SIND i udvikling. Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye vedtægter og holdninger hertil. April 2015

Transkript

1 SIND i udvikling Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye vedtægter og holdninger hertil. April 2015

2 Titel: SIND i udvikling Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye vedtægter og holdninger hertil. Analyse og redaktion: Jens Folkersen Klintevej 9C 8240 Risskov Tlf Mail: jensfolkersen@gmail.com Udgiver: Landsforeningen SIND Blekinge Boulevard Taastrup Tlf.: År: 2015 Ansvarsfraskrivelse: Rapporten er udarbejdet af Jens Folkersen på foranledning af SINDs hovedbestyrelse Rapportens indhold og konklusioner er forfatterens. Konklusioner og anbefalinger er derfor ikke nødvendigvis lig med Landforeningen SINDs. Må citeres med kildeangivelse. 2 SIND i udvikling

3 Indhold Forord... 4 Konklusion og anbefaling... 6 Sammenfatning og opsamlinger... 7 Teori, metode og anvendte data 14 Bilag SIND i udvikling 3

4 Forord På SINDs landsmøde i 2012 fik landsforeningen nye vedtægter. De nye vedtægter blev vedtaget med et meget stort flertal. Baggrunden var et ønske om at: SINDs organisatoriske opbygning skulle følge de ændringer, Strukturreformen gav centralt, regionalt og lokalt Der skulle være en klar og synlig opgavefordeling mellem det centrale, det regionale og det lokale niveau i SIND Der skulle være større frihedsgrader med hensyn til, hvorledes det regionale og det lokale SIND-arbejde kunne organiseres Der skulle være færre møder og flere medlemsaktiviteter Der skulle være mere styr på SINDs aktiviteter SIND skulle være mere synlig holdningsmæssigt i forhold til behandlingspsykiatrien Der skulle større fokus på det lokale SIND-arbejde. Samtidig var der i Hovedbestyrelsen enighed om, at de nye vedtægter skulle følges op af bedre grundvilkår for det regionale og det lokale arbejde gennem etablering af støtte i form af værktøjer, uddannelse til det regionale/lokale SIND-arbejde, og samtidig skulle der ses på de økonomiske rammer for arbejdet. På trods af at der havde været et bredt forarbejde, blev der på landsmødet udtrykt en vis usikkerhed om konsekvenserne af de nye vedtægter med udsagn som: Jeg kan være bange for at: Med så store ændringer vil det betyde, at vi mister frivillige Hovedbestyrelsen kommer for langt væk fra medlemmerne Det bliver sværere at tiltrække aktive frivillige Det er en spareøvelse uden garanti for de lovede/ønskede gevinster for SIND Tre år mellem landsmøderne giver mindre demokrati Vedtægterne er svære at forstå for medlemmerne De geografiske afstande gør det vanskeligt og kan potentielt udelukke dele af SIND for indflydelse Konsekvenserne bliver store, jeg er usikker på, hvad de nye vedtægter betyder for arbejdet fremadrettet Hovedbestyrelsen eller regionkredsene tager alle vore penge og kommer til at bestemme alt. 4 SIND i udvikling

5 Processen og den efterfølgende politiske behandling i Hovedbestyrelsen og på Landsmødet bevirkede, at der samtidig med de nye vedtægter blev foreslået og vedtaget en overgangsordning fra de gamle til nye vedtægter. På Landsmødet blev det ligeledes vedtaget, at de organisatoriske ændringer og konsekvenserne heraf skulle evalueres i så god tid, at det kommende landsmøde i 2015 kunne tage de eventuelle nødvendige beslutninger på baggrund heraf. SINDs hovedbestyrelse har vedtaget, at som en del af evalueringen skulle vedtægter og referater fra arbejdet i alle fem regioner med overgangen fra de gamle til de nye vedtægter gennemgås og analyseres. Der gennemføres mindst et kvalitativt gruppeinterview i hver region. Resultaterne af analysen, spørgeskemaundersøgelse og gruppeinterviewene udgør grundlaget for denne evaluering. Jens Folkersen SIND i udvikling 5

