Herlufsholm. Skolehåndbog

Transkript

1 Herlufsholm Skolehåndbog

2 Herlufsholm Skolehåndbog

3 Rektors velkomst Jeg byder velkommen til skoleåret , som jo er et jubilæumsår: d. 23. maj 2015 kan skolen fejre 450 års jubilæum, og det kommer til at præge skolen med spændende jubilæumsaktiviteter spredt ud over året. På Herlufsholm Skole har vi store forventninger til elevernes indsats på det faglige område, og de sidste mange år har eleverne ikke skuffet os: både for de danske studenter, eleverne i grundskolen, på IB og på IGSCE er der opnået meget fine resultater målt i karakterer og på diverse ranglister. For eksempel gymnasiet, hvor vi i 2013 indtog en flot 5.plads (af 140 gymnasier i Danmark). For at blive en dansk skole i verdensklasse arbejder vi som skole ihærdigt på, at hver elev udfordres maximalt på sine evner. Ikke kun fagligt i undervisningen, men i alle dele af skolens liv stræber vi mod, at alle bidrager med engagement. Vi mener selv, at det er det hele tilbud, som skolen stiller til rådighed, der er med til at skabe de gode resultater: For det første er rigtig mange af vores elever særdeles velforberedte dels fra Herlufsholms egen grundskoleafdeling, dels fra de omliggende lokale skoler. Det er jo et markant og vigtigt grundlag for det videre arbejde, og vi optager kvalificerede og engagerede elever fra hele landet og fra udlandet. I gymnasiet og på IB arbejder vi hele tiden på at sikre, at vores tilbud er rigtige: vi prioriterer at udbyde og oprette A-fag (ca. halvdelen af 3.g eleverne har i det kommende skoleår et ekstra A-fag), derudover tilbyder vi en studieretning, der går på tværs af al traditionel tænkning med nedbrydning af faggrænser. Vi tilbyder undervisning, der på højt niveau arbejder med fagprojekter, vi har klare prioriteringer og afgrænsninger af både valg af sprog og andre tilvalgsfag, og ikke mindst har vi en engageret og fagligt højt motiveret lærerstab. Ud over denne almendannende pakke får eleverne på Herlufsholm tilbudt et vidtforgrenet talentprogram, som eleverne kan deltage i individuelt: Skolens deltagelse i den verdensomspændende skoleorganisation Round Square sikrer mulighed for en globaliseret oplevelse enten ved at blive udvekslings-

4 elev (14 dage, 4 uger, ½ år) på en anden skole over hele verdenen, ved at kunne deltage i konferencer med elever fra hele verden om globale spørgsmål eller ved at deltage i sociale hjælpeprojekter i Afrika, i Indien eller i Sydamerika. Vi deltager hvert år til Model United Nations samlinger i både ind- og udland. Og alle elever kan deltage i Duke of Edinburgh Internationale Awardprogram. Herlufsholm er den eneste skole i Danmark, som tilbyder dette program, som udfordrer på både sport, kreativitet og mod. Derudover tilbydes eleverne at deltage i helt individuelle talentprogrammer: Forskerspirer og Unge Forskere, Georg Mohrs-matematikkonkurrencer samt et utal af fag-olympiader. Elevråd, RS-komite, Beklædningsudvalg, Kostudvalg, Fritidsudvalg m.m. er sammen med de elever, der fungerer som præfekter, med til at beskrive en underskov af demokratiske aktiviteter, der fremmer elevernes ansvarlighed. Skolens fremragende fysiske placering fuldender dette hele tilbud : hver elev kan eftermiddag eller aften deltage i et utal af fysiske og kreative arrangementer. Sport kan dyrkes både individuelt og som holdsport, og hertil kommer en række kreative tilbud (drama, musik, music lab, formning, klassisk instrumentperformance, mediefag) og tilbud, der udfordrer hjernen (f.eks. kreativ skrivning og public speaking). Vi tror på, at dette er den rette pakke for at kunne tilbyde hver enkelt elev den udvikling og modning, hver især har krav på, når man er indskrevet som dagelev eller kostelev på Herlufsholm Skole - en udvikling, der på en gang forudsætter og fremmer faglighed, engagement og ansvarlighed. Maj 2014 Klaus Eusebius Jakobsen Rektor

5 Om denne skolehåndbog Bogen her er elevers og forældres mulighed for at lære og forstå skolen, dens krav og forventninger. Bogen indledes med Herlufsholm Skoles mission, vision og værdier, som udgør den overordnede ramme for den daglige ledelse af skolen. Nye elever og forældre bør særligt orientere sig i kapitlet Skolestart, som giver nogle praktiske informationer omkring skolestart til alle elever og for kostelever også om indflytning på skolen. Derudover skal alle elever orientere sig i de øvrige kapitler i skolehåndbogen og være opmærksomme på, at skolehåndbogen beskriver skolens retningslinjer for en lang række forhold og samtidig omfatter skolens studie- og ordensregler. Et kapitel er specielt rettet til forældrene, idet det beskriver en række forhold, som man som forældre er nødt til at kende til; i øvrigt varmt anbefales alle forældre at orientere sig i hele skolehåndbogen, da den beskriver rammerne for elevernes hverdag på skolen. Forældre til kostelever bør også læse kapitlet Kostskolen, da der her er vigtige informationer vedrørende kostelevernes hverdag på skolen. Ved indkøb af tøj til eleverne bør forældrene orientere sig i kapitlet om skolebeklædning, der i år har fået helt nye billeder. Vær opmærksom på, at det også er muligt at få et godt indblik i skolebeklædningens muligheder for variation ved at se på de mange, flotte billeder her i skolehåndbogen. Bagerst i skolehåndbogen findes herlovianerordbog, kontaktoplysninger samt et kort over skolens område og skolens årsplan. Skulle man efter læsning af skolehåndbogen sidde tilbage med ubesvarede spørgsmål, er man naturligvis altid velkommen til at kontakte skolen.

6

7 Indholdsfortegnelse Rektors velkomst... 2 Om denne håndbog... 4 Herlufsholms mission, vision og værdier Skolestart Den første tid Hvor finder jeg hjælp? Information til forældre Kommunikation med skolen Forældresamarbejde med skolen Private arrangementer Økonomiske forhold Økonomiske støtte De vigtigste udgifter Undervisning Grundskolen Gymnasiet Prep-IB IB Skoleskemaet Ferieplan Karakterer (vyrd) Studieplaner Mentorordning alentpleje Hjælpemidler i undervisningen Opgaveskrivning Lektiehjælp og ekstraundervisning I på Herlufsholm Studierejser Udvekslingsophold Livet på Herlufsholm rivsel Rådgivning Kost og sundhed Sygdom i skoletiden Befordring... 68

8 Alumni og Herlovianersamfundet Årets traditioner Studie- og ordensregler Studieregler Online aktiviteter Mobiltelefoner Kørekort og køretøjer Jagt og våben Opførsel Rygepolitik Alkoholpolitik yveri Sanktionspolitik Kostskolen Skolens elevgårde Livet som kostelev Hverdagens rytme Nyttige informationer Mellemweekend Rejseweekend Fritidslivet Aktiviteter efter skoletid Skolens faciliteter Eksterne faciliteter Engagér dig Skolebeklædning Retningslinjer for skolebeklædningen Herlufsholms skolebeklædning Anskaffelse af tøj Brugt tøj Vask og rens af tøj Merchandise Oversigt over skolebeklædningen Kontaktoplysninger Lærernes kontaktoplysninger Indeks Herlovianerordliste Årsplan Kort over Herlufsholm

9 8

10 Herlufsholms Mission, Vision og Værdier HERLUFSHOLMS MISSION Vi vil sikre, at grundlæggernes idealer om lærdom og dannelse videreføres i pagt med tiden, og at skolen er en sund og økonomisk stærk virksomhed. HERLUFSHOLMS VISION Herlufsholm Skole vil være en dansk skole i verdensklasse. Dansk skole Herlufsholm Skole er en dansk skole, idet skolens værdier og pædagogiske principper bygger på den danske kulturarv. I bevidstheden om sit ståsted følger Herlufsholm Skole den danske tradition for åbenhed for globale strømninger. Verdensklasse Verdensklasse betyder, at Herlufsholm hele tiden har fokus på at give den bedste uddannelse og opdragelse i unikke rammer. HERLUFSHOLMS VÆRDIER Herlufsholms kerneværdier er Engagement, Faglighed og Ansvarlighed. Disse tre værdier er et koncentrat af den efterfølgende mere uddybende fortælling om skolens værdier. radition Udgangspunktet er loyaliteten mod og kærligheden til den skole, stifterne skabte i Derfor er traditioner, der løbende fornys for stadig at bevare meningsfuldheden, en bærende værdi. Ud fra en historisk bevidsthed bygger skolen stadig på et dansk kristent dannelses- og kulturgrundlag. Åbenhed Ligesom stifterne i 1565 med fremsynethed skabte noget helt nyt, er skolen stadig præget af åbenhed. Ansatte og elever er åbne over for omverdenen, over for andre mennesker, over for samfundsudviklingen samt over for nye ideer og metoder. Åbenheden over for verden medfører en viden om forskelligheder og en tole- 9

11 rance over for disse forskelligheder. Det betyder ikke, at vi anser alle værdier som lige gode, men det medfører respekt for, at andre kan have andre værdier, end vi har. Denne respekt giver sig også udtryk i social ansvarlighed og aktiv inddragelse af eleverne i demokratiske processer. Respekten for det enkelte individ og troen på alles ligeværd som mennesker udmønter sig i en gennemført venlighed. Skolens hverdag skal være præget af venlig imødekommenhed, høflighed og humor i omgangen med andre mennesker. Ansvarlighed På Herlufsholm stoler vi på hinanden. Vi sætter troværdigheden højt i såvel ord som handling. Både ord og handlinger har konsekvens, og vi bestræber os på at være konsekvente i vores reaktioner. Konsekvensen er altid sagligt baseret, men individuelt tilpasset. Denne konsekvens er med til at skabe den nødvendige tryghed og glæde i hverdagen. Når man forstår, at ens ord og handlinger har konsekvens, får man ansvarsog pligtfølelse, som understøttes af arbejdet med lederskab. Det betyder, at ansatte og elever yder det ypperste, de kan præstere. Dermed er de med til at skabe det høje faglige niveau. Ansvarligheden omfatter også andre aspekter: Forståelsen for betydningen af kroppens sundhed er så gammel som den europæiske kultur. Sundheden gælder både det enkelte individ og det fysiske og psykiske miljø, vi mennesker er så afhængige af. Forståelsen for sundhedens betydning hænger sammen med en stærk miljø- og ressourcebevidsthed. Engagement Hvad enten det gælder traditionerne eller åbenheden, er nysgerrigheden væsentlig. Denne nysgerrighed er både rettet mod viden og metoder og mod den verden, Herlufsholm med missionen om at være en globalt orienteret skole er en del af, og som skolens ansatte og elever engagerer sig i. Herlufsholms smukke omgivelser er med til at udvikle den æstetiske sans og 10

12 virker befordrende for kreativiteten. Det engagement og den nysgerrighed, der er en del af kreativiteten, omfatter alle tilværelsens aspekter. Den retter sig både mod intellektuelle færdigheder og mod skabende aktivitet af enhver art; de udfordringer for eleverne, som bl.a. de ekstraskolære aktiviteter rummer, er ét blandt flere udtryk for denne kreative nysgerrighed. Opdragelse Herlufsholms bærende værdisæt udgør et sammenhængende og godt fundament for den opdragelsesfunktion, Herlufsholm påtager sig. Det giver eleverne det bedste grundlag for deres videre tilværelse og skolens ansatte optimale forudsætninger for at videreudvikle skolen. Herlufsholm Skole er bevidst om, at mens nogle af værdierne kan betragtes som fuldt integrerede, kræver implementeringen af andre en målrettet indsats, ligesom nogle af værdierne har fået en skarpere profil med skolens medlemskab af Round Square. Selv når det gælder de integrerede værdier, er det nødvendigt til stadighed at fastholde fokus på dem. 11

13 Skoleuniform, nye omgivelser, nye kammerater, nye lærere og måske nye fag der er meget, man skal lære at kende og vænne sig til. Skoleåret starter derfor med et introduktionsforløb for alle nye elever, så alle hurtigt føler sig trygge. Fugleskydning d. 16. august og Fik-Fak dag d. 18. september er afslutningen på introduktionsforløbet. 12

14 Skolestart Den første tid Skolestart er en spændende tid, hvor nye elever skal opleve skolens hverdag for første gang og gamle elever vender tilbage efter en lang sommerferie. Introduktionsforløbet i grundskolen afvikles på alle klassetrin de to første dage af skoleåret. Der er ikke normalt skema disse dage. De enkelte årgangsteams har planlagt indholdet med henblik på at ryste nye klasser sammen og give dem et indblik i den skole, som nu skal skabe rammen om deres skolegang. De enkelte årgange indvies i de krav og forventninger samt opgaver, de vil blive stillet over for i det kommende skoleår. Introduktionsforløbet for 1.g og prep- IB (2.p) starter første skoledag og forløber over et par dage, hvor forskellige aktiviteter knytter eleverne sammen og giver dem et indblik i skolens kultur, samtidig med at undervisningen i fagene indledes. Formålet med introduktionsforløbet er at skabe tryghed i klassen og i forhold til klassens lærere samt at formidle indsigt i gymnasiets/ib s kultur og forventninger, så eleverne hurtigst muligt kommer til at fungere godt i gymnasiet og prep-ib. Introduktionsforløbet afsluttes for 1.g og prep-ib med en hyttetur af et døgns varighed i uge 34 eller 35, hvor det væsentligste formål er, at eleverne lærer deres klassekammerater godt at kende. Introduktionsforløbet for IB (2.IB) indebærer et særligt CAS-program på første skoledag. Der udsendes et brev til alle nye elever med information om første skoledag. Anskaffelse af tøj Skolens leverandør af skolebeklædning er firmaet MISER, Kindhestegade 12G i Næstved. I kapitlet om skolebeklædningen er det muligt at finde en oversigt over, hvilke tøjdele der kun kan købes i Mister, og hvilke tøjdele der også kan købes andre steder. Under alle omstændigheder er det en god idé at danne sig et indtryk af stil og kvalitet ved et besøg hos Mister samt ved at kigge på billederne i denne håndbog. Dagelever henter selv deres tøj hos MISER. Kostelever får tøjet udleveret på skolen ved indflytning på sovesalene. 13

15 Det er vigtigt, at al beklædning er mærket med navn. Navnebånd kan bestilles hos MISER, der uden beregning syr navnemærker i alt tøj, som er købt i firmaet. Vær opmærksom på, at der er rigtig mange elever, som køber tøj til skolestart. Ring derfor og book en tid hos MISER forud for besøget. MISER anmoder om, at der bestilles navnebånd og træffes aftale om ekspedition og gennemgang af skolebeklædning inden d. 1. juni - og meget gerne tidligere. Se også kapitel 8 om skolebeklædning. Kostelevernes første dag Mandag d. 11. august flytter alle elever ind på skolens elevgårde. Alle kostelever får tilsendt et program for indflytningen på elevgårdene. I programmet står hver elevs mødetidspunkt samt en beskrivelse af dagens forløb. Kostelevernes første dag på Herlufsholm starter med et besøg hos skolens sekretærer, som sikrer, at skolen har modtaget alle nødvendige oplysninger og papirer. Det er også hos dem, at familien modtager oplysninger om, hvilken elevgård eleven skal bo på. Dagens program indeholder desuden et møde med sovesalslæreren, frokost på skolen og registrering af tøj hos Linnedstuen. Husk at medbringe alt det skoletøj, som i årets løb skal vaskes. øj bestilt hos MISER vil ligge klar i Linnedstuen, hvor en medarbejder fra MISER også vil være til stede. Bemærk venligst, at Herlufsholm Skole tilmelder de elever, som har forældre bosiddende i udlandet, til Næstved Folkeregister. De elever, som får folkeregisteradresse på Herlufsholm Skole, tildeles ligeledes en læge i Næstved. Første skoledag Den første skoledag er tirsdag d. 12. august. 6.a og 6.b, alle 8. klasser, 9.d, 10. præp, 1.g, prep-ib (1.p og 2.p) og 2.IB møder kl foran Herlufsholm Kirke, hvor lærerne vil stå klar til at tage imod dem. De to første timer er de nye klasser sammen med deres lærerteam til en kort introduktion og præsentation. Kl møder alle skolens elever til morgensang i kirken. Herefter begynder den almindelige undervisning for de nuværende elever, mens de ovennævnte klasser fortsætter introduktionsforløbet. Påklædning første skoledag er halv galla. Fugleskydning Fugleskydning er årets første festdag og bal og afholdes lørdag d. 16. august. Fugleskydningen er en gammel tradition, hvor eleverne går i procession, skyder efter træfugle i Nyhave, 14

16 15

17 hygger sig med familie og klassekammerater, og om aftenen inviteres eleverne i 6. klasse - 3.g til Fugleskydningsbal. Dagen starter kl med elevprocession. Kl afholdes valg af forældrerepræsentanter i skolens klasselokaler. Mange familier medbringer en frokostkurv til picnic på græsset i Nyhave. Der serveres varm chokolade og kage kl , og Fugleskydningsdagen slutter for forældrenes vedkommende kl med hurraråb for de to Fuglekonger. Fugleskydningsballet, som er for eleverne i 8. kl.-3.g, afholdes fra kl Påklædning om dagen er halv galla. Påklædning til ballet om aftenen er halv galla for drengene og balkjole for pigerne. Dagens program vil være tilgængeligt i detaljer på skolens Forældreintra og i arrangementkalenderen på skolens hjemmeside. Elevfotografering Fra tirsdag d. 19. august til torsdag d. 21. august bliver skolens elever og lærere fotograferet. Eleverne får forinden udleveret en blanket, hvorpå forældrene skal give tilsagn om, at deres barn må blive fotograferet samt give oplysninger navn, adresse, , m.m. Denne skal udfyldes og afleveres til fotografen på dagen. Kostskoleelever kan eventuelt få deres sovesalslærer til at skrive under. Alle elever tilbydes en standard fotopakke til kr. 400,- som betales over hovedregnskabet. Hvis man ønsker det, kan ekstra billeder bestilles efterfølgende. Hvis man mod forventning ikke er tilfreds med sit billede, kan man aflevere pakken på kontoret og via kommunikere med fotografen om, hvad der er galt. Der arrangeres senere omfotografering. Hvert år udgiver skolen i september Diple og Hørere, der rummer med klassefotos af alle skolens elever (diple), navn og kontaktinformation - og foto af skolens lærere (hørere) med undervisningsfag og kontaktinformationer. 16

18 Hvor finder jeg hjælp? Skolestart er oftest forbundet med mange spørgsmål. Skolehåndbogen giver svar på de fleste spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med skolestart og i løbet af skoleåret. Sidder man stadig med ubesvarede spørgsmål, henviser vi til skolens ForældreIntra, hjemmesiden, Lectio eller Rektorkontoret. Læs mere om kommunikationen med skolen på side Oversigt over skolestart Kosteleverne flytter ind Første skoledag Fugleskydning Møntur for 3.g Elevfotografering Første rejseweekend Uge Hyttetur for 1.g og prep-ib Se i øvrigt skolens årsplan bagerst i denne bog, på ForældreIntra eller på skolens hjemmeside. 17

19 Skolen prøver så vidt muligt at gøre informationer om hverdagen nemt tilgængelige for forældrene. I dette kapitel kan man derfor finde oplysninger om kommunikationen mellem skole og hjem samt informationer om forældresamarbejde. Kapitlet indeholder desuden en oversigt over de normale skoleudgifter, herunder også oplysninger om betaling af skolekontingent og muligheder for moderation. 18

20 Information til forældre KOMMUNIKAION MED SKOLEN Herlufsholm Skole ønsker at kommunikere optimalt med hjemmene og tilbyder derfor mange forskellige informationer, der kræver, at skolen har forældrenes adresse. Det er derfor vigtigt, at der orienteres om eventuelle ændringer eller nye adresser. Rektorkontoret Rektorkontoret er skolens centralnervesystem. Skolens sekretærer hjælper altid med at skaffe kontakt til den, man har brug for at tale med. Ved skolestart er sekretærerne behjælpelige med praktiske forhold, såsom tilmelding til folkeregisteret, tandlæge, skolebeklædning, m.m. Sekretærerne hjælper i øvrigt eleverne med praktiske småting, fx studiekort og udgående/indkomne faxer. Spørgsmål vedrørende økonomi besvares ved henvendelse til Direktionskontoret på tlf Herlufsholm.dk En stor del af skolens information er at finde på skolens hjemmeside: Hjemmesiden opdateres jævnligt med nyheder og de seneste informationer, bl.a. hverdagsnyheder, skolens arrangementer og byggeprojekter. Facebook En del af nyhederne på hjemmesiden kan også findes på skolens Facebookside: Herlufsholm Skole og Gods. Herinde har forældre og elever mulighed for at få korte nyheder og se billeder fra skolens hverdag og arrangementer, og det er på den måde muligt at følge lidt mere med i stemningen på skolen. ForældreIntra Herlufsholm Skole har i 2014 oprettet et ForældreIntra en ny informationskilde til forældrene, der indeholder nyheder fra kontoret, invitationer til baller og andre arrangementer, klassespecifikke dokumenter o. lign. samt ekstra information om skolens forskellige traditioner. Vi forventer, at skolens ForældreIntra med tiden vil blive vores primære informationskanal til forældrene. Skolens ForældreIntra indeholder også informationer omkring det enkelte barns klasse og eventuelle sovesal. Forældre er altid velkomne til at kontakte deres søns eller datters lærere og/eller sovesalslærer, hvis der er situationer eller emner, de ønsker at drøfte, men også blot for at høre, hvordan det går. 19

21 Nyhedsbreve 4-5 gange om året udsender skolen pr. nyhedsbrevet Det sker på Herlufsholm, som indeholder informationer omkring de kommende tiltag på skolen, fx ferier, arrangementer, referater fra forældrerepræsentantmøder, o. lign.. Derudover udsendes Rektors brev ca. 1 gang i kvartalet. Dette brev er en mere personlig information fra rektor direkte til forældrene, og brevet informerer om skolens liv og hverdag på en direkte og uhøjtidelig måde. Det behandler også emner af stor vigtighed for alle skolens aktører og skal således styrke den direkte kontakt mellem skole og hjem. Konflikthåndtering Hvor mennesker er sammen, opstår konflikter. Nogle konflikter kan indeholde vigtigt udviklingspotentiale, mens andre kan påvirke elevernes trivsel negativt. Skolen griber ind, når det skønnes, at de involverede parter (normalt: eleverne) ikke selv kan løse uoverensstemmelsen, og når det vurderes, at konflikten har negativ indflydelse på en af parternes situation. Mange uoverensstemmelser i klasserummet, på sovesalen eller andre steder, hvor eleverne er sammen, løses i situationen eller i løbet af ganske kort tid ved hjælp af den voksne, der her er til stede. Hvis en elev oplever, at konflikten ikke løses, og at det er svært håndtere den, er det vigtigt, at han eller hun henvender sig til sovesalslærer, team/mentor eller studievejleder. Den metode, skolen i første omgang anvender, er mæglingen, som dog forudsætter, at de involverede parter ønsker at løse konflikten. Hvis det ikke lykkes at få alle parter til at deltage i mæglingen, orienteres ledelsen såfremt den ikke allerede er involveret. I givet fald kan det blive nødvendigt, at ledelsen afgør, hvordan konflikten håndteres, og evt. sanktionerer herudfra. Det er vigtigt, at forældre støtter skolens bestræbelser på konflikthåndtering ved at bede deres barn benytte de rette kanaler, så en konflikt løses på lavest mulige niveau. Fotografering og videooptagelser Elever på Herlufsholm Skole vil ind imellem blive fotograferet eller videooptaget af ansatte på skolen eller andre personer efter aftale med skolen, og man må påregne, at dette materiale anvendes i skolens arbejde, fx i skolebladet Kontakt, på hjemmesiden, ForældreIntra, Facebook, i markedsføringsmateriale, m. m. 20

22 21

23 Forældre kan kontakte skolens fotograf Steen Brogaard com), hvis de er interesset i at købe billeder fra skolens arrangementer. Ønsker man ikke, at ens barn skal figurere i ovennævnte sammenhænge, bedes man hurtigst muligt kontakte skolens kontor. SUS Herlufsholm har sit eget sygehus, blandt eleverne kaldet SUS, med 16 sengepladser. Skolen har det daglige ansvar for elevernes ve og vel, også i tilfælde af sygdom, og vi tillægger det afgørende værdi at kunne tilbyde professionel pleje og omsorg, når en elev bliver syg. SUS ledes af sygeplejerske Anne Marie Sehested, der sammen med sin familie har privat bolig på SUS. Der er tilknyttet yderligere en sygeplejerske og en assistent, og der vil således altid være en voksen til stede på SUS. Alle elever, der får folkeregisteradresse på skolen, tildeles skolens læge i Næstved. Øvrige elever beholder deres hidtidige læge. Kosteleverne henvender sig på SUS, når de har spørgsmål til sygeplejersken eller føler sig sløje. Hvis elever bliver syge og ikke kan gå i skole, indlægges de på SUS, indtil de føler sig raske og atter kan deltage i undervisningen og vende tilbage til deres sovesal. Vi vurderer på baggrund af uddannelse og erfaring de elever, der henvender sig på SUS, og giver den fornødne pleje. Hvis der er tvivl om sygdommen eller behov for behandling, henvises eleven til læge, eller lægen tilser eleven på SUS. I tilfælde af større skader eller alvorlig sygdom vil eleven blive sendt til nærmeste hospital til kortvarig behandling på skadestuen, hvor eleven så hurtigt vender tilbage til skolen, eller indlæggelse, hvorefter vi følger op med kontakt til hospitalet. Vi underretter forældrene ved indlæggelse på hospital og større akut skade eller hvis vi af anden grund er bekymrede for elevens tilstand. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med forældrene i en situation, hvor der er brug for tilladelse til f.eks. akut operation, vil rektor træde til som værge. Forældre kan føle sig trygge ved, at vi altid vil inddrage forældrene, når det er relevant. Samtidig er det helt naturligt, at eleverne selv kontakter deres forældre, hvis de bliver syge, og forældre er altid velkomne til at kontakte os på telefon eller mail [email protected]. Hvis en elev skal have receptpligtig medicin, sker det efter lægeordination, men med elevens optagelse på Herlufsholm giver forældrene deres tilladelse til, at lægen ordinerer medicin og vi udleverer håndkøbsmedicin såsom hovedpinepiller, halstabletter m.v. efter behov. 22

