Økologiske sædskifter til kornproduktion. Resultater 2001

Transkript

1 Økologiske sædskifter til kornproduktion Resultater 21 Margrethe Askegaard Jørgen E. Olesen Ilse A. Rasmussen februar 23 Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

2 Indhold 1. Indledning Forsøgsbehandlinger Klima og afgrødernes udvikling Udbytter og næringsstofindhold Tusindkornsvægt Næringsstofindhold Biomasse og næringsstofoptagelse Udvaskning af næringsstoffer Kvælstof Kalium Ukrudt Frøukrudt Flerårigt ukrudt og kløver Sygdomme og skadedyr Vårbyg Havre Vinterhvede Ært Bederoer Lupin Årsberetning fra forsøgsstederne Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby

3 1. Indledning Økologisk planteproduktion er afhængig af samspillet mellem afgrøder og husdyr. En stigende efterspørgsel på økologisk korn og bælgsæd fører til spørgsmålet: Hvordan kan sædskiftet indrettes så kornproduktionen øges uden at bæredygtigheden mindskes. I 1996 igangsattes et dansk forsøg til belysning af sædskiftets betydning i økologisk planteproduktion. Det første egentlige forsøgsår var I forsøget undersøges betydningen af sædskiftets sammensætning og gødningsniveau for udbytte, næringsstofudvaskning og ukrudtsproblemer. I forsøget indgår tre faktorer: Sædskifte (stigende andel korn) Fangafgrøde (uden/med efterafgrøde eller samdyrket kløver) Gødning (uden/med) Der anvendes fire forskellige fire-markssædskifter med forskellig andel grøngødning, bælgplanter og vårsæd/vintersæd. Som efterafgrøde anvendes rajgræs, kløver og cikorie. De gødede parceller tilføres 4 % af sædskiftets kvælstofbehov, jf. normtal fra Plantedirektoratet 1996/97. Al halm og kløvergræsproduktion tilbageføres marken. Forsøget gennemføres på fire forsøgssteder i Danmark med forskellige jordtyper: Jyndevad (grovsand), Foulum (fin lerblandet sand), Flakkebjerg (fin sandblandet ler) og Holeby (ler). Forsøget gennemføres i to gentagelser, dog kun én gentagelse på Holeby. Det er ikke alle sædskifter, der gennemføres alle steder. Alle afgrøder i sædskifterne er repræsenteret hvert år i forsøget. Storparcellernes størrelse varierer fra 179 m 2 på Flakkebjerg til 378 m 2 på Jyndevad. Indenfor storparcellen er der plads til både udbyttemåling samt prøveudtagninger og gennemførelse af forsøg i miniplots. Denne rapport beskriver de væsentligste resultater af forsøget i Der gives ikke nogen diskussion af resultaterne i denne rapport, men enkelte af resultaterne kommenteres dog. Forsøget finansieres for perioden 2-23 som et delprojekt under projektet FØJOII-23 Experimental units for research in organic farming systems (EXUNIT), der er bevilget under Direktoratet for FødevareErhverv. De ansvarlige for gennemførelse af forsøgene på de enkelte forsøgssteder har været: Henning Thomsen, Jyndevad Erling Nielsen, Foulumgård Eugene Driessen, Flakkebjerg Julie Stedding Jessen, Grønt Center, Holeby Resultater og figurer i denne rapport må kun videregives efter forudgående tilladelse fra en af de projektansvarlige: Margrethe Askegaard, tlf , [email protected] Jørgen E. Olesen, tlf , [email protected] Ilse A. Rasmussen, tlf , [email protected] 2

4 2. Forsøgsbehandlinger År 2 var sidste år i første rotation (tabel 2.1). Fra og med 21 er der foretaget en justering af sædskifterne som vist i tabel 2.2. Der er følgende mængde grøngødning og bælgsæd i de forskellige sædskifter: 1. 1,5 kløvergræs + 1 bælgsæd 2. 1 kløvergræs + 1 bælgsæd 3. 1 kløvergræs 4. 1 bælgsæd Tabel 2.1 Oversigt over sædskifter for 1997 til 2. Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Sædskifte 4 Vårbyg/udlæg Kløvergræs Vårhvede Lupin Vårbyg/udlæg Kløvergræs Vinterhvede Ært/byg Vårbyg/udlæg Kløvergræs Vinterhvede Roer Havre Vinterhvede Vintersæd 1 Ært/byg 1 : Triticale/vinterhvede på Foulum og vinterhvede på Flakkebjerg og Holeby. Tabel 2.2. Oversigt over nye sædskifter fra og med 21. Fangafgrøde Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Sædskifte 4 Uden Vårbyg:udlæg Kløvergræs Havre Ært/byg Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vintersæd 1 Lupin Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede Bederoe Vinterhvede 2 Havre Vårbyg Lupin Med Vårbyg:udlæg Kløvergræs Havre:græs Ært/byg:græs/kl Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vintersæd 1 :græs Lupin:græs/kl Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede:gr/kl Bederoe 1 : Vinterrug på Jyndevad og vinterhvede på de øvrige lokaliteter. 2 : Dog vinterrug på Foulum i 21 for at mindske problemer med goldfodsyge. Vinterhvede 2 :kløver Havre/kløver Vårbyg/græs Lupin:græs Der anvendes tre typer fangafgrøder, afhængig af sædskifte og placering i sædskiftet: 1. En sildig alm. rajgræs i lupin i sædskifte En blanding af sildig alm. rajgræs og cikorie i havre i sædskifte 1, vintersæd i sædskifte 2, og vårbyg i sædskifte En blanding af 4 forskellige N-fikserende arter sammen med rajgræs og cikorie i ært/byg i sædskifte 1, lupin i sædskifte 2, og vinterhvede i sædskifte Ren hvidkløver udlagt i vintersæd i sædskifte 4. Denne hvidkløver ligger som permanent bunddække under den efterfølgende havre. Hvis dette hvidkløverudlæg svigter, så gennemføres ikke samdyrkning, men i stedes isåes en efterafgrøde af rajgræs og rødkløver i havren i sædskifte 4. I sædskifte 4 med efterafgrøde dyrkes havre på stor rækkeafstand (f.eks. 25 cm), og etableres direkte i kløverbestanden. Dette sker ved opfræsning af smalle bånd og direkte isåning i disse bånd. Gødningen placeres på/ved sårækken. Hvis der optræder ukrudtsproblemer foretages en børsterensning af kløver/ukrudt mellem kornrækkerne. Hvis etableringen af kløveren mislykkes pløjes og der sås havre med kløverudlæg. 3

5 Tabel 2.3. Sortsvalg og udsædsmængde i hovedafgrøderne 21. Afgrøde Sort God resistens imod Andre kvaliteter Vinterhvede Terra Gulrust og øvrige Højtydende og lang- sygdomme strået Rug Hacada Sygdomme Højtydende og langstrået Vårbyg Ferment Meldug og øvrige Højtydende og langstrået sygdomme Udsædsmængde [planter/m 2 ] 3 ved tidlig såning 4 ved sen såning 25 (4) med udlæg: 3 med ært: 2 med byg: 45 Ært Jackpot Højtydende og høj ved høst Havre Gunhild nematoder Højtydende 4 med udlæg: 3 Lupin Prima (tidl. lavt bitterstof-indhold, 15 E11) lav forgreningsgrad, tidlig, højtydende Sukkerroer Manhattan Højtydende 21.5 frø/ha For fangafgrøderne og grøngødningen har andre faktorer har haft betydning ved sortsvalget, se tabel

6 Rajgræs Rajgræs + kløver Rajgræs + Cikorie Vikke + Rug Olieræddike /vinterraps Rug Rajgræs + rødkløver Vinterraps Rug Vikke rødkløver Lasso (sildig alm. rajgræs) Lasso Humlesneglbælg Kællingetand Serradel Jordkløver Cikorie Lasso Cikorie Tabel 2.4. Sortsvalg og udsædsmængde for fangafgrøder og grøngødning 21. Afgrøde Sort Udsædsmængde Udvalgskriterier [kg/ha] Kløvergræs Blanding 22: Rajgræs: 26 tåler slæt og afgræsning, stabile udbytter i 2 vækstsæsoner Napoleon (mid.tid. T)(3 kg) Fanda (mid.tid. T)(4 kg) Lasso (sildig, D)(3 kg) Sameba (sildig, D)(3 kg) Tivoli/Meba (sildig, D)(8 kg) Hvidkløver: Milo (5 kg) Kløvergræs + rødkløver Blanding 22 + Rajah Hvidkløver Milo 4 mange vækstpunkter på udløberne 1 kaster ikke frø før høst, konkurrerer ikke stærkt overfor dækafgrøden / Som ovenfor Kløvertyper forskellige fra hvidkløver som ikke konkurrerer for stærkt med dækafgrøden og har forskellige krav til vækstforhold Som ovenfor I forsøget anvendes de gylletyper som er typiske og lettest at få fat i på de enkelte lokaliteter. Der blev anvendt kvæggylle på Jyndevad, svinegylle på Foulum og Holeby samt afgasset gylle på Flakkebjerg. Der var store forskelle i gyllens indhold og kvalitet lokaliteterne (tabel 2.5). Gyllen doseres efter indholdet af ammonium-n ifølge gødningsplanen. Tabel 2.5 viser den reelle tildeling sammenlignet med den tilstræbte. Tilførslerne lå tæt på det ønskede dog med tendens til underdosering. Gyllen til vårsæden blev nedfældet i såbedet på Jyndevad (6% af dosering), Foulum og Flakkebjerg. På Jyndevad måtte der 1 uge senere suppleres med gylle (4%) udlagt vha. slæbeslanger da nedfælderen var fejlindstillet. 5

7 Tabel 2.5. Tørstofindhold [% af friskvægt] samt indhold af næringsstoffer [% af tørstof] i den tilførte husdyrgødning. Sted Dato Afgrøder Tør- Total Amm TotalC P K S Mg ph stof N N Jyndevad 4-4 Vårbyg, havre Rug, vårbyg, havre Foulum 1-4 Vårsæd Vintersæd Flakkebjerg 17-4 Havre, roer, vårbyg Hvede, roer, vårbyg Holeby 17-4 Alle afgrøder Tabel 2.6. Tilførsel af ammonium-n (NH 4 -N) i kg/ha. Sted Sædskifte Afgrøde Tilført Plan Difference (%) Jyndevad 1 Havre Vårbyg Vårbyg Rug Foulum 2 Vårbyg Vinterhvede Havre Vårbyg Rug Flakkebjerg 2 Vårbyg Vinterhvede Roer Vårbyg Vinterhvede Havre Vårbyg Holeby Vinterhvede Vårbyg Vinterhvede Roer Vårbyg Vinterhvede Havre Vårbyg Vinterhvede

8 Forsøgsbehandlingerne i vinterhvede/rug ses i tabel 2.7. Vinterrug blev sået midt i august i Jyndevad og begyndelsen af september i Foulum, og hveden blev sået i september måned på alle lokaliteter. På Foulum og Flakkebjerg blev der foretaget 2 ukrudtsharvninger og en radrensning, og på Holeby blev der ukrudtsharvet 2 gange. Der blev ikke harvet i de parceller, hvor der var sået udlæg, efter at dette blev sået. Gyllen blev tilført den 12. april på Jyndevad og først den 2. maj i Foulum. Der blev sået udlæg af rajgræs i sædskifte 1 og 2 og af rajgræs/kløver i sædskifte 3, omkring d. 4. april på Flakkebjerg og Foulum. På Flakkebjerg og Holeby blev der stukket tidsler i alle hvedeparceller. Hveden blev høstet i august. Tabel 2.7. Forsøgsbehandlinger i vinterhvede/rug 21. Hvis en opgave er udført over 2 dage i træk, f.eks. pløjning, er kun den sidste dato angivet. Sædskifte 2 og 3, mark 3, sædskifte 4, mark 1. Tallet i parentes angiver antal parceller behandlet. Behandling Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Opfræsning 31/8- (16) 11/9- (2) Pløjning 15/8- (8) 5/9- (16) 2/9- (18) 25/9- (3) Tromling, cement 15/8- (8) Tromling, ring 16/8- (8) Såning af rug 16/8- (8) 6/9-(8) Ukrudtsharvning 23/8- (8) Ukrudtsharvning 4/9- (8) Harvning 6/9- (16) 21/9- (18) Jordpakning/tromling 6/9- (16) Såning af hvede 6/9- (8) 21/9- (18) 25/9- (3) Radrensning 6/1- (16) Ukrudtsharvning i rug 12/1-(8) Radrensning 23/1- (16) Ukrudtsharvning 7/11- (8) 28/3-1(4) 1 14/4-1(3) Ukrudtsharvning 2/4-1(12) 2 21/4-1(1) Gylleudbringning 12/4-1(4) 2/5-1(8) 21/4/4(1) 17/4-1(3) Ukrudtsharvning 21/5-1(1) Ukrudtsharvning 14/5-1(4) 3 2/5-1(18) 31/5-1(2) Såning af udlæg 17/4-1(4) 2/4-1(8) 7/5-1(1) Radrensning 2/5/1(4) 3 9/5-1(8) 22/5-1(8) Fjerne rodukrudt 14/6-1(18) 26/6-1(1) 29/6-1(1) Høst 15/8-1(8) 16/8-1(16) 23/8-1(18) 17/8-1(3) Pløjning 11/12-1(18) 15/11-1(3) 1:Rug; med efterafgrøde 2:Rug; uden efterafgrøde 3:Vinterhvede; uden efterafgrøde Pløjning blev udført sent efterår på Holeby. Der blev pløjet midt i marts på Jyndevad, sidst i marts på Foulum og først i april i Flakkebjerg (vådt efterår forhindrede efterårspløjning). Gylle blev udbragt på de relevante parceller før såning, først i april på Foulum, Flakkebjerg og Holeby. På Jyndevad blev gyllen udbragt i to omgange både nedfældning før såning og slæbeslanger efter såning. Forsøgsbehandlingerne i byg ses i tabel 2.8. Vårbyg blev sået i april både i Jyndevad, Foulum, og Holeby, og først 2. maj i Flakkebjerg. På Flakkebjerg og Holeby blev udlægget sået umid- 7

