Særligt dyre foranstaltninger Uddybende kortlægning vedr. borgere og tilsyn

Transkript

1 Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Næstved Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Region Sjælland Særligt dyre foranstaltninger Uddybende kortlægning vedr. borgere og tilsyn 1. Resumé og anbefalinger Indledning Uddybende kortlægning af borgere hvor den årlige udgift overstiger 1,8 mio. kr Analyse af styringsproblemer og muligheder ift. private leverandører Resumé og anbefalinger I forlængelse af rammeaftalen for 2001 i Region Sjælland, er der i regi af Styregruppen for Rammeaftalen nedsat en netværksgruppe om særligt dyre foranstaltninger på det specialiserede socialområde med repræsentanter fra Guldborgsund, Holbæk, Næstved, Roskilde og Slagelse Kommuner samt Region Sjælland. Ultimo 2011 har netværksgruppen i forlængelse af den tidligere kortlægning, på Styregruppens vegne, indhentet yderligere oplysninger fra regionens kommuner vedr. deres dyreste borgere Sammenlignet med den forrige rapport, som den aktuelle rapport bygger videre på er de gennemsnitlige priser pr. borger for henholdsvis kommuner, regionale og privat/selvejende tilbud faldet med 0,3 mio. kr., 0,5 mio. kr. og 0,7 mio. kr. Dette vurderer netværksgruppen bl.a. skyldes, at samlingen af handle- og finansieringsansvaret hos den enkelte kommune forbedrer mulighederne for at skabe bedre sammenhæng mellem faglighed og økonomi. Samtidigt tyder undersøgelsen dog på, at der er forskelle på kommunernes driftsorienterede tilsyn med de privat/ selvejende tilbud, og der med fordel kan udarbejdes en række anbefalinger for kommunerne i regionen vedr. mere strukturerede samarbejdsformer om kapacitetsudnyttelse og tilsyn. På baggrund af kortlægningen og analysen vedr. voksne borgere på det specialiserede socialområde, hvor den årlige udgift overstiger 1,8 mio. kr. anbefaler netværksgruppen således af at: - Den enkelte kommune stiller mere konkrete og præcise krav om dokumentation for den faglige indsats koblet til de økonomiske udgifter i bestillingen af socialfaglige indsatser til både kommunens interne og eksterne leverandører. - Den enkelte kommune i sit borgerrettede tilsyn stiller mere præcise krav om dokumentation over for privat/selvejende tilbud ift. tilbuddets udgiftsudvikling vedr. den enkelte borger, såfremt udviklingen afviger fra den generelle prisudvikling på stedet. - Den administrative styregruppe får udarbejdet en anbefaling/vejledning i regionen for det kommunale driftsorienterede tilsyn med de privat/selvejende tilbud med fokus på økonomiske dele af tilsynet. Undersøgelsen foreslås forankret i netværksgruppen for økonomi.

