Læseplan for valgfaget medier

Transkript

1 Læseplan for valgfaget medier Indledning Valgfaget medier er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen skal tilrettelægges således, at den enkelte elev udfordres i et passende omfang. Såfremt valgfaget læses på 9. årgang, skal faget indgå i den obligatoriske projektopgave. I valgfaget medier skal eleverne lære gængse medier at kende som udtryksform og som kommunikationsmiddel. Elevernes egen produktion af enkle og multimodale medieudtryk er i centrum. I en løbende vekselvirkning mellem medieproduktion og analytisk arbejde med egne medier, sociale medier og massemedier skal eleverne opnå forståelse af de centrale mediefaglige begreber og værktøjer. Fælles Mål omfatter to kompetenceområder: Medieproduktion og Medieanalyse. Der arbejdes indenfor forskellige mediespecifikke udtryk og genrer, og der fokuseres på forskellige valgs betydningsaspekt i formidling af indhold til en modtagergruppe. I arbejdet er der fokus på både massemedier med overvejende statisk indhold og sociale medier med dynamisk varierende indhold samt hybrider. Eleverne arbejder med at dele medieudtryk på forskellige medieplatforme. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning, hvor faglige aktiviteter og stof kombineres. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Trinforløb 7./8./9. klasse Elevernes oplevelser og erfaringer med medier fra andre fag samt fra fritiden medtænkes i forbindelse med planlægning af undervisningen Undervisningen sigter mod, at eleverne kan gennemføre en målrettet medieproduktion fra idé til publicering samt gennemføre en målrettet medieanalyse af udvalgte medieprodukter. Eleverne skal udvikle kendskab til de udvalgte medieudtryks potentiale og begrænsninger. Arbejdet skal munde ud i medieproduktioner i flere mediegenrer. Dette kan eksempelvis være en podcast eller en projektpræsentation. Hovedvægten lægges på digitale multimodale produkter. Det er centralt, at eleverne kan arbejde målrettet med at udvælge medieudtryk og sammensætte dem til multimodale udtryk. Derudover er det væsentligt, at eleverne kan analysere multimodale udtryk dels ud fra en helhed og dels ud fra sammenhængen mellem de enkelte medieudtryk. Medieproduktion

2 Kompetenceområdet medieproduktion omfatter fem færdigheds- og vidensområder: Produktionsproces omhandler elevernes arbejde med at skabe enkeltstående og multimodale medieudtryk. Multimodale virkemidler fokuserer på elevernes arbejde med at skabe varierede og personlige medieudtryk. Kommunikation er centreret omkring elevernes evne til at mediere et budskab i forhold til en defineret målgruppe. Medieadfærd fokuserer på elevernes mediebrug i henhold til gældende jura og etik. Udstyrsbetjening fokuserer på elevernes anvendelse af udstyr til at optage, redigere og dele medieudtryk. Produktionsproces Eleverne skal producere og tilrettelægge deres egne medieudtryk med brug af billeder, grafik, tekst og lyd. Eleverne skal arbejde med medieproduktion i kortere øvelser og i forbindelse med mere omfangsrige produktioner. I den forbindelse skal eleverne lære at tilrettelægge mediespecifikke produktionsforløb, hvor organiseringen af samarbejdet afpasses den givne sammenhæng. Multimodale virkemidler Elevernes arbejde med multimodale virkemidler er kendetegnet ved brug af enkle medieudtryks virkemidler, som gensidigt supplerer og udfolder betydningen af et indhold. Eleverne skal arbejde med brug af virkemidler ved kommunikation med billeder, tekst og lyd i enkle og komplekse kombinationer. Undervisningen skal fokusere på elevernes forståelse af, at multimodale virkemidler kan udvide, specificere og kontrastere indholdet i udtryksformerne. Eleverne skal tilegne sig begreber og værktøjer til at bruge virkemidlerne aktivt og kreativt. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne lærer at anvende multimodale produktioner til at udføre og fremlægge projektarbejde. Kommunikation Elevernes arbejde med kommunikation er kendetegnet ved mediering af forskellige budskaber igennem forskellige typer af medieudtryk. Eleverne skal kunne rette et digitalt medieret budskab mod udvalgte målgrupper med afsæt i relevante kommunikationsmodeller. Eleverne skal kunne identificere behov og vælge medieudtryk og platforme for et varierende udvalg af kommunikationsopgaver. Eleverne skal i denne forbindelse have kendskab til forskellige platformes muligheder og begrænsninger for kommunikation. Medieadfærd Undervisningen i medieadfærd omhandler de etiske og juridiske aspekter i forhold til at kommunikere, publicere og dele medieudtryk.

