PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7): Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession. Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder: a)praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b)kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c)praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d)etik, værdier og menneskesyn e)deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og 2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter: 1. Praktikstedsbeskrivelse Beskrivelse af praktikstedet 2. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for første praktikperiode 3. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for anden praktikperiode 4. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for tredje praktikperiode 5. Praktikstedsbeskrivelse Liniefag og specialisering 1

2 1.Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: Adresse: Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Tølløse Centralskoles sfo Sportsvej 3, 4340 Tølløse Åbningstider: Man-tor: og Fre: og Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Bente Kure. Tølløse Centralskoles sfo har til huse på Tølløse skole. Her ligger sfoéns hjerte i et stort fællesrum, som tilgodeser både de små og de store børn, med fælles cafe, indskrivning og mange legemuligheder. Via legetøj, spil, bordtennis, bordfodbold, billard og it- værksted, er der liv og masser af muligheder for børnene i fællesrummet. I hver sin ende af bygningen ligger indskolings- og mellemtrinnets afdeling, hvor der er indrettet værksteder og væresteder for børnene. Udenfor råder vi over et stort areal, der snor sig rundt om skolen, suppleret med en grusbane, der ligger tæt på indgangen til sfo/skole. Her kan børnene benytte bålpladsen eller sfoéns forskellige udendørs legetøj, f.eks. sandkasse, bordtennis, biler, rulleskøjter, sjippetov, m.m. Der tilbydes også værksteder, som børnene kan tilmelde sig og en enkelt tur i lokalområdet, i ny og næ. Yderlig disponerer vi over skolens gymnastiksal og hallen, ca. 2-3 eftermiddage ugentligt. Skal vi sige noget generelt om Tølløse by, så er det en by i udvikling, med mange pendlere. SFO en har ca. 270 børn fra bhkl. til 7.kl. Vi er 15 voksne samt 3 støttepædagoger og 2 studerende. Se ovenstående Langt hovedparten af vores børn er normalt fungerende børn. Vi har enkelte børn fra Ugerløse skole, som er en specialskole for børn med indlæringsvanskeligheder, og fra C klasserne, for børn med diagnoser inden for ADHD-spektret. Vi har ca. 5% elever af anden etnisk herkomst. Kommunens indsatsområder er følgende: 2

3 Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: 1:Rummelighed for alle, børnenes sociale kompetencer skal styrkes. 2:Sundhed er sjovt, med fokus på kroppen bevægelse og kost. Året deles ind i fire kvartaler, med hver deres små projekter. Vi har ikke nogen egentlig metode, men arbejder ud fra principperne demokrati og sund fornuft, og desuden arbejder vi med begrebet rummelighed og anerkendelse, i hverdagen. For eksempel forsøger vi at skælde så lidt ud som muligt, og i stedet give børnene alternativer til det de nu er i gang med. Fx kunne man sige: Drenge, hvis I skal spurte rundt, skal det forgå udenfor. Eller Ja, i må gerne høre høj musik når døren er lukket Især skolen arbejder vi tæt sammen med. Alle pædagoger, studerende og støttepædagoger lægger timer i skolen ( timer ), og er som regel tilknyttet et årgangstime, hvor pædagoger og lærer Andre samarbejdspartnere kunne være: Lærerne fra Tølløse centralskole, Ugerløse skole, Stestrup skole, psykolog, sagsbehandlere, ressourcecenteret osv. Vi er en meget blandet gruppe, og ser et stort plus i at være forskellige. Både alder, nationalitet, køn og uddannelse varierer. 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode 3

