Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa
|
|
- Sara Andrea Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13. april 216 Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Af Flemming von Hadeln Løve, Jon Mortensen og Michael E. Nielsen Den internationale finanskrise, eurokrisen og efterfølgende økonomiske afmatning ramte Grækenland, Italien, Portugal og Spanien hårdt. Det betød blandt andet, at den danske vareeksport til disse fire lande faldt med ca. 2 pct. fra 27 til 214. Et eksportfald der isoleret set kostede 1.4 arbejdspladser i Danmark. Denne analyse undersøger, hvordan den økonomiske krise i (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) har ramt de danske eksportvirksomheder. Er der mange virksomheder, der er blevet ramt på eksporten til under krisen? Er der omvendt virksomheder, der på trods af krisen har øget deres eksport til landene? Og hvad karakteriserer disse nedgangsvirksomheder og vækstvirksomheder? Analysens hovedkonklusioner: En lille kerne af virksomheder stod for en meget høj andel af eksporten til. Samlet set har der de seneste år været eksportvirksomheder i Danmark om året, hvoraf knap 1.2 virksomheder eksporterede til i alle årene fra 27 til 214. Denne lille kerne af virksomheder stod for 84-9 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området. Der var flere virksomheder med nedgang end virksomheder med fremgang blandt de knap 1.2 virksomheder. Således havde 41 pct. en fremgang i eksporten til på mere end 1 pct. fra 27 til 214, mens 52 pct. af virksomhederne tabte mere end 1 pct. af deres eksport til i perioden. Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang i opvejedes overordnet set af en fremgang i deres eksport til resten af verden. Men det var kun nogle få branchegrupper især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien der genererede denne fremgang. Ifølge modelberegninger betød den mindre eksport til isoleret set et fald i beskæftigelsen på 1.4 fuldtidsbeskæftigede (dette tal inkluderer såkaldte afledte virkninger, dvs. beskæftigelsesfaldet er fordelt både på de konkrete eksportvirksomheder og på underleverandører mv.). Kontakt: Flemming von Hadeln Løve Jon Mortensen Michael E. Nielsen fll@dst.dk jmo@dst.dk men@dst.dk
2 Krisen i Fire store sydeuropæiske økonomier blev især ramt hårdt af krisen Den internationale finanskrise i 28 medførte en så massiv økonomisk afmatning, at den efterfølgende bredt betragtes som den største internationale økonomiske krise efter anden verdenskrig. Krisen ramte forskelligt fra verdensdel til verdensdel og fra land til land. USA, hvor krisen havde sit udspring, er kommet relativt godt ud af krisen, og EU s samlede økonomiske aktivitet nåede i 214 lige netop over 27-niveauet (målt på BNP i faste priser). De tre største økonomier i EU Tyskland, Frankrig og Storbritannien voksede i perioden, mens krisen var hårdere ved Grækenland, Italien, Portugal og Spanien. Det skyldtes ikke mindst euro- og gældskrisen, som førte til finansielt pres og fokus på fiskal opstramning i. I resten af denne analyse omtales Grækenland, Italien, Portugal og Spanien som. Grækenlands BNP faldt således med mere end en fjerdedel fra 27 til 214, mens de tre andre landes BNP faldt med 6 til 9 pct. i samme periode. Til sammenligning faldt den danske økonomi også de første par år, men siden er den vokset svagt. I 214 var det danske BNP godt 2 pct. lavere end i 27, hvilket i høj grad kan tilskrives den lavere produktion i Nordsøen. Figur 1 BNP i 21-priser 15 Indeks, 27 = EU-28 Danmark Spanien Portugal Italien Grækenland Kilde: Eurostat. Krisen har givet de fire lande en betydeligt lavere købekraft. Grækenlands samlede vareimport faldt således med mere end 2 pct. fra 27 til 214, mens de andre tre landes import faldt med mellem 2 og 4 pct. Udviklingen kan ses på den danske vareeksport til landene. Mens Danmarks samlede eksport steg med mere end ti pct. mellem 27 og 214, faldt eksporten til de fire lande med 2 pct. Procentvis mest til Grækenland og mindst til Italien - i faktiske tal dog mest til Italien og mindst til Portugal. 2