2 - Den administrative styregruppe får undersøgt mulighederne for etableringen af akut/udredningspladser inden for målgrupperne med henholdsvis intellektuel/kognitiv forstyrrelse og sindslidelser til anvendelse af kommunerne på tværs af regionen. Undersøgelsen foreslås forankret i de respektive netværksgrupper for målgrupperne under rammeaftalen. - Den administrative styregruppe drøfter muligheder og problemstillinger vedr. en mere forpligtende samarbejdsform omkring køb og salg af pladser som for eksempelvis et fælleskommunalt udbud af specialiserede tilbud eller indgåelsen af offentligt/privat partnerskaber inden for målgrupperne med henholdsvis intellektuel/kognitiv forstyrrelse og sindslidelser. 2. Indledning Baggrund I 2011 var særligt dyre foranstaltninger et fokus område for Rammeaftalen for Region Sjælland, og i forlængelse af dette blev analysen Særligt dyre foranstaltninger i de 17 kommuner i Region Sjælland erfaringer og alternativer udarbejdet. Rammeaftalen for Region Sjælland for 2012 har forsat fokus på særligt dyre foranstaltninger og styregruppen for aftalen besluttede, at netværksgruppen bag analysen skulle arbejde videre med de problemstillinger som rapporten for 2011 rejste. Den videre analyse skulle have fokus på to hovedpunkter: 1. Dybere udredning og konkret afdækning og opfølgning ift. de dyreste borgere i Region Sjælland 2. Analyse af styringsproblemer og muligheder ift. private leverandører. Definition og afgrænsning I den aktuelle analyse har netværksgruppen med udgangspunkt i den oprindelige kortlægning, bedt regionens kommuner om at tilføje en række mere detaljerede oplysninger omkring de borgere som på årsbasis koster over 1,8 mio. kr., svarende til en samlet dag- og døgntakst på kr. Det er således fortsat det udgiftsmæssige niveau der er den afgørende definition for personer omfattet af analysen. Kommunerne er også blevet bedt om at tilføje eller fjerne borgere fra kortlægningen, hvis borgenes udgiftsniveau har ændret sig siden sidste kortlægning. Kommunerne er blevet bedt om at opgøre antallet af borgere i henhold til denne definition som de har handle- og finansieringsansvar for. Høringen forløb ultimo 2011, og de opgjorte udgifter er således ikke endelige. Borgerne er i den aktuelle analyse blevet opgjort indenfor målgruppebetegnelserne fra samt Voksenudredningsmetoden, og består af følgende overordnede inddeling: fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt socialt problem. Denne målgruppedefinition afviger fra kortlægningen i 2011, hvilket medfører at der ikke kan sammenlignes direkte mellem tabellerne i de to analyser. Netværksgruppen har i valget af forskellige opgørelsesdefinitioner lagt vægt på, at begreberne fra Voksenudredningsmetoden vil give bedre forudsætninger for en mere detaljeret opgørelse end den oprindelige kortlægning. Kommunerne har i denne analyse indmeldt 86 personer, hvilket er 15 færre end den forrige undersøgelse. Udgiftsniveauet er for nogle borgeres vedkommende faldet siden sidste opgørelse, så de ikke længere indgår i opgørelsen. Samtidigt er der kommet nye borgere til, som ikke indgik den første opgørelse.

3 Målgruppen for analysen er karakteriseret ved at være relativt lille og med store forskelle i udgiftsniveau. Derfor vil gennemsnitspriser og lignende være meget følsomme over for ændringer i enten gruppen af borgere som indgår i analysen eller de konkret anvendte tilbud, og tallene skal anvendes med forsigtighed i sammenligningsøjemed. I denne analyse svarer en borger til 1,2 pct. af analysens opgørelser, og dermed vil ændringerne hos selv få borgere give relativt store ændringer i procentangivelserne. 3. Uddybende kortlægning af borgere hvor den årlige udgift overstiger 1,8 mio. kr. 15 af de 17 kommuner i Region Sjælland har indmeldt i alt 86 borgere de er handlekommune for, hvor den samlede dag- og døgntakst overstiger kr., svarende til minimum 1,8 mio. kr. årligt. Antal voksne borgere omfattet af særligt dyre foranstaltninger i kommunerne i Region Sjælland Fysisk funktionsnedsættelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Sindslidelse Socialt problem I alt Kommunale tilbud Kommunalt tilbud i egen kommune Kommunalt tilbud i Region Sjælland Kommunalt tilbud uden for Region Sjælland Regionale tilbud Regionalt tilbud i Region Sjælland Regionalt tilbud i andre regioner Private tilbud Privat tilbud i egen kommune Privat tilbud i andre kommuner i Region Sjælland Privat tilbud i andre regioner I alt De fleste borgere i kortlægningen er i målgruppen intellektuel/kognitiv forstyrrelse (50), herefter kommer borgere i målgruppen sindslidelse (22), mens der er færrest i målgrupperne fysisk funktionsnedsættelse (12) og socialt problem (2). 43 af borgerne, svarende til 50 pct., er i enten et kommunalt eller et regionalt tilbud, hvoraf 30 er placeret i Regions Sjællands geografiske område. 43 af borgerne, svarende til 50 pct., er i et privat tilbud, hvoraf 30, svarende til 35 pct., er placeret i Regions Sjællands geografiske område. Således er 60 borgere i alt, svarende til 70 pct. af borgerne i kortlægningen, placeret i Regions Sjællands geografiske område.

