Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Transkript

1 Skærum Vandværk Ravnshøj Vandværk Åsted Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Kortlægningsområde 1425 Gærum Åsted Vandværk Ravnshøj Vandværk Skærum Vandværk 1

2 Dato: Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for indsatsplanen... 3 Lovgrundlag Præsentation af området og hovedproblemstillinger Målsætninger, prioriteringer og baggrund for indsatsplanlægningen... 7 Målsætning for grundvandsbeskyttelse generelt i indsatsområdet... 7 Generel prioritering af indsatser... 7 Baggrund for indsatser i handleplanerne Handleplan for vandværkerne Indsatser for Åsted Vandværk Indsatser for Ravnshøj vandværk Indsatser for Skærum vandværk Retningslinjer for planlægning og sagsbehandling Redegørelse Grundvandsressourcen Grundvandsdannelse Grundvandskvalitet Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO Indsatsområdets sårbarhed, nitrat Indsatsområdets sårbarhed, pesticider Arealanvendelse Potentielle forureningskilder Beskrivelse af vandværker og kildepladser Åsted Vandværk Ravnshøj vandværk Skærum vandværk Indsatsplanens betydning for lodsejere, vandværker og myndigheder Kildehenvisninger

3 1. Baggrund for indsatsplanen Frederikshavn Kommune har udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal sikre at Åsted, Skærum og Ravnshøj vandværker fortsat kan levere godt drikkevand til forbrugerne uden brug af udvidet vandbehandling. En indsatsplan er en plan, der beskriver hvad der skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Planen angiver hvem der er ansvarlig for at gennemføre forskellige indsatser og hvornår de gennemføres. De statslige vandområdeplaner angiver overordnede retningslinjer for den generelle beskyttelse af grundvandet. Indsatsplanen angiver rammerne for de nødvendige ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre godt drikkevand i fremtiden. En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Planen vil blive revideret hvis effekten af indsatserne udebliver, hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og eventuelt billigere indsatser eller ny viden ændrer forudsætningerne for indsatserne. Det er Frederikshavn kommune der tager stilling til revision af planen. De indsatser, der er beskrevet i indsatsplanen, skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Vandværkerne afholder udgifterne til gennemførelse af de tiltag som vandværkerne i indsatsplanen er ansvarlige for. Som baggrund for indsatsplanen har Nordjyllands Amt og herefter Miljøcenter Aalborg (nu Naturstyrelsen) i perioden fra 2000 til 2011 lavet en detaljeret kortlægning af geologi, hydrogeologi, arealanvendelse og forureningskilder inden for indsatsområdet. Ligeledes er der udført en sårbarhedskortlægning i forhold til forureningskilder. Kortlægningens resultater er præsenteret i en række rapporter, som kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Indsatsplanen er udarbejdet i samarbejde med vandværkerne. Der er holdt møde med de enkelte vandværker. Her har vandværkerne bidraget med vigtig information om indvindingsbehov, lokal kendskab til forureninger og arealanvendelsen. Indsatsplanen er den først udarbejdede plan for kortlægningsområdet. Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til Lovbekendtgørelse nr af 10. december 2015 Lov om vandforsyning mv. (Vandforsyningsloven). Hvor Staten har udpeget indsatsområde, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i Vandforsyningslovens 13. Hvor Frederikshavn Kommune har suppleret Statens kortlægning med en udpegning af sårbare områder i udvalgte BNBO, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i Vandforsyningslovens 13a. Områder udpeget efter Vandforsyningslovens 13 a kan også benævnes som prioriterede områder. Der er i planens redegørelsesdel nærmere redegjort for udpegning efter hhv. 13 og 13 a. 3

4 Indholdet og den nærmere udarbejdelse af indsatsplaner er reguleret af bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner Forslag til indsatsplanen har været forelagt Frederikshavn kommunes Grundvandsråd til drøftelse d. xx. xx 201x. Forslag til indsatsplan har været i offentlig høring i perioden xx. xx 201x til xx. xx. Frederikshavn Byråd har godkendt planen d. xx. xx 201x. 4

5 2. Præsentation af området og hovedproblemstillinger Indsatsplanen omfatter Åsted, Skærum og Ravnshøj Vandværker. Åsted Vandværk ligger i Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD 1425 som også er omfattet af indsatsplanen. Den geografiske afgrænsning for indsatsplanen er således arealerne i de tre indvindingsoplande samt arealerne i OSD: Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Områder hvor grundvandsbeskyttelse har høj prioritet og hvor der er grundvand i så store mængder, at det samlede fremtidige lokale og regionale drikkevandsbehov kan imødekommes. Indvindingsoplande: Udgør det område i grundvandsmagasinet vandværket indvinder fra, hvor vandet strømmer mod indvindingsboringerne. Figur 1 Placering af OSD og indsatsplanens vandværker, indvindingsoplande og indvindingsboringer. Indsatsplanen omfatter ikke Lendum Vandværk og Stenhøj Vandværk, der ligger i Hjørring Kommune. Frederikshavn Vand A/S har to store kildepladser ved Åsted Vandværk: Åsted-Lindet og Stenhøj Pumpestation kildepladser, der tilsammen har tilladelse til indvinding af m 3 /år. Skærum og Ravnshøj vandværker er mindre vandværker, med tilladelse til årlig indvinding af hhv og m 3 /år. Det dybereliggende grundvandsmagasin, hvorfra vandet til Åsted og Ravnshøj Vandværk indvindes, består primært af sand. Grundvandsmagasinet er kun få steder beskyttet af et tykt sammenhængende lerlag, hvilket betyder, at magasinet mange steder er sårbart overfor forurening. 5