4 Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b)samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c)kommunikation, samspil og konflikter i relationen d)magt og etik i relationer Uddannelsesplan første praktikperiode Vi forventer af dig, at du forholder dig nysgerrigt til os, dine kolleger, og bruger de observationer du gør dig, til at danne dig erfaringer til brug i din daglige praksis efterfølgende. Vi kan som eksempel nævne, institutionens kultur, tavse viden, vores måde at løse problemer på osv. Vi bruger meget værksteder til at aktivere børnene, og til at sikre en god og positiv kontakt mellem voksen/ barn og barn/barn. Du skal i din første praktik, i samarbejde med din vejleder, planlægge og gennemføre et værkstedsforløb. Efterfølgende evalueres projektet på vejledningstimerne. I praksis bruger du dit værksted til at komme tæt på børnene, lære dem at kende, opfange deres niveau, komme ind under huden og fornemme hvordan det er at være 6, 7 eller 10 år i dag. Du vil undervejs komme i situationer hvor du undrer dig disse situationer noterer du ned i dit praktikdokument, som du bringer med til vejledning, hvor vi kan gå i dybden. Der opstår ofte konflikter mellem børnene. Vores opgave i forbindelse hermed er, at hjælpe børnene til selv at komme frem til en løsning altså at lære dem konfliktløsning som redskab. Vi forventer naturligvis ikke af dig, at du magter dette. Men vi forventer, at du forholder dig nysgerrigt og observerende i forhold til dine kolleger, og at du igen stiller spørgsmål via praktikdokumentet, som efterfølgende debatteres på vejledningstimerne. Omkring forældresamarbejde, som er en af vore vigtigste opgaver, forventer vi at du udviser venlighed og imødekommenhed over for forældre, som du møder i institutionen og deltager i nogle forældresamtaler. Vi forventer af dig at du undervejs i dit praktikforløb udarbejder en skriftlig opgave. Emnet bestemmer du selv eneste krav er, at det skal tage udgangspunkt i noget med børnene. Vores til hvor lang din opgave skal være er ca. 5-8 sider (ud over forside, litteraturliste osv.) 4

5 Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støttes den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde Tølløse Centralskoles sfo er en stor institution, og det giver nogle særlige muligheder. Vi har haft studerende i mange år, og er indstillet på så vidt muligt at imødekomme de studerendes behov og ønsker. Vi er en institution i en rivende pædagogisk og kulturel udvikling. Ikke to år er ens. Vi kan vise dig hvad omstillingsparathed og rummelighed betyder i praksis. Vi er en LP institution, og sammen med lærerne benytter vi modellen. Et værktøj der anvendes til løsning af problematikker, vi eller børnene støder på, i dagligdagen. Vi har noget skriftligt materiale omkring metoden, som du vil skulle læse igennem. Og desuden vil du lære metoden gennem at øve dig i praksis (2-3 observationer), og efterfølgende diskutere dine observationer på vejledningstimerne. Her debatterer vi dels dine observationer helt praktisk (fx om det er lykkedes dig at forholde dig objektivt), og dels hvilket resultat du ser efter din observation (både i teori og praksis). Vi har vejledning en gang om ugen i 1time. Til første møde bliver vi enige om hvordan vi fremover udarbejder en dagsorden til møderne. En af de første ting vi skal have styr på er din målformulering, og vi forventer at du møder forberedt op med et skriftligt udkast. I samarbejde med os, udarbejdes en målformulering der er operationel målbar. Praktikdokument: Vi forventer af dig at du undervejs udarbejder et praktikdokument, hvor du dagligt noterer dig hvad du har oplevet, gjort, lært, undret dig over, gerne vil debattere osv. Det er vigtigt for os at du synliggøre dine tanker, for at vi (og i særlig grad du selv) kan måle din udvikling. Praktikdokumentet medbringes til hver vejledningstime, hvor vi i samråd drøfter om dine notater giver anledning til yderligere debatter, eller konstruktiv feedback. Prøv at snuse lidt til fx følgende bøger og emner. Iagttagelse og fortælling af Konfliktløsning af Marianne Torning. Dit kompetente barn af Jesper Juul. Barnets udvikling en helhed af Esben Jerlang. Et notat af John Andersen som du kan få udleveret på institutionen. AKT af Howard Gardner De mange intelligenser Howard Gardner Institutionslederen er den praktikansvarlige og deltager sammen med vejlederen i den første samtale til forbesøget, hvor vi starter på en foreløbig målformulering. Den daglige vejledning og samarbejde varetages af praktikvejlederen. 5

6 med uddannelsesinstitutionen) Institutionslederen deltager desuden sammen med vejlederen i den afsluttende samtale, hvor vi evaluerer hele forløbet, samt den skriftlige opgave, som du har udarbejdet undervejs. Denne samtale danner udgangspunkt for den skriftlige evaluering over praktikforløbet, som vejleder skal udarbejde. 3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Anden praktikperiode 6