3 Figur 2 Udviklingen i Danmarks vareeksport til 12 Indeks, 27 = Samlet eksport Italien i alt Portugal Spanien Grækenland Anm.: Løbende priser Eksportvirksomheder i Danmark Blandt 12. eksportvirksomheder har 2.3 eksport af varer til Samlet set har der de seneste år været eksportvirksomheder i Danmark om året, når man arbejder med definitionen og afgrænsningen i boks 1 som ses nedenfor. Blandt eksportvirksomhederne er der 2.3 virksomheder med eksport til. Afgrænsningen sigter primært mod kun at medtage de virksomheder i analysen, der kan betragtes som reelle eksportvirksomheder. Derfor frasorteres virksomheder, der enten har en meget lille eksportandel eller kun optræder sporadisk med fx et enkelt salg af ting som brugte maskiner til et firma i et andet land. Tabel 1 Eksportvirksomheder i Danmark Antal eksportvirksomheder i alt Eksport til hele verden (mia. kr.) ,6 485,7 421,6 439,6 488,5 512,1 512,5 521,7 Antal eksportvirksomheder med eksport til Eksport til (mia. kr.)... 33,4 33,5 28,4 28,8 3,6 27,7 26,4 28, Anm.: Eksporttallene stemmer ikke med offentliggjorte tal i fx Statistikbanken.dk på grund af definitionerne i boks 1. Boks 1. Definition og afgrænsning af eksportvirksomheder Eksportvirksomheder er i denne analyse defineret som markedsmæssige virksomheder inden for ikke-finansielle byerhverv med en årlig eksport af varer, der udgør mindst 37.5 kroner og beløber sig til mindst 5 pct. af virksomhedens omsætning i året. Vareeksporten fra de virksomheder, der ikke opfylder disse betingelser, udgør 2-3 pct. af den samlede vareeksport. Denne afgrænsning betyder, at der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem tallene for Danmarks eksport til i denne analyse sammenlignet med tallene for udenrigshandel med varer publiceret i Statistikbanken.dk. Definitionen af eksportvirksomheder tager bl.a. udgangspunkt i Eurostats anbefalede grænseværdi (kr. 37.5) for, hvornår en virksomhed regnes som reelt eksporterende. Begrundelsen for at anvende en sådan grænseværdi er, at man i analysen ønsker at få en ren gruppe af virksomheder, der reelt er internationalt orienterede og udfører eksport af et omfang, der har betydning for virksomhedens karakter. Afgrænsningen til markedsmæssige ikke-finansielle byerhverv indebærer dels, at offentlige ikke-markedsmæssige aktiviteter ikke indgår, dels at landbrug, råstofindvinding samt vand- og energiforsyning og finansielle virksomheder heller ikke indgår. 3
4 En lille kerne stod for en meget høj andel af eksporten til Blandt de ca. 2.3 virksomheder med vareeksport til var der virksomheder, som havde eksport til i samtlige 8 år. Denne kerne af virksomheder stod for 84-9 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området. Trods en stabil eksportmæssig tilstedeværelse i området oplevede de virksomheder samlet set en betydelig nedgang i eksporten til på 14 pct. eller små 4 mia. kr. (løbende priser) fra 27 til 214. Deres eksport til resten af verden steg til gengæld med små 55 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 2 pct. Figur 3 Udvikling i kernegruppens eksport 13 Indeks, 27 = Boks 2. Analysen omfatter kun vareeksport Denne analyse omhandler danske eksportvirksomheder og eksporten til, men det er vigtigt at være opmærksom på, at eksportoplysningerne kun dækker vareeksporten fra Danmark. Handel med tjenester indgår ikke i datagrundlaget, så når der tales om eksport, skal dette læses som vareeksport. Tjenesteeksporten fra Danmark er steget betydeligt de seneste 1 år og udgjorde i 214 næsten 4 pct. af den samlede eksport fra Danmark. Når tjenesteeksporten ikke indgår her, skyldes det, at statistikken er baseret på en mindre stikprøve, hvilket gør kobling på mikro-niveau problematisk. Analysen er baseret på oplysninger fra generel firmastatistik og udenrigshandel med varer, der er koblet på mikroniveau - dvs. den enkelte virksomhed. Det er ikke al vareeksport, der kan fordeles geografisk. Virksomheder med en lille årlig EU-handel er