Den økonomisk bedste slætstrategi
|
|
|
- Andrea Bendtsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet AAR H U S U N I V E R S I T E T Kvægkongres 2011, 28. februar 1. marts Faculty of Agricultural Sciences
2 Indhold: Slætstrategi og grovfoderkvalitet Forventet mælkeydelse Betydning af grovfoderets fordøjelighed Majsensilage Kløvergræsensilage På tværs af forsøg (majs, kløvergræs, rajgræs) Konklusion
3 Slætstrategi og grovfoderkvalitet - kløvergræs
4 Slætstrategi og grovfoderkvalitet - kløvergræs Flere slæt Kortere vækstperiode - mindre afgrødemængde/slæt Højere foderkvalitet (især i sommerslæt) Højere fordøjelighed Højere proteinindhold Lavere NDF indhold og lignificering Men flere slæt koster Større omkostninger til høst og konservering Så hvad kan vi vinde i stalden?
5 Forventet mælkeydelse
6 Forventet mælkeydelse Betydning af grovfoderets fordøjelighed 39 Mælkeydelse (kg EKM/dag) FK=60 FK=70 FK= Foderoptagelse (FE/dag) Kristensen et al. 2003
7 Forventet mælkeydelse Hvorfor giver bedre grovfoder mere mælk? Samme energioptagelse med mindre kraftfoder Bedre vommiljø Højere fodereffektivitet Mindre tilvækst mere mælk
8 Betydning af grovfoderets fordøjelighed Majsensilage
9 Betydning af grovfoderets fordøjelighed 58 % grovfoder i rationen 100% majsensilage 33% kl.græsensilage, 66% majsens. Kg tørstof/dag Grovfoderets fordøjelighed, organisk stof (%) Data fra Hymøller et al., 2005
10 Betydning af grovfoderets fordøjelighed 58 % grovfoder i rationen 100% majsensilage 33% kl.græsensilage, 66% majsens. Kg EKM/dag Grovfoderets fordøjelighed, organisk stof (%) Data fra Hymøller et al., 2005
11 Betydning af grovfoderets NDF fordøjelighed Forskel i kg EKM Observeret forventet mælkeydelse Grovfoder NDF fordøjelighed y = 0.25x R² = 0.72 Lehmann, Thøgersen, & Weisbjerg Øget NDF fordøjelighed i grovfoderet øger mælkeproduktionen. KvægInfo 2073, 4 pp.
12 Betydning af grovfoderets fordøjelighed Kløvergræsensilage
13 Kløvergræsensilage Forsøgsspørgsmål Har sommerslæt samme værdi som forårsslæt ved samme fordøjelighed? Meget tidligt høstet græs Har det den forventede værdi til mælkeproduktion? Kan kraftfoder undværes? Har det strukturværdi?