9 delbart eller få dagen efter byggen, men på Jyndevad og Foulum blev der udført en blindharvning før byggens fremspiring og to alm. ukrudtsharvning senere, før udlægget blev sået midt i maj. Der blev alle steder høstet i august. På Foulum blev udlægget pudset af før vinteren. Tabel 2.8. Forsøgsbehandlinger i vårbyg 21. Sædskifte 1, 2 og 3, mark 1, og sædskifte 4 mark 3. Hvis en opgave er udført over 2 dage i træk, f.eks. pløjning, er kun den sidste dato angivet. Tal i parentes angiver antal parceller der er behandlet. Behandling Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Fræsning før pløjning 5/4-1(16) Pløjning 3/3-1(16) 9/4-1(16) Fræsning (såbedstilb.) 9/4-1(16) Harvning før gylleudbringning 11/4-1(18) Harvning 1 gang 9/4-1(16 Gylleudbringning 4/4-1(8) 1/4-1(8) 21/4-1(1) 17/4-1(3) 12/4-1(8) Såbedsharvning 17/4-1(16) 17/4-1(3) Såning af byg 9/4-1(16) 17/4-1(16) 2/5-1(18) 21/4-1(3) Knasttromling/Cambridge 9/4-1(16) 17/4-1(16) Såning af udlæg 7/5-1(14) Blindharvning 2/4-1(16) 2/5-1(16) 9/5-1(4) Ukrudtsharvning 8/5-1(16) 14/5-1(16) 22/5-1(4) 6/6-1(4) Ukrudtsharvning to gange 21/5-1(16) Såning af udlæg 21/5-1(12) 17/5-1(12) 25/4-1(2) Fjerne rodukrudt 25/6-1(18) 29/6-1(3) Høst 15/8-1(16) 21/8-1(16) 28/8-1(18) 17/8-1(3) Stubharvning 3/8-1(1)a 4/9-1(1)a 5/9-1(1)a pløjning 11/12-1(8) 15/11-1(1) Afpudsning af udlæg 27/9-1(8) I alle parceller er halmen snittet ved høst. a: parcel 225 8

10 Forsøgsbehandlingerne i havren ses i tabel 2.9. Havren blev behandlet som byggen hvad angår pløjning, gylletilførsel og afgrødeetablering. Ukrudtsharvningerne blev udelukkende udført i parceller uden udlæg. Der blev udført en blindharvning og to alm. ukrudtsharvninger på Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg, og en blindharvning og en alm. ukrudtsharvning i Holeby. Der blev høstet i sidste halvdel af august, men i Flakkebjerg kun parcellerne uden kløver. Tabel 2.9. Forsøgsbehandlingerne i havre 21. Sædskifte 1 mark 3, Sædskifte 4 mark 2. Hvis en opgave er udført over 2 dage i træk, f.eks. pløjning, er kun den sidste dato angivet. Behandling Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Fræsning før pløjning 5/4-1(8) Pløjning 3/3-1(8) 9/4-1(8) Harvning før gylleudbringning 9/4-1(8) 11/4-1(8) Gylleudbringning 4/4-1(4) 1/4-1(4) 21/4-1(4) 17/4-1(1) 12/4-1(4) Såbedsharvning 9/4-1(8) 17/4-1(8) 17/4-1(1) Såning af havre 9-4-1(8) 17/4-1(8) 3/5-1(4) 21/4-1(1) 7/5-1(4) Knasttromling/Cambridge 9/4-1(8) 17/4-1(8) Børstning af kløver 7/5-1(4) Blindharvning 2/4-1(8) 2/5-1(8) 9/5-1(4) 2/5-1(1) Afslåning kløver 22/5-1(4) Ukrudtsharvning 8/5-1(8) (8) 22/5-1(4) 21/5-1(1) Børstning af kløver 25/6-1(4) Ukrudtsharvning 6/6-1(4) 6/6-1(4) Radrensning 27/6-1(4) Ukrudtsharvning to gange 21/5-1(8) Såning af udlæg 22/5-1(4) 17/4-1(4) 17/5-1(4) Fjerne rodukrudt 25/7-1(8) 2/7-1(1) Høst 15/8-1(8) 21/8-1(8) 1/9-1(4) 17/8-1(1) Afpudsning af udlæg 2/11-1(4) Pløjning 11/12-1(8) 15/11-1(1) I alle parceller er halmen snittet ved høst. I Flakkebjerg er havre sået i kløver på dobbelt rækkeafstand i Sædskifte 4 med efterafgrøde. Men den kraftige konkurrence fra kløveren forhindrede en normal vækst fra havren. Forsøgsbehandlingerne i ært/byg ses i tabel 2.1. Hvad angår pløjning og afgrødeetablering blev ært/byg behandlet som byg. Udlægget (rajgræs/kløverblanding) blev sået først 22 maj efter en blindharvning og en ukrudtsharvning. Afgrøden blev høstet i august. Der blev udført stubbearbejdning i parcellerne 112 og 15 ved skrælpløjning fulgt af 7 harvninger. 9

11 Tabel 2.1. Forsøgsbehandlinger i ært/byg 21. Sædskifte 1, mark 4. Hvis en opgave er udført over 2 dage i træk, f.eks. pløjning, er kun den sidste dato angivet. Behandling Jyndevad Pløjning 3/3-1(8) Fræsning 9/4-1(8) Tromling 9/4-1(8) Såning af ært og byg 9/4-1(8) Blindharvning 2/4-1(8) Ukrudtsharvning 8/5-1(8) Ukrudtsharvning 2 gange 21/5-1(8) Såning af udlæg 22/5-1(4) Høst 18/8-1(8) Skrælpløjning 28/8-1(4) Harvning, 2 gange 31/8-1(4) 4/9-1(4) Fjernelse af rodukrudt 4/9-1(4) Harvning 17/9-1(2)* Harvning 26/9-1(2)* Harvning 1/1-1(2)* Harvning 29/1-1(2)* Harvning 13/11-1(2)* Fræsning 4/9-1(2)* I alle parceller er halmen snittet ved høst. * uden efterafgrøde. Parc. 112 og 15 Forsøgsbehandlingerne i lupin ses i tabel 2.11.Lupinerne var for konkurrence svage, og derfor meget svære at holde rene. Dette skyldes delvis det kraftige harebid, som medførte at parcellerne skulle indhegnes. I Holeby blev lupinparcel 42 grønhøstet og bortført da denne næsten kun indeholdt ukrudt. Lupinerne blev høstet sidst i august. Efterfølgende blev der udført en del rodukrudtsbekæmpelse på alle lokaliteter. 1

12 Tabel Forsøgsbehandlinger i lupin 21. Sædskifte 2 og 4, mark 4. Hvis en opgave er udført over 2 dage i træk, f.eks. pløjning, er kun den sidste dato angivet. Behandling Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Fræsning 5/4-1(16) Pløjning 3/3-1(8) 9/4-1(16) Tromling 9/4-1(8) Såbedsharvning 9/4-1(8) 12/4-1(16) 11/4-1(16) Såning af lupin 9/4-1(8) 12/4-1(16) 2/5-1(16) 21/4-1(2) Tromling 17/4-1(16) Såning af udlæg 7/5-1(8) Blindharvning 2/4-1(8) 2/5-1(16) 9/5-1(8) Ukrudtsharvning 8/5-1(8) 14/5-1(16) 22/5-1(8) 21/5-1(2) Såning af udlæg 17/5-1(8) Ukrudtsharvning 6/6-1(8) 6/6-1(8) 31/5-1(2) Fjernelse af tidsler 21/6-1(16) 26/6-1(1) 8/8-1(1) Ukrudtsharvning 21/5-1(8) 2 gange Såning af udlæg 22/5-1(4) Grønhøstning 6/8-1(1)+ Høst 24/8-1(16) 1/9-1(16) 17/8-1(1) Stubharvning 3/8-1(8) 6/9-1(12) 12/9-1(12) 26/9-1(8) Skrælpløjning 28/8/1(4)# 28/8-1(2) Fjernelse af rodukrudt 4/9-1(4)# Fræsning 4/9-1(4)# 4/9-1(8) 5/9-1(8) Harvning, to gange 4/9-1(4)# 27/9-1(2) Harvning 17/9-1(2) Harvning 26/9-1(2) 23/1-1(1) Harvning 1/1-1(2) Harvning 29/1-1(2) Harvning 13/11-1(2) Pløjning til vintersæd 7/9-1(8) 26/9-1(8) 8/1-1(1) Jordpakning 1/9-1(8) Harvning 1/9-1(8) Pløjning 11/12-1(8) 15/11-1(1) # Parcel 18, 19, 155, 16. Uden efterafgrøder; Parcel 18, 16. Også parcellerne 312, 328, 352, 363 med efterafgrøde. + Parcel 47; Afgrødeetablering slået fejl. Forsøgsbehandlingerne i sukkerroer ses i tabel Der blev pløjet, såbedstilberedt, udbragt gylle og sået nogenlunde som i vårbygparcellerne. Roerne blev taget op sidst i oktober. 11

13 Tabel Forsøgsbehandingerne i sukkerroer 21. Sædskifte 3, mark 4. Behandling Flakkebjerg Holeby Harvning 11/4-1(2) Gylleudbringning 21/4-1(2) 17/4/1(1) Gyllenedbringning 17/4/1(1) Såbedsharvning 2/5-1(2) 21/4-1(1) Såning 2/5-1(2) 23/4-1(1) blindharvning 7/5-1(2) Radrensning 31/5-1(2) 21/5-1(1) Håndhakning og udtynding 12/6-1(2) 14/6-1(1) Oprykning af stort ukrudt 8/8-1(1) Optagning 24/1-1(2) 23/1-1(1) Pløjning 11/12-1(2) 15/11-1(1) Forsøgsbehandlingerne i kløvergræs ses i tabel Kløvergræsset var sået som udlæg i vårbyg i 2. Kløvergræsset blev afslået 1-3 gange. På Jyndevad blev sædskifte 1 skrælpløjet først i juni, fræset og harvet før en dybere pløjning og såning af efterafgrøde, mens sædskifte 2 blev skrælpløjet sidst i juni og harvet før dyb pløjning fulgt af såning af vinterrug. De tre andre steder blev der pløjet dybt umiddelbart før såning af hvede. På Foulum og Holeby blev kløvergræsset opfræset før pløjning. Tabel Forsøgsbehandlingerne i kløvergræs 21. Sædskifte 1, 2 og 3 mark 2. Behandling Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Tromling 16/3-1 (8) Afslåning 3/5-1(8) 1 1/6-1 (8) 31//5-1 (1) 12/6-1 (2) Skrælpløjning 31/5-1(8) 1 Harvning 7/6-1(8) 1 Afslåning 6/7-1(8) 2 2/8-1(8) 27/7-1(1) 9/8-1(2) 25/9-1(1) 7/9-1 (8) 26/9-1 (1) 8/1-1(2) Harvning 2 gange 19/6-1(8) 1 3/7-1(8) 1 1: kun sædskifte 1 9/7-1(8) 2 2: kun sædskifte 2 27/7-1(8) 2 1/8-1(8) 2 28/8-1(8) 2 Harvning, 1 gang 18/7-1(8) 2 Opfræsning til såbed 1/7-1(8) 1 Opfræsning kløvergræs 3/8-1 (8) 27/9-1 (2) Pløjning 9/7-1(8) 1 3/9-1(8) 2 Såning af vikke, 1/7-1(8) 1 rug, raps Harvning 1/9-1 (8) 6/1-1 (1) Jordpakning/tromling 1/9-1 (8) Såning af hvede/rug 5/9-1(8) 2 1/9-1 (8) 6/1-1 (1) 8/1-1(2) 12

14 3. Klima og afgrødernes udvikling Middeltemperatur, nedbør og fordampning på forsøgsstederne i 21 ses i figur 3.1 til 3.4. I tabel 3.1 ses total nedbør og fordampning samt gennemsnitstemperatur for de fire steder i 21 og normalen for stedet (gennemsnit ). Temperaturen har ligget omkring normalen i de fleste måneder, dog noget over i juli, august og oktober. Nedbørmængden har også ligget omkring normalen på de jyske forsøgssteder, men noget over på Flakkebjerg. Der har i forhold til fordampningen været et nedbørsunderskud i sommermånederne, men et betydeligt nedbørsoverskud i efterårsmånederne. Især septembernedbøren var meget høj alle steder, hvilket havde store konsekvenser for mulighederne for etablering af vintersæd. På Jyndevad er alle afgrøder vandet fem gange med i alt 8 mm (tabel 3.2). Tabel 3.1. Årsværdier i 21 samt normalværdier (gennemsnit for ) for nedbør, fordampning og temperatur på forsøgsstederne. Sted Nedbør Fordampning [mm] Middeltemperatur [ºC] 21 Normal 21 Normal 21 Normal Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Tabel 3.2. Vanding på Jyndevad [mm]. Afgrøde 17/5 25/5 21/6 4/7 I alt Kløvergræs Lupin/hestebønne/byg Ært/byg Vårbyg Havre Vinterrug mm o C Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nedbør Fordampning Middeltemperatur Normaltemperatur Figur 3.1. Temperatur, nedbør og fordampning på Jyndevad

15 14 25 mm o C -5 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nedbør Fordampning Middeltemperatur Normaltemperatur Figur 3.2. Temperatur, nedbør og fordampning på Foulum mm o C -5 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nedbør Fordampning Middeltemperatur Normaltemperatur Figur 3.3. Temperatur, nedbør og fordampning på Flakkebjerg i

16 14 25 mm o C Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nedbør Fordampning Middeltemperatur Figur 3.4. Temperatur, nedbør og fordampning på Holeby i 21. Der er bedømt udvalgte udviklingstrin i korn- og bælgsædsafgrøderne (tabel 3.3). Det hurtigste udviklingsforløb blev opnået for afgrøderne på Jyndevad, og de langsomste på Foulum og Flakkebjerg. Tabel 3.3. Udvalgte udviklingstrin i vårbyg, havre, vårhvede, vinterhvede, ært og lupin. Frem- Første Faneblad Beg. Fuld Afsl. spiring knæ blomstr. blomstr. blomstr. (9) (31) (39) (61) (65) (69) Gulmodenhed (87) Sted Vårbyg Jyndevad 3/4 28/5 8/6 3/7 Foulum 2/5 1/6 14/6 6/8 Flakkebjerg 12/5 9/6 19/6 13/8 Havre Jyndevad 3/4 28/5 13/6 3/8 Foulum 5/5 1/6 22/6 13/8 Flakkebjerg 14/5 6/6 21/6 16/8 Vinterhvede Foulum 7/5 1/6 25/6 6/8 Flakkebjerg 1/5 29/5 25/6 31/7 Vinterrug Jyndevad 9/4 8/5 4/6 3/7 Foulum 27/4 12/5 18/6 6/8 Ært Jyndevad 3/4 19/6 27/6 3/7 Lupin Jyndevad 19/6 27/6 23/7 Foulum 2/5 29/6 8/7 2/8 Flakkebjerg 12/5 29/6 13/7 15/8 15

