Det mediepædagogiske arbejde - med fokus på levende billeder
|
|
- Julius Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det mediepædagogiske arbejde - med fokus på levende billeder Af Ole Christensen, Professionshøjskolen UCC og Hans-Christian Christiansen, AVUmedier Analyser fra 2010 i har påvist, at film og tv, på trods af konkurrencen fra digitale medier, stadig er børn og unges foretrukne medier. Medierne anvendes da også pædagogisk indenfor en lang række forskellige fagområder (sprog, historie, samfundsfag m.m.) og i meget forskellige pædagogiske sammenhænge. Levende billeder kan således i mediets forskellige formater og genrer medvirke til at gøre undervisningen tidssvarende og tilføje pædagogisk merværdi, fx gennem brugen af spillefilm. I dag fokuserer vi ofte på de digitale mediers interaktivitet, men her overser vi lidt den kvalitet og læringsværdi, der skabes ved, at eleven lever sig ind i andre verdener. Vi projicerer vores egne erfaringer over på filmens handling og på den måde bliver selv abstrakte temaer vedkommende. dokumentarfilm, der kritisk og debatterende sætter fokus på et aktuelt emne, eller giver indblik i fagrelevante emner og temaer moderne tv-genreblandinger som Reality, der med kameraet som fluen på væggen giver indsigt i sociale relationer og moralske dilemmaer og på den måde indgår i Folkeskolens krav om almen kulturel og samfundsmæssig opdragelse tv-reklamer, der formidler et billede af en periodes værdier (kønsroller, social adfærd etc.) tv-programmer fra fx History Channel, Animal Planet eller National Geographic, der med substans og pædagogisk vinkling gør historiske og naturvidenskabelige emner levende og vedkommende, fremmedsprogede tv-programmer, der fungerer som et vindue til andre landes sprog og kultur. Tv-programmer fra andre lande fungerer desuden også som et spejl på vores egen kultur. At se andre landes nyheder, reklamer, tv-underholdning m.m. giver os mulighed for at reflektere over og debattere vores egne vaner og rutiner. Levende billeder udgør på denne måde et vigtigt potentiale i dagens undervisning, og det som er udfordringen i denne sammenhæng er den konkrete implementering af medierne. En udvikling af pædagogiske forløb med og om levende billeder kræver indsigt og erfaringer indenfor en lang række fagområder: mediepædagogik, didaktik, æstetik, kommunikation, teknologi m.m. Et enøjet perspektiv på medierne Imidlertid har debatten omkring skolernes integration af medier ofte været præget af et teknologiperspektiv, hvor fokus ligger på f. eks. infrastruktur, drift, antallet af pc'er og Smartboards, netværksforbindelser etc. Dette teknologiperspektiv udtrykkes også i vores sprogbrug, bl.a. gennem dominansen af et begreb som it / informationsteknologi (frem for eksempelvis medier ), som er med til at forenkle (og dermed undervurdere) mediernes komplekse og sammensatte potentialer. Medieforskeren Joshua Meyrowitz har således karakteriseret vores måde at tale om medier på som metaforer som dybtliggende
2 synsmåder og begreber og sprogbrug er på denne måde fortolkningsskemaer, som er med til at præge vores forståelse af også vores mediebrug. For at forstå og anvende billedmedier i en pædagogisk praksis er det nødvendigt at gøre op med den værktøjsorienterede tilgang, som præger den måde, hvorpå vi betragter mediers betydning for læring. Medier er også synsmåder, fortolkninger, læringsmønstre og at eksempelvis anvende en tv-dokumentar i geografi-timen eller en spillefilm i historie-timen kræver forståelse for den måde, hvorpå medierne fortolker virkeligheden og sætter dagsordenen for undervisningen. De fleste lærere vil således nikke genkendende til at brugen af internettet i undervisningen skaber en hel anden lean forward indstilling hos eleven (der kun er to klik fra Facebook) end eksempelvis brugen af en spillefilm. Og selvfølgelig må også mediers betydning for læring ses i et helhedsperspektiv, der omfatter mediernes æstetik, kulturperspektivet og børn og unges hverdagserfaringer med medierne. 