14 Rødkløver stængler 2% Forår 1. slæt tidlig 9. maj Sommer Rødkløver stængler 3% 4. slæt tidlig 7. august Hvidkløver stængler 0% Hvidkløver blade 2% Rødkløver blade 25% Græs stængler 17% Græs blade 54% Hvidkløver stængler 0% Hvidkløver blade 4% Græs stængler 2% Rødkløver blade 25% Græs blade 66% 2. slæt sen 22. juni Rødkløver stængler 3% 4. slæt sen 23. august Rødkløver stængler 13% Græs blade 21% Hvidkløver stængler 1% Hvidkløver blade 4% Rødkløver blade 19% Græs stængler 42% Hvidkløver stængler 1% Rødkløver blade 33% Hvidkløver blade 2% Græs stængler 4% Græs blade 57% Kløvergræsensilage - Botanisk sammensætning
15 Kløvergræsensilage Tidlig 1. slæt Sen 2. slæt Tidlig 4. slæt Sen 4. slæt Majs ensil. Tørstof, % Aske, % ts Råprotein, % ts NDF, % ts Sukker, % ts In vitro ford. organisk stof Kg ts/fe
16 Kløvergræsensilage Slæt Tidligt 1. Sent 2. Tidligt 4. Sent 4. FK ensilage 81,3 73,5 77,0 73,9 80 % grovfoder Foderoptagelse kg TS/dag 21,5 19,0 21,2 21,0 FE/dag 21,7 17,3 21,2 20,0 Mælkeydelse kg EKM 32,4 28,3 33,8 33,4 Total tyggetid Min./kg TS 40,5 50,1 40,5 44,7
17 Kløvergræsensilage Slæt Tidligt 1. Sent 2. Tidligt 4. Sent 4. FK ensilage 81,3 73,5 77,0 73,9 80 %grovfoder Foderoptagelse kg TS/dag 21,5 19,0 21,2 21,0 FE/dag 21,7 17,3 21,2 20,0 Mælkeydelse kg EKM 32,4 28,3 33,8 33,4 Total tyggetid Min./kg TS 40,5 50,1 40,5 44,7 50 % grovfoder Foderoptagelse kg TS/dag 22,2 21,6 22,2 21,2 FE/dag 24,2 22,1 24,0 22,3 Mælkeydelse kg EKM 33,1 31,6 33,5 32,7 Total tyggetid Min./kg TS 33,6 36,2 34,5 35,5
18 Kløvergræsensilage Slæt Tidligt 1. Sent 2. Tidligt 4. Sent 4. FK ensilage 81,3 73,5 77,0 73,9 80 % grovfoder Foderoptagelse kg TS/dag 21,5 19,0 21,2 21,0 FE/dag 21,7 17,3 21,2 20,0 Mælkeydelse kg EKM 32,4 28,3 33,8 33,4 Total tyggetid min/kg TS 40,5 50,1 40,5 44,7 50 % grovfoder Foderoptagelse kg TS/dag 22,2 21,6 22,2 21,2 FE/dag 24,2 22,1 24,0 22,3 Mælkeydelse kg EKM 33,1 31,6 33,5 32,7 Total tyggetid min/kg TS 33,6 36,2 34,5 35,5
19 Konklusion kløvergræsensilage forsøg Sommerslæt har en mælkeproduktionsværdi på højde med forårsslæt, når der tages højde for fordøjelighed Ingen effekt af øget kraftfodertildeling ved meget letfordøjeligt grovfoder Selv meget letfordøjeligt kløvergræsensilage har en fornuftig strukturværdi målt som tyggetid
20 Men har meget tidlig høstet græs den forventede værdi til mælkeproduktion?
21 Kg/dag EKM Fodertørstof Toppunkt ved fordøjelighed 77 % Fordøjelighed organisk stof (%) grovfoderdelen Baseret på 3 forsøg med ialt 20 forsøgsbehandlinger (kløvergræs, rajgræs og majs, min. 58% grovfoder)
22 Konklusion grovfoderets fordøjelighed Højere fordøjelighed giver højere mælkeydelse, men der synes at være en øvre grænse Med dansk grovfoder (majs- og kløvergræsensilage) opnås maksimal ydelse ved fordøjeligheder ~77 %, selv om foderoptagelsen fortsat øges ved højere fordøjeligheder Ønskes maksimal mælkeydelse, så vælg slætstrategier, der giver fordøjeligheder omkring % for det samlede grovfoder Men kan det betale sig?
23 Tak for opmærksomheden
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse
AARHUS UNIVERSITET FODRINGSDAG 2012 Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Martin Weisbjerg, Mette Krogh Larsen & Maike Brask Institut for Husdyrbrug
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, [email protected] Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
Protein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016
Majs på godt og ondt Årsmøde 2016 2 Majs på godt og ondt Resultater af majs 2015 (fodring og fedtprocent) Shredlage majs fup og fakta Kolbemajs og alternative stivelseskilder 3 Resultater fra Sønderjylland
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
På vej mod en lavere fremstillingspris Eksempler fra midtjyske landmænd
På vej mod en lavere fremstillingspris Eksempler fra midtjyske landmænd Rådgivereksempler Af Katrine Siersted, Ida S. Nikolajsen og Vibeke Duchwaider Agenda! Det store overblik blandt de udvalgte landmænd!
