PRAKTIKHÅNDBOGEN. Praktikken i Pædagoguddannelsen Midt-Vest. Ikast, Thisted og Viborg

Transkript

1 PRAKTIKHÅNDBOGEN Praktikken i Pædagoguddannelsen Midt-Vest Ikast, Thisted og Viborg Praktikhåndbog for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Januar 2011

2 PRAKTIKHÅNDBOGEN FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST 3. udgave Januar

3 Praktikken i Pædagoguddannelsen Midt-Vest Forord Denne praktikhåndbog henvender sig til praktikvejledere, studerende og kontaktlærere i Pædagoguddannelsen Midt-Vest, med afdelinger i Ikast, Thisted og Viborg. Praktikhåndbogen er tænkt som en opslagsbog, der understøtter samarbejdet mellem de tre parter. På Pædagoguddannelsen Midt-Vest lægger vi meget vægt på et godt og konstruktivt samarbejde med praktikinstitutionerne. Forudsætningen for samarbejdet om uddannelse i praktikken er, at forventningerne og kravene til parterne fremstår tydeligt. Målet med Praktikhåndbogen er således, at synliggøre henholdsvis de krav, der er beskrevet i bekendtgørelsen samt pædagoguddannelsens praksis vedrørende praktikforhold. På Pædagoguddannelsen Midt-Vests hjemmesider, enten den fælles pædagogside eller alle fire eller /paedagogithisted eller /paedagogiikast eller /paedagogiviborg, kan I søge yderligere oplysninger om pædagoguddannelsen, ligesom I vil kunne finde Praktikhåndbogen, Studieordningen og beskrivelse af pædagoguddannelsen under de forskellige afdelinger i Pædagoguddannelsen Midt-Vest. Yderligere ligger der her et link til Undervisningsministeriets publikation om Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar, som beskriver de grundlæggende elementer, som knytter an til vores forståelse og praksis for praktikken. Der henvises i praktikhåndbogen til gældende lov om uddannelse til pædagog nr. 315 af 19/04/2006 samt bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, nr. 220 af 13/03/2007. Lov- og bekendtgørelsesteksterne kan findes på: 3

4 INDHOLD Kapitel 1: Praktik i udlandet... 7 Kapitel 2: Samarbejdet mellem praktikinstitution, studerende og uddannelsesinstitution Pædagoguddannelsens forventninger til praktikinstitutionerne Kontakten til praktikstedet første møde, introduktion til praktikstedet mv... 9 Kapitel 3: Praktikdokument Samarbejde omkring udarbejdelse af læringsmål, deadline og evt. ændringer undervejs Procedure for godkendelse af læringsmål Kapitel 4: Praktikkens mål og indhold Progression i praktikken Fælles Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Før, under og efter praktikken Kapitel 5: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation Formål Indhold Praktikforberedelse Studiedage i praktikperioden Faglige kompetencemål Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode Praktikopgave Praktikopsamling

5 Kapitel 6: 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution Formål Indhold Praktikforberedelse Studiedage i praktikperioden Kompetencemål for 2. praktikperiode Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode Praktikopgave Praktikopsamling Kapitel 7: 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Formål Indhold Praktikforberedelse Studiedage Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode Praktikopgave Praktikopsamling Kapitel 8: Vejledning i praktikken Kapitel 9: 2/3 samtalen Første praktikperiode Anden og tredie praktikperiode Kapitel 10: Praktikvurdering Praktikvurderingssamtale Klagegang (jf. 33 stk. 22 og 33 stk. 3)

6 Kapitel 11: Fravær i praktikperioden Kapitel 12: Ansættelsesvilkår Tavshedspligt Sygdom Ferie Straffeattest Kapitel 13: Praktikvejlederuddannelsen Kapitel 14: Nærmere oplysninger om pædagoguddannelsen fås hos Kapitel 15: Nærmere oplysninger om praktikken i pædagoguddannelsen fås hos Kapitel 16: Bilag Bilag 1: Studerende og arbejdsmiljøloven Bilag 2: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

