København, 25. september Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

Transkript

1 Skolereformen forældre og skolebestyrelser København, 25. september 2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1

2 Christine Antorini 20. juni 2013 Fagligheden skal have et løft, og alle børn skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, uanset deres baggrund Der vil være tid til nye måder at lære på. Med mindst en lektions idræt, motion og bevægelse hver dag. Med anvendelse af it som en helt naturlig del af den nye digitale skoles undervisning fra eleverne starter i børnehaveklassen Med vægt på ro og samarbejde i tætte fællesskaber i klassen og på mindre hold undervejs, så undervisningen kan tilrettelægges efter den enkelte elev. 2

3 De konkrete forslag til ny lov En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning mere tid og ny tid til understøttende tt d undervisning, i mere praksisorientering Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger revision af fælles mål, mindre binding af holddannelse. Præcisering af, hvad der forventes af forældre. 3

4 Fem københavnske pejlemærker Alle elever skal være dygtigere Alle elever skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Chancelighed h Trivsel Tillid og attraktivitet. 4

5 Når det er løsningen, hvad var problemet så? 5

6 Baggrunden for lovforslagene % + 8 % mangler funktionelle kompetencer 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk og matematik Andelen af rigtigt dygtige er relativt lavt og faldende Siden 2006/07 er undervisningstimetallet faldet med 94 timer Vi har frem til 2012 været europamestre i eksklusion Andelen som gennemfører en ungdomsuddannelse er faldet Andelen som søger og gennemfører en erhvervsuddannelse er faldet meget markant. 6

7 Hvem er mest parat til uddannelse? Shanghai-Kina Korea Finland Hong Kong-Kina Singapore Canada New Zealand Japan Australien Nederlandene Belgien Norge Estland Schweiz Polen Island USA Liechtenstein Sverige Tyskland Irland Frankrig Kinesisk Taipei Danmark Storbritannien Ungarn Portugal Macao-Kina Italien Letland Slovenien Grækenland Spanien Tjekkiet Slovakiet Kroatien Israel Luxembourg Østrig Litauen Tyrkiet Dubai (UAE) Rusland Chile Serbien Bulgarien Uruguay Mexico Rumænien Thailand Trinidad/Tobago Columbia Brasilien Montenegro Jordan Tunesien Indonesien Argentina Kazakstan Albanien Qatar Panama Peru Azerbajdjan Kirgisistan T

8 Situationen i OECD i

9 Hvad betyder undervisningstid?

10 OECD Education at a glance

11 Tid til andet end undervisning afhænger af: Faget læreren underviser i Klassetrinnet læreren underviser på Antal skriftlige opgaver Antal fag læreren underviser i Antal klassetrin læreren skal dække Antal elever læreren skal undervise Lærerens erfaring/anciennitet Frihed vedrørende pensum og metoder Vejledning og feedback, herunder elevplaner Graden af teamsamarbejde Møder med ledelse, vejledere og psykolog Administrative opgaver/udvalg/særlige opgaver Forældresamarbejdet. 11

12 Mere tid og mere variation Tid til elevernes selvstudier og fordybelse Tid til vejledning af elever Tid til at sætte målsætninger sammen med eleverne og opnå feedback Lektiecafeer Tid til input fra og hos virksomheder Tid til besøg på ungdomsuddannelser Samarbejde med det lokale l idræts-, kultur og foreningsliv. 12

13 Regelforenklinger Få og klare mål Øget brug af holddannelse Flere valgfag Elite- og talentklasser, dog kun i idræt og musik Brug af medarbejdere med relevante kompetencer Pædagogisk g råd gøres frivillig. 13

14 Hvad er det lige, problemet er i forhold til ungdomsuddannelserne? 14

15 Behovet for uddannet arbejdskraft

16

17

18

19 EUD s problemer Blandt dem, som søger erhvervsuddannelserne, har 43 % et karaktergennemsnit fra folkeskolen under 4 Kun 1%af de fagligt bedste (med8ellermere) eller mere) ifolkeskolen søger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Blandt de 10 % mindst motiverede elever i folkeskolen ser 64 % sig selv på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Kun 8 % af de 10 pct. mest motiverede elever overvejer erhvervsuddannelserne Den store andel af EUD-elever over 18 år (67 %) er ikke godt for ungdomsmiljøet Frafaldet er nu over 50 %.

