FAKTA om Folkeskolereformen. Regeringens aftale med forligsparterne om en folkeskolereform.

Transkript

1 Object 1 FAKTA om Folkeskolereformen Status 1. november 2013 indsamlet af Ivar Tønnesen, formand for skolebestyrelsen Rødkilde Skole. Regeringens aftale med forligsparterne om en folkeskolereform. Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft i august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolens styrker og faglighed fastholdes og udvikles gennem tre mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Tre overordnede indsatsområder skal understøtte, at målene nås. Nedenfor følger hovedelementerne i de tre områder. Indsatsområde 1: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Reformen indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Hermed får kommunerne mulighed for at udvikle en ny skole med læringsmiljøer, som understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes for forskellige klassetrin. Der indføres undervisning i engelsk fra 1. klasse og undervisning i 2. fremmedsprog fra 5. klasse. Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 min. om dagen. Faget Håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer. Kommunerne tilrettelægger tiden og personalesammensætningen i forhold til opgaven. Minimumstimetallet for fagblokke afskaffes. I stedet fastlægges et minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoleuges længde for hvert klassetrin samt for udvalgte fag. Ugentligt minimumstimetal som kommunerne skal tilbyde: Obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne: klasse 30 timer 28 timer klasse 33 timer 30 timer klasse 35 timer 33 timer Minimumstimetallene gælder også for specialklasser og specialskoler. Lovgivningen vil tage højde for, at den længere skoledag kan tilrettelægges fleksibelt og skabe gode og sikre rammer om elever med særlige behov.

2 En længere og varieret skoledag (II) Højere timetal dansk Mat idræt +1 musik Håndværk og design +1 Natur/teknik Engelsk fremmedsprog Valgfag Geografi +1-1 Klassens tid Indsatsområde 2: Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Efteruddannelsesindsatsen for lærere og pædagoger styrkes. Det er et mål, at lærerne i 2020 har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Der er afsat 1mia. kr. til indsatsen. Midlerne kan også anvendes til at understøtte øget inklusion og it i undervisningen mv. Derudover er der afsat midler til kompetenceudvikling af ledere. Indsatsområde 3: Få klare mål og regelforenklinger Fælles Mål præciseres og forenkles væsentligt med henblik på at sikre digitale læringsmål, der tydeliggør, hvad eleverne skal lære. Derudover indeholder reformen en række regelforenklinger, blandt andet om timetalsstyring, holddannelse og kvalitetsrapporter, som skal skabe større frihed for kommunerne til at tilrettelægge arbejdet med folkeskolen. Eksempler på øvrige elementer De tre overordnede mål dokumenteres og følges op. I den forbindelse skal der bl.a. udvikles indikatorer for undervisningsmiljø, trivsel og ro I indskolingen kan pædagoguddannede fremover varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence. Kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde Der iværksættes en kompetenceudviklingsindsats for skolebestyrelsesmedlemmer. Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne.

3 Implementeringsprincipper i Københavns Kommune Reformen skal kunne fungere fra dag ét dvs. med udgangspunkt i de eksisterende medarbejdere og de strukturelle og fysiske rammer De lokale ledelser skal have et stort råderum til den lokale udmøntning. Skal understøtte et velfungerende arbejdsmiljø og indtænke løsninger, der sikrer, at pædagoger og lærere får de bedst mulige arbejdsbetingelser BUU-udvalgets ønske om 2 flere skolebestyrelsesmedlemmer: BR træffer beslutninger om skolebestyrelsens sammensætning Flertal af forældrerepræsentanter Op til to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller lokale ungdomsuddannelser BR bestemmer hvordan valget til skolebestyrelsen skal ske Merbevillinger København 2014: Indsats Lektiehjælp og faglig fordybelse Beskrivelse Lektiehjælp og faglig fordybelse placeres på fritidshjem/kkfo for klasse og på skoler for klasse. Ledelsesansvaret for lektiehjælpen ligger på skolerne uanset fysisk placering. Ændring af morgenåbent Morgenåbent samles på eller en KKFO/fritidsinstitution ved skolens matrikel i stedet for på alle fritidsinstitutioner og bliver gratis for alle klassesbørn. Morgenpasning varetages af pædagogisk personale Skolemad og eftermiddagsmad To-voksenordning på skolerne Kompetenceudvikling Fagligt implementeringsteam Åben skole og læringsmiljøer uden for skolen Arbejdspladser til medarbejderne Skolemadsordningen udvides til alle skoler, hvor det er fysisk muligt (senest 2017) og tilskudsordningen udvides, så flere elever kan få tilskud til frokost. Der er afsat midler til anlæg og drift af forældrebetalt eftermiddagsmad til elever på alle skoler. Der er afsat midler så en tre-sporet skole i gennemsnit vil kunne tilbyde ca. 8 timer med to-voksen-ordning om ugen. BUU træffer beslutning om konkret udmøntning. Kompetenceudvikling med fokus på: aktiviteter målrettet ledere aktiviteter målrettet lærere linjefag, fokus på læringsmål og teamsamarbejde Der er afsat midler til et fagligt implementeringsteam, der skal bistå skolerne med at finde gode, lokale løsninger på reformens udfordringer. Der er afsat midler til at skolerne gratis kan bruge fritids- og kulturinstitutioner som læringsarenaer. Desuden skal der udarbejdes en partnerskabsmodel, som skal styrke samspillet mellem skoler, foreninger og kulturliv. Der er afsat midler til at 75% af skolerne kan få indrettet lærerarbejdspladser efter lokalt ønske og behov. 25% af skolerne starter med midlertidige løsninger. Vi er ved at screene mulighederne på skolerne og vil efterfølgende gennemføre dialog om de rigtige løsninger.