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Optimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Producer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder
7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Udvikling af Økologisk Jordbrug -med-malkegeder: L**z.-.= I*
Marsvej 1 Paderup. 8900 Randers. Telefon 86 44 72 00 Telefax 86 44 74 09 Udvikling af Økologisk Jordbrug -med-malkegeder: L**z.-.= I*.-.^ ^j.. yr Gennem produktionsåret 2000 er der lavet en række observationer
Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?
Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU
Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet
Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: [email protected] Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...
Studie landbrug Nr. 26 November 2007 Læs mere på: www.studielandbrug.dk Læs i dette nummer... NorFor rammer plet næsten Nicolaj Ingemann Nielsen læs side 4 Drop de dyre mineralblandinger Kirsten Foss Marstal
STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION
Dine data omsættes til overblik og værdi STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Foto: Camilla Kramer PRODUKTIONSØKONOMI ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION William Schaar
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1 Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2010/2011)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2010/2011) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. 2 Videncentret
Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger
Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger v/kirstine Jensen Veterinær specialestuderende Betina Amdisen Røjen og Niels Bastian Kristensen Team Foderkæden, VFL Formålet med projektet Overvågning
Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold
Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger
ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger Torben Werner Bennedsgaard, Søren Krogh Jensen, Jakob Sehested, Torben Larsen, Mette Vaarst, Lindsay Kay Whistance Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen,
Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?
Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen? Niels B. Kristensen & Birgitte M.L. Raun A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ensilage er ikke bare ensilage! Forskellige
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts
Fodring af polten Hvad ved vi i dag. Svinerådgiver Henning Bang
Fodring af polten Hvad ved vi i dag Svinerådgiver Henning Bang Poltefodring Fodringen i opvækstperioden er ikke uden betydning for de senere reproduktionsresultater, derfor skal fodringen sikre, at poltene
Græs til biogas: Business case i Danmark?
Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs-til-biogas II seminar 2/3-2016 på SDU Odense Campus Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech, Teknologisk Institut Beklager, men jeg er altså ret pessimistisk ifht.
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til slæt
Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til slæt 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved slæt er at nå et højt udbytte af tørstof pr. slæt, og en høj fordøjelighed, svarende til 1,1-1,3 kg tørstof pr.
Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste
Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du
BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
Finsnitteren som grovfoderlaboratorium. Niels Bastian Kristensen, SEGES
Finsnitteren som grovfoderlaboratorium Niels Bastian Kristensen, SEGES In-line NIR: foderblander, finsnitter, gyllevogn.. Status 2018 in-line NIR til udbytteregistrering Mange forskellige NIR-løsninger
Meget tidlig. Tidlig. Sildig
KWS majssorter 2012 KWS, er innovation Som forædler skal man være god til at kigge i krystal kuglen for at se, hvad markedet efterspørger i fremtiden. Derfor er en af vore målsætninger også at være tæt
Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg
Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Foderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen
Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
FASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Øvelser med SimHerd modellen
Øvelser med SimHerd modellen Forberedelser: Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro
Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen
Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0
Goldperiodens betydning for kalven
Goldperiodens betydning for kalven Henrik Martinussen VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014, Herning 2... Råmælk proteinindhold i 25 danske besætninger Protein i råmælk (målt - forventet), % 4
Sorter af afgræningslucerne
Sorter af afgræningslucerne Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum 1 Sorter af afgræsningslucerne Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet
Struktursystemet Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent Nyt struktur/tyggetidsindeks
Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis
Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten
