Økonomiudvalget. Tillægsdagsorden

Transkript

1 2015no Dato: 28. jan Forside Tillægsdagsorden Torsdag den 28. januar 2016 kl Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Ane Egede Mathæussen (S) Per Berthelsen (S) Peter Davidsen (S) Afbud Mille Søvndahl Pedersen (IA) Justus Hansen (D) Indkaldt Charlotte Piké (IA) pr. telefon Poul Hansen (D)

2 Side 2 Dagsorden 6. Sager til Kommunalbestyrelsen C landstingslov om forvaltning af skatter D Høringssvar til forslag om Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber som modtaget ved høringsbrev af

3 Side 3 6. Sager til Kommunalbestyrelsen 06C Landstingslov om forvaltning af skatter Til orientering J.nr Økonomi og Personaleservice direktør Lars Møller Sørensen / LMS Sagsresumé Grønlands Selvstyre har sendt forslag til lov om ændring af landstingslov om forvaltning af skatter i høring. Forslaget omhandler indførelsen af en regel om, at afgifter ved ophævelse af pensionsordninger i utide herunder ved overførsel til udlandet, skal tilfalde Landskassen. Dette er en ændring i forhold til tidligere, hvor en afgift i henhold til Landstingslov om indkomstskat 46 deles mellem Landskassen og skattekommunen. Indstilling Økonomi- og Personaleservice indstiller overfor : - at tager vedlagte høringssvar til efterretning - at sagen sendes til orientering i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Grønlands Selvstyre har sendt forslag til lov om ændring af landstingslov om forvaltning af skatter i høring. I henhold til Landstingslov om indkomstskatter 46 skal der betales en afgift på 45 procent, såfremt en pensionsordning, der er oprettet i en pensionskasse, der har hjemsted i Grønland ophæves i utide. En flytning af pensionsordningen til en pensionskasse, der ikke har hjemsted i Grønland sidestilles med en ophævelse i utide og medfører således en afgift på 45 procent. Ifølge de hidtidige regler der findes i Landstingslov om forvaltning af skatter 40, stk. 1 skal en sådan afgift deles mellem Landskassen, skattekommunen og kommunerne efter en nærmere fastlagt fordelingsnøgle. I forbindelse med fremlæggelse af forslag til Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber foreslås oprettet en Fond for Langsigtede investeringer (lovforslagets 18, stk. 3, nr. 3.). Ifølge forslag til Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber skal blandt andet afgifter af den omtalte type indgå i Fonden for Langsigtede investeringer. Lovforslaget om ændring af landstingslov om forvaltning af skatter skal ses i sammenhæng med etablering i Fonden for Langsigtede investeringer, idet man med det fremlagte lovforslag sikrer at hele afgiftsprovenuet tilgår Landskassen og dermed Fonden for Langsigtede investeringer. Det er uklart, hvor stor en indtægt Kommuneqarfik Sermersooq dermed muligvis går glip af, hvorfor høringssvaret grundlæggende er en protest mod det tabte provenu og en anmodning om, at Selvstyret fremlægger opgørelser af de provenu, som kommunerne mister ved lovforslaget

4 Side 4 eventuelt opgjort med afsæt i det eksempel, der fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag. Løsningsforslag faglig vurdering Ingen bemærkninger. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen personalemæssige ressourcer De økonomiske konsekvenser for kommunen er ikke opgjort Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat med senere ændringer Landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter Det videre forløb Finansdepartementet fortsætter det lovforberedende arbejde efter sædvanlig procedure. Det er uklart, hvorvidt kommunen eller andre høringsparter vil blive inddraget yderligere i det lovforberedende arbejde. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Ikke yderligere bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Bilag 1. Høringssvar til forslag til ændring af landstingslov om forvaltning af skatter