7 Kapitel 1: Praktik i udlandet Studerende har mulighed for at gennemføre praktik i udlandet i deres anden eller tredje praktikperiode, hvilket de orienteres om forud for praktikkerne, så det kan indgå i deres planlægning. Ansøgning om praktik i udlandet fås på Internationalt Kontor, og den skal afleveres senest seks måneder forud for praktikkens påbegyndelse. Sammen med ansøgningen skal den studerende skriftligt redegøre for faglige og personlige begrundelser for ønsket om praktik i den pågældende institution og det pågældende land. Studerende skal overveje, hvorledes det vil være at bo et halvt år i et land med en muligvis meget fremmed kultur, med et andet sprog og ofte med boligforhold, som ligger under dansk standard. Studerende skal være indstillet på, at de pædagogiske tiltag overfor børn, unge, handicappede mv. kan være meget anderledes end oplevelser fra tidligere praktikker og fra undervisningen. Fx kan det forekomme, at den studerende skal arbejde på en institution, hvor den pågældende ikke er enig i den pædagogiske linie. Studerende må også være indstillet på, at arbejdstiderne kan være meget anderledes end i Danmark. Der er mange spændende muligheder for praktik i udlandet, og Pædagoguddannelsen Midt- Vest har et nordisk, europæisk og globalt samarbejde med mange forskellige typer af institutioner samt universiteter. 7

8 Kapitel 2: Samarbejdet mellem praktikinstitution, studerende og uddannelsesinstitution Ca. to måneder før praktikkens begyndelse får praktikstederne besked om, hvilken studerende de modtager i de lønnede praktikker. Den studerende får tilknyttet en underviser (kontaktlærer), der er den studerendes kontaktlærer i den pågældende praktikperiode. Kontaktlæreren mødes med den studerende før praktikken og aflægger i anden og tredje praktikperiode et besøg i institutionen. Dette besøg kaldes 2/3 samtalen. I den første praktikperiode afholdes 2/3 samtalen kun i det tilfælde, at der er problemer med opfyldelse af læringsmålene. På praktikstedet benævnes den hovedansvarlige for den studerendes praktik som praktikvejleder, men det skal pointeres, at institutionens leder er overordnet ansvarlig for praktikken generelt, herunder vejledning mv. Samarbejdet mellem praktikstedet, uddannelsesinstitutionen og den studerende koordineres af praktikkoordinatoren og kontaktlærerne. Det betyder, at praktikvejlederne og de studerende i forbindelse med praktikforberedelsen til første praktikperiode inviteres til et møde vedr. udarbejdelse af læringsmål. 2.1 Pædagoguddannelsens forventninger til praktikinstitutionerne Praktikstederne forventes: at udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan, der bl.a. beskriver krav og forventninger til de studerende med tydelig progression i de 3 praktikperioder at sørge for, at praktikvejlederen kan støtte, supervisere og vejlede i forhold til en videregående uddannelse at være bevidste om, at undervisningen på Pædagoguddannelsen og praktikvejledning er to komplementære størrelser, hvor teorien indgår i praktiske handlinger, og praksiserfaringerne supplerer og støtter den teoretiske undervisning, og dermed opfattes praktikkerne som en del af studiet at samarbejde med uddannelsesinstitutionen om tilrettelæggelsen af den enkelte studerendes praktik med henblik på at skabe sammenhæng mellem uddannelsen på praktikstedet og undervisningen på uddannelsesinstitutionen at sikre en kontinuitet i praktikvejlederrollen og kontakten til uddannelsesinstitutionen at inkludere de studerende i diverse interne kurser på lige fod med andre ansatte at tage i betragtning, at den studerende ikke arbejder alene, men derimod har 8

