Pensum for puslinge (5 til 9 år)

Transkript

1 Puslingepensum Ryomkarate - Wadoryu karateskole i Ryomgård Industrivej Ryomgård Telefon Hjemmeside: [email protected]

2 Pensum for puslinge (5 til 9 år) Pensum Pensum er udøverens reference til hvilke teknikker der skal trænes for at opnå tildeling af en snip. Som pusling er vi godt klar over at der er behov for en vis portion af motivation så derfor har vi lavet et system med snips der tildeles når den enkelte udøver mestrer en teknik i den udstrækning instruktøren kræver det af udøveren. Når en udøver har opnået 5 snips i pensum kan han eller hun blive indstillet til graduering med skolens chefinstruktør. er, ud over at motiverer udøveren, en alvorlig og dyb traditionel begivenhed som har rødder mange hundrede år tilbage i Japansk historie - Dog forsøger vi at skabe et miljø, for de meget unge udøvere, der medvirker til at den enkelte udøver føler sig tilpas. En udøver kan gå op til graduering hvis han eller hun er blevet indstillet af skolens chefinstruktør - Det er dog ikke ensbetydende med at udøveren består og dermed graduere til næste bælte, men det kan der være mange årsager til og det er derfor også vigtigt at man som forældre ikke hyper begivenheden overfor udøveren. Til graduering møder udøveren senest 15 minutter før det planlagte tidspunkt, forældre sørger for at udøveren har spist sundt og drukket en masse vand. Vi laver opstilling som vi plejer og vi laver opvarmning som vi plejer, men selve gradueringen foregår i et lidt højere tempo - til gengæld bruger vi ikke mere end minutter på selve gradueringen, alt efter hvilke niveauer vi skal graduerer - Det vigtigste for de yngste udøvere er fokus og koncentration, så guider vi dem igennem så det minder mest muligt om en normal træningssituation. Efter graduering trækker instruktørene sig tilbage for at tage beslutning om hvilke udøvere der skal består deres graduering og dermed opnå deres næste bælte. Efter ca. 15 minutter samles alle elever som ved opstilling og så bliver den enkelte udøver kaldt op en efter en.

3 Ordbog (Japansk > Dansk) Japansk Arigato: Zuki: Uke: Geri: Mae: Mawashi: Yoko: Ushiro: Otoshi: Jodan: Chudan: Gedan: Hidari: Migi: Uchi: Soto: Dachi: Barai: Bushi: Bushido: Dojo: Yame: Hajime: Ippon: Hanmi: Ki: Ai: Kime: Obi: Rei: Ryu: Wa: Do: Seiza: Dansk Tak Slag Parering Spark Frem Rund Til siden Bagud Nedad Høj Mellem Lav Venstre Højre Indad Udad Stilling Fejning Kriger Krigerens vej Klubben og stedet, hvor vi kultiverer vejen Stop Start Enkelt, en/et Halvt, halvvejs Energi Harmoni Fokuseret energi Bælte Bukke Stilart Fred, harmoni Vej Siddende stilling Japansk Dansk Kohai: Elev (Junior) Senpai: Junior instruktør Sensei: Den der har gået vejen før dig - Instruktør i skolen Ukemi: Faldteknik Waza: Teknik Gi: Karate dragt Otagai ni rei: Buk mod hinanden Shomen ni rei: Buk mod dojo Sensei ni nei: Buk mod sensei Onegai shimasu: Hilsen i starten Aregato gozai mashita: Hilsen i slutningen Seiretsu: Opstilling Mokuso: Mediter Kiritsu: Rejs dig op Hai: Ja Yoi: Klar til kamp Naore: Afslut kamp Kiai: Råb Gamae: Stilling Mawate: Vend rundt Ichi: En Ni: To San: Tre Shi: Fire Go: Fem Roku: Seks Hichi: Syv Hachi: Otte Ku: Ni Ju: Ti

4 9. Kyumon Sonobazuki (Slag på stedet) Seizuki (Slag med bagerste hånd) Tobikomizuki (Skridt og Slag med forreste hånd) Maegeri chudan (Frontspark) Kingeri (Spark mod skridt) Mawashigeri chudan (Rundspark) Kagizuki jordan (Sideslag på pude, hoved) Mawate (180 graders vending) Faldteknik frem (Landing med hænder under bryst) Faldteknik sidelæns Faldteknik bagud Maegeri, tobikomizuki (Frontspark med bagerste ben, skridt, slag med forreste hånd)

5 9. Kyu Junzukidachi (Stilling) Junzuki (Slag med forreste hånd fra junzukidachi) Gyakuzuki (Slag med bagerste hånd fra junzukidachi) Jordanuke (Blokering opad) Sotouke (Blokering indefra og ud) Gendanbarai (Blokering nedad) Uchiuke (Blokering udefra og ind) Jordanuke, gyakuzuki* Sotouke, gyakuzuki* * Blokering med skridt bagud, slag med bagerste hånd. Gendanbarai, gyakuzuki* Uchiuke, gyakuzuki* * Blokering med skridt bagud, slag med bagerste hånd. Faldteknik (Frem på albuer og tæer) Faldteknik (Bagud med løfte hofte og hænder i 45 graders vinkel af kroppen) Jordanuke, gyakuzuki, maegeri (Blokering med skridt bagud, slag med bagerste hånd og spark med bagerste ben)