7 Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende Uddannelsesplan anden praktikperiode Vi forventer af dig, at du forholder dig nysgerrigt og reflekterende til os, dine kolleger, og bruger de observationer du gør dig både mundtligt og skriftligt, til at danne dig erfaringer til brug i din daglige praksis efterfølgende. Vi kan som eksempel nævne, institutionens kultur, tavse viden, vores måde at løse problemer på osv. Vi bruger meget værksteder til at aktivere børnene, og for at sikre en god og positiv kontakt mellem voksne og børn. Du skal i din anden praktik planlægge og gennemføre et værkstedsforløb. Du skal informere forældrene om projektet ved at skrive et indlæg i vores avis. Efterfølgende evalueres projektet på vejledningstimerne. b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d)praktikstedets Organisation, kultur og ledelse e)internt og eksternt samarbejde f)magt og etik i den institutionelle ramme Du bruger dit værksted til at komme tæt på børnene, lære dem at kende, opfange deres niveau, komme ind under huden og fornemme hvordan det er at være 6,7 eller 10 år i dag. Denne nye viden bruger du i vejledningstimerne/personalemøderne, hvor du har mulighed for at fremlægge dine undringspunkter osv. Undervejs i dit praktikforløb udarbejder du et praktikdokument, der indeholder dine tanker, observationer, refleksioner, undringspunkter osv. Praktikdokumentet tages frem til alle vejledningstimerne, og du og din vejleder debatterer indholdet. Der opstår ofte konflikter mellem børnene. Vores opgave i forbindelse hermed er, at hjælpe børnene til selv at komme frem til en løsning altså at lære dem konfliktløsning som redskab. Vi forventer naturligvis ikke af dig, at du magter dette. Men vi forventer, at du i starten forholder dig nysgerrigt og observerende i forhold til dine kolleger. Siden forventer vi selvfølgelig at du prøver dine egne konfliktløsningsmetoder af sammen med børnene, og herved skaber dig erfaringer udi kunsten at konfliktløse. Også her forventer vi at du forholder dig spørgende bla. via praktikdokumentet, som efterfølgende debatteres på vejledningstimerne. Omkring forældresamarbejde forventer vi at du forholder dig åbent og imødekommende. Du skal henvende dig til forældrene på en venlig og åben måde. 7

8 Fx ved at smalltalke i garderoben - fortælle om små dagligdags begivenheder ( Du skulle have set din søn i sandkassen ). Forældresamarbejdet er en af de vigtigste opgaver vi har. Et godt og positivt forhold til forældrene giver et godt samarbejde omkring børnene. Vi forventer af dig at du undervejs i dit praktikforløb udarbejder en skriftlig opgave. Emnet bestemmer du selv eneste krav er, at det skal tage udgangspunkt i noget med børnene. Vi forventer naturligvis at du bruger dine observationer, og nye erfaringer til at beskrive egen praksis, som du siden fletter med teoretiske overvejelser. Vores forventninger til hvor lang din opgave skal være er ca sider ( ud over forside, litteraturliste osv.) Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Tølløse Central skoles SFO er en stor institution, og det giver nogle særlige muligheder. Vi har haft studerende i mange år, og er indstillet på så vidt muligt at imødekomme de studerendes behov og ønsker. Vi er en institution i en rivende pædagogisk og kulturel udvikling. Ikke to år er ens. Vi kan vise dig hvad omstillingsparathed og rummelighed betyder i praksis. Vi benytter en særlig observations- og fortællingsmetode i institutionen, som er nem, men effektiv. Metoden kalder vi Matrix, og den vil du lære at benytte mens du er hos os. Men vi er også begyndt at benytte andre metoder. Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Så er du interesseret i Matrix så har noget skriftligt materiale omkring metoden, som du skal læse igennem. På vejledningstimerne debatterer vi dine observationer helt praktisk (fx om det er lykkedes dig at forholde dig objektivt). Desuden debatterer vi hvilke nye erfaringer dine observationer har givet dig både teoretiske og praktiske. Du skal undervejs i dit praktikforløb udarbejde min. 3 observationer, som du siden skal bruge som dokumentation for egen praksis i din skriftlige opgave. Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Vi har vejledning en gang om ugen i 1time. Det er din opgave at udarbejde dagsordener til vores vejledningsmøder. En af de første ting vi skal have styr på er din målformulering, og vi forventer at du møder forberedt op med et gennembearbejdet skriftligt udkast. I samarbejde med os, udarbejdes en endelig målformulering der er operationel målbar. Praktikdokument: Vi forventer af dig at du undervejs udarbejder et praktikdokument, hvor du dagligt noterer dig dine refleksioner over hvad du har oplevet, set, gjort og lært - altså 8

