En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014

Transkript

1 En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 Udarbejdet af: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Adresse: Vibevej København NV Kontakt: Maria Hansen maria@dgsnet.dk Dato:

2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 5 Datagrundlag 6 AFSNIT 1: BAGGRUNDSDATA FOR RESPONDENTER 7 1. STX- elevers baggrundsdata 7 Figur 1.1. Køn blandt stx- elever 7 Figur 1.2. Alder blandt stx- elever 7 Figur 1.3. Bopælsregion blandt stx- elever 8 Figur 1.4. Etnisk baggrund blandt stx- elever 8 Figur 1.5. Forældres uddannelsesniveau blandt stx- elever 9 Figur 1.6. Studieretning blandt stx- elever 9 2. HF- elevers baggrundsdata 10 Figur 2.1. Køn blandt hf- elever 10 Figur 2.2. Alder blandt hf- elever 10 Figur 2.3. Bopælsregion blandt hf- elever 11 Figur 2.4. Etnisk baggrund blandt hf- elever 11 Figur 2.5. Forældres uddannelsesniveau blandt hf- elever 12 Figur 2.6. Studieretningsfag blandt hf- elever 12 Opsummering af baggrundsdata 13 AFSNIT 2: VEJLEDNING Vejledning i forberedelsesfasen 14 Figur 3.1. Vejledning i forbindelse med SRP/SSO 14 Figur 3.2. Vurdering af vejledning under forberedelsen af SRP/SSO 15 Figur 3.3. Antal vejledningstimer under forberedelserne af SRP/SSO 16 Figur 3.4. Tilfredshed med antallet af vejledningstimer i forberedelserne af SRP/SSO 17 Figur 3.5. Antal vejledere 18 Figur 3.6. Vurdering af at have mere end en vejleder 19 Figur 3.7. Vurdering af at have én vejleder 19 Figur 3.8. Elevens kendskab til vejleder(e) inden forberedelserne til SRP/SSO 20 Figur 3.9. Elevens vurdering af kontakten til vejleder under forberedelserne til SRP/SSO Vejledning i skriveperioden 22 Figur 4.1. Vejledning i skriveperioden 22 Figur 4.2. Vurdering af vejledning under skriveperioden 23 Figur 4.3. Kommunikation med vejleder(e) under skriveperioden 24 Figur 4.4. Vurdering af kontakt til vejleder under skriveperioden 25 Opsummering af vejledning 25 AFSNIT 3: Tid og udfordringer Evaluering af tid og udfordringer 27 Figur 5.1. Evaluering af tidsrammen for SRP/SSO 27 Figur 5.2. Årsager til manglende tid til at løse opgaven 28 Figur 5.3. Udfordringer ved at skrive SRP/SSO 29 Opsummering af tid og udfordringer 29 AFSNIT 4: Hjælp En kortlægning af elevernes behov for hjælp 30 Figur 6.1. Andel som har fået andres hjælp til SRP/SSO 30 Figur 6.2. Kilde til hjælp 31 Figur 6.3. Grad af hjælp 31 2

3 Figur 6.4. Årsager til at modtage hjælp Figur 6.5. Type af hjælp Figur 6.6. Vurdering af hjælp som snyd Opsummering af hjælp AFSNIT 5: Snyd En kortlægning af elevernes snyd 35 Figur 7.1. Andel som har betalt andre for at skrive dele af eller hele deres SRP/SSO 35 Figur 7.2. Andel som kender nogen, der har betalt andre for at skrive dele af eller hele deres SRP/SSO 36 Konklusion Baggrundsdata for respondenterne Vejledning Tid og udfordringer Hjælp Snyd BILAG Bilag 1: Bekendtgørelse af vejledning og opgaveformulering Bilag 2: Spørgeskema

4 Indledning Både hf- og gymnasieelever skal aflevere en større skriftlig opgave på deres sidste år af deres ungdomsuddannelse. Den afsluttende opgave for elever på HF hedder SSO, og står for større skriftlig opgave. Elever på STX laver en tilsvarende opgave som forkortes SRP, og det står for studieretningsprojekt. Denne rapport er en evaluering af gymnasie- og hf- elevers oplevelse med vejledning, tid, udfordringer, hjælp og snyd i forbindelse med at skrive SRP/SSO. Der har været en overvægt af besvarelser fra elever, som går på STX, hvilket er en tendens som går igen fra tidligere undersøgelser foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Noget af forklaringen kan være, at der på landsplan er flest elever, som går på STX. Vi undersøger forskelle i baggrundsdata for elever på STX og HF, men grundet de få besvarelser fra hf- elever har vi valgt, at resten af rapporten baseres på besvarelser fra alle respondenter. Vi vurderer, at det ikke har betydning for resultaterne af undersøgelsen, da spørgsmålene fra spørgeskemaet ikke har direkte at gøre med den specifikke opgavetype. Spørgsmålene fra undersøgelsen er relevante, uanset om respondenten har skrevet SRP eller SSO, da rammerne omkring begge typer opgaveskrivning er den samme. 4

