Danske hvedeøl til sommereksamen

Transkript

1 Danske hvedeøl til sommereksamen Øl brygget på hvede har hidtil været et mellemeuropæisk fænomen. Men nu har hvedeøllet også indtaget Danmark, og der stod 21 nybryggede danske hvedeøl foran SMAG & BEHAG s udvidede smagejury, da den kårede sommerens bedste danske hvedeøl. Af Henrik Bøegh Foto: Baes & Duch Foto Hvedeøl er ikke bare hvedeøl. Hvedeøl er en øltype, som har været fremstillet i Tyskland og Belgien i generationer. Den har været kendt siden renæssancen. Det er en overgæret øltype, hvor mindst halvdelen af malten stammer fra hvede. Øllet kaldes Weizenbier eller Weissbier på tysk og Witbier på flamsk. Da Carlsberg introducerede Carlsberg Hvede og Semper Ardens Weisse i Danmark i 2001 var det første gang siden 1890 erne, bryggeriet lancerede en ufiltreret øl. Hvedeøllet blev hurtigt en meget populær sommerøl, som året efter også blev brygget på Brøckhouse og nu er en fast del af de mange mikrobryggeries ølprogram. I dag kan vi vælge og vrage mellem ca. 25 forskellige dansk producerede hvedeøl, brygget med udgangspunkt i de tyske og belgiske urtyper Weissbier og Witbier, hvor mindst halvdelen af malten stammer fra hvede. Hertil kommer en række øl, som flere små bryggerier lancerer som hvedeøl, skønt de ikke lever op til de gældende definitioner på denne øltype. Hvedeøl kan bl.a. kendes på den fyldige smag, som er markant anderledes end smagen af øl brygget på bygmalt. Desuden kan øllet genkendes på, at det ofte er uklart på grund af hvedens høje proteinindhold, modsat den næsten proteinfrie bygmalt. Ofte forveksles hvedeøl med den tyske Weissbier. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at belgisk Witbier absolut ikke er det samme som tysk Weissbier. Weissbier tysk hvedeøl Når vi taler om tysk inspirerede hvedeøl, stammer 99% af de danskproducerede hvedeøl inden for denne type fra den bayriske tradition. Hefe-Weissbier er ufiltreret bayrisk hvedeøl med rødder langt tilbage i tiden. Det var en af de populæreste øltyper i Middelalderen og Renæssancen. Af forskellige årsager mistede den senere sin popularitet i befolkningen, og i takt med at det undergærede øl blev populært i løbet af 1800-tallet forsvandt Weissbier stort set fra Bayern. Det var først i 1960 erne, øltypen blev brygget igen. Den blev atter hurtigt populær, i dag så populær at man overalt i det sydbayriske område brygger på hvedemalt, og stort set alle bryggerier, uanset størrelse, har en eller to hvedeøl i sortimentet. Populariteten bredte sig snart nordpå og nåede omsider til Danmark omkring årtusindskiftet. Den bayriske hvedeøl Den bayriske hvedeøl brygges på en blanding af pilsnermalt og indtil 70% hvedemalt. Farven går fra meget lys til orangerød. I hvedeøllet tilsættes mindre mængder humle end f.eks. i en gennemsnitlig dansk pilsner. Det betyder også, at sødmen ikke får så meget modvægt 72

2 fra humlens bitterstoffer, og det betyder, at øllet fremstår relativt sødt. Aromaen og smagen afhænger primært at blandingsforholdet mellem byg- og hvedemalt, samt valget af gærstamme til fermenteringen. Generelt er en bayrisk hvedeøl forfriskende, frugtigt syrlig og har en aroma med noter af banan, muskat og/eller nelliker. Denne aroma fremelskes af den anvendte gær og hele fermenteringsprocessen. Når man klassificerer den bayriske hvedeøl, skelner man mellem Hefe-Weissenbier, som er ufiltreret, og en Kristal Weissenbier, som er filtreret. Ved at tappe den oprindelige gær med på flaske opnår man at bibeholde smagen og kompleksiteten i øllet, fordi mange smagsstoffer bindes i gærsedimenterne. Omvendt fremstår en filtreret Weissenbier