4 Antallet af borgere fordelt på målgrupper ift. året for visitation År for visitation til det konkrete tilbud Fysisk funktionsnedsættelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Sindslidelse Socialt problem I alt 2006 eller tidligere Ikke angivet I alt På tværs af målgrupperne er 30 af borgerne, svarende til 35 pct., visiteret til deres konkrete tilbud i 2006 eller tidligere. Af disse 30 udgør borgere med intellektuel/kognitiv forstyrrelse den største gruppe efterfulgt af borgere med fysisk funktionsnedsættelse, svarende til henholdsvis 16 og 10 pct. Inden for gruppen af borgere med intellektuel/kognitiv forstyrrelse er der en relativt stor gruppe af borgere som er visiteret til deres nuværende tilbud i Det er netværksgruppens vurdering, at dette kan ses som et udtryk for at kommunerne har hjemtaget handleansvaret for deres borgere, og arbejder aktivt med en løbende revisitation af sagerne mhp. at finde mere omkostningseffektive tilbud, der samtidigt er fagligt forsvarlige. Den samme tendens er fraværende, hvis man ser på borgere med fysisk funktionsnedsættelse, hvilket netværksgruppen tilskrive at borgere i denne målgruppe typisk har meget specifikke behov for støtte, der kun kan løses af få tilbud. Aldersfordelingen af borgere fordelt på målgrupper og år for visitation pr Borgernes gns. alder Fysisk funktionsnedsættelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Sindslidelse Socialt problem I alt 2006 eller tidligere 34,1 39,7 34,1 23,3 36, ,4 29,7 38,3 0,0 31, ,5 24,2 29,7 21,4 27, ,0 32,5 29,9 0,0 31, ,0 24,2 33,1 0,0 29, ,0 26,6 32,2 0,0 27,9 Ikke angivet 0,0 30,3 47,1 0,0 33,1 I alt 35,0 31,2 33,2 22,3 32,0 Borgerne i analysen er relativt unge, og må forventes at have behov for støtte i mange år fremover. Særligt gruppen af borgere med intellektuel/kognitiv forstyrrelse, hvor gennemsnitsalderen er 31,2 år pr. d Den relativt lave alder kan være en medvirkende faktor til det høje udgiftsniveau for borgerne med henholdsvis intellektuel/kognitiv forstyrrelse, sindslidelse eller socialt problem, da det ofte kan være nødvendigt med en afklaring af deres behov mhp. en endelig visitation. En sådan afklaring vil typisk foregå i et midlertidigt tilbud, hvor afklaringselementerne kan forøge de økonomiske omkostninger. Der er netværksgruppens vurdering, at det i sådanne afklaringsforløb er ekstra vigtigt med fokus på effekten af forløbet, således at borgerne ikke bliver i et afklarende tilbud længere end nødvendigt. Dette fokus kan nemmere fastholdes igennem præcise og veldokumenterede bestillinger til leverandørerne, samt hyppig opfølgning om borgerne fortsat er velplaceret samt profiterer af tilbuddet.