5 Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er en politisk elevorganisation, som arbejder for alle hf-, ib- og gymnasieelevers interesser i hele landet. DGS er opdelt i 9 nationale regioner, som fordeler sig således på de gældende 5 nationale regioner 1 : Region: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland DGS regioner Nordsjælland (13 skoler) Storkøbenhavn (46 skoler) Sjælland (25 skoler) Fyn (13 skoler) Sønderjylland (11 skoler) Sydvestjylland (14 skoler) Østjylland (31 skoler) Midt- Vestjylland (16 skoler) Nordjylland (14 skoler) DGS er en organisation bestående af et triumvirat, 11 sekretariatsfrivillige, en bestyrelse med blandt andet repræsentanter fra de 9 regionale bestyrelser. DGS arbejde bliver desuden løftet af omkring 100 frivillige hænder, som arbejder for DGS lokalt. DGS har på nuværende tidspunkt to ansatte i studenterstillinger, den ene som kampagnemedarbejder og den anden som kommunikations- og pressemedarbejder. Sidstnævnte er ansvarlig for udførslen af spørgeskemaer til DGS undersøgelser samt behandling af disse data. Spørgsmål vedrørende SRP/SSO- undersøgelsen kan rettes til kommunikations- og pressemedarbejder, Maria Hansen på maria@dgsnet.dk eller telefon: Der vil være en mindre afvigelse af antallet af skoler i regionerne, da DGS regioner krydser indover de gældende fem. 2 Summen på besvarelser varierer fra de enkelte spørgsmål. Dette skyldes, at nogle spørgsmål indeholder såkaldte missings, som betyder at spørgsmålene kun er delvist udfyldte. Enkelte spørgsmål har flere svarmuligheder og besvarelser vil derfor overskride Dette skyldes blandt andet, at eleverne skal tilbydes vejledning i alle de fag de skriver deres opgave i. For de 5

6 Datagrundlag Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har gennemført denne spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasie- og hf- elever fra 165 skoler i hele landet elever er påbegyndt undersøgelsen og 2012 har gennemført undersøgelsen 2. Der er en gennemførelsesprocent på 78,3 %. Spørgeskemaet er oprettet og udsendt via det online spørgeskema- system Relationwise. Der har været 2324 respondenter fra STX som er påbegyndt undersøgelsen, mens 1843 har gennemført undersøgelsen. Dette giver en besvarelsesprocent på 79,3 %. 245 elever fra HF er påbegyndt undersøgelsen, mens 169 har færdiggjort spørgeskemaet, det giver en besvarelsesprocent på 68,9 %. 2 Summen på besvarelser varierer fra de enkelte spørgsmål. Dette skyldes, at nogle spørgsmål indeholder såkaldte missings, som betyder at spørgsmålene kun er delvist udfyldte. Enkelte spørgsmål har flere svarmuligheder og besvarelser vil derfor overskride

7 AFSNIT 1: BAGGRUNDSDATA FOR RESPONDENTER I det følgende afsnit undersøger vi om der er forskel i baggrundsdata mellem stx- og hf- elever, som har besvaret denne undersøgelse. 1. STX- elevers baggrundsdata Køn blandt STX- elever 24,7 % 75,2 % Mand Kvinde Figur 1.1. Køn blandt stx- elever Alder blandt STX- elever 5,4 % 17 år eller derunder 94,5 % 18 år eller derover Figur 1.2. Alder blandt stx- elever 7

8 Bopælsregion blandt STX- elever 10,9 % 23,1 % 12,1 % 19,3 % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark 34,4 % Region Sjælland Region Hovedstaden Figur 1.3. Bopælsregion blandt stx- elever Etnisk baggrund blandt STX- elever 7,2 % 6,5 % Begge forældre har anden etnisk baggrund end dansk 86,2 % En af elevens forældre har anden etnisk baggrund end dansk Begge forældre har etnisk dansk baggrund Figur 1.4. Etnisk baggrund blandt stx- elever 8