1. Udsigtspunkt medier som fortolkninger Medierne giver en lang række nye muligheder i forhold til at formidle og distribuere viden på, men tilbyder også nye måder at anskue og forstå den verden som præsenteres gennem dem. Medier i undervisningen skal derfor anskues i forhold til en lang række faktorer: motivation, perception, kognition, kultur, medieæstetik m.m. Medier er ikke neutrale teknologier som blot udvider spektret for distribution af viden men også helt nye syn på verden som kræver indsigt i og forståelse af mediernes æstetik og kultur. Medier er som fremhævet af medieteoretikere som Marshall McLuhan og Joseph Meyrowitz således aldrig blot kanaler, men er altid også sprog, der præger budskaberne, og den sammenhæng de indgår i. Fx medførte introduktionen af papyrus i det gamle Ægypten (som var hurtigere at skrive på og lettere at transportere end de indtil da anvendte stentavler), at bureaukratiet blev mere fleksibelt og effektivt, og muliggjorde en ekspansion af imperiet. Medier giver os særlige potentialer og begrænsninger det vi med J.J. Gibsons begreb kan kalde affordances. Medier muliggør bestemte handlinger, udelukker andre, præger den sammenhæng de indgår i, og den måde vi forstår det indhold, der formidles. Hvorvidt en given handling er mulig for mig afhænger af, hvad mine medier kan: Hvis jeg vil fortælle min kone, at jeg er forsinket fem minutter, så er postvæsenet ikke til megen hjælp, mens mobiltelefonen er langt mere velegnet.
3 Rene Magritte: La condition humaine (1933). Den surrealistiske maler René Magritte problematiserede med et kendt maleri i 1933 det skel, der ligger mellem mediet som en fremstilling af verden (vindue) og billedet som en fortolkning, en ramme om virkeligheden. Medier som fortolkning af verden Mediets afbildning og fortolkning af verden har ikke kun akademisk og æstetisk betydning, men er også afgørende, når vi taler om læring. Billeder afspejler ikke alene mediets iboende fortolkning af verden, men også forskellige fags viden og kultur. Ser man eksempelvis på den klassiske fremstilling af verden i Geografi-timen, var dette i mange år knyttet til landkortets endimensionelle og abstrakte fremstilling af landegrænser, topografi og bredde- og længdegrader: Det klassiske atlas fra klasseværelset. Med de nye medier bliver kloden tilgængelig på en ny måde og ligesom fjernsynet omdannede verden til det som McLuhan kaldte en global landsby, indebærer også internettets verdensbillede og kommunikation et brud med det traditionelle syn på vores verden. Geografisk visuel viden for nutidens elever kan således være baseret på en rejse med Google Earth, hvor de med et blik ude fra rummet kan zoome ind på steder og kigge nærmere på udvalgte områder. Google Earth bryder med den geometriske og fysiske forståelse af rum, der ligger i klasseværelsets atlas, da vi med mediet tilsyneladende kan
4 bryde alle naturlove og navigere rundt i verden med piletaster (som vi kender det fra computerspil). En dynamisk synsoplevelse af verden via Google Earth samt en on location synsoplevelse og repræsentation af Golden Gate. Startbilledet af vores klode kan fungere som udgangspunkt for simulerede flyveture og landskaber og lokaliteter og er måske med til at skabe en global bevidsthed om vores klode. På samme måde har filmmediet og levende billeder ændret den måde, vi anskuer og oplever vores verden: Vi er tilvænnet et dynamisk syn på verden formidlet gennem filmens bevægelige og dynamiske indstillinger, filmiske helikopterture, montager etc. Det nye dynamiske syn på verden minder meget om at sidde i et tog og se verden flyve forbi vores øjne. Når man tidligere har forsøgt at beskrive biografoplevelsen, så har man derfor ofte draget paralleller til togrejsen, især med henvisning til oplevelsen af visuelle indtryk, som suser forbi vinduet uden for vores kontrol. Enkelte biografteatre var i begyndelsen da også udformet som togvogne, og en af de første biografer på Strøget bar faktisk navnet 'Luksustoget'. Filmen har siden mediets fødsel både hvad angår kultur, æstetik og indhold haft en stærk relation til toget. Den film som om nogen etablerede spillefilmen som fortællende medie, havde da også toget som omdrejningspunkt. Det store togrøveri (Porter, 1903).