5 Antal af borgere fordelt på målgruppe ift. tilbudstype Fysisk Driftsherre Tilbudstype funktionsnedsættelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Sindslidelse Socialt problem Kommunalt Længerevarende botilbud Midlertidigt botilbud Almen bolig/ plejebolig Socialpædagogisk støtte Regionalt Længerevarende botilbud Midlertidigt botilbud Privat selvejende Længerevarende botilbud Midlertidigt botilbud Socialpædagogisk støtte Behandlingstilbud (SEL og SUL 141) Ikke angivet Ikke angivet I alt Af borgerne med intellektuel/kognitiv forstyrrelse er 21, svarende til 42 pct. af målgruppen, placeret i et længerevarende botilbud, mens 20, svarende til 40 pct. af målgruppen, er placeret i et midlertidigt tilbud. De resterende borgere med intellektuel/kognitiv er enten i et socialpædagogisk eller behandlingstilbud. 5 af borgerne med intellektuel/kognitiv forstyrrelse i et længerevarende botilbud er domsanbragte. Af borgerne med sindslidelser er 3 borgere placeret i et længerevarende botilbud, svarende til 14 % af målgruppen, men 17, svarende til 77 pct. af målgruppen er placeret i midlertidige ophold. Udgiftsniveauer Den samlede gennemsnitsudgift for borgerne er 2,3 mio. kr. årligt, fordelt på tilbudstyper jf. nedenstående tabel. Samlede årlige udgifter pr. borger fordelt på tilbudstyper Samlet gns. udgift pr. borger Samlet dyrest udgift pr. borger I alt Samlet billigste udgift pr. borger Kommunalt tilbud gns. i alt 2,2 Kommunalt tilbud i egen kommune 2,1 5,9 1,8 Kommunalt tilbud i andre kommuner i Region Sjælland 1,8 2,3 1,8 Kommunalt tilbud i andre kommuner uden for Region Sjælland 2,8 3,5 2,0 Regionalt tilbud gns. i alt 2,2 Regionalt tilbud i Region Sjælland 2,2 4,7 1,9 Regionalt tilbud i andre regioner 2,2 2,8 1,9 Privat tilbud gns. i alt 2,5 Privat tilbud i egen kommune 2,9 3,7 2,3 Privat tilbud i andre kommuner i Region Sjælland 2,7 5,9 1,9 Privat tilbud i andre regioner 1,9 4,1 1,8 1 Borgerne er angivet til at være mellem tilbud, afventer afgørelse fra Ankestyrelsen eller lign.

6 Det højeste udgiftsniveau er på 5,9 mio. kr. som findes både i et kommunalt tilbud og i et privat/selvejende tilbud. Begge tilbud er placeret i Region Sjælland. Gennemsnitsudgiften for borgere med intellektuel kognitiv forstyrrelse er 2,3 mio. kr. og for borger med sindslidelse 2,2 mio. kr. På grund af antallet af borger med fysisk funktionsnedsættelse og sociale problemer i kortlægningen er der for stor usikkerhed forbundet med at opgøre gennemsnitsprisen. På tværs af målgrupper koster borgere placeret i et privat/selvejende tilbud i Region Sjælland i gennemsnit 2,8 mio. kr., hvilket er ca. 0,7 mio. kr. dyrere end de kommunale og regionale tilbud i regionen. Ligesom i kortlægningen fra 2011 er de privat/selvejende tilbud således gennemsnitligt set dyrere end de kommunale og de regionale tilbud, og denne tendens forstærkes hvis man sammenligner det gennemsnitlige udgiftsniveau mellem privat/selvejende og offentlige tilbud inden for Region Sjælland. Det er ikke muligt i denne kortlægning at vurdere om den socialfaglige indsats i de privat/selvejende tilbud kan forklare den prismæssige forskel. Sammenlignet med den forrige rapport, som den aktuelle rapport bygger videre på er de gennemsnitlige priser for henholdsvis kommuner, regionale og privat/selvejende tilbud faldet med 0,3 mio. kr., 0,5 mio. kr. og 0,7 mio. kr. Selv med forbehold for at begge undersøgelser er relativt små, og få ændringer kan have stor betydning for ændringer i gennemsnitspriserne, tyder undersøgelsen på at kommunernes arbejde med revisitation af borgerne kan sænke udgifterne for selv de dyreste sager. Som eksempel på udgiftsniveauet for tilbud til borgere med højt specialiseret behov for støtte, der etableres som selvstændigt tilbud, og personalenormeringen svarer til hvad der forudsættes i særforanstaltninger, er netværksgruppen enig i Danske Regioners vurdering af at udgiftsniveauet ikke bør overstige 6,7 mio. kr., 3,5 mio. kr. og 2,4 mio. kr. for