9 dine nye erfaringer. Desuden noterer du undringspunkter, emner du gerne vil debattere osv. Det er vigtigt at du synliggøre dine tanker, for at vi (og i særlig grad du selv) kan måle din udvikling. Praktikdokumentet medbringes til hver vejledningstime, hvor vi i samråd drøfter om dine notater giver anledning til yderligere debatter, eller konstruktiv feedback. Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Kig på følgende emner/ bøger, og se i øvrigt hvad vi har på hylderne i institutionen. Iagttagelse og fortælling af Konfliktløsning af Marianne Torning. Dit kompetente barn af Jesper Juul. Barnets udvikling en helhed af Esben Jerlang. Et notat af John Andersen som du kan få udleveret på institutionen. AKT af Howard Gardner De mange intelligenser Howard Gardner Institutionslederen er den praktikansvarlige og deltager sammen med vejlederen i den første samtale til forbesøget, hvor vi starter på en foreløbig målformulering. Den daglige vejledning og samarbejde varetages af praktikvejlederen. Institutionslederen deltager desuden sammen med vejlederen i den afsluttende samtale, hvor vi evaluerer hele forløbet, samt den skriftlige opgave, som du har udarbejdet undervejs. Denne samtale danner udgangspunkt for den skriftlige evaluering over praktikforløbet, som vejleder skal udarbejde. 9

10 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)professionens arbejdsområder og opgavefelt b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder Uddannelsesplan tredje praktikperiode Du skal i din praktik forholder dig nysgerrigt og reflekterende til os, dine kolleger, og gøre aktiv brug af de observationer du gør dig både mundtligt og skriftligt, til at danne dig erfaringer til brug i din daglige praksis efterfølgende. Vi kan som eksempel nævne, institutionens kultur, tavse viden, vores måde at løse problemer på osv. Vi bruger meget værksteder til at aktivere børnene, og for at sikre en god og positiv kontakt mellem voksne og børn. Du skal i din tredje praktik helt selvstændigt planlægge og gennemføre et værkstedsforløb. Undervejs holder du forældrene orienterede om projektet dels mundtligt og dels via et skriftligt indlæg i vores avis. Du noterer observationer og tanker om forløbet i dit praktikdokument, og efterfølgende evalueres projektet på vejledningstimerne. c)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e)professionsbevidsthed og - Du bruger dit værksted til at komme tæt på børnene, lære dem at kende, opfange deres niveau, komme ind under huden og fornemme hvordan det er at være 6,7 eller 10 år i dag. Den nye viden og erfaring du har opnået, fremlægger du for dine kolleger på personalemøder, fællesmøder og teammøder i skolen. På vejledningstimerne debatterer vi naturligvis også dine nye pædagogiske erfaringer, som du jo naturligvis har nedskrevet in dit praktikdokument. Undervejs i dit praktikforløb udarbejder du et praktikdokument, der indeholder dine tanker, observationer, refleksioner, undringspunkter osv. Praktikdokumentet tages frem til alle vejledningstimerne, og du og din vejleder debatterer indholdet. 10