24 Ved optagelse som kostelev udfyldes en helbredsattest, så vi på skolen har et samlet billede af elevens helbredstilstand; heri indgår oplysninger om hidtidig sygdom, vaccinationer og evt. fast medicinsk behandling. Det er vigtigt, at disse informationer altid føres á jour, hvorfor vi opfordrer forældrene til at kontakte SUS med oplysning om ændringer i medicinsk behandling og sygdom eller behandling derhjemme, når det er relevant for evt. senere sygdom og behandling på SUS. Skolen beder desuden om tilladelse til at indhente helbredskort fra tidligere skoler dette gælder kun for grundskoleelever bosat i Danmark. Som det fremgår, er vi behjælpelige med lægehenvisning og skaffer tid hos lægen hurtigst muligt, men elever over 16 år kan iflg. dansk lov også selv rekvirere en lægetid uden forældreaccept. Der kan altså være tilfælde, hvor vi ikke er indblandet eller vidende om en behandling, men vi opfordrer forældre og elever til, at henvisning sker gennem SUS, der er omfattet af samme tavshedspligt som det danske sundhedssystem i øvrigt. SUS er primært for skolens kostelever med ønsket om at kunne give kosteleverne en god pleje i trygge rammer. Dagelever er dog velkomne på SUS, hvis de har akut behov for hjælp, vejledning eller samtale, men dagelever indlægges ikke på SUS. Forsikring For forældre med bopæl i udlandet kan der være særlige forhold omkring den forsikringsmæssige dækning af børnenes rejser til og fra Herlufsholm. Skolen har fået sammensat en særlig rejseforsikring, der tager højde for disse forhold. Husk at undersøge om eleven er forsvarligt forsikringsmæssigt dækket, specielt vedrørende ansvar, ulykke, indbo og rejse. Eleven/forældrene bærer selv ansvaret for personlige ejendele under opholdet på Herlufsholm, herunder cykler og elektronisk udstyr. Hør mere om rejseforsikringen eller bliv rådgivet omkring forsikringsmæssige forhold på Direktionskontoret på tlf

25 FORÆLDRESAMARBEJDE MED SKOLEN Forældrerepræsentanter Der er rig mulighed for at engagere sig i skolen. Hver klasse vælger i forbindelse med Fugleskydningen i august en forældrerepræsentant. Blandt klassernes forældrerepræsentanter vælges efterfølgende to repræsentanter til skolens bestyrelse. Forældrerepræsentanterne holder desuden hvert skoleår 3 møder med skolens ledelse, hvor spørgsmål af fælles interesse drøftes. Bestyrelsen består af syv personer: o gammelherlovianere, en erhvervskyndig, en undervisningskyndig samt to forældrerepræsentanter og forstanderen, som er formand for bestyrelsen. Forældremøder I grundskolen indkalder klasselæreren til forældremøde en gang om året. Dagsordenen fremsendes sammen med invitationen og referat udsendes efterfølgende. I gymnasiet inviteres forældrene i 1.g, 2.g, Prep-IB 2 (2.p) og 2.IB til forældremøder en gang om året. Dagsordenen laves af klassens team, idet forældrene også har mulighed for, via forældrerepræsentanten, at melde ind med punkter. Der udarbejdes ikke referat. Forældremøder i 2014/2015 Grundskolen klasse klasse klasse klasse klasse Gymnasiet g/Prep-IB 2 (2.p) g/2.IB Forældrekonsultationer Hver årgang, undtagen 3.g, har forældrekonsultation en gang årligt i løbet af efterår/vinter. Når tiden nærmer sig, sender skolen besked til forældrene samt en udførlig vejledning til, hvordan man booker samtaler med elevens forskellige lærere. Der er ligeledes mulighed for samtale med kostelevernes sovesalslærer. Bookingen sker via Lectio, et webbaseret lektionssystem, der bl.a. også viser elevens skema, opgaver, lektier og karakterer. Når tilmeldingsfristen er udløbet, udarbejdes en plan for konsultationerne, som derefter kan ses i Lectio. ilmelding i Lectio kræver kendskab til elevens brugernavn og adgangskode. Forældre, der ikke ønsker at tilmelde sig via Lectio, kan tilmelde sig pr. brev, fax eller mail til skolens kontor. Vi betragter eleverne i 3.g som voksne og ansvarlige nok til, at de selv kan konsultere deres lærere for at få en vurdering af deres faglige niveau. 24

26 PRIVAE ARRANGEMENER På Herlufsholm opfordrer vi eleverne til at nyde hinandens selskab uden for skoletiden. Der er dog nogle vigtige forhold, som skolen vil sikre sig foståelse for, så vi undgår at sætte elever, hjemmet eller skolen i en uheldig situation. Kostelever kan ikke deltage i en privat sammenkomst, hvis der samtidig er et arrangement på skolen. I årets løb vil der være dage og perioder fx december måned hvor vi af hensyn til helheden ønsker, at kosteleverne bliver på skolen. Forældre, der fx planlægger et større arrangement for deres barns klasse, skal altid i god tid forhøre sig på skolen for at sikre, at arrangementet ikke kolliderer med skolens planlægning. I grundskolen (hvor en stor del af klassens elever er dagelever) er det særligt nødvendigt, at forældrene kontakter skolen, så vi sammen kan aftale rammerne for kostelevernes deltagelse i fx en fødselsdagsfest eller andet klassearrangement, inden endelig planlægning er sket og invitationerne sendt ud. Henvendelse med øvrige spørgsmål omkring private arrangementer for skolens elever sker til skolens kontor. 25

27 ØKONOMISKE FORHOLD Skolepenge Som udgangspunkt er den årlige sats for skolegang på Herlufsholm Skole kr. for dagelever og kr. for kostelever. Dertil kommer tillæg for elever på studieretningen Samfund & Business og på en af de internationale uddannelser. Alle kontingentsatser kan ses på hjemmesiden under optagelse/økonomi/kontingenter. Kontingentet betales kvartalsvis forud. Samtidigt betales de udgifter, som især kostelever har haft til andre ting (fx bustransport, ekskursioner, frisør, tøj, m. m.). Vi fremsender et regnskabsblad med oversigt over udgifterne. Vær opmærksom på, at skolen derudover opkræver et á conto beløb til dækning af udlæg for udgifter i det følgende kvartal dette beløb står på elevens kontospecifikation og modregnes på næste kvartalsfaktura. Betalingsforhold For hver elev oprettes en elevkonto i bogholderiet, hvor det økonomiske mellemværende mellem skole og hjem opgøres. Faktura udsendes kvartalsvist omkring d. 1. i månederne juli, oktober, januar og april og med betalingsfrist inden udgangen af de respektive måneder. For forældre med konto i dansk pengeinstitut anbefales det at lade betalingen foregå vis PBS (Pengeinstitutternes Betalingsservice). For fjerntboende forældre kan betalingen normalt gennemføres let og rettidigt ved indgåelse af en betalingsaftale med et pengeinstitut, som foretager betalingsoverførsel til Herlufsholm. I andre tilfælde kan der indgås private aftaler med familie eller anden kontakt, som registreres med betaleradresse i vores elevsystem. Det er også muligt at betale udgifterne direkte til skolens bankforbindelse. Husk da altid at anføre elevens navn og elevkontonummer ved pengeoverførsel. Bankoplysninger Danske Bank orvet 6,3 DK 4100 Ringsted Reg. nr Kontonr Swiftkode DABADKKK IBAN DK Ved for sen betaling opkræver skolen et rykkergebyr på p.t. 100 kr. første gang og 200 kr. for efterfølgende rykkere, ligesom gælden forrentes med diskontoen med tillæg af 7 % p.a. Skolen kan se sig nødsaget til at være tilbageholdende med at udbetale penge via sovesalsregnskabet, og i yderste konsekvens vil manglende betaling kunne medføre, at barnet ikke kan fortsætte som elev på skolen. 26

28 Såfremt en elev udmeldes i løbet af skoleåret, betales der kontingent for den tid, eleven har været tilmeldt skolen. Ved udmelding efter d. 15. i en måned, betales der også for den pågældende måned. Depositum Ved indskrivning betales et depositum på kr. for kostelever og kr. for dagelever. Når eleven forlader skolen normalt efter afsluttet eksamen tilbagebetales depositum, når alle lånte bøger, nøgler, m.v. er afleveret. ØKONOMISK SØE Moderation af kontingent Herlufsholm Skole ønsker ikke, at økonomiske forhold skal forhindre en fagligt og menneskeligt kvalificeret elev i at blive optaget som enten dag- eller kostelev på skolen. Derfor afsætter vi hvert år et betragteligt beløb til en mindre nedsættelse af skolekontingentet. Pengene til moderation af skolekontingentet skaffes gennem donationer fra fonde tilknyttet skolen, fx Herlufsholmfonden og via offentlige tilskud. Derfor er det vigtigt for skolen, at midlerne fordeles så retfærdigt som muligt. Skolen vurderer ansøgninger om moderation på baggrund af alle oplysninger og supplerer eventuelt med en personlig samtale. En nyoptaget elev kan som hovedregel ikke forvente at modtage mere end 25 % af kontingentet i støtte. Ved første vurdering lægges der vægt på familiens økonomiske situation, sociale forhold, elevens 27

29 faglige niveau, m. m. De følgende år vil elevens faglige indsats også spille ind. Når eleven fylder 18 år, vil han/hun kunne få stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). I fastsættelsen af moderationen vil et SU-stipendiat oftest medføre, at beløbet bliver mindre fra det kvartal, hvor eleven modtager SU. I nogle tilfælde vil SU-stipendiet medføre, at moderationen bortfalder. Sovesalsregnskab Vi anbefaler, at forældre opretter en konto i et pengeinstitut til deres barns lommepenge. Kosteleverne kan hæve lommepenge og beløb hos sovesalslæreren til dækning af almindelige fornødenheder: klipning, reparation af sko, biografture, m.m. Ønsker forældrene en sådan ordning, aftales det direkte med sovesalslæreren ved skoleårets start. Udgifter til fælles sovesalsarrangementer trækkes ligeledes over hovedregnskabet. Søskenderabat og behovsbestemt rabat Kontingentnedsættelse kan ydes som søskenderabat eller efter konkret behovsvurdering. For søskende, som på samme tid er elever på skolen, kan forældrene ansøge om en særlig søskendenedsættelse af kontingentet. For det første barn betales fuldt kontingent, mens efterfølgende søskende kan opnå reduktion. Behovsbestemt nedsættelse af kontingentet bevilges efter en konkret, individuel vurdering af økonomien og den pågældende families situation. Ansøgning om moderation Ansøgningsfristen for moderation af kontingentet er d. 1. juni. Det er vigtigt, at denne ansøgningsfrist overholdes. Ansøgningsskemaet kan findes på hjemmesiden eller på ForældreIntra. Forældre, der søger behovsbestemt moderation, vil efter modtagelse af ansøgningen modtage eventuelle supplerende skemaer eller anmodninger om fremsendelse af flere informationer. En forudsætning for at få nedsættelse i kontingentet er, at offentlige støttemuligheder søges (se afsnittet herom). Ansøgning om SU sker direkte via statens hjemmeside: Sørg for at ansøge til tiden, da ikkerettidige moderationsansøgninger medfører, at kontingentnedsættelsen først får virkning efter skolens behandling af ansøgningen. Ved indmeldelser efter d. 1. juni er der en måneds ansøgningsfrist. 28

30 Skolen tilstræber at give endelig meddelelse om moderationsbeløbet i juli/august måned, men rektor eller vicerektor vil i særlige tilfælde kunne give et foreløbigt tilsagn. Efter ansøgning om behovsbestemt moderation sender skolen et eller flere skemaer til ansøgning om offentligt tilskud (det kan fx være fripladsstøtte i grundskolen, opholdsstøtte i grundskolen, fripladsstøtte i gymnasiet eller SU/Statens Uddannelsesstøtte). Disse skemaer skal returneres i udfyldt skema til skolen senest d. 1. september. Den tildelte moderation er inklusiv eventuelt senere tildelt offentlig friplads eller opholdsstøtte. Ansøgningsskemaerne kan sendes pr. til [email protected] eller med posten til: Herlufsholm Skole Att. Vicerektor Herlufsholm Allé 170 DK 4700 Næstved Moderation Ansøgningsfristen er d. 1. juni. Find ansøgningsskemaet på hjemmesiden eller på ForældreIntra. Kontingentnedsættelse tildeles i alle tilfælde kun efter konkret ansøgning, og der skal ansøges hvert skoleår. Elevernes Rejsefond I forbindelse med rejser er det muligt at søge Elevernes Rejsefond om støtte til rejseaktivitet. Man ansøger enten via eller almindeligt brev direkte til rektor eller vicerektor. Læs mere om Elevernes Rejsefond på side 55. Skolen behandler enhver form for moderationstildeling med diskretion, hvilket vi også beder modtagerne om at gøre. 29

31 De vigtigste udgifter Skolepenge Optagelsesudgifter Skolebeklædning ransport Kostelever kr. p.a. Inkl. kostophold illæg på fx IB/Prep-IB og Samfund & Business Indskrivningsgebyr: kr. Depositum: kr kr. Plus supplering efterfølgende Slagelse t/r: 110 kr. København t/r: 140 kr. Ferier og rejseweekends dagelever kr. p.a. Inkl. frokost illæg på fx IB/Prep-IB og Samfund & Business Indskrivningsgebyr: kr. Depositum: kr kr. Plus supplering efterfølgende Evt. bus- og/eller togkort Ekskursioner og endagsture Lejrskole i 8. klasse Studietur for 10.præp. Studietur i 2.g Studietur 2.i Eventuel studietur i 3.g kr. + transportudgifter á ca. 75 kr. pr. elev ca kr. + forplejning og lommepenge ca kr. + forplejning og lommepenge ca kr. + forplejning og lommepenge ca kr. inkl. forplejning + lommepenge ca kr. + forplejning og lommepenge Udgifter til Round Square konferencer, Duke of Edinburgh samt evt. skitur Valgfrie aktiviteter, priser varierer. Elevernes Rejsefond kan ansøges om tilskud. raditioner Fx sidste skoledag. I forbindelse med Maskebal, Nissebal og andre fester opkræves 50 kr. I forbindelse med Fugleskydning opkræves 100 kr. (for 3.g/IB 600 kr.), og ved Dimissionen opkræves 250 kr. pr. voksendeltager. Undervisningsarrangementer Fx ture ud af huset, blokdage, teaterture, museumsbesøg, m.m. Sovesalsarrangementer Fx biografture eller ud og spise Fritidsaktiviteter Specialundervisning Ordbøger, lommeregnere, m.m. Valgfrie aktiviteter De fleste fritidsaktiviteter er gratis, men enkelte kræver egenbetaling Arrangeres efter aftale Læs mere på s. 45 Nødvendige materialer anskaffer løbende Værker af blivende værdi 30

32 31

33 Herlufsholm Skole tilbyder undervisning i grundskolen for klasse og i gymnasiet på 5 forskellige studieretninger. Desuden tilbydes de internationale uddannelser Prep-IB og IB. Mentorer, studiecafé og muligheden for ekstraundervisning sætter fokus på faglighed og på at understøtte den enkelte elevs udvikling. Studierejser og udveksling giver eleverne mulighed for at udforske verden. 32

34 Undervisning Grundskolen klasse på Herlufsholm er for de elever, der ivrige efter at lære, ønsker at være del af et sjovt og stærkt fællesskab og som stræber efter faglig og personlig udvikling. Vi prioriterer elevernes faglige og personlige udvikling højt. Derfor fokuserer vi på en skolegang med faglighed i højsædet. Vores grundskole går hånd i hånd med skolens værdier ansvarlighed, engagement og faglighed. Vi tager den enkelte elev alvorligt og skaber en tydelig ramme af gensidig respekt. På Herlufsholm Skole er det meget vigtigt, at eleverne udfordres på deres eget niveau. Derfor arbejder vi målrettet med individuelle målsætninger, klasseleveregler og læringsstile. Eleverne lærer selv at sætte mål, at vurdere deres arbejdsindsat og tage ansvar for et socialt forpligtende fællesskab. Læs mere om vores grundskole på hjemmesiden eller her: gymnasiet Gymnasiet sætter faglighed i centrum. Gennem uddannelsens tre år er der fokus på at give eleverne de studiekompetencer, der kræves på videregående uddannelser i Danmark og udlandet. Alle elever tildeles en mentor blandt lærerne, som følger og støtter dem gennem året. Deres rolle er at inspirere og guide eleverne til at holde fokus og opnå mere, selvom opgaverne til tider er udfordrende. Vi prioriterer derfor både akademiske og personlige egenskaber og sætter særligt fokus på studievaner, planlægning og opfølgning. Skolen tilbyder også de dygtigste elever mulighed for ekstra udfordringer i form af nationale, faglige konkurrencer og aktiviteter med fokus på personlig udvikling. Vi har stor erfaring med at understøtte elevernes deltagelse i fx Unge Forskere, European Business Games, Kemi og Fysik OL samt Forskerspirerkonkurrencen. Læs mere om gymnasiet og studieretningerne på hjemmesiden eller her: 33

35 Studieretninger i gymnasiet: Den kunstneriske studieretning Den naturvidenskabelige studieretning Samfund & Business studieretningen Den samfundsvidenskabelige studieretning Den sproglige studieretning Prep-IB Prep-IB (omtalt som Prep-IB 1 og 2 eller 1.p og 2.p) er en 1-2 årig lowersecondary uddannelse, der har til formål at bygge bro mellem grundskolen og den meget krævende IB uddannelse. Med bedste faglige ballast fører Prep-IB frem til IGCSE eksaminer, der er anerkendt af skoler i både ind- og udland. Prep-IB forløbet er udviklet til at gøre eleverne selvsikre, ansvarlige, refleksive og engagerede, så de får den bedst mulige start på deres internationale uddannelse. Både Prep-IB og IB har en helt særlig eksamensform, der er meget forskellig fra den danske, og Prep-IB sørger derfor for, at eleverne lærer at arbejde med de forskellige typer af opgaver og eksamensformer. Læs mere om Prep-IB på hjemmesiden eller her: IB IB-programmet åbner døre til videregående uddannelser hvor som helst i verden. Det 2-årige program er meget krævende og sigter mod akademisk og personlig vækst. Uddannelsen er bygget op omkring en balance mellem faglig indlæring og personlig opdagelse. Foruden et almendannende pensum, der sikrer et bredt kendskab til sprog, historie, samfund, videnskab og kunst, vægter IB også personlig udvikling gennem CAS-programmet (Creativity, Action, Service), som har til formål at gøre eleverne bevidste om deres personlige styrker og potentiale. Alle fag på IB afsluttes med en skriftlig prøve - med undtagelse af Visual Arts og heatre Arts, der afsluttes med en mundtlig prøve. Standarden er høj og prøverne vurderes af et internationalt censorkorps. Derudover skal eleverne også skrive et extended essay, som er et selvstændigt forskningsessay, hvor eleverne fokuserer på et emne af international betydning eller af særlig interesse. Læs mere om IB på hjemmesiden eller her: For både Prep-IB og IB gælder det, at eksaminer kan falde på helligdage. 34

36 35

37 Skoleskemaet A- og B-uger Herlufsholm skole tilrettelægger undervisningen i et skema med 10 forskellige skema-dage fordelt på to skemauger: A-uger og B-uger. A-uge, når ugens undervisning begynder IRSDAG. B-uge, når ugens undervisning begynder MANDAG. Fordelingen af A- og B-uger fremgår af skolens årsplan bagerst i denne skolehåndbog. I løbet af skoleåret vil der være perioder med særligt skema til specielle forløb, tværfaglige projekter og ekskursioner. Bemærk også, at visse perioder kan have fx to B-uger i træk (ses bl.a. ved skolestart). Det er muligt at holde sig opdateret om skemaet i årsplanen, på hjemmesiden og på Lectio. Oversigt over dagens lektioner Grundskolen gymnasiet 1. lektion - 60 min. Morgensang/Morgensamling - 15 min. 2. lektion - 60 min. Frikvarter/formiddagsboller - 15 min. 3. lektion - 60 min. MAUSE - 50 min Frikvarter - 5 min. Middagspause: lektion - 60 min. 4. lektion - 60 min MAUSE - 50 min. Frikvarter - 5 min. Middagspause: lektion - 60 min. Frikvarter - 5 min. 6. lektion - 60 min. Frikvarter - 5 min. 7. lektion - 60 min. 36

38 Skemaændringer Skolen bestræber sig naturligvis på at meddele skemaændringer så tidligt som muligt. Det kan dog fx ske, at en time, som ellers har været aflyst, dagen før bliver erstattet af anden undervisning. Alle elever har derfor pligt til at holde sig orienteret om eventuelle skemaændringer via Lectio, evt. via infostanderne på skolen. Det er særligt vigtigt, at eleverne dagligt holder sig orienteret om eventuelle ændringer i eksamensperioden. Både elever og forældre kan holde sig orienteret om skema, skemaændringer og lektier på Lectio. Med brugernavn og adgangskode er det også muligt at se fravær, elevens individuelle eksamensplan og for elever i gymnasiet og IB ligeledes karaktererne (vyrd). Vi opfordrer forældre til at få deres barns brugernavn og adgangskode. Disse informationer skal også bruges i forbindelse med forældrekonsultationerne. Lektielæsning Det er en forudsætning for at få et tilfredsstillende udbytte af undervisningen, at eleverne laver de lektier, de har for i de forskellige fag. Det betyder blandt andet, at man ikke kan forvente at have lektiefri i rejseweekender og i ferier (sommerferien undtaget). I denne sammenhæng bestræber vi os selvfølgelig på, at eleverne i god tid ved, hvilke lektier de har for, samt hvilke opgaver de skal aflevere, således at det er muligt for kosteleverne at medbringe de relevante materialer i weekender og ferier. Mødepligt og fravær På Herlufsholm er der mødepligt til en lang række aktiviteter i hverdagen. Vi forventer derfor, at eleverne deltager i morgensang, lektielæsning (lal), fællesarrangementer og andre aktiviteter, som skolen arrangerer. Der er naturligvis også mødepligt til undervisningen, og alle elever har pligt til at deltage aktivt. Enhver form for udeblivelse fra undervisningen registreres som fravær. Lægebesøg, køreprøve eller anden god grund kan imidlertid gøre det nødvendigt at forsømme undervisningen. Dette kontrolleres og reguleres efterfølgende af skolens kontor. 37

39 Hvis du er nødsaget til at forsømme enkelte timer, skal du altid henvende dig på kontoret inden fraværet og huske elektronisk at angive årsagen til dit fravær i Lectio. Det er vigtigt, at alle tager pligten til at informere om nødvendigt fravær alvorligt, idet uretmæssigt fravær ikke accepteres og kan få alvorlige konsekvenser. Elever, der deltager i et af skolens udvekslingsprogrammer, konferencer, som repræsentant for skolen i konkurrencer, o.l., kan dog få godskrevet deres fravær. Ferieplan Hvert år udarbejdes en årsplan over ferier og rejseweekender. Elevers fravær fra undervisningen griber forstyrrende ind i elevens forberedelse, det faglige forløb og oplevelsen af faglig sammenhæng. Det kan være generende for klassens arbejdsrytme og det sociale liv på skolen. Vi ser helst, at ingen elever rejser uden for ferieperioderne. Vær også opmærksom på, at nogle prøver kan gøre det umuligt at rejse før feriestart, fordi elevernes tilstedeværelse er påkrævet. I situationer, hvor særlige forhold gør sig gældende, bedes forældre henvende sig til Rektorkontoret i god tid før evt. planlagt fravær helst via e- mail til [email protected] Karakterer (vyrd) Alle elever på Herlufsholm får karakterer. I grundskolen gives karakterer 3 gange årligt på forskellige tidspunkter for det enkelte klassetrin. Karaktererne sendes direkte til forældrene og kan ikke ses på Lectio. I gymnasiet og på IB gives karakterer 3 gange om året i november, marts og maj/juni. Karaktererne offentliggøres i Lectio, som forældre kan få adgang Ferierne i skoleåret Sommerferie Efterårsferie Juleferie Vinterferie Påskeferie Sommerferie 2015 varierer, men senest dimissionsdagen d

40 39

41 til ved at få oplyst deres barns brugernavn og password. 1.g får desuden en foreløbig vurdering i oktober. Ved skoleårets afslutning sendes altid en udskrift af elevernes karakterer til forældrene, så de har mulighed for at få et overblik over de faglige resultater gennem hele skoleåret. Den danske karakterskalas syv trin, målopfyldelse og beståkrav Karakterskalaen har 7 trin ligesom den internationale omregningsskala ECS (European Credit ransfer and Accumulation System): 7-trins-skalaen Karakter Betegnelse beskrivelse ECS Den fremragende præstation Den fortrintlige præstation Den gode præstation Den jævne præstation Den tilstrækkelige præstation Den utilstrækkelige præstation Den ringe præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 gives for den fortrintlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren 2 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 0 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. A B C D E Fx F 40