6 Der er grundvandsdannelse til det primære magasin i en meget stor del af området, langs ådalene er der begrænset grundvandsdannelse. Skærum Vandværk indvinder fra det overfladenære grundvandsmagasin. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug og i mindre grad af skov-, natur- og byarealer. Områder, hvor arealanvendelsen belaster grundvandet, er udpeget som Indsatsområder. Her er det på grund af magasinernes store sårbarhed vurderet nødvendigt med en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne, for at sikre drikkevandsinteresserne fremover. Den grundvandskemiske kortlægning har vist, at både de øvre og nedre magasiner er påvirket af nitrat i forskellig grad. Af Statens kortlægningsmateriale fremgår, at den gennemsnitlige nitratudvaskning i kortlægningsområdet er høj. Der er fundet rester af både godkendte/regulerede og nu forbudte sprøjtemidler i grundvandet, hvilket tyder på at grundvandsmagasinerne er sårbare overfor pesticider. I indvindingsoplandene findes nogle få registrerede forurenede grunde, hvor risiko for forurening af grundvandet bør vurderes. 6

7 3. Målsætninger, prioriteringer og baggrund for indsatsplanlægningen Målsætning for grundvandsbeskyttelse generelt i indsatsområdet Det er Frederikshavn Kommunes målsætning at sikre, at drikkevandsforsyningen i kommunen er baseret på uforurenet grundvand. Baggrunden for grundvandsbeskyttelsen og indsatser i indsatsområdet er baseret på: At den fremtidige indvinding baseres på de eksisterende vandværker. At grundvandets kvalitet også fremover skal være så god, at en almindelig simpel vandbehandling er tilstrækkelig til, at vandet kan bruges i vandforsyningen. Grundvandets kvalitet skal være sådan, at det behandlede vand overholder kravene i bekendtgørelsen om vandkvalitet Det betyder bl.a., at nitratindholdet ikke må overskride grænseværdien på 50 mg/l. Generel prioritering af indsatser Generelt for prioriteringerne gælder, at jo tættere en mulig kilde til forurening ligger på en indvindingsboring og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere prioriteres en indsats mod forureningskilden. Baggrund for indsatser i handleplanerne Indvindingsstrategi på kildepladsen Generelt skal der være opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Intensiv oppumpning kan medføre forøget sænkning af grundvandsspejlet, resulterende i forhøjet indhold af sulfat, nikkel og arsen i råvandet. Endvidere øges risikoen for at trække forureninger, f.eks. nitrat og pesticider, fra de øvre vandførende lag ned til grundvandsmagasinet. Indsats overfor landbrug og skovbrug nitrat og pesticider Den overordnede målsætning er et så lavt nitrat- og pesticidindhold som muligt i det indvundne vand. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD og indenfor almene vandforsyningers indvindingsoplande udenfor OSD. 7

8 Nitratfølsomme indsatsområder udpeges indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der er et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen, se her Der er i grundvandskortlægningen ikke udpeget indsatsområder i forhold til pesticider. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at der kan forventes øget risiko for forurening med pesticider i områder med stor grundvandsdannelse. En kombination af viden om grundvandsdannelse, arealanvendelse og viden om forureningskilder, danner grundlag for prioritering af indsatsen overfor pesticider i grundvandet. Frederikshavn Kommune har derfor vurderet, at de nitratfølsomme indsatsområder ligeledes er pesticidfølsomme, se her. I forbindelse med udpegning af BNBO, maj 2014 /1/ er der lavet detaljerede vurderinger af områdernes sårbarhed. På den baggrund er BNBO ved Åsted-Lindet og Stenhøj Pumpestation Nord kildepladser samt Ravnshøj kildeplads udpeget som nitrat- og pesticidsårbare. Områderne benævnes sårbare BNBO, se her. Områder med behov for indsats overfor udvaskning af nitrat og pesticider strækker sig over store arealer. For at målrette indsatsen overfor nitrat- og pesticidudvaskning er der opstillet forskellige målsætninger for udvaskning fra rodzonen i områderne, der er udpeget som nitratfølsomme indsatsområder. Samt målsætning for anvendelse af pesticider i de pesticidfølsomme indsatsområder: Målsætninger for udvaskning fra rodzonen i indsatsområderne: Indvindingsoplande OSD Nitrat Så lavt som muligt, max. 50 mg/l i det vand, der forlader rodzonen Ingen stigning i udvaskning hvis udvaskning i efter-situationen er over 50 mg/l Pesticider Ingen anvendelse og håndtering *) Anvendelsen begrænses mest muligt *) Håndtering omfatter ligeledes opbevaring. Prioritering af indsatsen overfor nitrat og pesticider Generelt prioriteres indsatsen på baggrund af en vurdering af afstand til indvindingsboringen samt hvor grundvandsdannelsen har en vis størrelse. Indsats i forhold til udspredning af spildevandsslam Spildevandsslam kan indeholde stoffer, som er uønskede i grundvand. Det kan være vandopløselige stoffer som medicinrester og hormonlignende stoffer. Landmænd opfordres derfor til ikke at bruge slam som jordforbedringsmiddel i indsatsområdet. 8

