F I N A N S U G E N. 14. juni 2019, uge 24. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 14. juni 2019, uge 24 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk Finansmarkedet har fået de sorte briller på Usikkerheden har bidt sig endnu dybere fast i finansmarkederne verden over i en sådan grad, at det nu nærmest er konsensus, at de pengepolitiske renter skal sættes ned, selv om ingen af verdens førende centralbanker endnu har udtalt det officielt. Eksempelvis er der aktuelt indpriset tre amerikanske rentenedsættelser i pengemarkedsrenterne (se mere på side 2). Konsekvensen har været yderligere rentefald på obligationer. Næste uge: Centralbanker og aktivitetsbarometre Den kommende uges kalender er fyldt med vigtige tal og begivenheder. I USA holder centralbanken (Fed) rentemøde, hvor sandsynligheden taler for, at de vil signalere rentenedsættelse i løbet af efteråret (se mere på side 5). UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,7% Nikkei + 1,7% C25 (DK) + 2,4% S30 + 3,6% FTSE + 1,5% DAX + 1,8% Euro ,6% BRIC + 2,2% 309 VIX -0,7% 16 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,2% 1,1276 EUR/DKK - 0,0% 7,4677 USD/DKK +0,2% 6,6229 SEK/DKK - 0,8% 0,6977 NOK/DKK +0,3% 0,7625 GBP/DKK - 0,1% 8,3960 CHF/DKK - 0,3% 6,6654 JPY/DKK +0,1% 6,1154 Desuden kommer de to første regionale industribarometre for juni måned samt PMI-erhvervsbarometrene, der dækker hele USA. Fokus bliver på, om de seneste måneders nedgang fortsætter i barometrene, hvilket kan øge usikkerheden om vækstudsigterne. I eurozonen afholder ECB deres årlige centralbankkonference i Sintra, Portugal mandag til onsdag med taler af en række førende centralbankchefer. Der er tidligere kommet udtalelser på konferencen af stor betydning for finansmarkedet. Også fra eurozonen kommer PMI-erhvervsbarometre for juni. Spørgsmålet er, om de seneste måneders stabilisering fortsætter, eller om barometrene begynder at falde igen på baggrund af de mange usikkerhedsfaktorer omkring europæisk økonomi. Desuden kommer tal for forbrugertilliden i juni. Forbrugertilliden har rettet sig de seneste måneder, og det er meget vigtig for europæisk økonomi, at forbrugertilliden forbliver høj, da privatforbruget er den absolut vigtigste vækstmotor i øjeblikket. Fra Danmark kommer tal for forbrugertilliden i juni og for udviklingen i beskæftigelsen i maj. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,00 1,86% US 10Y -0,02 2,11% Tysk 10Y -0,02-0,25% Dansk 10Y -0,05-0,20% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,5% Olie (WTI) - 4,4% 51 Metaller +0,9% Opdateret per: 14. juni Side 1 af 8

2 Indhold Centralbankerne siger ét finansmarkedet tror noget andet... 2 Vigtigt rentemøde i den amerikanske centralbank på onsdag... 5 Dansk økonomi... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 7 Centralbankerne siger ét finansmarkedet tror noget andet Forventningerne på finansmarkedet til pengepolitikken i verdens førende centralbanker har stor betydning for obligationsrenterne. På det seneste er obligationsrenterne faldet i USA og i Europa, fordi finansmarkedet nu forventer, at de pengepolitiske renter kan blive sat ned. Forventningerne næres af en fortsat negativ undertone i signalerne fra verdensøkonomien. Dét siger centralbankerne officielt: Dét forventer finansmarkedet: Centralbankernes aktuelle udmeldinger Den officielle udmelding fra den amerikanske centralbank, Fed, er, at den ledende rente bliver holdt i ro i år i intervallet 2,25-2,50 pct. og bliver forhøjet med 0,25 procentpoint i På det seneste har flere Fed-chefer dog indikeret muligheden af en rentenedsættelse. Den officielle udmelding fra Den Europæiske Centralbank, ECB, er, at de ledende pengepolitiske renter (udlånsrente på 0,0 pct., og indlånsrente på -0,40 pct.) holdes i ro mindst til ultimo juni Finansmarkedet tror på rentenedsættelse Imidlertid fortæller pengemarkedsrenterne en anden historie, nemlig at finansmarkedet forventer lavere pengepolitiske renter. Pengemarkedsrenterne bestemmes af markedet og afspejler dermed markedsdeltagernes forventninger til fremtiden. Graferne nedenfor viser finansmarkedets renteforventninger udtrykt med fremtidskontrakter (futures). Cirklerne markeder tidspunktet for en forventet rentenedsættelse. Side 2 af 8

