Bo Hårdell VIL være skuespiller: At være eller ikke være handicappet

Transkript

1 Susanne Carstensen, cand.mag. audiologopædi, Center for Tegnsprog, UCC og Jesper Dammeyer, ph.d., cand.psych.aut., Center for Tegnsprog, UCC og Institut for Psykologi, KU Bo Hårdell VIL være skuespiller: At være eller ikke være handicappet Bo Hårdell er i gang med en tre-årig fuldtidsuddannelse til skuespiller på Glad Teater. Han mangler kun et halvt år. Han får ingen SU, fordi det er en privat teaterskole, så studierne finansieres med flere job, der tilsammen tidsmæssigt svarer til et fuldtidsjob. Han har bl.a. nattevagter på en institution for flerhandicappede døve. Heldigvis er det rådighedsvagter, dvs. han får mulighed for at sove i hvert fald nogle timer, så han kan være klar til næste dags undervisning. Glad Teater oprettede i 2008 den første skuespilleruddannelse for skuespillerelever med funktionsnedsættelser. Bo er en af de i alt fire døve skuespillerelever på uddannelsen. Holdet består af 15 personer med forskellige handicap: døve, blinde, spastikere og psykisk udviklingshæmmede. Men Bo er ikke handicappet han er kulturelt døv, og tegnsprog er hans modersmål. Artiklen er baseret på et interview med Bo Hårdell, hvor han fortalte om sine oplevelser som skuespillerelev på Glad Teater og om sit syn på tegnsprog og handicap. Flugten Bo optrådte i foråret 2010 i forestillingen: Flugten på Ny Avenue. Flugten er et eksempel på en tosproget forestilling. I forestillingen spiller han sammen med Thomas Magnussen. Forestillingen er en monolog, hvor en mands liv fremstilles. Instruktøren, Lars Werner Thomsen, har valgt, at de to skuespillere er forskellige sider af samme person. Den ene taler dansk, og den anden bruger tegnsprog. De to skuespillere fungerer i nogle passager som hinandens tolke, og i andre har de hver deres replikker. Bo fortæller, at en af de mange udfordringer i forhold til monologen var, at man på dansk kan fremstille forskellige personer bare ved at ændre stemmen. Man kan altså uden at bevæge 79

2 sig spille forskellige roller. Det er der brug for i Flugten, hvor monologen indeholder episoder både fra hovedpersonens barndom og fra hans voksenliv. På tegnsprog kan man ikke på samme måde stå stille og skifte mellem at fremstille f.eks. en voksen og et barn. Her er man nødt til at lave et såkaldt rolleskift, hvor man ændrer kropssprog, positur og blikretning for at fremstille forskellige personer. Det gav anledning til en del diskussioner med instruktøren, der syntes, at Bo bevægede sig for meget. Men Bo vidste, at det var nødvendigt, for at det på tegnsprog gav mening. En anden ting, der blev arbejdet rigtig meget med, var timing. Det kræver mange timers øvelse at kunne levere replikkerne samtidig, når Bo ikke kan høre, hvor i monologen Thomas er, og Thomas ikke kan tegnsprog nok til at aflæse, hvor langt Bo er nået. På uddannelsen tilrettelægges undervisningen, så den tager hensyn til de studerendes forskellige måder at lære på, f.eks. hvis der er tale om psykisk udviklingshæmning. Uddannelse til skuespiller på Glad Teater Glad teater tog i 2008 initiativ til at oprette en skuespilleruddannelse. Som repræsentant for Danske Døves Landsforbund (DDL) var Bo til møde med Glad Teater. Teatret ville gerne orientere handicaporganisationerne og høre om deres holdning til en sådan uddannelse. DDL og Bo var noget skeptiske ove rfor ideen og mente, at en uddannelse kun for døve var at foretrække, fordi døve som handicapgruppe ikke har meget til fælles med de andre handicapgrupper, som uddannelsen også var rettet imod. I dag, hvor det første hold studerende med handicap næsten er færdige med deres uddannelse, siger Bo, at hans skepsis var ubegrundet. På trods af, at de studerende er meget forskellige, så er det en berigelse at være sammen med studerende, der bruger andre udtryksformer, end man selv gør. F.eks. mennesker med cerebral parese (spastisk lammelse) og som bruger kørestol. På uddannelsen tilrettelægges undervisningen, så den tager hensyn til de studerendes forskellige måder at lære på, f.eks. hvis der er tale om psykisk udviklingshæmning. Er døve handicappede, eller udgør de en sproglig minoritet? De fleste hørende opfatter nok tegnsprog som et handicapsprog tæt knyttet til gruppen af personer, der hører så dårligt, at de ikke kan klare den daglige kommunikation med tekniske hjælpemidler, f.eks. høreapparater og mikrofoner. Andre, især døve og hørende med kendskab til tegnsprog, ser også tegnsproget som et minoritetssprog for den forholdsvis lille gruppe af mennesker, der er født døve eller blevet døve i en tidlig alder. Bo giver udtryk for, at han opfatter tegnsprogede døve som en sproglig minoritet, men at der også klart er situationer, hvor døve er kommunikationshandicappede. Det opleves f.eks. i situationer, hvor døve møder hørende, der ikke kan tegn 80