9 Forældres længst opnåede uddannelse Procent ,4 % 29,3 % 12,0 % 10,3 % 8,0 % 3,1 % 3,6 % Folkeskole Faglært Gymnasial uddannelse Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (5 år eller længere) Ved ikke Figur 1.5. Forældres uddannelsesniveau blandt stx- elever 40 Hvilken studieretning går du på? ,2 % 33,5 % Samfundsvidenskabelig Procent ,0 % Naturvidenskabelig Sproglig Kreativ ,6 % 0,5 % Ved ikke Figur 1.6. Studieretning blandt stx- elever 9

10 2. HF- elevers baggrundsdata Køn blandt HF- elever 32,6 % 67,3 % Mand Kvinde Figur 2.1. Køn blandt hf- elever Alder blandt HF- elever 4,0 % 17 år eller derunder 96,0 % 18 år eller derover Figur 2.2. Alder blandt hf- elever 10

11 Bopælsregion blandt HF- elever 8,5 % 17,5 % 6,1 % 9,0 % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark 58,7 % Region Sjælland Region Hovedstaden Figur 2.3. Bopælsregion blandt hf- elever Etnisk baggrund blandt HF- elever 9,0 % 8,0 % Begge forældre har anden etnisk baggrund end dansk 83,0 % En af elevens forældre har anden etnisk baggrund end dansk Begge forældre har etnisk dansk baggrund Figur 2.4. Etnisk baggrund blandt hf- elever 11

12 Hvad er den længst opnåede uddanelse blandt dine forældre? ,8 % Folkeskole Faglært 20 Gymnasial uddannelse Procent ,0 % 12,8 % 9,8 % 6,8 % 13,7 % 11,1 % Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (5 år eller længere) Ved ikke 0 Figur 2.5. Forældres uddannelsesniveau blandt hf- elever 40 Fra hvilken studieretning har du ]lest fag? ,8 % Samfundsvidenskabelig Procent ,4 % 19,5 % 26,7 % Naturvidenskabelig Sproglig Kreativ Ved ikke 5 0 3,6 % Figur 2.6. Studieretningsfag blandt hf- elever 12

13 Opsummering af baggrundsdata Fælles træk Baggrundsdata viser forskelle i køns- og bopælssammensætningen samt fordelingen af forældres uddannelsesbaggrund. Fordelingen af alder, etnicitet og studieretning viser tilnærmelsesvis det samme. Langt størstedelen af begge respondentgrupper er 18 år eller derover, og for de fleste gælder det, at begge forældre har etnisk dansk baggrund. På HF følger eleverne ikke en bestemt studieretning ligesom på STX, og derfor har vi formuleret spørgsmålene anderledes i figur 1.6 og 2.6. Der er en stor andel som har svaret ved ikke blandt hf- elever, hvilket må skyldes at de enten har været i tvivl om spørgsmålet, eller de har været i tvivl om, hvilken studieretning deres fag kan placeres indenfor. Ser man bort fra dette, viser figurerne tilnærmelsesvis den samme fordeling. Figurerne viser, at flest elever fra begge respondentgrupper har fag indenfor det samfundsvidenskabelige område. Forskelle i baggrundsdata Der er stor forskel i kønssammensætningen mellem de to respondentgrupper. Figurerne viser nemlig, at der er en større andel af mandlige besvarelser bland hf- eleverne, som udgør 32,6 % til sammenligning med 24,7 % for stx- eleverne. Fordelingen mellem kvindelige respondenter ligger på 75,2 % for stx- elever og 67,3 % for hf- elever. Ligeledes er der forskel i fordelingen af bopælsregion blandt respondenterne. Der er halvt så mange respondenter fra Region Nordjylland og Region Midtjylland blandt hf- eleverne i forhold til stx- eleverne. Den største andel af hf- elever er fra Region Syddanmark, som udgør 58,1 % mod 34,4 % for stx- eleverne. Region Sjælland og Region Hovedstaden har nogenlunde den samme fordeling. Der er ligeledes forskel i forældres uddannelsesniveau mellem respondentgrupperne. Der er flere elever med forældre, hvis højeste uddannelsesniveau er folkeskole eller faglært blandt hf- eleverne, mens der er tilsvarende færre, som har forældre med en lang videregående uddannelse blandt hf- eleverne, som kun udgør 13,6 % mod 29,3 % blandt stx- elever. Til gengæld er fordelingen næsten den samme mellem elever med forældre, der har en gymnasial, kort eller mellemlang uddannelse. 13