6 Konklusion og anbefaling KONKLUSION Samlet set er der stor accept og opbakning til de organisatoriske rammer, som de nye vedtægter giver. Evalueringen giver ikke belæg for eller afdækket behov, der nødvendiggør vedtægtsændringer. Evalueringen har derimod afdækket en række organisatoriske udfordringer, som det er nødvendigt for Landsforeningen SIND at reagere på, hvis de organisatoriske mål, de nye vedtægter er et udtryk for, skal opfyldes. De organisatoriske udfordringer er beskrevet i afsnittet Sammenfatning og opsamlinger. FORFATTERENS ANBEFALINGER Det anbefales, at man ikke foretager væsentlige ændringer i vedtægterne på det kommende landsmøde, men afventer endnu en landsmødeperiode. Det anbefales, at Hovedbestyrelsen laver en prioriteret handlingsplan, der adresserer de organisatoriske udfordringer. De væsentligste elementer i handlingsplanen bør være følgende: a) Uddannelsesplan for de organisatorisk aktive i landsforeningen b) En hvervningskampagne med det formål at tiltrække flere aktive til det organisatoriske arbejde c) En særlig indsats for at fremme regionskredsarbejdet d) En indsats for at fastholde og udbygge rumligheden e) En indsats for at styrke informationen om motiv og baggrund for administrative omlægninger i organisationen f) En plan for et samlet organisatorisk værktøj, der understøtter det regionale og lokale arbejde samt sikrer beslutningsveje og grundlag samt videnopsamling og historik. 6 SIND i udvikling

7 Sammenfatning og opsamlinger SAMMENFATNING Samlet set er der stor accept og opbakning til de organisatoriske rammer, som de nuværende vedtægter er udtryk for. Der er bred enighed om, at det er for tidligt at lave vedtægtsændringer nu, da de nye vedtægter først er slået fuldt igennem nu efter overgangsperioden. Bag accepten af de nye rammer findes der også nogle klare udfordringer i organisationskulturen: Der er fortsat en klar og udtalt autonomifølelse i det lokale SINDarbejde Der er en mindre accept og forståelse af vedtægtsændringer i gruppen af psykiatribrugere Der er en klar forskel mellem, hvad det enkelt aktive SIND-medlem synes er vigtigt for ham, og hvad medlemmet synes er vigtigt for SIND Der er en negativ oplevelse og forståelse af ændrede centralt besluttede procedurer omkring rådgivningerne, bisiddere m.m. Disse ændringer sættes lig med vedtægtsændringerne Der er en frygt for, at SIND bliver en professionel organisation og mister bredden Regionskredsene har endnu ikke fundet sit organisatoriske rum. Mange steder har man knap fået startet arbejdet. Der er stor tilfredshed med opbakningen fra sekretariatet og specielt de landsdækkende aktiviteter og kurser. Der er ønsker og store forventninger til, at de nyligt opstartede organisationskurser fortsætter og udbygges. OPSAMLINGER Overgangen fra de gamle til de nye vedtægter Det datagrundlag, som landsforeningen er besiddelse af, er ikke fuldt dækkende og er af en beskaffenhed, der gør det umuligt at lave en retvisende analyse af overgangen fra de gamle til de nye vedtægter. Gruppeinterviewene gav et billede af, at processen er oplevet positivt. SIND i udvikling 7

8 Mange steder har personer og de gamle strukturer stået i vejen for oprettelsen af SIND-afdelinger i hver kommune. Andre steder har det været svært at finde folk, der vil påtage sig opgaven. Regionskredsene skal først nu vise deres berettigelse. Der er en følelse af at være på rette vej, men det vil tage tid, inden man når i mål. Opsamlingen fra gruppeinterviewene er organiseret efter den temaguide, der blev brugt. (se bilag 1). Tekstboksene er citater fra gruppeinterviewene. Vedtægterne De lokale og regionale vedtægter bærer præg af både at ville løse vedtægterne og forretningsordenens problemstillinger samlet. Landsforeningsvedtægterne opleves/findes svære at forstå, og der peges på behovet for flere regler, vejledninger og uddannelse. Mulighederne for lokalt og regionalt at forme egne vedtægter inden for den ramme, som landsforeningens vedtægter giver, er ikke blevet udnyttet i nævneværdigt omfang. Der er i stort omfang brugt skabeloner uden at forholde sig til disse. Der opleves en større afhængighed af referater, som ikke altid er lette at forstå. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sårbarheden er et vilkår i SIND. De problemer, der er, vil løse sig hen ad vejen. Ikke mindst ved at vi lokalt bliver dygtigere og får mere viden. Muligheden er vigtig at fastholde. Jeg er sikker på, at når vi bliver dygtigere gennem bestyrelseskurserne, vil vi gøre brug af mulighederne. 8 SIND i udvikling