42 Prep-IB og IBs karakterskala Man kan ikke umiddelbart oversætte IB-karakterer til karakterer efter den danske 7-trins skala. Det kræver i alt en sum af 24 point for at bestå IB. De point hentes fra de 6 fag med 1-7 skala og eventuelle bonuspoint erhvervet fra heory of Knowledge og Extended Essay. grade description IB grade scale Excellent performance Very good performance Good performance Satisfactory performance Mediocre performance Poor performance Very poor performance HE DIPLOMA POINS MARIX heory of Knowledge Extended essay Excellent A Good B Satisfactory C Mediocre D Elementary E Not Submitted Excellent A Failing condition N Good B 1 Failing condition Satisfactory C Failing condition Mediocre D Failing condition Elementary E 1 + Failing condition Failing condition Failing condition Failing condition Failing condition Not Submitted N N N N N N N N N N 41

43 Studieplaner For hver klasse i gymnasiet udarbejdes en overordnet studieplan for, hvordan undervisningen løbende planlægges, gennemføres og evalueres. Studieplanens hensigt er at oplyse om elevernes og lærernes arbejde med udviklingen af elevernes faglige, almene og personlige kompetencer gennem gymnasiets tre år. Studieplanen omfatter alle klassens fag og deres samspil, ligesom eleverne kan få et overblik over deres skriftlige opgaver. Oplysningerne i studieplanen har en sådan detaljeringsgrad, at alle interessenter, herunder forældre og Undervisningsministeriet, kan få udbytte af planen. Disse oplysninger opdateres løbende. Studieplanen offentliggøres i Lectio i et samarbejde mellem elever, lærere (enkeltvis og i teams) og skolens ledelse. Klassens lærerteam er ansvarlig for udarbejdelsen af studieplanen. På IB er disse planer i høj grad dikteret af fagets pensum, som kan ses i Lectio. Mentorordning Alle elever i gymnasiet, i Prep-IB, IB og i grundskolens 9. og 10. klasse får tildelt en mentor, som skal følge eleven i løbet af året. Formålet er gennem voksenkontakt at styrke elevernes faglige og personlige kompetencer med fokus på studievaner, planlægning og opfølgning. Mentor og elev tilrettelægger samtalefrekvens og omfang med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau og behov. Mentorens opgave er både at støtte og give inspiration. 42

44 alentpleje Herlufsholm har i en lang årrække arbejdet meget bevidst med talentudvikling. Vi anser talentudvikling som et af vores vigtigste indsatsområder. alentudviklingen af den enkelte elev sker i tæt samarbejde mellem eleven, skolens talentkoordinator samt elevens faglærer. De elever, som efter vurdering bliver opfordret til at deltage i talentudviklingsprogrammer, er normalt elever med særligt gode evner i fagene, hvor en målrettet indsat vil bringe dem til at være blandt skolens og landets bedste. Deltagelse i talentudviklingsforløb er krævende, og det er tit nødvendigt for eleven at deltage i møder med vejledere på videregående uddannelsesinstitutioner. Skolen tager de nødvendige hensyn til de elever, som deltager i disse talentudviklingsprogrammer, og følger den enkelte elev tæt med vejledning og råd. Herlufsholm skole tilbyder i skoleåret 2014/15 mulighed for deltagelse i følgende nationale konkurrencer samt talentudviklingsprogrammer: Forskerspire, European Business Games, George Mohr, Unge forskere, Science olympiaderne. Herlufsholm er endvidere i 2013 blevet en del af Sciencetalent-netværket, der tilbyder mange målrettede talentudviklingsprogrammer inden for naturvidenskaberne. 43

45 Hjælpemidler i undervisningen Lommeregnere Eleverne i grundskolen har alle brug for en lommeregner. Der er ikke krav om en bestemt type. Da der i gymnasiet vil blive stillet krav om en særlig lommeregner, bør man i grundskolen kun investere i en almindelig lommeregner uden for mange funktioner. Lommeregnere i mobiltelefoner må ikke anvendes som skolelommeregner. Eleverne i gymnasiet og IB skal ikke købe lommeregner, før de har talt med deres faglærer ved skolestarten, dette for at sikre at modellen er godkendt til eksamen. Ordbøger Der er adgang til en række elektroniske ordbøger via skolens netværk, men derudover anbefaler skolen alle elever, at de anskaffer sig trykte ordbøger. For de fleste elever vil det være relevant at have en nudansk ordbog samt en dansk/engelsk og engelsk/ dansk ordbog. Alt efter hvilke sprog, man i øvrigt har valgt, er der naturligvis en række andre ordbøger, som kan være nyttige. Bogdepotet il brug i undervisningen låner eleverne bøger af skolen. Den enkelte elev kvitterer for hver lånt bog, og disse bøger skal normalt afleveres ved skoleårets afslutning (i visse tilfælde dog først ved uddannelsens afslutning). Skolens boginspektor udarbejder en afleveringsplan for hver klasse. Eleven modtager derefter en komplet mangelliste samt et afleveringstidspunkt. Det registreres i skolens bogsystem, når eleven efterfølgende afleverer sine bøger. Efter afleveringen af bøgerne udskrives en eventuel mangelliste. Såfremt manglende bøger ikke er afleveret inden for 14 dage, udsendes en faktura. Biblioteket DEK DEK (discipelbiblioteket) er skolens bibliotek med bogudlån, læsesal og I-faciliteter. Åbningstiderne kan ses på opslag på hjemmesiden, intranettet, i Hylen, i Vylen og på elevgårdene. Bibliotekarerne kan være behjælpelige med at finde materiale til de opgaver, eleverne skal skrive i løbet af året. Det er selvfølgelig vigtigt, at lånte bøger afleveres, så andre også kan få glæde af dem. I maj/juni adviseres alle elever pr. mail (elevens skole- adresse) derfor om ikke-afleverede bøger samt om, at regning vil blive udskrevet, såfremt bøgerne ikke afleveres inden sommerferiens begyndelse. En sådan advisering kan også finde sted i løbet af skoleåret. Man kan altid træffe aftale med bibliotekarerne om forlængelse af lånet. 44

46 Opgaveskrivning Gymnasiet og IB rummer en række skriftlige opgaver, hvor eleverne får undervisningstid til skriveprocessen. Dageleverne er selvfølgelig velkomne til at arbejde hjemme, men kosteleverne skal som hovedregel skrive deres opgaver på skolen. Det skyldes bl.a. hensynet til kostskolens rytme, men også at eleverne skal have mulighed for at få vejledning af deres faglærer under opgaveskrivningen. Eneste undtagelse er studieretningsprojektet (SRP) i 3.g, hvor to uger er afsat til opgaveskrivningen. Her har kosteleverne mulighed for at rejse hjem efter den første skrivedag. Lektiehjælp og ekstraundervisning Studiecafé Skolens studiecafé, som er for både grundskolen og gymnasiet, giver eleverne mulighed for at få lærernes hjælp med skolearbejdet. Studiecaféen er åben tirsdag-torsdag i A-uger og mandag-torsdag i B-uger. Bemanding og lokaler meddeles ved opslag ved semesterstart. Elever kan med fordel bruge hjemmesiden der er en online lektiehjælp og som for eksempel kan bruges i forbindelse med eksamenslæsning. IB elever henvises til Study hall Når IB-eleverne har fritimer, kan de bruge Study hall. Dette er et stille lokale med supervision, hvor eleverne kan koncentrere sig om lektier og faglig læsning. Der er også mulighed for at arbejde sammen i grupper. Ekstraundervisning Skolen kan i særlige tilfælde være behjælpelig med at forsøge at finde en lærer, der vil varetage ekstraundervisning for en elev, hvor elevens faglærer har vurderet, at eleven mangler faglige forudsætninger. I første omgang henvises eleverne dog altid til skolens studiecafe. Ekstraundervisning er en privat foranstaltning. Prisen for ekstraundervisning udgør 200 kr. pr. lektion á 30 min., når der er tale om individuel undervisning. Hvis undervisningen foregår på 2-mandshold, er prisen 125 kr. pr. person for en lektion af 30 min., mens prisen er 100 kr. pr. person pr. lektion af 30 min., hvis holdet er på 3 eller flere elever. Hvis det ikke er muligt at finde lærere, der kan tilbyde ekstraundervisning, 45

47 46

48 forsøger skolen at finde en ældre, mere erfaren elev, som kan hjælpe. Skolen anbefaler i disse tilfælde en aflønning på 85 kr. pr. lektion a 30 min. Indlæringsvanskeligheder Ved formodning om dysleksi eller lignende specifikke vanskeligheder testes de pågældende elever i samarbejde med skolens læsevejleder så tidligt i forløbet som muligt. Elever, som har fået konstateret specifikke læsevanskeligheder, tilbydes en samtale med skolens læsevejleder, hvor det videre forløb aftales. I den forbindelse kan det være nødvendig med en yderligere test. Skolen tilbyder flere I-programmer til at afhjælpe læsevanskelighederne. Vurderingen af hvilke programmer, der har den bedste effekt, sker i samarbejde med skolens læsevejleder. Læsevejlederen vil endvidere være behjælpelig med introduktion til brugen af programmerne. I forbindelse med eksamen kan der efter ansøgning gives dispensation til elever med læsevanskeligheder eller andre specifikke vanskeligheder. Det drejer sig for eksempel om ekstra tid ved eksamen. Nærmere oplysning herom fås ved henvendelse til skolens kontor eller pædagogisk inspektor. Elever med læsevanskeligheder og andre særlige behov kan træffe aftale om ekstraundervisning ud fra skolens almindelige regler herom. Ekstraundervisning aftales normalt med kontoret. Sådan undervisning forudsætter som udgangspunkt forældrebetaling, med mindre udgiften er tilskudsberettiget eller dækkes af offentlige myndigheder. Skolen stiller flere programmer gratis til rådighed herunder programmerne Vital og Vise Ord. De programmer installeres gratis på Microsoft Windows computere. Elever med Mac computere vejledes af skolens læsevejleder i forbindelse med programmer. Det kan i særlige tilfælde være nødvendigt med betaling for installation af programmerne. Screening udenfor skolens regi samt ekstraundervisning betales af forældrene. Yderligere oplysninger kan rekvireres enten hos afdelingsinspektøren i grundskolen eller pædagogisk inspektor i gymnasiet/ib. Wittprogrammet Herlufsholm modtager hvert år et antal elever, der på grund af skolegang i udlandet, forældrenes modersmålsbaggrund eller andre forhold har vanskeligt ved at begå sig på dansk. For sådanne elever er der i kraft af en donation fra brødrene Henrik og Carsten Witt (årgang 73 og 76) blevet mulighed for at få et intensivt kursus i dansk, normalt placeret i efterårssemesteret, dvs. normalt i umiddelbar tilknytning til elevens optagelse på Herlufsholm. 47

49 Herlufsholm har indgået en aftale med Næstved Sprog og Integrationscenter (NSI), som forestår screening af disse elevers færdigheder i dansk, og på den baggrund tilrettelægges et danskkursus. Målet er, at sådanne elever hurtigt vil kunne opnå færdigheder, der sætter dem i stand til at klare sig på dansk. Det betyder fx, at IB-elever vil kunne vælge Danish B, og at de i det daglige hurtigere vil kunne kommunikere på dansk. På baggrund af disse screeninger beslutter skolen i samarbejde med NSI, om en elev skal have et særlig dansk kursus (Wittprogrammet). Hvis man får besked om, at eleven er med i Wittprogrammet, må man være klar over, at deltagelse er obligatorisk (mødepligt), og at der føres fraværsregistrering på samme måde som ved den normale undervisning. Deltagelse i Wittprojektet er gratis frem til efterårsferien. Hvis der fortsat er behov for undervisning, vil der blive opkrævet forældrebetaling. ilbuddet gælder elever både i grundskolen og gymnasiet/ib, men er ikke beregnet på dansktalende og skrivende elever med normal dansk skolegang bag sig. 48

50 I på herlufsholm På Herlufsholm får alle elever deres egen adresse samt adgang til skolens netværk, intranet og Lectio. Postkassen er på 100 MB og bliver slettet, når eleven forlader Herlufsholm. Det er derfor vigtigt, at eleven husker at tage backup af denne ved skoleafslutning. Vi forventer, at alle elever dagligt tjekker deres , bruger de onlineressourcer, der stilles til rådighed på intranettet og i øvrigt sætter sig ind i skolens I-politik. Overtrædelse af skolens regler for brugen af I kan medføre sanktioner på linje med den sanktionspolitik, der er beskrevet i kapitel 5. Herlufsholm Skole anvender Microsoft Office 2010-programmerne i forbindelse med undervisningen. Da skolen udelukkende bruger Microsoft Office pakken og Microsoft Windows operativsystem, henviser vi til, at elever i forbindelse med aflevering af opgaver tager hensyn til, at disse skal kunne åbnes med Microsoft Office. Ønsker man at aflevere i et andet filformat, skal dette aftales med læreren på forhånd. Vi bruger desuden en række fagrelaterede programmer på CD/DVD eller til download. Disse skoleprogrammer (fx I-rygsækken, I Nspire, I Inter- Active, CAS, Mathype) er udviklet til Microsoft Windows platformen. Skal man have installeret en I-rygsæk på en Mac, må man derfor selv betale for den nødvendige installation af Microsoft Windows platformen. Har man spørgsmål omkring I, kan man altid kontakte I-afdelingen ved at møde op på deres kontor eller på til [email protected] Netværk Herlufsholm skole har både kablet og trådløst netværk. I skolens I-centre og undervisningslokaler er det muligt at benytte skolens elev-pc ere på det kablede net. Bemærk, at det ikke er tilladt at tilkoble sin egen PC på det kablede net, ej heller i klasselokalerne. For at logge på det trådløse net skal eleven have oplyst koden af I-afdelingen. Koden kan ændre sig fra skoleår til skoleår. Elever, der benytter det trådløse net, skal efterfølgende logge ind med deres Herlufsholm brugernavn og password. Dette password skal fornyes hver 3. måned. Man kan logge på med både computer og mobil. 49

51 Det er ikke tilladt at spille spil, når man benytter skolens kablede netværk. Elever må gerne spille spil, når de er logget på det trådløse netværk, men må naturligvis ikke downloade på ulovlig vis. Hvor finder jeg trådløst netværk? Alle humre på kostgårdene + I-centrene Gymnasiefløjens klasselokaler Skygningens klasselokaler + datalokalet + Vylen Galen også i undervisnings lokalet Det store lokale i pavillonen Hylen + Cafén Helenhalen rollehallen + datalokalet Mygningens undervisningslokaler Sciencebygningen KREA ved Godskontoret Festsalen, Billedkunst og Musik i Klosterbygningen DEK og 6. klasses undervis ningslokaler SUS Anvendelse af I i undervisningen Skolen forventer, at eleverne har en bærbar computer, der kan medbringes til undervisningen. Mange elever ønsker at bruge deres bærbare computere/tablet i undervisningen til fx at tage noter på, lave beregninger eller lignende. Det er ikke tilladt at bruge sin computer/tablet i undervisningen til ikkeundervisningsrelaterede aktiviteter. Læreren kan til enhver tid bede eleven om at slukke computeren, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Bemærk desuden, at elever ikke kan regne med strømmuligheder i alle klasselokalerne. I til eksamen il skriftlig eksamen i grundskolen og i gymnasiet ikke Prep-IB og IB er det muligt at bruge sin egen computer og printer. Reglerne for brugen af computer ved skriftlige eksamener udleveres til eleverne op til eksamensperioden, men vær dog opmærksom på, at eleven selv er ansvarlig for, at teknikken fungerer. Vær derfor altid forberedt på at fortsætte en eksamen på traditionel vis med papir og blyant/kuglepen, hvis teknologien svigter. I-politik Mange elever bruger hver dag skolens I-faciliteter. Derfor er det nødvendigt med fælles regler for elevernes brug af I på Herlufsholm. Alle elever har pligt til at sætte sig ind i og overholde skolens I-politik. Regler for brug af I på Herlufsholm 50

52 1. Jura Ifølge loven om ophavsret er det ulovligt at hente og videresende visse filer og tekster. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en fil/tekst er ophavsretligt beskyttet, skal du spørge i I-afdelingen. Det er selvfølgelig også ulovligt at skaffe sig adgang til andres computer/tablet/smartphone, passwords og netværk (hacking). 2. Sikkerhed Skolens I-regler skal beskytte Herlufsholms net mod hacking og mod misbrug af de rettigheder, du har. Derfor er det meget vigtigt, at du beskytter din kode og ændrer den med jævne mellemrum. Dit password er lige så personligt som koder til f.eks. kreditkort, og du må aldrig låne det til andre. Får du mistanke om, at andre bruger dit password, skal du straks ændre det og meddele det til I-afdelingen. 3. Aftaler/Licenser Aftalemæssige krav er f.eks. skolens I-aftaler med eksterne udbydere og konsulenter, der skal sikre, at Herlufsholms net fungerer. Du må derfor ikke installere programmer på skolens computere, og du må ikke ændre på opsætninger. Hvis du savner et program, skal du henvende dig til I-afdelingen, der normalt vil sørge for, at programmet bliver installeret, hvis det kan lade sig gøre. Anvendelse af skolens net (både det kablede og det trådløse) til deltagelse i fildelingsnetværk el. lign. er ikke tilladt, ligesom det ikke er tilladt at oprette undernet (subnet) og arbejdsgrupper via skolens net. Det er heller ikke tilladt at oprette trådløse net på Herlufsholm, medmindre dette er aftalt med I-afdelingen. Fremmede trådløse net kan forstyrre skolens trådløse net og kan blive betragtet som snyd ved eksamen. 4. Holdninger Når du bruger nettet det gælder både Internettet og skolens lokalnet skal du tænke på, at du repræsenterer Herlufsholm. Du må derfor hverken producere, downloade eller distribuere materiale, der strider mod skolens værdier, når du anvender Herlufsholms I-systemer. Det gælder f.eks. materiale, der er racistisk, sexistisk, pornografisk eller ærekrænkende. Herlufsholms regler for almindelig høflighed og gensidig respekt gælder naturligvis også i I-sammenhænge. I tilfælde hvor der er mistanke om misbrug af I-systemerne eller kriminelle aktiviteter, kan det være nødvendigt, at skolen får adgang til elevens Herlufsholm og filer på skolens net. 5. Praktiske regler I kan bruges til både viden og underholdning. Da Herlufsholm er en skole, prioriteres brugen af I i undervisningssammenhæng højere end underholdningsbrugen. Du ønsker uden tvivl, at alt I-udstyr fungerer, når du skal bruge det. Sørg derfor for, at udstyret fungerer, når du selv er færdig med at benytte det. Hvis der opstår fejl, så meddel det straks til I-afdelingen. 51

53 Studierejser På Herlufsholm tager eleverne af sted både på ekskursioner og studierejser af forskellig art. I grundskolen arrangerer vi en lejrskole for 8. klasse samt en studierejse for eleverne, der har valgt 10. præp. I gymnasiet er det især studieturen i 2.g, som er i fokus. Denne indgår som en del af gymnasiets A-forløb og IB s OK/CAS-program. Der bruges 20 undervisningstimer på forløbet. Udover de traditionelle studieture, kan der i gymnasiet også være mulighed for mindre studierejser med højniveau-holdene, sprogrejser samt rejser i de kunstneriske fag. Disse studierejser kan normalt kun finde sted i 2.g eller 3.g og omfatter max 3 undervisningsdage. Studieretningen Samfund & Business, som har et særligt internationalt sigte, har dog flere og længere studieture fordelt på alle tre årgange. Udveksling Herlufsholm Skole har et omfattende udvekslingsprogram. Vi mener, at et udvekslingsophold kan bibringe den enkelte elev væsentlige erfaringer samt indsigt i den faglighed, der er i andre skolekulturer end vores egen. Et udvekslingsophold bidrager til personlig dannelse, åbenhed i forhold til omverdenen og personlig udvikling. Derudover giver de elever, der udveksles til Herlufsholm, vores egne elever en unik mulighed for at møde folk fra andre kulturer, at orientere sig ud mod verden samt udvikle en global forståelse. Udveksling giver dog også en række udfordringer for både elever og lærere. Elever deltager derfor kun i programmet efter ansøgning og efterfølgende udvælgelse. I denne proces lægger vi vægt på, at de elever, der udvælges udover at kunne få et personligt udbytte har viljen og evnerne til at yde det ekstra, det kræver. Vores udvekslingsprogrammer indeholder både individuelle og gruppeudvekslinger, klasseudvekslinger og deltagelse i konferencer i Round Square Regi. Vi vil hvert år udbyde et varierende antal udvekslinger, og elever i 1.g er også velkomne til at ønske udveksling til en bestemt Round Square skole. 52

54 En beskrivelse af skolerne kan findes på Det kan være en god idé at tale med Round Square Koordinatoren om, hvilke skoler og lande man søger, da mulighederne kan variere fra år til år. Eleverne skal selv betale rejseomkostningerne, et eventuelt depositum, lommepenge samt forsikringer. Derudover er opholdet omkostningsfrist. Udveksling i grundskolen Der bliver hvert år udbudt et antal udvekslinger i Europa for elever i grundskolen. Forældre og elever får direkte besked, når der er mulighed for at søge disse udvekslinger. Vi stræber efter at udbyde udvekslinger i hver årgang i skoleåret 2014/2015. Vi regner med, at der vil være mulighed for udveksling til England i 6. klasse, til yskland i 7. klasse, til Skotland i 8. klasse og til Kenya i 9. klasse. 53

55 Vi arbejder desuden på at oprette en fast udveksling til Frankrig. Hvis vi undervejs i skoleåret opretter nye muligheder for udveksling, får elever og forældre direkte besked. Udveksling i gymnasiet og IB Herlufsholm Skole har for 1.g og 2.g et bredt, individuelt udvekslingsprogram med elever fra flere Round Square skoler i hele verden. Ansøgningen til disse udvekslinger sker på den ansøgningsblanket, der er på hjemmesiden og ForældreIntra. Ansøgningsfristen for alle, der vil i betragtning til udveksling i løbet af deres gymnasietid, er allerede d. 27. august 2014, derfor er det vigtigt, at 1.g ere hurtigt efter skolestart går i gang med overvejelserne omkring udveksling i 1.g eller 2.g. Når ansøgningerne er gennemgået, udvælges nogle af eleverne til en samtale med Round Square Koordinatoren, hvorefter udvekslingerne bliver arrangeret i løbet af 1.g eller 2.g for de elever, der er udvalgt. Forpligtelser ved udveksling For at komme på udveksling fra Herlufsholm Skole, skal man være tilmeldt skolen i hele udvekslingsperioden. Skolepenge betales derfor stadig til Herlufsholm og ikke til udvekslingsskolen. Nogle udvekslingsskoler kræver dog et depositum, som kan dække særlige aktiviteter, man eventuelt deltager i under udvekslingen. De udvekslingselever, som besøger Herlufsholm, har brug for et sted at være i rejseweekenderne. Derfor er det en forudsætning for at søge et udvekslingsophold, at ansøgerens familie er indstillet på at være vært for den udvekslingselev, der kommer til Herlufsholm. Det at være vært indbefatter fx, at man henter og bringer eleven til lufthavnen, samt at man har udvekslingseleven boende i rejseweekends og/eller ferieperioder under udvekslingsopholdet, såfremt man er kostelevfamilie. Er man dagelev, vil udvekslingen som udgangspunkt være som dagelev. Det vil sige, at familien herhjemme ligeledes vil få en udvekslingselev boende i en periode. Udvekslingerne er således baseret på kostelev til kostelev og dagelev til dagelev. Fravær og eksamenspensum Elever på udveksling skal følge undervisningen de steder, de tager hen, og derfor behøver eleverne ikke at aflevere de samme opgaver, som klassen herhjemme får stillet i udvekslingsperioden. 54

56 Normalt udvælges 2 fag, som eleverne skal følge med i. Det fritager dog ikke eleverne for ansvar for på et senere tidspunkt og inden faget afsluttes at have sat sig ind i alt, der er gennemgået, mens de har været væk. Desuden gælder særlige forhold for studieretningsopgaven i 2.g. For at eleven ikke kommer for langt bagud i forhold til eleverne i klassen herhjemme, kan det dog komme på tale at give eleven en mere alternativ opgave. Det kunne fx være at skrive en artikel til Kontakt om opholdet (dansk), skrive 1-2 sider om det politiske system i det pågældende land (samfundsfag) eller noget helt andet. I forhold til den formelle fraværsregistrering, føres eleverne ikke fraværende, mens de er væk. Afleveringsopgaver i fag, eleven ikke følger, noteres som skal ikke afleveres i Lectio. Hvad angår karaktergivning, så afhænger dette af, hvor lang en periode eleven er væk, og det aftales altid med ledende inspektor inden afrejsen. Elevernes Rejsefond I løbet af året afholdes forskellige arrangementer, der har til formål at samle ind til Elevernes Rejsefond. Den stigende internationalisering fx i forbindelse med Round Square aktiviteter og udvekslinger, Duke of Edinburgh programmet, Model United Nations konferencer, osv. betyder ekstra udgifter for de elever, der deltager. Elevernes Rejsefond giver elever på Herlufsholm mulighed for at søge om støtte til studieture, udveksling og andre rejser i skoleregi. Elevernes Rejsefond ansøges enten via eller almindeligt brev direkte til rektor eller vicerektor. Angiv i ansøgningen elevens navn, hvilken rejseaktivitet det drejer sig om samt hvis muligt et overslag over rejsens udgifter. 55

57 Eleverne har et helt særligt fællesskab på Herlufsholm. Alle har et ansvar for skolens sociale liv, for at prioritere kammeratskabet og for at møde andre med gensidig respekt og åbenhed. Det forpligter at være Herlovianer. Der er mange traditioner at holde styr på. Alle elever bliver inviteret til et bal på skolen, hvor der danses Les Lanciers med klassekammeraterne: Komediebal Maskebal rollebal - Fugleskydningsbal. I kapitlet her beskriver vi de forskellige traditioner. 56