henholdsvis 1, 2, og 4 borgere. Eksempel på retningslinje for udgiftsniveau vedr. særforanstaltninger ift. antal borgere Døgntakst pr borger Årlig udgift pr. borger 1 Borger 2 Borgere 4 Borgere kr kr kr. 6,7 mio. kr. 3,5 mio. kr. 2,4 mio. kr. Årlig udgift i alt 6,7 mio. kr. 7,0 mio. kr. 9,5 mio. kr. Eksemplet forudsætter en personalenormering på 1:1 i vågne timer, ekstra tilkaldevagter og to nattevagter. Der er samtidigt et yderligere potentiale for både socialfaglige og økonomiske gevinster, hvis tilbuddet tilknyttes en moderinstitution enten på samme matrikel eller en tæt geografisk tilknytning. 2 Det er således netværksgruppens vurdering, at en særforanstaltning med 1:1 normering som retningslinje ikke burde overstige et udgiftsniveau på 2,9 mio. kr., forudsat at særforanstaltningen er tilknyttet et allerede eksisterende tilbud. 2 Danske Regioner: Alternativer til enkeltmandsprojektet 2010

7 Eksempel på retningslinje for udgiftsniveau tilknyttet eksisterende tilbud 3 Årlig udgift i kr. Pædagog Vikardækning Personale i alt pædagogstillinger inkl. vikar Takster på dette niveau eller højere bør kun bevilliges på baggrund af en konkret dokumenteret beregning af det personalemæssige og faglige indhold i tilbuddet, samt en plan for hvor længe tilbuddet skal gælde. En evt. retningslinje for sådanne udgiftsniveauer vil dog skulle tilpasses den enkelte målgruppe af borgere. De konkrete muligheder for at etablere sådanne satellitpladser vil skulle afklares ift. de fysiske muligheder for omkring den aktuelle kapacitet blandt kommunerne i regionen og medarbejdernes faglige kompetencer, Årsager til valg af de konkret anvendte tilbud Der er kun i meget begrænset omfang sammenfald mellem anvendelsen af botilbud på tværs af kommunerne, og der er ingen gennemgående tendens ift. hvilke områder borgerne kommer fra. Borgerne med fysisk funktionsnedsættelse er alle placeret i det konkrete tilbud før 2009, og valget af tilbuddet er for alle borgeres vedkommende begrundet med særlige behov hos borgeren og/eller særlige kompetencer på tilbuddet. Valget af tilbud til borgerne med intellektuel/kognitiv forstyrrelse og sindslidelse er også for størstedelens vedkommende angivet til at være begrundet med særlige behov hos borgeren. Af borgerne med intellektuel/kognitiv forstyrrelse er flere heraf yderligere begrundet med behov for mindre og skærmede tilbud. Netop behovet for mindre skærmede tilbud samt særlige kompetencer på tilbuddene må formodes at være en væsentlig faktor ift. at udgiftsbehovet for borgene i kortlægning ligger så langt over almindelige tilbud for de respektive målgrupper. Samtidigt kan denne faktor være med til at forklare, hvorfor kommunernes anvendelse af tilbud så forskelligt. På tværs af målgrupperne er der for flere af borgernes vedkommende angivet, at kommunerne mangler den nødvendige kapacitet eller kompetencer enten på anbringelsestidspunktet eller efterfølgende. Dette kan tyde på at tilbudskapaciteten i kommunerne mangler enten rammer og/eller ressourcer til at håndtere borgerne med meget specialiserede støttebehov. Mængden af sådanne borgere inden for hver målgruppe relativt lille og forbundet med store usikkerheder ift. borgernes udvikling og støttebehovets varighed, hvilket gør det vanskeligt for den enkelte kommune at etablere stabile omkostningseffektive tilbud til håndteringen. Samtidigt er sådanne tilbud etableret under styringsaftalen mere vanskelige at tilpasse løbende i takt med borgernes behov jf. aftalens krav om varsling af ændringer. Endeligt har hver enkelt kommune et incitament til at sikre sig den højest mulige belægningsprocent på sine egne tilbud i løbet af året for dermed at undgå tomgangspladser. Dette kan være hensigtsmæssigt ud fra et driftsøkonomisk perspektiv, men kan samtidigt bidrage til at mindske kommunernes muligheder for at give borgere et tilbud med kort varsel og i værste falde medfører en risiko for at borgere bliver visiterede til mere indgribende eller varige tilbud end nødvendigt. Problematikken omkring belægningsprocenten gør sig også gældende i beregningen af takster. Her er 3 Kilde for beregningseksempel: Region Sjælland