9 Opgavefordelingen Der mangler fortsat en forventningsafstemning mellem det lokale og regionale. Få steder er der formuleret en opgavefordeling mellem det lokale og det regionale. Det generelle billede er at man ingen aftaler har- behovet ses ikke Vi løser det hen ad vejen. Der gives udtryk for, at man lokalt er blevet meget bedre til at støtte og koordinere på tværs. Prioritering er et nøgleord mange vil gerne gøre noget, få vil give slip. Der er brug for hjælp til denne proces. Der efterspørges hjælp fra sekretariatet til at få brikkerne på plads. Der spores en lokal utilfredshed med de administrative tiltag i forhold til aktiviteter som rådgivning, bisiddere m.m., der opfattes som central styring. Koordinering og fælles rammevilkår er acceptable, men det er måden, det håndteres på, der er problemet, og som rummer utilfredsheden. Når vi ikke skal koncentrere os om HB, bliver der mere fokus på medlemmerne Jeg synes, det er svært at få fat på det med behandlingspsykiatrien. vi har brug for hjælp Vi mangler stadig en del på interessevaretagelsesdelen, men vi er på vej. Jeg tror organisationskurserne er en god hjælp. Opgavefordelingen er en læreproces, der kræver tid. Vi har en meget stor opgave. jeg er usikker på, om vi kan løse den. SIND i udvikling 9

10 Økonomien Generelt er det ikke oplevelsen, at der er kommet flere penge til det lokale arbejde. Økonomien i regionskredsene opfattes generelt som meget stram og med behov for øgede ressourcer, hvis opgaven med at være stedet, hvor der kan hentes hjælp lokalt, skal kunne fastholdes. De store afstande belaster regionskredsene økonomisk i form af store transportudgifter til mødevirksomhed. Der er store forskelle lokalt i forhold til brug af og mulighederne for at få 18-midler. Der peges på at 18-midlerne er vigtigere end kontingentmidlerne, samt at 18-midlerne er blevet færre og med større og større restriktioner. Der efterspørges hjælp i form af flere kurser, hjælpepakker i form af it (programmer, skabeloner, personlig hjælp m.m.). Nogle få er åbne for en eller anden form for brugerbetaling. Det solidariske stopper ved økonomien. Der en generel holdning lokalt: Vi tager de penge, vi kan få - uanset behov. Det er vore penge, dem skal vi ikke dele med andre. En SIND-afdeling i hver kommune er en god målsætning, men der mangler økonomi til at få dem startet op. Det er svært at finde ud af, hvordan økonomien fordeles mellem landsforeningen, regionskredsene og lokalafdelingerne og efter hvilke kriterier. Jeg kan i hvert fald ikke. 10 SIND i udvikling

11 Frivillige Det opleves fortsat svært at tiltrække nye frivillige. Det er ikke opfattelsen, at det er blevet sværere på grund af de nye vedtægter. Andre har oplevet, at der er kommet flere, som gerne vil yde et stykke frivilligt arbejde i aktiviteterne. Andre igen har oplevet, at der er kommet flere frivillige, som ikke har en bruger- eller pårørendebaggrund. Det opleves flere steder, at man er i krig med kommunerne som (for 18- midler) aggressivt søger frivillige til projekter og den kommunale drift. Jeg oplever, at det er sværere at finde frivillige til det organisatoriske arbejde. Samtidig ser jeg en større og større konkurrence fra kommunal side i forhold til de frivillige på aktiviteterne Der peges på, at der er behov for en centralindsats der kan hjælpe med at tiltrække nye frivillige. Ønsker Der blev ikke på baggrund af erfaringer fra de seneste to år rejst ønsker om at få nye elementer ind i vedtægterne. Der blev italesat behovet for at en dialog med de professionelle. Dette skal specielt ses i lyses af en famlen i forhold til interessevaretagelsen i forhold til behandlingspsykiatrien. Forholdet mellem de frivillige og de professionelle som et område, der skal dyrkes. Ingen af de to rejste udfordringer har vedtægtsmæssig relevans, men hører med til kategorien hvordan lever vi op til de forventninger, vedtægterne stiller. Vi har brug for de professionelle i SIND. Vi skal have en dialog med de professionelle om frivillighed. SIND i udvikling 11