20 Gymnasiets problemer Blandt de ti procent mindst motiverede elever ser 26 % sig selv på gymnasiet efter folkeskolen, og på sigt forestiller 26 % sig at få en lang videregående uddannelse 10 % af studenterne fra år 2000 var ti år efter ikke kommet videre i uddannelsessystemet 10 % af de almene studenter fra 2000 havde ti år efter gennemført en erhvervsuddannelse.

21 Den danske syge Vi har en dagtilbudssektor med et stort potentiale, der slet ikke udnyttes Vi stiller utilstrækkelige krav om faglighed, ihærdighed og adfærd i folkeskolen Vi sørger ikke for, at vore unge for en basis for at træffe et uddannelsesvalg i 15-års alderen Vi tror, at vi er verdensmestre i samarbejde og kreativitet, men det er vi ikke Vi stiller ingen seriøse krav ved optagelse på en ungdomsuddannelse Taxametersystemet i uddannelsessystemet efter folkeskolen er stort set løsrevet fra samfundets behov.

22 Men hvad virker? Evidensbevægelsen i medicin omkring 1930 IL, TIMSS og PISA shock et fra 1992 til 2001 Evidenshierakiet. 22

23 Heckman - Nobelprismodtager

24 John Hattie (2013) Oversidning Aldersintegreret undervisning Opdeling efter evner Gruppeinddeling i klassen Tolærerordning Lavere klassestørrelse IT-støttet læring Cooperative learning Elevformidling Stærkt lærerstyret undervisning Acceleration for de dygtigste Feedback Selvrapporterede karakterer/elevforventninger. 24

25 John Hattie (2013) Oversidning ,13 Aldersintegreret undervisning 0,04 Opdeling efter evner 0,12 Gruppeinddeling i klassen 0,18 Tolærerordning 0,19 Lavere klassestørrelse 021 0,21 IT-støttet læring 0,37 Cooperative learning 0,42 Elevformidling 055 0,55 Stærkt lærerstyret undervisning 0,59 Acceleration e for de dygtigstegste 0,68 Feedback 0,75 Selvrapporterede karakterer/elevforventninger. 1,44 25

26 Hatties rangliste I Selvrapporterede karakterer /Elevforventninger 1,44 Formativ evaluering 0,90 Klassediskussioner 082 0,82 Feedback 0,75 Gensidig undervisning 0,74 Lærer/elev-relationer 0,72 Acceleration 0,68 Klasserumsadfærd 0,68 Studiefærdigheder 0,63 Kooperativ vs. Individualistisk læring 0,59 Direkte instruktion 0,59. 26

27 Hatties rangliste II Klasseledelse 052 0,52 Udendørs/eventyrsprogrammer 0,52 Socio-økonomisk status 0,52 Ny chance-programmer 0,50 Forældreinvolvering 049 0,49 Koncentration/vedholdenhed/engagement 0,48 Motivation 048 0,48 Tidlig intervention 0,47 Førskoleprogrammer 045 0,45 Skolestørrelse 0,43 Eksponering for læsning 0,42. 27

28 Mine bud på satsninger Større og mere varieret tidsforbrug Holddannelse, understøttende undervisning Valgfag Ud af skolen Eksterne samarbejdspartnere Kulturliv Foreninger Idrætsklubber Brug eksterne samarbejdspartnere i udskolingen Erhvervsliv Ungdomsuddannelsesinstitutioner Intensiver evaluering og feedback Evalueringsportalen De nationale test Elevsamtaler Kompetenceudvikling i praksis Aktionslæringsforløb Brug af video. 28

29 Så er det tid til spørgsmål 29