klart mere frisk og visuelt tiltrækkende. Dunkel Weissbier er udover den almindelige pilsner- og hvedemalt tilsat ristede maltsorter. Farven fremstår i sagens natur mørkere, mens smagselementerne fra gæren er mindre dominerende, og den ristede malt giver øllet en karamelagtig sødme. Witbier belgisk hvedeøl Her er der tale om en overgæret, uklar, nærmest mættet gullig-farvet hvedeøltype med en bleg, tæt skumhat. Den er blevet brygget i Flandern siden 1400-tallet. I modsætning til den tyske hvedeøl brygges den belgiske på umaltet hvede, kombineret med pilsnermalt og i nogle tilfælde lidt havremalt. Witbier er også forskellig fra Weissbier ved at man tilsætter krydderier i form af koriander og tørrede skaller fra spanske bitterappelsiner. Herudover tilsættes ofte forskellige europæiske aromahumlesorter i begrænsede mængder, så de ikke dominerer for meget, da man ellers ikke ville kunne smage de tilsatte krydderier, som giver denne øltype sine særlige karakteristika. Smags- og aromabilledet varierer en del i de belgiske Witbier. Nogle har en urteagtig smag, andre en blød honningagtig smag, men generelt tilbyder Witbier en frugtig aroma og syrlig smag kort sagt en rigtig god tørstslukker i sommermånederne. Da der imidlertid er tale om en øl, som udvikler sig på flasken, ændrer den karakter med tiden. Det humlede fortager sig i løbet af nogle måneder efter aftapningen, så smagsstofferne fra appelsinskrællerne fremhæves og giver den en madeiraagtig smag, som i bedste fald gør den til en perfekt dessertøl. Dansk hvedeøl Som det fremgår af ovennævnte, er hvedeøl ikke bare hvedeøl der er himmelråbende forskel på en tysk og en belgisk type. Ud af de ca. 25 forskellige danskproducerede hvedeøl, vi bliver tilbudt på cafeer og i butikker, er ca. halvdelen brygget med den belgiske Witbier som forbillede og den anden halvdel med den tyske Weissbier som forbillede. De 2 hvedeøltyper er naturligvis i familie, men smags- og aromamæssigt ligger de langt fra hinanden. Så der er al mulig grund til at bede tjeneren uddybe, hvilken type der er tale om, næste gang du bliver tilbudt en hvedeøl på en café. Vi bestiller jo heller ikke bare et måltid mad eller et glas vin, når vi går på restaurant vi vil vide, hvad huset har af mad og vine, før vi bestiller. SMAGNINGEN Til SMAG & BEHAG s store hvedeølsmagning på den anden dag i maj, var 11 tysk inspirerede hvedeøl og 10 belgisk inspirerede hvedeøl færdiggærede og klar til eksamen med SMAG & BEHAG s professionelle smagejury som dommere. I alt 23 bryggere, brygmestre, kokke, gastronomer og andre smagseksperter var indkaldt til denne blindsmagning, hvor Nørrebro Bryghus som sædvanligt stillede faciliteter og personale til rådighed. Smagerne blev inddelt i 6 hold og skulle hver især vurdere 8 forskellige hvedeøl. Hvert hold bestod af 2-3 bryggere/brygmestre, en restauratør, kok eller gastronom samt en uvildig ølekspert. Alt øl blev dobbelttestet, idet mindst to hold vurderede samme øl hver gang. Ingen brygger eller brygmester fik mulighed for at vurdere sin egen øl. Øllet blev naturligvis serveret i to runder, først de belgisk inspirerede og så de tysk inspirerede, da de to øltyper, som ovenfor beskrevet, ikke kan smages op mod hinanden. Først fik alle hold serveret 4 anonyme belgisk inspirerede øl, hvor holdene i fællesskab skulle udfylde et smageskema for hver enkelt øl. Efter en pause fik de i anden runde serveret 4 tysk inspirerede hvedeøl. Alle øl var nummererede, så ingen vidste, hvad der var i glassene. Rækkefølgen var tilrettelagt, så de letteste øl blev serveret først, og de stærkeste øl blev serveret til sidst. Undervejs kunne