11 identitet f)den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Enkelte debatpunkter tages siden op på personalemøder, hvor du redegør for dine holdninger til, og overvejelser omkring emnet, og lægger op til pædagogisk debat blandt kolleger. Der opstår ofte konflikter mellem børnene. Vores opgave i forbindelse hermed er, at hjælpe børnene til selv at komme frem til en løsning altså at lære dem konfliktløsning som redskab. Vi forventer af dig, at du allerede magter dette, men at du i starten forholder dig nysgerrigt og observerende i forhold til dine kolleger, for at observere hvordan vi gør i vores institution. Siden forventer vi at du bruger dine egne pædagogiske konfliktløsningsmetoder sammen med børnene, og herved skaber dig flere erfaringer udi kunsten at konfliktløse. Også her forventer vi at du forholder dig spørgende bla. via praktikdokumentet, som efterfølgende debatteres på vejledningstimerne. Omkring forældresamarbejde forventer vi at du er åbent og imødekommende og deltager i forældresamtaler og møder. Du skal henvende dig til forældrene på en venlig og åben måde. Fx ved at smalltalke i garderoben - fortælle om små dagligdags begivenheder ( Du skulle have set din søn i sandkassen ). Forældresamarbejdet er en af de vigtigste opgaver vi har. Et godt og positivt forhold til forældrene giver et godt samarbejde omkring børnene. Vi forventer af dig at du undervejs i dit praktikforløb udarbejder en skriftlig opgave. Emnet bestemmer du selv eneste krav er, at det skal tage udgangspunkt i noget med børnene. Vi forventer naturligvis at du bruger dine observationer, og nye erfaringer til at beskrive egen praksis, som du siden fletter med teoretiske overvejelser. Vores forventninger til hvor lang din opgave skal være er ca sider ( ud over forside, litteraturliste osv.) Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Tølløse fritidshjem og klubber er en stor institution, og det giver nogle særlige muligheder. Vi har haft studerende i mange år, og er indstillet på så vidt muligt at imødekomme de studerendes behov og ønsker. Vi er en institution i en rivende pædagogisk og kulturel udvikling. Ikke to år er ens. Vi kan vise dig hvad omstillingsparathed og rummelighed betyder i praksis. Vi benytter en særlig observations- og fortællingsmetode i institutionen, som er nem, men effektiv. Metoden kalder vi Matrix, og den vil du lære at benytte mens du er hos os. 11

12 Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Vi arbejder desuden med AKT i samarbejde med skolen. Vi har noget skriftligt materiale evt. om matrix-metoden, samt AKT/LP, som du skal læse igennem. På vejledningstimerne debatterer vi dine observationer helt praktisk (fx om det er lykkedes dig at forholde dig objektivt). Desuden debatterer vi hvilke nye erfaringer dine observationer har givet dig både teoretiske og praktiske. Du skal undervejs i dit praktikforløb udarbejde min. 5 observationer, som du siden skal bruge som dokumentation for egen praksis i din skriftlige opgave. Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Vi har vejledning en gang om ugen i 1time. Det er din opgave at udarbejde dagsordener til vores vejledningsmøder. En af de første ting vi skal have styr på er din målformulering, og vi forventer at du møder forberedt op med et gennembearbejdet skriftligt udkast. I samarbejde med os, udarbejdes en endelig målformulering der er operationel målbar. Praktikdokument: Vi forventer af dig at du undervejs udarbejder et praktikdokument, hvor du dagligt noterer dig dine refleksioner over hvad du har oplevet, set, gjort og lært - altså dine nye erfaringer. Desuden noterer du undringspunkter, emner du gerne vil debattere osv. Det er vigtigt at du synliggøre dine tanker, for at vi (og i særlig grad du selv) kan måle din udvikling. Praktikdokumentet medbringes til hver vejledningstime, hvor vi i samråd drøfter om dine notater giver anledning til yderligere debatter, eller konstruktiv feedback. Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til Kig på følgende emner/ bøger, og se i øvrigt hvad vi har på hylderne i institutionen. Iagttagelse og fortælling af Konfliktløsning af Marianne Torning. Dit kompetente barn af Jesper Juul. Barnets udvikling en helhed af Esben Jerlang. Et notat af John Andersen som du kan få udleveret på institutionen. AKT af Howard Gardner De mange intelligenser Howard Gardner. Desuden kan vi anbefale dig, at du gennemser hvad de andre studerende i institutionen har lavet af projekter / opgaver. Institutionslederen er den praktikansvarlige og deltager sammen med vejlederen i den første samtale til forbesøget, hvor vi starter på en foreløbig målformulering. 12