fritaget for at indberette detaljerede oplysninger om deres internationale handel. Deres EUinterne handel kan ikke fordeles geografisk. Denne handel udgør under 5 pct. af den samlede EU-handel. Koblingen på mikro-niveau er ikke altid lige til. Det er i langt de fleste tilfælde ukompliceret at koble oplysninger, da størstedelen af virksomheder kun har ét CVR-nummer. Udfordringerne relaterer sig især til virksomheder, der indgår i en koncernstruktur og til flytningen af udenrigshandels-data fra SE-nummer (momsnummer) til CVR-nummer. Vi har i videst muligt omfang tacklet disse udfordringer i analysens grunddatasæt, og match -kvaliteten vurderes at være høj. Flere nedgangsvirksomheder end vækstvirksomheder i kernen Kernen med de virksomheder udgør ikke en homogen gruppe - hverken i forhold til eksportudvikling, størrelse eller branche. 479 virksomheder (41 pct.) havde en fremgang i eksporten til på mere end 1 pct. Til gengæld tabte 67 eller 52 pct. af de virksomheder mere end 1 pct. af deres eksport til. De resterende 88 virksomheder havde en udvikling i eksporten til på mellem -1 og +1 pct. 4
5 Figur 4 Fordelingen af kernen af vækst- og nedgangsvirksomheder Stigning på mere end 1 pct. 41 pct. 52 pct. Fald på mere end 1 pct. 7 pct. Ændring på mellem -1 og +1 pct. For størstedelen af de virksomheder udgjorde mindre end 1 pct. af virksomhedens eksport i 27, og det var kun for 3 pct. af virksomhederne, at eksporten til de fire lande udgjorde mere end 5 pct. af virksomhedens samlede eksport. Det er generelt karakteristisk for danske eksportvirksomheder, at meget få af dem er meget afhængige af enkelte markeder. I det følgende ser vi nærmere på de to grupper af virksomheder inden for den lille kerne på virksomheder - de såkaldte vækstvirksomheder og nedgangsvirksomheder. Vækstvirksomhederne Vækstvirksomhederne klarede sig bedre i end i resten af verden Samlet set eksporterede virksomheder med vækst i eksporten til mere end dobbelt så meget til i 214 som i 27. Eksporten steg med 11 pct. svarende til en stigning på 7 mia. kr. Til sammenligning steg vækstvirksomhedernes eksport til resten af verden med 37 pct. i samme periode. Det var de små og mellemstore, der klarede sig bedst og mere end fordoblede deres eksport til, mens mikro-virksomhederne og de store vækstede under 1 pct. Også i eksporten til resten af verden klarede de små og mellemstore virksomheder sig bedst. Figur 5 Udvikling i vækstvirksomhedernes eksport Pct. (mia. kr. i parentes) (,8) (1,7) (6,9) (37,8) (,2) (,3) (5,4) (1,5) (4,1) (21,5) Alle virksomheder Mikro Små Mellemstore Store Der er relativt færre vækstvirksomheder blandt de store virksomheder. Det var kun lidt mere end hver tredje (36 pct.) af de store virksomheder i den lille kerne, der øgede deres eksport til med mere end 1 pct., mens pct. af de mindre virksomheder havde vækst. 5
6 Boks 3. Virksomheds størrelse og branche I denne analyse undersøges udviklingen for et antal virksomheder over en årrække. Selvom der kun er set på en relativt kort periode på 6 år, er der virksomheder, der ændrer størrelse eller skifter branche undervejs. Det er en udfordring, når vi gerne vil sige noget om, hvordan virksomheder i en bestemt størrelsesgruppe eller branche klarer sig over tid. Indholdet af størrelseskategorierne bliver så at sige forurenet af virksomheder, der skifter kategori. I denne analyse håndteres disse udfordringer ved at låse den enkelte virksomhed fast i den størrelse og branche, den havde i det år, hvor den optræder første gang i analyseperioden. Virksomhederne er inddelt i størrelsesgrupper baseret på beskæftigelsen i den enkelte virksomhed (ansatte udtrykt i årsværk). I analysen skelnes mellem følgende størrelsesgrupper: Mikro-virksomheder: -9 ansatte Små virksomheder: 1-49 ansatte Mellemstore virksomheder: ansatte Store virksomheder: 25 eller flere ansatte Man skal være opmærksom på, at mindre virksomheder godt kan indgå i en større koncern, fx hvis virksomheden er ejet af en udenlandsk koncern. Størrelsesinddelingen ser kun på den