14 AFSNIT 2: VEJLEDNING I de næste to afsnit undersøger vi vejledningen i både forberedelses- og skriveperioden. I bekendtgørelsen for stx- elevers studieretningsprojekt defineres vejledning som: ( ) gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet (Bilag 1). Ydermere står der i bekendtgørelsen, at opgaveformuleringen tydeligt skal definere de krav, som stilles eleven. Opgaveformuleringen skal udformes så den er realistisk at nå indenfor den periode, som eleven har til at løse opgaven i. 3. Vejledning i forberedelsesfasen Har du modtaget vejledning i forbindelse med forberedelsen af din SRP/SSO? 4,3 % Ja 95,7 % Nej Figur 3.1. Vejledning i forbindelse med SRP/SSO Figuren viser, at stort set alle elever har modtaget vejledning under forberedelsen af deres SRP/SSO. Der var 2465 besvarelser på spørgsmålet. 14

15 Hvordan vil du vurdere den vejledning, du har fået i forbindelse med forberedelsen af din SRP/SSO? Procent ,0 % 54,3 % 18,3 % Meget god God Hverken god eller dårlig 5,6 % 2,4 % 0,2 % Dårlig Meget dårlig Ved ikke Figur 3.2. Vurdering af vejledning under forberedelsen af SRP/SSO Figuren viser, at tæt på hver femte elev ikke synes, at vejledningen under SRP/SSO har været hverken god eller dårlig. De fleste elever vurderer vejledningen under forberedelsesfasen, som god eller meget god. Der var 2288 besvarelser på spørgsmålet. 15

16 Hvor mange vejledningstimer har du fået i forbindelse med forberedelsen af SRP/SSO? Procent ,3 % 30,5 % 26,7 % 3,3 % Mindre end en time En time Mere end en time Ved ikke Figur 3.3. Antal vejledningstimer under forberedelserne af SRP/SSO Halvdelen af eleverne har fået højest en times vejledning under forberedelserne til deres SRO/SSO. Der var 2289 besvarelser på spørgsmålet. 16

17 Hvor tilfreds er du med antallet af vejledningstimer, du har fået i forbindelse med forberedelsen af din SRP/SSO? Procent ,2 % 42,4 % 21,2 % Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 14,4 % 3,9 % 0,7 % Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figur 3.4. Tilfredshed med antallet af vejledningstimer i forberedelserne af SRP/SSO Tæt på hver femte elev er utilfreds eller meget utilfreds med det antal vejledningstimer, de har fået under forberedelserne af deres SRP/SSO. Ligeledes er hver femte elev hverken tilfreds eller utilfreds, mens størstedelen dog stadig er tilfredse eller meget tilfredse med antallet af vejledningstimer. Der var 2263 besvarelser på spørgsmålet. 17

18 Hvor mange vejledere havde du? 14,2 % En vejleder 85,7 % Mere end en vejleder Figur 3.5. Antal vejledere De fleste elever har haft mere end en vejleder 3, mens 14,2 % kun har haft en vejleder. Der var 2255 besvarelser på spørgsmålet. 3 Dette skyldes blandt andet, at eleverne skal tilbydes vejledning i alle de fag de skriver deres opgave i. For de elever der kun har haft en vejleder er årsagerne, at de enten kun har skrevet opgave i et fag, eller deres vejleder har undervist i begge de fag, som eleven skrev sin opgave i. 18

19 Hvordan vil du vurdere det at have mere end en vejleder? Procent ,3 % Det var godt med forskellige perspektiver 11,5 % 2,5 % 2,6 % Det var forvirrende Ved ikke Andet Figur 3.6. Vurdering af at have mere end en vejleder Hver tiende elev har oplevet det som forvirrende at have mere end en vejleder under forberedelserne af deres SRP/SSO. Størstedelen har vurderet, at flere vejledere bidrog med forskellige perspektiver på opgaven, hvilket eleverne mener var godt. Der var 1745 besvarelser på spørgsmålet. Hvordan vil du vurdere det at have én vejleder? Procent ,5 % 35,5 % Det var godt, fordi Det var godt fordi jeg kun skrev i et min vejleder fag underviste i begge mine fag 6,5 % 7,0 % 3,4 % Jeg manglede vejledning i mit ene fag Ved ikke Andet Figur 3.7. Vurdering af at have én vejleder Der var 259 besvarelser på spørgsmålet. 19