58 Livet på Herlufsholm RIVSEL Det er vigtigt for alles trivsel, at Herlufsholms elever forstår og respekterer de fælles rammer for livet på skolen. Kun derved får lærerne og sovesalslærerne det nødvendige overskud, så hverdagen bliver præget af nærvær, åbenhed og gensidig respekt. Det er fælles ansvar at skabe et harmonisk samspil mellem menneskelige værdier og faglige udfordringer, som er grundlaget for, at hver elev kan udvikle sine individuelle evner og forme sin personlighed. Skolens store ønske og bestræbelse er, at alle elever trives og føler sig trygge sammen med lærere og kammerater. Samtidig ønsker vi at forpligte dem på skolens værdier engagement, ansvarlighed og faglighed, og vi forventer, at alle er indstillet på at udvikle deres personlige egenskaber både fagligt og menneskeligt. Hver elev skal være i stand til at tage en faglig udfordring op, og det må stå klart, at alle er med til at præge hverdagen for deres kammerater. Elevens personlighed er en vigtig brik i Herlufsholms lange tradition. Vi forventer, at eleverne involverer sig i skolens liv og er interesserede i at udvikle et personligt overskud og en vilje til at forstå og engagere sig i andre mennesker. Kammeratskab Det er en spændende udfordring at være elev på Herlufsholm med skolens sociale liv, sammenholdet og kammeratskabet. Samtidig kræver skolen, at eleverne yder en faglig indsats og arbejder seriøst. Det har stor betydning, at alle både som kostelev og som dagelev forstår denne skelnen mellem det sociale liv og ansvaret for at tilegne sig faglig viden og udvikle færdigheder. il eksamen og i tilværelsen efter skolen er det eleven selv, der skal løse problemerne, men også i samarbejde med andre skal man kunne arbejde på egen hånd og bidrage med sine selvstændige synspunkter. Derfor er det vigtigt at finde denne balance: På den ene side at være i stand til at indgå i et socialt system, på den anden side at kunne tage vare på sig selv både menneskeligt og fagligt. Det er vigtigt, at hver elev altid behandler andre mennesker ordentligt og respektfuldt. Dette gælder først og fremmest klassekammerater og kammeraterne på sovesalen. 57

59 Det er vigtigt, at hver elev altid behandler andre mennesker ordentligt og respektfuldt. Dette gælder først og fremmest klassekammerater og kammeraterne på sovesalen. Overvej, hvad det vil sige at være en god kammerat hvordan der tales til andre og om andre. Overvej, hvad det vil sige at være en god kammerat hvordan der tales til andre og om andre. På kostskolen bestræber vi os på at skabe et hjemligt miljø, hvor undervisning, fritidsaktiviteter og livet på sovesalene udgør rammen om elevernes fælles hverdag. For nye elever betyder Herlufsholm på mange måder en ny tilværelse, og en af sovesalslærernes vigtigste opgaver er at få de nye elever til at fungere i skolens liv og føle sig hjemme. Eleverne har selv skabt en naturlig tradition for, at ældre elever er hjælpsomme over for deres yngre kammerater, og skolen forventer, at alle lever op til denne fine tradition. Venlighed og høflighed bør i det hele taget være en selvfølgelig del af alles omgangsform i hverdagen på Herlufsholm naturligvis også i forhold til de mange mennesker, som dagligt serverer i spisesalen, gør rent på sovesalen og vedligeholder skolen. Det er en vigtig menneskelig egenskab at være imødekommende og hjælpsom. Elevernes ansvarlighed over for andre mennesker bør også komme til udtryk i deres forståelse for vores fælles omgivelser. Hver elev har et medansvar, når de færdes ude og inde. Lad være med at smide affald og ryd op efter dig. Sørg for, at der ikke ligger ting og flyder i klasselokaler og på fællesarealer og vær i det hele taget ansvarlig i omgangen med bøger, tøj og andre ejendele. Faglig udvikling På Herlufsholm Skole prioriterer vi faglighed. Vores fornemste opgave er at hjælpe eleverne til at få de kompetencer, som de har behov for til at fortsætte deres uddannelser. Vi forventer meget af vores elever, men vil også gøre alt, hvad der står i vores magt, for at støtte dem, der ønsker en faglig og personlig udvikling. Faglighed består dels i at give eleverne en omfattende viden omkring den verden de lever i, og dels i at lære dem at undersøge og problematisere det, de oplever. Eleverne går igennem en dannelsesproces, hvor de øger deres tilværelsesforståelse og samfundsindsigt, og derigennem udvikler sig til 58

60 globale borgere. Hos os handler faglighed især om at højne elevens faglige niveau gennem kvalificeret undervisning og trygge, inspirerende omgivelser. Vi forventer, at vores elever lægger en solid indsats i hverdagen, både hvad angår deres deltagelse og engagement i klasseværelset, men bestemt også hvad angår deres lektier og afleveringer. Vi forventer, at de benytter studiecaféen efter behov og spørger om hjælp hos lærerne, præfekter, sovesalslærere og hinanden, hvis der opstår problemer. Der er ikke plads til ligegyldighed I al sin enkelhed handler det om at udfolde sig under hensyntagen til andre i hverdagen. At være elev på Herlufsholm forudsætter, at alle sætter sig ind i Skolehåndbogens regler og loyalt efterlever skolens forventninger. Man skal have viljen til at blive en del af livet og fællesskabet på skolen og sørge for, at man selv og andre trives, give plads til forskellighed og udfoldelse af personlige interesser. Der er altid plads til dialog og kritiske spørgsmål, men det skal foregå i en konstruktiv proces, der viser, at eleven ønsker at trives på Herlufsholm og bidrage til en positiv atmosfære. Hvis skolen vurderer, at en elev ikke nyder godt af eller bidrager til de fælles vilkår og fællesskabet i hverdagen på Herlufsholm, kan resultatet blive, at eleven udmeldes. 59

61 RÅDGIVNING Studievejledning Grundskolen har én skolevejleder, og gymnasiet har et antal studievejledere, som har faste kontortider for eleverne. Hvert år afholder skolen flere orienteringsarrangementer. Grundskolen orienteres om de forskellige gymnasiale uddannelsesmuligheder både i Danmark og i udlandet. Gymnasiet orienteres om uddannelsesmulighederne efter studentereksamen; disse arrangementer henvender sig til eleverne i 2. og 3.g/IB. Derudover har en vejleder fra det lokale studievalgskontor, Studievalg Sjælland, kontortid på skolen en time om ugen for yderligere uddannelsesvejledning af gymnasieelever. Det kan være nyttigt at supplere disse uddannelsesmøder med åbent-husbesøg, men for at sikre kontinuiteten i undervisningen er det skolens politik, at elever i 3.g/IB gives mulighed for at deltage én dag i et sådant arrangement, mens elever i 1. og 2.g/IB må vente til deres afsluttende år. På webstedet kan man finde de fleste relevante oplysninger om de enkelte uddannelser. Herudover kan eleverne altid henvende sig til skolens studievejledere. Psykolog Elever i gymnasiet har mulighed for at henvende sig til skolens psykolog. Enhver samtale med psykologen er fortrolig. Opslag ved studievejlederkontoret fortæller, hvornår psykologen er på skolen, og hvordan man bestiller tid. Grundskoleelever kan kun med rektors accept henvende sig til skolens psykolog. 60

62 KOS OG SUNDHED Skolens kostpolitik Herlufsholm Skole tilbyder eleverne en kost, der tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 10 kostråd. Alle elever får hver dag 10-boller eller -frugt og frokost i skolens spisesale, mens kostelever derudover får morgenmad, et mellemmåltid om eftermiddagen og aftensmad. Skolen ønsker at give god og sund ernæring ved at servere ernæringsrigtig og spændende mad fremme elevernes koncentration og energi for at skabe et øget udbytte af undervisning lære eleverne gode kostvaner for at fremme deres sundhed, velvære og trivsel forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt Mødepligt til måltiderne En sund livsstil betyder velvære, trivsel, energi og sundhed. Skolen ser det som sin forpligtelse, at eleverne udvikler gode spisevaner og bliver bevidste om ernæringsrigtig, sund og varieret kost. Derfor er der mødepligt til alle måltider. Fællesskabet omkring bordene er desuden en vigtig del af det sociale liv på Herlufsholm. Kostens sammensætning Den kost, der tilbydes på Herlufsholm, følger Fødevarestyrelsens 10 kostråd: 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Maden sammensættes, så vi sikrer, at Y-tallerkenen repræsenteres med mest grønt og frugt og fuldkornsprodukter og mindst kød, ost og mejeriprodukter. Der er mange valgmuligheder hver dag både på morgenbuffeten og til middagsbuffeten. 2. Spis frugt og mange grøntsager Frugt og/eller grønt er en del af alle måltider. 3. Spis mere fisk Vi laver fiskeretter og fiskepålæg, der indgår i buffetens udvalg af varme og kolde retter. 4. Vælg fuldkorn Fuldkornsprodukter i form af fuldkornspasta og -nudler, brune ris, grov bulgur og groft brød indgår dagligt i buffetens tilbud. 61

63 5. Vælg magert kød og kødpålæg Vi bruger som oftest magert kød og kødpålæg og overvejer kødets mængde i samtlige retter. 6. Vælg magre mejeriprodukter Vi bruger magre mejeriprodukter i det daglige og er bevidste i brugen af fløde og smør. 7. Spis mindre mættet fedt Vi er bevidste om, at de sunde fedstoffer er vegetabilske og bruger hovedsageligt disse. Dressinger og pålægssalater med kød eller fisk er hjemmelavede. Når vi steger, sker det med et minimum af vegetabilsk fedt. Vi serverer fortrinsvis oste med lav fedtprocent. 8. Spis mad med mindre salt Vi arbejder med at salte maden mindre og bruge grøntsager, krydderurter og krydderier til at give maden smag. 9. Spis mindre sukker Sødt og surt giver god smag i rette sammenhæng. Vi overvejer altid, hvor meget sukker vi bruger. Kage og dessert indgår i kosten et par gange om ugen som en del af en varieret sund kost. 10. Drik vand Vi serverer frisk, afkølet vand til alle daglige måltider. Vand slukker tørsten uden kalorier fra sukker! 1,5 liter dagligt anbefales som minimum (afhængig af vægt og aktivitetsniveau). 62

64 Dagens måltider Elever i gymnasiet og IB får ved skoleårets start udleveret et mausekort, som giver adgang til det spisehold ved frokostbordet, som klassen er tilknyttet. Hvis en elev en gang imellem ønsker at spise før eller efter den planlagte tid, er det i orden at bytte mausekort med en kammerat den pågældende dag husk at få dit eget mausekort tilbage. Elever, der møder op uden mausekort, henvises til at spise på 2. hold. Morgenmad Kl Kostelever Havregrød, havregryn, cornflakes, mysli, rugbrødsdrys, rosiner, syrnede mælkeprodukter med og uden smag, rugbrød, hjemmebagt brød, sandwichbrød med mulighed for at riste, ost, marmelade, frugt. Kaffe, the, varm kakao, mælk og vand. Søndagsbrunch Kl Kostelever Kunne fx være: blødkogte æg, pandekager med sirup, nutella, bacon, røræg, pølser, forskellige slags pålæg, 2 slags oste med tilbehør, marmelade, pålægschokolade, smør, forskellige slags yoghurt, udvalg af havregryn, cornflakes m.m., sandwichbrød til toaster, forskellige slags morgenbrød, rugbrød og hele brød, frugt. Kaffe, the, kakaomælk, juice, mælk og vand. 10-boller Kl Alle elever Forskellige typer af boller og altid frugt. Frokost Kl (grundskole) Alle elever Kl (gymnasiet) Alle elever Buffetplanen offentliggøres på ForældreIntra og på elevernes Facebookgruppe en gang om ugen. 5-mad Kl Kostelever Kunne fx være: Forskellige slags brød som sandwich med pålæg og salat, hjemmebagt bolle med ostehaps eller smør, minipizza eller toast, hele brød til at skære, med smør, ost og marmelade. Altid frugt Aftensmad Kl Kostelever Består altid af en hovedret (kød og kartofler, ris, pasta eller lignende), en varm eller kold sovs, en blandet salat af årstidens grønt eller tilberedte varme grøntsager og en grøn ret. Kostplanen offentliggøres på ForældreIntra og på elevernes Facebookgruppe en gang om ugen. 63

65 Morgenmad, frokost og aftensmad anrettes på tag-selv-borde, og alle elever møder til bordet inden for et interval på 10 min. orsdag før en rejseweekend samles kosteleverne til fælles middag kl , og måltidet indledes og afsluttes med bordbøn. Før måltidet: Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign hvert menneske på jord, og lær os med en ydmyg ånd at tage alting af Din hånd. Efter måltidet: Vi takker Dig, Himmelske Fader, for alle Dine gaver og velgerninger. Mad udefra Supplerende måltider fra byen, fx pizza, må kun leveres på skolen i perioden Søndage i mellemweekender dog også i tidsrummet Bordskik Det er hver elevs ansvar, at spisningen altid foregår i en behagelig atmosfære, præget af gensidig hensynstagen og gode manerer. Naturlig munterhed er en god ting, men det er vigtigt at være opmærksom på støjniveauet og at tage hensyn til kammerater, der stadig sidder og spiser, når man forlader spisesalen. I øvrigt gælder følgende: 1. Vær korrekt klædt og velsoigneret, når du møder til bordene. 2. Læg din mobil væk, mens du er ved bordet. 3. Gode bordmanerer betyder bl.a. ordentlig brug af kniv og gaffel og et roligt spisetempo; sid pænt på stolen og hav ikke albuerne på bordet. 4. Du henter selv mad ved tag-selv-bordene, men tag ikke mere end du kan spise: ag hellere flere gange, så maden ikke går til spilde, og personalet lettere kan supplere buffeten, så der hele tiden er nok til alle! 5. Gode spisevaner indebærer, at du benytter dig af måltidets varierede sammensætning tænk på kostrådene! 6. Ved morgen og aftensbordet har kosteleverne faste bordpladser i spisesalene. Når inspektionshavende lærer ved morgen- og aftensbordet har registreret evt. fraværende, må man dog gerne sætte sig over til 64

66 kammerater ved et andet bord. 7. Husk at fjerne dit bestik, glas, tallerken og servietter: Din plads skal være ren, når du forlader bordet! 8. Man må ikke færdes mellem spisesalene. 9. Man må ikke medbringe mad til eller fra spisesalene. Bordholder Ved morgen- og aftensbordet er der en bordholder. Bordholderens opgave er at være med til at sikre, at der er en god atmosfære og bordskik ved bordene. Det er en selvfølge, at man retter sig efter en henstilling eller påtale fra bordholderen. Elevindflydelse på maden Elevrådets kostudvalg består af repræsentanter for Elevrådet og lærere. Udvalget mødes regelmæssigt med køkkenet for at gennemgå madplaner og udveksle ideer omkring maden. I begge spisesale er der desuden opstillet en forslagskasse, kaldet madkassen, hvor eleverne kan kommentere maden og komme med ønsker og forslag. Kostudvalget gennemgår sedlerne i madkassen hver 14. dag, hvorefter ideer og kommentarer tages op på udvalgets møder med køkkenet. 65

67 66

68 Framelding fra bord Kun sjældent er det muligt at melde fra til måltiderne. Framelding skal være velbegrundet, men der kan naturligvis være situationer, hvor man ikke kan deltage i spisningen, fx fordi man har en aftale hos lægen eller tandlægen, kørekort/teori, m.v. Det er meget vigtigt, at man husker at melde fra bord, så fødevarer ikke går til spilde. Framelding sker elektronisk via bordapplikationen, der findes på skolens stationære computere. Er du elev i grundskolen, melder du fra bord ved at henvende dig på Rektorkontoret, som sørger for frameldingen. Bemærk, at kontoret sørger for framelding for de elever, der deltager i skolens sportsarrangementer, ekskursioner, studieture, m.m. Du skal melde fra så tidligt som muligt og senest dagen før det måltid, du ikke kan deltage i. Hvis der uventet opstår en situation, hvor du ikke kan overholde frameldingsfristen, skal du henvende dig på skolens kontor eller til din sovesalslærer og melde fra dér. Dagelever i gymnasiet oplever en gang imellem, at de ikke har timer efter mausen. Her er det forståeligt, at eleverne gerne vil melde fra bord for at nå en tidligere bus. Husk dog, at framelding bør aftales med dine forældre. Kostelever i gymnasiet, der ønsker at melde fra et måltid, skal aftale dette i god tid med kontoret eller sovesalslæreren. Herefter benytter eleven selv den elektroniske framelding. Det er ikke muligt selv at framelde sig fra morgenbordet, og i disse særlige tilfælde melder sovesalslæreren eleven fra bord. 67

69 SYGDOM I SKOLEIDEN Skolen har sit eget sygehus, kaldet SUS, med fastboende sygeplejerske og fast læge. Her kan eleverne henvende sig, og her indlægges kosteleverne ved sygdom. SUS tilbyder desuden eleverne samtaler efter behov og arrangerer også undervisning og fællesarrangementer af sundhedsoplysende art. Hvert år indkaldes elever i grundskolen til en sundhedssamtale. Hvis en dagelev ikke kan komme i skole på grund af sygdom, underrettes skolens kontor så tidligt som muligt enten via til [email protected] eller på tlf Hvis en kostelev bliver syg i en rejseweekend og ikke kan vende tilbage til skolen som planlagt, underrettes sovesalslæreren. Hvis en kostelev føler sig syg eller utilpas, skal eleven henvende sig på SUS, hvor sygeplejersken vurderer elevens tilstand og afgør, om eleven bør indlægges eller som dagelev tage hjem. Dagelever skal henvende sig på kontoret. Kostelever skal aftale nærmere med inspektor (i skoletiden) eller sovesalslærer (uden for skoletiden). SUS har konsultationstid efter hvert bord. Ved akut skade går man naturligvis straks direkte på SUS. Eleverne må som udgangspunkt ikke opbevare medicin på hummer og sovesal. Hvis en elev har et dagligt medicinforbrug, fx astmamedicin, kan der efter aftale med sygeplejersken dispenseres fra denne regel, således at eleven selv administrerer og opbevarer sin medicin. BEFORDRING Dagelever både i grundskolen og i gymnasiet kan via ansøgning få befordringsgodtgørelse. Dagelever i grundskolen Elever, der ønsker at rejse med bus eller tog mellem hjem og skole, skal selv rekvirere en blanket til bestilling af Movia Boomerangkort fra dk. Proceduren for brugen af dette kort samt afregningen af forbruget fremgår af blanketten. 68

70 Dagelever i gymnasiet Befordringsrabatten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Skolens kontor bistår styrelsen i administrationen. Hovedreglen er, at elever i gymnasiet har ret til rabat, som dog kun gælder i de måneder, hvor der er undervisning eller eksamen. Fremgangsmåden er følgende: Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk på Rektorkontoret godkender derefter ansøgningen elektronisk, hvorefter rabatten meddeles eleven i et brev fra SU-styrelsen. Egenbetaling udgør 9,86 kr. for hver dag, kortet er gyldigt. Dette beløb reguleres én gang årligt (i januar måned) efter prisudviklingen i indeks for bustransport. Kostelever I forbindelse med ferier og rejseweekender arrangerer skolen busser til og fra København og Slagelse. Det er vigtigt, at eleverne husker at bestille billet deres sovesalslærer senest tirsdag aften, hvis de ønsker at benytte skolens busser. Hvis en dagelev ønsker at tage med bussen, skal de mandag eller tirsdag før rejseweekend, henvende sig til skolens kontor. Af plads- og sikkerhedshensyn anbringes bagage i bussens bagagerum og alle skal blive siddende på deres plads under kørslen. Man må ikke indtage drikkevarer i bussen, og der er naturligvis rygeforbud. Busturen bør forløbe i en god atmosfære, og chaufførens anvisninger skal til enhver tid følges. Husk at være på vagt og respektere færdselsreglerne ved udstigning og færden omkring bussen. Billetpriserne i skoleåret 2014/2015 er: Slagelse t/r: 110 kr. Slagelse enkeltbillet: 55 kr. København t/r: 140 kr. København enkeltbillet: 70 kr. Bestilte billetter kan ikke refunderes. Betaling trækkes over hovedregnskabet. 69

71 70

72 ALUMNI OG HERLOVIANERSAMFUNDE Herlufsholm Alumni I 2007 etablerede Herlufsholm Skole, Herlufsholm Alumni, med det formål at styrke og understøtte fællesskabet Gammelherlovianere imellem og samtidig bevare Gammelherlovianernes kontakt til Herlufsholm. Fra foråret 2011 er Alumni blevet et elektronisk netværk, som suppleres med fysiske netværksarrangementer. Her får Gammelherlovianerne en nem måde at fastholde kontakten både til egen og øvrige årgange og kan dermed støtte hinanden på tværs af årgange, geografi og branche, når de har forladt skolen. Derudover giver et medlemskab rettighed til en personlig profil i netværket, adgang til årgangslister og profiler, kontaktforums, invitationer til arrangementer og jubilæumsstævner, ligesom man løbende vil modtage nyheder om udviklingen på Herlufsholm. Alle Gammelherlovianere tilbydes et gratis medlemskab af det elektroniske netværk, og 3.g ere vil automatisk inden dimissionen blive indmeldt i Alumni, såfremt skolen har kontaktdata. Se mere på: Herlovianersamfundet Herlovianersamfundet er foreningen af gamle elever, som bl.a. arrangerer fester og sammenkomster, og som udgiver medlemsbladet Herlovianeren. Skolen samarbejder med Herlovianersamfundet på en lang række områder, bl.a. jubilæumsstævnerne. Se mere på: 71

73 ÅRES RADIIONER Herlufsholm er karakteriseret ved mange traditioner og fester. Skolen bestræber sig på, at eleverne i forbindelse med disse og andre arrangementer får gode og mindeværdige oplevelser. Hvert bal, skolen afholder, er dedikeret til bestemte årgange. Her inviteres forældrene for at give familien mulighed for at være sammen under hyggelige og festlige former; samtidig får forældrene lejlighed til at hilse på eller gense andre forældre og tale med nogle af børnenes lærere. Forud for hvert bal modtager forældrene en invitation pr. samt på ForældreIntra. Her fremgår aftenens program, påklædning, samt hvordan man tilmelder sig. Forældrenes påklædning til disse fester er for fædrenes vedkommende altid smoking eller mørkt tøj og for mødrenes vedkommende kjole eller nederdel, som kan være kort eller lang. Skolen er ved ballerne vært ved en mindre buffet for forældre og elever. Efter spisningen serveres kaffe og senere på aftenen et glas fadøl eller vand i Forstanderlejligheden. Huskeliste til fester og arrangementer a) vær velsoigneret og korrekt påklædt. tilladelse til at nyde øl og vin forudsætter en fornuftig og ansvarlig omgang med samme. NB kun 10. præp./gym./ib. drikkevarer er ikke tilladt i Festsalen og i Helenhallen. alle rydder op efter sig, efterlader ikke affald og hjælper beredvilligt med den fælles oprydning. alle skolens fester er røgfri. b) Under fester på skolen er det ikke tilladt at invitere elever fra andre sovesale, dagelever eller gæster med på humre og gårde og øl og vin, som kan købes i baren, må kun nydes på festområdet. c) Alle elevarrangementer såsom Fugleskydning (og hertil knyttede begivenheder), Hueprøve og sidste skoledag for 3.g. og 10. præp. aftales nøje med rektor. d) Det er vigtigt, at vi alle forpligter os som værter ved skolens arrangementer: Vær imødekommende og høflig, og vis respekt for andres meninger, når skolen får besøg af gæster, der viser os og Herlufsholm interesse eller måske kommer med nye impulser i hverdagen, f.eks. ved fællesarrangementer. 72

74 August September Årets arrangementer og baller 6., 7. og 8. kl. 9. kl. og 1.p 1.g 10. kl. og 2.p 2.g 2.ib 3.g 3.ib Hvem inviteres Fugleskydningsdag x x x x x Alle forældre Fugleskydningsbal x x x x x Kun for elever Fik-fak dag x x x x x Kun for elever Fik-fak bal x x x x x Kun for elever Oktober Blebal x x 6., 7. og 8. klasses forældre November Vildtaften x x x x x Kun for elever 2.g skolekomedie x x x x x Alle er velkomne (forpremieren) Komediebal x x x 2.g og 2.IB forældre December Kirkejul og julebal x x x x x Kun for elever Januar rollemorgen x x x x x Elever og Gammelherlovianere rollebal x x x x x 3.g og 3.IB forældre Februar Maskebal x x x x x Kun for elever Marts 9. kl. skolekomedie x x x x x Alle er velkomne (forpremieren) Gøyebal x x 10. kl kl. og 1.P forældre Elever i 6., 7. og 8. kl. April Koncertbal x x x 1.g og 2.P forældre Maj Konfirmation 8. kl. 8. kl. forældre og familie Grill sidste skoledag x Kun for elever Juni ranslokation kl. x kl. forældre ranslokation kl kl kl. forældre Cap Ceremony 3.IB 3.IB forældre Dimission x 3.g og 3.IB forældre