9 mulighed for at trække på andet personale at gøre opmærksom på stedets faglige arbejdsform og -område, samt forventninger til den studerende. Dette bør ske under den studerendes besøg inden praktikken at praktikvejlederen udarbejder en skriftlig begrundet indstilling til bedømmelse af den studerendes udbytte af praktikperioden i forhold til de fastlagte læringsmål at institutionens ledelse aktivt støtter den enkelte praktikvejleder og studerende i praktikforløbet indfører den studerende i institutionens overordnede mål og strategier, organisation, økonomi, budgetter samt interne og eksterne samarbejdsrelationer at praktikstedets praktikvejleder er en person med en faglig pædagogisk relevant uddannelse på minimum samme niveau som pædagoguddannelsen. 2.2 Kontakten til praktikstedet første møde, introduktion til praktikstedet mv. Det er vores erfaring, at den første kontakt har stor betydning for, hvordan samarbejdet mellem den studerende og praktikstedet kommer til at forløbe, og at der netop i de første kontakter meget nemt kan opstå nogle misforståelser, som er svære at rette op på igen. Vi vil derfor anbefale, at introduktionen til stedet indgår i uddannelsesplanen for praktikperioden i praktikstedsbeskrivelsen. Når praktikken er fordelt giver vi de studerende besked på, hvornår de må kontakte institutionen, og hvornår de senest skal kontakte institutionen. Formålet er, at der skal aftales et møde på institutionen inden praktikperioden begynder, hvor der finder en indledende samtale sted. De overvejelser man bl.a. kan gøre sig i forbindelse med denne første samtale og selve starten på praktikken kan være med udgangspunkt i følgende dagsorden: Velkomst og præsentation af deltagerne i samtalen Præsentation af praktiksted og rundvisning Praktikken generelt - Den studerendes forventninger til praktikken - Praktikstedets forventninger til den studerende - Information om praktikstedets organisering af vejledning - Hvad er institutionen særligt optaget af lige nu? - Er der særlige projekter eller lignende, der vil præge praktikperioden? - Den studerendes særlige interesser Indledende drøftelse af målene for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte på baggrund af: - Bekendtgørelsen 9

10 - Studieordning - Praktikhåndbogen - Institutionens praktikstedsbeskrivelse - Institutionens uddannelsesplan - Den studerendes forventninger og tidligere praktikerfaringer beskrevet i praktikdokumentet - Læringsmålene skal være godkendt senest tre uger efter praktikstart af henholdsvis studerende, praktikvejleder og kontaktlærer Mødetider, arbejdstilrettelæggelse, tavshedspligt, straffeattest/børneattest og særlige forhold, som den studerende skal kende til Gennemgang af uddannelsesaftalen, praktiske forhold omkring løn mv. i forbindelse med de lønnede praktikker. Det er vigtigt for den studerende, at vedkommende særligt i starten af praktikken er på arbejde på samme tid som praktikvejlederen. Det opleves ofte som forvirrende, hvis praktikvejlederen har ferie eller er på kursus i praktikkens første uge(r). Det er selvfølgelig ikke altid, den form for sammenfald kan undgås, men for alle parter er det oftest den bedste løsning, hvis der i vidt omfang arbejdes efter samme vagtplan i praktikkens start. 10

