Jegtrordem,derhar lysttildet,ikkeeros. 175

176 Bilag 6. Mail-interview med Emilie Hededal DeltagerHFerneielevrådet? Nogengangeskerdet,atderdukkerenellertoop,viharfxenHFelevsiddendei skolebestyrelsen.menellerserdetikkemegetvisertildem,depasseroftesigselv. Hvordanvælgeselevrådet?Vælgesrepræsentanterneiklasserne?Hvisikke, hvordanså? Derblevpåførsteskoledagi1.gopfordrettilatderskullevælgestorepræsentanterihverklasse.Mendetbliverikkerigtiggjortialleklasser,såderforerdetret forskelligthvordanfolkblivervalgt,mendeflestedukkeropafinteresse. Hvorlangttidermanvalgtfor? Mankanværemedielevrådetsåmegetmanvil. Hvorofteholderelevrådetmøder? Istartenafåretlådetca.engangomugen.Mendervarogsåendelatsetil.Nuhar vi(maikenogjeg)besluttet,atviholderhver14dag. Hvor mange deltager på disse møder? Og er det særligt bestemte årgange ellersammerepræsentanterdergårigen? Detliggerfra15til20pergang.Dererspecieltmangederkommerhvergang.Specielt2.g'erneerretaktiveiår.(ogdeflesteafdemharalleredeværetmedfrada degiki1.g) Hvornår ligger jeres elevrådsmøder? I timerne, frikvarteret eller uden forskoletid? Deliggerispisepauserne.Mendaviholderhver14dag,skerdet,atvigårovertid. Fårelevernefraværforundervisningennårdedeltagerielevrådsmøder? Nejdetgørdeikke.Hvisdetskeratvigårovertid,skrivervienfraværsliste,som viaflevererpåkontoretogfraværetbliversågodkendtsomlovligtskoleaktivitet. Harivedtægterforelevrådet? Ja.Mendeergemtretlangtvæk.Noknogetviburdesepå. Haralleklasservalgtrepræsentanter? 176

177 Jeganerdetikke.Vikanikkerigtigkontrolleredet,dalærerneikkebrugermeget tidpåsådannoget. Afholder i stormøder for alle skolens elever (fx Årsmøder eller generelforsamling) Nej. Vi kan ikke holde på alle skolens elever. Men er der beskeder fra elevrådet, tagesdetoppåmorgensamling,sommaikenogjegstårfor. Erdernogenformfordialogmellemrepræsentanterneogeleverneefterde erblevetvalgt? De bliver opfordret til at fortælle om mødet, men om det sker det ved jeg ikke. Mangelærergiderikkesættetidaftildet.Nogengørdetdog,mendeteroptilrepræsentanterneatfortælleogsnakkemedklassen.Mendereraltidnogendertagerdetmereseriøstendandre.Determitindtryk,atmangeafskolenseleverer bedøvendeligeglademedelevrådet. Kan elever fratages deres ret til at stille op til elevrådet?(fx ved for meget fravær) Nejdeteraldrigsket. 177

178 178