20 I hvor høj grad kendte du dine vejleder(e) inden i begyndte forberedelserne? ,7 % Procent ,1 % 8,2 % I høj grad I hverken høj eller mindre grad I mindre grad Figur 3.8. Elevens kendskab til vejleder(e) inden forberedelserne til SRP/SSO Hver fjerde elev svarer, at de i hverken høj eller mindre grad kendte deres vejleder(e) før forberedelsesfasen. Næsten hver tiende kendte kun sin vejleder i mindre grad inden forberedelserne. De fleste elever havde i høj grad kendskab til deres vejleder inden forberedelserne. Der var 2026 besvarelser på spørgsmålet. 20

21 Hvordan vil du vurdere kontakten til din(e) vejleder(e) før skriveperioden? Procent ,0 % 47,1 % 22,1 % Meget god God Hverken god eller dårlig 6,2 % 1,6 % Dårlig Meget dårlig Figur 3.9. Elevens vurdering af kontakten til vejleder under forberedelserne til SRP/SSO 7,8 % af eleverne har haft dårlig eller meget dårlig kontakt til deres vejleder under forberedelsen af SRP/SSO. Hver femte vurderer kontakten, som hverken god eller dårlig, mens størstedelen mener, at kontakten har været god eller meget god. Der var 2184 besvarelser på spørgsmålet. 21

22 4. Vejledning i skriveperioden I dette afsnit undersøger vi elevernes evaluering af den vejledning, de har modtaget under skriveperioden. Skriveperioden er i spørgeskemaet defineret som tidsrummet mellem udlevering og aflevering af den større skriftlige opgave. Har du modtaget vejledning under skriveperioden? 21,9 % Ja 78,1 % Nej Figur 4.1. Vejledning i skriveperioden Figuren viser, at hver femte elev ikke har modtaget vejledning under selve skriveperioden. Der var 2239 besvarelser på spørgsmålet. 22

23 Hvordan vil du vurdere den vejledning, du har fået under skriveperioden? Procent ,8 % 47,2 % 20,1 % Meget god God Hverken god eller dårlig 5,0 % 2,6 % 0,3 % Dårlig Meget dårlig Ved ikke Figur 4.2. Vurdering af vejledning under skriveperioden 7,6 % af eleverne mener, at vejledningen under skriveperioden har været dårlig eller meget dårlig. Hver femte vurderer vejledningen under skriveperioden som hverken god eller dårlig. Størstedelen, nemlig 72,0 %, mener at vejledningen har været god eller meget god. Der var 1697 besvarelser på spørgsmålet. 23

24 På hvilken måde kommunikerede du med din(e) vejleder(e) under skriveperioden? Procent ,6 % Via skolens intranet 11,5 % 6,3 % 32,1 % E- mail Telefon Møder I forbindelse med undervisning 8,1 % 1,3 % Andet Figur 4.3. Kommunikation med vejleder(e) under skriveperioden Den foretrukne kommunikationsform, mellem elev og vejleder under skriveperioden, har været via skolens intranet og dernæst fysiske møder. Der har været begrænset telefonisk vejledning, eller vejledning i forbindelse med undervisning. Der var 3185 besvarelser på spørgsmålet. 24

25 Hvordan vil du vurdere kontakten til din(e) vejleder(e) under skriveperioden? Procent ,3 % 48,0 % 21,7 % Meget god God Hverken god eller dårlig 5,5 % 1,3 % Dårlig Meget dårlig Figur 4.4. Vurdering af kontakt til vejleder under skriveperioden Størstedelen af respondenterne mener, at kontakten til deres vejleder under skriveperioden har været god eller meget god. Hver femte vurderer, at kontakten har været hverken god eller dårlig, men 6,8 % synes kontakten har været dårlig eller meget dårlig. Der var 1686 besvarelser på spørgsmålet. Opsummering af vejledning Næsten alle elever har modtaget vejledning i forbindelse med forberedelsen af deres SRP/SSO. I modsætning hertil, svarer hver femte elev, at de ikke har modtaget vejledning under skriveperioden. Selvom næsten alle elever svarer, at de har modtaget vejledning i forbindelse med forberedelsen af deres SRP/SSO, så gælder det, at halvdelen af eleverne kun har fået højest en times vejledning. Evaluering af vejledning Der er overvejende tilfredshed med vejledningen i både forberedelsesfasen og skriveperioden under SRP/SSO blandt eleverne. Hver femte elev mener dog, at vejledningen i begge faser under SRP/SSO ikke har været hverken god eller dårlig. 25