11 Kapitel 3: Praktikdokument Forud for hver praktikperiode udarbejder den studerende et praktikdokument. Praktikdokumentet er den studerendes dokument og vedligeholdelse af dokumentet sker i samarbejde med praktikstedet. Praktikdokumentet indeholder jf. bekendtgørelsens 15: Arbejdet med praktikdokumentet Begrundede forventninger og spørgsmål til praktikstedet Overvejelser over praktikperioden og dennes sammenhæng med uddannelsen i øvrigt Forberedelse til praktikken; eksempelvis notater og litteraturhenvisninger Foreløbige læringsmål. Udarbejdes med udgangspunkt i: - Praktikstedsbeskrivelsen - Bekendtgørelsens bilag 7-8; faglige kompetencemål og CKF erne I praktikken Udarbejdelse af endelige læringsmål Læringsmålene skal sendes til kontaktlære senest 2 uger efter praktikstart og godkendes af praktiksted og kontaktlærer senest 3 uger efter praktikperiodens begyndelse Dokumentation for arbejdet med at nå læringsmålene: - notater - iagttagelser - beskrivelser af aktiviteter/forløb - referater fra vejledningstimer og andre vejlednings- og undervisningsforløb Erfaringer med pædagogiske problemstillinger, processer og refleksioner fra praktikken og studiedagene Efter praktikken Refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. Hvilke tanker sætter det i gang i forhold til udviklingsmuligheder/indsatsområder for næste praktikperiode 3.1 Samarbejde omkring udarbejdelse af læringsmål, deadline og evt. ændringer undervejs Ifølge bekendtgørelsens 15 stk. 2 skal den studerende i samarbejde med praktikstedet og uddannelsesstedet udarbejde læringsmålene for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden. 11

12 Læringsmålene: udarbejdes af den studerende ved praktikperiodens begyndelse godkendes af praktiksted og uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. Hvis læringsmålene ikke er afleveret inden for den aftalte periode og intet andet er aftalt, bliver den studerende vurderet ud fra bekendtgørelsens kompetencemål for den pågældende periode danner grundlag for 2/3-udtalelsen og den afsluttende praktikvurdering udarbejdes med udgangspunkt i: - praktikstedsbeskrivelsen - praktikdokument - bekendtgørelsens bilag 7-8; faglige kompetencemål og CKF ere Antallet af læringsmål er ikke afgørende. Det afgørende er, at de faglige kompetencemål er dækket ind, og at målene er konkrete, retningsanvisende og målbare. Udarbejdelsen af læringsmålene kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er mine læringsmål for praktikperioden? Hvorfor vil jeg arbejde med netop disse læringsmål? Hvordan vil jeg arbejde med læringsmålene? Hvordan viser det sig om de enkelte læringsmål er nået? Læringsmålene har input fra forskellige parter. Nedenstående illustration skal vise, på hvilken baggrund målfastsættelsen skal udarbejdes: Bekendtgørelsens mål for praktikken Uddannelsesstedets studieordning Læringsmål Praktikstedbeskrivelse/ uddannelsesplan Studerendes faglige/ personlige mål 12

13 3.2 Procedure for godkendelse af læringsmål For at understøtte den studerende i udarbejdelsen af læringsmålene er der formaliseret følgende samarbejde: Alle praktikvejledere og studerende indbydes i forbindelse med praktikforberedelsen i den første praktikperiode til et møde på uddannelsesstedet, hvor hensigten er, at etablere et godt fundament for udarbejdelse af læringsmålene samt sikre, at der er sammenhæng mellem praktikstedets krav, uddannelsesstedets krav og den studerendes egne interesser i læringsmålene. På mødet fremlægges de midlertidige læringsmål og det er de medstuderende, kontaktlæreren og praktikvejlederens opgave at give faglig respons. Alle studerende mødes med kontaktlæreren fra uddannelsesstedet forud for praktikken og drøfter forberedelsen af deres læringsmål Den studerende udarbejder i samarbejde med praktikvejleder læringsmålene, og mailer disse til kontaktlæreren. Dette skal ske senest to uger efter praktikstart. Hvis kontaktlæreren ikke finder målene i overensstemmelse med kompetencemålene/ckf erne for praktikperioden, tages der via mail/telefon kontakt til den studerende/praktikvejlederen med henblik på at ændre/tilpasse læringsmålene. Læringsmålene skal være godkendt af alle parter senest tre uger efter praktikstart. Foreligger disse ikke, uden andre aftaler er indgået, bliver den studerende vurderet efter bekendtgørelsens kompetencemål for den pågældende praktikperiode. Godkendelsen foregår elektronisk. Ved afslutningen af hver praktikperiode bedømmes den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til disse læringsmål. 13