4 Tidsplaner i Københavns Kommune Politisk niveau: November BUU drøftelse af skolebestyrelsessammensætning, valgfag mv. BUU beslutning om udmøntning af budget 2014 december BUU beslutning om udmøntning af anlægspulje januar BUU beslutning om skolebestyrelsessammensætning, valgfag mv. marts BUU beslutning om elevplaner, kvalitetsrapport og trivselsrapport Forvaltningsniveau: Oktober: Udarbejdelse af udmøntningssag på beslutninger truffet i budget 2014, herunder: Lektiecafe og faglig fordybelse Morgenåbent Strukturpulje m.v. November og december Rammer for lærere (værnsregler) og pædagogers arbejdsvilkår på plads Budgetudmelding til skoler og institutioner marts Rammer for elevplaner, kvalitetsrapport og trivselsrapport april Udmelding af strukturpulje Skoleledere: 23. sep. og okt.: KL s forløb for skoleledere Skole personaleniveau: Sep. okt.: Dialog i skolers samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg om mulighed for lærertilstedeværelse Okt.- dec.: Dialog med skoler og området samt Drift og Anlæg om skoler og lærertilstedeværelse Jan: Lærertilmelding til kompetencedækningskurser åbner Jan marts: Lokal proces om personalehåndtering Skolebestyrelse Nov.- dec.: Høring om skolebestyrelsessammensætning, valgfag m.v. Skolebestyrelsen Hidtidige mulige principper: Undervisningens organisering, herunder fagenes og elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser Samarbejdet mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen

5 Arbejdets fordeling mellem lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. KKFO ens virksomhed Nye principper: Principper for lektiehjælp og faglig fordybelse Principper og retningslinjer for, hvordan skolen skal være åben Arbejdet med læringsmål (med inddragelse af forældre) Dispensationsmulighed ift. at konvertere understøttende undervisning til almindelig undervisning Københavns Kommune informerer om udviklen her: Pædagoger Med reformen vil pædagoger og andre faggrupper få en større rolle i skolen. Det pædagogiske personale vil bl.a. kunne bidrage til at skabe et godt og trygt læringsmiljø med ro til læring samt bidrage til et styrket fokus på det hele barn. Københavnske mål: Det faglige fokus i København Som et led i folkeskolereformen skal folkeskoleloven ændres. Loven er i høring og behandling i løbet af efteråret. Først når vi kender detaljerne i den nye folkeskolelov, kan vi skolerne begynde at arbejde mere konkret med den faglige udvikling. Men vi har en klar kurs, for den faglige udvikling vi ønsker i København og vi fastholder de udviklingsindsatser vi allerede har sat gang på skoleområdet i København. Gennem de senere år har vi sat gang i en række initiativer for at skabe en bedre skole med fokus på faglighed og chancelighed. Og vi har sat retning for vores udviklingsarbejde med de faglige pejlemærker, som også skal være rettesnoren for udviklingsarbejdet med Folkeskolereformen. Pejlemærkerne for den københavnske folkeskole er: Faglighed: Alle elever skal være dygtigere Ungdomsuddannelse: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Chancelighed: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Trivsel: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Succeskriterier Desuden er vores succeskriterium for reformen, at eleverne oplever en forskel. At eleverne bliver dygtigere, at de i højere grad får faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra grundskolen til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og at de trives bedre end i dag, mens de er i skolen. Samtidig giver folkeskolereformen en særlig mulighed for at øge chanceligheden for de elever, der har de dårligste betingelser med sig gennem bl.a. en længere skoledag, lektiehjælp mv.