26 Tæt på hver femte elev er utilfreds eller meget utilfreds med det antal vejledningstimer, de har fået under forberedelserne af deres SRP/SSO. Ligeledes er hver femte elev hverken tilfreds eller utilfreds, mens størstedelen dog stadig er tilfredse eller meget tilfredse med antallet af vejledningstimer. De fleste elever har haft mere end en vejleder, og hver tiende af disse har oplevet det, som forvirrende at have mere end en vejleder under forberedelserne af deres SRP/SSO. Størstedelen af respondenterne mener, at kontakten til deres vejleder i forberedelsesfasen og under skriveperioden har været god eller meget god. Hver femte vurderer, at kontakten har været hverken god eller dårlig, og kun en mindre andel mener, at kontakten har været dårlig eller meget dårlig. 26

27 AFSNIT 3: Tid og udfordringer 5. Evaluering af tid og udfordringer De næste tre figurer viser respondenternes evaluering af tiden omkring og sværhedsgraden af SRP/SSO- opgaven. Synes du, at du havde nok tid til at skrive din opgave? Procent ,0 % 68,6 % Ja, jeg var færdig før tid Ja, det var en passende tidsramme 13,3 % 3,0 % Nej Ved ikke Figur 5.1. Evaluering af tidsrammen for SRP/SSO Figuren viser, at mere end hver tiende elev ikke synes, at de havde tid nok til at skrive deres større skriftlige opgave. Dog mener størstedelen (84,6 %), at der var tid nok. Der var 2175 besvarelser på spørgsmålet. 27

28 Hvilke årsager var der til, at du ikke følte du havde tid nok? Procent ,2 % 14,4 % 35,7 % Jeg havde svært Jeg følte ikke, at Jeg synes, at det ved at komme i gang jeg kik vejledning nok var svært 3,8 % 5,0 % Jeg blev syg Problemer i familien, som forstyrrede mit arbejde 9,9 % Andet Figur 5.2. Årsager til manglende tid til at løse opgaven For de 13,3 % som ikke synes, de havde tid nok til at skrive deres opgave, er de hyppigste årsager, at opgaven var svær og de havde svært ved at komme i gang. 14,4 % følte ikke, at de fik vejledning nok. Der var 263 besvarelser på spørgsmålet. 28

29 Hvad var det sværeste ved at skrive SRP/SSO? ,2 % At forstå hvad opgaven skulle indeholde, og hvilke krav den skulle opfylde 30 32,0 % At forstå min problemformulering 25 At strukturere opgaven ordentligt Procent 20 At vælge emne og fag ,1 % Der var ikke noget, der var svært ved opgaven 5 7,0 % 7,2 % Andet 0 2,4 % Figur 5.3. Udfordringer ved at skrive SRP/SSO Eleverne har haft størst udfordringer med at strukturere opgaven, forstå hvad opgaven skulle indeholde og hvilke krav den skulle opfylde. 14,1 % har haft svært ved at vælge emne og fag. Der var 3859 besvarelser på spørgsmålet. Opsummering af tid og udfordringer 13,3 % af eleverne mener ikke, at de havde tid nok til at skrive deres større skriftlige opgave. 84,6 % mener tidsrammen var passende. For de 13,3 % som ikke mener, de havde tid nok til at skrive deres opgave, er de hyppigste årsager, at opgaven var svær, og de havde svært ved at komme i gang. 14,4 % følte ikke, at de fik vejledning nok. Eleverne har haft størst udfordringer med at strukturere opgaven, forstå hvad opgaven skulle indeholde, og hvilke krav den skulle opfylde. 14,1 % har haft svært ved at vælge emne og fag. 29

