At lære faglig skrivning

Transkript

1 At lære faglig skrivning Bente Kristiansen, skrivekonsulent ph.d. Studie- og karrierevejledningen, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Dansklærerforeningen, jan Dias 1

2 Arbejdsområde Kurser/workshops Opgaveorienterede: Specialeworkshop, BA-opgaven, Academic Writing Redskabsorienterede: Kommaer, idé-udvikling, (litteratursøgning), formidling mm. Individuel vejledning Elektroniske resurser Sprogtest Specialeblog Udviklingsarbejder Erfaringsopsamling på workshops og vejledninger Materialer til undervisere og studerende: pjecer, artikler, portal mv. Skrivning i fagene Brobygning (skriftlighed i gymnasierne) Dias 2

3 Individuelle vejledninger 2010 (11 mdr.; 94 henv.) Køn: Kvinder: 83% Mænd: 17% Tidspunkt i uddannelsesforløbet: 10. semester: 33% Senere: 17%, Øvrige: jævn fordeling Dias 3

4 Henvendelser pr fag Arabisk Audiologopædi Dansk Engelsk Europæisk etnologi Film- og Medievidenskab Filosofi Græsk, Klassisk Historie Kinastudier Kunsthistorie Litteraturvidenskab Moderne Kultur og Kulturformidling Musikvidenskab Pædagogik Religionsvidenskab Retorik Russisk Sprog og Samfund Spansk Sprogpsykologi Teatervidenskab Tysk Visuel Kultur Dias 4

5 Henvendelser pr. opgavetype Specialeforsøg 2. Specialeforsøg timers opgave 3. Specialeforsøg 34 3-timers opgave BA-projekt Længere skriftlig hjemmeopgave Praktikrapport Synopsis 11 Ugeopgave Dias 5

6 Studerendes skrivekompetence Olga Dysthe Basiskompetence - retskrivning, tekststruktur Dokumentationskompetence - definere informationsbehov, finde, fremskaffe og organisere nødvendig information Akademisk tekstkompetence - beherske akademiske genrekonventioner Proceskompetence - håndtere processen (Dysthe, Olga m.fl. (2006): 125) Dias 6

7 Studerendes skrivekompetence skrivekonsulenterne, KU Basiskompetence (retskrivning, sprogforståelse) Diskurskompetence (de fagspecifikke arbejds- og tænkemåder hvordan argumenterer vi for viden i dette fag?) Proceskompetence (håndtere deadlines, planlægge skriveprocessen, udnytte varierende skrivestrategier, modtage/bruge feedback mv.) Dias 7

8 Vi registrerer Basiskompetence Retskrivning Klart sprog Tekstudvikling Proceskompetence Arbejdstilrettelæggelse Skriveproces Realistisk ambitionsniveau Vejlederbrug Diskurskompetence Problemformulering Argumentation Struktur Metode Metakommunikation Fremstillingsformer Fagterminologi Entydighed Kildebrug Adskillelse af kilde og skribent Dias 8

9 De hyppigst forekommende problemer: Diskurskompetence: Problemformulering Struktur Argumentation Generel genreusikkerhed Proceskompetence Sjældent forekommende: Basiskompetence Dias 9

10 Problemer i studiestarten Basiskompetence Sproglig/ grammatisk (nutids-r, endelser, tegnsætning, stavning, sammenhæng mellem sætninger) Diskurskompetence Formalia (litteraturhenvisninger hvornår og hvordan) Opgavestruktur (argumentation, akademisk praksis) Baseret på udtalelse fra underviser, 1. semester Dias 10

11 Proces-kompetence, fx Arbejdstilrettelæggelse: Holder aldrig fri, har altid dårlig samvittighed Skriveproces: Skriver ikke arbejdspapirer, accepterer ikke at være i læreproces, har ikke redskaber til at finde inspiration eller overvinde problemer Ambitionsniveau: Slipper realitetssansen (hvad man kan på det aktuelle niveau og med den konkrete tidsramme) Vejlederbrug: Angst for at stille dumme spørgsmål (lærer= bedømmer) Dias 11

12 Basiskompetence men ikke akademisk diskurskompetence Begrebet om den amerikanske drøm om frihed for alle til at opnå succes trives. Postkort og andre billeder fra byen viser et solbeskinnet Californien. Et tilbageblik i historien vidner om mange emigranter til byen. For videnskabeligt at kunne dokumentere påstande i analysen, i den efterfølgende diskussion og i perspektivering inddrages følgende kilder i opbygningen af opgaven. I teoriafsnittet hvor der redegøres for den historiske udvikling af byen Los Angeles og brugen af Los Angeles som filmisk rum i tidligere Hollywoodproduktioner bruges specialet som primær kilde. Dias 12

13 Diskurskompetence under tilegnelse usikker brug af fagterminologi ses i brugen af verber at jeg vil forstå baggrunden for, hvorfor sociale og kulturelle livsbetingelser klassificerer kategorien ufaglært som den gør. Med baggrund i NN vil jeg forklare, hvordan det danske uddannelsessystems historiske udvikling har været fra efterkrigstiden og frem til i dag. Min problemstilling tager udgangspunkt i en beskrivelse af den historiske uddannelsesudvikling fra efterkrigstiden og frem til i dag. Dette fokus analyserer, hvordan Dias 13