3 Forventning om tre amerikanske rentenedsættelser indenfor et år Satserne på pengemarkedsfutures fortæller, at finansmarkedet forventer tre rentenedsættelser i USA indenfor de kommende 12 måneder, mens ECB forventes at have sænket indlånsrenten med 0,1 procentpoint i slutningen af Det skal dog bemærkes, at den store likviditetsrigelighed i finanskredsløbet kan være medvirkende til at presse pengemarkedsrenterne ekstraordinært meget ned, så de giver et overdrevet billede af forventningerne til kommende rentenedsættelser. Men næppe så meget, at de overskygger reelle forventninger blandt markedsdeltagerne om lavere pengepolitiske renter. Finansmarkedet tror heller ikke på ECB s inflationsmålsætning Både Fed og ECB har en målsætning om, at inflationen helst skal ligge omkring 2 pct. p.a., men især i eurozonen har den faktiske inflation gennem lang tid ligget lavere end denne. Også meget lave forventninger til den fremtidige inflation Ydermere tror finansmarkedet, at inflationen mange år frem vil ligge lavere end ECB s målsætning. Eller sagt med andre ord: Finansmarkedet tror ikke, at ECB kan skabe tilstrækkelig efterspørgsel i økonomien til at presse inflationen op omkring de ønskede 2 pct. Det er et problem for ECB, fordi lave inflationsforventninger kan blive selvforstærkende, hvis lønmodtagerne undlader at kræve højere løn, og hvis virksomhederne tøver med at hæve salgspriserne. Det gør samfundsøkonomien sårbar i tilfælde af en større konjunkturnedgang, fordi der kan risikere at komme deflation, altså vedholdende nedgang i priser og lønninger. Finansmarkedets forventninger til den fremtidige inflation kan blandt andet aflæses ud af de såkaldte inflations-swaps. I grafen nedenfor vist en inflationsswap for eurozonen, som udtrykker markedsdeltagernes forventninger til inflationen om 5 år. Lave inflationsforventninger har tidligere været lig med minusrenter på statsobligationer Aktuelt ligger denne inflations swap på 1,18 pct. altså langt fra ECB s målsætning om en inflation tæt på, men ikke over 2 pct.. Bemærkelsesværdigt nok skal vi tilbage til 2016 for at finde lige så lave inflationsforventninger, og det var lige præcis i 2016, at renten på 10-årige tyske statsobligationer for første gang blev negativ, sådan som den nu igen er blevet. Side 3 af 8

4 Inflationsforventninger og obligationsrentesatser er med andre ord to sider af samme sag. Egentlig er det bekymrende, at mange års meget lempelig pengepolitik i Europa ikke har formået at løfte inflationsforventningerne blandt forbrugere og i virksomhederne, fordi det afslører et kun ringe gennemslag fra pengepolitik til den reale økonomi på dette specifikke område. Usikkerhed om fremtiden ligger bag de lave renter Hvad er det godt for? Aktier! Det negative ved finansmarkedets lave rente- og inflationsforventninger er, at det afslører en grundlæggende tvivl om de økonomiske udsigter. Venter recession forude? Nogle af finansmarkedspriserne siger ja, men de faktiske nøgletal fra økonomierne siger nej. Noget må give sig: Enten er markedsforventningerne for pessimistiske og må korrigeres på et tidspunkt, eller også har markedet ret og centralbankerne må sænke renterne. Det mest sandsynlige er fortsat det første scenarie, men sandsynligheden skubber sig hele tiden gradvist mod det andet scenarie, jo længere tid der er usikkerhed om fremtiden. Minusrenter på statsobligationer gør aktier attraktive på trods af usikkerheden om væksten Én ting er de lave renteforventninger imidlertid godt for, nemlig aktierne. Logikken er, at selv om vækstudsigterne er vigende, hvad der jo burde være negativt for aktier, så er alternativafkastet til aktier så lavt, at kapitalen alligevel vil fortsætte ind i aktier. Det kan illustreres med den såkaldte Fed-model, der sammenligner afkastet ved at investere i en 10-årig statsobligation med afkastet ved at investere i aktier, her målt med aktierenten som er den omvendte P/E-kvote. Fed-modellen: Den seneste tids rentefald har igen gjort aktieafkastet attraktivt. I efteråret 2018 var hullet ellers lukket mellem de to, efter at obligationsrenten var steget og aktiekurserne faldet (på grund af markedsforventninger dengang om stigende pengepolitiske renter), men i dag ser verden anderledes ud Side 4 af 8

