Notat. Byplanmæssig vurdering af renoveringsprojekt for Toftebo 1

Transkript

1 Notat Byplanmæssig vurdering af renoveringsprojekt for Toftebo 1 Toftebo 1 er opført i 1949 og er et af Værløses første almene boligbyggerier. Nabobebyggelsen Toftebo 2 nærmest Bymidten er først opført i 1963 og er ikke omfattet af renoveringsprojektet. Dato: Sags id: Dok.nr.: Center for By og Miljø Oprettet af: Asbjørn Gade-Nielsen Mail: bme@furesoe.dk Direkte telefon nr Toftebo 1 fra 1949,foto: VAB. Nabobebyggelsen Toftebo 2 fra 1963, foto: VAB.

2 Ifølge Boligselskabet VAB (DAB) er Toftebo 1 s bygninger i en stand, hvor der skal gøres noget konkret for at bevare bygningerne for fremtiden, samt for at sikre indeklimaet i lejlighederne, og derved beboernes helbred. Det er ifølge VAB totaløkonomisk stort set lige så dyrt at nødreparere bygningerne, som det er at lave en omfattende energirenovering. Ved at energirenovere bygningerne, isolere facader, udskifte vinduer og døre og inddrage de gamle åbne altaner i den nye klimaskærm, opnås markante fordele - bygningernes konstruktive tilstand sikres, indeklimaet forbedres markant og der opnås markante drift- og energibesparelser. Alle disse elementer er herved med til at forbedre livskvaliteten for beboerne, samt er med til at sikre driften for Toftebo 1 for fremtiden. Arkitektfirmaet Bjerg Arkitektur er rådgivere for boligselskabet. Det fremgår af myndighedsprojektet, at renoveringen udføres så bygningen bagefter vil opfylde energikrav til passivhus standard. Alle facader efterisoleres udvendigt med ca. 300 mm polystyren og armeret puds. Sokler op til overkant kældervinduer beklædes med teglstensskaller. Facader i øvrigt afsluttes med teglrød indfarvet puds. I forbindelse med efterisoleringen udskiftes eksisterende vinduer og døre til nye energirigtige 3 lags træ/alu. eller træ/komposit vinduer. Eksisterende altaner tillukkes i facade med vinduespartier og ombygges til vinterhave, benævnt som Orangeriet i projektet. På de to øverste etager etableres nye åbne altaner foran de gamle altaner, der som nævnt lukkes. Fra lejligheder i stueetage bliver der via en ny trappe adgang fra den lukkede altan til fliseterrasse i terræn. Herunder: Illustration af nye terrasser med adgang fra stuelejlighederne. Side 2 af 6

3 Illustration af fremtidig havefacade med nye altaner (tagrender ikke vist). Det fremgår af arkitektens ansøgning, at det har været et meget klart ønske fra projektgruppen og bygherre, at respektere de kvaliteter der ligger i bebyggelsen samt i områdets karakter: Facadernes proportioner er bevaret, både på indgangsfacade og havefacade alle vindues- og døråbninger forbliver i samme størrelse og form, og altanpartiernes lodrette karakter er netop bevaret og yderligere fremhævet i glasinddækningen med de hvide profiler. Bebyggelsens farver bevares - både på facaderne såvel som på vinduer og døre. Eneste ændring af facadernes eksisterende udtryk er brugen af de pudsede facader, fremfor de murede facader der ses i dag. Brugen af de pudsede facader er ifølge ansøgningen en nødvendighed for projektets realisering. Der ligger heri en stor økonomisk besparelse, som gør det muligt at gennemføre renoveringsprojektet. For at begrænse de udvendige ændringer bevares farverne på bygningens facader. Desuden vil den nederste del af bygningernes facader blive udført med teglstensskaller. Furesø Kommunes vurdering af energirenoveringsprojektet Furesø Kommunes grundlag for Strategi for Arkitektur og Byrum bygger på tre mål om, at Furesø Kommunes arkitektur og byrum skal styrkes i forhold til deres: Identitet, Kvalitet og Funktion. Strategien udmønter målene igennem syv principper for, hvordan arkitektur og byrum skal udformes og indrettes. De syv principper er: Side 3 af 6

4 1. Helhed og sammenhæng 2. Kulturarv som fundament 3. Byggeri som arkitektur 4. Attraktive byrum 5. Veje og stier der samler 6. Rammer for fællesskaber 7. Natur og vand i byen I den aktuelle renoveringssag er det primært de tre første principper, der er relevante at iagttage. 1. Helhed og sammenhæng Som det fremgår af nedenstående gennemgang vurderes den eksisterende helhed og sammenhæng i lokalområdet omkring Toftebo 1 ikke at lide overlast, når Toftebo 1 facaderenoveres. Toftebo 1 er placeret i det nordvestlige hjørne af bymidtekvadranten, men opleves ikke som en del af Bymidten, idet vejadgang til bebyggelsen sker fra Fiskebækvej og Skovgårds Allé. Det er også fra disse to veje og fra Toftebo 2, at man vil opleve bebyggelsens forandring. Side 4 af 6