enkelte virksomhed og tager ikke højde for koncerntilhør og beskæftigelsen i hele koncernen. Vækstvirksomhederne inden for medicinalindustrien og den kemiske industri klarede sig bedst For virksomheder med vækst i eksporten til gælder det, at inden for alle branchegrupper steg eksporten til mere end eksporten til resten af verden. Vækstvirksomhederne inden for medicinalindustrien og den kemiske industri klarede sig relativt bedst i med vækst i eksporten på hhv. 128 og 112 pct. Vækstvirksomhederne inden for føde-, drikke- og tobaksvareindustrien samt handel opnåede også mere end en fordobling af deres eksport til i perioden. Virksomhederne inden for disse fire branchegrupper øgede samlet set deres eksport til med 5,4 mia. kr. og stod således for næsten 8 pct. af virksomheder med væksts samlede eksportfremgang i området. Figur 6 Udvikling i vækstvirksomhedernes eksport Pct. (mia. kr. i parentes) (,8) (6,9) (5,5) (37,8) (1,9) (,6) (2,1) (16,3) (17,6) (2,2) (,4) (1,6) (,2) (1,3) Alle virksomheder Kemisk industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Handel Medicinalindustri Maskinindustri Elektronikindustri Anm.: Ikke alle brancher er medtaget i figuren. De udvalgte brancher stod for 91 pct. af vækstvirksomhedernes samlede eksport til i 27. Forbrugsgoder og halvfabrikata gav vækstvirksomhederne vind i sejlene Vækstvirksomhederne fordoblede eksporten af halvfabrikata og forbrugsgoder til i perioden, mens kapitalvareeksporten steg med lidt under 7 pct. De 479 virksomheder klarede sig inden for alle tre varegrupper bedre i eksporten til end til resten af verden. Halvdelen af vækstvirksomhedernes eksport til bestod i 27 af forbrugsgoder, mens 35 pct. var halvfabrikata og resten kapitalvarer. 6
7 Boks 4. Kapitalvarer, halvfabrikata og forbrugsgoder Varer kan deles op i forskellige kategorier ud fra deres anvendelse. Varer, der anvendes til produktionen af andre varer, kaldes kapitalvarer. Maskiner, bygningsmaterialer og redskaber er eksempler på kapitalvarer. Halvfabrikata forbruges som dele i fremstillingen af andre varer (fx maskindele, pelsskind og stål). Varer, der er fremstillet til direkte forbrug, kaldes forbrugsgoder. Det kan fx være mobiltelefoner, tøj eller føde- og drikkevarer. Figur 7 Udvikling i vækstvirksomhedernes eksport Pct. (mia. kr. i parentes) (4,1) (6,9) (,6) (2,3) (28,2) 5 25 (37,8) (3,) (16,9) I alt Kapitalvarer Halvfabrikata Forbrugsgoder Anm.: Varer af ukendt art indgår i kategorien I alt, men er ikke vist særskilt, da de kun udgør en lille andel af eksporten. Varegrupper er her BEC (Broad Economic Categories). Nedgangsvirksomhederne Nedgangsvirksomhedernes eksport til halveret De 67 virksomheder med mere end 1 pct. nedgang i eksporten til tabte samlet set halvdelen af deres eksport til og halveringen ses inden for alle de fire betragtede virksomheds størrelser. Værst gik det for mikro-virksomhederne, der oplevede den største procentvise nedgang i eksporten til og også klarede sig relativt dårligst i resten af verden. Den største nedgang i kroner skal findes blandt de store virksomheder, hvis eksport til faldt næsten 8 mia. kr. fra 27 til 214. De store virksomheder øgede dog deres eksport til resten af verden med lidt mere end 1 mia. kr. i perioden. Figur 8 Udvikling i nedgangsvirksomhedernes eksport Pct. (mia. kr. i parentes) (12,1) (-,5) (1,3) (1,2) (-1,7) (-,4) (-,8) (-1,6) (-7,9) Alle virksomheder Mikro Små Mellemstore Store (1,2) Fremgang i resten af verden koncentreret i nogle få brancher Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang på næsten 11 mia. kr. i opvejedes overordnet set af en fremgang i eksporten til resten af verden på lidt over 12 mia. kr. Denne opvejning skal dog tages med et gran salt, for selvom nedgangsvirksomhederne i de 7