13 praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Den daglige vejledning og samarbejde varetages af praktikvejlederen. Institutionslederen deltager desuden sammen med vejlederen i den afsluttende samtale, hvor vi evaluerer hele forløbet, samt den skriftlige opgave, som du har udarbejdet undervejs. Denne samtale danner udgangspunkt for den skriftlige evaluering over praktikforløbet, som vejleder skal udarbejde. Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element. Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering. 13

14 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen. Der er tre linjefag: a)sundhed, krop og bevægelse, b)udtryk, musik og drama, c)værksted, natur og teknik) De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 10: Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester. Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen. Det tværprofessionelle element Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen 5, stk. 2 : Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det tværprofessionelle element altså indbygges i praktikstedets uddannelsesplan og den studerendes læringsmål. 14

15 Specialiseringsmuligheder BØRN OG UNGE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? I vores institution er alle lige meget værd uanset køn, etnisk baggrund og religion. Rummelighed er ikke bare et ord vi siger det er noget vi praktiserer. Vi har et tæt samarbejde med skolen for at sikre en helhed i forhold til det enkelte barns udvikling. Vi har teammøder med lærerne, møder med forældrene, psykologer osv. omkring den enkelte elev. Også i forhold til udarbejdelse af samarbejdsskemaer, indstillinger osv. Vi har et tæt samarbejde med skolen i forhold til barnets trivsel, og afholder møder hvor vi kan udveksle observationer og informationer. Vi har endnu ingen decideret mobningspolitik, men mobning tolererer vi naturligvis ikke, og der arbejdes i øjeblikket på udarbejdelsen af en fælles mobningspolitik for hele kommunen. Vi er meget opmærksomme på at alle børn og forældre føler sig velkomne i institutionen. Et af vores servicemål er rummelighed, og det tager vi meget alvorligt. Vi gør en stor indsats for at inkludere alle børn, forældre og voksne i samarbejdet og sammenholdet på institutionen. Vi er en stor institution med mange faste voksenfunktioner. Vi prioriterer vores værksteder højt, fordi vi især gennem værksteder, ture og aktiviteter har mulighed for at fordybe os og være nærværende sammen med børnene. Her har vi i særlig grad mulighed for have tætte samtaler og udvise omsorg. Vi har en oplagt mulighed for at lære børnene at konfliktløse, og samtidig skaber det rum for at børnene kan udvikle deres sociale kompetencer, ofte på kryds og tværs af alder, køn og nationalitet. Du har gode muligheder for at kunne lave værksteder med børnene, i form at håndarbejde, smykker, ler, træværksted, eller hvad du ellers kan finde på. Og desuden har du gode muligheder for at kunne lege med børnene, både inde og ude i planlagte voksenstyrede aktiviteter, som børnene kan deltage i hvis de har lyst. 15

16 Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Primærpædagogen deltager i forældresamtaler på skolen 1-2 gange årligt. Der ud over kan forældrene altid bede om en samtale med pædagogen. Den daglige kontakt til forældrene er meget sporadisk, idet mange børn selv går hjem. Vi har enkelte børn fra en specialskole i området. Disse børn indgår så vidt muligt i institutionslivet på lige fod med de andre børn, men der udarbejdes handleplaner (se næste punkt) Når vi oplever et barn med et særligt behov, tager vi naturligvis altid først en snak med forældrene. Siden udarbejder vi en handleplan (som er et dokument med observationer og konklusioner til internt brug), og siden, hvis det viser sig relevant, laver vi en indstilling til ressourcecenteret. Ressourcecenteret vender siden tilbage med handlingsforslag. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole SFO en har lærerplaner og de bliver evalueret og revideret hvert år. Vi modtager børn 1.august fra 4 5 børnehaverne i Tølløse by. Forud for dette, har vi haft overleveringsmøder med børnehaverne, hvor de fortæller kort om hvert enkelt barn. Børnene kommer på besøg i SFO en 3 eller fire gange i juni måned samt i børnehaveklassen. Andre specialiseringsmuligheder 16

17 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder 17

18 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder 18