5 Som det fremgår af ovenstående luftfoto, er denne lokalitet præget af de to store veje - først og fremmest Fiskebækvej, der er en gennemgående vej med megen biltrafik mellem Farum og Ballerup. Toftebo 1 opleves ikke i dag som en del af en større helhed på tværs af Fiskebækvej. Overfor bebyggelsen ligger Lille Værløse Skole og dennes boldbaner. De ældste dele af skolen er fra 1930 erne, og specielt klassefløjen langs Fiskebækvej har et formsprog, der minder om Toftebos nuværende. Der er tale om en rød murstensbygning med rødt tegltag. Bygningen har samme proportioner som Toftebos længer, men er på grund af større etagehøjde og stejlere taghældning noget større. Oplevet fra krydset mellem Fiskebækvej og Skovgårds Allé vil slægtsskabet mellem skolen og Toftebo forsvinde, når Toftebo bliver omdannet til en pudset bygning. I forhold til Borgerbos bebyggelse nord for Skovgårds Allé er der i dag ingen sammenhæng eller helhedsvirkning. Borgerbo er en etageboligbebyggelse fra 1968 i samme højde som Toftebo, men adskiller sig fra denne med andre materialer, farver og tagform. Borgerbo er mod Skovgårds Allé delvist afskærmet af en ældre høj træbeplantning. Bortset fra navnet er der ikke det store slægtsskab mellem Toftebo 1 og Toftebo 2 øst herfor. Toftebo 2 er højere, uden altaner og med sorte vinduer uden sprosser. Toftebo 2 er også et rødt murstensbyggeri, men der er tale om en helt anden sten i en lysere farve. Tag og gavle er også noget forskellig fra Toftebo 1 s. 2. Kulturarv som fundament Toftebo 1 kan ikke betegnes som en bevaringsværdig bebyggelse, selvom der er tale om en ganske nydelig bebyggelse, der er typisk for det almene byggeri i midten af det tyvende århundrede. Med en ny facade vil bebyggelsen ikke ligne en bebyggelse fra 1949, men der vil fortsat være tale om en nydelig boligbebyggelse. Bebyggelsen vil være svær at tidsbestemme, idet den ikke vil ligne et nyt byggeri fra selvom overfladen er ny. 3. Byggeri som arkitektur Den planlagte energirenovering med ny facade og nye altaner fremstår som gennemtænkt og med arkitektonisk fornuft. De renoverede bygninger vil fremstå som samlede helheder - ikke som et gammelt hus med en påklistret overfrakke. Vinduer og de nye altaner er tilpasset den nye facade. Tilpasningen til de eksisterende tage er en udfordring, som i projektet løses ved placering af en markant tagrende som afslutning på facaden mod taget. Dette er Side 5 af 6

6 en nødløsning, der er betinget af, at bebyggelsens tage er af nyere dato og derfor ikke berøres af renoveringen. Bygherren og dennes rådgiver har valgt, at facaden skal pudses med en teglrød puds for at beholde byggeriets eksisterende farve. Det kan diskuteres, om der burde vælges en anden farve for at understrege, at der er tale om et fornyet byggeri. Den valgte løsning med røde teglskaller på den nederste del af facaden kan ligeledes diskuteres, men den er bl.a. valgt med henblik på en større modstandsdygtighed overfor mekaniske påvirkninger. Arkitekten betegner teglbeklædningen som en respektfuld reminiscens af bygningernes materialemæssige udtryk, der samtidig fortæller om det nye, der tilføres bygningen. Konklusion Ud fra en arkitektonisk og byplanmæssig vurdering medfører den ønskede facaderenovering ikke en forbedring af det bestående miljø. Tværtimod er der tale om en lille forringelse, idet det tidstypiske boligbyggeri fra midten af det tyvende århundrede forsvinder og erstattes af et byggeri, der fremstår nyt, men ikke som et nyt hus fra Byggeriet bliver tidsløst på en utilsigtet måde. Udvendige facadeisoleringer er et fænomen, der er på vej frem i den danske bygningsmasse, og ofte er resultatet ikke heldigt. I den aktuelle sag er arkitekten meget bevidst om denne risiko, og vil have stor fokus på de vigtige detaljer i den endelige projektering. Toftebo 1 er ikke omfattet af lokalplan. Ændringen af bebyggelsens ydre vurderes ikke at være så markant, at det udløser krav om lokalplan. Forvaltningen finder ikke grundlag for at nedlægge et 14 forbud efterfulgt af en lokalplanlægning med detaljerede bestemmelser for byggeriets udformning. Det er forvaltningens vurdering, at de bolig- og energimæssige forbedringer man opnår med den valgte løsning overstiger den beskedne nedgang i arkitektonisk/kulturhistorisk kvalitet. Side 6 af 6