5 2. Nyt mediepædagogisk og didaktisk udgangspunkt Fag og fagdidaktik har længe sat dagsordenen for arbejdet med levende billeder og film i skolen. I dette arbejde skal der arbejdes med en mediepædagogisk tilgang, der rummer et nyt kulturog dannelsesperspektiv og samtidig omsætter disse overordnede kategorier til ny praksis med udvikling af et nyt mediedidaktisk design. I den forbindelse taler Marc Prensky således også om, at Tomorow s Literate Person skal kunne arbejde i virtuelle fællesskaber, anvende video og kunne anvende digitale teknologier som skabende virksomhed ( programming ). Kilde: Prensky (2012) Interessant i denne sammenhæng er, hvorledes video beskrives som den nye tekst, der skal i fokus - både i et anvendelses-, et produktions- samt i et analytisk perspektiv. Hvad skal mediepædagogikken rumme? Mediepædagogik rummer flg. vidensformer: viden om mediekultur, viden om undervisning om og med medier samt viden om undervisningsmedier. Mediepædagogik er den helikopter, der i denne sammenhæng skal sikre tre overordnede perspektiver: 1. at mediekultur kommer på den pædagogiske dagsorden. 2. at det særlige ved levende billeder og film (æstetik, dramaturgi, kultur) udnyttes som læringspotentiale i skolen. 3. at mediearbejdet aldrig reduceres til et spørgsmål om teknologi og tekniske løsninger. Fokus bør i denne sammenhæng være på et didaktisk design, hvor viden om bestemte mediers og medieudtryks anvendelse i en bestemt praksis (mediedidaktik) kan udfordre faget og fagforståelsen (fagdidaktik) og undervisningens praksisformer (almen didaktik). Dermed kan
6 det håndværksbaserede arbejde medvirke til udfordring af traditionelle (skriftsprogsbaserede) måder at lære på og en ofte traditionel fagforståelse: Den didaktiske model Arbejdet om og med medier og ikke mindst film og levende billeder er en produktiv måde at udfordre den pædagogiske praksis i skolen. Film og levende billeder indgår som en del af hverdagskulturen for mange børn og unge i dag som underholdning og som værktøjer, når der søges informationer og videndeles udenfor skolens mure. Elevernes uformelle, mediekulturelle læringskompetencer udfordrer undervisningen i dag og udfordrer dermed asymmetrien mellem lærer og elev. Mediearbejdet skal både understøtte den pædagogiske praksis (den daglige undervisning), udfordre den pædagogiske dagsorden (skolens curriculum) og faget (fagforståelsen), og dermed lægge op til nye måder at arbejde om og med medier i skolen. De fem benspænd er: 1. Hvordan understøttes pædagogisk praksis? 2. Hvordan udfordres den pædagogiske dagsorden? 3. Hvordan udfordres fagforståelsen? 4. Hvordan udvikles nye måder at lære på? 5. Hvilke særlige ressourcer er film og levende billeder i den forbindelse? Anvendt mediedidaktik er det mediepædagogiske håndværk. Dermed betones betydningen af, at arbejdet om og med medier også har en håndværksmæssig dimension.
7 3. Det filmpædagogiske håndværk Det filmpædagogiske håndværk er en praktisk-teoretisk tilgang, der belyser sammenhænge mellem et bestemt medies muligheder (affordances) og en given pædagogisk praksis. Der er tale om en håndværksmæssig kunnen, der bygger på praktisk erfaring med og viden om mediearbejde. Det faglige fundament i skabelsen af værktøjer i det filmpædagogiske håndværk er funderet i samspillet mellem teknik og udstyr (hvordan håndteres teknologi i praksis), kultur, æstetik og form (her klædes brugeren på til at anvende f.eks. levende billeder baseret på en analytisk og teoretisk forståelse af levende billeder bl.a. gennem filmproduktion) og pædagogisk praksis (konkret implementering og erfaringer omkring brugen af f.eks. levende billeder). Overordnet betragtes det mediepædagogiske håndværk, som en dynamisk tilgang, der sikrer en sammenhæng mellem mediets særlige æstetik og formsprog, den valgte teknologi og udviklingen af en given pædagogisk praksis: Det mediepædagogiske håndværk a. Teknik og udstyr Hvad angår teknik og udstyr rettes fokus mod valg af teknologier, der understøtter det håndværksmæssige arbejde og evt. udfordrer den pædagogiske praksis. Der kan være tale om de tekniske betingelser, som altid er en del af arbejdet om og med medier, fra fx mørklægning af lokalet og fremvisningsudstyr til hele det pædagogiske set up (bl.a. nye måder at tænke læringsrummet på). Som udgangspunkt vælges teknik og udstyr, der er pædagogisk begrundet (hvad har vi brug for i den pædagogiske praksis?) samt enkelt og funktionelt (hvad fungerer i den pædagogiske praksis?). En særlig opmærksomhed kan med fordel rettes mod
8 udvikling af en teknologiforståelse, der vurderer teknologiers egnethed i relation til en given kontekst (relationerne) og den pædagogiske sammenhæng (praksis). b. Håndværk, æstetik og formsprog Håndværk, æstetik og formsprog betegner samspillet mellem mediebrug og så den kritisk/analytiske dimension ved mediebrug (æstetik, produktion og formsprog). De fleste websites og digitale platforme er således multimodale og brugergenerede, og dette giver helt særlige udfordringer i relation til det analytiske arbejde i skolen. Facebook, YouTube og Myspace udfordrer en traditionel tekstforståelse og stiller krav om en helt ny tilgang til arbejdet med tekst og kontekst. Traditionelt har man i folkeskolen arbejdet med filmen ud fra et tekstanalytisk og indholdsfokuseret optik, hvor der søges efter idéen med filmen. Man har således overført et gammelt værktøj tekstanalysen på et audiovisuelt medie. På denne måde overses det æstetiske, og hvis man skal forstå mediet, og det skal indgå på grundlag af sin særlige æstetik i skolen, er det nødvendigt, at receptionen og æstetikken betones. Som dansk eller historielærer er kendskab til mediets særlige udtryksform således en forudsætning for f.eks. at udnytte films særlige potentialer i den faglige undervisning. Hvad er da det særlige ved film og levende billeder? Brugen af film præger selve læreprocesserne, og det kræver derfor en god forståelse for mediernes særlige æstetik at udnytte mediets læringspotentiale. Æstetikken er således det, der mest grundlæggende adskiller filmen fra det tale- og skriftsprog, der ellers dominerer undervisningen i folkeskolen. Levende billeder forstås således umiddelbart i forlængelse af vores naturlige perception, og taler direkte til tilskuerens følelser på en helt anden måde, end man kender det fra f. eks. skriftsproget. Endvidere er det et vigtigt element i filmens karakter, at det består af levende billeder. Illusionen af bevægelse i det kinematografiske system er så overbevisende, at den ikke er mulig at skelne fra rigtig bevægelse og dette har betydning for den formidling af virkeligheden, som mediet skaber. Dette har bl.a. betydning for den følelse af at blive forført ind i et andet univers, som projiceringen af bevægelige billeder på et lærred har for tilskueren. Den filmiske forførelse af tilskueren. Filmtilskueren er i konstant mental bevægelse gennem identifikationen med kameraet, og er på denne vis underlagt filmens fremvisning og konstante fremdrift. I modsætning hertil er fx læsning af tegneserier en crusing, hvor læseren helt styrer læsningen. Tegning: Stig Høybye Olsen.
9 Filmsprogets specifikke system gør filmmediet velegnet til at vise handlinger, fysiske udtryk, gestik og er baggrunden for det, som især er spillefilmens særlige egenart: dets evne til at formidle følelser. Følelser på film Menneskets medfødte spejlneuroner skaber de biologiske forudsætninger for, at vi kan leve os ind i handlingen når vi ser spillefilm. Det er netop filmens evne til at stimulere følelser, der giver mediet dets særlige karakter: filmen kan simpelthen simulere de oplevelser og følelser, som de skildrede personer har, og som man ikke selv har mulighed for eller lyst til at opleve i sin virkelighed. Når vi ser en film, simulerer og genskaber vi de følelser og erfaringer, som de afbildede personer gennemlever, og vi oplever eksempelvis at blive overvældet af medlidenhed, sorg og rædsel i forbindelse med synet af den synkende luksusliner og dens passagerer akkompagneret til Celine Dions patosfyldte sang, My Heart Will Go On, i spillefilmen Titanic (Cameron, 1997). Film kan derfor bruges i undervisningen til at skabe indlevelse og få den emotionelle dimension med. Nogle vil måske indvende, at et følelsesmæssigt engagement må virke hæmmende for elevernes tilegnelse af faglig indsigt. Men som illustreret ved bl.a. Blooms velkendte kognitive taksonomi, der skildrer de forskellige trin i indlæringsprocesser, vil spillefilmens identifikation og emotionelle tilgang til karaktergalleriet gennem fortolkning lede frem til en evaluering af tematikken på de øverste trin i hierarkiet (analyse, syntese og vurdering). I denne sammenhæng påviser flere undersøgelser i øvrigt, at den analytiske brug af spillefilm ligefrem fremmer aktiv indlæring og stimulerer den studerendes aktive mentale engagement omkring begreber og problemstillinger (Perry et. Al. 1996). Det analytiske (kritiske) perspektiv Spillefilm er følelser og dette giver særlige potentialer i formidlingen af ellers svært tilgængelige temaer - men kan også skygge for nuancer og fakta. Det er således altid nødvendigt at have et filmanalytisk, kritisk perspektiv som afsæt for formidlingen med spillefilm. Hvis vi ser på en spillefilm som Flammen og Citronen (2008), som kan fungere som et fremragende afsæt for debat omkring et særligt tema i Historieundervisningen, (stikkerlikvideringer) giver spillefilmens særlige logik, fx genrernes konventioner og personaliseringen, en særlig tolkning på de historiske fakta som bør medtages i brugen af filmen. Flammen og Citronen s særlige dramaturgi og stil, funderet i Film Noir, betyder bl.a. at heltens død skildres som en fatalistisk konsekvens af femme fatalens forræderi hvilket ikke er i overensstemmelse med de autentiske begivenheder. Filmproduktion som analytisk perspektiv I filmdidaktikken tænkes produktionen i stigende grad ind som et vigtigt element i skabelsen af erkendelse, indsigt og forståelse for films dramaturgi og virkemidler og som et fagelement der kan medvirke til at gøre elever til bevidste og reflekterende mediebrugere med sans for det æstetiske. Denne idé er selvfølgelig ikke ny, men hviler på bl.a. konstruktivismens antagelse: at elever udvikler bedre forståelse ved at skabe noget (frem for passiv indlæring) og her har den digitale teknologi skabt helt nye muligheder for at inddrage det skabende element i undervisningen. I denne sammenhæng udgør film et eksemplarisk medie i forhold til den multimodale mediekultur i og med at børn og unge gennem produktion og analyse lærer at håndtere
10 samspillet mellem forskellige modaliteter som fx lyd, stillbilleder, musik og bevægelse. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at mange børn og unge allerede er i gang i fritiden med at arbejde kreativt med levende billeder og udveksle dem via webbaserede portaler. Mange børn og unge er dagligt på sociale sites som Facebook og Youtube og møder her film og levende billeder i forskellige udformninger. Nogle benytter også muligheden for selv at kommunikere via levende billeder. Set i et pædagogisk og didaktisk perspektiv er det vigtigt at være opmærksom på, at en betydelig del af elevernes interesse og engagement omkring levende billeder ikke kun udspringer af en præference for at se film, men i lige så høj grad udspringer af en produktiv og kreativ indgang til filmmediet og til levende billeder generelt. I forhold til udviklingen af en særlig didaktik omkring levende billeder (tv) har Birgitte Tufte således også udviklet en model (zig-zag-modellen), der bygger på antagelsen om, at børn og unge ved at arbejde aktivt med videoproduktion vil tilegne sig en viden såvel på udtrykssiden som på det analytiske plan, under forudsætning af, at produktionserfaringerne verbaliseres i en medieanalyse, der omfatter såvel egen videoproduktion som professionelt producerede værker. Modellen er stadig relevant i relation til udvikling af håndværksmæssige færdigheder og kompetencer. I relation til pædagogisk praksis skal den i dag tænkes mere dynamisk og i højere grad medtænke uformelle kompetencer og brugergenerede læringsressourcer. I skolen eksperimenteres der i dag mange steder med digitale, netbaserede læringsværktøjer (Skole Tube, Mindmeister, Prezi, Blog, Bambuser mm). Mange af disse værktøjer flytter fokus fra brugen af tekstbaserede (og teksttunge) læremidler til multimodale læringsressourcer. Fokus flyttes fra ord til billede og til levende billeder. Mange af disse visuelt baserede værktøjer gør i særlig grad brug af levende billeder og film. Ikke som egentlig filmproduktion, men som del af pædagogisk dokumentation. c. Pædagogisk praksis Hvad angår pædagogisk praksis rettes fokus mod udvikling af en mediebaseret praksis baseret på brugerdreven innovation - hvor medier (film og levende billeder) både understøtter det pædagogiske arbejde og samtidig udfordrer den pædagogiske dagsorden. Hermed tænkes bl.a. på udvikling af læringsrum og former, der bryder med traditionelle måder at lære på, samt udvikling af nye roller og relationer mellem lærer og elever. Det kan være at flytte fokus fra traditionel klasseundervisning til mere projektorganiserede arbejdsformer og værkstedsarbejde, flytte fokus fra ord til billeder samt at inddrage elevernes uformelle mediekompetencer på nye måder. Fokus kan med fordel rettes mod sidemandsoplæring og nye positioner i undervisningen. Arbejdet med udvikling af det filmpædagogiske håndværk i praksis I det filmpædagogiske arbejde skal der sættes fokus på håndværk (anvendt filmdidaktik)m og konkret kan dette give sig udslag i refleksion omkring, hvorledes man som underviser kan gribe det an, når der skal arbejdes med konkrete genrer i relation til bestemte elevgrupper. Hvordan arbejdes med analyse, med produktion, penneprøver? Hvilke genrer er anvendelige til hvad og på hvilke måder? Hvordan kan der arbejdes med både fiktion og dokumentariske genrer? Arbejdet med film bør ske på en måde, så mediebrugen også dynamisk udfordrer en
11 eksisterende fagforståelse. I det praktiske arbejde med medier har vi ofte en tendens til at reducere det særlige ved levende billeder (filmæstetik, filmdramaturgi, filmens kontekst) og gøre det til et vedhæng og et supplement til en eksisterende praksis. Arbejdet med (kendskabet til) det filmpædagogiske håndværk er en måde at udfordre pædagogisk praksis, der ofte og længe har været præget af en traditionel fag- og læringsforståelse. Der kan gennem dette arbejde udvikles en mere eksperimenterende praksis, der giver rum til kreativitet og fordybelse. Nye arbejds- og læringsformer skal introduceres. Levende billeder og film skal på den pædagogiske dagsorden. Litteratur: Brandt-Pedersen, Martin (2010): Filmfagligheden der blev væk. In: Christiansen, Rose m. fl. (2010) Brandt-Pedersen, Martin og Kaspersen, Flemming (2010): Fra undervisningsfilm til filmundervisning. In Christiansen, Rose m.fl. Christensen, O & Tufte, B 2010, Pædagogik, didaktik og levende billeder - en introduktion, i Christiansen & G Rose s Christiansen, Rose m.fl. (2010): Læring med levende billeder. Frederiksberg: Samfundslitteratur Christiansen, Rose og Sibbesen (2010): Filmanalyse teori og metode, In Christiansen & Rose Christiansen (2009): Tv og sprog: Fakta og myter. EMU: Grodal, Torben Kragh (2003): Filmoplevelse en indføring i audiovisuel teori og analyse. København: Frederiksberg: Samfundslitteratur Hjarvard, Stig (2010): Medialiseringen i undervisning og uddannelse. In: Christiansen, Rose m.fl. Perry, N. W., et Al. (1996): An active-learning approach to teaching the undergraduate psychology and law course. Teaching of Psychology No. 23: Prensky, Mark (2012): Teaching the Right Stuff - Not yesterday s stuff or today s but tomorrow s: i Rapport fra DFI, 2010: Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm
Det mediepædagogiske arbejde - med fokus på levende billeder
Det mediepædagogiske arbejde - med fokus på levende billeder Af Ole Christensen og Hans-Christian Christiansen Analyser fra 2010 i har påvist at film og tv stadig er børn og unges foretrukne medier. Medierne
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereLÆRING MED LEVENDE BILLEDER
REDIGERET AF Hans-Christian Christiansen Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen Ole Christensen Henrik Poulsen LÆRING MED LEVENDE BILLEDER Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen,
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereLæseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indledning Valgfaget billedkunst er et-årigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indledning Valgfaget medier er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen
Læs mereFORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE
FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde: 1. Geometri og målinger: 2. Matematiske kompetencer: 3. Tal og algebra: Kompetencemål: 1. Eleven kan forklare
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne
Læs mereMediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse 2012-2015.