17 4. Udbytter og næringsstofindhold Udbytterne i kornafgrøderne på de forskellige forsøgssteder er sammenlignet i tabel 4.1. Udbyttet i vårsæd var højest ved Holeby og Foulum, hvorimod udbyttet i vintersæd var højest ved Flakkebjerg og Holeby. Udbyttet i havre på Jyndevad efter kløvergræs var noget højere end udbyttet i vinterrug efter kløvergræs. Udbyttet i havre var meget lavt ved Flakkebjerg, og i samdyrkningen af havre og kløver blev havren slet ikke høstet. Udbyttet i lupin var højest ved Foulum, men lavt ved Jyndevad på grund af gråskimmel og lavt ved Holeby på grund af ukrudt. Der var signifikant udslag for gødskning i stort set alle kornafgrøder. Der var i vårsæden i nogle tilfælde signifikante merudbytter for fangafgrøde. I vinterhvede på Foulum var der et mindre udbytte ved fangafgrøde, hvilket formentlig hænger sammen med en større mængde ukrudt i parceller med fangafgrøde som følge af mindre intensiv ukrudtsbekæmpelse. På Flakkebjerg var der derimod merudbytte for fangafgrøde i vinterhvede efter ært/byg. Tabel 4.1. Kerne- og frøudbytter på forsøgsstederne med og uden gødning og med og uden fangafgrøde [hkg/ha] (85 % tørstof). Afgrøde Sted Ugødet Gødet a fangafgrøde fangafgrøde a Uden Med Vårbyg Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Havre Vinterrug Vinterhvede efter kløvergræs Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Jyndevad Foulum Foulum Flakkebjerg Holeby Vinterhvede Flakkebjerg efter ært/byg Holeby Lupin Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Ært/byg Jyndevad a : Test af signifikans af gødningsniveau og fangafgrøde vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Der var på alle lokaliteter signifikante effekter af forfrugt på udbytte i vårbyg, således at udbyttet i vårbyg var højest efter lupin, fulgt af ært/byg og mindst efter vinterhvede (tabel 4.2). På Foulum var der også signifikant vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde, således at merudbyttet i vårbyg for fangafgrøde var højest efter vinterhvede, hvor fangafgrøde også havde været hvidkløver mod rajgræs efter ært/byg. 16

18 Tabel 4.2. Vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde for udbytte i vårbyg (hkg/ha). Ingen af effekterne var dog signifikante ved Jyndevad. Ved Foulum var vekselvirkningen signifikant på 5% niveauet. Ved Flakkebjerg var hovedeffekten af sædskifte signifikant på 5% niveauet. Fangafgrøde Sædskifte Uden Med Jyndevad 1 (forfrugt lupin) (forfrugt ært/byg) Foulum 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) Flakkebjerg 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) Der var på alle lokaliteter et større merudbytte for fangafgrøde i vårbyg uden gødning end med gødning (tabel 4.3). Vekselvirkningen var dog kun signifikant ved Flakkebjerg. Tabel 4.3. Vekselvirkning mellem fangafgrøde og gødskning for udbytte i vårbyg (hkg/ha). Vekselvirkningen var ikke signifikante ved Jyndevad og Foulum. Ved Flakkebjerg var vekselvirkningen signifikant på.1% niveauet. Fangafgrøde Gødskning Uden Med Jyndevad Uden Med 4 48 Foulum Uden 4 54 Med Flakkebjerg Uden Med I lupin var der på både Foulum og Flakkebjerg et større merudbytte for fangafgrøde i sædskifte 2 end i sædskifte 4. Tabel 4.4. Vekselvirkning mellem sædskifte og efterafgrøde for udbytte (hkg/ha) i lupin ved Foulum og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var signifikant på 1% niveauet ved Flakkebjerg, men ikke signifikant ved Foulum. Fangafgrøde Sædskifte Uden Med Foulum Flakkebjerg

19 Der var kun små effekter af forsøgsbehandlingerne på udbytte i lupin. Vekselvirkningen mellem sædskifte og gødning var dog signifikant ved Flakkebjerg, således at udbyttet var noget lavere med gødning i sædskifte 2, men uden gødning i sædskifte 4 (tabel 4.5). Ved Foulum var der derimod i begge sædskifter en tendens til lavere udbytte i gødede parceller. Tabel 4.5. Vekselvirkning mellem sædskifte og gødning for udbytte (hkg/ha) i lupin ved Foulum og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var signifikant på 1% niveauet ved Flakkebjerg, men ikke signifikant ved Foulum. Gødning Sædskifte Uden Med Foulum Flakkebjerg Andelen af ærter i byg/ært er vist i tabel 4.6. Ærterne dominerede i alle forsøgsbehandlinger. Tabel 4.6. Procent ært i ært/byg blandingen afhængig af gødningsniveau og fangafgrøde. Sted Sædskifte Ugødet Gødet a fangafgrøde fangafgrøde a Uden Med Jyndevad a : Test af signifikans af gødningsniveau og fangafgrøde vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Udbyttet i sukkerroerne er vist i tabel 4.5. Udbyttet er omtrent ens på de to forsøgssteder. Tabel 4.7. Udbytter i sukkerroer [t/ha]. Sted Tørstof Sukker Flakkebjerg Holeby Tusindkornsvægt Tusindkornsvægten i korn- og bælgsædsafgrøderne er vist i tabel 4.7. Der var store forskelle mellem forsøgsstederne. Denne forskel afhang dog af afgrøden. Således var tusindkornsvægten i vårbyg og vinterhvede højest ved Flakkebjerg, men lavest ved Flakkebjerg i havre. Gødskning gav i nogle tilfælde en signifikant lavere kornvægt (tabel 4.8 og 4.9). Effekten af fangafgrøde var mere blandet. Ved Foulum var der en højere tusindkornsvægt i vårbyg i sædskifte 2 end i sædskifte 4. 18

20 Tabel 4.7. Tusindkornsvægt på forsøgsstederne med og uden gødning og med og uden fangafgrøde (g/1 kerner). Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vårbyg * Havre 38.2 * Vinterrug Vinterhvede efter kløvergræs 52.6 * Vinterhvede efter ært/byg 5.7 * 48. Lupin * Ært i ært/byg 274 Byg i ært/byg 24.1 * : Gennemsnittet dækker over signifikante forskelle mellem behandlingerne. Tabel 4.8. Oversigt over signifikante forskelle i tusindkornsvægt mellem hovedbehandlingerne. Afgrøde Behandling Lokalitet Uden Med Havre Gødning Jyndevad P<5% Lupin Fangafgrøde Foulum P<1% Vinterhvede efter kløvergræs Fangafgrøde Foulum P<5% Gødning Foulum P<5% Vinterhvede efter ært/byg Fangafgrøde Flakkebjerg P<5% Tabel 4.9. Vekselvirkninger i tusindkornsvægt i vårbyg på Foulum. Begge hovedvirkninger er signfikante, men vekselvirkningen er ikke signifikant. Gødning Sædskifte Uden Med 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt vinterhvede) Næringsstofindhold Kvælstof Det gennemsnitlige indhold af N i frø, kerne og roe-rod er vist i tabel 4.1. Der er især på Foulum fundet signifikante effekter af behandlinger (tabel 4.11). Det højeste N-indhold blev opnået på Flakkebjerg. I vårbyg var N-indholdet betydeligt højere, hvor den dyrkes i blanding med ært i sammenligning med vårbyg i renbestand. Højest indhold af råprotein (%N 6.25) i hvede fandtes i vinterhvede efter kløvergræs på Holeby (1.%), og lavest i vinterhvede efter ært/byg på Holeby (8.8%) Brødhvede skal normalt have mindst 11.5% protein i kernen. I lupin var der signifikante virkninger på både Foulum og Flakkebjerg (tabel 4.12). På Foulum var N-indholdet højere i sædskifte 4 end i sædskifte 2. På Flakkebjerg var der en signifikant vekselvirkning mellem fangafgrøde og gødning på N-indhold i lupin. På Jyndevad og Flakkebjerg var der en signifikant vekselvirkning mellem fangafgrøde og gødning på N-indhold i vårbyg (tabel 4.13), således at N-indholdet steg mere med N-gødning i parceller med fangafgrøde end uden. Tilsvarende vekselvirkninger blev opnået mellem sædskifte og fangafgrøde (tabel 4.14). 19

21 2

22 Tabel 4.1. Indhold af N (% af tørstof) i høstet kerne, frø og rod. Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vårbyg 1.37 * 1.43 * 1.61 * 1.41 Havre * Vinterhvede efter kløvergræs 1.51 * Vinterhvede efter ært/byg Vinterrug Lupin * 5.14 * 5.2 Ært i ært/byg 4.23 Byg i ært/byg 2.29 Sukkerroer * : Gennemsnittet dækker over signifikante forskelle mellem behandlingerne. Tabel Oversigt over signifikante forskelle i N-indhold (%N af tørstof) mellem hovedbehandlingerne. Afgrøde Behandling Lokalitet Uden Med Vårbyg Fangafgrøde Jyndevad P<1% Fangafgrøde Foulum P<1% Fangafgrøde Flakkebjerg P<5% Havre Fangafgrøde Foulum P<5% Vinterhvede Fangafgrøde Foulum P<5% efter kløvergræs Lupin Sædskifte Foulum 4.7 (2) 4.81 (4) P<5% Tabel Vekselvirkning mellem fangafgrøde og gødning for N koncentration i frø (% N) i lupin ved Foulum og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var signifikant på 5% niveauet ved Flakkebjerg, men ikke signifikant ved Foulum. Gødning Fangafgrøde Uden Med Foulum Uden Med Flakkebjerg Uden Med Tabel Vekselvirkning mellem fangafgrøde og gødning for N koncentration i kerne (% N) i vårbyg ved Jyndevad og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var signifikant på 5% niveauet begge steder. Gødning Fangafgrøde Uden Med Jyndevad Uden Med Flakkebjerg Uden Med

23 Tabel Vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde for N koncentration i kerne (%N) i vårbyg ved Foulum og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var signifikant på 5% niveauet ved Foulum, men ikke signifikant ved Foulum. Fangafgrøde Sædskifte Uden Med Foulum Flakkebjerg Fosfor Det gennemsnitlige indhold af fosfor i frø, kerne og roe-rod er vist i tabel I Holeby blev der fundet et lavt P-indhold i lupin i sammenligning med de øvrige lokaliteter. Der var en højere P koncentration i byg samdyrket med ært end i ren byg. Der var kun få signifikante behandlingseffekter på P-indholdet (tabel 4.16). Tabel Indhold af P (% af tørstof) i høstet kerne, frø og rod. Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vårbyg Havre Vinterhvede efter kløvergræs.35.4 Vinterhvede efter ært/byg.4 Vinterrug Lupin Ært i ært/byg.45 Byg i ært/byg.53 Sukkerroer * : Gennemsnittet dækker over signifikante forskelle mellem behandlingerne. Tabel Oversigt over fundne signifikante forskelle i P-koncentration (% af tørstof) mellem hovedbehandlingerne. Afgrøde Behandling Lokalitet Uden Med Lupin Fangafgrøde Foulum.6.58 P<5% Havre Fangafgrøde Foulum P<5% Kalium Det gennemsnitlige indhold af kalium i frø, kerne og roerod er vist i tabel Der findes ingen klare forskelle mellem lokaliteterne. Der blev målt højere K-koncentration i byg samdyrket med ært end i ren byg. Der var kun få signifikante vekselvirkninger (tabel 4.18). 22

24 Tabel Indhold af K (% af tørstof) i høstet kerne, frø og rod. Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vårbyg Havre Vinterhvede efter kløvergræs.41.5 Vinterhvede efter ært/byg.5 Vinterrug Lupin Ært i ært/byg 1.2 Byg i ært/byg.52 Sukkerroer * : Gennemsnittet dækker over signifikante forskelle mellem behandlingerne. Tabel 4.2. Oversigt over fundne signifikante forskelle i K-indhold (% af tørstof) mellem hovedbehandlingerne. Afgrøde Behandling Lokalitet Uden Med Lupin Fangafgrøde Foulum P<1% Vinterrug Gødning Jyndevad P<5% 23

25 5. Biomasse og næringsstofoptagelse Total overjordisk tørstof blev bestemt i alle korn- og bælgsædsafgrøder én uge efter blød dejmodenhed (BBCH 85). Denne prøve inkluderede også ukrudt og fangafgrøde, og der blev bestemt indhold af kvælstof i biomassen. Tabel 5.1 viser total tørstofmængde. I ugødede parceller fandtes den største tørstofproduktion i vinterhvede, vinterrug og ært/byg. Der var i kornet i mange tilfælde signifikant større tørstofmængde i gødede parceller. I vårbyg, havre og i enkelte tilfælde i de øvrige afgrøder var der signifikant større tørstofmængde i parceller med fangafgrøde. I forbindelse med planteprøver blev der målt indhold af sand i tørstoffet. Niveauerne lå på % på Flakkebjerg og % på Holeby. Der blev ikke målt sandindhold på Jyndevad og Foulum. Der blev i enkelte tilfælde observeret signifikante virkninger af sædskifte og vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde. Dette er vist for vårbyg i tabel 5.2 og for lupin i tabel 5.3. Tabel 5.1. Total overjordisk tørstofmængde (g m -2 ) i alle korn- og bælgsædsafgrøder for de to gødningsbehandlinger samt med og uden fangafgrøde. Afgrøde Sted Ugødet Gødet a fangafgrøde fangafgrøde a Uden Med Vårbyg Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Havre Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vinterrug Jyndevad Foulum Vinterhvede efter kløvergræs Foulum Flakkebjerg Holeby Vinterhvede Flakkebjerg efter ært/byg Holeby Lupin Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby 5 5 Ært/byg Jyndevad a : Test af signifikans af gødningsniveau og fangafgrøde vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. 24