6 8. Kyumon Kette junzuki (Spark & slag med forreste hånd) Kette gyakuzuki (Spark & slag med bagerste hånd) Surikomi maegeri (Skridt & frontspark) Surikomi mawashigeri (Skridt & rundspark) Otoshigeri (Nedadgående spark) Otoshiuke (Nedadgående blokering) Mawashigeri, gyakuzuki Surikomi maegeri, gyakuzuki Surikomi mawashigeri, gyakuzuki

7 8. Kyu Mae empi (Frontslag med albue) Age empi (Slag opad med albue) Yoko empi (Sidelæns slag med albue) Mawashi empi (Rundslag med albue) Otoshi empi (Nedad slag med albue) Nukite (Slag med forreste hånd) Kakeuke (Blokering indefra ud) Hizageri (Knæspark fremad) Hizamawashigeri (Knærundspark) Kakeuke, empi Kakeuke, hizageri Kakeuke, hizamawashigeri Kata ichi

8 7. Kyumon Yokogeri (Sidespark) Ushirogeri (Bagudspark) Surikomi yokogeri (Skridt & sidespark) Junzuki tsukkomi (Slag med forreste hånd i udstrukket stilling) Hiji jime (Albuelås) Kote gaeshi (Håndledslås) Maegeri, mawashigeri, gyakuzuki Jordanuke, uchiuke, gendanbarai, sotouke

9 7. Kyu Gyakuzuki tsukkomi (Slag med bagerste hånd i udstrukket stilling) Tobi maegeri (Hoppende frontspark) Tobi mawashigeri (Hoppende rundspark) Tobi yokogeri (Hoppende sidespark) Kette junzuki, gyakuzuki, gyakuzuki tsukkomi Maegeri tobikomizuki Junzuki, gyakuzuki, junzuki også kaldet sanrenzuki (Slag mod jordan, chudan, chudan) Kata ni

10 6. Kyumon Shutouke (Sidevejs blokering/slag som i pinan nidan) Nikajo (Håndledslås) Sankajo (Håndledslås) Urazuki (Slag mod chudan med håndryggen ned) Sotouke, gyakuzuki, mawate Pinan Nidan (1. del)

11 6. Kyu Fumikomi (Stampespark) Mikazukigeri (Cirkelspark - udefra) Soto mikazukigeri (Cirkelspark - indefra) Mawashiuke (Blokeringsteknik) Mawashiuke, shoteizuki (1. del af mawashiuke, slag med håndfladen mod ansigtet) Shutouke, nukite (Blokering, nukite mod Struben) Maegeri, maegeri, gyakuzuki Pinan Shodan (RØD Snip) Pinan Nidan (Gul Snip) Pinan Sandan (Sort Snip)

12 Inden træning Når du begynder som karateudøver er det vigtigt at du har styr på din påklædning. Det er påkrævet at du altid bærer en karate gi med skolens mærke, at den er hvid og selvfølgelig med det bælte du har fået udleveret ved sidste graduering. Bæltet skal bindes rigtigt (Ingen kællingeknuder) - Du kan finde en guide på hjemmesiden så du kan lære at binde det rigtigt. Begynd træningen Inden træningen kan påbegynde viser vi vores respekt overfor hinanden og vores dojo. 1. Instruktøren siger seiretsu og alle stiller op på en række, hvor højest gradueret elev stiller sig først, og så videre nedad. Her står alle med hælene samlet og hænderne ned af siden. 2. Instruktøren siger seiza og man knæler. Afslut træningen Når man afslutter følger man samme procedurer som ved start på træningen, forskellen er kun at når man bukker til instruktøren siger man aregato gozaimashita Respekter dig selv og dem du træner med for de andre som deltager i træningen - Du skal respekterer hvad din instruktør eller assisterende instruktør siger og du skal gøre som du får besked på uden at stille spørgsmålstegn ved facts, formål og proces. Instruktøransvarlige Ud over vores chefinstruktør har klubben flere instruktører og assisterende instruktører som du kan bruge, hvis du har spørgsmål til træningen, betaling, graduering m.m. Information om instruktører finder du på hjemmesiden 3. Instruktøren vender sig og siger shomen ni rei, hvor alle bukker frem. Instruktøren vender sig og siger otegai ni rei, hvor alle bukker mod instruktøren og siger onegai shimasu. 4. Instruktøren siger seirits og alle rejser sig og bukker igen mod instruktøren. Under træningen Hvis man kommer for sent til træningen (bør undgås) må man gå på måtten, bukke, sætte sig ned og venter på at man bliver vinket ind af instruktøren. Hvis man skal på toilettet, har brug for en pause eller en tår vand henvender man sig til instruktøren - man forlader IKKE måtten under træningen uden at instruktøren har givet tilladelse. Ovenstående to punkter er af hensyn til udøverenes sikkerhed instruktøren skal vide hvem der deltager, og hvem der ikke gør, samt årsagen til at en udøver har forladt træningen. Ordet yame betyder stop og SKAL respekteres uanset hvad den enkelte udøver arbejder med. Al træning stopper når der råbes yame. Hvis man træner låse eller gulvkamp og modstanderen klapper to eller flere gange mod låret SKAL man øjeblikkeligt stoppe. Dette gælder begge udøvere. Navn