3 Eleverne skal have indsigt i den netbaserede kommunikations udfordringer i form af øget kompleksitet og tilgængelighed. Eleverne skal lære, hvordan deres egen brug af sociale medier har indflydelse på hverdagslivet for dem selv og andre. Dette skal bidrage til, at eleverne kan agere hensigtsmæssigt i brug af mediekommunikation. Udstyrsbetjening For at kunne arbejde selvstændigt og kreativt med medier, skal eleverne lære at anvende såvel simpelt som mere avanceret udstyr til at optage, billedbehandle, redigere og dele enkle og multimodale medieudtryk. Eleverne skal arbejde med udstyr og tjenester, hvor de deler deres medieudtryk med andre på åbne og lukkede internettjenester. Eleverne skal arbejde med forskelligt optageudstyr integreret i udstyr. Dette kan eksempelvis være tablets, mobiltelefoner, specialudstyr samt diverse aktuelle gadgets. De skal lære at anvende billedbehandlings- og redigeringsudstyr integreret i forskellige typer af enheder og software, der gør eleverne i stand til at foretage kvalificerede valg. Medieanalyse Kompetenceområdet medieanalyse omfatter fire færdigheds- og vidensmål: Mediegenrer fokuserer på elevernes indsigt i forskellige genrer med henblik på at kunne perspektivere egen produktion. Medieæstetik omhandler elevernes skelnen mellem mediespecifikke virkemidler og deres betydning for form og udtryk i billeder, tekst og lyd. Mediedesign er centreret omkring analyse af produktioners opbygning og organisering. Mediekultur fokuserer på elevernes kendskab til principper for brug af forskellige medieplatforme og deres samspil med kontekster. Mediegenrer Eleverne skal lære at forholde sig til medieudtryks forskellige genrekonventioner. Eleverne præsenteres for en række genrer knyttet til tidssvarende medier, herunder digitale billedmedier, film, lydmedier, præsentationsmedier, multimedier og sociale platforme. Eleverne skal lære at anvende mediegenrers forskellige betydningsmuligheder i kommunikation. Medieæstetik Eleverne præsenteres for mediespecifikke virkemidler, der knytter sig til enkle og multimodale medieudtryk, herunder billeder, grafik, layout, lyd, musik. Der arbejdes med designprincipper og formsproglige begreber knyttet til forskellige medieudtryk. Eleverne skal beskrive og analysere mediespecifikke udtryk med henblik på at identificere virkemidlers æstetetiske funktioner samt betydning for udtryk og kommunikation. Mediedesign I undervisningen fokuseres på opbygning af enkle og sammensatte mediedesigns. Eleverne skal lære at arbejde med enkle designprincipper for opbygning og organisering af medieudtryk til formidling. Det kan eksempelvis være præsentationsprogrammer og funktionelle brugergrænseflader til kommunikation. Eleverne skal kunne identificere sammenhængen mellem designprincipper og funktioner i en kommu-