smagerne rense smagsløgene med Nørrebro Bryghus isvand og hjemmelavede brød. Under smagningen, der varede et par timer, skulle smagerne udfylde et detaljeret smageskema, hvor de skulle tage stilling til spørgsmål om skummet, øllets farve, aroma (blomst, frugt, malte, osv.), smag og balance, mundoplevelsen og eftersmagen - for til sidst at give en samlet vurdering efter nedenstående skala: 5: fremragende øl 4: glimrende øl 3: pæn øl 2: kedelig øl 1: ringe øl Efter smagningen fik smagerne mulighed for at stifte bekendtskab med de øl, som de ikke selv havde prøvesmagt under den officielle del af smagningen. RESULTATET Da alle bedømmelsesskemaer var indsamlet, blev rækkefølgen og navnet på hver enkelt øl offentliggjort. Ved den senere sammentælling viste dte sig, at førstepladsen inden for kategorien belgisk inspireret hvedeøl (i alt 10 forskellige) blev indtaget af Bryggeri Skovlyst tæt fulgt af Warwik Bryghus og Gourmet- Bryggeriets WitBier. Førstepladsen inden for kategorien tysk inspireret hvedeøl (i alt 11 forskellige) gik suverænt til Herslev Bryghus, mens Indslev Bryghus og Fanø Bryghus indtog 2.- og 3.pladsen længere nede. Resultatet af smagningen kan læses på de følgende sider. Links til brygmestrenes egne uddybende beskrivelser af deres øl, og hvor det kan købes, findes på 73

3 BELGISK INSPIRERET HVEDEØL BELGISK INSPIRERET HVEDEØL BELGISK INSPIRERET HVEDEØL 3,3 points Bryggeri Skovlyst Brygger: Casper Møller Øl: Skovlyst Hvede 5,2% Vurdering: Tæt hvidt skum med lang holdbarhed. Farven er strågul. Aroma er domineret af lyse malte med tydelige noter af hyldeblomst. Balance går i syrlig retning. En fyldig frisk mundoplevelse med middellang eftersmag. Generel enighed om at det er en rigtig pæn øl. 3, Warwik Bryghus ApS Brygger: Søren Jensen. Øl: Sankt Barbara 5,1% Vurdering: Tæt hvid skumkrone med lang holdbarhed. Farven er hvidgul. Aroma er domineret af citrus, koriander, appelsin. Uenighed om balance, men enighed om at mundoplevelsen er tynd og frisk med kort og syrlig eftersmag. 3 points GourmetBryggeriet A/S Brygger: Michael Knoth, Mike Murphy, Claus Christensen Øl: WitBier 4,8% Vurdering: Luftigt hvidt skum med kort holdbarhed. Farven er strågul. Aroma domineret af citrus og lyse malte (korn). God balance mellem syrlig og sød. Middel mundfylde og frisk livlighed med kort eftersmag. Enighed om at det er en pæn øl. BELGISK INSPIRERET HVEDEØL BELGISK INSPIRERET HVEDEØL BELGISK INSPIRERET HVEDEØL 2,8 points Husbryggeriet Jacobsen Brygger: Jens Eiken Øl: Jacobsen Bramley Wit 5,0% Vurdering: Luftigt hvidt skum med kort holdbarhed. Farven er strågul. Aroma domineret af blomst og frugt (koriander og banan). Smagen går i syrlig retning. Mundoplevelsen er frisk med en middel fylde og en kort syrlig eftersmag. Enighed om resultatet. 2,5 points Brøckhouse Brygger: Allan Poulsen Øl: Brøckhouse Hvede 5,6% Vurdering: Tæt hvidt skum med relativt lang holdbarhed. Farven er strågul. Aroma domineret af blomst og frugt (hyldeblomst, citrus og æble) samt lyse malte (korn). Smagen går i bitter retning. Mundoplevelsen er fyldig, let prikkende med en lang bitter eftersmag. Enighed om at det er en relativt pæn øl, måske lidt for bitter. 