14 Kapitel 4: Praktikkens mål og indhold Praktikuddannelsen udgør jf. bekendtgørelsens kapitel 2, 3 et selvstændigt uddannelseselement i pædagoguddannelsen. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergruppe. Den studerendes læring sker via deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende, læringsrum, hvor vidensformerne i samspil kan kvalificere den studerendes læring og vidensskabelse. Praktikuddannelsen tilrettelægges med én ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point, i 1. studieår og to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTS-point, i henholdsvis 3. og 6. semester. 1. års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen. 2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode. Det skal tilstræbes, at den studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads på 6. semester tilstræbes det, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser. 4.1 Progression i praktikken Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. De tre praktikperioder 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation Primært fokus på den pædagogiske relation Centrale begreber: Kommunikation, relationer, magt, iagttagelse og didaktik 14

15 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution Det institutionelle perspektiv i det pædagogiske arbejde Centrale begreber: Tværfagligt samarbejde, institution/organisation, kultur og ledelse, magt og etik 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces Centrale begreber: Profession, professionsbevidsthed og identitet, modernisering, didaktik. 3. praktikperiode udgør rammen for den studerendes specialisering i: børn og unge mennesker med nedsat funktionsevne mennesker med sociale problemer. Yderligere er der Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder, som er gældende for alle tre praktikperioder. 4.2 Fælles Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 4.3 Før, under og efter praktikken Det er hensigten at skabe sammenhæng mellem det der forgår før, under og efter praktikken så praktikperioden opleves sammenhængende og meningsfuld for de studerende. Vi har der for etableret et team for hver af de tre praktikperioder, der planlægger forløbet, fungerer som kontaktlærere under praktikken, og som samler op på praktikken når denne afsluttes. 15

16 Kapitel 5: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation 5.1 Formål Formålet er, at de studerende arbejder med perspektiver/problemstillinger i forbindelse med pædagogiske arbejde i forhold til relationen mellem pædagog og børn, ung og voksen bruger. I praktikforberedelsen vil der være en indføring i relevante metoder i forhold til iagttagelse og dokumentation, samt en introduktion til kommunikation mellem de forskellige aktører, de studerende vil møde i praktikken. Endelig gives en indføring i regler om tavshedspligt, magtanvendelse og underretningspligt. 5.2 Indhold Observation og iagttagelse med særligt fokus på interpersonelle relationer Barnets/brugerens udvikling i et psykologisk perspektiv Grundlæggende kommunikationsteori, herunder interpersonel kommunikation og kommunikation i organisationer Skriftlig og mundtlig udtryksevne i professionelle sammenhænge Forvaltningshierarki og -struktur Forvaltningsloven med tavshedspligt Sociallovgivning herunder underretningspligt og oplysningspligt Didaktik. 5.3 Praktikforberedelse Inden den første praktikperiode afholdes der praktikforberedelse over en 3 ugers periode, hvor indhold og form tager sigte på den kommende praktik herunder de krav, der stilles i praktikken i henhold til bekendtgørelsen og studieordningen. I praktikforberedelsen introduceres praktikopgaven. Undervisningen former sig som underviseroplæg, arbejde i studiegrupper og selvstudium. 5.4 Studiedage i praktikperioden I studiedagene sættes fokus på Erfaringer fra praktikken herunder arbejdet med læringsmål Præsentation og diskussion af metoder og datamateriale i forhold til praktikopgaven. På studiedagene fremlægger de studerende deres iagttagelser og dokumentationer, og disse bearbejdes. Det forventes, at den studerende har drøftet konkrete iagttagelser og eller dokumentationer med praktikvejlederen i løbet af praktikperioden. Undervisningsformen vil være workshop, arbejde i studiegrupper og selvstudie. 16