9 Hvor der indgås dyrkningsaftaler omkring nitratreduktion og pesticidfri dyrkning indgås der samtidig aftale om at der ikke udspredes spildevandsslam. Indsatser vedrørende miljøtilsyn Frederikshavn Kommune fører virksomhedstilsyn og tilsyn på landbrugsejendomme med dyrehold efter kravene i miljøbeskyttelsesloven. Tilsynet skal have fokus på grundvandsbeskyttelse, herunder opbevaring og håndtering af husdyrgødning, indretning af vaske- og fyldpladser for sprøjtemiddelhåndtering, oplag af kemikalier samt opsporing af ubenyttede brønde og boringer. Tilsynsfrekvensen følger lovkravene. Indsatser vedrørende ubenyttede brønde og boringer Brønde og boringer der ikke bliver brugt, kan udgøre en risiko for grundvandet, idet forurenende stoffer via vandforsyningen kan sive ned til grundvandet. Ubenyttede brønde og boringer opspores i indvindingsoplandene og OSD. Hvis kommunen vurderer, at en brønd eller boring indebærer en risiko, sløjfes denne på ejers bekostning, evt. efter påbud jf. lovgivningen. Indsatser vedrørende jordforureninger Jordforureninger kan indebære en trussel for grundvandet hvis forureningskomponenter kan trænge ned til grundvandet. Risiko for forurening og behov for evt. oprydning skal derfor vurderes. Det er Region Nordjylland der registrerer forureningerne, foretager kortlægning og prioriterer evt. oprydning på forurenede grunde. Materialet fra grundvandskortlægningen omfatter en række kortlagte jordforureninger. Efter grundvandskortlægningens afslutning kan der registreres yderligere jordforureninger. Den konkrete indsats på området bliver fastlagt i Region Nordjylland. Ved nye jordforureninger er kommunen myndighed i forhold til undersøgelser og oprydning. Indsatser vedrørende olietanke Der gives ikke tilladelse til nedgravede olietanke indenfor 300 m fra vandværksboringer hvis det vurderes, at dette kan udgøre en forureningstrussel. Ved risikovurdering af eksisterende olietanke fastlægges en sikkerhedsafstand på 50 m fra en boring. Dette på baggrund af erfaringsopsamling fra forureningssager ved villaolietanke, hvor det er fundet, at grundvandsforureningsfaner fra villaolietanke har en begrænset udbredelse. Kun i helt ekstraordinære tilfælde kan der forventes forureningsfaner med større længde end 50 m. For yderligere, se /1/. Indsatser vedrørende spildevandsanlæg Der skal være en vis afstand mellem spildevandsnedsivningsanlæg og vandindvindings-boringer. Dette for at undgå mikrobiologisk forurening og anden kemisk forurening (miljøfremmede stoffer) fra spildevandet. Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til nedsivningsanlæg indenfor 300 m fra vandværksboringer. 9

10 Ved eksisterende lokal afledning af spildevand i indvindingsopland indenfor 300 m fra en vandværksboring vurderer kommunen, om afledningen indebærer en risiko for grundvandet. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Indsatser i form af kampagner Forbrugerne skal gennem målrettet information gøres opmærksomme på, at de bor ovenpå deres drikkevand og at de kan være med til at gøre en indsats for at sikre rent drikkevand. Der kan informeres om grundvandsvenlig adfærd f.eks. i forhold til håndtering af pesticider. Derudover kan der informeres om muligheder for tilskud til miljøvenlige driftsformer mv. Informationen kan ske via pjecer, vandværkets hjemmeside mv. Indsatserne aftales i samarbejde mellem vandværk og kommune Indsatser vedrørende overvågning Udviklingen i grundvandskvalitet overvåges løbende via de lovmæssige analyseprogrammer for vandværkerne. Kommunen kan vurdere, at der er behov for mere intensiv overvågning i udvikling af vandkvalitet, f.eks for at afdække forureningssammenhænge, hvilket kan give mulighed for at iværksætte beskyttelsesmæssige tiltag ved forringet vandkvalitet. 10

11 4. Handleplan for vandværkerne Indsatser for Åsted Vandværk Hvor andet ikke er nævnt gælder indsatserne i indvindingsoplandet, se kortbilaget efter handleplanen. FK = Frederikshavn kommune FV = Frederikshavn Vand A/S Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Fastlæggelse af indvindingsstrategi Tilstandsvurdering af boringerne FV 2016 og frem Opfølgning på det allerede igangsatte arbejde omkring strategi for vandindvinding på kildepladserne. FV 2016 og frem Indvindingsboringerne er alle etableret før Ovennævnte strategi for vandindvindingen omfatter vurdering af behov for renovering/nye boringer på kildepladserne. Tinglyste fredningsbælter FK 2016 og frem Frederikshavn Kommune fører tilsyn med de tinglyste fredningsbælter. Frederikshavn Kommune skal ved konstaterede overtrædelser af 25 m zonen underrette NaturErhvervsstyrelsen. Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og miljøfremmede stoffer Udvaskning af nitrat og pesticider Miljøgodkendelser af husdyrbrug FF 2016 og frem Indenfor områderne udpeget som Indsatsområder, se bilag 1 til handleplanen, søges nitratudvaskningen reduceret ved omlægning til brak eller anden miljøvenlig drift, herunder skovrejsning, gennem frivillige dyrkningsaftaler. Der stilles samtidig krav om pesticidfri dyrkning af arealerne. Prioritering af arealer for dyrkningsaftaler mv. kan tage udgangspunkt i:. Arealer med boringsnær beliggenhed Arealer med stor grundvandsdannelse, jf. bilag 2 til handleplanen Mulighed for at indgå fordelagtige aftaler FK 2016 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles i områder beliggende i Indsatsområder krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. 11

12 Spildevandsslam eller lignende FK, FV 2016 og frem I forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler samt ved påbud omkring brug af nitrat og pesticider, se ovenfor, indgås aftale om ingen udspredning af spildevandsslam, jf. MBL 24. Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. Landbrug og industri Andre forureningskilder Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med godkendelse og tilsyn med landbrug og øvrige virksomheder. Information til landmænd mv. i indvindingsoplandet FK 2016 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn og godkendelse med landbrug og øvrige virksomheder. FV/FK 2016 og frem Information om miljøvenlig drift, skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder Råstofgrave Råstofgrav i indvindingsoplandet FK 2016 og frem Region Nord udarbejder vilkår for indvinding og efterbehandlingsplaner for råstofområder. Ved efterbehandling af et nu uudnyttet råstofområde anbefaler Frederikshavn kommune, at den fremtidige arealanvendelse sker under hensyntagen til arealernes sårbarhed overfor brug af gødningsstoffer og pesticider. Forurenede grunde Forurenede grunde FK/RN 2016 og frem Region Nordjylland kontaktes for prioritering af kortlægning og evt. oprydning på forureningskortlagte samt uafklarede lokaliteter i området. Øvrige indsatser Sløjfning af ubenyttede, registrerede boringer på kildepladsen FV + FK 2016 og frem I indvindingsoplandet er registreret en del boringer (GEUS), hvor anvendelsen ikke er kendt. Boringernes status afklares. Ubenyttede boringer skal som udgangspunkt sløjfes. Boringer i BNBO prioriteres højest. Ubenyttede, ikke registrerede brønde og boringer i indvindingsoplandet Private spildevandsanlæg indenfor 300 m fra boringer FK + FV 2016 og frem Gamle ikke-registrerede, ubenyttede boringer og brønde opspores. Ubenyttede boringer skal som udgangspunkt sløjfes. Boringer i BNBO prioriteres højest. FK,FV 2016 og frem Ved renovering af spildevandsanlæg ved Ravnsholtvej 46 skal der etableres anlæg, hvor der tages højde for afstand til indvindingsboringer. 12