8 fleste brancher klarede sig bedre i resten af verden, oplevede de fleste også her en nedgang i eksporten. Det var således kun nogle få branchegrupper især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien der genererede denne fremgang i resten af verden. Det var imidlertid også nedgangsvirksomhederne inden for maskinindustrien, føde-, drikke- og tobaksvareindustrien og derudover handel, der oplevede den største eksportnedgang i. Samlet set var nedgangen på næsten 8 mia. kr., hvoraf maskinindustrien stod for mere end halvdelen. Figur 9 Udvikling i nedgangsvirksomhedernes eksport Pct. (mia. kr. i parentes) (12,1) (1,6) (9,8) (-1,7) Alle virksomheder (-4,3) (-,4) (-,4) Plast-, glas-, betonindustri (-,7) (-2,2) Møbel, anden industri mv. (-,1) (-,6) (-1,9) Maskinindustri Elektronikindustri (-1,9) Handel (-1,7) Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Anm.: Ikke alle brancher er medtaget i figuren. De udvalgte brancher stod for 89 pct. af nedgangsvirksomhedernes samlede eksport til i 27. Eksporten af kapitalvarer faldt drastisk Som for vækstvirksomhederne var det også for nedgangsvirksomhederne kapitalvareeksporten, der udviklede sig dårligst for virksomheder med nedgang dog med et drastisk fald på 75 pct. Det var overordnet set en konsekvens af et stærkt faldende investeringsniveau i de kriseramte økonomier, og kapitalvarer udgjorde i 27 en betydeligt større del af nedgangs-virksomhedernes eksport til, end det var tilfældet for vækstvirksomhedernes. Nedgangsvirksomhedernes eksport af kapitalvarer til resten af verden steg dog med 5 mia. kr. væsentligt mere end nedgangen til. Eksporten af halvfabrikata blev også mere end halveret og udgjorde det største fald i absolutte tal. Figur 1 Nedgangsvirksomhedernes eksport Pct. (mia. kr. i parentes) (12,1) (4,9) (5,5) (3,8) (-1,7) (-3,5) -75 (-2,7) (-4,4) -1 I alt Kapitalvarer Halvfabrikata Forbrugsgoder Anm.: Varer af ukendt art indgår i I alt, men er ikke vist særskilt, da de kun udgør en lille andel af eksporten. Varegrupper er her BEC (Broad Economic Categories). 8
9 Den hjemlige beskæftigelsesudvikling Stort fald i beskæftigelsen Vender vi blikket mod den hjemlige beskæftigelse, faldt den med 141. fuldtidsbeskæftigede (årsværk) i den private sektor 1 fra 27 til 214. Det svarer til et fald på knap 11 pct., som særligt fandt sted i begyndelsen af perioden. Blandt de virksomheder med eksport til i alle årene faldt beskæftigelsen med 2. årsværk fra 213. i 27 til 193. i 214 svarende til et fald på lidt over 9 pct. Faldet kan primært henføres til beskæftigelsesudviklingen i de 67 virksomheder, der oplevede en nedgang i eksporten til på mere end 1 pct. Her faldt beskæftigelsen samlet med lidt mere end 22. årsværk. Selvom man må antage, at udviklingen i eksporten til var et vigtigt forhold i forbindelse med faldet i beskæftigelsen, er det vigtigt at bemærke, at også andre forhold kan have påvirket disse virksomheder. I kernegruppen stod de store og mellemstore nedgangsvirksomheder for stort set hele nedgangen med fald på hhv. 17. og 5. årsværk, mens mikro-virksomhederne øgede beskæftigelsen (i faktiske tal dog kun et mindre antal årsværk). Figur Beskæftigelsesudvikling i kernegruppen Fuldtidsbeskæftigede (årsværk) Vækstvirksomheder Nedgangsvirksomheder Resten Størst fald i Region Nordjylland Hvis beskæftigelsen i kernegruppens virksomheder fordeles på de fem danske regioner ud fra oplysninger om beskæftigelsen på virksomhedernes arbejdssteder, ses det, at kernegruppens beskæftigelse i krisen faldt relativt mest i Region Nordjylland, og at den kun steg i Region Hovedstaden. Det ses også, at virksomheder i kernegruppen stod for omkring 14 pct. af den samlede beskæftigelse i den private sektor i hhv. Region Sjælland og Hovedstaden i 214, mens andelen var på næsten 2 pct. i Region Midtjylland og Syddanmark. 1 Opgørelsen omfatter kun de såkaldte ikke-finansielle private byerhverv. Det betyder, at landbrug, råstofudvinding samt vand- og energiforsyning og finansielle virksomheder ikke er med i opgørelsen. 9