2,4 points Royal Unibrew A/S Brygger: Hans Christian Nielsen Øl: Royal Weiss 4,6%. Vurdering: Tæt hvidt skum men lang holdbarhed. Farven er strågul. Aroma domineret af blomst og frugt (kryddernellike, citrus og æble). Smagen går i bitter retning. Smagen er for bitter for øltypen. Mundoplevelsen er tynd, frisk og snerpende. Enighed om at øllen er for bitter. BELGISK INSPIRERET HVEDEØL BELGISK INSPIRERET HVEDEØL BELGISK INSPIRERET HVEDEØL Søgaards Bryghus Brygger: Claus Søgaard Øl: Madam Wit 5,0% Vurdering: Tæt hvidt skum med relativt lang holdbarhed. Farven er strågul. Aroma præget af frugt og mørke malte (citrus, æble, let karamelliseret). Smagen går i syrlig retning. Begge grupper fandt ølfejl i form af diacetyl (smag af labre larver). Mundoplevelse tynd med kort bitter eftersmag. Enighed om resultatet. Nørrebro Bryghus Brygger: Anders Kissmeyer Øl: Stuykman Wit 5.3% Vurdering: Tæt hvidt skum med lang holdbarhed. Farve strågul. Aroma præget af blomst, frugt og lyse malte (hyldeblomst, citrus, koriander, korn og halm). Enighed om at øllen var ude af balance, metallisk, off flavour, parfumeret uden den nødvendige friskhed. Brygger: Stefan Peter Stadler Øl: Hvid 4,8% Vurdering: Tæt hvidt skum med lang holdbarhed. Farve strågul. Aroma præget af blomst og koriander. Enighed om at den mangler friskhed og er en jævnt kedelig øl. 74

4 BELGISK INSPIRERET HVEDEØL 1,75 points Kongens Bryghus Brygger: Morten Ibsen Øl: Gaase Hvid 5,2% Vurdering: Luftigt hvidligt skum. Farven er strågul. Enighed om at den ikke har meget aroma men præg af lyse malte, især korn. En gruppe fandt ølfejl (fenol, diacetyl). Kort, flad eftersmag. Enighed om at det er en rigtig kedelig øl. TYSK INSPIRERET HVEDØL TYSK INSPIRERET HVEDØL TYSK INSPIRERET HVEDØL 4,5 points Herslev Bryghus. Brygger: Tore Jørgensen. Øl: Herslev Bryghus, Hvede 5,8% Vurdering: Cremet hvidt skum med lang holdbarhed. Farven er rødgylden. Aroma præget af frugt (citrus og banan) og lyse malte (korn). Fin balance i smag mellem syrlig og sød. Mundoplevelsen er fyldig, frisk, blød og varmende med en lang behagelig eftersmag. Enighed om at det er en rigtig flot klassiker for Feinschmeckere. 4 points Brygger: Stefan Peter Stadler Øl: Hvede Bock 8% Vurdering: Tæt beigefarvet skum med kort holdbarhed. Farve mørkebrun. Aromaen er præget af frugt (pære) og mørke karamelliserede malte. Balancen går i retning af sødlig. Mundoplevelsen fyldig, frisk og varmende med en lang og sød eftersmag. En gruppe fandt den fremragende mens en anden gruppe fandt den ejendommelig og uden for kategorien. 3,75 points Fanø Bryghus Brygger: Kai Holm Jensen Øl: Fanø Hvede 4.6% Vurdering: Tæt hvidt skum med lang holdbarhed. Farven er gylden. Aroma domineret af frugt (kryddernellike, banan). Balancen går i syrlig retning. Mundoplevelsen giver middel fylde, er blød og coatende kort let bitter eftersmag. Enighed om at den er en rigtig god øl i god balance. TYSK INSPIRERET HVEDØL TYSK INSPIRERET HVEDØL TYSK INSPIRERET HVEDØL 3,4 points Brygger: Stefan Peter Stadler Øl: Svane Hvede 5,3% Vurdering: Tæt hvidt skum med lang holdbarhed. Farven er gylden. Aroma domineret af frugt (nellike og banan). Balancen går i sødlig retning. Mundoplevelsen er frisk med en relativ lang bittersød eftersmag. Enighed om at det er en rigtig pæn øl. 2,75 points BrewPub København Brygger: Gunnhild Kolveried Øl: VesterWeisse 4,9% Vurdering: Luftigt lysegult skum med kort holdbarhed. Pæn hvedeøls-gul farve. Aroma går i retning af banan og nelliker. Smagen går i bitter retning. Mundoplevelsen er frisk med en kort bitter-sødlig eftersmag. Enighed om at det er en relativt pæn øl. 2,75 points Bryghuset Braunstein Brygger: Kevin Kaschubeck, Claus Braunstein Poulsen Øl: Braunstein Dark Wheat 7,5% Vurdering: Luftigt cremefarvet skum med kort holdbarhed. Farven er kobberbrun. Aromaen er domineret af blomst (hyben), frugt (rosin) og mørke malte (karamelliserede og brændte). Balancen går i syrlig retning. Mundoplevelsen er middelfyldig, blød og varmende. Middellang sød eftersmag. Enighed om at det ikke var en typisk hvedeøl snarere 75