13 Opfølgning og overvågning Overvågning FV 2016 og frem FV har opstillet eget overvågningsprogram for vandanalyser, som omfatter: årlige pesticidanalyser på boringer, hvor der ved seneste analyse er påvist pesticidrester øget frekvens af sulfat og nitratanalyser ved boringerne på Stenhøj kildeplads Moniteringsboringerne ved gl. deponi ved Ravnsholtvej 46, DGU og DGU analyseres fremover årligt for BAM, aromater og ledningsevne. Der laves løbende evaluering af moniteringsprogrammet. Opfølgning og overvågning FK, FV 2016 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Der afholdes herefter opfølgende møder hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til møderne. På møderne fremlægges status for FVs overordnede, langsigtede handleplan, gældende for samtlige FVs kildepladser. Status for gennemførelse af indsatser samt resultater af den løbende overvågning af vandkvalitet drøftes. Det vurderes, om forudsætningerne for de konkrete indsatser stadig er aktuelle og om der er behov for justering af indsatserne. 13

14 Bilag 1: Indsatsområder Åsted Vandværk, udpeget mht. nitrat og pesticider 14

15 Bilag 2: Grundvandsdannelse i indvindingsopland Åsted Vandværk 15

16 Indsatser for Ravnshøj vandværk Hvor ikke andet er nævnt gælder indsatsen i indvindingsoplandet. FK = Frederikshavn Kommune VV = Ravnshøj Vandværk Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2016 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen Vandværkets boringer VV 2016 og frem Undersøges for utætheder m.m. Landbrug, skovbrug o. lign. nitrat og pesticider Nitrat- og pesticidindhold VV 2016 og frem Udviklingen i nitrat- og pesticidindhold i det indvundne vand overvåges. Ved stigende nitrat- og pesticidindhold skal dyrkningsaftaler, skovrejsning mv. overvejes. Miljøgodkendelser af husdyrbrug FK 2016 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles i områder beliggende i Indsatsområder krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Landbrug, skovbrug, industri og lign. i øvrigt Spildevandsslam eller lignende Godkendelse og tilsyn med landbrug og industri Information til landmænd og virksomheder mv. FK, VV 2016 og frem Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. FK 2016 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn og godkendelse af landbrug og industri i indvindingsoplandet. VV, FK 2016 og frem Information om miljøvenlig drift af såvel landbrugsjord som skovarealer. Information om muligheder for skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. Øvrige indsatser Information til borgere i boligområder i indvindingsopland Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet VV, FK 2016 og frem Der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde. FK, VV 2016 og frem FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. 16

17 Opfølgning Kloridindhold VV 2016 og frem Udviklingen i kloridindhold i det indvundne vand overvåges. Hvis indholdet overstiger 125 mg/l i det behandlede vand, bør der iværksættes undersøgelse til opsporing af kilden til klorid og om muligt finde tiltag til at reducere kloridindholdet i det færdigbehandlede vand. Opfølgning og overvågning FK, VV 2016 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 17

18 Indsatser for Skærum vandværk Hvor ikke andet er nævnt gælder indsatsen i indvindingsoplandet. VV = Skærum vandværk FK=Frederikshavn Kommune Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2016 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Vandværkets boringer VV 2016 og frem Undersøges for utætheder. Landbrug, skovbrug o. lign. nitrat og pesticider Nitrat- og pesticidindhold VV 2016 og frem Udviklingen i nitrat- og pesticidindhold i det indvundne vand overvåges. Ved stigende nitrat- og pesticidindhold skal dyrkningsaftaler, skovrejsning mv. overvejes. Miljøgodkendelser af husdyrbrug FK 2016 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Landbrug, skovbrug og lign. i øvrigt Spildevandsslam eller lignende Godkendelse og tilsyn med landbrug Information til landmænd mv. FK, VV 2016 og frem Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. FK 2016 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn og godkendelse af landbrug i indvindingsoplandet. VV, FK 2016 og frem Information om miljøvenlig drift af såvel landbrugsjord som skovarealer. Information om muligheder for skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. Øvrige indsatser Information til borgere i boligområder i indvindingsopland Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet VV, FK 2016 og frem Der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde. FK, VV 2016 og frem FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. 18

19 Olietanke (< 6000 liter) og i en afstand af op til 50 m fra vandværksboringerne FK 2016 og frem Risikovurdering på følgende adresser: - Borgervej 25a og 25b (udendørs overjordisk fra 1974) - Borgervej 27 (udendørs overjordisk fra 2002) - Borgervej 29 (indendørs fra 1968) - Borgervej 32 (udendørs overjordisk fra 2007) - Borgervej 34 (nedgravet fra 1978) - Borgervej 36 (udendørs overjordisk fra 2008) Om nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. Opfølgning Opfølgning og overvågning FK, VV 2016 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 19