75 Fugleskydning Fugleskydning er årets første festdag. Dagen starter tidligt om morgenen med procession for alle skolens elever. Processionen starter i Skolebygningen og går op til Rektorboligen, hvor eleverne modtages af Heis og Mia - herlovianersprog for Rektor og hans hustru. Rektor overrækker Store Fugl til 3.g og derefter Lille Fugl til 9. klasse - det er disse træfugle, eleverne senere skyder efter i Nyhave. Med de løftede fuglene går eleverne ned i Nyhave, hvor vi alle synger Fugleskydningsmarchen. Herefter skyder eleverne efter fuglene. Forældre og familier kan holde picnic i Nyhave. På Fugleskydningsdagen afholder alle klasser valg af forældrerepræsentanter. Om aftenen afholdes Fugleskydningsbal for alle skolens elever. Fik-fak Fik-fak dag er skolens årlige sportsdag, hvor alle elever mødes og dyrker sport af forskellig art. Det er en festlig dag, som er med til at skabe sammenhold på tværs af klassetrin. Efterfølgende afholder skolen Fik-fak bal for skolens elever. Blebal Bleballet er det bal, hvor 6. klasserne for første gang danser Les Lanciers for deres forældre samt 7. og 8. klasse. Efter dansen er der fest for klasse samt 1.p, mens skolen er vært ved en mindre buffet for forældrene til elever i klasse. Vildtaften Vildtaften er en hyggelig aften i november med vildtmiddag og efterfølgende underholdning. 2.g Skolekomedie og Komediebal Hvert år i november inviterer 2.g erne til Skolekomedie. Dagen før afholdes en forpremiere, hvor skolens elever i grundskolen og alle forældre og ansatte er inviteret. il komedieballet inviteres forældre til elever i 2.g og 2.IB. Efter forestillingen åbner ballet for elever i 10. kl., 2.p, gymnasiet og IB, mens skolen er vært ved en mindre buffet for forældrene. Kirkejul og julebal For klasse starter juleafslutningen i kirken med efterfølgende julemiddag og nissebal. Resten af skolens elever holder kirkejul og julebal dagen efter, 74

76 hvor de også starter i kirken og derefter deltager i en julemiddag og et julebal. Alle elever tager på juleferie dagen efter deres juleafslutning. rollemorgen og rollebal Den 14. januar er Herluf rolles fødselsdag. Den fejrer vi først i kirken med rollemorgen kl , hvor vi mindes skolens grundlæggere og hører en tale fra en tidligere elev. Efter ceremonien i kirken er der morgenmad alle elever og fremmødte Gammelherlovianere i skolens spisesale og Festsalen. rolleballet er for forældrene til elever i 3.g og 3.IB. De indleder ballet med at danse Les Lanciers for deres forældre. Derefter åbner festen for alle elever, og skolen er vært ved en mindre buffet for forældrene. Maskebal Maskeballet er elevernes fastelavnsfest. Her møder de alle op i udklædning, spiser en dejlig middag sammen og mødes derefter i en af skolens haller for at fremvise deres spændende og sjove udklædninger. Herefter er der fest for alle elever. 9. klasses Skolekomedie og Gøyebal Hvert år i marts inviterer 9. klasse til Skolekomedie. Dagen før afholdes en forpremiere, hvor skolens elever og alle forældre og ansatte er inviteret. På premieredagen inviteres forældre til elever i 9., 10. klasse og 1.p samt eleverne i grundskolen til at overvære forestillingen. Efter forestillingen åbner ballet for elever i klasse samt 1.p, mens skolen er vært ved en mindre buffet for forældrene. 75

77 Forårskoncert og koncertbal Ved årets forårskoncert fremviser eleverne i 1.g og 2.p deres kunstneriske evner fra holdene i musik, drama og billedkunst, suppleret med enkelte indslag fra disse fags højniveauhold. Efter forårskoncerten afholdes der bal for eleverne i 10. klasse, 2.p, gymnasiet og IB, mens skolen er vært ved en mindre buffet for forældre til elever i 1.g og 2.p. Sidste skoledag og grillfest i Rektors have 3.g og 3.IB fejrer sidste skoledag sammen, selvom deres egentlig sidste skoledage ikke falder på samme dag. De inviteres alle til grillaften i Rektors have, hvorefter de i samlet flok tager på diskotek. Eleverne vender først tilbage til skolen næste morgen, hvor de vækker kosteleverne og inviterer de af skolens elever, der har lyst, til Pøekamp i Nyhave en gammel tradition, hvor 3.g/3.IB skal forsøge at forsvare den lille ø i Nyhave mod resten af skolens elever. ranslokation for grundskolen Grundskolens elever inviteres til translokation. Eleverne i 9. og 10. klasse samt deres forældre inviteres til translokation i Herlufsholm Kirke, hvor eleverne vil få overrakt deres afgangsbeviser. Skolen er derefter vært ved et lille traktement i Klostergården. Dimission og Student s Cap Ceremony Eleverne i det danske gymnasium får udleveret deres studenterhue efter sidste mundtlige eksamen. Eleverne på IB har aflagt deres sidste skriftlige eksamen en måneds tid tidligere og vender først tilbage til skolen dagen før dimissionen, hvor de får huen på ved Student s Cap Ceremony. Dimissionen er for alle studenter - både dem med den danske studentereksamen og dem med den internationale IB. Arrangementet starter med gruppefotografering af studenterne foran Rektorboligen. Herefter modtager studenterne deres eksamensbeviser ved en dimissionsceremoni kirken, og vi fejrer studenterne med en festlig middag for studenter og forældre. For elever i 6. og 7. klasse samt deres forældre består translokationen af en kort årsafslutning i Festsalen, hvor eleverne får udleveret deres årskarakter (vyrd). For elever i 8. klasse samt deres forældre inviteres til fællesspisning i forbindelse med deres årsafslutning og udlevering af årskarakter (vyrd). 76

78 77

79 Eleverne på Herlufsholm Skole skal udvise en adfærd, der er præget af gensidig hensyntagen, hjælpsomhed og respekt for kammerater, ansatte og skolen. Det er vigtigt for alles trivsel, at Herlufsholms elever forstår og respekterer de fælles rammer for livet på skolen. 78

80 Studie- og ordensregler SUDIEREGLER Skolen forventer, at eleverne deltager aktivt i undervisningen og i øvrigt orienterer sig om og overholder de studieregler, der står beskrevet i dette kapitel. Undervisning Der er mødepligt til alle timer, ekskursioner, fællesarrangementer, omlagt undervisning, eksamen og prøver. Lærerne registrerer den enkelte elevs fravær i Lectio hver dag. Fraværsregistreringen er en objektiv registrering af elevens tilstedeværelse. Alt fravær noteres som fravær uanset årsag. Undtaget herfra er dog fravær i forbindelse med udvekslinger, konferencer o.l. Hvis man på forhånd ved, at man skal være væk fra undervisningen, skal man underrette kontoret, som så sender besked videre til de relevante lærere. I gymnasiet/ib er det efterfølgende elevernes pligt at indtaste årsagen til fraværet i Lectio. I gymnasiet/ib kan man få 50 % fravær fra en time efter en konkret vurdering (fx hvis man er kommet for sent gentagne gange) Hvis en elev er udtaget af skolen til en aktivitet, der foregår i undervisningstiden, vil dette fravær ikke få konsekvenser for eleven, jf. afsnittet om sanktioner. Skriftlige opgaver Alle opgaver skal afleveres til tiden. Registreringen af skriftlige opgaver i Lectio foregår samme dag, som opgaverne afleveres (gælder kun gymnasiet/ib). Såfremt en elev, efter aftale, afleverer senere, indskrives den aftalte afleveringsdato i notefeltet i Lectio (kun gymnasiet/ib) Hvis en elev i gymnasiet/ib ikke afleverer en opgave, afleverer læreren en gul seddel på kontoret, hvorpå det angives, hvilken opgave der er tale om. Derefter indgås en aftale med eleven om, hvornår den skal afleveres til kontoret. Når opgaven er afleveret, registreres den i Lectio som afleveret af kontoret, dog med den bemærkning, at den er afleveret for sent. For sen eller manglende aflevering af opgaver kan betyde inddragelse af fritid for kosteleverne til at få lavet opgaverne. For både kost- og dagelever kan det også betyde, at man tages ud af undervisningen og sættes til at lave opgaverne på skolen i undervisningstiden. 79

81 Sanktioner for fravær I forbindelse med fravær er det op til skolen at vurdere, om fraværet har en sådan karakter, at der skal skrides til sanktioner. I en sådan vurdering tages højde for sygdom samt deltagelse i arrangementer på/uden for skolen, man evt. er udtaget til af skolen. Bemærk, at skolen kan sige nej til, at en elev deltager i et arrangement med henvisning til deltagelse i for mange andre aktiviteter/for høje forsømmelser. I gymnasiet /IB er der følgende procedure i forbindelse med forsømmelser (jf. bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser): Problemer søges i første omgang løst ved personlig kontakt Hvis der ikke sker en bedring, tildeles en mundtlig advarsel Alle elever med mundtlige advarsler overgår herefter til ledende inspektor, som overvåger fraværet mhp. eventuelt yderligere sanktioner. Alle sanktionsmuligheder vil kunne blive taget i brug. Det drejer sig om: 1. fortabelse af retten til at deltage i sociale begivenheder arrangeret af skolen 2. skriftlig advarsel 3. henvisning til at aflægge prøve i samtlige fag (kun gymnasiet) 4. fratagelse af SU 5. fortabelse af retten til at blive indstillet til eksamen 6. bortvisning Eventuelle advarsler, bemærkninger mv. lægges altid i kopi til sovesalslæreren og/eller sendes til forældrene og vil desuden fremgå af fraværsprotokollen i Lectio (markeret som varsel ). Eksamen og snyd I forbindelse med eksamen og prøver i grundskolen, gymnasiet og i prep- IB er regelgrundlaget Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms og voksenuddannelser. På Herlufsholm gælder disse regler også de interne eksamenslignende prøver. For elever i IB er regelgrundlaget ved eksamen General regulations: Diploma Programme og Handbook of procedures for the Diploma Programme. På Herlufsholm gælder disse regler også ved de interne mock exams og midterm tests (= terminsprøver) for 2. og 3. IB. Ved konstateret snyd bortvises man fra prøven og kan først aflægge denne ved næste ordinære eksamenstermin. I særligt graverende tilfælde og i gentagelsestilfælde kan man bortvises fra uddannelsen. Se Ved prøver og eksamen i grundskolen og gymnasiet er regelgrundlaget Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms og voksenuddannelser. Ved konstateret snyd bortvises man fra prøven og kan først aflægge 80

82 81

83 denne ved næste ordinære eksamenstermin. Se På Herlufsholm Skole gælder reglerne også de interne eksamenslignende prøver, som f.eks. de store projektopgaver i grundskolen, dansk-historie-opgaven i 1.g, studieretningsopgaven i 2.g, årsprøver, terminsprøver og mock exams/ midterm tests (terminsprøver for 2. og 3.IB). Skolen råder over et antiplagieringsprogram (URKUND), som lærerne introducerer i forbindelse med undervisningen, og som anvendes til at opdage graden af plagiat. Målet er at opdrage eleverne til god og sober citatteknik. Herlufsholm accepterer ikke snyd med skriftlige opgaver i form af simpel afskrift (elektronisk kopiering), ikke-markerede citater, referat af unavngivne kilder eller brug af oversættelsesprogrammer i fremmedsprogene. Denne regel gælder hele opgaver såvel som dele af opgaver. Hvis en elev i forbindelse med de daglige opgaver gribes i at udgive en andens arbejde for sit eget har det følgende konsekvenser: Første gang man bliver grebet i snyd udsteder skolen en mundtlig advarsel. En kopi af advarslen bliver sendt til forældrene. Eleven bliver kaldt til samtale og bliver bedt om at skrive en ny opgave. En kopi af advarslen bliver lagt i elevens sagsmappe og klassens lærere orienteres. Anden gang man gribes i snyd, udsteder skolen en skriftlig advarsel. En kopi af advarslen bliver sendt til forældrene. Eleven bliver kaldt til samtale og bliver bedt om at skrive en ny opgave. En kopi af advarslen bliver lagt i elevens sagsmappe og klassens lærere orienteres. Ved yderligere gentagelser afgør rektor, hvilken konsekvens handlingen får for eleven j.f. afsnittet om sanktioner på s. 91. I yderste konsekvens kan snyd medføre hjemsendelse i en periode eller bortvisning. 82

84 ONLINE AKIVIEER Sociale websites Eleverne bør anvende sociale websites (f.eks. Facebook, Youube, Arto m.m.) med stor forsigtighed, idet det oftest er svært at få noget slettet fra disse hjemmesider. Vi henviser i øvrigt til skolens værdier og I-reglerne. Fotografering Digitalkamera og mobiltelefon giver let adgang til at tage billeder, men vi kender alle eksempler, hvor den, der bliver fotograferet, ikke er klar over det og med god ret føler sig krænket. Derfor skal man respektere sine medmennesker og aldrig tage billeder uden at spørge først. Skolen tillader ikke fotografering i undervisningen, i spisesalene, på sovesalen eller på valen og i det hele taget aldrig i situationer, hvor det kan virke generende for andre. MOBILELEFONER Eleverne må gerne have mobiltelefon. Mobilen må kun benyttes uden for undervisningen, og det er i alles interesse, at hverdagen på Herlufsholm ikke domineres af telefonsamtaler. Derfor har skolen følgende henstillinger: Vis hensyn og diskretion under mobilsamtaler og brug ikke mobilen, når I færdes på fællesområder ude og inde. Mobiltelefon må aldrig medbringes til nogen former for prøver og eksaminer. Brug hovedsagelig mobilen på hummeret. Mobiltelefon må ikke benyttes under lal og må kun medbringes på elevgårdens val og sovesal efter aftale med sovesalslærer. KØREKOR OG KØRSELSILLADELSER Kørekort Eleverne har mulighed for at tage kørekort, mens de er på Herlufsholm. Det er alene forældrenes beslutning, om deres søn/datter må gå til køreundervisning, men det er vigtigt, at skolens kontor får besked, så snart denne begynder. Køreundervisning nødvendiggør fravær i timer, når alt medregnes (øvetimer på køreteknisk anlæg, motorvejskørsel, glatbanekørsel samt teoretisk og praktisk prøve). Disse timer ligger i undervisningstiden og 83

85 registreres som fravær. Det må derfor nøje afvejes, om kørekortet bør tages uden for skoletid, f.eks. i ferier. Almindelige køretimer må ikke planlægges i undervisningstiden. Ved at benytte skolens tilbud om teoriundervisning vil eleven opnå en vis sikkerhed for, at køretimerne placeres uden for undervisningstiden. Kørselstilladelse Skolen tillader ikke, at kostelever under skolens ansvar kører bil, motorcykel eller knallert. Det er derfor ikke tilladt at leje eller låne disse, hverken på hverdage eller i mellem- og rejseweekender. Eleverne må ikke have bil, motorcykel eller knallert stående på skolen uden udtrykkelig tilladelse og må naturligvis heller ikke opbevare disse i nærheden af skolen. Kostelever må ikke køre med dagelever, og dagelever må ikke tage kostelever med i bilen, heller ikke selvom det kun omhandler en kort tur til byen. Enhver form for kørsel med andre elever, gæster eller Gammelherlovianere kræver Rektors tilladelse, og at elevens forældre har kontaktet skolen og givet deres tilladelse. Alle bør forstå, at det ville være helt uansvarligt, hvis skolen tillod elever at køre med elever. Selv den bedste trafikant kan komme galt af sted uden selv at være skyld i ulykken. Kørsel til og fra skolen Dagelever må køre i bil til og fra skole, men bilen må ikke benyttes i skoletiden. Det er kun tilladt for kostelever at køre i bil til og fra Herlufsholm og have bilen stående på skolen, hvis eleven og dennes forældre har fået Rektors tilladelse. illadelse ansøges ved at sende en eller et brev til Rektor med begrundelse for ønsket om, at eleven kører til og fra skole. illadelse kan søges både for en længere periode eller som engangstilladelse. Bilen må ikke benyttes i perioden mellem rejseweekender. Kostelever, som har fået sådan en tilladelse, får udleveret en parkeringstilladelse, som skal anbringes i bilens forrude, mens den står på skolen. Når eleven ankommer til skolen mandag aften efter rejseweekend, skal nøglerne afleveres til sovesalslæreren straks efter ankomst. Bemærk, at tilladelsen kun gælder føreren af bilen. Et eventuelt ønske om at medtage kammerater som passagerer hjem og tilbage til skolen skal godkendes af Rektor Dette betyder, 84

86 85

87 at både forældre til den elev, der har bil på skolen, og forældre til den elev, der ønsker at være passager, skal rette skriftlig henvende til Rektorkontoret og tilkendegive, at de er indforstået med kørslen, inden torsdag før rejseweekend. JAG OG VÅBEN Det er generelt forbudt at medbringe våben på skolen. Skolen er således meget restriktiv i sin holdning til våben, men jagtinteresserede elever kan få rektors tilladelse til at opbevare deres jagtvåben på skolen i sæsonen for jagt og lerdueskydning. Interesserede elever og forældre bedes henvende sig til Rektorkontoret for nærmere information i god tid inden jagtvåben ønskes medbragt på skolen. Skolen anmoder i denne forbindelse forældrene om at respektere, at der ikke inviteres eller ønskes fri til private jagtselskaber i skoletiden dette gælder også mellemweekends. OPFØRSEL Det er vigtigt, at man som elev udviser respekt og imødekommenhed og opfører sig venligt, forstående og korrekt over for andre mennesker. Herlufsholm tolererer hverken mobning, psykisk eller fysisk chikane, racistisk og sexistisk sprogbrug eller anden form for nedladende og uacceptabel adfærd. Desuden er det vigtigt, at man inddrager kammerater eller lærere, hvis man føler sig forurettet eller ser, at andre gør det. Elever, der ikke forstår dette, må imødese en konsekvent og kraftig reaktion fra skolens side, hvor resultatet meget vel kan blive hjemsendelse for en periode eller besked om at forlade skolen uden forudgående advarsel. Vi har en række traditioner, der er en del af skolens særlige atmosfære og med til at underbygge det gode forhold mellem skolens elever på tværs af årgangene. Det er derfor beklageligt, at området omkring Stark undertiden har givet anledning til uro og dårligt kammeratskab - især i starten af skoleåret, og her er det nødvendigt at præcisere, at bænken ved Stark er forbeholdt 3.g, og at fortovet ved Stark er for alle, hvilket skal respekteres af alle. Konflikthåndtering Hvor mennesker er sammen, opstår konflikter. Nogle konflikter kan være grobund for udvikling, mens andre kan påvirke elevernes trivsel negativt. 86

88 Skolen griber ind, når det skønnes, at de involverede parter ikke selv kan løse uoverensstemmelsen, og når det vurderes, at konflikten har negativ indflydelse på en af parternes situation. Mange uoverensstemmelser i klasserummet, på sovesalen eller andre steder, hvor elever er sammen, bliver løst i situationen eller på ganske kort tid ved hjælp af den voksne, der er til stede. Men hvis man oplever en konflikt, som ikke løses, og at det er svært håndtere den, er det vigtigt, at man henvender sig til sin sovesalslærer, team/mentor eller studievejleder. Den metode, skolen i første omgang anvender, er mæglingen, som dog forudsætter, at begge parter ønsker at løse konflikten. Hvis det ikke lykkes at få alle parter til at deltage i mæglingen, orienteres ledelsen hvis den ikke allerede er involveret. I givet fald kan det blive nødvendigt, at ledelsen afgør, hvordan konflikten håndteres og evt. sanktionerer herudfra. Det er derfor vigtigt, at eleverne støtter skolens bestræbelser på konflikthåndtering ved at benytte de rette kanaler, så en konflikt løses på lavest mulige niveau. RYGEPOLIIK Iflg. lov af 18. juni 2012 er der rygeforbud året rundt på skoler, der har et flertal af elever under 18 år herunder kostskoler. Det er ifølge loven ikke tilladt at ryge på skolens område. Kun ansatte, der bor i tjenestebolig på området, er undtaget fra loven her er det tilladt for beboerne og deres gæster at ryge i deres private hjem og evt. have. Som konsekvens af loven gælder nedenstående rygepolitik for skolen: For elever under 18 år, der er indskrevet som kostelever, er det ikke tilladt at ryge og heller ikke at medbringe røgvarer eller opbevare dem på skolen. For dagelever og for kostelever over 18 år er det ikke tilladt at ryge på skolens område. Der er rygeforbud i skoletiden kl Også ansatte og gæster på skolen er omfattet af rygeforbuddet. De såkaldte e-cigaretter og andre cigaretimitationer er også omfattet af skolens rygepolitik. 87

89 Herlufsholm omfatter skole, kirke og gods, herunder park med offentlig adgang langs Susåen, hvilket gør det nødvendigt at afgrænse skolens område i forhold til kirke og gods og samtidig tilgodese skolens ønske om at isolere rygere over 18 år fra øvrige elever og sikre tilsyn. Skolen vil ikke fratage trangsrygere over 18 år muligheden for at ryge, men opfordrer til rygestopkurser m.v. og insisterer på at definere vilkår for rygningen for at fastholde sin politik i forhold til elever under 18 år. Rygere over 18 år skal registreres som rygere ved henvendelse til Rektorkontoret. I den forbindelse oplyses eleven om vilkårene for rygning. Ved fester og andre arrangementer på skolen, informeres gæster og registrerede rygere blandt eleverne, hvis der forekommer ændringer. Konsekvensen af overtrædelse af rygepolitikken vil være kontakt til forældrene, samtaler, hjemsendelse m.v. jf. skolens sanktionspolitik. Skolen tilbyder rygestopkurser for både elever og ansatte ved henvendelse på SUS og sikrer oplysning, som kan hjælpe rygerne med at opgive rygning. Rygeforbuddet på skolens område er totalt og gælder både indendørs og udenfor. Skolens område afgrænses af Susåen fra Præstegården til Hvælvingebroen over Susåen og Herlufsholm Allé fra Præstegården hen til Hvælvingebroen - også Spladsen, skov og marker på den anden side af alléen er omfattet af rygeforbud. Skolen kan ikke acceptere, at rygning hos elever over 18 år har en negativ påvirkning på elever under 18 år og forbeholder sig ret til at justere rygepolitikken i løbet af skoleåret. ALKOHOLPOLIIK Elever på Herlufsholm Skole må ikke købe, opbevare eller indtage alkoholholdige drikke, hverken når de er på skolen eller uden for skolens område. Dette generelle forbud gælder i perioden mellem rejseweekender og under rejse til og fra Herlufsholm, og det er ikke tilladt at være påvirket af alkohol ved ankomst til skolen. 88

90 Enhver afvigelse herfra kræver skolens udtrykkelige tilladelse. Når der gives tilladelse til at indtage alkoholholdige drikke, sker det altid i forventning om en rimelig og naturlig omgang med disse. 1. Når skolen giver særlig tilladelse til at indtage øl og vin, gælder dette kun elever i gymnasiet/ib og 10. præp. 2. Ved skolens fester og større arrangementer er det kun tilladt at drikke øl eller vin, som skolen udskænker eller sælger. 3. Ved øvrige arrangementer gives der undertiden tilladelse til at indtage øl eller vin; det afhænger af arrangementets karakter og kræver en udtrykkelig aftale med skolen eller den ansvarlige lærer. 4. Dagelever må aldrig medbringe nogen former for alkohol på skolen. 5. Elever i 3.g/IB kan få sovesalslærerens tilladelse til at indtage øl eller vin under besøg på restaurant eller pizzeria i forbindelse med fødselsdag eller biograftur. Hjemkomsttidspunkt aftales med sovesalslæreren dog senest kl. 23:15. 89

91 Sovesalslæreren kan desuden tillade, at elever i 3.g/IB indtager øl og vin i forbindelse med bytur i mellemweekend. Det er elevens ansvar at træffe individuel aftale med sin sovesalslærer, før han/hun tager i byen. Det er ikke tilladt at indtage alkohol uden forudgående personlig aftale med sovesalslæreren, og en sådan aftale giver ikke lov til at indtage alkohol på elevgårdene. YVERI Skolen tager enhver henvendelse om tyveri meget alvorligt. Heldigvis viser en anmeldelse sig dog ofte at være en fejl, som skyldes glemsomhed, ligegyldighed eller misforstået lånepolitik blandt eleverne og det er beklageligt, fordi der så verserer rygter om tyveri. Vær derfor opmærksom på, at der gælder bestemte spilleregler, når mange mennesker færdes sammen, og at hver elev har pligt til at tage visse forholdsregler, så svage sjæle ikke fristes. Dette gælder både i skoletiden og på sovesalene. Skoletiden: 1. ag din skoletaske med dig i løbet af dagen og efter skoletid lad den ikke stå et tilfældigt sted i længere tid. 2. Alle dagelever kan få deres eget skab ved henvendelse på Rektorkontoret. 3. Dagelever har pligt til at opbevare værdifulde ting i deres aflåste skab; det gælder altid kontanter og kontokort, medmindre du har dem på dig. Sovesalene: 1. Du har pligt til at organisere dine ting og holde orden på hummeret et signal om, at du ikke er ligeglad med dine ejendele! 2. Kontanter, kontokort m.v. skal opbevares i dit aflåste skab. Større beløb skal deponeres hos sovesalslæreren. 3. Skriv navn på dine ejendele. 4. Lån aldrig noget af en kammerat uden at spørge om lov. Hvis du låner noget til en kammerat, skal du altid selv udlevere det og også selv være omhyggelig med at få tingene tilbage. I tilfælde af tyveri af ting, der er genkendelige og kan tilskrives ejermanden, vil sovesalslærer/inspektor forfølge sagen. Hvis eleven har forsømt sin pligt til at opbevare kontanter o.l. forsvarligt, undersøger sovesalslærer/ inspektor omstændighederne, men handler kun, hvis der er spor at gå efter. Ved enhver form for tyveri skal den skadelidte elev udfylde en blanket, der nærmere beskriver omstændighederne omkring tyveriet. Denne blanket fås på Rektorkontoret. En sådan anmeldelse fører sjældent til, at det stjålne leveres tilbage, men har det formål, at skolen har overblik over omfanget af tyveri og muligvis kan afdække et mønster, som kan føre frem til gerningsmanden, hvis en elev senere gribes i tyveri. 90

92 SANKIONSPOLIIK Sanktionspolitik Fra skolens side er vi omhyggelige med at informere og forklare baggrunden for værdier og regler i hverdagen på Herlufsholm. Skolehåndbogen sammenfatter vilkårene for at være elev på skolen, og det er vigtigt, at forældre og elever gør sig bekendt med dette grundlag. Elever på Herlufsholm har pligt til at sætte sig grundigt ind i Skolehåndbogen og loyalt efterleve de forventninger, som skolen stiller. Hvis en elev ikke lever op til skolens forventninger, vil reaktionen oftest være en forpligtende samtale og bestræbelser på at påvirke og ændre elevens adfærd, før skolen skrider til anvendelse af egentlige sanktioner. Samtale med rektor mundtlig advarsel I tilfælde af konkret overtrædelse eller gentagen ligegyldighed i forhold til skolens regler indkaldes eleven til samtale med rektor. Afhængig af forseelsens art kan samtalen resultere i en mundtlig advarsel. Skriftlig advarsel En skriftlig advarsel gives hvis der tidligere er givet en mundtlig advarsel eller overtrædelsen har en sådan karakter, at skolen må tage forbehold for elevens fortsatte forbliven på Herlufsholm. Bortvisning Hvis en elev gør sig skyldig i yderligere alvorlig forseelse, er det normalt bortvisningsgrund; der behøver ikke være tale om samme forseelse. 91

93 I tilfælde af særligt grove overtrædelser kan skolen skride til bortvisning uden forudgående advarsel. Det er bortvisningsgrund at indtage, opbevare eller forhandle enhver form for euforiserende stoffer, mens man er elev på Herlufsholm Skole. Overtrædelse af dette forbud medfører øjeblikkelig bortvisning, og skolen forbeholder sig ret til uden varsel at teste, om en elev har indtaget euforiserende stoffer. Skolen ser med største alvor på enhver sanktion, men en skriftlig advarsel efterfølges ikke nødvendigvis af øjeblikkelig bortvisning, selv om rektor finder det nødvendigt at tale med eleven igen. Det er i enhver sag om sanktioner rektor, der anlægger den overordnede vurdering og træffer afgørelsen i den konkrete sag. Nogle sager er komplicerede og involverer flere parter og aspekter, som rektor må inddrage i det samlede billede af den enkelte elev, men det sker altid på det fælles retsgrundlag, der opstilles i Skolehåndbogen. Der følges op på mundtlig og skriftlig advarsel med særlig opmærksomhed i bestræbelserne på at fastholde eleven i en positiv udvikling. Enhver sanktion kan ledsages af restriktioner i elevens hverdag, udelukkelse fra arrangementer på skolen, fratagelse af muligheden for at repræsentere skolen i forskellige sammenhænge eller hjemsendelse i en periode afhængig af omstændighederne omkring overtrædelsen. Elevens forældre inddrages, når det er relevant, og informeres altid pr. brev i tilfælde af mundtlig og skriftlig advarsel. Ved enhver form for sanktion arkiveres sagen i elevens mappe, og der føres journal over de tilfælde, hvor rektor har måttet gribe til sanktioner. Elevens klasseteam og sovesalslærer har adgang til journalen, der opbevares på Rektorkontoret. I enhver sag om overtrædelse af skolens regler orienteres relevante parter (sovesalslærere, team, mentor m.v.) så hurtigt som muligt om hændelsen. Rektor skønner i hver enkelt sag, om der er behov for at informere skolens elever om en given sag for at modvirke rygtedannelse eller understrege skolens principielle holdninger. Inspektorers advarsler i forbindelse med forsømmelser fra undervisningen kædes normalt ikke sammen med sanktion for andre forseelser, men kan indgå i skolens helhedsvurdering. 92

94 93

95 Sovesalen er fællesskab og rum til at være sig selv. Vær imødekommende og vis hensyn. Bank på og afvent svar, når du besøger en kammerat. ænk på de andre, når du bruger køkken og fællesrum. Det er dit ansvar at kende hverdagens regler og følge dem. Hold orden og mød til tiden om morgenen, til lal og til sengning. 94 Du er også med til at skabe en god atmosfære!