5 TYSK INSPIRERET HVEDØL TYSK INSPIRERET HVEDØL TYSK INSPIRERET HVEDØL 2,5 points Carlsberg Danmark Brygger: Christian Luxhøj Øl: Carls Hvede 5,8% Vurdering: Luftigt hvid-gyldent skum med kort holdbarhed. Farven er mørkgylden. Aroma domineret af frugt (banan, æble) men for maltet. Balancen er for bitter og ikke god nok. Mundfølelsen giver en middel fyldighed, men den er metallisk og snerpende. Eftersmagen er kort og ubalanceret. Enighed om at det er en halvkedelig øl. 2, GourmetBryggeriet A/S Brygger: Michael Knoth, Mike Murphy, Claus Christensen Øl: Cloudy Wheat 5,5% Vurdering: Tæt cremefarvet skum med lang holdbarhed. Farven er mørk gylden. Aromaen er præget af korn og mørke malte. Bevæger sig i bitter retning dog uden at være i balance. Middelfyldig prikkende mundoplevelse. Lang, let syrlig eftersmag. Enighed om at det er en kedelig øl. Ørbæk Bryggeri Brygger: Matthew Callanhan Øl: Weissbier Hyldeblomst 5% Vurdering: Luftigt hvidt skum med kort holdbarhed. Farven er gylden. Aromaen er præget af blomst, lyse og mørke malte ude af balance og slet ikke en tysk hvedeøl. Begge grupper fandt ølfejl (diacetyl, surhed). Mundoplevelsen er middelfyldig men snerpende og eftersmagen er kort og sur. Enighed om, at smagen absolut ikke er hvedeølsmag. TYSK INSPIRERET HVEDØL 1,75 points Fur Bryghus ApS Brygger: Flemming Asmussen Øl: Fur Hvede 5,6% Vurdering: Tæt flødehvidt skum med kort holdbarhed. Farven er rødgylden. Aromaen vurderes til mærkelig (geranium, æble, græs). Begge grupper finder den ubalanceret med smag af kogte grønsager. Alt i alt enighed om at det er en meget kedelig øl. TYSK INSPIRERET HVEDØL 1,75 points Heimdal Bryghus Brygger: Kristian Olsvig Øl: Hel 5,5% Vurdering: Luftigt hvid-cremet skum med kort holdbarhed. Farven er kastanje. Aromaen er præget af frugt (æble) og mørke malte (karamelliserede, brændte, Münchener?) Mundoplevelsen er snerpende og prikkende. En gruppe fandt den kassabel og en anden gruppe fandt, at der snarere var tale om en kedelig Brown Ale. Ved smagningen af hvedeøl bestod SMAG & BEHAG S smagejury af: Anne-Mette Meyer Pedersen, Formand for Danske Ølentusiaster Beagle Iuel-Brockdorff, madskribent Bjarne Bo Jørgensen, Context Brygger Jens Mortensen, BrewPub København Brygger Tore Jørgensen, Herslev Bryghus Brygger Kristian Olsvig, Heimdal Bryghus Brygger Karsten Rasmussen, Bryggeri Skovlyst Brygger Claus Braunstein Poulsen, Bryghuset Braunstein Brygmester Stefan Peter Stadler, Brygmester Jens Eiken, Husbryggeriet Jacobsen Brygmester Anders Kissmeyer, Nørrebro Bryghus Brygmester Leif Typkær, Royal Unibrew A/S Brygmester Flemming Asmussen, Fur Bryghus Brygmester Erik Lund, Carlsberg Carsten Berthelsen, Ølskribent Erhardt Franzen, Gastronom Finn Rye, Ørbæk Bryggeri Henning Reinwald, Restauratør, Reinwalds Mikael Langager, Warwik Bryghus Morten Willadsen, Fabrikschef, Magasin Chokolade Rolf Nielsen Ølskribent, SMAG & BEHAG Sven Bagger, Chocolatier, PB Chokolade Torben Steenberg, Danske Ølentusiaster 76

6 Anders Kissmeyer Erik Lund Torben Steenberg Tore Jørgensen Jens Eiken Karsten Rasmussen Carsten Berthelsen Henning Reinwald Claus Braunstein Poulsen Stefan Peter Stadler Rolf Nielsen Morten Villadsen Sven Bagger Erhardt Franzen Beagle Iuel-Brockdorff Finn Rye Jens Mortensen Flemming Asmussen Kristian Olsvig Anne-Mette Meyer Pedersen Bjarne Bo Jørgensen Michael Langager Leif Typkær 77