20 5. Retningslinjer for planlægning og sagsbehandling I dette afsnit er der opstillet retningslinjer for planlægning, sagsbehandling og andre opgaver i forhold til gældende lovgivning. Retningslinjerne gælder, hvor intet andet er angivet, indenfor hele OSD og indvindingsoplandene. Kommunalbestyrelsen skal lægge retningslinjerne til grund for deres afgørelser indenfor de lovgivne beføjelser. For andre myndigheder udgør indsatsplanen en vigtig del af beslutningsgrundlaget. Frederikshavn Kommune, Teknik og miljø Kommuneplanlægning Naturplanlægning Lokalplanlægning Området skal så vidt muligt friholdes for arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i området skal det af kommuneplanens retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Der indtænkes så vidt muligt grundvandshensyn ved udpegning af områder til naturgenopretning i Natura 2000-områder og ved udarbejdelse af plejeplaner. Ved byudvikling skal det af lokalplanens retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes (retningslinje fra Vandplanen). Ved realisering af planer for byudvikling indenfor eksisterende rammer skal der tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelse i området (retningslinje fra Vandplanen). Andre kommunale handleplaner Byggesagsbehandling Tilladelser efter vandforsyningsloven Der indarbejdes grundvandshensyn i kommunale planer der kan medføre brug af pesticider, f.eks. plan for bekæmpelse af bjørneklo. Der tages stilling til risiko for grundvandspåvirkning ved udlæg af erhverv i området. I indvindingsoplande gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til indvinding af grundvand til virksomheder, markvanding, havevanding og lign. med mindre det kan påvises, at indvindingen ikke har væsentlig indflydelse på indvindingsoplandet. Rådighedsindskrænkninger Hvis der ikke kan gennemføres frivillige aftaler omkring dyrkningspraksis, som omtalt i indsatsplanerne for de enkelte vandværker, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering af de pågældende arealer eller arealanvendelse, påbyde 20

21 rådighedsindskrænkninger for anvendelse af nitrat og pesticider, samt nedlægge forbud mod udspredning af spildevandsslam, jf. MBLs 24 og 26a. Miljøgodkendelser og tilladelser, landbrug Ved miljøgodkendelse af husdyrbrug i indsatsområder, stilles krav om maksimal udvaskning af nitrat fra rodzonen i henhold til de målsætninger som fremgår af Målsætninger med hensyn til nitrat, se her. Under hensyntagen til at der kun kan stilles krav om maksimal nitratudvaskning, der svarer til den der fremkommer ved dyrkning uden husdyrgødning (den såkaldte planteavlsregel ). Udvaskningsberegninger foretages på markniveau. Det skal vurderes, om etablering af nyanlæg, f.eks. vaske/fyldpladser, ajlebeholdere, møddingspladser, gyllebeholdere, olietanke mv. i indvindingsoplande kan medføre øget risiko for grundvandet. Der skal være særlig fokus på anlæg indenfor BNBO. Øget risiko kan medføre afslag på det ansøgte. Miljøgodkendelser og tilladelser, virksomheder mv. Spildevand Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelser og tilladelser. Vandindvindingsinteresser prioriteres ved renovering af kloakker i indvindingsoplandene. Der gives ikke tilladelse til nedsivning af spildevand og overfladevand indenfor 300 m til almene vandværkers indvindingsboringer, hvis det vurderes, at dette kan udgøre en forureningstrussel. Råstofområder Tilsyn med virksomheder, landbrug Ubenyttede brønde og boringer Region Nordjylland behandler råstoftilladelser og skal i denne forbindelse høre Frederikshavn Kommune. Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening under indvinding, efterbehandling samt ved fremtidig anvendelse. Frederikshavn Kommune arbejder for, at dette stilles som vilkår i gravetilladelsen. Ved udarbejdelse af efterbehandlingsplaner for råstofområderne arbejder Frederikshavn Kommune for, at fremtidig arealanvendelse sker under hensyntagen til arealernes sårbarhed overfor gødningsstoffer og pesticider. Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og virksomheder i området. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes i forbindelse med øvrig sagsbehandling. Indsatsen prioriteres i rækkefølgen: BNBO, indvindingsoplande, OSD 21

22 Spildevandsslam eller lign. Ved information appelleres til landbrug om ikke at anvende spildevandsslam eller lign. som jordforbedringsmiddel. Hvor der indgås dyrkningsaftaler omkring nitratreduktion og pesticidfri dyrkning indgås der samtidig aftale omkring at der ikke udspredes slam i områderne. Jordvarmeboringer Tilladelser gives på baggrund af konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Frederikshavn Kommune, Park og Vej Drift af kommunale arealer, pesticidanvendelse og slamudspredning Offentlige arealer friholdes som udgangspunkt for pesticider, jf. pesticidaftale mellem KL og Miljøministeren. I særlige tilfælde kan tillades anvendelse af pesticider, f.eks. ved bekæmpelse af invasive arter eller stærk opformering af gåsebiller. Der udspredes ikke spildevandsslam på offentligt ejede arealer. Frederikshavn kommune, Ejendomscenter Salg af kommunale arealer i indvindingsoplande Forpagtningskontrakter i indvindingsoplande Senest ved salg skal der overvejes behov og mulighed for tinglysning af dyrkningsdeklaration efter målsætning og prioriteringer der foreligger for området. Forpagtningskontrakter for kommunale arealer skal indeholde bestemmelser der er i overensstemmelse med indsatsplanens målsætninger. 22

23 6. Redegørelse Redegørelsen er udarbejdet med baggrund i Statens kortlægning. Statens detaljerede undersøgelser er afrapporteret separat eller findes i opsamlingsrapporten, se /2/. Det tidligere Nordjyllands Amt har inden for kortlægningsområdet gennemført en række undersøgelser og beregninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse. Der er eksempelvis anvendt geofysiske undersøgelser for bl.a. at bestemme grundvandsmagasinernes udbredelse og nedre grænse. De geofysiske undersøgelser er også anvendt til en vurdering af eventuelle beskyttende lerlag. Endvidere er der udført pejlinger og kemiske analyser i eksisterende boringer. Frederikshavn Kommune har beregnet boringsnære beskyttelsesområder, BNBO ved vandværkernes indvindingsboringer samt suppleret de af Staten udpegede nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) med en vurdering af sårbarhed overfor pesticider. Grundvandsressourcen Landskabet i den centrale del af Vendsyssel domineres af en række landskaber fra istiden, herunder Jyske Ås og bakkerne ved Frederikshavn. Mellem bakkepartierne ses tidligere marine flader. I selve kortlægningsområdet er landskabet domineret af kuperede moræneflader og randmorænebakker. Figur 2. Højderelief ved Gærum Kortlægningsområde 23