26 Tabel 5.2. Vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde for total overjordisk tørstofmængde (g m -2 ) i vårbyg ved Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg. På Jyndevad var effekten af sædskifte signifikant og på Flakkebjerg var vekselvirkningen mellem sædskifte og fangafgrøde signifikant. Lokalitet Sædskifte Fangafgrøde Uden Med Jyndevad 1 (forfrugt lupin) (forfrugt ært/byg) Foulum 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) Flakkebjerg 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) Tabel 5.3. Vekselvirkning mellem sædskifte og efterafgrøde for total overjordisk tørstofmængde (g m -2 ) i lupin ved Foulum og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var ikke signifikant nogen af stederne, men der var signifikant sædskifteeffekt ved Flakkebjerg. Fangafgrøde Sædskifte Uden Med Foulum Flakkebjerg Tabel 5.4. Indhold af N i total sandkorrigeret overjordisk tørstof. Prøve udtaget én uge efter BBCH 85. Afgrøde Sted N (%) Vårbyg Havre Vinterhvede efter kløvergræs Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Foulum Flakkebjerg Holeby Vinterhvede efter ært/byg Flakkebjerg Holeby Vinterrug Jyndevad Foulum Lupin Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Ært/byg Jyndevad

27 Indholdet af N i total overjordisk tørstof på de fire lokaliteter er sammenlignet i tabel 5.4. Kvælstofindholdet var i de fleste afgrøder lavest på Holeby, men nogenlunde ens på de øvrige lokaliteter. Tabel 5.5 viser det totale indhold af kvælstof i overjordisk biomasse i de enkelte afgrøder. Meroptagelsen af kvælstof ved gødskning lå på kg N/ha i vårbyg, 8-28 kg N/ha i havre, kg N/ha i vinterrug og kg N/ha i vinterhvede. Meroptagelsen af kvælstof for fangafgrøde lå på kg N/ha i vårbyg, kg N/ha i havre, 3-26 kg N/ha i vinterrug og kg N/ha i vinterhvede. For lupin var N-optagelsen størst på Foulum og Flakkebjerg og mindst på Holeby. Der blev i enkelte tilfælde observeret signifikante vekselvirkninger mellem sædskifte og fangafgrøde. Dette er vist for vårbyg i tabel 5.6. Tabel 5.5. Total overjordisk N (kg/ha) i alle korn- og bælgsædsafgrøder én uge efter BBCH 85 opgjort med/uden gødning samt med/uden fangafgrøde. Afgrøde Sted Ugødet Gødet a fangafgrøde fangafgrøde a Uden Med Vårbyg Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Havre Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vinterrug Jyndevad Foulum Vinterhvede Foulum efter kløvergræs Flakkebjerg Holeby Vinterhvede Flakkebjerg efter ært/byg Holeby Lupin Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Ært/byg Jyndevad a : Test af signifikans af gødningsniveau og fangafgrøde vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. 26

28 Tabel 5.6. Vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde for total overjordisk N (kg N ha 1 ) i vårbyg ved Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg. På Jyndevad var effekten af sædskifte signifikant og på Foulum og Flakkebjerg var vekselvirkningen mellem sædskifte og fangafgrøde signifikant. Lokalitet Sædskifte Fangafgrøde Uden Med Jyndevad 1 (forfrugt lupin) (forfrugt ært/byg) 7 76 Foulum 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) Flakkebjerg 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) I forbindelse med alle afhugninger af kløvergræsset blev der taget prøver af total overjordisk biomasse til bestemmelse af tørstofmængde og kvælstofindhold (tabel 5.7). Ved Jyndevad blev der i sædskifte 1 kun gennemført én afhugning, hvorefter græsmarkerne blev pløjet med henblik på kvikbekæmpelse. I sædskifte 2 blev der foretaget to afhugninger inden sommerbrakken. På Foulum og Flakkebjerg blev der taget to slæt. Den samlede kvælstofmængde i planteprøver blev 59 kg N/ha i sædskifte 1 ved Jyndevad, 171 kg N/ha i sædskifte 2 ved Jyndevad, 187 kg N/ha ved Foulum og 194 kg N/ha ved Flakkebjerg. Kløverprocenten var højest i foråret ved Jyndevad. Ved Foulum var kløverprocenten lav om foråret, især i gødede parceller, men steg senere. I Flakkebjerg lå kløverprocenten omkring 5% i hele vækstperioden (tabel 5.8). Tabel 5.9 viser biomasse og kvælstofmængde forud for pløjning til vintersæd og vårsæd. Tabel 5.7. Total overjordisk tørstof og total kvælstofmængde i tørstoffet ved afhugninger i kløvergræs. Tørstof [g m -2 ] Kvælstof [kg ha -1 ] Sted Dato Kløver Græs Total Kløver Græs Total Jyndevad 28/ (sædskifte 1) Jyndevad (sædskifte 2) 28/5 5/ Foulum 1/ / Flakkebjerg 31/ / Lige før vinteren (ca. 1 november) blev der taget prøver af total overjordisk biomasse til bestemmelse af tørstofmængde og kvælstofindhold i parceller med fangafgrøde eller ukrudt. Resultaterne er vist i tabel 5.1. Der var en stor mængde N efter kløvergræs ved Jyndevad, hvor der i sædskifte 1 var sået en efterafgrøde efter sommerbrakken, både i parceller uden og med efterafgrøde. Ved Foulum var der en stor mængde N uden fangafgrøde i ugødede parceller, hvilket skyldtes en stor mængde hvidkløver, som stammede fra frøproduktion i den forudgående kløvergræs. 27

29 Tabel 5.8. Kløverprocent ved afhugninger af kløvergræsset opgjort for niveauer af gødning og fangafgrøde. Kløverprocenten er defineret i forhold til tørstofmængden. Sted Dato Ugødet Gødet a fangafgrøde fangafgrøde a Uden Med Jyndevad (sædskifte 1) 28/ Jyndevad (sædskifte 2) 28/ / Foulum 1/ / Flakkebjerg 31/ / a : Test af signifikans af gødningsniveau og fangafgrøde vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Tabel 5.9. Total overjordisk biomasse og kvælstofmængde i biomassen ved nedpløjning forud for såning af vintersæd eller vårsæd. Sted Sædskifte Afgrøde Fangafgrøde Dato Tørstof [g/m 2 ] Kvælstof [kg/ha] Flakkebjerg 2 Kløvergræs - 24/

30 Tabel 5.1. Total overjordisk tørstof og total kvælstofmængde i tørstoffet i fangafgrøde eller ukrudt bestemt ca. 1 november med og uden gødning til den forudgående afgrøde. Tørstof [g m -2 ] Kvælstof [kg ha -1 ] Sted Dato Afgrøde Fangafgrøde Ugødet Gødet Ugødet Gødet Jyndevad 3/11 Havre Uden Med Vinterrug Uden Med Ært/byg Uden 25 6 Med Lupin Uden 29 9 Med Kløvergræs Uden Med Foulum 2/11 Vårbyg Uden Med Havre Uden Med Vinterrug Uden Med Vinterhvede efter Uden kløvergræs Med Lupin Uden Med Flakkebjerg 6/11 Vårbyg Uden Med Havre Uden Med Vinterhvede efter Uden kløvergræs Med Vinterhvede Uden efter ært/byg Med Lupin Med

31 6. Udvaskning af næringsstoffer 6.1 Kvælstof I figur 6.1 til 6.4 vises udviklingsforløbet i nitratkoncentrationerne i det opsamlede jordvand for perioderne 1. april til 31. marts i årene i sædskifte 2 uden fangafgrøde og med gødning. Hvert enkelt punkt i figurerne er et gennemsnit af de to gentagelser. Koncentrationerne lå i området fra under 1 ppm til over 1 ppm målt i enkeltparceller, med de højeste koncentrationer målt på Jyndevad. Kløvergræs reducerede nitratkoncentrationerne på alle lokaliteterne (se fig. 6.2). Fra og med 2 blev indført sommerbrak i kløvergræsset på Jyndevad, og den tidlige skrælpløjning af kløvergræsset primo juli medførte en stærk stigning i nitrat koncentrationerne. Det ses at denne behandling har fremrykket nitrat-n toppene i 2 og 21 (fig. 6.2 og 6.3) i forhold til tidligere år (fig. 6.1 og 6.4). Brug af fangafgrøder har generelt haft positiv indflydelse på nitratkoncentrationerne i jordvandet på Jyndevad. I figur 6.5 og 6.6 er sædskifte 2 og 1 sammenlignet. Det ser det ud til at fangafgrøder anvendt i årene forud i sædskifte 1 har reduceret udvaskningen fra det ompløjede kløvergræs. Denne effekt var ikke til stede i sædskifte 2 (fig. 6.5). Den beregnede nitrat-udvaskning for perioden 1/4-1 til 31/3-2 ses i tabel 6.1. Som gennemsnit af sædskifte 2, uden fangafgrøder og med gødning, var N-udvaskningen 18 kg/ha på Jyndevad, 41 kg/ha på Foulum og 3 kg/ha på Flakkebjerg (Holeby data foreligger ikke). På Jyndevad blev de største N-tab målt i kløvergræs hvori der blev etableret sortbrak sidst i maj i sædskifte 1 og først i august i sædskifte 2. Brug af fangafgrøder (og undladelse af kvikbekæmpelse) reducerede N-udvaskningen med over 8%, fra 167 til 31 kg/ha, i lupin på Jyndevad. I kløvergræsset har fangafgrøder anvendt i forfrugterne reduceret udvaskningen væsentligt i sædskifte 1 på Jyndevad. Tabel 6.1. Udvaskning af nitrat (kg/ha) i 21/2 fra de fire lokaliteter målt i parceller med og uden fangafgrøder. Jyndevad Foulum Flakkebjerg Sædskifte Afgrøde Uden Med Uden Med Uden Med 1 Kløvergræs Havre 9 65 Ært/byg Vårbyg Kløvergræs Lupin Vårbyg Rug Vinterhvede Rug 1 3 Vinterhvede Gns. afstrømning (mm)

32 Den gennemsnitlige koncentration af nitrat-n i jordvandet er vist i tabel 6.2. Grænsen for N- indhold i drikkevand som er 11.3 ppm (mg/l) nitrat-n blev overskredet på alle 3 lokaliteter. Fangafgrøder kunne i de fleste tilfælde holde N-indholdet under denne grænse, dog ikke under det skrælpløjede kløvergræs på Jyndevad. I sædskifte 4 har brugen af kløver som fangafgrøde øget N-koncentrationen i sammenligning med behandlingerne uden fangafgrøde. Tabel 6.2. Gennemsnitlig koncentration af nitrat-n (ppm NO 3 -N) i 21/2 fra de fire lokaliteter målt i parceller med og uden fangafgrøder. Jyndevad Foulum Flakkebjerg Sædskifte Afgrøde Uden Med Uden Med Uden Med 1 Kløvergræs Ært/byg 13 9 Vårbyg 6 6 Havre Kløvergræs Lupin Vårbyg Rug 4 4 Vinterhvede Rug 3 8 Vinterhvede

33 NO 3 -N concentration (ppm) Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby 1997/ / / 2/1 21/2 Figur 6.1. Forløbet af nitrat-koncentrationer i jordvand i mark 1 i sædskifte 2 ( vårbyg: udlæg, kløvergræs, vinterhvede, ært/byg, vårbyg: udlæg) uden fangafgrøde og med gødning Jyndevad Foulum Flakkebjerg NO 3 -N concentration (ppm) / / / 2/1 21/2 Figur 6.2. Forløbet af nitrat-koncentrationer i jordvand i mark 2 i sædskifte 2 (kløvergræs, vinterhvede, ært/byg, vårbyg:udlæg, kløvergræs) uden fangafgrøde og med gødning. 32

34 NO 3 -N concentration (ppm) Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby 1997/ / / 2/1 21/2 Figur 6.3. Forløbet af nitrat-koncentrationer i jordvand i mark 3 i sædskifte 2 (vinterhvede, ært/byg, vårbyg:udlæg, kløvergræs, vinterhvede) uden fangafgrøde og med gødning. 7 6 Jyndevad Foulum Flakkebjerg NO 3 -N concentration (ppm) / / / 2/1 21/2 Figur 6.4. Forløbet af nitrat-koncentrationer i jordvand i mark 4 i sædskifte 2 (ært/byg, vårbyg:udlæg, kløvergræs, vinterhvede, lupin) uden fangafgrøde og med gødning. 33

35 12 1 Uden fangafgrøde Med fangafgrøde NO 3 -N concentration (ppm) / / / 2/1 21/2 Figur 6.5 Forløbet af nitrat-koncentrationer på Jyndevad i jordvand i mark 2 i sædskifte 2 (kløvergræs, vinterhvede, ært/byg, vårbyg:udlæg, kløvergræs) med gødning og med og uden fangafgrøde Uden fangafgrøde Med fangafgrøde NO 3 -N concentration (ppm) / / / 2/1 21/2 Figur 6.6 Forløbet af nitrat-koncentrationer på Jyndevad i jordvand i mark 2 i sædskifte 1 (kløvergræs, vårhvede, lupin, vårbyg med udlæg, kløvergræs, havre) med gødning og med og uden fangafgrøde. 34

36 6.2 Kalium Generelt har K-koncentrationerne været faldende på både Jyndevad og Foulum (fig. 6.7). Det tyder på at K-koncentrationerne på Jyndevad har nået et stabilt niveau i området 2-6 ppm (mg/l), mens der stadigvæk er en faldende tendens på Foulum. Den beregnede K-udvaskning for perioden 1/4-1 til 31/3-2 ses i tabel 6.3. Som gennemsnit af sædskifte 2, uden fangafgrøder var K-udvaskning 27 kg/ha på Jyndevad og 15 kg/ha på Foulum. Som gennemsnit af sædskifterne var der ikke effekt af fangafgrøder på K- udvaskningen, men der hvor fangafgrøderne reducerede N-udvaskningen mest ses en tilsvarende god effekt på K-udvaskning (kløvergræs, sædskifte 1 og lupin sædskifte 2 på Jyndevad) Tabel 6.3. Udvaskning af K (kg/ha) i 21/2 på Jyndevad og Foulum målt i parceller med gylle og uden og med fangafgrøde. Jyndevad Foulum Sædskifte Afgrøde Uden Med Uden Med 1 Kløvergræs Ært/byg Vårbyg Havre Kløvergræs Lupin Vårbyg Rug 2 27 Vinterhvede 1 4 Rug