8 incitamentet dog modsatrettet. Jo lavere belægningsprocent der indgå i takstberegningen jo færre borgere fordeles de budgetterede udgifter på, med efterfølgende højere takster. En evt. overbelægning ift. det budgetterede vil resultere i et overskud på tilbuddet. Et sådan overskud vil skulle reguleres i taksten senest efter 2 år, men det vanskeliggør mulighederne for en nøjagtig økonomistyring hos køberne, og overskudsreguleringen kommer ikke nødvendigvis de kommuner til gode, som oprindeligt betalte for differencen mellem budgetteret og realiseret belægningsprocent. Incitamentet gør sig gældende for både offentlige og privat/selvejende leverandører, og kan for de privat/selvejende tilbudsvedkommende også indgå som den del af det driftsorienterede tilsyn. Problemstillingen vedr. det lille antal borgere med store usikkerheder gør sig også gældende ift. privat/selvejende tilbud. Den enkelte kommune har kun få borgere placeret på hvert enkelt tilbud, hvilket kan vanskeliggøre mulighederne for et mere stabilt udgiftsniveau da en selv en mindre udvikling i borgernes behov for støtte kan medfører krav om ændringer i taksten. Yderligere er kommunernes forhandlingssituation over for de privat/selvejende tilbud ift. udgiftsudviklingen asymmetrisk, da flere kommuner kan have borgere placeret på det samme tilbud uden at kommunerne har kendskab til tilbuddets samlede udgifter eller udgiftsudvikling. Det er netværksgruppens vurdering, at det med fordel kan overvejes at undersøge mulighederne for at udbygge rammeaftalens samarbejdsformer ift. betaling og drift af tilbud, der skal kunne håndtere problemstillingen omkring kommunernes behov for en vis fleksibel kapacitet ift. behovet for højest muligt udnyttelse af tilbudskapaciteten omkring borgere med et meget specialiseret behov for støtte eller udredning. Et eksempel på sådan en arbejdsform kan være klyngesamarbejdet om Kildebo. I forlængelse af dette vurdere netværksgruppen også at det være relevant, at undersøge mulighederne for en mere struktureret samarbejdsform mellem kommunerne og de privat/selvejende tilbud, der kan sikre både kommunerne en større viden om de privat/selvejende tilbuds udgiftsudvikling og de privat/selvejende tilbud en større sikkerhed for stabil drift. Et eksempel på sådan en samarbejdsform kan være fælleskommunale udbud eller offentlig/privat partnerskaber. 4. Analyse af styringsproblemer og muligheder ift. private leverandører Kommunerne skal godkende privat/selvejende tilbud og varetage det driftsorienterede tilsyn jf. henholdsvis 14, stk. 3, og 148a i lov om social service. Tilsynet har fokus på tilbuddets personale, bygninger og økonomi. Den kommunale tilsynsopgave er, særligt på udsatte børn og ungeområdet, kommet meget i fokus i pressen i løbet af de sidste halve år, hvilket bl.a. har betydet at både KL og Region Sjælland selv har iværksat selvstændige kortlægninger af området. Derfor ville denne rapport kun kort redegøre for tilsynsopgaven, og have mest fokus på det driftsorienterede tilsyn. Driftsorienteret tilsyn - Godkendelse af private tilbud (modeller, øvrig dialog mv.) De økonomiske elementer i godkendelsen af private tilbud går på tilbuddenes samlede budgetramme, og om budgettet afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og til den kreds af brugere, som stedet ønsker at modtage. Samtidigt er skal der nu skelnes mellem aftaler på kommercielle og ikke-kommercielle vilkår med ophævelsen af retssikkerhedslovens 43, stk. 1. ift. en evt. formue hos et privat/selvejende tilbud. Dette er en faktor, som kan være med til at forøge usikkerheden om takstudviklingen på i de privat/selvejende tilbud 8 af kommunerne i kortlægningen har faste arbejdsgange og procedurer for godkendelse af private tilbud, og heraf forventer en enkelt at få politisk godkendt i starten af 2012.