96 Kostskolen HERLUFSHOLMS SOVESALE Skolen råder over 9 elevgårde til kosteleverne på de forskellige klassetrin. Elevgårdene kaldes i daglig tale sovesale, og betegnelsen bruges således både om elevgården med dens fælles faciliteter og om sovesalen, hvor eleverne sover. På hver elevgård bor en sovesalslærer, der har sin private bolig på gården og altså bor sammen med eleverne. Eleverne har deres værelse, der på herlovianersprog kaldes hummer`, hvor der læses lektier og holdes fri. På alle humre er der trådløs adgang til nettet. Elevgården er desuden indrettet med en række fællesfaciliteter: opholdsstue, køkken, sovesal og vaskesal (badeværelse); desuden er gårdene udstyret med vaskemaskine og tørretumbler, hvor eleverne kan vaske tøj som et supplement til den ugentlige indlevering af vasketøj på linnedstuen. Værelset er elevernes base efter skoletid, men om aftenen ved sengetid klæder man om og finder sin seng på sovesalen. Alle elever fra 6. klasse til 3.g sover på sovesal. Eleverne bor på enkelt- eller dobbelthumre afhængig af årgang, og humrene er forskelligt indrettet fra skolens side, idet humrene på nogle gårde er fuldt møbleret, medens andre er indrettet med skab og arbejdsplads skrivebord, stol, reol og arbejdslampe. På de humre, der kun er delvist møbleret, opfordrer vi eleverne til selv at medbringe en sofa eller briks, evt. i kombination med sofabord og tæppe. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at eleverne føler sig hjemme på deres hummer og får det indrettet med ting, de gerne vil have omkring sig, så der er rart at være. Bodilgården Bodilgården er skolens nyeste elevgård, der er indrettet med særligt henblik på de yngste årgange. Her bor klasses drenge og piger på enkelt- eller dobbelthummer i fløje med op til 8 elever. Også mindre grupper af elever i 10. præp. eller gymnasiet bor på Bodilgården. Hver fløj har sin egen sovesal. Humrene er fuldt møbleret. Egmontgården Her bor pigerne i 9. klasse på enkelthumre - undertiden også piger i 10. præp. og gymnasiet. Alle humre er fuldt møbleret. 95

97 Skolebygningen Øst Skolebygningen er en af skolens ældste bygninger. Stueetagen benyttes til undervisning, mens 1. sal og 2. sal er indrettet som elevgård for 9. klasse, 10. klasse og gymnasiet. På Skolebygningen Øst er humrene fordelt på 1. og 2. sal, og her bor drengene i 9. klasse de fleste på dobbelthumre, nogle på enkelthummer. Humrene er indrettet med skab og arbejdsplads. Skolebygningen Vest Skolebygningen Vest omfatter den vestlige ende af Skolebygningen, hvor elevernes humre fordeler sig på 1. og 2. sal. Her bor eleverne i 10. klasse og elever i gymnasiet. Humrene er indrettet med skab og arbejdsplads. Museumsbygningen Museumsbygningen er en af skolens historiske bygninger, der i stueetagen rummer skolens historiske samlinger, mens 1. sal og 2. sal er indrettet som elevgård for elever i gymnasiet. Her bor drengene i 1.g hovedsageligt på dobbelthumre, mens eleverne i 2.g og 3.g alle har enkelthummer. Humrene er møbleret med skab og arbejdsplads. Lassengården Lassengården er en blandet gård, og her bor piger og drenge i gymnasiets 1. 3.g. Alle humre er enkelthumre, og humrene er indrettet med skab og arbejdsplads. Vuen Vuen var tidligere elevgård for skolens yngste elever og blev af de ældre elever døbt vuggestuen, forkortet til Vuen`. I dag er Vuen elevgård for drenge og/eller piger i gymnasiet. Alle humre er enkelthumre og fuldt møbleret. Birgitte Gøye Gården Birgitte Gøye Gården blev den første elevgård til at modtage piger som kostelever på Herlufsholm i Her bor pigerne i gymnasiets g. Alle humre er enkelthumre og fuldt møbleret. Pernille Gøye Gården Pernille Gøye Gården er opkaldt efter Birgitte Gøyes søster. Her bor pigerne i gymnasiets 1.-3.g. Alle humre er enkelthumre og fuldt møbleret. LIVE SOM KOSELEV På elevgården skal der være plads til at være sammen med de andre elever, men man skal også kunne trække sig tilbage i fred og ro, når der er behov for det. Derfor må alle tage hensyn til hinanden. Det gør man ved at færdes stilfærdigt på sovesalens gange og skrue ned for musikken, så man ikke generer andre. Sovesalens fælles faciliteter skal kunne benyttes af alle, og derfor skal den enkelte sørge for at rydde op efter sig, så der altid er pænt og rent, når man forlader et fællesrum. Det er alles ansvar, at der er et godt miljø på elevgårdene, så det er vigtigt, at man taler pænt til hinanden og viser forståelse for, hvordan de andre har det. 96

98 Sovesal og val Sovesalen og vaskesalen er privat område. Det er naturligvis kun gårdens egne beboere, som må opholde sig her piger og drenge skal kunne være i fred, når de sover eller bader. Elever af modsat køn har aldrig adgang til henholdsvis drenge- eller pigegårdens sovesal og val. Hummeret Humrene er privat område. Man går først ind på en anden elevs hummer, når man har banket på og fået svar! Man må ikke give andre elever lov til at opholde sig på hummeret, når man ikke selv er til stede. Hummeret skal holdes pænt, rent og ryddeligt. Hver morgen inden skolegang skal hummeret være ryddet op, så rengøringspersonalet kan komme til og så man kan nyde at komme hjem til et hummer, hvor der er rart at være. Hummerrapport Eleverne er ansvarlige for deres hummer, mens de bor på det. Ved indflytningen udarbejder hver elev en oversigt over eventuelle mangler og småskader. Ved fraflytning kontrolleres hummeret af vedligeholdelseschefen eller sovesalslæreren. Eventuelle beskadigelser, som ikke skyldes almindelig slitage, skal erstattes. Enhver form for graffiti er forbudt, herunder at skrive sit navn på inventar og mure dog tillader traditionen, at man ridser sit navn i Mygningens ydermur efter studentereksamen. 97

99 Alle humre fraflyttes ved sommerferiens start af hensyn til hovedrengøring og fordi mange elever flytter til andet hummer eller anden elevgård. Møbler og øvrige ejendele kan i et vist omgang opmagasineres på skolen, der dog ikke er ansvarlig for de opbevarede effekter. Præfekter Præfekter er elever i 3.g, som er udnævnt af skolen til at hjælpe sovesalslæreren med at koordinere arbejdet og vejlede eleverne i hverdagen på sovesalene. Eleverne kan spørge præfekterne til råds om både skolearbejde og personlige anliggender, og præfekterne er i det hele taget med til at sikre et godt miljø på den enkelte gård. Skolen afholder hvert år præfektkurser i konstruktivt samspil og konfliktløsning. Præfekterne udnævnes i foråret blandt elever i 2.g. Rektor afgør i samråd med sovesalslærerne, hvem der skal være præfekter. urnus Sovesalene har forskellige former for turnusordninger, hvor eleverne på skift udfører et praktisk job for gården og henter fx fem-madder i køkkenet. I øvrigt er det naturligt, at enhver beredvilligt påtager sig forefaldende praktiske opgaver på gården. rivsel Hvert år gennemfører skolen en trivselsundersøgelse blandt kosteleverne. Formålet med undersøgelsen er at høre elevernes mening om livet på elevgårdene og kostskolen. rivselsundersøgelsen er et redskab til medindflydelse og debat om hverdagen og til at arbejde med holdninger og finde løsninger, hvor tingene kan gøres bedre. Venner på besøg Eleverne er velkomne til at have gæster på elevgårdene til kl. 22:15; dog ikke i skoletiden og under lal. Hvis gæsterne ikke er elever på skolen, skal sovesalslæreren orienteres om besøget. Lal På en kostskole som Herlufsholm er det nødvendigt at sætte rammer for lektielæsningen. Alle på elevgårdene er ansvarlige for at sikre perioder med absolut arbejdsro lal og i det hele taget skabe en atmosfære, der gør det muligt at studere både eftermiddag og aften, så der er plads til individuel tilrettelæggelse af skolearbejdet. 98

100 Alle møder præcist til lal, og der skal være ro på elevgården ingen snak eller unødvendig trafik på gangene. 1. lal kl. 16:45 17:45: 1. lal benyttes til skolearbejde eller til fritidsaktiviteter. Herudover kan man arrangere samlal (samlæsning) med kammerater efter aftale med sovesalslæreren. 2. lal kl. 18:30 20:00: Obligatorisk læsetid til individuelt arbejde. Lørdagslal kl. 16:45 17:45 Det er klogt at komme i gang med lektierne og skabe sig et overblik over weekendens arbejde. Enhver afvigelse fra disse regler skal udtrykkeligt aftales med sovesalslæreren. Læseferie og eksamenslal Efter hvert klassetrins sidste skoledag begynder læseferien med eksamenslæsetider (eksamenslal). Disse udmeldes ved opslag på sovesalene. Vi holder eksamenslal for at give alle kostelever mulighed for en sammenhængende, faglig indsats og de bedst mulige forudsætninger for eksamen og oprykningsprøver. De nærmere vilkår for eksamenslæsningen meddeles ved opslag og aftales på sovesalene. Skolen ser gerne, at eleverne tilbringer eksamensperioden på Herlufsholm en tid med fælles slid, fritid og gode minder! I læseferien skal skolens regler naturligvis efterleves, bl.a. ved at følge anvisningerne for skolebeklædning, deltagelse i bordene og overholdelse af eksamenslal og sengetider. 3.g-elever kan tilbringe dele af læseferien hjemme. Hvis man planlægger at tilbringe læseferien eller dele af læseferien hjemme, udfylder man ved eksamensterminens start en oversigt over forventet ophold hjemme og på skolen. Forud for hver hjemrejse skal man desuden give besked og meddele/bekræfte sin opholdsadresse til sovesalslærer. Samtidig aftales det præcise tidspunkt for tilbagevenden til skole, idet eleven dog altid skal være returneret til skolen senest aftenen inden en eksamen. Elever i 3.IB rejser hjem i dagene efter deres sidste eksamen og opholder sig altså ikke på skolen fra ultimo maj til ultimo juni. Eleverne vender først tilbage til Herlufsholm til Student s Cap Ceremony, hvor IB-eleverne får deres studenterhue og deltager i dimissionen dagen efter. 99

101 100

102 Sengning og sengetider Alle elever skal være på egen gård 15 min. før normal sengetid, dog senest kl. 22:15. Efter dette tidspunkt må elever af modsat køn ikke opholde sig på hhv. drenge- og pigegårdene, og det er først tilladt at besøge andre gårde efter morgenbordet, men inden starten på 1. modul. Bemærk i denne sammenhæng, at skolen anser det for et særdeles alvorligt aftalebrud, hvis en elev forlader sin sovesal efter sengetid. Følgende sengetider angiver det tidspunkt, hvor eleverne skal være i seng: klasse kl. 22:00 9. klasse og 1.p kl. 22: præp., 2.p, 1.g, 2.g og 2.IB kl. 22:30 3.g og 3.IB kl. 23:30 Elever i 10. præp., 2.p, 1.g og 2.g har mulighed for aftale om udsat sengning i rimeligt omfang, forudsat man passer sine forpligtelser i hverdagen. En udsat sengning varer til kl Hvis de ældre elever faglige arbejde gør det nødvendigt, kan senere sengning aftales med sovesalslæreren. 101

103 Hverdagens rytme Vækning/toilette Morgenbord Fremmøde i tidsrummet: Bordet slutter kl Husk at rede seng og ordne hummeret Der ryles til 1. lektion 1. lektion Morgensang 2. lektion Alle skal stå op, senest når klokken ringer for anden gang kl I skoletiden og til morgen- og middagsbordet benyttes altid skolebeklædningen Dette er tegn til at forlade sovesalen, så undervisningen kan starte til tiden Det er vigtigt for en god start på undervisningen, at du møder præcist til dagens timer Alles bedes hurtigt begive sig på vej til morgensang i kirken - husk din sangbog Formiddagsboller eller -frugt - udleveres i Hylen 3. lektion, efterfulgt af dagens øvrige lektioner Mause for grundskolen Middagsbord fra kl Mause for gymnasiet Middagsbord fra kl Evt. ekstraskolære aktiviteter efter dagens sidste lektion Der ryles til 1. lal Sovesalen om formiddagen Af hensyn til rengøring må du ikke færdes unødigt på sovesalen om formiddagen. Bøger m.v. til formiddagens lektioner medbringes om morgenen. Du må dog som hovedregel gerne opholde dig på dit hummer i mellem- og fritimer, men under alle omstændigheder kun efter sovesalslærerens anvisninger og med dennes tilladelse. Der skal være arbejdsro på gården! Klassekammerater og andre elever må først komme på besøg efter 3. lektion (grundskolen) hhv. efter 4. lektion (gymnasiet). Evt. aftales anden aktivitet under 1. lal lal Aftensbord Fremmøde Der skal være tid til samling omkring måltidet, men man må forlade spisesalen fra kl. ca Bordet slutter kl Der ryles til 2. lal Lal er læsetid. id til skolearbejde, faglig udvikling og fordybelse. Derfor skal der være arbejdsro på humrene og på sovesalen både under 1. lal og 2. lal. Det er vigtigt, at alle loyalt er indstillet på at arbejde fra begyndelsen af lal. 102

104 Hverdagens rytme lal Obligatorisk læsetid til individuelt arbejde Sengning klasse Sengning 9. klasse 10. klasse præp. 1.g og 2.g Sengning 3.g Alle skal være på egen sovesal 15 min. før sengning, dog senest kl kl., 1.g og 2.g har mulighed for at aftale udsat sengning, når det er rimeligt og velbegrundet. Udsat sengning varer til kl og tilbringes med fagligt arbejde på eget hummer, medmindre andet aftales. Arbejdsro på gården fra kl ! 3.g skal være på egen sovesal kl , og tiden frem til er beregnet til fagligt arbejde. Forudsat seriøst arbejde og evne til at planlægge skolearbejdet kan senere sengetid aftales. NYIGE INFORMAIONER Forbrug og lommepenge Vi oplever sjældent problemer med elevernes forbrug, mens de opholder sig på skolen, men tværtimod at de også har evne til at sætte pris på små ting, fx i forbindelse med mindre arrangementer på elevgårdene. Det er en indstilling, vi gerne vil værne om i samarbejde med forældrene, og fra skolens side søger vi at forhindre, at elever profilerer sig med ekstravagante vaner. Hvis en elev bruger sine lommepenge fornuftigt, er der indimellem også plads til lidt ekstra, fx en biograftur eller spisning i forbindelse med fødselsdag eller lignende. Derimod er det ikke i orden, hvis en elev uafladeligt anskaffer ekstra tøj, elektronisk udstyr, m.v., ofte går ud og spiser eller ukritisk bestiller pizza, kører med taxa, osv. Opstår der diskussion om lommepenge, er det oplagt at bede eleven føre regnskab og dokumentation for ønsket om flere penge. Forældre bør også være opmærksomme på, at middagsinvitationer, fester og forbrug i rejseweekends og ved hjemrejse i mellemweekends kan være med til at skabe en uheldig status i de andre elevers bevidsthed. 103

105 Det er vigtigt for skolen, at forældrene bakker op om holdningen til forbrug og lommepenge og bl.a. er opmærksomme på, at eleven ikke blot får stillet et beløb til rådighed, men at pengene øremærkes til nødvendige anskaffelser og lommepenge. Skolen kan efter aftale med forældrene udbetale følgende lommepengesatser pr. uge: klasse + 1.p 100 kr. 10. præp. 150 kr. 1.g + 2.p 150 kr. 2.g + 2.IB 150 kr. 3.g + 3.IB 200 kr. Forældre kan vælge at oprette en konto i et lokalt pengeinstitut til elevens lommepenge eller lade sovesalslæreren udbetale lommepenge over sovesalsregnskabet. Skolen tilstræber ensartede forhold for eleverne og anmoder forældre og familie om at respektere det niveau, som lommepengesatserne signalerer. Vi vil rette henvendelse til forældrene, hvis en elevs pengeforbrug afviger fra et normalt og rimeligt niveau. Enhver form for betalingskort er strengt personligt og skal opbevares forsvarligt låst inde. Det er ikke tilladt at overlade eller udlåne sit kreditkort til kammeraterne, og man må aldrig oplyse sin pinkode til andre. forbudt. Dette gælder også leg, der indebærer køb, salg og indirekte pengebytning. Lån og udlån af penge er ikke tilladt. Vi fraråder, at eleverne låner deres ting ud, men hvis man undtagelsesvis låner fx tøj, cd er og lignende af hinanden, skal alle parter være omhyggelige med at få det lånte tilbage til ejeren. Handel mellem eleverne er ikke tilladt. Hvis elever ønsker at sælge ejendele ved skoleårets afslutning, fx en sofa, stol eller lignende, skal dette forinden aftales med forældrene, der bedes meddele sovesalslæreren, at de er indforståede med salg og køb. Fødselsdage Forældre har mulighed for at bestille en fødselsdagspakke i anledning af en kostelevs fødselsdag. Denne pakke kan fx indeholde en kagemand, lagkage, fødselsdagsboller eller lignende. Bestillingsblanketten kan findes på skolens hjemmeside og på Forældre- Intra. Den udfyldes og sendes til skolen senest en uge før fødselsdagen. Eleven afhenter selv sin fødselsdagspakke i køkkenet efter skoletid. Enhver form for spil om penge er 104

106 andlæge Kostelever, der ikke har folkeregisteradresse på skolen, henvises til tandbehandling i egen kommune, medmindre forældrene for egen regning foretrækker privatpraktiserende tandlæge i Næstved. Kostelever under 18 år, der har folkeregisteradresse på skolen, kan tilmeldes Næstved Kommunale andpleje, hvis forældrene ønsker det. Behandlingen er gratis, men vi gør opmærksom på, at Næstved Kommune har en indkaldelsesfrekvens på måneder. Hvis forældre til børn under 16 år foretrækker privatpraktiserende tandlæge, sker det for egen betaling. Unge i alderen år kan vælge den kommunale tandpleje, men har også ret til at vælge en privatpraktiserende tandlæge. Eleven indkaldes til behandling efter tandlægens vurdering, og udgiften refunderes af hjemkommunen. Unge over 18 år skal selv vælge tandlæge, og behandlingen sker for egen regning. Det er vigtigt at få tilset tænderne regelmæssigt også når man bor på kostskole og ofte langt hjemmefra. Der kan opstå unødvendigt store skader på tænderne hos de unge mennesker, hvis de ikke følger regelmæssig tandpleje. Skolen er behjælpelig med at anvise privatpraktiserende tandlæge og sørger for at minde eleverne om en aftalt tandlægetid i den kommunale tandpleje eller hos egen tandlæge. 105

107 De kostelever, der går til tandlæge i Næstved, skal huske følgende: 1. Hvis din tandlægetid ligger i skoletiden, skal du huske at give Rektorkontoret besked på, at du er fraværende på grund af tandlæge. Elever i gymnasiet skal også huske at redegøre for fraværet i lectio. 2. Hvis du er forhindret i at møde hos tandlægen på det planlagte tidspunkt, skal du hurtigst muligt give rektorkontoret besked, hvorefter sekretærerne vil hjælpe dig med at få en ny tid. Sygdom og læge Skolen har sit eget sygehus, kaldet SUS, med fastboende sygeplejerske og fast lægetilsyn. Her kan eleverne henvende sig efter behov, og her indlægges kosteleverne ved sygdom. Hvis en elev føler sig syg eller utilpas, skal de henvende sig på SUS, hvor sygeplejersken vurderer elevens tilstand og afgør om de bør indlægges. Dagelever henvender sig på kontoret. SUS har konsultationstid efter hvert bord. Ved akut skade går man naturligvis straks og direkte på SUS. Ellers skal kostelever aftale nærmere med inspektor (i skoletiden) eller sovesalslærer (uden for skoletiden). Eleverne må som udgangspunkt ikke opbevare medicin på hummer og elevgårde. Medicin udleveres på SUS. Hvis en elev har et dagligt medicinforbrug, fx astmamedicin, kan der efter aftale med sygeplejersken dispenseres fra denne regel, således at eleven selv administrerer og opbevarer sin medicin. I Danmark benyttes det gule sygesikringsbevis. Det er dog ikke altid tilstrækkeligt for elever med forældreadresse i udlandet. Skolen sørger for, at alle berørte kostelever fra EU/EØS-lande umiddelbart efter skolestart får tilsendt det blå EU-sygesikringsbevis sammen med det gule sygesikringsbevis. 106

108 107

109 Post Skolen postansvarlige omdeler post til eleverne på alle hverdage også om lørdagen. Pakker hentes i postrummet mandag - fredag. Eleverne modtager en med besked om, at der er en pakke til afhentning. Udlevering er mandag - torsdag kl samt fredag kl og kl Elevens postadresse er: Elevens navn Evt. sovesalens navn Herlufsholm Skole Herlufsholm Allé Næstved Aviser Hver elevgård abonnerer på to aviser efter eget valg. Man kan også læse dagens aviser i Caféen i Hylen. På skolens bibliotek har eleverne adgang til et stort udvalg af danske og udenlandske tidsskrifter og magasiner. Cykler Det er en god idé at have en cykel på skolen. Man medbringer cyklen på eget ansvar, og vi anbefaler, at eleverne mærker deres cykel med navn. Cyklen må kun stå i cykelstativerne og skal sættes i de anviste cykelrum, når de ikke bruges. Musik, spil og PC ere Eleverne må gerne have radio og musikanlæg på hummeret, men alle skal tage hensyn til gårdens beboere, når de hører musik. Ligeledes må eleverne gerne på eget ansvar have computer på humrene, og der er trådløs adgang til nettet fra alle humre. Af hensyn til rengøring skal ledninger og stik ordnes systematisk under bordet. Husk at slukke computeren inden sengetid og i det hele taget, når den ikke er i brug. Alle elevgårde har tv og dvd i gårdens opholdsstue, hvor eleverne har mulighed for at samles om fjernsyn og film. Vi synes, det er vigtigt, at eleverne ikke for ensidigt isolerer sig med spil og film på hummeret, men skolen tillader computerspil på hummeret i et rimeligt omfang. Hvis en elev ønsker at benytte en fjernsynsskærm til spillebrug på hummeret, skal dette aftales med sovesalslæreren, og eleven må være indstillet på dialog om brugen af spil. Sovesalslæreren kan inddrage tilladelsen til at have fjernsynsskærm på hummeret, hvis det tager overhånd og går ud over det faglige arbejde eller forhindrer eleven i at udnytte sin fritid alsidigt. Skærmstørrelsen må under ingen omstændigheder overskride 26 tommer. Dette gælder også for computerskærme. Overdimensionerede højtalere og forstærkere tillades ikke Kostelever over 18 år, der har folke- 108