24 Bakkerne gennemskæres af en række dalsystemer, der udgør erosionsdale, dannet i istiden. Større åer i området har deres udspring i bakkelandskabet og dræner vand ud af området gennem de store ådale. Det primære grundvandsmagasin består overvejende af finsand, med indslag af sand og grus. Lagets gennemtrængelighed for vand er relativt begrænset, hvilket kan være årsag til de mange boringer på de store kildepladser. Der findes lerlag over det primære grundvandsmagasin. Laget udgør et vandstandsende lag mellem områdets øvre og nedre magasin, men er ikke udbredt i hele området, ligesom tykkelsen ofte er begrænset. Selv der, hvor lerlaget er til stede, kan det indeholde så mange indslag af silt og finsand, at beskyttelsen af det underliggende magasin kun er begrænset. Et grundvandsmagasin er et vandmættet lag oftest sand eller grus hvorfra der via boringer kan indvindes vand. Det primære grundvandsmagasin er oftest dybereliggende magasiner under vekslende lerlag. I de øverste jordlag kan lokale lerlag standse det nedsivende regnvand. Dette kaldes det sekundære grundvandsmagasin. Åsted og Ravnshøj Vandværk indvinder fra det primære grundvandsmagasin, Skærum Vandværk indvinder fra det sekundære grundvandsmagasin. Grundvandsdannelse Nettonedbøren beskriver den del af nedbøren, som strømmer gennem rodzonen og videre til grundvand og overfladevand. Nettonedbøren i området varierer betragteligt, idet den i ådalsområderne er under eller omkring 200 mm/år mens den omkring ådalene primært ligger i intervallet 250 til 550 mm/år. Beregninger viser, at ca. 90 % af vandet forlader området igen via vandløb og dræn. Kun cirka 6 % oppumpes og benyttes til drikkevand eller markvanding og cirka 5% strømmer af ved kysten. 24

25 Figur 3. Grundvandsdannelse til det primære magasin. Positive værdier angiver grundvandsdannelsen til magasinet i mm/år. Negative værdier viser opadrettet grundvandsstrømning. Det ses, at grundvandsdannelsen til det primære magasin overordnet foregår uden for ådalene. 25

26 Grundvandskvalitet Der findes stigende indhold af nitrat i grundvandsmagasinerne i visse områder af vandværkernes indvindingsoplande. Nitrat udgør dog ikke pt. et akut problem for drikkevandsindvindingen, idet koncentrationerne i det samlede, behandlede vand fra vandværkerne generelt er lave til moderate. Fund af forhøjede sulfatkoncentrationer i forhold til det naturlige baggrundsniveau indikerer en påvirkning fra overfladen. Der er fundet pesticidrester i boringer ved alle vandværkerne. Der er fundet meget forskellige vandtyper i boringerne ved vandværkerne. Der kan læses mere om grundvandskvaliteten ved de tre vandværker i afsnittet med beskrivelse af vandværker og kildepladser. Vandtypen beskriver den kemiske sammensætning af grundvandet. Vandtypen er et resultat af de processer der har fundet sted i forbindelse med vandets transport fra terræn til boringen. Vandtypen kan anvendes til at vurdere bl.a. grundvandets alder, beskyttende lerlag og grundvandets strømningsmønster. Vandtypen er derfor afgørende for vurderingen af grundvandets sårbarhed. Grundvandet inddeles i vandtyperne A, B, C og D, hvor type A er mest overfladepåvirket, type D er mindst påvirket: A: grundvand fra iltzonen oxideret B: grundvand fra nitratzonen oxideret C: grundvand fra jern- og sulfatzonen reduceret D: grundvand fra methanzonen stærkt reduceret Er vandtypen markeret med X er der kemiske modsætninger i kvaliteten, hvilket tyder på en blanding af vandtyper. 26

27 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Staten har ved kortlægningen beregnet vandværkernes indvindingsoplande og de grundvandsdannende oplande. Vandværkets indvindingsmængde og grundvandsdannelsen i området har betydning for størrelsen af det optegnede areal, mens grundvandets strømningsretning er betydende for oplandets retning. Indvindingsoplandet afspejler det område i grundvandsmagasinet, hvorfra vandværket indvinder grundvand, og hvor grundvandet strømmer hen imod boringen. Det vand der falder i det grundvandsdannende opland vil være det vand der efter nedsivning danner grundvandsmagasinet. Figur 4. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for vandværker i kortlægningsområdet. 27

28 Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO Rundt om en vandindvindingsboring kan der opstå en såkaldt tragteffekt. Ved tragteffekten kan stoffer i form af f.eks. sprøjtegifte og gødning, der sprøjtes på jorden lige rundt om en boring, blive suget ned mod det grundvand, der pumpes op i boringen. Der kan beregnes Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO rundt om vandforsyningsboringer, hvor risikoen for lokal påvirkning fra overfladen er størst. Frederikshavn kommune har fået beregnet BNBO ved vandværksboringerne i kortlægningsområdet. På figur 5 ses BNBO som de rødskraverede arealer omkring indvindingsboringerne. I forbindelse med beregningen er der foretaget en detaljeret vurdering af sårbarheden overfor nitrat og pesticider indenfor BNBO, se /1/. BNBO afgrænser det område af indvindingsoplandet hvorfra vandet i magasinet når boringen indenfor 1 år. Figur 5. Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO omkring indvindingsboringer. Blåskraveret areal er indvindingsopland, rødskraveret er BNBO. 28