10 Figur 12 Beskæftigelse i kernegruppen. Efter regioner -25,2 15,6 Udvikling i besk (pct.) Andel af besk. i regionen (214) -14,1 19,7 +8,5 14,3-18,9 19,7-17,3 13,7 Stort fald i beskæftigelsen knyttet til eksporten til Ovenfor er der set på de direkte tal for beskæftigelsen i eksportvirksomhederne i kernegruppen. Som nævnt ovenfor afspejler disse tal imidlertid ikke kun ændringer i beskæftigelsen knyttet til eksporten til, men også ændringer knyttet til en række andre forhold såsom ændringer i den hjemlige efterspørgsel og i eksporten til andre områder. Der er derfor foretaget nogle modelberegninger af de ændringer i beskæftigelsen, som kan knyttes specifikt til eksporten til. Beregningerne viser, at der i 214 var 1.4 færre fuldtidsbeskæftigede knyttet til eksporten til, end det var tilfældet i 27. En stor del af beskæftigelsesfaldet ligger direkte i de eksporterende virksomheder - særligt inden for industrien. Men der var også fald i beskæftigelsen i andre erhverv på grund af afledte effekter. De afledte effekter omfatter fx et fald i beskæftigelsen i landbruget som følge af en mindre eksport af kødprodukter fra slagterierne, som også giver et fald i beskæftigelsen i transportbranchen. De afledte effekter findes især inden for de primære erhverv og forskellige typer serviceerhverv. Det skal bemærkes, at det beregnede fald i beskæftigelsen ikke kun skyldes den lavere eksport. Modelberegningerne tager nemlig også hensyn til, at der i perioden er indført ny teknologi, som bidrager til ændrede produktionsmetoder og stigende produktivitet, der kan have påvirket beskæftigelsen i de eksporterende virksomheder. Derimod inddrager beregningerne ikke de videre effekter i økonomien som følge af de reducerede indkomster forårsaget af tilbageslaget i eksporten til. 1
11 Figur Estimeret beskæftigelse (direkte og indirekte) knyttet til -eksporten Fuldtidsbeskæftigede Boks 5. Beregning af direkte og indirekte beskæftigelse Modelberegningen er foretaget med en input-output model på basis af eksporttal (løbende priser) for de eksporterende virksomheder fordelt på nationalregnskabets 117 branchegruppering. Input-output-tabeller belyser sammenhængene mellem import, produktion og anvendelser i økonomien og er tæt knyttet til Nationalregnskabet. Med en række antagelser kan man bruge tabellerne til modelberegninger af sammenhænge i økonomien. Du kan læse mere om input-output-tabellerne på Danmarks Statistiks hjemmeside. Beregningen af den estimerede beskæftigelse knyttet til eksporten til er foretaget på basis af eksporttal (løbende priser) for de eksporterende virksomheder. I forbindelse med input-outputberegningen er langt den største del af eksporten fra engros- og detailhandelsbrancherne flyttet ud på de brancher, hvor varerne er produceret. Kun selve engros- og detailavancerne er bibeholdt i disse brancher. Der er beregnet avanceprocenter for eksporten, som er brugt til at flytte næsten 9 pct. af eksporten fra engroshandel ud på de brancher, hvor varerne er produceret. Der er beregnet en re-eksport procent for de enkelte brancher, som er brugt til at reducere de grundlæggende eksporttal i beregningen, da det antages, at der ikke er nogen dansk beskæftigelseseffekt af re-eksporten. Udvikling i eksport og beskæftigelse kan også skyldes outsourcing Det faktiske fald i eksporten og beskæftigelsen i eksportvirksomhederne skyldes til dels outsourcing. Internationalt orienterede virksomheder er typisk mere aktive i forhold til at omorganisere produktion og aktiviteter på tværs af landegrænser end mere hjemligt orienterede virksomheder. Derfor kan en del af den tabte eksport til og den hjemlige beskæftigelsesnedgang skyldes, at nedgangsvirksomhederne har flyttet mere produktion ud af Danmark, end vækstvirksomhederne har. Kobles oplysninger om nedgangsvirksomhederne og vækstvirksomhederne med data fra en undersøgelse om virksomhedernes internationale outsourcing, ses det, at en større andel af virksomheder med nedgang har flyttet produktion ud af Danmark i perioden , end det er tilfældet for virksomheder med vækst. Samtidigt er antallet af udflyttede jobs blandt nedgangsvirksomhederne betydeligt højere. Ifølge undersøgelsen blev der fra 29 til 211 samlet set flyttet 19. jobs ud af Danmark. Af de 479 vækstvirksomheder var 314 virksomheder i undersøgelsen, og af disse flyttede 79 virksomheder 2.5 jobs til udlandet. Af de 67 nedgangsvirksomheder var 39 virksomheder i undersøgelsen, og 139 af disse virksomheder flyttede i alt 5.9 jobs til udlandet. 