5 Side 5 06D Høringssvar til forslag om Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber som modtaget ved høringsbrev af Til orientering J.nr Økonomi og Personaleservice direktør Lars Møller Sørensen / LMS Sagsresumé Grønlands Selvstyre har den 11. januar 2016 udsendt forslag til Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber. Den gældende budgetlov blev vedtaget i 1999 og siden ændret i 2000, hvor fristen for vedtagelsen af Finansloven blev forlænget. Den nuværende budgetlov omfatter alene Selvstyret. Der er behov for opdatering og inklusion af kommunerne, der fylder mere i den offentlige økonomi nu end tidligere. Koordinationen mellem kommuner og selvstyre skal øges og økonomistyringen i den offentlige forvaltning styrkes. Forslaget til ny budget- og regnskabslov kan derfor også betragtes som en lov om økonomistyring i den offentlige sektor. Budget- og regnskabsloven indeholder flere restriktioner på handlefriheden for kommunerne og selvstyret end i dag. Den nye budget- og regnskabslov: fastsætter nationale målsætninger for de offentlige finanser stiller krav til koordinering af budgetlægningen mellem selvstyre og kommuner stiller krav til den offentlige økonomistyring Indstilling Økonomi- og Personaleservice indstiller overfor : - at tager vedlagte høringssvar tages til efterretning - at sagen sendes til orientering i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Grønlands Selvstyre har den 11. januar 2016 udsendt forslag til Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber. De kommunale regler har hidtil fremgået af Inatsisartutlov nr. 22. af 18. november 2010 om den kommunalestyrelse samt Selvstyrets bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, likviditet, regnskab, revision samt kasse- og regnskabsvæsen. Disse bestemmelser afløses med lovforslaget af en ny, fælles lov om Selvstyrets og kommunernes budgetter. Loven forventes at træde i kraft med virkning pr dog med en række undtagelser. Lovforslaget indeholder følgende nye væsentlige - elementer: Indførelse af økonomiske rammer for Selvstyrets og kommunernes budgetlægning Indførelse af krav om kvartalsvis budgetopfølgning og indrapportering til Finansdepartementet Indførelse af krav om handling, såfremt en bevillingsoverskridelse truer

6 Side 6 Sanktioner såfremt der konstateres bevillingsoverskridelser Økonomiske rammer for Selvstyrets og kommunernes budgetlægning Lovforslaget indeholder en stramning af de økonomiske rammer for Selvstyrets og kommunernes budgetlægning, hvoraf de væsentlige er følgende bestemmelse: Den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal over 4 år være i balance eller udvise et overskud. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte krav om balance i budgetstillingen er overholdt, hvis: 1) den samlede saldo for ordinære indtægter, drift og anlæg på en kommunes årsbudgetter eller Grønlands Selvstyres finanslove over 4 år ikke udviser underskud, 2) kommunernes og Grønlands Selvstyres samlede udgifter til drift har en realvækst på maksimalt 1,5 procent om året og en samlet realvækst over 4 år på maksimalt 2,00 procent, og 3) kommunernes og Grønlands Selvstyres samlede udgifter til drift og overførsler maksimalt udgør 93 procent af de forventede indtægter over en 4 årig periode. Stk. 3. Ved ordinære indtægter forstås andre indtægter end indtægter nævnt i 18, stk. 3. Kommuneqarfik Sermersooq vedtog medio 2014 en økonomisk politik, hvoraf det fremgår at: Der skal budgetteres med et drifts- og anlægsoverskud på mindst 25 mio. kr. ind til kommunens gennemsnitlige likviditet målt over de seneste 365 dage udgør 250 mio. kr. Der skal budgetteres med et anlægsbudget på mindst 200 mio. kr. Kommunens realvækst i driftsudgifterne har årligt udgjort: Konto Kontonavn 2012 i kr. Indeks Indeks Indeks ADMINISTRATIONSOMRÅDET ,6 102,7 2 DET TEKNISKE OMRÅDE ,8 79,8 3 ARBEJDSMARKEDS- OG ERHVERVSOMRÅDET ,7 98,0 4 SOCIALOMRÅDET ,8 103,4 5 UNDERVISNING OG KULTUR ,4 98,6 6 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ,3 76,8 I alt ,6 99,8 Det er forståeligt, at der ønskes en begrænsning på væksten i den offentlige sektor, men det er væsentligt for Kommuneqarfik Sermersooq, at realvæksten opgøres korrigeret for ændringer i befolkningstallet. Dette skyldes at en stigende befolkning vil medføre såvel højere indtægter som øgede driftsudgifter. Indførelse af kvartalsvis rapportering Lovforslaget lægger op til, at Departementer og kommuner skal indsende en løbende opfølgning på budgettet med en vurdering af, hvorvidt budgettet forventes overholdt.