29 Indsatsområdets sårbarhed, nitrat Staten har via Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer udpeget store dele af kortlægningsområdet som nitratfølsomt. På baggrund af sårbarhedsvurderingen og en vurdering af arealanvendelsen samt forureningskilder, har Staten udpeget alle nitratfølsomme områder som indsatsområde. Se figur 6. Følsomme indvindingsområder: Områder, som er særlig følsomme overfor en eller flere typer forurening. Ved vurderingen tages primært udgangspunkt i dæklagenes tykkelse samt grundvandskvaliteten. Indsatsområder: Områder indenfor følsomme områder, hvor en særlig indsats er nødvendig for fremover at sikre drikkevandskvaliteten. Vurderet på baggrund af arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse mod forurening. Figur 6. Statsligt udpeget Indsatsområde (IO) i OSD og indvindingsoplande I forbindelse med fastlæggelse af de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO for vandværkerne i kortlægningsområdet er der konstateret en stor sårbarhed overfor nitrat i alle BNBO, undtaget 3 BNBO ved Stenhøj Pumpestation Syd. Vurderingen er sket på baggrund af vandkemien, ringe beskyttelse i form af lerlag samt grundvandsdannelse i områderne. Det vurderes, at indvindingen lokalt omkring boringerne kan skabe en nedadrettet gradient (vandet trækkes nedad fra de øvre jordlag). Se /1/. 29

30 Frederikshavn Kommune har derfor udpeget disse BNBO som nitratfølsomme, jf. VFL 13a, se figur 5. Figur 7. Indsatsområder, udpeget hhv. af Staten og Frederikshavn Kommune. Indsatsområdets sårbarhed, pesticider Frederikshavn Kommune har vurderet sårbarheden overfor pesticider i hele indsatsområdet og vurderet hele indsatsområdet som sårbart overfor pesticider. Sårbarhedsvurderingen er lavet med baggrund i: Stor grundvandsdannelse i området Arealanvendelsen, hovedsagelig landbrugsdrift Ringe beskyttelse af grundvandet pga. manglende lerlag Fund af i dag forbudte og godkendte sprøjtemidler i grundvandet I forbindelse med fastlæggelsen af de boringsnære beskyttelsesområder for vandværkerne i kortlægningsområdet er der konstateret en stor sårbarhed overfor pesticider i alle BNBO, undtaget 3 BNBO ved Stenhøj Pumpestation Syd. Vurderingen er sket på baggrund af ovenstående 30

31 overvejelser, se /1/. Frederikshavn Kommune har derfor udpeget disse BNBO som pesticidsårbare, jf. VFL 13a. Arealanvendelse Kortlægningsområdet er domineret af landbrugsarealer. I indvindingsoplandene uden for OSD, dvs. oplandene til Ravnshøj og Skærum Vandværker, er der desuden en relativt stor andel af bebyggelse. I den østlige del af indvindingsoplandet ved Åsted Vandværk findes et råstofgraveområde, se figur 8. Der er endnu ikke påbegyndt råstofindvinding i området. Figur 8. Råstofgraveområde og byområder. Der ses en del mindre, spredte naturarealer i kortlægningsområdet. I den nordlige del af OSD findes en del spredte skovarealer. 31

32 Figur 9. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet. De beskyttede naturområder, primært i form af enge og moser, er fortrinsvis knyttet til arealerne langs med vandløbene i området. Derudover findes en række mindre hedearealer i den nordøstlige del af OSD. Der forekommer generelt kun små arealer med beskyttede naturområder i indvindingsoplandene beliggende udenfor OSD. I den nordlige del af OSD er der desuden udpeget internationale naturområder, Natura2000-områder. Område 8 Åsted Ådal og Område 216 Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. Område 216 ligger desuden indenfor den nordøstlige del af indvindingsoplandet til Åsted Vandværk. Vandforsyninger må ikke påvirke Natura 2000 områder negativt. Natura2000-områder er omfattet af EU s naturbeskyttelse og udlagt med det formål at beskytte særlige arter eller naturtyper. 32

33 Skov og skovrejsningsområder Skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Det er muligt at få tilskud til skovrejsning. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Hvis landbrugsjorden er beliggende i et område, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kommunen i særlige tilfælde give dispensation til skovrejsning. Naturstyrelsen administrer tilskudsordninger til skovrejsning. For yderligere oplysninger henvises til Naturstyrelsens hjemmeside nst.dk. Figur 10. Skovrejsningsområder. Potentielle forureningskilder Landbrug Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og til punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, pesticider og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsanlæg. Særligt følsomme landbrugsområder Særligt følsomme landbrugsområder, SFL, er udpeget i forhold til grundvand, overfladevand og natur. 33

34 Indenfor de særligt følsomme landbrugsområder er der mulighed for at opnå støtte til en række miljøvenlige dyrkningsmuligheder fx græsning eller dyrkning uden pesticider. Udpegningen indebærer ikke administrative eller planmæssige begrænsninger for ejendommen. Mht. støttemulighederne indenfor SFL, og i øvrigt også indenfor Natura 2000 og de 3 beskyttede naturtyper, henvises til Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside mfvm.dk. Figur 11. Særligt følsomme landbrugsområder, SFL. Potentiel nitratudvaskning Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Jf. kortlægningsrapporten er den gennemsnitlige nitratudvaskning i OSD er 106 mg/l. Til sammenligning er landsgennemsnittet ca. 69 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusiv skov og naturarealer vil derfor være en del lavere. Kortlægningens beregninger er fra Udvaskningsberegningen viser derfor kun at OSD indeholder intensivt dyrkede landbrugsarealer og dermed arealer, hvor der er en potentiel risiko for stor nitratudvaskning. Frederikshavn Kommune har fået beregnet nitratudvaskning fra rodzonen ved indvindingsoplandene for planens tre vandværker. Beregningerne baseres på udvaskning på markniveau fra de 34