110 registeradresse på skolen, skal betale medielicens, som pt. udgør kr. pr. halvår. Alle øvrige kostelever er dækket af skolens medielicens. Nøgler og nøglebrik Alle elever har mulighed for at aflåse skabe og humre, men vær opmærksom på følgende retningslinjer. Nøglebrug i hverdagen: Hummeret skal låses, når man forlader det i dagtimerne. Døren må gerne være låst, mens man er på hummeret, men den skal altid åbnes, hvis sovesalslærer eller præfekt banker på. Under lal må døren til hummeret ikke låses. Alle yderdøre låser automatisk om aftenen og kontrolleres af vægteren. Præfektnøglen giver kun adgang til sovesalens fællesrum og yderdøre. Sovesalslæreren og ledelsen har en universalnøgle til humre og skabe, som kan bruges i nødstilfælde. Nøglebrug i rejseweekend og ferie: Alle elever låser hummeret ved afrejse. Vær omhyggelige med at lukke vinduer, skrue ned for varmen og slukke lys, pc, musikanlæg m.m., før hummeret forlades. 109

111 Nøgle eller nøglebrik til hummer og skabe udleveres ved skolestart. Hvis man taber eller på anden måde mister en nøgle/nøglebrik, betales erstatning efter følgende satser: Hummernøgle/Skabsnøgle 200 kr. Præfektnøgle 500 kr. For øvrige nøgler gælder, at erstatning af systemnøgle med omlægning af lås udgør 350 kr. Systemnøgle uden omlægning (ved aflevering af defekt nøgle) koster 200 kr. Det er strengt forbudt at besidde eller anvende nøgler til skolen uden tilladelse. Overtrædelse af dette kan medføre bortvisning fra skolen. Uautoriseret besiddelse af nøgler betyder, at man udsætter sig for mistanke i forbindelse med eventuelle tyverier på skolen. Køleskab, vandkoger m.v. På grund af brandfare er det ikke tilladt at have kaffemaskine, køleskab, toaster, elkedel eller anden vandkoger på humrene. Brug i stedet sovesalens køkken og termokander. Kemikalier Det er forbudt at have kemikalier, giftstoffer og brandfarlige væsker på humrene. Røgelse, duftpinde og vandpibe Det er ikke tilladt at have røgelsespinde og andre former for duftlys eller duftpinde på hummeret; heller ikke vandpibe tillades. Stearin- og fyrfadslys skal anbringes i ikke-brandbar stage. Dyr Det er ikke tilladt at have dyr på humrene. MELLEMWEEKEND Lørdag er normal skoledag, og der er læsetid fra kl til kl Lørdag aften tilbringes hjemme på skolen, medmindre anden aftale træffes med sovesalslæreren eller skolens kontor. Elever i klasse skal være hjemme på egen sovesal kl , elever i gymnasiet og 10. kl. præp. kl Sengning for 6.-8.klasse kl , for øvrige elever kl Mellemweekenden giver mulighed for at arbejde med faglige opgaver, der kræver en sammenhængende indsats, og der er tid til at slappe af og være sammen med kammerater og venner uden hverdagens pligter. Aktiviteter Skolen arrangerer i løbet af skoleåret en række mellemweekendaktiviteter af sportslig, kulturel og underholdende art, der henvender sig dels til grundskolen, dels til gymnasiet og ofte til alle elever! Disse arrangementer spænder fra forskellige former for sport og turneringer over film og debat til underholdning, lørdags-café og biograftur. Skolens mange fester er vigtige for sammenholdet mellem kostelever og dagelever, men også de øvrige tilbud i mellemweekenderne planlægges 110

112 med henblik på dagelevernes deltagelse og mulighed for at være sammen med kammerater blandt kosteleverne. Dagelever er således velkomne på kostskolen det er en selvfølge, at de respekterer skolens regler og i deres påklædning viser hensyn til kostelevernes fritidsbeklædning. Når dagelever besøger kammerater og deltager i arrangementer på en af elevgårdene, skal dette aftales med sovesalslæreren. Kostelever kan også i nogle weekender få tilladelse til at besøge hhv. deltage i arrangement hos dagelever, men det er en forudsætning, at hele lørdag aften tilbringes i dagelevens hjem. Skolens tilladelse er betinget af mellemweekendens tilbud på skolen og hensynet til helheden, hvorfor forældre bedes henvende sig til Rektorkontoret i god tid, når et arrangement planlægges, så der er truffet en klar aftale senest torsdag kl før den pågældende mellemweekend. Hjemrejse Som udgangspunkt forventer skolen, at kosteleverne opholder sig på Herlufsholm i mellemweekender, både af sociale og faglige grunde. På den anden side vil skolen ikke forhindre kostelever i at rejse hjem i mellemweekender; det kan bl.a. være naturligt i forbindelse med større begivenheder i familien eller vennekredsen (f.eks. runde fødselsdage, jubilæer eller kirkelige handlinger). Der kan også være personlige årsager til, at en elev ønsker at tilbringe mellemweekenden sammen med familien. Under alle omstændigheder bør hjemrejse være velmotiveret og skal altid være godkendt af hjemmet. En anmodning om hjemrejse rettes til skolens kontor senest torsdag kl før den pågældende mellemweekend, og den skal indeholde præcise oplysninger om tidspunkt for afrejse og tilbagekomst til skolen. Dette sker via til Rektorkontoret på [email protected] og ikke til elevens sovesalslærer. Rektor og inspektor kan afvise en sådan anmodning, hvis eleven har problemer med at skabe sammenhæng i sin hverdag eller forsømmer sine faglige forpligtelser - og af hensyn til skolearrangementer eller kostskolens rytme. 111

113 REJSEWEEKEND Rejseweekenden er hjemrejseweekend; som regel hver anden weekend fra fredag til mandag. Ved skoleårets start aftaler hver kostelev med sine forældre og sin sovesalslærer, hvor rejseweekenden normalt tilbringes, så skolen har opholdsadresse og telefonnummer. Det er vigtigt for alle parter, at skolen altid kan komme i kontakt med eleverne! Før hver rejseweekend skal sovesalslæreren orienteres, hvis der er ændringer i forhold til sædvanlig weekendadresse. Skolen har ansvaret for elevernes færden, så længe de opholder sig på skolen, men skolen understreger, at elevernes gøremål i rejseweekender er forældrenes ansvar; herunder at der bliver tid til skolearbejdet. Kostelevernes afrejse før rejseweekend er fredag kl tilbagekomst er mandag aften i tidsrummet Nødvendige afvigelser fra disse tidspunkter aftales med sovesalslæreren inden rejseweekenden, men det er ikke muligt at ankomme til skolen senere end kl Når man er tilbage efter rejseweekend, går man med det samme til egen gård for at melde sin ankomst og pakke ud. For dagelevernes vedkommende varer rejseweekenden fra fredag efter skoletid til første lektion tirsdag morgen. Skolen arrangerer bustransport til København og Slagelse i forbindelse med hjemrejse. Billetterne bestilles hos sovesalslæreren og kan ikke refunderes. Alle elever skal have gyldig billet til skolens busser. Busturen bør forløbe i en god atmosfære, og chaufførens anvisninger skal til enhver tid følges. Påklædning: Ved afrejse fra Herlufsholm skal alle elever benytte skolebeklædningen eller den supplerende fritidsbeklædning. Hvis elever finder det nødvendigt at returnere i anden påklædning mandag aften, skal de skifte til skolebeklædning straks efter ankomst. Afrejse fra Herlufsholm Skolens busser til København afgår fra Herlufsholm kl og ankommer til Polititorvet på hjørnet af Bernstorffsgade og Hambrosgade ca. kl Herfra er der 5 minutters gang til Hovedbanegården. Bussen til Slagelse afgår fra skolen kl Ankomst til Slagelse ca. kl Hjemrejse til Herlufsholm Busserne afgår fra København (Polititorvet) kl og fra Slagelse kl Læs mere om rejser til og fra skolen under afsnittet Befordring på side

114 113

115 Når skoledagen er slut og lektierne klaret, er der stadig masser af tid til andre aktiviteter. Fritidsprogrammet og mellemweekendprogrammet tilbyder en række organiserede muligheder for at udfolde sig. Målet for de ekstraskolære aktiviteter er at tilbyde et så varieret og fyldigt program, at alle elever kan vælge mindst én ugentlig aktivitet, som har deres interesse. Der tilbydes aktiviteter af såvel musikalsk, kreativ som sportslig karakter. Udover de ugentlige aktiviteter tilbydes en række kortere forløb med udgangspunkt i elevernes ønsker, i traditionerne og i årstidernes muligheder. 114

116 Fritidslivet AKIVIEER EFER SKOLEID Når skoledagen er slut og lektierne klaret, har eleverne stadig rigelig tid til at deltage i fritidsaktiviteter. Det ekstraskolære program og mellemweekendprogrammet tilbyder en række organiserede muligheder for at udfolde sig og tilbydes til både dag- og kostelever. Der er også rig mulighed for selv at sætte noget i gang, ligesom de nære omgivelser og Næstved by rummer utallige tilbud. Fire gange om året udkommer et fritidsprogram, som giver eleverne mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter. Nogle af aktiviteterne løber hele året, men med kvartalsvis tilmelding, mens andre er sæsonbestemte. Derudover har eleverne mulighed for at benytte nogle af skolens daglige aktivitetstilbud, ligesom der jævnligt arrangeres caféaftener, turneringer og lignende. Eleverne har rig mulighed for at engagere sig i længerevarende, selvudviklende projekter. Skolen tilbyder både det internationale he Duke of Edinburgh Award program, nationale og internationale konferencer med FN-rollespillet Model United Nations eller frivilligt arbejde, fx indsamling til SOS-Børnebyerne. Skolens medlemskab af Round Square giver desuden elever mulighed for spændende oplevelser sammen med unge fra hele verden, fx udveksling, frivilligt hjælpearbejde og konferencer. Vi ser gerne, at alle elever deltager en fritidsaktivitet. For skolens kostelever er mindst én ugentlig aktivitet et krav. Et aktivt fritidsliv kan i mange tilfælde være plus for elever, der ønsker at søge videre uddannelse i udlandet. Derfor modtager elever fra afgangsklasser en samlet beskrivelse af deres ekstraskolære aktiviteter. Det er også muligt at blive aktivitetsleder og både planlægge og gennemføre aktiviteter for andre elever. Fritidsprogrammet Fritidsprogrammet er en oversigt over skolens fritidsaktiviteter, som udkommer kvartalsvis. Heri står hver enkel aktivitet beskrevet, hvem aktivitetslederen er, og hvornår aktiviteten finder sted. De primære aktivitetsdage er tirsdag og torsdag. Her slutter skoledagen for grundskolen kl og for gymnasiet 15.30, så alle elever disse dage har mulighed for at deltage i det 115

117 ekstraskolære program. Der er også mange tilbud på ugens øvrige dage. ilmelding til fritidsaktiviteterne er bindende, og der føres fraværsprotokol. Eksempler på fritidsaktiviteter: Klaver Sammenspil Kor Billedkunst Debatklub Skak Jagttegn Drama Creative Writing Kinesisk Badminton Rugby Atletik Løbehold Fodbold Cross-fit Fritidsprogrammet uddeles til grundskoleeleverne i klasserne, mens gymnasieeleverne kan finde programmet i deres dueslag. Programmet bliver desuden lagt på skolens hjemmeside og ForældreIntra. Basketball Alle elever har mulighed for at gå til basketball. Den primære sæson ligger i perioden fra efterårsferien til påskeferien. De to store højdepunkter på sæsonen er rolledag, hvor skolemesterskaberne i basketball afvikles, og den sidste weekend i januar, hvor skolen afholder en international basketballturnering for både piger og drenge. Udover disse to turneringer får eleverne også mulighed for at deltage i grundskolernes og gymnasiernes basketballturneringer. Fodbold Fodbold spilles hele året. Udendørs kan eleverne spille på 7-mandsbanen, der ligger tættest på Røde Lade, eller på Skovbanen. Opvisningsbanen er forbeholdt turneringskampe. Småfodbold kan spilles på stort set alle grønne områder. Skoleholdene i fodbold deltager i forskellige turneringer. Grundskoleholdet er hvert år tilmeldt EB s fodboldsturnering. Gymnasieholdene (drenge 1 +2 og pigeholdet) deltager i Kostskolernes Pokalturnering. Vi spiller også fodbold mod Sorø Akademi i Røper P. urneringen. Sidst på året afvikles sovesalsmesterskabet i udendørs fodbold. Indendørs er højdepunktet juleturneringerne, som finder sted den sidste mellemweekend inden jul. Rugby Rugby er en forholdsvis ny sportsgren på Herlufsholm. Den tilbydes alle elever. Vi spiller 3-4 kampe på et år, hvor højdepunktet er kampen mod Sigtuna, vores svenske venskabsskole. Vi spiller skiftevis kampen hos os og hos Sigtuna i Sverige. ennis Skolen råder over tre udendørs tennisbaner, som er belagt med kunststof. 116

118 Eleverne kan i deres fritid frit benytte banerne, som ligger på Spladsen. Når de mørke aftener begynder, er der mulighed for at få lys på banerne. ennis tilbydes til alle elever som en ekstraskolær aktivitet. Der er mulighed for træning i såvel udendørs som indendørs sæsonen. Volleyball Volleyball spilles i perioden fra efterårsferien og tilbydes alle elever fra 9. klasse til 3.g. Skolemesterskaberne afvikles i februar. Eleverne har mulighed for at deltage i turneringer for såvel grundskolen som gymnasiet. Badminton I rollehallen er der mulighed for at opsætte seks badmintonsbaner. Badminton tilbydes alle elever i vintersæsonen. De sidste par år har aktiviteten været særlig populær, så det har i perioder desværre været nødvendigt at afvise en del elever til denne aktivitet. Skolemesterskaberne i badminton afvikles i en mellemweekend i anden halvdel af skoleåret. Dag til dag programmet Efter hver rejseweekend udsendes en oversigt over alle skolens aktiviteter i de følgende uger. Dag til dag programmet indeholder både hverdagsaktiviteterne, diverse arrangementer og særlige tiltag, fx hvis der er en turnering i weekenden. Programmet udsendes til alle elever på deres Herlufsholm og kan også findes på ForældreIntra. 117

119 Mellemweekendprogram Der sker altid noget spændende i mellemweekenderne. Mellemweekendaktiviteterne er både i fritidsprogrammet i en samlet oversigt og på dag til dag programmet for den pågældende weekend. Eleverne har mulighed for at deltage i de forskellige mellemweekendaktivteter, som ofte byder på hyggeligt samvær, turneringer eller blandede aktiviteter. I løbet af skoleåret arrangeres en række turneringer for skolens elever. Der er både skolemesterskaber og sovesalsmesterskaber, hvor eleverne konkurrerer i atletik, basketball, volleyball, badminton, hockey, fodbold, streetbasket, osv. Følg med i opslag og programmer. Hvis en elev har lyst til at arrangere og gennemføre en af disse turneringer, skal man henvende sig på fritidskontoret. Herlufsholm konkurrerer også med andre skoler i forskellige sportsgrene, det gælder især Sorø Akademi, Copenhagen International School og Sigtunaskolan. Både grundskolen og gymnasiet deltager i amtsstævner i volleyball og basketball. SKOLENS FACILIEER Fritidskontoret På skolens fritidskontor, der ligger i Hylen, finder du udover fritidsinspektøren koordinatorerne for de kreative aktiviteter, sportsaktiviteterne og friluftslivet. Åbningstiderne kan du finde ved indgangen til kontoret, der altid er åbent i 10-frikvarteret. Du er altid velkommen på kontoret, hvis du har spørgsmål til aktiviteterne eller måske nye ideer. På fritidskontoret kan du også høre om Duke of Edinburgh programmet og reservere sportsfaciliteter, fx kano, kajak, tennisbaner, osv.. rollehallen rollehallen er Herlufsholms store sportshal. rollehallen er det primære sted for idrætsundervisningen i skoletiden og indeholder udover selve hallen et motionscenter kaldet Stallen, et teorilokale og 4 omklædningsrum. Al omklædning til idrætsundervisningen foregår i disse omklædningsrum. Eleverne skal selvfølgelig altid bruge indendørssko i hallen. De andre regler for brugen af rollehallen kan ses på opslaget i hallen. I vinterperioden er rollehallen ofte optaget af aktiviteter. En del af skolens 118

120 dagligdagsaktiviteter rykker indenfor, når vejret ikke længere tillader udendørs træning. I de ledige timer er det dog stadig muligt at låne hallen. Booking sker efter aftale med fritidsinspektøren. Stallen Stallen er skolens motionscenter og er placeret i rollehallen. Alle elever fra 9. klasse og opefter kan blive medlem i Stallen. Et halvårligt medlemskab koster 700 kr. og giver adgang til fri benyttelse af træningsmaskinerne. Stallen har åben hver eftermiddag og aften samt lørdag og søndag i mellemweekends. De mere nøjagtige åbningstider kan ses på et opslag ved indgangen til Stallen. Caféen I Hylen er indrettet en café, hvor eleverne har mulighed for at købe lidt at drikke. Om aftenen kan du også købe lidt spiseligt. Åbningstiderne kan ses ved indgangen til caféen. Overskuddet for salget går ubeskåret til Elevernes Rejsefond. Sidste skoleår indsamlede eleverne kr. i caféen. Caféen er et hyggested for skolens elever. Cirka 2 gange om året (normalt i oktober, december og maj) arrangerer eleverne Café Stjernemix, hvor elever optræder for hinanden, fx de elever, der deltager i de musikalske fritidsaktiviteter. Caféen tilbyder hyggelige rammer til socialt samvær, men kan også benyttes til gruppearbejde, i mellemtimer og til lektielæsning hele dagen. Der er også et billiardbord og et bordfodboldsbord, som eleverne frit kan benytte. Biblioteket Skolen har sit eget bibliotek, kaldet DEK en sammentrækning af herlovianerordet Discipel bibliotek. DEK s åbningstider findes på skolens og elevgårdenes opslagstavler samt på skolens hjemmeside og ForældreIntra. Hvis man har brug for yderligere materialer, kan man også besøge Næstved Bibliotek på Kvægtorvet 46. Der er åbent alle hverdage kl Reservér eventuelt bøgerne online på forhånd. Deres hjemmeside er 119

121 Udendørs aktiviteter Skolen har store grønne arealer, der tilbyder eleverne rig mulighed for at udfolde sig fysisk. Skolens omgivelser indbyder til aktiviteter. Boldbanerne, de grønne områder, skoven og ikke mindst Susåen er oplagt til aktivitet. I skoven findes en række løberuter og vandreture. Det er også muligt at låne kanoer og kajakker. Det er en selvfølge at redningsveste benyttes, og at man afleverer udstyret i samme stand, som det blev lånt. I sommerferien er det en god idé at booke dagen før turen. Dette sker ved henvendelse på Fritidskontoret eller sovesalen Vuen. Søfartsstyrelsen har udsendt et særligt cirkulære vedrørende kano- og kajaksejllads. Det indebærer, at sejladsen kun foregår i perioden 1. maj 30. september. Før enhver sejltur instrueres eleverne i sikkerhed, og de skal samtidigt oplyse om deres sejlrute, antal deltagere samt forventet hjemkomst. På skolens hjemmeside kan der læses mere om sikkerheden vedrørende sejlads i skolens kanoer og kajakker. På Vuen er det i fritiden muligt at låne fodbolde, bordtennisbats til det udendørs bordtennisbord, tennisborde, mm.. Eksterne faciliteter Det er også muligt at benytte nogle af de fritidstilbud, der er at finde i Næstved. Biograf Næstved har to biografer. Bio ligger på Kattebjerg 5 i Næstved og har 5 biografsale. Hvis man vil se, hvilke film de viser, kan man finde biografens hjemmeside på: På denne adresse kan man samtidig bestille billetter. Biografens tlf.nr. er Nordisk Film har åbnet en ny biograf på havnen i Næstved, Biocity, tlf Deres hjemmeside hedder Bowling Næstved Bowlingcenter ligger på Erantisvej 38. Bestilling af baner kan ske på eller tlf Golf I sommermånederne har du mulighed for at træne dit sving ved udslagsnettet, som hænger på Spladsen i området ved Røde Lade. På samme græsareal (omkring 7-mands-banen) er det også muligt at træne golf. Er man interesseret i at spille på en rigtig bane, er der to golfklubber i Næstveds omegn: Ny Næstved Golfklub Karrebækvej 461 lf Hjemmeside: Sydsjællands Golfklub Præstø Landevej 39, Mogenstrup lf

122 Hjemmeside: eater Mange lærere arrangerer teaterture, primært til København eller lokalt i Næstved. Næstved eaterforening tilbyder billetter á 60 kr. til skolens elever. Svømmehal 500 m. fra skolen ligger Herlufsholm Svømmehal. Åbningstider: Mandag Onsdag Søndag Entré: Børn (under 16 år): 18 kr. Voksne: 28 kr. Klubber i Næstved Det er ikke alt, skolen kan tilbyde som fritidsaktivitet. I Næstved by er der en række klubber, foreninger og skoler og har du et specielt område, som du brænder for, vil fritidsinspektøren altid være behjælpelig med at finde muligheder i nærheden. ENGAGÉR DIG På Herlufsholm er der ikke plads til ligegyldighed. Der er rig mulighed for, at alle elever kan finde en aktivitet eller et udvalg at engagere sig i. Nogle aktiviteter har fokus på den enkelte elevs personlige udvikling, mens andre handler om at gøre noget godt for andre mennesker eller bruge sin indflydelse til at præge skolens udvikling. he Duke of Edinburgh Award he Duke of Edinburgh Award er et program, hvor hver elev skal gennemføre en række ekstraskolære aktiviteter inden for områderne sport, skills, hjælpearbejde og overlevelsestur. Programmet tilbydes alle elever fra 121

123 8. klasse til 3.g og findes på tre forskellige niveauer (guld, sølv og bronze), alt efter hvor lang tid eleven forpligter sig. Glæden ved de forskellige aktiviteter er selvfølgelig i sig selv den primære drivkraft i programmet. Derudover får eleverne et diplom for gennemførelse af programmet, et internationalt award badge samt Herlufsholm Skoles rolleskjold. Et diplom for gennemførelse af he Duke of Edinburgh Award program er desuden meget anvendeligt ved ansøgning til engelske universiteter. il hvert niveau stilles en række krav til, hvor længe elev skal forpligte sig indenfor hver sektion. Guld forpligter i 2 skoleår, sølv i 1 ½ skoleår og bronze i 1 skoleår. Ved tilmelding får eleverne udleveret en Record Book. Denne bog indeholder de informationer, som de har brug for, og er samtidig et synligt bevis på, at de deltager i programmet. Yderlige informationer kan fås hos fritidsinspektøren eller på programmets officielle hjemmeside Round Square Herlufsholm Skole blev i 2009 medlem af Round Square. På Herlufsholm giver vi alle vores elever muligheden for at udvikle sig på det personlige plan, således at de som voksne vil kunne tage aktivt del i samfundet. De 4 sektioner i Duke of Edinburgh: Physical recreation: Deltagelse i forskellige sportsaktiviteter, såsom fodbold, basketball, volleyball, tennis, eller lignende. Skills: Ansporer til udvikling af personlige interesser, kreativitet og praktiske evner, fx ved deltagelse i musik, drama, billedkunst eller lignende. Service: Hjælpearbejdet kan for eksempel foregå ved deltagelse i SOS- Børnebyerne, Grønt Flag Grøn Skole, ved at være aktivitetsleder eller lignende. Adventurous journey: Spændende og opdagelsesrige oplevelser på ture i grupper. Vi ser det som altafgørende for unge mennesker, at de bliver forberedt til livet ved at stå ansigt til ansigt med udfordringer, som kræver mod, gavmildhed, fantasi, principfasthed og beslutsomhed. Derfor er et af skolens hovedmål at involvere eleverne så meget som muligt, gøre dem ansvarlige og lade dem være en del af planlægning og gennemførelse af aktiviteter. Round Square er opbygget omkring 6 IDEALS. I står for internationalisering, D står for demokrati, E står 122

124 for environment (miljø), A står for adventure (fritidsaktiviteter, der udfordrer den enkelte), L står for leadership (lederskab), og S står for Service (frivilligt arbejde). Disse 6 idealer er den grundstamme, som har inspireret skoler og elever til menneskelig udvikling, socialt engagement og hjælp til andre unge i verden, der ikke er ligeså velstillede. De fleste Round Square aktiviteter på Herlufsholm understøtter tanken om at skabe hele mennesker og er derfor også en overordnet måde at tænke aktiviteter på. Det kommer blandt andet til udtryk i præfektskabet, elevindflydelsen gennem elevrådet, Round Square komitéen, udvekslinger, deltagelse i konferencer, arbejdet med demokrati på skolen, deltagelse i internationale hjælpeprojekter og indsamlinger og netværk på kryds og tværs af landegrænser. For mere information omkring deltagelse i Round Square aktiviteter, udveksling og hjælpearbejde, kontakt skolens Round Square Koordinator eller Round Square Komitéen. Round Square aktiviteter Hjælpearbejde i ind- og udland Konferencer Udveksling Elevdemokrati/Komité Udlandsrejser Og meget, meget mere 123