12 12 SIND i udvikling

13 SIND i udvikling 13

14 Teori, metode og anvendte data Teori Den strukturelle måde at forstå organisationer på er fortrængt af en mere procesorienteret måde. Den gamle og traditionelle forståelse af den formaliserede struktur som det væsentlige karaktertræk ved en organisation er blevet erstattet af en større forståelse af, at det er vigtigt at medregne medlemmernes almene, sociale adfærd. Fokus kommer hermed også til at ligge på organisationsmedlemmernes faktiske adfærd og forholdet mellem dem og organisationen. En organisation forstås som sociale systemer, der lever deres eget liv uden hensyn til givne mål. I stedet for kun at se på de faste procedurer og regler er det med dette nyere perspektiv nu faste adfærdsmønstre, status og magtsystemer samt kommunikative netværk, der er de styrende elementer i forståelse af organisationen. En repræsentant for dette perspektiv er Elton Mayo, som forholder sig til organisationsteorien på det socialpsykologiske niveau. Han er en repræsentant for Human Relations-skolen. Elton Mayo er kendt for Hawthorne-effekten, som er et udtryk for den effekt, mennesker - som medlem af en social gruppe, hvis holdninger, værdier og normer er afgørende for deres adfærd - har på en organisation. Hvis man skal have effektive organisationer, er en socialpsykologisk tilgangsvinkel mere relevant end en teknisk økonomisk (Mejlby, 1999). Det enkelte medlem skal ikke forstås som en del af en maskine, men som et selvstændigt tænkende og handlende individ. I en velfungerende organisation er det ikke nok at have en rationel struktur med veldefinerede arbejdsområder, klare beføjelser og entydige referencer. Man skal også tage hensyn til de enkelte medlemmer, ansatte og til kulturen i organisationen. Når medlemmer og ansatte som udgangspunkt godt kan lide organisationsarbejdet og gerne vil realisere sig selv i dette, stiller det krav om at organisationsarbejdet skal være meningsfuldt og give ansvar. 14 SIND i udvikling

15 Det kan også illustreres på følgende måde: Det er denne forståelse af organisationer og deres liv, jeg har taget udgangspunkt i med denne evaluering. Gennemgang og analyse af vedtægter og referater Formål Afdækning af hvad der har været styrende i overgangen mellem de gamle og de nye vedtægter. Afdækning af hvilke værdier der har været bærende i overgangen. Har overgangen skabt udfordringer og vist behov for vedtægtsændringer, der ikke var forudset da de nye vedtægter blev udformet. Metode Gennemgang og analyse af de fem regionsvedtægter og to lokalafdelingsvedtægter pr. region og de referaterne fra bestyrelsesmøder og generalforsamlingerne. SIND i udvikling 15

16 Gruppeinterview og spørgeskema Formålet med gruppeinterviewene og spørgeskemaundersøgelsen har været at samle et billede af SIND-bestyrelserne lokalt og regionalt arbejde med overgangen til de nye vedtægter i SIND. Herunder ville vi også belyse følgende: Hvilke holdninger bestyrelserne har til den fremadrettede udvikling af SIND (motiver/barrierer)? Hvilke behov og værdier har været styrende for overgangen til de nye vedtægter? På hvilke områder kan SIND fremadrettet byde ind for at sikre, at disse behov dækkes? Metode Kvalitativ analyse baseret på fem regionale gruppeinterview og tre lokale interview af 1½ -2 timers varighed. Deltagere blev inviteret til interviewene via regionsformændene. Interviewguiden var ikke kendt af deltagerne på forhånd, for at undgå at afstemte holdninger (positiv/negativ) kunne påvirke afdækningen. Spørgeskemaundersøgelsen af de holdninger og værdier (positiv/negativ), der var bærende i processen frem mod de nye vedtægter. Spørgeskemaerne blev sendt til alle potentielle deltagere til de fem regionale gruppeinterview og tre lokale interview. Det er vigtigt at være opmærksom på, at region Midtjylland er underrepræsenteret, og at fire personer i spørgeskemaundersøgelsen har defineret sig selv som både psykiatribruger og pårørende. 16 SIND i udvikling

17 Bilag 1 SIND i udvikling 17

18 18 SIND i udvikling

19 SIND i udvikling 19

20 SIND i udvikling Evaluering af implementeringen af SINDs nye vedtægter Januar 2015 Blekinge Boulevard Taastrup Tlf.: www. sind.dk