17 5.5 Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. 5.6 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer. 5.7 Praktikopgave Praktikopgaven i den første praktikperiode skal ses i forhold til de faglige kompetencemål for den første praktikperiode, hvor den studerende skal arbejde med kommunikation, iagttagelser og relationer i den pædagogiske praksis. Den studerende udarbejder således en praktikopgave under temaet Den pædagogiske relation indeholdende metodeovervejelser i forhold til iagttagelse og dokumentation. Praktikopgaven udarbejdes i netværksgrupper. Praktikopgaven afspejler praktikperiodens fokuspunkter og baserer sig på iagttagelser fra praktikken. Opgaven baserer sig på beskrivelse og identificering af problemstillinger/dilemmaer og fremlægges ved praktikopsamlingen. 5.8 Praktikopsamling Praktikopsamling sætter fokus på refleksioner over praktikerfaringer samt tilbagemelding på praktikopgave. Ved praktikopsamlingen arbejdes der med udgangspunkt i praktikdokumentet med opgaven, som fremlægges for holdet. 17

18 Kapitel 6: 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution 6.1 Formål Formålet er, at de studerende arbejder med problemstillinger rettet mod organisatoriske aspekter af pædagogisk arbejde, herunder særligt det tværprofessionelle samarbejde med fokus på egen profession. Derudover indgår metoder vedr. planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering af pædagogiske processer. 6.2 Indhold Professionsforståelse Introduktion til organisationsteori. Organisationskultur og organisationsudvikling Tværprofessionelt samarbejde Magt og etik Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. 6.3 Praktikforberedelse Inden den anden praktikperiode afholdes der praktikforberedelse, hvor indhold og form tager sigte på den kommende praktik herunder de krav, der stilles i praktikken i henhold til bekendtgørelsen og studieordningen. I praktikforberedelsen introduceres praktikopgaven, og der arbejdes forberedende med praktikopgaven gennem selvstudium. Hertil kommer regler og vilkår vedrørende ansættelse i forbindelse med lønnede praktikker. 6.4 Studiedage i praktikperioden I studiedagene sættes fokus på Erfaringer fra praktikken herunder arbejdet med læringsmål Præsentation og diskussion af metoder og datamateriale i forhold til praktikopgaven herunder interviewmetoder 6.5 Kompetencemål for 2. praktikperiode a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. 18

19 6.6 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 6.8 Den tværprofessionale opgave De studerende udarbejder en skriftlig opgave med titlen Det tværprofessionelle arbejde. Udgangspunktet for opgaven er de data, der er indsamlet i praktikken samt de Centrale Kundskaber og Færdigheder, der ligger i Det tværprofessionelle element (jf. bekendtgørelsens bilag 9: CKF og kompetencemål for det tværprofessionelle element. Følg linket til bekendtgørelsen på Den skriftlige opgave afleveres en uge efter afslutningen af den 2. praktikperiode og vurderes med intern censur og med bedømmelsen bestået/ikke bestået 6.9 Praktikopsamling Praktikopsamling sætter fokus på refleksioner over praktikerfaringer samt udarbejdelse og af opgaven med det tværprofessionelle element. 19