30 AFSNIT 4: Hjælp 6. En kortlægning af elevernes behov for hjælp I dette afsnit undersøger vi elevernes behov for at få hjælp til at løse deres større skriftlige opgave. Hjælp skal ikke forbindes med plagiat eller snyd, som vil blive behandlet i rapportens afsnit 5. Vi har i spørgeskemaet defineret hjælp som forslag til struktur og vinkler på opgaven, korrekturlæsning og andet lignende. Figur 6.5. og 6.6 berører emnet snyd, men da figur 6.5 også vedrører emnet hjælp, har vi valgt at placere figurerne under afsnittet om hjælp, men som en overgang til det efterfølgende afsnit vedrørende snyd. Har du fået hjælp fra andre end din(e) vejleder(e) til arbejdet med din SRP/SSO? 48,5 % 51,5 % Ja Nej Figur 6.1. Andel som har fået andres hjælp til SRP/SSO Figuren viser, at hver anden elev har haft behov for at få hjælp til deres SRP/SSO fra andre end deres vejleder(e). Der var 2140 besvarelser på spørgsmålet. 30

31 Hvem har du fået hjælp fra udover din(e) vejleder(e)? ,1 % 30 Forældre Procent ,3 % 22,1 % Venner Andre familiemedlemmer Andre ,4 % 0 Figur 6.2. Kilde til hjælp De fleste har fået hjælp fra forældre eller venner. Der var 1674 besvarelser på spørgsmålet. 80 I hvilken grad har du fået hjælp fra andre end din(e) vejleder(e)? Procent ,0 % 26,5 % 1,5 % I høj grad I mindre grad Ved ikke Figur 6.3. Grad af hjælp Hver fjerde elev svarer, at de i høj grad har fået hjælp til deres SRP/SSO. 72,0 % har kun fået hjælp i mindre grad. Der var 1017 besvarelser på spørgsmålet. 31

32 Hvad er årsagen til, at du har fået hjælp til at skrive din SRP/SSO? Jeg kik hjælp, fordi jeg ønsker en høj karakter 25 28,0 % 29,4 % Jeg kik hjælp, fordi jeg syntes det var svært Procent ,0 % Jeg kik hjælp, fordi jeg følte mig tidsmæssigt presset Jeg kik hjælp, fordi jeg ikke var motiveret for at skrive opgaven selv 10 Jeg kik hjælp, fordi jeg havde mulighed for det 5 6,8 % 7,4 % 8,4 % Jeg kik hjælp, fordi den vejledning jeg kik, var mangelfuld 0 3,1 % Andet Figur 6.4. Årsager til at modtage hjælp Blandt årsager til, at eleverne har fået hjælp, er de hyppigste et ønske om en høj karakter, og fordi eleverne har haft hjælp til rådighed. En stor andel nemlig 17,0 % har fået hjælp, fordi de havde svært ved opgaven. 7,4 % svarer, at de fik hjælp fra andre, fordi den vejledning de havde modtaget var mangelfuld. 6,8 % fik hjælp pga. tidspres. Størstedelen af dem, som har svaret andet har angivet type af hjælp i kommentarfeltet. Fx har mange skrevet, at de fik hjælp til korrektur, sprog og vinkler på opgaven. Der var 2103 besvarelser på spørgsmålet. 32

33 Hvilken hjælp ]ik du? 50 Procent ,0 % 26,3 % 44,8 % Jeg kik hjælp til at strukturere min opgave Jeg kik hjælp til vinkler på min opgave Jeg kik hjælp til at læse korrektur på min opgave Jeg kik hjælp til at skrive dele af opgaven Jeg kik hjælp til at skrive hele opgaven Andet 5 0 4,0 % 0,3 % 4,7 % Figur 6.5. Type af hjælp Figuren viser, at størstedelen af eleverne har fået hjælp til at strukturere opgaven, hjælp til vinkler og korrekturlæsning. 4,0 % har fået hjælp til at skrive dele af opgaven, hvilket er en form for hjælp, som vil blive defineret som snyd. En lille andel på 0,3 % har fået hjælp til at skrive hele opgaven. Der var 1789 besvarelser på spørgsmålet. 33