35 grundvandsdannende oplande for hvert af årene Udvaskningsberegningerne /3/ er nærmere omtalt i afsnittene med beskrivelse af de enkelte vandværker. Det generelle billede er gennemsnitlige udvaskninger fra rodzonen for hele det grundvandsdannende opland på over 50 mg/l nitrat. Forurenede grunde På de områder hvor kommunen ikke kan give påbud om at forurener skal fjerne en jordforurening, har Region Nordjylland det overordnede ansvar for kortlægning af forureningen og afklaring af en evt. efterfølgende indsats. Kortlægningen udføres på 2 niveauer: Når en ejendom er kortlagt på vidensniveau 1 (V1), er der viden om, at der har været aktiviteter på ejendommen, som gør, at den kan være forurenet. Når ejendommen er kortlagt på vidensniveau 2 (V2), er der konstateret forurening på ejendommen. Når en ejendom benævnes "uafklaret" har der muligvis været forurenende aktiviteter, men Region Nordjylland har endnu ikke vurderet ejendommen efter jordforureningsloven. Region Nordjylland prioriterer indsatsen på grundvandsområdet så indsatsen rettes mod de lokaliteter, der ligger i indvindingsoplande til vandværker og i områder med særlige drikkevandsinteresser. Det indgår endvidere i prioriteringen, hvorvidt der er udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen i disse områder. Lokaliteter udenfor større byområder har højere prioritet end lokaliteter i større byområder. Lokaliteter, hvor der er konstateret forurening med organiske stoffer såsom lettere olieprodukter, chlorerede opløsningsmidler m.v., er højere prioriteret end lokaliteter forurenet med mindre mobile stoffer, som eksempelvis tungere olieprodukter, tungmetaller m.m. Med udgangspunkt i data hentet ved Region Nordjylland i august 2015, findes der i tilknytning til kortlægningsområdet, dvs. i OSD og indvindingsoplande nedenstående lokaliteter, som er omfattet af jordforureningskortlægningen: 35

36 OSD Lokalitetsnummer Lokal-navn Gasværksaffald, Brønderslevvej 165 Olietank, Guldbækskærvej 40, Åsted Tidligere deponi, Ravnsholtvej 46, Åsted Tidligere smedeværksted og muligt oliespild, Rydalvej 30 og 32, Frederikshavn Tidligere mørtelværk og olieoplag, Kragkærvej 11, Gærum Landbrug med olieoplag, Buddevej 5, Frederikshavn Olieforurening, Lendumvej 65 Nedlagt vandmølle med elproduktion, Lindetvej 50, Gærum Landbrugsejendom med olieoplag, Mikkelstrupvej 125, Lendum Lokaliteten er ikke omfattet af offentlig indsats V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt Lokalitet med indsats V2-kortlagt V2-kortlagt V1-kortlagt V1 og V2 kortlagt V1-kortlagt V2-kortlagt Videregående undersøgelse. Olieforurening Der er ikke foretaget en risikovurdering af forureningen. Ingen indsats i forhold til grundvand. Her udfører regionen en indledende undersøgelse inden 2017 Forurening med zink i jorden - og olie i grundvandet. Fyrings- og dieselolie, brug af sprøjtemidler, spildolie. Regionen udfører indledende undersøgelse inden 2017 Her skal foretages en videregående undersøgelse. Forureningen er ikke omfattet af offentlig indsats i forholdt il grundvand. Ingen indsats i forhold til grundvand. OSD og indvindingsopland Åsted Vandværk Olietank Stenhøjvej 501, Frederikshavn Uafklaret Regionen skal vurdere kortlægningsgrundlaget Nedlagt smede- og maskinværksted, Stenhøj V2- kortlagt Tungmetaller og olie. Her skal foretages en videregående undersøgelse. Spildevand og kloakering Afstandskrav for nedsivningsanlæg til almene vandindvindingsboringer er 300 meter. I det åbne land har enkelte ejendomme nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra en indvindingsboring. I Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan er optaget en retningslinje omkring, at vandindvindingsinteresser prioriteres ved renovering af kloakker. 36

37 Der er registreret spildevandsledninger i kortlægningsområdet, hovedsagelig ved og mellem de bymæssige bebyggelser og en afskærende hovedledning gennem indvindingsoplandet ved Ravnshøj Vandværk. Pesticider I landzonen kan der være risiko for udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter heraf fra vaske- og fyldpladser. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et stort forbrug af pesticider. Gårdspladser udgør med stor sandsynlighed en forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været normen at anvende gårdspladserne som fyld- og vaskeplads. Der kan være risiko for påvirkning fra sprøjtemidler fra anvendelse i parcelhushaver, på sportspladser og kirkegårde samt langs stier, veje og andre befæstede arealer. Som tidligere nævnt er der fundet pesticidrester eller nedbrydningsprodukter i flere af vandværkernes indvindingsboringer. Ubenyttede boringer og brønde Når ejendomme tilsluttes alment vandværk, er den tidligere vandforsyning ikke altid blevet sløjfet. Ved en del ejendomme i indsatsområdet findes der derfor sandsynligvis gamle brønde og boringer, som ikke længere er i brug og derfor bør sløjfes. 37

38 7. Beskrivelse af vandværker og kildepladser Åsted Vandværk Råvand til Åsted Vandværk leveres fra to kildepladser: Åsted-Lindet og Stenhøj Pumpestation kildeplads. Begge kildepladser ligger indenfor OSD. Figur 12 Indvindingsopland (rød afgrænsning), placering af boringer (lyseblå punkter) samt pumpestation og vandværker (mørkblå punkter) De tre boringer på den sydlige del af Stenhøj kildeplads ligger i Hjørring Kommune. Indenfor indvindingsoplandet for Stenhøj kildeplads ligger Stenhøj Vandværk i Hjørring kommune. Vandværket har to boringer, indvindingsoplandet for Stenhøj Vandværk ligger indenfor indvindingsoplandet for Stenhøj kildeplads. Størrelsen på indvindingsoplandet ved Åsted-Lindet kildeplads er 908 ha, Stenhøj kildeplads indvindingsopland er på 379 ha. 38