37 K concentration (ppm) Jyndevad Foulum 97/98 98/99 99/ /1 97/98 98/99 99/ /1 Fig 6.7 K-koncentrationer i jordvand fra Jyndevad og Foulum (gennemsnit af afgrøder, marker og behandlinger). 36

38 7. Ukrudt 7.1 Frøukrudt De ukrudtsarter, der hyppigst blev fundet på de forskellige lokaliteter, ses i tabel 7.1. Der er igen i 21 størst antal ukrudtsplanter på Jyndevad. Flakkebjerg og Holeby har under halvt så mange planter. Det er ikke muligt at udtale sig om antallet på Foulum, da der er manglende værdier (alm. fuglegræs kan være umulig at tælle). Hvad biomasse angår, ligger Holeby i 21 noget over de øvrige lokaliteter, især på grund af et voldsomt ukrudtsniveau i lupinparcellerne. Jyndevad ligger lavest. Der er noget forskel på hvilke arter, der forekommer hyppigst de forskellige steder, men der er god sammenhæng med de arter der blev talt det enkelte sted i de foregående år. Tabel 7.1. Ukrudtsarter fundet de enkelte steder 21, gennemsnitligt antal pr. m 2 (#) og biomasse, g tørstof/m 2 (g). Ukrudtsart Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby # g # g # g # g Hyrdetaske 2 1 Capsella bursa-pastoris Fuglegræs 69 1 mis Stellaria media Snerlepileurt <1 Polygonum convolvolus Hvidmelet gåsefod Chenopodium album Lugtløs kamille Tripleurospermum inodorum Agerstedmoder Viola arvensis Ærenpris, div Veronica spp. Forglemmigej 12 3 Myosotis arvensis Agersennep < Sinapis arvensis Andre arter Total - rodukrudt mis Rodukrudt mis = manglende værdi i mange eller alle tælleflader/parceller. Ukrudtet fordelte sig forskelligt i afgrøderne (tabel 9.2). På Foulum var der voldsomt meget biomasse i vinterhvede, men temmelig lidt i vårbyg og havre. I Flakkebjerg er der også mindst ukrudtsbiomsse i vårafgrøderne bortset fra lupin. I Holeby er der mindst ukrudtsbiomase i vårbyg og mest i lupin. 37

39 Tabel 7.2. Biomasse (g/m 2 ) af ukrudt i de forskellige afgrøder 21. (I parentes antal pr. m 2 ). Rodukrudt og græsukrudt ikke medtaget. Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Byg/ært 8 (31) Vårbyg 8 (46) 1 (mis) 7 (24) 6 (2) Vinterhvede 93 (mis) 31 (39) 21 (34) Havre 23 (62) 4 (mis) 3 (11) 17 (45) Lupin 17 (71) 25 (mis) 36 (4) 154 (45) Vinterrug 22 (161) 31 (mis) mis = manglende værdi i mange eller alle tælleflader/parceller. Vinterhvede På Foulum var der i vinterhvede mest ukrudt med gødning og med fangafgrøde, men ingen signifikante effekter. Tabel 7.3. Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i vinterhvede på Foulum 21. Gødning Gennemsnit Uden Med Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 48 Med gødning 138 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. På Flakkebjerg var der i vinterhvede tendens til mest ukrudt med gødning og med fangafgrøde, men ingen signifikante effekter. Der var langt mere ukrudt i sædskifte 3 (udenfor analyse) end i de andre sædskifter. Tabel 7.4. Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i vinterhvede på Flakkebjerg 21 (sædskifte 3 kun med hvor angivet). Fangafgrøde Gødning Gennemsnit Uden Med Uden Med Sædskifte Sædskifte 3 97 Sædskifte Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 19 Med gødning 27 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. 38

40 g/m2 1 Vinterhvede Foulum g/m2 25 gødning fangafgrøde plotkey TOTBIO TOTUKR TOTBIO TOTUKR RODUKR 6 45 g/m2 15 Vinterhvede Flakkebjerg 21 3 g/m gødning fangafgrøde plotkey sædskifte Figur 7.1. Total biomasse (afgrøde + udlæg + frø- og rodukrudt)(totbio) på venstre akse samt biomasse af ukrudt total inkl. rodukrudt (TOTUKR) og rodukrudt (RODUKR), begge på højre akse i vinterhvede 21. Vinterrug På Jyndevad var der tendens til mest ukrudt med fangafgrøde i vinterrug, se tabel 9.5. Tabel 7.5. Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i vinterrug på Jyndevad 21. Fangafgrøde Gødning Uden Med Uden Med Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 22 Med gødning 22 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. 39

41 1 75 Rug Jyndevad 21 TOTBIO TOTUKR RODUKR 25 2 g/m g/m2 gødning fangafgrøde plotkey Rug Foulum g/m TOTBIO TOTUKR g/m gødning fangafgrøde plotkey Figur 7.2. Total biomasse (afgrøde + udlæg + frø- og rodukrudt)(totbio) på venstre akse samt biomasse af ukrudt total inkl. rodukrudt (TOTUKR) og rodukrudt (RODUKR), begge på højre akse i vinterrug 21. I vinterrug på Foulum var der signifikant mest ukrudt med gødning (p<.5), se tabel 7.6. Tabel 7.6. Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i vinterrug på Foulum 21. Fangafgrøde Gødning Uden Med Uden Med Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 13 1 Med gødning 5 1 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Vårbyg Der var ikke signifikant forskel på behandlingerne på biomasse af ukrudt i vårbyg på Jyndevad (tabel 7.7) og Foulum (tabel 7.8). 4

42 Der er signifikant effekt af både sædskifte, fangafgrøde og gødning samt tovejsvekselvirkninger på biomasse af ukrudt i vårbyg på Flakkebjerg, se tabel 7.9, men ukrudtsniveauet er meget lavt. Tabel 7.7. Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i vårbyg med kløvergræsudlæg på Jyndevad 21. Fangafgrøde* Gødning Gennemsnit Uden Med Uden Med Sædskifte Sædskifte Uden fangafgrøde * Med fangafgrøde Uden gødning 9 Med gødning 8 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. * Der er sået kløvergræs i alle parceller, så med/uden fangafgrøde gælder systemet, ikke marken. Tabel 7.8. Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i vårbyg på Foulum 21. Fangafgrøde* Gødning Gennemsnit Uden Med Uden Med Sædskifte Sædskifte Uden fangafgrøde* Med fangafgrøde Uden gødning 8 Med gødning 13 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. * Der er sået kløvergræs i alle parceller sædskifte 2, så med/uden fangafgrøde gælder systemet, ikke marken. I sædskifte 4 er det med/uden fangafgrøde i vårbygmarken. Tabel 7.9. Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i vårbyg på Flakkebjerg 21 (sædskifte 3 ikke med i gennemsnit og analyser). Fangafgrøde* Gødning Gennemsnit Uden Med Uden Med Sædskifte Sædskifte 3 7 Sædskifte Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 6 1 Med gødning 7 1 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. * Der er sået kløvergræs i alle parceller sædskifte 2, så med/uden fangafgrøde gælder systemet, ikke marken. I sædskifte 4 er det med/uden fangafgrøde i vårbygmarken. 41

43 g/m Vårbyg Jyndevad 21 TOTBIO TOTUKR RODUKR g/m gødning fangafgrøde plotkey sædskifte Vårbyg Fouulm g/m TOTBIO TOTUKR g/m2 gødning fangafgrøde plotkey sædskifte Vårbyg Flakkebjerg g/m TOTBIO TOTUKR RODUKR 1 5 g/m2 gødning fangafgrøde plotkey sædskifte Figur 7.3. Total biomasse (afgrøde + udlæg + frø- og rodukrudt)(totbio) på venstre akse samt biomasse af ukrudt total inkl. rodukrudt (TOTUKR) og rodukrudt (RODUKR), begge på højre akse i vårbyg

44 Ært/byg Der var kun byg/ært på Jyndevad i sædskifte 1. Der var ikke signifikant forskel på ukrudtsbiomasse i behandlingerne (tabel 7.1). Tabel 7.1. Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i byg/ært på Jyndevad 21. Fangafgrøde Gødning Uden Med Uden Med Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 6 Med gødning 1 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P< Byg/ært Jyndevad 21 TOTBIO TOTUKR RODUKR g/m2 5 g/m gødning fangafgrøde plotkey Figur 7.4. Total biomasse (afgrøde + udlæg + frø- og rodukrudt)(totbio) på venstre akse samt biomasse af ukrudt total inkl. rodukrudt (TOTUKR) og rodukrudt (RODUKR), begge på højre akse i byg/ært 21. Havre Der var i havre i Jyndevad (tabel 7.11) og Foulum (tabel 7.12) i 21 ikke signifikant forskel på behandlingerne, selvom der var store udsving i Jyndevad. På Flakkebjerg i 21 var der signifikant forskel på effekten af fangafgrøde på biomasse af ukrudt i havre (tabel 7.13). Tabel Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i havre på Jyndevad 21. Fangafgrøde Gødning Uden Med Uden Med Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 16 Med gødning 3 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. 43

45 1 75 Havre Jyndevad 21 TOTBIO TOTUKR RODUKR 25 2 g/m g/m2 gødning fangafgrøde plotkey Havre Foulum 21 TOTBIO TOTUKR 25 2 g/m gødning fangafgrøde plotkey Havre Flakkebjerg TOTBIO TOTUKR RODUKR 25 2 g/m gødning fangafgrøde plotkey Figur 7.5. Total biomasse (afgrøde + udlæg + frø- og rodukrudt)(totbio) på venstre akse samt biomasse af ukrudt total inkl. rodukrudt (TOTUKR) og rodukrudt (RODUKR), begge på højre akse i havre

46 Tabel Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i havre på Foulum 21. Fangafgrøde Gødning Uden Med Uden Med Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 1 Med gødning 7 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Tabel Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i havre på Flakkebjerg 21. Fangafgrøde Gødning Uden Med Uden Med Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 3 Med gødning 3 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Lupin Der var ikke signifikant effekt af behandlinger på ukrudtets biomasse i lupin på Jyndevad (tabel 7.14). Der var signifikant mere ukrudt i sædskifte 4 end i sædskifte 2, og uden fangafgrøde end med fangafgrøde samt vekselvirkning imellem dem på biomassen af ukrudt i lupin på Foulum. Der var endvidere signifikant vekselvirkning mellem gødning og fangafgrøde, se tabel Der var mange store hvidmelet gåsefod i lupinparcellerne op til 15 planter pr. parcel. Der var signifikant mere ukrudt med fangafgrøde end uden i lupin på Flakkebjerg, tabel Det skyldtes hovedsagelig 2 enkelte parceller ud af otte, se figur 7.6. Tabel Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i lupin på Jyndevad 21. Fangafgrøde Gødning Uden Med Uden Med Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 15 Med gødning 2 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. 45

47 g/m Lupin Jyndevad 21 TOTBIO TOTUKR RODUKR g/m gødning fangafgrøde plotkey Lupin Foulum 21 TOTBIO TOTUKR 25 2 g/m g/m2 gødning fangafgrøde plotkey sædskifte g/m Lupin Flakkebjerg 21 TOTBIO TOTUKR RODUKR g/m gødning fangafgrøde plotkey sædskifte Figur 7.6. Total biomasse (afgrøde + udlæg + frø- og rodukrudt)(totbio) på venstre akse samt biomasse af ukrudt total inkl. rodukrudt (TOTUKR) og rodukrudt (RODUKR), begge på højre akse i lupin

48 Tabel Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i lupin på Foulum 21. Fangafgrøde Gødning Gennemsnit Uden Med Uden Med Sædskifte Sædskifte Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 27 Med gødning 22 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Tabel Ukrudtets biomasse (g/m 2 ) i lupin på Flakkebjerg 21. Fangafgrøde Gødning Gennemsnit Uden Med Uden Med Sædskifte Sædskifte Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Uden gødning 35 Med gødning 37 Test af signifikans vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Ukrudt i Holeby Der er ikke statistiske analyser af ukrudt i Holeby, men på figur 7.7 ses niveau af biomasse og ukrudt i de forskellige afgrøder Holeby 21 TOTBIO TOTUKR RODUKR Lupin Lupin S.barley S.barley S.barley W.wheatW.wheatW.wheat Oat Figur 7.7. Total biomasse (afgrøde + udlæg + frø- og rodukrudt)(totbio) samt biomasse af ukrudt total inkl. rodukrudt (TOTUKR) og rodukrudt (RODUKR) i Holeby Flerårigt ukrudt og kløver Hvidkløver kan forekomme indslæbt som ukrudt i parceller, hvor der ikke skal være kløver. Dette bliver registreret efter høst som procent dækning af parcellen med kløver. I 21 var der 47