2 2 Eftersom undersøgelsen af outsourcing kun omfatter virksomheder med mindst 5 ansatte (og inden for industrien og udvalgte vidensbrancher 2 ansatte), er ikke alle virksomhederne i kernegruppen inkluderet. De 2.5 outsourcede job hos vækstvirksomhederne og de 5.9 outsourcede job hos nedgangsvirksomhederne er derfor ikke det totale antal, men de kan give et indtryk af det samlede omfang. 11
12 Det svarer til, at 25 pct. af vækstvirksomhederne outsourcede jobs til udlandet mod 36 pct. af nedgangsvirksomhederne. Virksomheder med vækst flyttede i gennemsnit lidt over 3 jobs ud af Danmark, mens virksomheder med nedgang i gennemsnit flyttede lidt over 42 jobs ud. Figur 14 International outsourcing Antal jobs/pct. andel Nedgangsvirksomheder Vækstvirksomheder Øvrige virksomheder Jobs flyttet til udlandet (gennemsnit per virksomhed, der flyttede jobs til udlandet) Virksomheder, der flyttede jobs til udlandet (andel af virksomheder i gruppen) Boks 6. Undersøgelse af danske virksomheders internationale organisering og outsourcing i Danmarks Statistik gennemførte i 212 en undersøgelse af danske virksomheders internationale organisering og outsourcing fra 29 til 211. Undersøgelsen dækker alle virksomheder med 2 eller flere ansatte inden for de private byerhverv- inklusiv den finansielle sektor. Undersøgelsen er en del af et større europæisk arbejde, delvist finansieret af Eurostat, med at belyse globale værdikæder og international sourcing. Undersøgelsen er gennemført af i alt 14 nationale statistikkontorer. Danmarks Statistik har koordineret udviklingen af spørgeskemaets indhold og gennemførelsen af undersøgelsen i Europa. Du kan læse mere om undersøgelsen på Danmark Statistiks hjemmeside. Danmarks Statistik 12
Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereDansk eksport har mange styrker
Den 22. maj 212 Chefkonsulent Allan Sørensen Dansk eksport har mange styrker Dansk eksport er langt mere forskelligartet end i mange sammenlignelige lande, har en større up-market andel og en betydelig
Læs mereANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise
ANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Vi har taget hul på 2016 med krise på det kinesiske aktiemarked.
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik
Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereDansk krise blandt de største i Europa
Dansk krise blandt de største i Europa Man kan ikke finde et belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod viser denne analyse, at Danmark
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereVÆKST BAROMETER. Virksomheder i forårsstemning- vækst og. nye jobs. 4. april 2011
VÆKST BAROMETER 4. april 2011 Virksomheder i forårsstemning- vækst og nye jobs Virksomhederne i Region Syddanmark er i regulær forårsstemning. Mere end halvdelen af virksomhederne forventer en større omsætning
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereVÆKST BAROMETER. Investering og innovation 2011. 20. januar 2011
VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Investering og innovation 2011 Syv ud af ti virksomheder forventer at investere eller udvikle nye produkter, services, markeder eller egen organisation i 2011. Det gælder
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereANALYSENOTAT Dansk eksport & Brexit RESUMÉ
ANALYSENOTAT Dansk eksport & Brexit AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG HANS LIEN RASMUSSEN, STUD. POLIT RESUMÉ Der er stor fokus på den engelske økonomi forud for englændernes EU-afstemning til
Læs mereNYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET
7. 5. juni oktober 20062001 Journal 0203 Af Lise Nielsen ad pkt. Resumé: NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET Der er nu kommet tal for den økonomiske udvikling i første halvår af 2001 fra nationalregnskabet.