9 Driftsorienterede tilsyn Løbende tilsyn (modeller, pris mv.) Der er også mulighed for at kommunerne både ifm. det driftsorienterede tilsyn kan holde fokus på udgiftsniveauet og indgå i dialog med de privat/selvejende tilbud. 14 af kommunerne i kortlægningen har enten faste arbejdsgange/skabeloner for deres driftsorienterede tilsyn med privat/selvejende tilbud eller har dem under udarbejdelse. I disse arbejdsgange fremhæver kommunerne forskellige elementer af tilsynsopgaven. 12 af kommunerne angiver, at de har kontakt med de privat/selvejende leverandører i form af eksempelvis dialogmøder om både budgetter og faglige tendenser, eller skriftlige henvendelser vedr. udgiftsudviklingen på området. 2 kommuner kontrollerer at tilbuddenes budgetter ikke må stige med mere end den generelle pris-/ og lønudvikling. Dette stemmer f.eks. ikke overens med anbefalingen for de offentlige tilbud under styringsaftalen for Region Sjælland. 1 kommune fokuserer på udviklingen i tilbuddenes egenkapital og holder årlige dialogmøder med de enkelte tilbud. 1 kommune følger op på gennemgår tilbuddenes forbrugsfordeling og hensættelser ifm. regnskabsopfølgningen. 1 kommune undersøger markedspriserne ift. ejendomme. Det er dog kun 5 kommuner i kortlægningen, som udsender vejledninger til de privat/selvejende tilbud om årsrapporten. Der er således en række elementer i tilsynsopgaven ift. både godkendelse og løbende tilsyn, som bliver håndteret forskelligt på tværs af kommunerne, og det kan med fordel overvejes om der skal udarbejdes en fælles anbefaling for kommunerne i regionen for de privat/selvejende tilbud, på niveau med anbefalingen om pris- og lønfremskrivningen for de kommunale tilbud. Andre eller supplerende løsningsmodeller kan være fælles uddannelse/kompetenceudvikling af medarbejderne i regionens kommuner, som sidder med tilsynsopgaverne eller en tilsynstaskforce som foretager stikprøver på tværs af regionen. Netværksgruppen er opmærksom på at opgaverne omkring det driftsorienterede tilsyn kan stille meget forskellige ressourcemæssige krav til den enkelte kommune afhængigt af hvor mange privat/selvejende tilbud der er beliggende i kommunen. Borgerrettet tilsyn Set ud fra et økonomistyringsmæssigt perspektiv udgør de privat/selvejende tilbud en særlig udfordring, eftersom det kun er indirekte at kommunerne kan på virke udgiftsudviklingen på disse tilbud. I det omfang kommunerne ikke kan blive enige med det konkrete privat/selvejende tilbud om takstudviklingen er det eneste alternativ at finde et andet tilbud til borgeren. Det er dog netværksgruppens vurdering, at det er muligt for kommunerne at komme i dialog med de privat/selvejende tilbud om udgiftsudviklingen ved at stille mere præcise krav om dokumentation for den faglige indsats koblet til de økonomiske udgifter ifm. med det borgerrettede tilsyn. Det kan eksempelvis ske ved at det privat/selvejende tilbud levere dokumentation for personale/timeforbruget og lønniveau udover standardtaksten vedr. en tillægstakst for den enkelte borger. Det er efter netværksgruppens vurdering kommunernes bedste mulighed for at sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet i de privat/selvejende tilbud.