49 under 1% dækning med kløver i parcellerne uden fangafgrøde i Jyndevad og Flakkebjerg. I Foulum under 2% bortset fra i vinterhvede, se tabel Tabel Procent dækning med hvidkløver efter vinterhvede i Foulum november 21. Fangafgrøde Gødning Kløverdækning, % , , , + +,1 I 21 blev der ikke fundet kvik i Foulum. På Flakkebjerg blev der fundet kvikskud i alle afgrøder, men kun i 2 ud af 18 parcller af vårbyg m. udlæg versus 13 ud af 16 parceller i lupin med i gennemsnit 39 skud pr. m 2. På Jyndevad er kvik et stort problem, især i blok 2. Der var ingen kvikskud i vinterrug og kun ganske få i havre, som begge følger efter kløvergræs med minisommerbrak. I de øvrige afgrøder var der i gennemsnit 2-35 skud pr. m 2, op til 4 skud pr. m 2 i enkelte parceller. I figur 9.8 ses udviklingen af kvik i de forskellige afgrødetyper på Jyndevad i forsøgsforløbet. Som det fremgår har stubbehandling op til 9 gange kunnet holde niveauet i skak, men med fangafgrøder uden mulighed for stubbehandling er det gået galt. Minisommerbrak efter kløvergræs har reduceret niveauet meget faktisk blev der kun fundet kvik i 2 ud af 16 parceller følgende minisommerbrak. Både i sædskifte 1 og 2 var der signifikant effekt af både afgrøde og fangafgrøde, således at der var mest kvik i vårbyg i sædskifte 1, men i sædskifte 2 var der mere kvik i lupin end i vårbyg. I begge sædskifter var der mindst kvik uden fangafgrøde. I 21 blev der fundet ager-tidsel i alle parceller i Flakkebjerg. Tidslerne blev stukket omkring knopstadiet, svarende til tidspunktet for kornets skridning, og der blev registreret antal og vægt pr. parcel. Der var flest tidsler (antal og vægt) i lupin, op til 6 tidsler, ca. 37 kg, i én parcel, se tabel Der var også mange tidsler i vårbyg, op til 38 svarende til 15 kg, og i vinterhvede, op til 15, svarende til 3,6 kg. I havre var der færrest tidsler, op til 13, og de var mindst, max. 1,9 kg. Der var flere tidsler (antal og vægt) i sædskifte 4 end sædskifte 2 (sædskifte 3 er ikke med i analysen), men der var vekselvirkning med afgrøden, så dette gjaldt ikke vinterhvede. Der var signifikant effekt af fangafgrøde på vægten, som var størst med fangafgrøde, men ikke på gødning og ikke nogen vekselvirkninger. Der blev fundet tidsler i 15 parceller i Jyndevad med op til 65 planter pr. parcel. Der var ingen i havre og kun meget få i rug. I lupin og byg fandtes de udelukkende i parceller med fangafgrøde med maximalt 13 pr. parcel. I vårbyg fandtes de lige hyppigt i sædskifte 1 og 2, i begge hyppigst med fangafgrøde, men i sædskifte 1 var der maximalt 12 tidsler pr. parcel, mens der i sædskifte to var op til 65! På Foulum blev der fundet tidsler i 15 parceller med op til 93 planter pr. parcel, flest i sædskifte 4, og svinemælk i 2 parceller, op til 1 planter pr. parcel. På Holeby blev der fundet tidsler i alle parceller, op til 975 planter pr. parcel, flest i lupin. 48

50 Couch grass in spring barley Stubble cultivations in preceding crop with without Couch grass in crop after grass clover Number of cuts in preceding grass clover Spring, without cc Winter, without cc 3 Spring, with cc Winter, with cc Summer fallow Shoots pr. m Couch grass in pulses in rotation 1 and 2 Stubble cultivations in preceding crop , with 1, without 2, with 2, without Figur 7.8. Kvikudviklingen på Jyndevad. 49

51 Tabel Antal (planter pr. parcel) og friskvægt (kg pr. parcel) af tidsler i Flakkebjerg 21. Faktor p (antal) p (vægt) Niveau Antal Vægt Sædskifte <.1 < , ,7 Afgrøde <.1 <.1 Havre 46,8 Lupin ,4 Vårbyg 17 2,8 Vinterhvede 75 1,5 Sædskifte * afgrøde <.1 <.1 2 Lupin 4 Lupin 2 Vårbyg 4 Vårbyg 2 Vinterhvede 4 Vinterhvede Fangafgrøde uden med ,7 24,1 1,2 4,6 1,8 1,3 3,8 7, Tidsler i lupin 21 Tidsler i havre Efterafgrøde Antal pr. parcel kg pr. parcel Efterafgrøde Antal pr. parcel kg pr. parcel Sædskifte Sædskifte 4 4 Antal Friskvægt Antal Friskvægt Tidsler i vårbyg 21 Tidsler i vinterhvede Antal pr. parcel kg pr. parcel Antal pr. parcel kg pr. parcel Efterafgrøde Efterafgrøde Sædskifte Sædskifte Antal Friskvægt Antal Friskvægt Figur 7.9. Tidsler på Flakkebjerg 21. 5

52 8. Sygdomme og skadedyr Bladsygdomme er bedømt på enkelte bladniveauer efter fremkomst af fanebladet i kornarterne. Bladene er nummeret startende ovenfra (faneblad har nummer ét). 8.1 Vårbyg Der var praktisk taget ikke angreb af sygdomme i vårbyg (tabel 8.1 og 8.2). Tabel 8.1. Procent angreb af bladsygdomme på øverste 3 blade i vårbyg med udlæg 21 bedømt ved skridning. Sted + blad Dato BBCH Meldug (%) Bygrust (%) Bladplet (%) Skoldplet (%) Jyndevad 4/ Blad 1 2 Blad 2 3 Foulum 9/ Blad 1 Sædskifte 1 <1 Blad /7-1 Sædskifte 4 77 Blad 1 Blad 2 <1 <1 <1 1 Flakkebjerg 19/ Blad 1 <1 <1 Blad Tabel 8.2. Procent angreb af bladsygdomme på øverste 3 blade i vårbyg i byg/ært 21 bedømt ved skridning. Sted + blad Dato BBCH Meldug (%) Bygrust (%) Bladplet (%) Skoldplet (%) Jyndevad 4/7-1 6 Blad 1 3 Blad 2 3 Der var kun svage angreb af bladlus i vårbyg (tabel 8.3 og 8.4). Tabel 8.3. Procent strå med bladlus i vårbyg med udlæg. Sted Dato BBCH Strå med bladlus Jyndevad 4/ Foulum sædsk. 2 sædsk. 4 9/ / Flakkebjerg 19/ Tabel 8.4. Procent strå med bladlus i vårbyg i byg/ært. Sted Dato BBCH Strå med bladlus Jyndevad 4/ Havre 2 <1 <1 <1 51

53 Havre blev praktisk taget ikke angrebet af meldug og bladplet (tabel 8.5). Tabel 8.5. Procent angreb af bladsygdomme på 3 øverste blade på havre i 21. Sted Dato BBCH Blad Meldug Bladplet Jyndevad 5/ Foulum 13/ <1 Flakkebjerg 19/ <1 Der var meget små angreb af bladlus i Foulum og slet ikke de andre steder. Tabel 8.6. Procent strå med bladlus i havre 21. Sted Dato BBCH Strå med bladlus [%] Jyndevad Foulum Flakkebjerg 5/7-1 13/7-1 19/ Vinterhvede Der var praktisk taget ingen angreb af meldug og gulrust på vinterhvede, og septoria udviklede sig kun til alvorlige angreb på vinterhvede midt i juli i Foulum (tabel 8.7). Tabel 8.7. Procent angreb af bladsygdomme på øverste blade på vinterhvede 21. Sted Dato BBCH Blad Meldug Gulrust Septoria Foulum 26/ <1 17/ < Flakkebjerg 28/ <1 19/ < Der var forholdsvis store angreb af bladlus i Foulum, men ikke i Flakkebjerg (tabel 8.8). Tabel 8.8. Procent strå med bladlus i vinterhvede Sted Dato BBCH Strå med bladlus [%] Foulum 26/6-1 17/ Flakkebjerg 28/6-1 19/ Ært Der var ingen angreb af bladlus i ærter på Jyndevad. 52

54 Tabel 8.9. Procent topskud med bladlus i ærter i ært:byg. Sted Dato BBCH Topskud med bladlus [%] Jyndevad 27/ Bederoer Der var ikke angreb af mange sygdomme og skadedyr i roerne, men i november var en del planter angrebet af rust og ramularia. Tabel Procent planter med angreb af sygdomme i bederoer i 21. Sted Dato Virus gulsot (%) Meldug (%) Rust (%) Ramularia (%) Flakkebjerg 1/ / Tabel Procent roer med angreb/skader af thrips og runkelroebiller. Sted Dato BBCH Thrips (%) Runkelroebiller (%) Flakkebjerg 6/6/ Lupin Der blev ikke observeret sygdomme og bladlus i lupin, se tabel Tabel Procent bladlus i lupin. Sted Dato BBCH Strå med bladlus (%) Jyndevad 27/ Foulum 13/ Flakkebjerg 8.7 Vinterrug Vinterrug blev angrebet af bladplet på Foulum forholdsvis sent, og der sås ikke andre angreb af sygdomme og kun et svagt luseangreb på Foulum, se tabel 8.14 og Tabel Procent angreb af bladsygdomme på øverste blade på vinterrug 21. Sted Dato BBCH Blad Meldug Bladplet Brunrust Jyndevad 28/ / <1 <1 Foulum 12/ <1 <1 9/

55 Tabel Procent strå med bladlus i vinterrug Sted Dato BBCH Strå med bladlus [%] Jyndevad 28/5-1 19/ Foulum 12/6-1 9/

56 9. Årsberetning fra forsøgsstederne 9.1 Jyndevad Vækstsæsonen På grund af at vinteren blev længere ved, kom vi først i gang en måned senere end vi plejede. April var forholdsvis kold, og væksten gik langsomt. Der var ingen nattefrost under fremspiringen, og derfor helle ikke nogen afgrødeskade. Maj blev forholdsvis varm, og det vi havde tabt ved det sene forår, blev næste indhentet. Juni og juli var som DK-sommer plejer at være, regn af og til men også små perioder med tørt vejr hvor vi måtte vande. Sidste halvdel af august og september blev det meget vådt, og generelt blev efteråret meget regnfuldt. Vi fik nattefrost meget sent, så fangafgrøderne og vintersæd var grønne helt hen i december. En god vækstsæson uden de helt store vejrmæssige ekstremer. Vårbyggen gav et pænt udbytte, nok lidt over hvad man kunne forvente. Ært/byg gav også et meget pænt udbytte. Havren gav mere end den så ud til og rugen skuffede en del. Lupin var en ren katastrofe. Den gav 1/3 udbytte på grund af gråskimmel. De to hovedfaktorer i forsøget, gødning og fangafgrøder, gav positiv effekt i alle kornafgrøder, men ikke i lupin og byg/ært. Jordbearbejdning Ved forårspløjning opdeles parcellerne i plus og minus fangafgrøder, da ploven ikke arbejder ligedan efter de forskellige forbehandlinger og derfor skal indstilles forskelligt. Om parceller med store mængde fangafgrøder skal fræses eller ikke, og i givet fald hvornår det skal fræses, står stadig hen i det uvisse, men havren er ikke glad ved at gro i den direkte nedpløjede fangafgrøde. Udbringning af gylle Vi havde taget en beslutning om at gylle skulle nedfældes til vårsæd, og dette blev gjort med Askov s gylle udstyr. Arbejdet gik også ganske godt, og det var en fornøjelse at gå i marken efter udbringning, fordi man næsten ikke kunne lugte gylle. Glæden blev dog kortvarig, da vi fandt ud af at der kun var nedfældet 61% af den mængde, som der skulle have være udbragt. Derfor måtte vi ud og give de resterende 39% 1 dage efter første udbringning, med slæbe slange udstyret. Udover disse problemer så det ud til at sandjorden, klarede en nedfældning godt, der blev ingen gyllestriber af nogen art. Udbringning i vintersæd blev udført med slæbeslanger, og parcellerne blev ukrudtsharvet lige efter udbringningen, med et godt resultat. Etablering og vækst af hovedafgrøder Alle vårsædsafgrøder blev sået samme dag i et pænt og tørt såbed. Når byg og ært sås i samme arbejdsgang, kan vi ikke få den helt rigtige sådybde til ærterne. Alt vårsæd bliver knasttromlet efter såning, dette give en god jordstruktur til den efterfølgende ukrudtsstrigling. Etablering og udvikling af fangafgrøder Vi praktiserede også i år en forskudt såning af fangafgrøden, som skulle etableres i vår- og vintersæd, dette gik også meget godt. Fangafgrøderne nåede lige at fremspire inden hovedafgrøden lukkede for lyset. Når hovedafgrøden bliver høstet er fangafgrøden klar til at starte væksten. Fangafgrøderne give generelt ikke problemer ved høst. Rødkløver i vårbyg med kløvergræs bliver dog for voldsom til høst, da den når over vårbyggen i de parceller hvor gødningsniveauet er lavt. Fangafgrøder som er etableret efter kvikbekæmpelse er også kommet særdeles godt i år. Der har dog været problemer med fremspiring af rug i den blanding som blev brugt i sommerbrakken. 55

57 Forekomst og bekæmpelse af ukrudt Bekæmpelse af alm. frøukrudt var intet problem, uanset afgrøde. Der er dog stadig problemer med rodukrudt, som kvik og tidsler, og enkelt parceller med følfod. Med den nye strategi med bekæmpelse af rodukrudt med sommer-sortbrak, tror jeg at problemet kan holdes på et rimelig niveau. Sygdomme/skadedyr/mangelsymptomer Der var kun ganske få skadedyr i forsøget, såsom bladrandbiller i ærter og lidt trips i vinterrugen lige før høst, men de har næppe haft nogen indflydelse på udbyttet. Udover kvælstofmangel sås kun meget svage K-mangelsymptomer i kløvergræs og ærter. I vårbyg kunne der observeres et lille angreb af bladplet, som næppe havde nogen større indflydelse på udbyttet. Derimod fik vi også i år et angreb af gråskimmel i lupin, dette blev meget voldsom og tog nok op til % af udbyttet. Høst og håndtering af halm Høsten forløb nogenlunde tilfredsstillende, men ært/byg parceller som var gået i leje, og lupin parcellerne som var gået af vækst for tidlig, kunne godt have været lidt mere tørre ved høstarbejdet. Vårbyg med kløvergræs, ved lavt gødningsniveau var også svære at få høstet, da rødkløveren var ved at vokse ovenud af vårbyggen. Halmen blev spredt pr. håndkraft, og snittet en lille uge efter høsten. Dette skulle have været lidt hurtigere, da fangafgrøden tog lidt skade inden halmstrengen blive fordelt over hele parcellen. Det kunne dog knapt nok ses en måned efter høst. Hvad skulle have været gjort anderledes i vækstsæsonen for at resultaterne var blevet bedre Lupin lykkedes helle ikke i år på grund af gråskimmel, man kunne måske stabilisere denne fikserende afgrøde ved at lave en artsblanding af lupin/hestebønne/vårbyg. Ved forårsnedpløjning af store mængder organisk plantemateriale sker det ofte at den efterfølgende afgrøde får en dårlig vækststart. Dette kan skyldes mange ting, såsom dårlig opblanding af plantematerialet, allelopatiske stoffer, men også en dårlig pakning af pløjelaget. Dette problem burde vi have fundet en løsning på. Fangafgrøderne: Vi har kun i sjældne tilfælde kunne finde de 4 kløverarter, humlesneglebælg, kællingetand, serradel og jordkløver, Disse 4 arter ønskes udskiftet med rundbælg og humlesneglebælg, da de ser ud til at klare sig godt i andre forsøg på Jyndevad. Cikorie og rajgræs ønskes bibeholdt i blandingen. MINI-sommerbrak : Det havde været ønskeligt at vejrliget havde været mere med os. Det var kun ganske få timer hvor luftfugtigheden var under 5 % i den periode hvor vi foretog bekæmpelsen. Gylleudbringningen kunne også godt have gået lidt bedre, men med det nye udstyr skulle problemerne være løst til 22. Vintersæden (rug) led givetvis af kvælstofmangel. Dette problem kunne måske løses med nogle fikserende amme afgrøder f. eks. persisk kløver og/eller hestebønner, som kunne sås samtidig med rugen. 56