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereDanmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP
Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereantal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereAFRIKA UNDER FORVANDLING MULIGHEDER FOR DANMARK
Marts 214 AFRIKA UNDER FORVANDLING MULIGHEDER FOR DANMARK AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Afrika er gået fra at være bistandens og håbløshedens kontinent til at være et kontinent i vækst i løbet
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs merepersonaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010
Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Faldet i tilgangen er stoppet Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2010 19,5 pct., mens afgangen var 24,3 pct. Sammenlignet med 2009 er tilgangsprocenten
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereÅr 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
NOTAT Vandforsyning J.nr. Ref. MIKIN Den 7. april 2016 Dansk eksport af vandteknologi 2015 Naturstyrelsen har bedt analysevirksomheden DAMVAD Analytics om at levere tal for eksport af vandteknologi i 2015
Læs mereTemaartikel. Udenrigsøkonomi December 2013
Udenrigsøkonomi December 213 Temaartikel Temaartiklen er et afsnit fra bogen Danmarks udenrigsøkonomi 212 som giver en kortfattet, bred samfundsmæssig beskrivelse af Danmarks økonomiske samkvem med udlandet.
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2015
Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereHvornår er små virksomheder små?
31. oktober 216 216:18 Hvornår er små virksomheder små? Af Anne Katrine Bach Jensen, Jesper Moltrup-Nielsen og Peter Bøegh Nielsen 99 pct. af alle danske virksomheder inden for de private byerhverv kan
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereSæsonkorrigeret beskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal februar 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling 215 sluttede af med stigende beskæftigelse og en lille stigning i vareeksporten efter et kedeligt eksportefterår. Privatforbruget
Læs mereTabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk
Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både
Læs mereDANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL I TAL 2014
DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, & COMPUTERSPIL I TAL 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 1.1 Sammenfatning 2 Metode 3 Udviklingen i antal kernevirksomheder 2008 2014 4 Beskæftigelse 5 Omsætning 6 Eksport
Læs mereKonjunktur - forår 2012
Konjunkturbarometer forår Konjunktur - forår NB Dette konjunkturbarometer er det første fra DANSKE ARK som behandler arkitektbranchen særskilt. Læs mere om baggrund og metode sidst i dette notat. Tabel
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 20 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser 2020-planen: Hvor skal væksten komme fra? Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Lille fald i antallet af jobannoncer Internationalt
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereBeskæftigelse i Grønne Virksomheder
Sagsnr. 14-76 Vores ref. pmr/sal Den 28. november 2014 Beskæftigelse i Grønne Virksomheder Dette notat er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af inspirationskataloget Flere Grønne Job. Med det formål
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereMangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer
11. januar 2008 Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer Manglen på arbejdskraft i erhvervslivets vækstlag fortsætter om end på en anelse lavere blus det sidste halvår. I januar 2007
Læs mereUndersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber
24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mere51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5
Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et
Læs mereEksportoptimisme giver forårsstemning
DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereDansk Jobindex. Begyndende vending på arbejdsmarkedet
Dansk Jobindex Begyndende vending på arbejdsmarkedet København den 14.8.28 For yderligere information: Kaare Danielsen, Jobindex +45 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk Dansk Jobindex har med få afbrydelser været
Læs mere5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden
Læs mereBoligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet, men i et lavere tempo end i de forudgående kvartaler, hvor priserne især steg kraftigt
Læs mereDATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Aldersfordeling 5 Datagrundlag Oprindeligt 3. marts 2010 Revideret pga. datakorrektion 5.
Læs mereDRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien
I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit
Læs mereMaskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd
Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd Det har længe været kendt, at der er et stort uudnyttet eksportpotentiale i Sydtyskland set med danske briller. Dansk Metal satte fokus
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mereRigets tilstand. Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016
Rigets tilstand Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016 Fokus på vækst og udvikling i hele Danmark 1000 kr. ale variationer i BNP pr. indbygger al bruttonationalprodukt pr. indbygger (1000 kr.),
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mere