7 Jens Eiken og Stefan Peter Stadler (th) - 2 sjæle, 2 tanker. blevet en rund og blød hvedestout med toner af Schwarzbier og noter af røg à la Bamberg. En flot satsning i en tid, hvor man endnu hører folk spørge om det, de har fået skænket op i det hoftesvungne vaseglas, nu også er øl. Det skal bemærkes, at den erfarne og bayrisk uddannede brygger sværger til at anvende dekoktionsmetoden i sine mæskeprogrammer under brygningen. Det betyder, at temperaturskiftene under mæskningen sker ved at bringe en del af mæsken i kog - for efterfølgende at føre den tilbage til hovedmæsken. De fleste bryggere i dag opnår temperaturskift under brygningen ved at opvarme den samlede mæsk den såkaldte infusionsmetode. Hvedeøl Surprise Brygmestrene Stefan Peter Stadler fra og Jens Eiken fra Husbryggeriet Jacobsen har nydefineret hvedeøllet og dermed markant udfordret vore smagsløg. Rolf Nielsen har mødt dem over et glad hvedeøl. Af Rolf Nielsen Vi ved det jo alle: Kampen står normalt mellem fyldighed fra Bayern og snurrig læsk fra Belgien - mellem den gyldne uklarhed - med duft af malt, brød, kryddernellike og banan og den tågede, hvidgule aromaleg med koriander og curação - mellem den fyrstelige Weizen fra de skyggefulde Biergartens og den moderigtige Witte med retning mod sommercafeernes terrasser. Og så kommer selvfølgelig alle variationerne. De internationale og de nationale. Der er valget af gær og valget af malt. Men for vore to eksperimenterende og meget trænede bryggere er det ikke bare et spørgsmål om at dreje hvedeøllet i retning af lyse eller mørke farvenuancer og skrue op og ned for esteraroma og normalkrydringer. De har ønsket at udfordre kornsorten hvede til stregen, at acceptere den som byggens ligeværdige modstander i brygkedlen - men i det stadige forsøg på at holde fast i hvedeøllets sjæl, dets mystiske uklarhed og dets uovertrufne skumkrone. Stefan Peter Stadler har gjort hvedeøllet til sit bryggeris særlige anker og sit bryg Sort Hvede til den ene af markedets store udfordringer. Jens Eiken har fulgt op med Jacobsen Hvede Spring Bock - et nyt afsnit i en forhåbentlig lang, kulinarisk Skandinavien-feuilleton. Jagten på en ny smag Det handler for begge bryggere om valg af nye ingredienser og naturligvis om jagten på nye og overraskende smagsoplevelser. Stefan har skiftet den traditionelle bayriske blanding af maltskrå til Weizen ud med en kombination af 55% lys og mørk hvedemalt, to slags byg karamelmalt, en portion røgmalt og en tilpas mængde farvemalt. Resultatet er Dild og lakrids Jens har valgt at gøre et hidtil nærmest utænkeligt forsøg på at brygge en hvedeøl på 100 % hvedemalt. For at forsøget skulle lykkes, måtte malten være rimeligt proteinfattig. Han valgte derfor en svensk, såkaldt kiksmalt. Da hveden er nøgenfrøet dvs. uden skaller - spiller byggen normalt en afgørende rolle under brygningen som leverandør af filtermateriale. Som substitut for byggens skaldele valgte Jens at forsøge sig med risskaller hjembragt fra en lille by øst for norditalienske Torino. Men nu til smagssætningen. Jens var - i sin konstante søgen i den nordiske flora efter relevante og lokale ølkrydderier - faldet over god dansk skærmdild, som han så - i samarbejde med sommelier Lars Spring fra restaurant Saison - fik inkorporeret og endeligt balanceret med lidt lakrids i den fyldige hvedebock. Et interessant historisk perspektiv er ydermere, at begge bryggeres eksperimenter rækker mod nord. Stefan Peder Stadler har flyttet den bayriske hvedeøl i revolutionerende, nye klæder - via Franken og med et greb over den engelske kanal til Danmark. Nederlandene og Belgiens lange historiske, men for længst glemte, tradition for at brygge øl på havre og hvede uden anvendelse af byg har fået sit nutidige svar i Jens Eikens dristige og meget skandinaviske bryg, der udsender duftsignaler fulde af krebskalas, varm sol og lyse nætter. 78