58 Vårbyg med kløvergræs udlæg på lav gødningsniv: I disse parceller ønskes det ikke længere at have rødkløver med i blandingen da den var ved at gro vårbyggen over hovedet til høst. 9.2 Foulum Vækstsæsonen Den forløbne sæson kan vel betegnes som værende uden de helt store udsving. Vinteren var ikke udpræget hård ved vintersæden, og sommeren forløb uden de helt ekstremt høje temperaturer. Foråret startede sent og køligt, og først hen i maj fik vi to-cifrede middeltemperaturer. Jævnlig nedbør uden deciderede tørkeperioder afsluttet med en noget våd og besværlig høst. Angreb af sygdomme og skadedyr forblev på et lavt niveau. For de fleste af afgrøderne resulterede dette da også i god og harmonisk vækst efter en noget langsom start. Det gav sig igen udslag i pæne gennemsnitsudbytter: Vårbyg ca. 5 hkg/ha, havre ca. 6 hkg/ha, rug ca. 45 hkg/ha og lupin ca. 35 hkg/ha. Kun vinterhvede skuffede med ca. 45 hkg/ha. Jordbearbejdning Den første handling i forbindelse med vækstsæson 21 foretog vi den 31/8-2. Kløvergræsparcellerne blev fræset med en almindelig traktorfræser, og d. 4/9 fik ært/byg-stubben en let behandling med en tandfræser. Vi har erfaret, at en forudgående behandling af jorden er nødvendig af hensyn til pløjningens kvalitet. Den efterfølgende pløjning forløb da også planmæssig, hvilket igen gjorde såbedstilberedningen nemmere og bedre. Forårets jordbehandling foregik derfor også efter samme plan, idet vi d. 5/4-21 tandfræsede alle parceller til vårsæd, øverligt og ikke særlig intensivt. Ved pløjningen d. 9/4 kørte vi med integreret jordpakker på ploven. Det gav dog ikke en tilstrækkelig pakning af jorden, hvilket sandsynligvis senere var medvirkende årsag til forekomst af mangan-mangel i nogle parceller. Udbringning af gylle For første gang i forsøgets levetid skulle gyllen nedfældes til de vårsåede afgrøder, byg og havre. Foulumgård råder ikke på nuværende tidspunkt over materiel til nedfældning, så Askov Forsøgsstations selvkørende parcelgyllenedfælder blev bragt til Foulum d. 1/4. Med en arbejdsbredde på 2,64 m passer denne maskine ikke direkte til forsøget i Foulum, hvor parcelog redskabsbredden er 3, m. Det var derfor ikke muligt at gødske de enkelte underparceller, der blev kørt forskudt: 5 x 2,64 i stedet for 4 x 3, m, bruttoparcellen blev derved 13,2 m, hvilket dog ikke påvirkede nettoparcellerne. Gyllen blev nedfældet i ca. 8 cm dybde og ca 4 cm i hjulsporene, p.g.a. manglende pakning af jorden. Generelt kunne nedfælderens tandspor fastholde gyllen, så operationen virkede efter hensigten. Doseringen blev kontrolleret ved vejning på brovægt. Den 2/5 fik vintersæden tildelt gylle, som tidligere år med slangeudlægning. Alle vintersædsparceller var nu etableret på dobbelt rækkeafstand, hvor normal praksis i forsøget foreskriver at gyllestrengene lægges tæt på planterækkerne. Denne praksis er ikke fulgt i år, da kombinationen af stor mængde (55 t/ha) og tynd gylle bevirker, at hele jordoverfladen dækkes af gylle. Den tynde konsistens bevirkede en hurtig nedsivning. Etablering og vækst af hovedafgrøder En anden ændring er vintersædens såtidspunkt, der blev rykket frem fra ca. 1. okt. til første uge i september. Baggrunden for denne ændring var ønsket om en stærkere udviklet vintersæd inden starten på vinteren. Det tidligere såtidspunkt (6/9) gjorde da også pløjning og øvrig jordbehandling nemmere og lidt bedre, inklusive selve såningen. Rugen udviklede sig da også fint, men hveden spirede langsomt, og den udviklede sig ikke til en kraftig afgrøde i 57

59 løbet af efteråret. Antageligt var vitaliteten for dårlig i såsæden, spireprocenten var i orden, men kernerne var meget små. Den videre udvikling hen igennem vækstsæsonen blev da også derefter, hveden blev ikke til en kraftig afgrøde, hvorimod rugen klarede sig fint. Etableringen af de vårsåede afgrøder byg, havre og lupin forløb planmæssig. D.v.s. at vi før såning tilberedte et godt såbed med en Howard Rotalabour, tandfræser. Et godt redskab, hvor fremkørselshastighed, rotorhastighed, dybde og indstilling af jordskjold påvirker det færdige resultat. Selve såningen forløb uden problemer, og fremspiringen blev da også pæn over hele linien. Udviklingen hen over sommeren blev en blanding af nye erfaringer og genkendelige situationer. Lupin indgik for første gang i forsøget på Foulum og tilmed i begge sædskifter. Uden det sammenligningsgrundlag, som ligger i flere års forsøg på samme præmisser, må det dog kunne siges, at lupinerne udviklede sig tilfredsstillende. Der var dog tydelig visuelle forskelle mellem parcellerne hen på sommeren: Planterne var ikke lige kraftige, ukrudtstrykket og lejesæd varierede en del. Udbyttemæssigt klarede parceller med fangafgrøder i forfrugten sig generelt bedst. Ny i forsøget var også vårbyg i sædskifte 4. Afgrøden udviklede sig pænt og med tildels forventelig respons på gødning og fangafgrøde. Det var dog tydeligt, at byggen reagerede kraftigt på mængden af kløver fra de samdyrkede parceller i det gamle sædsk.4. Havren i sædsk.4 er genganger fra 1.rotation, men dens placering er ændret. I årets forsøg havde den havre som forfrugt (fremover: vintersæd), men det gav ingen synlige problemer, og den gav da også det højeste udbytte til dato. Vårbyg/udlæg i det uændrede sædskifte 2 udviklede sig ligeledes eksemplarisk. Med 51 hkg/ha nåede den næsten niveauet fra Etablering og udvikling af fangafgrøder En tredje væsentlig ændring i forhold til tidligere år finder vi i forskydningen af såtidspunktet for hoved-/fangafgrøder i vårsæd. Hvor det tidligere blev tilstræbt, at begge dele blev sået samme dag, skulle der nu være tid til en ukrudtsbekæmpelse mellem såtidspunkterne for de to afgrødedele. Hovedafgrøderne blev sået d /4 og fangafgrøderne d. 17/5. For vårbyg/udlæg og havre/kløver blev såningen af udlæg/fangafgrøde ydermere to-delt, idet der ved såning af hovedafgrøden var iblandet 2/3 af udlæg/fangafgrøde. Efter endt ukrudtsbekæmpelse blev der så yderligere sået 2/3 af den normale frømængde. Metoden var valgt for at sikre både ukrudtsbekæmpelse og fremspiring af udlæg. Det blev hovedsagelig den sidstsåede del af frøet der medvirkede til et godt udlæg, to gange strigling gik hårdt ud over den del der var placeret i kornrækkerne. I lupin og vårbyg foregik såningen af fangafgrøderne udelukkende efter endt ukrudtsbekæmpelse, og også her hjalp regnen til at frøet spirede forholdvis hurtigt. Fangafgrøderne i vintersæd blev sået tidligt, d. 2/4, efter en behandling med striglen. Tidspunktet var valgt for sikre udlægget en bedre konkurrenceevne, og for hvidkløveren i rug var det da sikkert også det rigtige valg. I hveden kunne der nok med fordel have været foretaget endnu en strigling inden såning af rajgræs/cikorie. Sammenfattende så det ud på følgende måde: I vårbyg/udlæg trykkes udlægget stadig ved højt gødningsniveau, rødkløveren kan dog vise sig at være en gevinst for kløverandelen. I havre/kløver var billedet ligeså tydeligt, gødsket havre er en meget hård konkurrent. I vårbyg havde rajgræs/cikorie det ligeledes meget svært i de gødskede parceller, kvælstofpuljen fra forfrugten var medvirkende til høje udbytter, og det levnede ikke meget plads til andet. I lupin var billedet nok lidt broget, variation i ukrudtsmængde m.m. havde indflydelse, men generelt klarede fangafgrøderne sig godt i lupin, inklusive de 4 kløverarter. I vinterhvede var der 58

60 naturligvis også udslag for gødning. På det høje gødningsniveau blev ikke kun hveden men også ukrudtet en hård konkurrent til rajgræs/cikorie, og på det lave niveau blev den såede fangafgrøde suppleret af en meget kraftig selvsået bestand af hvidkløver. I rug klarede hvidkløveren sig nogenlunde på lavt gødningsniveau men meget dårligt på det høje. Forekomst og bekæmpelse af ukrudt Som nævnt tidligere er der indført væsentlige ændringer i forsøget, og de fik stor indflydelse på ukrudtet. For vintersædens vedkommende betød det tidligere såtidspunkt og konsekvent brug af dobbelt rækkeafstand, at der kunne gennemføres en intensiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret. Det lykkedes at gennemføre følgende: Den 6/1 radrenset rug og hvede, d. 12/1 striglet rug og 23/1 radrenset rug og hvede. Efter sidste behandling så resultatet meget pænt og lovende ud, men det tidlige såtidspunkt havde samtidig den ulempe, at ukrudtet startede væksten tidligere og blev stærkere, så den del der stod i kornrækkerne var stort set umuligt at bekæmpe. Forårsbekæmpelsen: den 2/4 striglet alle, d. 2/5 radrenset alle uden fangafgrøde og 14/5 striglet hvede uden fangafgrøde, var god til bekæmpelse af nyfremspiret ukrudt, men ikke den overvintrende. Hveden var samtidig for tynd og åben i konkurrencen med ukrudtet. Resultatet blev, at ukrudtsmængden i vinterhvede godt og vel fordobledes i forhold til året før, og rugen havnede ligeledes på et rigeligt højt niveau. For vårsædens vedkommende blev resultatet det stik modsatte: I byg og havre blev ukrudtsmængden reduceret til 15-2% af mængden året før. Hovedårsagen til dette var helt klart indskydelsen af en ukrudtsbekæmpelse før såning af diverse udlæg. Behandlingen blev følgende: Den 2/5 blindstriglet alle, d. 14/5 striglet alle og d. 6/6 striglet alle uden fangafgrøde. Det var en effektiv kur mod ukrudtet, og når der samtidig efterfølgende blev opnået et acceptabelt dække af fangafgrøder, må metoden betegnes som en succes. Lupin fik med ovennævnte behandling nøjagtig samme gennemsnitlige ukrudtsmængde som ært/byg i de to foregående år. Da lupin ikke kan vurderes til at være ligeså konkurrencestærk overfor ukrudt som ært/byg, må metoden ligeledes have haft en positiv effekt her. Endelig skal det ikke afvises, at nedfældning af gyllen har haft en reducerende effekt på ukrudtet samlet set. For første gang foretog vi en egentlig kvikbekæmpelse, problemet er overskueligt, da vi stadigvæk kun har få parceller med spredte kvikpletter. I en enkelt parcel har svinemælk udviklet sig så voldsomt, at den presser afgrøden. Overfor begge problemer har behandlingen været: Harvning med vingeskær med fuld gennemskæring efterfulgt af to tandfræsninger. Sygdomme, skadedyr og mangelsygdomme Midt i juli var der betydende angreb af Septoria i vinterhveden, men øvrige sygdomme forblev på et lavt niveau. Ingen meldug overhovedet, meget lidt rust og skoldplet og kun svage angreb af bladplet. I hveden var der midt i juli en del lus. For lupinens vedkommende frygtede vi en del for gråskimmelens angreb, de kom da også, men fik ikke afgørende betydning. I en del af parcellerne forekom der tydelige tegn på mangan-mangel, især vårbyggen var mærket, men også i havren kunne symptomerne ses. En vurdering af mangeltilstandens styrke d. 11/6 sammenholdt med de senere målte udbytter i parcellerne indikerer, at denne mangelsygdom har haft en udbyttebegrænsende effekt. Høst og håndtering af halm Høsten voldte ikke de helt store problemer, arbejdet blev dog afbrudt af regn et par gange, men med start d. 15/8 og afslutning d. 24/8 var det overskueligt. Lupinen var den sidste af- 59