3 sprog, og der ikke er en tolk til stede eller i situationer, hvor informationer kun gives mundtligt og ikke på skrift. Som døv kan det også være svært at få adgang til samme mængde af nyheder, som hørende har adgang til, fordi nyhedsudsendelser ikke er tekstede. Det er dog blevet meget nemmere via f.eks. internettet at skaffe sig oplysninger, end det var tidligere. Er der arbejde til døve skuespillere? Med de døve og et ukendt antal hørende tegnsprogede personer i Danmark, f.eks. pårørende til døve og professionelle, der arbejder med tegnsprog, er publikum ikke stort nok til at kunne drive et fuldtids tegnsproget teater, mener Bo. Han tror derimod på, at der måske på nordisk plan kunne være basis for en fast teatergruppe. Det vil selvfølgelig kræve en ekstra indsats af skuespillerne, nemlig at de kan optræde på alle de nordiske tegnsprog og ikke kun på deres eget. En anden mulighed, som Bo også tror på, er at lave forestillinger for både døve og hørende, hvor både dansk og tegnsprog bruges som udtryksform, som man f.eks. kunne se det i Flugten. Der må tænkes alternativt. Flere handicappede skuespillere? Et nyt hold skuespilelever er startet på Glad Teaters uddannelse, så i fremtiden vil det forhåbentligt blive muligt at få flere anderledes teateroplevelser end dem, vi hidtil har været vant til. Skuespillet som udtryksform og kunstart er som udgangspunkt ingen Billede fra Glad Teaters forestilling Flugten. Fotograf Søren Knud 81

4 Billede fra Glad Teaters forestilling Flugten. Fotograf Søren Knud hindring for personer med handicap hverken fysiske, kommunikative eller psykiske. Derfor er en teateruddannelse, hvor det er uddannelsen og ikke handicappet, der er i fokus, en god ide og en anderledes måde at tænke inklusion af forskellige handicapgrupper. At have et handicap kan på nogle måder måske være en fordel eller bruges som en styrke i skuespilfaget. Bo bruger tegnsproget til at udforske skuespillet på andre måder, end hørende skuespillere kan. Tegnsproget kan noget andet. Det samme gælder for en person, som bruger kørestol. Udtryksmulighederne for skuespillet bliver anderledes, ikke bedre eller dårligere, men anderledes og mere mangfoldige. At have et handicap kan på nogle måder måske være en fordel eller bruges som en styrke i skuespilfaget. Ændres ens sprog sig, når man uddanner sig til skuespiller? Bo mener ikke selv, at det tegnsprog, han bruger, når han er privatpersonen Bo, er blevet anderledes på trods af den konstante opmærksomhed, han har på sit sprog og dets muligheder, når han dyrker skuespillet. Men som professionel skuespiller har han fået mange redskaber til at variere sit sprog med. F.eks. er kropssprog og bevægelser generelt noget, der kan bruges til at markere alder og status med. Men at også tegnsproget kan bruges til det, er noget Bo har lært gennem sin uddannelse. 82

5 Hvad kan skuespillere med handicap tilføre teater og skuespil? Skuespillere med handicap kan vise publikum, at der findes mange forskellige måder at udtrykke sig på, og at teater kan være andet og mere end det, vi er vant til at se. De kan åbne øjnene for anderledes udtryksformer. Døves historie og døves kamp for at blive anerkendt som en kulturel minoritet med tegnsproget som selvstændig sprog har på mange måder givet et andet syn på personer med handicap. Mennesker med handicap skal ikke bare kompenseres og inkluderes, så de mest muligt ligner mennesker uden handicap, men skal anerkendes som minoritetskulturer, der beriger samfundet med motorisk, kommunikativ og psykisk diversitet. Målet kunne være et multifunktionsnedsættelsessamfund, hvor vi alle lever i overensstemmelse med vores forskellige funktionsnedsættelser. Det ville f.eks. betyde, at personer med autismespektrumforstyrrelser heller ikke kun ses som handicappede eller psykisk syge, men som personer, der tænker, kommunikerer og er sammen med andre mennesker på særlige måder. Måder som har kvalitet og værdi også for verden omkring dem. Skuespillet og andre æstetiske udtryksformer er kulturelle udtryksformer, hvor en funktionsnedsættelse er med til at pege på alle de aspekter og muligheder, mennesket har. Æstetiske udtryksformer har ingen kognitive, sociale eller kommunikative barrierer. Epilog Bo er en ung mand med fuld fart på livet og karrieren. Bo er tegnsprogsbruger. Bo er skuespiller. Bo er optaget af skuespilkunsten, og af hvordan man får de forskellige karakterer bedst frem. Bo tænker på Æstetiske udtryksformer har ingen kognitive, sociale eller kommunikative barrierer. måske engang i fremtiden at lave sin egen tegnsprogsteatertrup. Bo er kunstner. Når man taler med Bo, er det hverken handicappet eller den specialpædagogiske indsats i Glad Teater, som fylder. Handicappet og det specialpædagogiske bliver kun relevant som en anden udtryksform. Derfor handler denne artikel om skuespilkunst. suca@ucc.dk jesper.dammeyer@psy.ku.dk 83