7 Side 7 Kommuneqarfik Sermersooq har siden midten af 2014 udarbejdet månedsregnskaber, hvor der følges op på bevillingsområderne herunder med en vurdering af, hvorvidt årsbudgettet kan forventes overholdt. Bestemmelsen giver derfor ikke anledning til bemærkninger. Krav om dispositionsbegrænsning og/eller andre kompenserende tiltag ved truende bevillingsoverskridelser Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at såfremt den løbende budgetopfølgning indikerer en risiko for at budgettet ikke kan overholdes, så skal der som udgangspunkt indføres en dispositionsbegrænsning for at understøtte en opbremsning af udgifterne. Dispositionsbegrænsning kan undlades såfremt andre tiltag gennemføres i stedet. Kommuneqarfik Sermersooq har tidligere haft indført dispositionsbegrænsninger og har gode erfaringer hermed i forhold til opbremsning af forbruget. Bestemmelsen giver derfor ikke anledning til bemærkninger. Sanktioner ved bevillingsoverskridelser Lovforslaget indeholder følgende bestemmelse: 30. Naalakkersuisoq for finanser nedsætter Grønlands Selvstyres tilskud til kommunen for tilskudsåret, hvis kommunens regnskaber for året før udviser et underskud på mere end 2,5 procent af indtægterne. Nedsættelsen udgør det beløb, hvormed underskuddet overstiger 2,5 procent af indtægterne for det pågældende underskudsår. Stk. 2. Nedsættelsen afregnes med lige store dele i månederne juli, august, september, oktober, november og december i tilskudsåret. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og afregning af nedsættelsen, jf. stk. 1, herunder om indhentelse af særlige revisionserklæringer vedrørende regnskabsaflæggelsen og om de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Bestemmelsen hjemler at kommuner, der realiserer underskud på mere end 2,5 procent af indtægter kan få reduceret sit bloktilskud med et beløb svarende til underskuddet ud over de 2,5 procent. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at underskuddet måles i forhold til kommunens budgetstilling. Det må antages, at der er tale om en samlet negativ bevillingsafvigelse på 2,5 procent. Det antages derudover, at afvigelsen skal måles i forhold til det oprindelige budget. I Kommuneqarfik Sermersooq giver reglen en begrænsning af budgetforringelse på ca. 40 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det vurderes ikke at volde kommunen vanskeligheder at holde sig inden for dette maksimum. Øvrige bestemmelser Derudover indeholder lovforslaget en række regler af mere administrativ karakter, hvor Kommuneqarfik Sermersooq med udgangspunkt i sin politik om ansvarlig, gennemsigtighed og åbenhed har en række ønsker der er mere vidtgående end, hvad der lægges op til i lovforslaget.

8 Side 8 Lovforslaget har været drøftet med Deloitte og på baggrund heraf er der enighed om, at fremsætte en række yderligere forslag til styrkelse af den offentlige sektors risikostyring, økonomistyring, aflæggelse af informative årsregnskaber samt revision, der ligger i forlængelse af Kommuneqarfik Sermersooqs Håndbog i forvaltning og økonomistyring samt kommunens principper om ansvarlig, gennemsigtighed og åbenhed i den offentlige forvaltning. Løsningsforslag faglig vurdering Grundlæggende er lovforslaget udtryk for en styrkelse af den økonomiske styring i hele den offentlige sektor i Grønland. Under overskriften ansvarlighed, gennemsigtighed og åbenhed har Kommuneqarfik Sermersooq allerede gennemført langt de fleste af de nødvendige tiltag til at kunne leve op til de fremlagte forslag og har således allerede erfaret de positive effekter heraf Kommuneqarfik Sermersooq finder dog, at man især i tilknytning til bevillingskontrol, regnskabsaflæggelse og revision kunne være gået endnu længere i samordningen af regelsættene for Selvstyre og kommuner. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Kommuneqarfik Sermersooq har siden starten af 2014 arbejdet med indførelse af en bedre økonomisk styring i overensstemmelse med genopretningsplanen. Endvidere er der besluttet en økonomisk politik, der opstiller de overordnede rammer for kommunens budgetlægning. Endelig har kommunen derudover frivilligt gennem en årrække haft aftalt med kommunens revisor, at revisionen skulle udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Det vurderes derfor, at implementeringen af lovforslaget ikke vil have økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser for kommunens administration. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Lov om kommunernes styrelse. Det videre forløb Finansdepartementet fortsætter det lovforberedende arbejde efter sædvanlig procedure. Det er uklart, hvorvidt kommunen eller andre høringsparter vil blive inddraget yderligere i det lovforberedende arbejde. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Ikke yderligere bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Bilag 1. Høringssvar til forslag om Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber som modtaget ved høringsbrev af