34 Vil du vurdere den hjælp, du har fået som snyd? 0,5 % 0,8 % Ja Nej 98,7 % Ved ikke Figur 6.6. Vurdering af hjælp som snyd 98,7 % mener ikke, at den hjælp de har fået bør betegnes som snyd, hvilket passer meget godt på den type hjælp størstedelen har svaret, de har modtaget. Kun 0,8 % svarer, at de vil vurdere den hjælp de har fået som snyd, mens 0,5 % er i tvivl om den hjælp de har fået er snyd. Der var 1035 besvarelser på spørgsmålet. Opsummering af hjælp Afsnittet vedrørende hjælp viser, at 51,3 % af eleverne har modtaget hjælp fra andre end deres vejleder(e). Hver fjerde af disse elever, svarer at de har fået hjælp i høj grad fra forældre eller venner. Der tegner sig et billede af, at den store andel af elever, som har fået hjælp til deres opgave, er fordi de ønsker at få en høj karakter. Afsnittet viser yderligere, at den hjælp eleverne i størst omfang har modtaget, har været hjælp til vinkler på opgaven og korrekturlæsning. Det interessante ved afsnittet er, at kun 0,8 % svarer, at de vil vurdere den hjælp de har fået som snyd, sammenholdt med at 4,3 % svarer, at de har fået hjælp til at skrive dele af eller hele deres opgave. 34

35 AFSNIT 5: Snyd 7. En kortlægning af elevernes snyd I dette afsnit undersøger vi i hvilket omfang eleverne selv vurderer, at de har snydt med deres SRP/SSO. Snyd forstås som: Plagiering er at bruge en andens tekst som sin egen uden at lave præcise kildehenvisninger. 4 Har du betalt andre for at hjælpe dig med din SRP/SSO? 1,5 % Ja 98,6 % Nej Figur 7.1. Andel som har betalt andre for at skrive dele af eller hele deres SRP/SSO Kun 1,5 % af eleverne har betalt andre for at hjælpe dem med deres SRP/SSO. Der var 1039 besvarelser på spørgsmålet. 4 At bruge kan fx være at: nævne, citere, parafrasere, referere, oversætte, inddrage, analysere, fortolke, diskutere, vurdere etc. Tekst kan uafhængigt af medie fx være: idéer, sætninger, strukturer, data, figurer, plots, billeder, grafer, tabeller, grafik, programkoder, statistik, audio, video, internet streams, diagrammer, websider, bøger, sange, noder, radio- og tv- programmer, skuespil og andre forestillinger, koreografi, film, musik, bøger, artikler, s, interviews, taler, breve, kunstværker, påstande, udtalelser, noter, synspunkter, teorier, udsagn etc. En kildehenvisning kaldes også reference, litteraturhenvisning etc. En kildehenvisning skal være så præcis at man entydigt kan identificere den oprindelige kilde. ( lokaliseret 17. Marts 2014). Hjemmesiden er lavet til studerende i et samarbejde mellem de største danske forskningsbiblioteker og undervisere fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet ( ). 35

36 Kender du nogen, som har betalt andre for at skrive dele af eller hele deres SRP/SSO? 10,2 % Ja 89,8 % Nej Figur 7.2. Andel som kender nogen, der har betalt andre for at skrive dele af eller hele deres SRP/SSO Hver tiende elev svarer, at de kender nogen, som har betalt andre for at skrive dele af eller hele deres SRP/SSO. Der var 2115 besvarelser på spørgsmålet. 36

37 Konklusion Baggrundsdata for respondenterne Baggrundsdata viser forskelle i køns- og bopælssammensætningen samt fordelingen af forældres uddannelsesbaggrund. Fordelingen af alder, etnicitet og studieretning viser tilnærmelsesvis det samme. Fælles træk, som gælder størstedelen af respondenterne: 18 år eller derover Begge forældre har etnisk dansk baggrund Samfundsvidenskabelige studerende Forskelle i baggrundsdata: Flere mandlige besvarelser fra hf- elever (32,6 % mod 24,7 % fra STX) Kvindelige hf- elevers besvarelser udgør 67,3 %, og udgør 75,2% fra STX. Flest stx- elever i Region Nordjylland og Region Midtjylland Flest hf- elever i Region Syddanmark (58,1 %) Flest hf- elever har forældre, hvis højeste uddannelsesniveau er folkeskole eller faglært Flest stx- elever har forældre med en lang videregående uddannelse (29,3 % mod 13,6 % for hf- elever) Vejledning Hver anden elev har modtaget maksimalt en times vejledning under forberedelsen af deres SRP/SSO. Næsten hver femte elev (18,3 %) er utilfredse eller meget utilfredse med det antal vejledningstimer, de har fået under forberedelserne af deres SRP/SSO. SRP/SSO- forløbet er delt op i to faser, en forberedelsesfase og selve skriveperioden. Næsten alle elever har modtaget vejledning i forberedelsesfasen, mens hver femte elev (21,9 %) svarer, at de ikke har modtaget vejledning i skriveperioden. 37