4 nikativ praksis. Eleverne skal opnå handlemuligheder med henblik på egen produktionsproces. Mediekultur Medier er med til at forme kulturer, der både kan skabe nye fællesskaber og udelukke os fra andre. Eleverne præsenteres for eksempler, hvor mediekulturer opstår omkring en mindre gruppes fælles interesse og mediekulturer, der skabes via formelle eller kommercielle platforme. Eleverne præsenteres for eksempler på medieudtryk, der knytter sig til skolefag. Det kan eksempelvis være naturfag, samfundsfag og sprogfag med henblik på projektopgave. Eleverne skal opnå kendskab til mediekulturer som opinionsdannere og mediers potentialer som aktiv platform for interaktion og kommunikation. Eleverne skal lære, at medieudtryk produceres og opleves i en historisk, social og faglig kontekst. Sproglig udvikling Arbejdet med sproglig udvikling er integreret i den kommunikation, som er mediefagets egentlige udtryk samt i dialogen omkring de mediefaglige kommunikationsprocesser. Sproglig udvikling har fokus på fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog: Samtale, lytte, læse og skrive. Eleverne skal opnå kendskab til og anvende mediefaglige begreber, som fx grafik, design og gadgets. Dette kan bl.a. ske i samtale om mediekultur og elevernes vurdering af mediers samfundsmæssige udvikling og betydning. I kompetenceområdet Medieproduktion skal eleverne producere målrettede multimodale tekster. Som en integreret del af dette produktionsarbejde beskæftiger eleverne sig med en bred tilgang til kommunikation. Eleverne skal have praktisk kendskab til skriftlig kommunikation i relation til relevante platforme, herunder blogs og hjemmesider. I kompetenceområdet Medieanalyse skal eleverne diskutere og evaluere multimodale tekster. Som led i analysen skal eleverne arbejde med multimodale medieprodukters opbygning og udtryk. It og medier It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald: Eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og eleven som ansvarlig deltager. I medier arbejdes med alle fire elevpositioner, som i praksis indgår med forskellig vægtning i de enkelte forløb. Eleven som kritisk undersøger i forbindelse med research I forbindelse med forberedelse til formidling af fakta kan eleverne bruge internettet til at indsamle og udvælge relevant information til deres medieproduktioner. Eleverne skal i forbindelse med informationsindsamling forholde sig til juridiske og etiske aspekter ved eksempelvis fotodokumentation. Som led

5 i undersøgelsesfasen kan eleverne anvende spørgeskemaværktøjer og regneark, som er oplagte at bruge både til at indsamle, udvælge og formidle information. Eleven som analyserende modtager ved analyse af egne og andres produktioner Gennem analyse af egne og andres medieproduktioner tilegner eleverne sig viden om mediegenrer, multimodale virkemidler og medieæstetik. Tilbagevendende analyse af egne medieproduktioner kan styrke en målrettet progression i den samlede medieproduktion. Analyse af andres medieproduktioner kan i denne proces bidrage til at perspektivere nye muligheder i egen medieproduktion. Eleven som målrettet og kreativ producent ved medieproduktion I idégenereringsfasen kan eleverne anvende digitale værktøjer til at organisere idégrundlaget forud for design og produktion. Digitalt optageudstyr anvendes i forbindelse med produktionen, og materialet herfra indgår alene eller sammen med andre digitale medieudtryk i den færdige produktion. Eleven som ansvarlig deltager under produktion og deling af egne og andres medieudtryk Under produktionen kan eleverne koordinere arbejdet ved brug af kollaborative værktøjer som eksempelvis wikis. I forbindelse med publicering kan eleverne udgive den færdige medieproduktion i sociale medier, hvor kommentarfunktioner, chatkanaler og vurderingstilkendegivelser kan skabe kommunikation og videreudvikling af det endelige produkt. Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab er en forudsætning for at kunne gennemføre en medieproduktion i alle dens faser. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. Undervisningen i medier har fokus på elevernes arbejde med at tænke kreativt og handle innovativt. Arbejdet med billeder og medier giver mange muligheder for at involvere forældre og lokale virksomheder, der arbejder med medier og kommunikation. Gennem arbejdet med multimodal mediekommunikation udtrykker og udvikler eleverne mange facetter af deres personlighed. Initiativ, ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne, kreativitet og selvstændighed er væsentlige elementer af en personlig indstilling og er alle nødvendige kvalifikationer for kunne gennemføre en vellykket mediekommunikation. Faget er bygget op omkring en række produktionsforløb med et klart fokus på procesforløb, hvor en idé bliver realiseret fra tanke til virkelighed. Eleverne trænes i arbejdet med mediekommunikation i at udvikle mange ideer, som så skal prioriteres, systematiseres og kategoriseres. Det betyder, at eleverne arbejder med deres omverdensforståelse ved bl.a. at vurdere medieudtrykkets bæredygtighed og relevans. Det er oplagt, at eleverne udbreder deres medieprodukter via forskellige kanaler og platforme på og uden for skolen. Dette kan eksempelvis være til forældre og relevante målgrupper i lokalmiljøet. Eleverne producerer således produkter af værdi for andre.