5 Kan blive næste uges vigtigste begivenhed Vi forventer ændret signal, men ingen rentesænkning her-og-nu Vigtigt rentemøde i den amerikanske centralbank på onsdag Næste uges potentielt største market driver kan blive rentemødet i den amerikanske centralbank (Fed). Spørgsmålet er, om de vil signalere hensigt om at sænke den pengepolitiske rente senere i år. Det kan dels ske via pressemeddelelsen efter mødet, dels i det opdaterede prik-diagram, hvor Fed-bosserne markerer deres skøn for en passende pengepolitisk rente de kommende par år. Finansmarkedet forventer signaler om rentenedsættelser, som omtalt på side 2, og flere Fed-chefer er kommet med antydninger i samme retning. Derfor er en officiel signalændring på nuværende tidspunkt indpriset i obligations- og aktiekurserne. Så hvis signalændringen kommer (hvilket vi forventer), vil det formentlig ikke betyde meget for renter og aktiekurser, men derimod kan aktiekurserne falde, og obligationsrenterne stige, hvis Fed i stedet holder fast i udmeldingerne fra de seneste rentemøder. Officielt er Fed på hold med pengepolitikken Feds officielle udmelding efter rentemødet den 1. maj var, at de vil være tålmodige med hensyn til eventuelle ændringer i den pengepolitiske rente. Altså signal om uændret rente indtil videre, bl.a. på baggrund af en ubekymret vurdering af vækstudsigterne for USA. De sagde intet om potentielle konsekvenser af handelsstriden med Kina, en strid der siden da synes at være gået mere og mere i hårdknude. Det seneste prisdiagram blev udsendt efter Feds rentemøde den 20. marts, og her signalerede prikkerne uændret pengepolitisk rente i intervallet 2,25-2,50 pct. i år og en enkelt renteforhøjelse i Rentefald kan genskabe finansiel stabilitet Hvad skal en rentenedsættelse gøre godt for? Det mest nærliggende svar er, at det kan genskabe noget finansiel stabilitet efter en periode med aktiekursfald. Stabile finansmarkeder og stigende aktiekurser er godt for den amerikanske økonomi. Finansmarkedets tro på en rentenedsættelse har været med til at sende aktiekurserne op igen efter en kort periode med kursfald. Økonomien her-og-nu tilsiger IKKE behov for rentefald Derimod er det meget svært at få øje på behovet for pengepolitisk lempelse ud fra en økonomisk vurdering: Nøgletallene peger i retning af et fortsat opsving, og der er in- Side 5 af 8

6 gen tegn på en snarlig recession. Inflationen ligger rimelig tæt på Fed s målsætning på 2 pct. Arbejdsmarkedet er fortsat stærkt, bortset fra den seneste måned. Dansk økonomi Inflation på blot 0,7 pct. i maj Billigt brændstof holder priserne nede Tal for forbrugerpriserne viser en årlig stigningstakt på 0,7 pct. i maj måned. Det er et fald i forhold til april, hvor inflationen steg med 1 pct. De største bidragsydere til inflationen er husleje og restauranter, når vi ser over de sidste år, mens billigere brændstof holder priserne nede. Fra april til maj er inflationen faldet med 0,1 pct. Lavere priser på charterrejser, elektricitet og flyrejser trækker isoleret forbrugerpriserne ned med 0,34 pct. i maj. Ser vi frem mod de kommende måneder, forventer vi, at inflationen tiltager en lille smule. For 2019 som helhed forventer vi, at inflationen kryber opad og ender på 1,3 pct. i forhold til 2018, og at inflationen i 2020 ender på 1,7 pct. Lønningerne stiger med 2,5 pct. på årsbasis Lønningerne stiger fortsat mere end priserne Prisstigningerne over det seneste år betyder godt nok, at der skal lægges lidt flere penge for de samme varer og tjenester. En gennemsnitlig børnefamilie bruger i dag knap kr. mere om året på at købe de samme varer som for et år siden. Det er særligt udgifter til bolig og transport, der tynger ekstra i budgettet. Til gengæld kan familien glæde sig over, at lønnen er steget endnu mere end priserne. Den seneste statistik fra DA viste, at lønningerne i 1. kvartal 2019 steg med 2,5 pct. i forhold til 4. kvartal året før. Der er altså stadig tale om en pæn fremgang i reallønnen. Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Forbrugerforventninger Juni Danmarks Statistik Lønmodtagerbeskæftigelse April Side 6 af 8