20 Kapitel 7: 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession 7.1 Formål Formålet er, at de studerende erhverver sig indsigt i det pædagogiske arbejde i forhold til en specifik brugergruppe, herunder de særlige didaktiske overvejelser der ligger i arbejdet med den specifikke brugergruppe. Der vil indgå faglige oplæg i de generelle overvejelser i forhold til specialiseringsområderne. Liniefagene indgår i specialiseringen med fokus på didaktik, planlægning, gennemførelse og evaluering af et pædagogisk forløb med dokumentation, hvor fagbegreberne bliver sat i spil med didaktiske modeller og overvejelser. Analytiske færdigheder udvikles i relation til liniefagenes kernebegreber. 7.2 Indhold Indhold i de fælles oplæg Menneske-, lærings- og udviklingssyn Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Brugerinddragelse og rettigheder. 7.3 Praktikforberedelse Praktikforberedelsen indgår i specialiseringsforløbet, og formålet er, at de studerende opnår indsigt i den specialisering og det liniefag, der arbejdes med i praktikken. I praktikforberedelsen introduceres praktikopgaven, og der arbejdes forberedende med praktikopgaven, som har særligt fokus på den valgte specialisering. Yderligere introduceres de studerende til de mål, der knytter sig til den tredje praktikperiode. 7.4 Studiedage De studerende arbejder med deres specialiseringsomåde og specialiseringsopgave gennem generelle oplæg, samt vejledning i studiegrupper. 7.5 Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt 20

21 d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 7.6 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 7.7 Specialiseringsopgave En skriftlig opgave udarbejdes i forbindelse med den 3. praktikperiode. Den skriftlige opgave har udgangspunkt i de Centrale Kundskaber og Færdigheder for den valgte specialisering (jvf. side i Praktikhåndbogen) samt CKF for dit valgte liniefag, pkt.: Opgaven afleveres to uger efter afslutningen af den 3. praktikperiode og vurderes med intern censur og med bedømmelsen bestået/ikke bestået. 7.8 Praktikopsamling Udarbejdelse af specialiseringsopgaven med vejledning. 21

22 Kapitel 8: Vejledning i praktikken Ifølge bekendtgørelsen skal praktikstedet sikre, at den studerende får vejledning i praktikken, hvilket fremgår af 14 stk. Stk. 2 Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden. Bekendtgørelsens formulering peger på kravet om, at vejledningen skal ses i sammenhæng med den studerendes læringsmål. Det er en understregning af målformuleringens betydning som styringsredskab for vejledningens indhold. Vi mener, at der i forbindelse med praktikken er brug for forskellige former for vejledning: Den daglige praktiske vejledning, der foregår løbende i arbejdet med og omkring børn/brugere. Den uddannelsesmæssige/faglige vejledning, hvor den studerendes arbejde med målene, rolle i huset, praktikopgaver og andre faglige forhold drøftes. Vejledningen skal rette sig mod den studerendes praksis, refleksion og læring på praktikstedet, og læringsmålene for praktikken skal være et styrende og gennemgående tema for vejledningen. Det er i denne form for vejledningssamtale, at den studerende skal reflektere over de oplevelser som vedkommende får i praktikken. Dvs. diskutere oplevelser, konflikter, undren, vanskelige opgaver, personlige og faglige udfordringer/problematikker i forhold til arbejdspladsen og/eller børn, unge eller voksne. Sagt med andre ord, skal den erfarne praktikvejleder vejlede den studerende i forhold til den pædagogiske praksis generelt og i forhold til de individuelle mål specielt. Derudover er der også en forventning om, at praktikvejlederen løbende giver udtryk for såvel positive som negative forhold vedr. den studerendes praktik og arbejde med målene. Denne form for vejledning kan naturligvis ikke finde sted, hvor målgruppen er til stede. Det forventes, at vejledningen tilbydes kontinuerligt igennem hele praktikperioden, og at der gennemsnitlig afsættes 1-2 timer til vejledning pr. uge. Udover vejledningen mellem studerende og praktikvejleder kan stue-, afdelings- og personalemøder ligeledes indgå som en del af den faglige vejledning. Fælles vejledning/undervisning for studerende, hvor en eller flere studerende fra samme institution eller fra flere institutioner modtager vejledning/ undervisning i forhold til pædagogiske temaer. Denne undervisning/vejledning kan forestås af pædagoger, forstander/leder, socialrådgiver, psykolog, psykiater, fysioterapeut m.fl. Her kan fælles temaer drøftes, og det kan foregå på såvel kommunalt- som regionalt plan. 22