Mediepolitik for fritidshjemmet/fritidsklubben Ærtebjerg - januar 2014. Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse 2012-2015. De konkrete mål for Digital Dannelse
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 6 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod skole* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk 30-45
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereSkolepolitik 2009-2010
Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereFortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole
X-perimentariet Fortællinger Sundhed kost og motion International Linjefag Ikast Vestre Skole Så skal der vælges linjefag Lærerne på Ikast Vestre Skole er hermed klar til at præsentere jer for skolens
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereNyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold
Fagkonsulent Sune Weile #14 august 2013 Nyhedsbrev Dansk stx/hf Sprog og verden Velkommen tilbage fra en sommer, som udover varme bød på endnu en omgang i debatten om det danske sprog. I medierne blev
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereFra tanker til handling og tilbage igen
86 KOMMENTARER Fra tanker til handling og tilbage igen Tine Lynfort Jensen, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Inquiry-based science education har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det?,
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereFransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereKapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29
INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereBørn og digitale medier
[ FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE ] Modul 3 Børn og digitale medier Undervisere Professor Kirsten Drotner (SDU) Lektor Carsten Jessen (SDU) Lektor Lotte Nyboe (SDU) Kursuskoordinator: Lektor Lotte Nyboe
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Inge Andersen Htx1nvn13
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereHF-it forsøget. FIP, 2015 Workshop Fagkonsulent, Sune Weile
HF-it forsøget FIP, 2015 Workshop Fagkonsulent, Sune Weile Forsøg med netadgang hf Forsøget blev igangsat i 2014 med første eksamen 2015. Alle vejledende sæt blev udsendt til skolerne i 2015 inklusiv et
Læs mereDe femårige gymnasie-/ udskolingsforløb
De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb GENTOFTE KOMMUNE 2016 PARK OG VEJ Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb
Læs mereCrowdsourcing, Innovation og brugerinvolvering
Notat SEGES P/S Koncern Digital Ansvarlig jupo Crowdsourcing, innovation og brugerinvolvering Oprettet 08-02-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling Side 1 af 13 Crowdsourcing,
Læs merePrincipper for udeliv i dagtilbud
Principper for udeliv i dagtilbud UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indhold - Indledning - Mål - Principper for udeliv - Særligt for naturbørnehaver 2. udgave - oktober 2014 Vedtaget af Børne- og Skoleudvalget
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereOle Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole
Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10
Læs mereLeder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
Læs mereTeamcoaching som meningsskabende proces
- Mening i arbejdslivet Abstract Erhardt Borgbjerg Skjødt, studienr. 20111008 Nina Lerche, studienr. 20121378 Runi Lomstein, studienr. 20121366 Signe Hovgaard Thomsen, studienr. 19983099 Stud.mag i Læring
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereDe fysiske rammer 146
146 De fysiske rammer Indretning og læringsmiljø De fysiske rammer Beskrevet med input fra leder Joan Straarup og souschef Lis Tulstrup Petersen, Tuen, Rebild Kommune BAGGRUND Kort om metoden Indretningen
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereBRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen
BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT NRK, Monsen på vildspor ZDF, Die Wölfe ZDF, Bündnis oder DR2, Danas have Polfoto DR1, Ernst i svømmehallen ALVERDENS TV-UDSENDELSER
Læs mereSlutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin
FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,
Læs mere