7 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger (opdateres i næste uge) forv forv. USA BNP-vækst 2,9 2,5-2,75 1,5-2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 2,25-2,50 2,25-2,50 2,25-2,50 10-årig statsrente 2,08 2,40-2,65 2,85-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 1,0-1,2 0,8-1,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) -0,25 0,00-0,25 0,25-0, forv forv. Danmark BNP-vækst 1,2 1,6 1,3 Inflation 0,8 1,3 1,7 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente -0,21 0,10-0,35 0,35-0,60 30-årig realkreditrente* 1,37 1,50-1,70 1,80-2,05 6 mdr s Cita -0,55-0, ,45-0, ,30 F3 (jan. 2022)* -0,47-0, ,25-0,10-0,00 F5 (jan. 2024)* -0,298-0,10 0,00 0,25 0,35 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1278 1,10-1,15 1,14-1,19 DKK pr. 100 EUR 746,77 746,0-747,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 662, DKK pr. 100 SEK 69,77 70,00-72,00 74,00-76,00 DKK pr. 100 NOK 76,27 77,00-79,00 80,00-81,75 * Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag UK Rightmove huspristal (01.01) juni % m/m og år/år 0,9 / 0, EUR lønomkostninger (11.00) 1. kvt % år/år 2,3 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) juni indeks 12 17,8 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) juni indeks USD udlandets køb af US-værdipapirer (22.00) maj mia. USD EUR Sintra konferencen åbner (18.00) 01 / -0,3 Tirsdag DEU PPI (08.00) maj % m/m og år/år 0,5 / 2, EUR nyregistrerede biler (08.00) maj % år/år -0,4 EUR Sintra konferencen, dag 2 (09.00) SPA lønomkostninger (09.00) 1. kvt % år/år 0,9 SPA salg af skatkammerbeviser (10.30) EUR handelsbalance (11.00) april mia. EUR 17,9 EUR inflation (endelige tal, i alt / kerne, 11.00) maj år/år 1,2 / 0,8 prelim: 1,2 / 0,8 DEU ZEW-indekset (nuværende situation, 11.00) juni indeks 10 8,2 DEU ZEW-indekset (forventet om 6 mdr, 11.00) juni indeks -5-2,1 USD påbegyndt byggeri (14.30) maj k 1.235k USD byggetilladelser (14.30) maj k 1.290k prelim: 0,9 Onsdag JPY handelsbalance (01.50) maj mia.jpy JPY eksport (01.50) maj % år/år -8,4-2,4 JPY import (01.50) maj % år/år 0,9 6,5 EUR betalingsbalance (10.00) april mia. EUR 24,7 ITA betalingsbalance (10.00) april mia. EUR 4,04 UK inflation (i alt / kerne, 10.30) maj % år/år 2,0 / 1,7 2,1 / 1,8 UK House price Index (10.30) april % år/år 1,4 EUR byggeri og anlæg (11.00) april % m/m og år/år -0,3 / 6,3 EUR Sintra konferencen, slutter (15.00) USD pengepolitisk møde - rentemeddelelse (20.00) ledende rente, % 2,25-2,50 2,25-2,50 USD Fed offentliggør ny prognose (20.00) Torsdag CHF handelsbalance (08.00) maj mia. CHF CHF eksport (08.00) maj % m/m -0,6 CHF import (08.00) maj % m/m 1,5 SPA betalingsbalance (10.00) april mia. EUR 0,0 NOK Rentemøde i Norges Bank (10.00) ledende rente, % 1,25 1,00 GRE betalingsbalance (11.00) april mia.eur -1,5 UK detailomsætning (10.30) maj % m/m og år/år -0,8 / 2,4 0,0 / 5,2 SPA sælger statsobligationer (10.30) UK pengepolitisk møde (13.00) repo rate, % 0,75 0,75 USD betalingsbalance (14.30) 1.kvt.2019 mia. USD ,4 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 222k USD Philadelphia Fed-indekset (14.30) juni indeks 10,5 16,6 EUR forbrugertillid (16.00) juni indeks -6,4-6,5 USD leading indicators (16.00) maj % m/m 0,1 0,2-111 Fredag JPY PM I-industri (01.15) indeks juni 49, JPY inflation (i alt/kerne, 01.30) maj % år/år 0,7 / 0,5 0,9 / 0,6 FRA PM I-industri (flash estimate, 09.00) juni indeks 50,6 FRA PM I-service (flash estimate, 09.00) juni indeks 51,5 DEU PM I-industri (flash estimate, 09.30) juni indeks 44,6 44,3 DEU PM I-service (flash estimate, 09.30) juni indeks 55,4 55,4 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) juni indeks 48,0 47,7 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) juni indeks 53,0 52,9 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) juni indeks 52,0 51,8 UK månedstal for statsfinanserne (10.30) april-maj mia.gbp USD M arkit PM I-industri (15.45) juni indeks 50,6 50,5 USD M arkit PM I-service (15.45) juni indeks 51,0 50,9 USD M arkit PM I-Composite (15.45) juni indeks 50,9 USD Existing home sales (16.00) maj mill. annualiseret 5,30 5,19 SPA Fitch udsender ny rating (23.30) er A- / Stable IRL Fitch udsender ny rating (23.30) måske er A+ / Stable Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8