14 Diskurskompetence - når stilen tager overhånd Med refleksiv forankring i udvalgte teorier - primært ( ) vil jeg beskrive selve seminar konceptet og argumenterer for dets perceptionsoptimerende effekt, samt præsenterer produktions formidlings strategien og de dertil hørende realpraktiske foranstaltninger. På basis af følgende udvalgte teorier: ( ) vil jeg redegøre for den perceptive funktion og argumentere for dens optimerings potentiale, hvilket danner basis for selve seminar konceptet. Dias 14

15 Min praksis - anser teksterne for de studerendes faglige argumentation deres arbejde med at bevæge sig ind i en faglig diskurs. - går ind i denne faglige diskurs (dvs.: generel akademisk diskurs) - ekspliciterer hvornår jeg som repræsentant for den akademiske offentlighed er overbevist/ ikke overbevist Så vejleder jeg overhovedet i at skrive vejleder jeg ikke snarere i at tænke/argumentere akademisk? Dias 15

16 Vi argumenterer for vores viden Belæg - Autoritative udsagn (begreber, teorier, definitioner etc.) - Andres undersøgelser - Egne undersøgelser Hjemmel De generelt anerkendte antagelser i faget om hvordan man kan producere viden (fagets metoder) Påstand Konklusionen/ resultatet af vidensproduktionen Hegelund og Kock Dias 16

17 Eks.: Apopleksiforløb Belæg Egen undersøgelse Sundhedsaftalens def. af sammenhængende patientforløb Hjemmel Deltagerobservation Kvalitative interview Påstand Bestemte faktorer understøtter pt s oplevelse af sammenhæng i rehabiliteringsforløbet Dias 17

18 Kvalitetssikring Belæg -Faglige autoriteter -Andres undersøgelser -Egne undersøgelser Efter: Hegelund og Kock Hjemmel De generelt anerkendte antagelser i faget om hvordan viden produceres (metoder) Gendrivelse: hvilke usikkerhedsmomenter i denne undersøgelse? Rygdækning for hjemmel: teori dvs. de antagelser der gør at metoden generelt er pålidelig Påstand Konklusionen/ resultatet af videnproduktionen Styrkemarkør: Med hvilken styrke kan du fremsætte påstanden? I hvilken udstrækning gælder denne vidensproduktion? Dias 18

19 Klassisk disposition Indledning: Hvad spørger jeg om og hvorfor Påstand Metode og teori: På hvilke præmisser undersøger jeg Hjemmel og rygdækning for hjemmel Undersøgelse: Hvad viser min undersøgelse/analyse Belæg Diskussion: Hvordan passer den til eksisterende viden og hvad kan den kritiseres for Gendrivelse Konklusion: på disse præmisser er svaret Styrkemarkør (Evt. perspektivering: og hva så?) Dias 19

20 Tilstræber ikke at lære studerende bestemte genrer (skabeloner) men at inddrage de studerendes tekster som led i en proces med at tilegne sig en faglig diskurs - og bruge egne tekstkompetencer til at støtte udviklingen af en faglig diskurs Dias 20

21 Workshops på tværs af fagene Indhold: - Forståelse af de kommunikative regler, af skriveproces etc. - Redskaber til skriveproces, fx hurtigskrivning, tidsstyring - Redskaber til det akademiske ræsonnement, fx argumentation Styrker: - De generelle principper relateres til konkrete opgaver - Aktuelle behov - Sidemandssnak Svagheder: - Løsrevet fra faglig diskurs - Løsrevet fra læreproces Dias 21

22 På tværs af fag og i fag: På tværs af fagene: workshops (og vejledning) - Eksplicitere genreforventninger - Redskaber til udvikling af akademisk diskurs, bl.a. argumentation - Viden om skriveprocesser I fagene: Værktøjer til at støtte den faglige skrivning - Redskaber til tænkeskrivning - Redskaber til udvikling af fagspecifik diskurs, fx opgaveformulering Dias 22

23 Nøgler til at arbejde på tværs af fag: Fokus på tekstens formål: den kommunikative situation Fokus på det fælles mellem fagenes diskurser: argumentationen Dias 23

24 Litteratur Bean, John C (2001): Engaging Ideas. Jossye-Bass, San Fransisco Becker, Leif (2004): Fra patos til logos. Videnskabsretorik for begyndere. Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg Booth,Wayne C., Colomb G. Gregory and William, Joseph M. (2008): The Craft of Research, 3rd edition, Chicago Brodersen, Ransi Benedikte m.fl. (2007): Tekstens autoritet tekstanalyse og skrivning i akademia. Oslo, Universitetsforlaget. Dysthe, Olga m.fl.(2001): Skrive for at lære faglig skrivning i de videregående uddannelser, KLIM Dysthe, Olga m.fl. (red.) (2006): Forskningsveiledning på master- og doktorgradsnivå. Oslo, Abstrakt forlag. Hegelund, Signe: Akademisk Argumentation. Frederiksberg, Samfundslitteratur, Hegelund, Signe and Kock, Christian: A good paper makes a case: Teaching academic writing the Macro- Toulmin way. Kristiansen, Bente (2010): Tekstproduktion og vidensproduktion, i: Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, årgang 5, nr. 9 Krogh, Ellen (red.) (2010): Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og Hf, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet. Murray, Rowena (2009):Writing for Academic Journals, Open University Press, McGraw-Hill Companies Dias 24