61 grøde, der blev høstet, og den var nok ikke helt moden, men det gav ingen problemer med tørringen. Al mejetærskning foregik med en Haldrup monteret med halmsnitter, den klarede opgaven med halmen på en acceptabel måde, kun i enkelte tilfælde var det nødvendigt med manuel spredning af halmen. Ulempen ved at anvende denne maskine til hele høsten er, at den giver mange og dybe spor i parcellerne, fordelen ligger i at halmspredningen bliver meget lidt vindfølsom. Hvad skulle have være gjort anderledes? Bedre pakning af jorden efter pløjning ville sikkert reducere mangan-mangelen. Afvigende parceller: Plot Sædskifte Fangafgrøde Gylle Afgrøde Beskrivelse af afvigelse U U LU Meget stor bestand af svinemælk. 9.3 Flakkebjerg Vækstsæson og jordbearbejdning I flere hensigter var 21 ikke en typisk vækstsæson. Det startede ellers fint med tørvejr og solskin i begyndelse af april. Men efter opharvning og gødskning af parcellerne kom der så meget regn, at såning måtte vente i 9 dage. Desuden var temperaturen lav, så generelt kan vi kalde dette forår for koldt og klamt. Juni og specielt juli var nogle dejlige sommermåneder med fin temperatur. Men udtørring af overfladejorden (sammen med et lidt knoldet såbed) gjorde at udlægget ikke spirede overbevisende. August og september måned gav også nogle overraskelser. Høsten blev besværliggjort på grund af meget regn. Også stubbearbejdning og dermed kvikbekæmpelse var næsten ikke til at gennemføre. Pløjning med on land plov gik generelt godt, men få steder blev grønsværen ikke vendt tilfredsstillende. Såning af vinterhvede blev forsinket af regnen, og hveden blev først sået den 6. oktober i et for vådt såbed. Vinterpløjningen blev udført i uge 49 og 5. Udbringning af gylle Gyllen blev nedfældet i alle vårsædparceller incl. roer og dette arbejde forløb fint. Næsten alle gødningsstrenge blev tildækket, så fordampning kunne undgås. I vinterhveden blev gylle udlagt 1-15 cm over jordoverfladen, men i parceller med 24 cm rækkeafstand, var det ikke muligt, at placere gødningen konsekvent ved en hvede række. Etablering og vækst af hovedafgrøder/fangafgrøder Fremspiring var fin men blindharvningen og ukrudtsharvning var lidt hård ved lupinerne. Også harerne satte lupinerne tilbage i vækst, men efter indhegning af parcellerne, kom der hurtig gang i væksten igen. I hveden i parcel 19 var der lidt køreskader efter radrensning. Havre/kløver parcellerne var ikke den store succes. På grund af den sene forårssåning var kløvervæksten så kraftig at havren ikke kunne konkurrere. Og kløveren kunne ikke effektivt holdes nede, specielt tæt ved rækken. Kløveren skulle have været meget mere svækket inden 6

62 såning af havren. Udlæg var svært at få øje på, specielt i hveden og byg parceller på højt gødningsniveau. Først et godt stykke tid efter høsten kom der mere gang i væksten. Kun i Lupiner blev udlægget allerede tidligt god etableret og cikorie blev så høj, at den generede lidt ved høsten. Såningen af vinterhveden i efteråret 21 blev forsinket og først udført den 6. oktober i et for vådt såbed. Dette har medført et for lavt plantetal i de parceller med lidt højere lerindhold. Forekomst og bekæmpelse af ukrudt Ukrudtsbekæmpelsen i vinterhveden har været særdeles vellykket. Både det etårige ukrudt og tidslerne var på et meget lavt niveau. Dyrkning på dobbelt rækkeafstand og dermed mulighed for radrensning har bidraget til dette resultat. Men også byg parcellerne, specielt dem på højt gødningsniveau og havre parcellerne var forholdsvis rene. Lupin parcellerne var svære at holde rene. Både etårigt ukrudt, kvik og tidsler fik i løbet af vækst sæsonen mulighed for at vokse alt for uhæmmet. Harebid og for lavt plantetal har været grunde til en for åben afgrøde. Roerne var i år særdeles nemme at holde rene uden den helt store arbejdsindsats. Dels voksede rækkerne hurtigere sammen og dels var der mindre nyfremspiret ukrudt. Stubbehandelinger til bekæmpelse af kvik og tidsler, kunne på grund af det våde vejr, ikke udføres tilfredsstillende. Sygdomme/skadedyr/mangelsymptomer Sygdomme og skadedyrsangreb har været på et meget lavt niveau i år, og ligesom de foregående år, er der heller ikke i år registreret nogle mangelsymptomer, bortset fra N mangel i de ugødede parceller. Høst og håndtering af halm Høsten tegnede godt og hveden blev høstet den 23. august uden nævneværdige problemer. Byggen blev høstet 5 dage senere, og der opstod lidt spordannelse eftersom der var faldet en del regn i de forudgående dage. Lupiner og havre blev høstet den 1. september. På dette tidspunkt havde der efterhånden været en del kraftige byger. Afgrøden var overmoden og der var opstået en del kernespild, specielt havre havde drysset lidt rigeligt. Havre/kløver parcellerne blev ikke høstet da udbyttet for en høstparcel, var langt under et kilo ved prøvehøstning. De vanskelige høstbetingelser havde desuden medført at ikke alt halm kunne tilbageføres indenfor parcelgrænserne. Hvad kunne have været gjort anderledes? Ukrudtsharvning i lupinerne skulle have været udført mere skånsomt og måske på andre tidspunkter. Dobbelt rækkeafstand og radrensning kunne formentlig have hjulpet en del på ukrudts og kvikbestanden. Lupiner og havre skulle have været høstet tidligere. Vinterhveden efterår 21 skulle været sået en uge senere. Nedbøren skulle været kommet på nogle andre tidspunkter!!!!!!!! 61

63 Afvigende parceller Plot Sædskifte Fangafgrøde Gylle Afgrøde Beskrivelse af afvigelse Konkurrencen fra kløver for stor. Havre ikke meget højere end kløveren 31 4 M U Havre:kløver 32 4 U M Lupin For meget kvik og tidsler. Konkurrencen fra kløver for stor. Havre ikke meget højere 34 4 M M Havre:kløver end kløveren 35 2 U M Lupin Meget kvik i up 1 og mindre opad 2, for lav plantebestand. Vinterhvede:udlæg 37 4 M M Udlæg ikke overbevisende ingen ukrudt af betydning For meget ukrudt, både kvik, tidsler og enårig M U Lupin/Rajgræs (hvidmelet gåsefod) M M Lupin/Rajgræs For meget kvik og enårig (hvidmelet gåsefod). Li dt køreskader ved radrensning i under parcel 2 og U U Vinterhvede U U Havre Ringere end sidste år en del grønskud. Vinterhvede/ M M Rajgræs Udlæg ikke overbevisende U M Vinterhvede Gødningseffekt lille, for få aks M U Lupin/Rajgræs Tæt plante bestand, lidt ukrudt, kvik i kant mod øst i under parcel M U Vinterhvede/ Rajgræs Meget høj og tæt, udlæg ikke overbevisende M U Vinterhvede/ Rajgræs Meget høj og tæt, udlæg ikke overbevisende U U Havre Ringere end sidste år, en del grønskud. Konkurrencen fra kløver for stor. Havre ikke meget højere end kløveren. Børsteskader i under parcel 1 syd M U Havre:kløver U M Vinterhvede Meget tæt tæppe af ager padderok M U Lupin/Rajgræs For lav plantebestand, for meget ukrudt, kvik pletter, hvidmelet og byg/havre som ukrudt U U Vinterhvede Ujævn og for få aks meget ringe i syd i under parcel 4 og U M Lupin For lav plantebestand, kvik mest i under parcel M M Havre:kløver Konkurrencen fra kløver for stor. Havre ikke meget højere end kløveren, bynke i under parcel 3,4, og Holeby Vækstsæsonen Efter en mild vinter blev forårsarbejdet forsinket af regnbyger samtidig med at temperaturen kun meget langsomt steg, herefter fulgte en tør periode. Kornhøsten blev dog god, hvorimod lupin i ren bestand blev en katastrofe. Høsten komme i hus inden himlen atter åbnede sig, mens roerne blev taget op imellem de mange regnbyger i efteråret. En planlagt kvikbekæm- 62

64 pelse blev ligeledes langtfra udført optimalt pga. den megen regn. Efterhånden er sædskifteeffekten meget tydelig især i vinterhvede efter kløvergræs sammenlignet med vinterhveden i sædskifte 4 efter blandsæd af vårbyg og ært. Hvilket især gav sig udslag i en højere og tættere hvede, hvor forfrugten var kløvergræs, samt en udbytte forskel på over 2 hkg. Jordbearbejdning Efterårsarbejdet i 2 forløb som planlagt. Kløvergræsparcellerne blev for første gang kørt over med en fræser en 1 dage før pløjning, da man året inden havde meget svært ved at få vendt græsmåtten ordentligt rundt. Pløjningen før vintersæden blev fortaget den 25 september efterfulgt af såning samme dag. De resterne parceller blev efterårspløjet en måned senere. Efter høsten blev lupin parcellerne skrælpløjet i ca. 12 cm s dybde den 28 august 21 for både at begrænse tidslers vækst i efteråret samt at foretage en kvikbekæmpelse. Der blev harvet mod kvik ca. 1 måned senere. I den parcel, hvor de ikke blev sået vintersæd, blev harvet endnu en gange i efteråret. Udbringning af gylle Regnbyger drillede som nævnt forårsarbejdet, og forsinkede indtil flere gange såning af forsøget. Hvedeparceller blev striglet før udbringning den 14 april, men på grund af regnvejr blev gyllen først udbragt i grå vejr et par dage sener, nemlig den 17. april, og nedharvet umiddelbart efter. Så fulgte et par dages regnvejr og det blev atter opholdvejr omkring den 2 april, hvorefter såning af vårsæd og roer blev fortaget henholdsvis den 21 og 23 april. Kløvergræsudlægget blev sået den 25 april. Etablering og vækst af hovedafgrøder Efter den sene såning blev det atter regnevejr med en efterfølgende kold periode. Alt i alt betød det en langsom start for kornafgrøderne, men samtidig betød det også at fremspiringen af ukrudt i den periode var minimal. Fremspiringen af havre var dårlig og uens, men ellers udviklede kornafgrøderne sig normalt og var således høstmoden til normal tid. Regnbygerne umiddelbart efter såningen af roerne gav skorpedannelse, hvor ved roerne fik svært ved at spire frem, hvilket overflødiggjorde udtyndingen. Den lave temperatur bevirkede ligeledes at roerne var meget lang tid om at komme i gang. Først hen midt i juli begyndte roerne af se nogenlunde ud i størrelse efter en perioden med lidt nedbør. Fremspiringen af lupin var dårlig og væksten minimal både hvad top og rod angik. Desuden blev de efter fremspiring hårdt medtaget af hare bid. Alt i alt bevirkede det at lupinerne var meget åbne, hvorfor ukrudtet i begge parceller ikke fik megen konkurrence. Den ene parcel blev fjernet med grønthøster, da agersennepen fuldstændig fik overtaget. Kløvergræsparcellerne havde ved vækststart om foråret en meget begrænset andel af kløverplanter og væksten var meget begrænset og synede som rene græsparceller. Efter den første slåning og lidt regne kom kløverplanterne godt igang, hvorved parcellerne nu kunne kaldes for kløvergræs. Det nye udlæg spirede flot, både græs og kløver. Efter høst var kløveranden stadig god, dog med mange mærker efter bladrandbillerne. Forekomst og bekæmpelse af ukrudt Vintersæden blev ikke blindstriglet, da kornet spirede meget hurtigt frem pga. det lune efterår i 2. Den tidlige harvning om foråret inden gylleudbringning havde ikke fuldstændig fået bugt med fuglegræsset, hvorfor der blev fortaget endnu en strigling i den tynde hvedeafgrøde. De to andre hvedeparceller efter kløvergræs, som var tætte og kraftige, ikke blev striglet i 63

65 forventningen om at afgrøden ville udkonkurrere fuglegræsset. Virkeligheden blev dog en anden. Fuglegræsset voksede op i hvedeafgrøden og der blev sat ind med en strigling lige før skridning. Lupinparcellerne blev ved en fejltagelse ikke blindstriglet, som havre og vårbyg uden udlæg. Men lupin parcellerne blev striglet efter fremspiring to gange, men som nævnt var lupinen ikke i stand til at yde nogen form for konkurrence over for de tilbageblevne ukrudtsplanter. Samtidig skød tidslerne meget flittigt frem imellem de små lupinplanter. Vårbyg uden udlæg og havre fik yderligere en almindelig ukrudtsharvning efter fremspiring. Roeparcellen blev ikke blindstriglet, men skorpedannelse havde åbenbart også forhindret ukrudtet i at spire frem. Derfor var der ikke behov for en radrensning før sidst i maj, som blev fuldt op af en håndhakning, begrænset til pletter med nye agersvinemælk-planter, da rækkerne ellers var rene. I de nye udlægsparceller, hvor der ikke var fortaget nogen form for ukrudtsbekæmpelse, havde fremspiringen af ukrudtsplanter været minimal. Alt i alt må det siges, at ukrudtsbekæmpelsen lykkes i alle andre afgrøder end lupinerne. Sygdomme/skadedyr/mangelsymptomer Hare kan meget godt lide lupiner, så dette års erfaring har lært, at parceller med lupiner skal indhegnes efter blindstriglingen og før fremspiring. De fleste hjerteskud blev kappet af hare, hvor efter der blev sat ind med en hegning, men lupinerne fik aldrig nogen videre vækst. Høst og håndtering af halm Høsten forløb planmæssigt og kom i hus den 17. august. Dog var udbyttet i den tilbageblevne lupinparcel meget begrænset og med meget spild. Roerne blev taget op den 23 oktober og gav et meget pænt sukkerudbytte. Hvad skulle have været gjort anderledes i vækstsæsonen En blindstrigling af vintersædsparceller ville formodentlig kunne begrænse problemet med fuglegræs, da den første strigling om foråret ikke har megen effekt på fuglegræsset. Ligeledes må det formodes, at en blindstrigling af roeparcellen, måske kunne have bevirket en bedre fremspiring ved at bryde den dannede jordskorpe. Såning af lupiner på rækker ville måske kunne begrænse ukrudtsproblemerne, således at der kan radrenses med påmonteret rensepinde. En senere såning (varmer jordtemperatur) af lupin var måske løsningen på en bedre fremspiring. Afvigende parceller Afvigelse Plot Sædskifte Fangafgrøde Gylle Afgrøde U M Lupin Afgrøde fjernet med grønthøster. Ukrudt især agersennep tog over 64

66 Andet Bekæmpelse af tidsler, kan måske foretages med radrenser i korn ved at så på dobbelt rækkeafstand. Sidste 1/3 del af parcellerne har fået tildelt råfosfat, således hele parcellen nu har fået råfosfat svarende til 1 kg P pr. ha. Desuden valgte vi i efteråret 21 at fræse kløvergræsset mellem parcellerne op, således at jorden holdes bar for eftertiden imellem parcellerne. 65