125 Model United Nations Model United Nations, dagligt forkortet til MUN, er en fritidsaktivitet for unge. MUN begyndte i 1960 erne som et tilbud til unge mennesker, der ønskede at engagere sig politisk. Det politiske rollespil giver eleverne mulighed for at deltage i konferencer både nationalt og internationalt, organiseret lige som FN, hvor hver elev repræsenterer et land som dettes diplomat. Eleverne har til opgave at agere, som dette land ville til hver en tid, mens de forsøger at opnå politisk holdbare resultater. På den måde lærer de både noget om de politiske processer og om verdenssituationen. På Herlufsholm deltager normalt ca. 25 elever, og i skoleåret har eleverne deltager i MUN i Barcelona og Essex. SOS-Børnebyerne SOS-Børnebyerne er en nødhjælpsorganisation, der tager sig af forældreløse børn og skaffer dem et trygt hjem og en uddannelse. Eleverne på Herlufsholm Skole har siden 1996 indsamlet penge til SOS- Børnebyerne. Det har blandt andet betydet, at man i 2001 kunne sikre opførelsen af et nyt familiehus i byen Francistown i Botswana, som i øvrigt er blevet navngivet House Herlufsholm. Senest i maj 2009 har eleverne igen kunne sponsorere et familiehus ved en donation på kr. Eleverne indsamler penge bl.a. ved at afholde en årlig julebazar. Derudover har eleverne afholdt flere koncerter, solgt kage og kaffe ved skolens fester og andre arrangementer, og derigennem ladet overskuddet gå til SOS- Børnebyerne. Nyeste tiltag for at indsamle penge er Spøbet et sponsorløb, hvor alle deltagende elever har en sponser, der donerer et vist beløb for hver runde om åen, de løber. 124

126 Elevdemokrati Eleverne har rig mulighed for at få indflydelse på den skole, de går på. Gennem forskellige udvalg kan de lade deres mening blive hørt, arbejde frem mod bedre løsninger og være med til at præge Herlufsholm. Elevrådet Grundskolen og gymnasiet har hver deres elevråd. Hvert elevråd består af to elever pr. klasse. Elevrådene vælger hvert år et forretningsudvalg bestående af en formand, næstformand og sekretær. Forretningsudvalget deltager i møder i de respektive Pædagogiske Råd og i Fællesudvalget. Derudover deltager repræsentanter for eleverne i de udvalg, der er tilknyttet Pædagogisk Råd. Endelig deltager elevrådsformanden fra gymnasiet i bestyrelsesmøderne som observatør. 125

127 Fritidsudvalget Fritidsudvalget er den direkte kontakt mellem skole og elever. Det er i dette forum, mellemweekendprogrammet samt de ekstraskolære aktiviteter udvikles og udarbejdes. Fritidsudvalget er sammensat af en repræsentant fra hver elevgård samt en repræsentant for dageleverne. Der holdes møde hver 14. dag. Round Square Komitéen Round Square Komitéens vigtigste arbejdsopgaver er at skabe og synliggøre initiativer, der styrker vores engagement inden for elevernes personlige udvikling og Round Squares 6 IDEALS. Fællesudvalget Gymnasiets Fællesudvalg (FU) består af Elevrådets forretningsudvalg, to repræsentanter fra Round Square Komitéen, ledende inspektor og Rektor. Udvalget mødes regelmæssigt og tager stilling til en lang række praktiske anliggender og planlægger arrangementer på skolen, såsom fester, fællestimer, m.m. Grundskolens Fællesudvalg består af 3 elevrådsrepræsentanter, grundskolens inspektør, Rektor samt den lærer, der har kontakten til Elevrådet. RS Komitéen dannes hvert år for 1 år ad gangen med funktionsstart i januar. Der er 12 medlemmer i komiteen, hvoraf mindst 2 er fra grundskolen. Repræsentanter fra komitéen deltager desuden i Gymnasiets Fællesudvalg. Kostudvalget Kostudvalget er en del af Elevrådet og består af repræsentanter for Elevrådet og lærere. Udvalget mødes regelmæssigt med køkkenet for at gennemgå madplaner og udveksle ideer omkring maden. På disse møder medbringer de desuden elevernes kommentarer og ideer fra den ophængte madkasse i spisesalen. 126

128 127

129 Det er vigtigt at både elever og forældre sætter sig grundigt ind i skolebeklædningen. Der er plads til variation, så længe alle er indstillet på at følge de fælles retningslinjer. Det er hver elevs ansvar, at vi alle oplever en god stemning omkring vores skoletøj. Elever på Herlufsholm forventes at være omhyggelige med deres påklædning og udseende. Både i skole og fritid skal tøjet være rent og sidde ordenligt. Spørg, hvis du er i tvivl, før du køber tøj og sko! 128

130 Skolebeklædning RENINGSLINJER FOR SKOLEBEKLÆDNINGEN Skolebeklædningen er tilpasset den daglige rytme på Herlufsholm - og er en tradition, som skolen og eleverne værner om. De fælles retningslinjer er hensigtsmæssige af flere årsager: Påklædning og hygiejne en vigtig del af det personlige udtryk, og skolens opdragelse består blandt andet i at gøre eleverne bevidste om dette og påvirke dem positivt, så de oplever tilfredshed og glæde ved at være velsoignerede og ordentligt klædt. Den ensartede påklædning er et synligt udtryk for fællesskabet og de fælles værdier og ikke mindst et ligeværdigt grundlag for udvikling af individuelle evner og personlighed. Skolens linnedstue står for vask og vedligeholdelse af meget af kostelevernes tøj, og her er det en fordel, at der er overensstemmelse med hensyn til materiale og kvalitet. Skolebeklædningen består af en række beklædningsgenstande, der er koks-/ mellemgrå eller mørkeblå. Alle elever skal have hel og halv galla, tøj til skoletiden, idrætstøj og fritidstøj. En del af disse beklædningsgenstande kan kun købes hos Mister i Næstved, herunder tøj med skolens logo; andre dele kan også købes andre steder, så længe det er i overensstemmelse med skolens anvisninger med hensyn til farve og kvalitet. Det er en naturlig forudsætning, at eleverne er omhyggelige med deres påklædning og udseende: Både i skole og fritid skal tøjet været rent og i orden med strøgne skjorter, pæne benklæder og pudsede sko. øjet skal sidde ordentligt og håret være rent og velplejet og klippes regelmæssigt. Piercing og andre eksperimenterende udtryk er ikke tilladt. 129

131 HERLUFSHOLMS SKOLEBEKLÆDNING Skolebeklædningen på Herlufsholm lægger faste rammer for elevernes påklædning med mulighed for kombination og plads til variation. Hel galla og halv galla Ved højtidelige og festlige lejligheder bruges hel galla. Drengenes hel galla består af en toradet mørkeblå habit med hvid skjorte og slips eller butterfly, mens pigernes hel galla kombinerer mørkeblå blazer og nederdel med hvid skjorte og slips, der dog kun benyttes rollemorgen ved andre festlige lejligheder bruges kjole efter eget valg. Halv galla er en kombination af den blå galla-jakke og grå beklæder hhv. grå nederdel, der benyttes sammen med herlovianerskjorte og slips. Drenge i 10. klasse og gymnasiet vælger som regel blå blazer med skolens skjold i stedet for gallajakken. Halv galla benyttes ved mange festlige lejligheder, men også ofte i hverdagen. Skoletøj I skoletiden er farverne koks-/mellemgrå og mørkeblå, altid i kombination med den lyseblå herlovianerskjorte. Pigerne vælger typisk blå/grå nederdel eller benklæder sammen med skjorten og eventuelt slips eller tørklæde. Drengene bruger grå eller blå benklæder sammen med skjorten og eventuelt slips. Begge køn kombinerer med pullover, cardigan eller blazer, afhængigt af årstid og personlig smag. 130

132 Idrætstøj Elevernes sportstøj benyttes i idrætstimerne og til sport i fritiden. Sportstøjet er sammensat, så det giver eleverne mulighed for at udfolde sig i de mange forskellige sportsdiscipliner. Fritidstøj Fritidsbeklædningen er et supplement til beklædningen i skoletiden og giver eleverne mulighed for at variere deres påklædning med jeans og polo- eller sweatshirts. Der lægges op til en mere afslappet tøjstil, og det er således ikke et krav, at eleverne bruger slips eller tørklæde sammen med blazer/gallajakke. ANSKAFFELSE AF ØJ Skolens leverandør af skolebeklædning er Mister. Dele af skolebeklædningen kan kun købes her, men mange dele kan også købes andre steder. Under alle omstændigheder er det en god idé at danne sig et indtryk af stil og kvalitet under besøg hos Mister. MISER Kindhestegade 12 G 4700 Næstved elefon eller [email protected] Web: Webshop: shop.mister-naestved.dk Det er meget vigtigt, at alt skoletøj er mærket med elevens fulde navn inden skolestarten på Herlufsholm. Navnebånd bestilles hos Mister, der Mellemweekend I mellemweekender kan eleverne også benytte det supplerende fritidstøj om søndagen, dog skal alle have herlovianerskjorte på til søndagens morgenog aftensbord. Rejseweekend Ved afrejse fra Herlufsholm op til rejseweekends og ferier skal alle elever benytte skolebeklædningen og/eller dele af fritidstøjet. Dette gælder for alle elever, der rejser med skolens busser, og for de elever, der selv sørger for transport eller bliver hentet på skolen. Hvis elever finder det nødvendigt at returnere i anden påklædning mandag aften, skal de skifte til skolebeklædningen straks efter ankomsten. Ekskursioner Under ekskursioner benyttes skolebeklædningen, evt. suppleret med et par jeans eller andre dele af fritidstøjet, afhængigt af det faglige indhold og rammerne for udflugten. Ved teaterbesøg og andre kulturelle aftenarrangementer benyttes skole- eller fritidsbeklædningen, eventuelt halv galla. Beklædningen aftales med læreren. Eksamen, prøveperioden og skrivedage I prøveperioder, i eksamensperioden og på skrivedage i løbet af året benyttes skolebeklædningen under læsning og studier om formiddagen og altid til morgen- og frokostbord, samt til skriftlige og mundtlige prøver og eksamener. Den supplerende beklædning i fritiden kan benyttes efter frokostbordet, medmindre eleven skal til prøve eller eksamen. 131

133 Det er temmelig omfattende at gennemgå skolebeklædningen, og der skal være tid til vejledning. Forældre bedes derfor aftale tidspunkt for ekspedition forud for besøget hos Mister. Mister anmoder om, at der bestilles navnebånd og træffes aftale om ekspedition og gennemgang af skolebeklædning inden d. 1. juni. Supplerende køb kan med fordel ske i Misters webshop. også syr navnebånd i alt tøj, som købes i firmaet. Af hensyn til levering ved skoleårets start er det vigtigt at organisere køb af skolebeklædning inkl. navnebånd i god tid inden skoleårets start. Mister forhandler sko, men også Dahlberg på Akseltorv og Skoringen i orvestræde foretager indkøb med henblik på behovet for enkle, sorte sko til brug på Herlufsholm. På hjemmesiden og ForældreIntra er det muligt at finde en printvenlig oversigt over alle skolebeklædningens dele med angivelse af styktal. BRUG ØJ Det er muligt at købe og sælge brugt skolebeklædning gennem skolens Linnedstue, der modtager tøj i kommission. Man kan orientere sig om udvalget ved at kontakte Linnedstuen så tidligt som muligt på [email protected] eller på tlf VASK OG RENS AF ØJ Registrering Ved skoleårets start registreres det tøj, som skal vaskes; dette sker på Linnedstuen, der står for vask og småreparationer. Både nye og gamle elevers tøj skal registreres, idet kosteleverne tager alt tøj med hjem i sommerferien. Registreringen foretages for at skolen kan administrere vask af elevernes tøj, men også for at sikre, at eleverne har det nødvendige antal skjorter m.v. til at klare hverdagen med rent og ordentligt tøj. Vask af tøj Vaskeriet tilbyder vask af alle skolebeklædningens dele, medmindre særlig skånsom vask eller rens er påkrævet. Vaskeriet modtager vasketøj i en ugentlig rytme, idet rent tøj udleveres og snavset tøj indleveres en gang om ugen. Bylt Bylt med snavset tøj skal samles og gøres klar på hummeret onsdag aften og afleveres på vaskeriet torsdag morgen før morgenbordet. Bylt med rent tøj afhentes på Linnedstuen torsdag morgen efter morgenbordet. 132

134 Sengetøj linnedskift På sovesalene skiftes sengetøj hver anden torsdag. Om morgenen tager kosteleverne det brugte sengelinned af og lægger det i sække på sovesalen. Når bylten afhentes på Linnedstuen, udleveres samtidig det rene sengetøj, og sengene redes umiddelbart efter morgenbordet. Vask af tøj på elevgårdene På alle elevgårde er der vaskemaskine og tørretumbler, hvor eleverne kan vaske tøj, f.eks. sportstøj. Eleverne anvender vaskemaskine og tørretumbler efter sovesalens anvisning, og det sker på eget ansvar. Rens af tøj En del af skolebeklædningen kan ikke vaskes, men bør renses, når det er påkrævet. Linnedstuen formidler ind- og udlevering af rensetøj hos lokalt renseri. Rensetøjet indleveres på vaskeriet tirsdag før rejseweekend og kan afhentes torsdag før rejseweekend. Udgiften til tøjrens afregnes hvert kvartal via elevens elevkonto. MERCHANDISE Skolen sælger en række forskellige merchandise i samarbejde med Mister, fx manchetknapper, tasker og krus med skolens logo. Varerne kan ses i udstillingsmontrene i Hylen og købes hos Mister, evt. via Misters webshop (shop. misternaestved.dk) eller til skolens arrangementer. Oversigt over skolebeklædningen På de følgende sider findes en oversigt over skolebeklædningens forskellige dele. I tabellerne er anført et vejledende antal beklædningsdele for dagelever og et minimumsantal beklædningsdele for kostelever. Det er en god idé at have et overblik over, hvad der skal købes ind, inden man aftaler en tid med Mister. Det er muligt at danne sig et indtryk af stil og kvalitet på de forskellige billeder i denne Skolehåndbog, og hvis der er tvivlsspørgsmål, er man altid velkommen til at kontakte skolen. Bemærk, at grundskolen i dette kapitel svarer til klasse og 1.p, mens gymnasiet svarer til 10. klasse, 1.g-3.g, 2.p og IB. Farver til skolebeklædningen Mellem-/mørkegrå Mørkeblå Overskuddet fra salget går til Elevernes Rejsefond. 133

135 Hel galla og halv galla piger Beklædning Hel galla Halv galla Énradet, mørkeblå blazer med herlovianerknapper med skjold (gymnasiet) uden skjold (grundskolen) Mørkeblå nederdel Koks-/mellemgrå nederdel 3.g kan vælge lang, hvid nederdel Hvid skjortebluse med flip Herlovianerskjorte lyseblå pigeskjorte med Gøye-skjold Gøye-slips med ib-skaller Herlovianerslips stribet x x x x x x x x Sorte sko x x Balkjole/festkjole Ved galla-fester på skolen bruger pigerne kjole efter eget valg; dog er hvidt forbeholdt 3.g. Drenge Beklædning Hel galla Halv galla oradet, mørkeblå galla-habit består af galla-jakke og galla-benklæder x Galla jakke som beskrevet ovenfor eller Énradet, mørkeblå blazer kun 10. præp. og gymnasiet Koks-/mellemgrå benklæder med pressefolder 3.g kan vælge hvide benklæder x x Hvid skjorte uden knækflip x Herlovianerskjorte lyseblå skjorte med Gøyeskjold x Gøyeslips med ib-skaller (rollemorgen) Butterfly mørkeblå eller sort x x Herlovianerslips stribet x Sorte sko og sorte sokker x x 134

136 halv galla hel galla (fester) grundskolens hel galla gymnasiets hel galla 135

137 Pigernes skolebeklædning Beklædning Beskrivelse Kostelev Dagelev Symbol Énradet mørkeblå blazer Nederdel mørkeblå til galla med herlovianerknapper grundskolens klasse: uden skjold gymnasiet og 10. præp.: med skjold uld - uld/polyester facon: glat uld - uld/polyester passende længde og ikke kortere end midt på låret 1 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. Nederdel ensfarvet koks-/mellemgrå til halv galla og evt. mørkeblå til skolebrug facon: glat eller plisseret uld - uld/polyester passende længde og ikke kortere end midt på låret 2 stk. mindst én grå 2 stk. mindst én grå Bukser, evt. chinos ensfarvet mørkeblå, koks-/mellemgrå lærred - bomuld - uld - uld/polyester ikke forvasket og ikke cowboybukser frivilligt men meget anvendt frivilligt men meget anvendt Spencer, kjole ensfarvet mørkeblå, koks-/mellemgrå kan kun benyttes sammen med herlovianerskjorte frivilligt frivilligt Skjortebluse hvid med flip (til galla) 1 stk. 1 stk. Herlovianerskjorte lyseblå, faconsyet med Gøye-skjold 10 stk. 4 stk. Skjorten må ikke benyttes løsthængende og skal være knappet; dog evt. åben hals. Cardigan eller pullover med rund hals, rullekrave, v-udskæring eller polokrave ensfarvet mørkeblå, koks-/mellemgrå uld - uld/polyester; evt. bomuld, men ikke forvasket altid i kombination med herlovianerskjorte 2 stk. efter behov Herlovianerslips stribet 1 stk. 1 stk. Gøye-slips blåt med ib-skaller 1 stk. 1 stk. rolle-slips blåt med rolle-emblem frivilligt frivilligt Herlovianertørklæde eller andet tørklæde i farverne blå/grå frivilligt frivilligt Slips eller tørklæde skal altid benyttes, når du går med blazer i skoletiden. Undertøj: trusser, undertrøjer og hvad der iøvrigt bruges hvidt, i egen sammensætning 10 sæt eller efter behov Alt undertøj, der vaskes på skolens vaskeri, skal være kogeægte, men der er mulighed for at vaske supplerende på elevgården. efter behov kan kun købes hos Mister vaskes på Linnedstuen (kostelever) 136

138 Nylonstrømper, strømpebukser og/eller sokker sokker: ensfarvet sorte, mørkeblå eller mørkegrå 10 par eller efter behov efter behov sorte, enkle og ensfarvede, bl.a. sorte lædersko til galla 2 par 2 par Sko Af hensyn til pigernes sundhed må hælene i hverdagen ikke være højere end 2-3 cm. Dette er et krav til pigerne i grundskolen, og det anbefales, at pigerne i gymnasiet følger samme holdning - ved fester på skolen er der ingen restriktioner omkring skoens hæl. Bælte ensfarvet sort læder, enkelt evt. diskret mærke efter behov efter behov 3.g kan vælge at gå med lang, hvid nederdel og 3.g-hat samt lange, hvide benklæder hvid nederdel og hat bestilles gennem skolen benklæderne må ikke være af jeansstof frivilligt frivilligt kan kun købes hos Mister vaskes på Linnedstuen (kostelever) Skoletøj 137

139 drengenes skolebeklædning Beklædning Beskrivelse Kostelev Dagelev Symbol oradet mørkeblå galla-habit med tre herlovianerknapper i hver række og ingen knapper ved ærmerne 1 stk. 1 stk. Énradet mørkeblå blazer kun gymnasiet og 10. præp. med herlovianerknapper og skjold uld - uld/polyester frivilligt men meget anvendt frivilligt men meget anvendt Benklæder ensfarvet koks-/mellemgrå med pressefolder uld - uld/polyester 2 par 1 par Bukser ensfarvet koks-/mellemgrå lærred - fløjl - bomuld - bomuld/polyester ikke forvasket og ikke cowboybukser kan ikke benyttes til halv galla frivilligt men meget anvendt frivilligt men meget anvendt Hvid skjorte ikke med knækflip (til galla) 1 stk. 1 stk. Herlovianerskjorte lyseblå med Gøye-skjold 10 stk. 4 stk. Skjorten må ikke benyttes løsthængende og skal være knappet; dog evt. åben hals. Cardigan eller pullover med rund hals, rullekrave, v-udskæring eller polokrave ensfarvet mørkeblå, koks-/mellemgrå uld - uld/polyester; evt. bomuld, men ikke forvasket altid i kombination med herlovianerskjorte 2 stk. efter behov Herlovianerslips stribet 1 stk. 1 stk. Gøye-slips blåt med ib-skaller 1 stk. 1 stk. rolle-slips blåt med rolle-emblem frivilligt frivilligt Slips skal altid benyttes, når du går med gallajakke eller blazer i skoletiden. Butterfly (til galla) mørkeblå eller sort 1 stk. 1 stk. Underbukser hvide og kogeægte 10 par eller efter behov efter behov Undertrøjer hvide og kogeægte efter behov efter behov Alt undertøj, der vaskes på skolens vaskeri, skal være kogeægte, men der er mulighed for at vaske supplerende på elevgården. Sokker ensfarvet sorte, mørkeblå eller mørkegrå min. 2 par sorte 10 par eller efter behov efter behov kan kun købes hos Mister vaskes på Linnedstuen (kostelever) 138

140 Sko sorte, enkle og ensfarvede, bl.a. sorte lædersko til galla 2 par 2 par Bælte ensfarvet sort læder, enkelt evt. diskret mærke efter behov efter behov 3.g kan vælge at gå med lange, hvide benklæder og 3.g-bør bestilles gennem skolen frivilligt frivilligt kan kun købes hos Mister vaskes på Linnedstuen (kostelever) Skoletøj Skoletøj Skoletøj 139

141 Idrætstøj 140 Idrætstøj Idrætstøj

142 sport - fritid - sæson sport og idræt Beklædning Beskrivelse Kostelev Dagelev Symbol Sportstøj hvid t-shirt og sorte shorts bomuld eller svedabsorberende stof alle dele med skolens logo 6 t-shirts 4 par shorts 2 sæt Sportssæt/windbreaker eller løbesæt (jakke + løbetights) alle dele med skolens logo 1 sæt 1 sæt Sportssokker hvide 6 par efter behov Sportssko 1 par udendørssko velegnet til løbetræning og 1 par indendørs med såler, der ikke smitter af 1 par af hver 1 par af hver fritidsbeklædning Efter dagens sidste lektion - dog tidligst efter middagsbordet - er det muligt at supplere skolebeklædningen med et par jeans og poloshirt, men bemærk: Herlovianerskjorten er obigatorisk til alle måltider - også til aftensbordet. Cowboybukser, jeans Poloshirt ensfarvet mørkeblå, ikke forvasket hip hop, kasse- og baggybukser, modeller med stropper, lommer på benene og andre specialiteter tillades ikke mørkeblå, koks-/mellemgrå eller rød kort- eller langærmet med skolens logo - eller tilsvarende diskret mærke accepteres frivillig anskaffelse efter behov frivillig anskaffelse efter behov Herlovianer-sweatshirt Studietur-sweatshirt Fritidssko ensfarvet mørkeblå eller koks-/mellemgrå m. skolens logo - eller tilsvarende efter aftale med skolen ensfarvet sort eller blå evt. en lidt kraftig sko (ikke sportssko) frivillig anskaffelse efter behov frivillig anskaffelse efter behov frivillig anskaffelse efter behov Regntøj og gummistøvler gummistøvler er usundt fodtøj og ikke en del af skolebeklædningen - må kun benyttes i regnvejr kan kun købes hos Mister vaskes på Linnedstuen (kostelever) 141

143 Sæsonbestemt tøj Overtøj Halstørklæde og hue Læder- eller ruskindsstøvler Sejlersko Cityshorts eller Bermudashorts Herlovianerskjorte med korte ærter ensfarvet mørkeblå, koks-/mellemgrå sort jakke/vindjakke eller frakke skindtøj og cowboyjakke må ikke benyttes i farverne blå, grå eller sort evt. halstørklæde med ib-skaller sorte; må ikke benyttes til bordet i sommerhalvåret klassiske, ensfarvet mørkeblå eneste tilladte supplement til sorte sko i skoletiden klassiske, mørkeblå kun fra påske- til efterårsferien evt. afkortes brugt skjorte - tal med Linnedstuen frivillig anskaffelse efter behov frivillig anskaffelse efter behov frivillig anskaffelse efter behov frivillig anskaffelse efter behov frivillig anskaffelse efter behov frivillig anskaffelse efter behov kan kun købes hos Mister vaskes på Linnedstuen (kostelever) Sortiment for kostelever Indkøbsliste for alle kostelever Dyne, længde: 200/220 cm. - med kunstfiberfyld Hovedpude - med kunstfiberfyld 1 stk. 1 stk. Nattøj - efter eget valg, også mht. farve Badekåbe og badesandaler - efter eget valg, også mht. farve Håndklæder, hvid frotté - max 70 x 140 cm. Navnebånd, m. fulde navn - vævet i rødt på hvid bund Strømpepose, m. fulde navn - til kulørte sokker 6 stk. oiletgrej/-taske 200 stk. Badetøj 2 stk. Skopudsegrej Bøjler til ophæng af tøj 12 stk. Skoletaske Sovesalstæppe med skolens logo Bestillingsseddel findes på hjemmesiden. Sendes til skolens kontor inden skolestart. Anskaffelse er ikke obligatorisk, men bemærk, at andre tæpper ikke må benyttes på sovesalen. 142

144 Fritidstøj fritidstøj fritidstøj 143

145 påklædning ved skolens fester Halv galla Hel galla piger drenge piger drenge Fugleskydningsdag x x Fugleskydningsbal x / B x Fik-fak bal x x Blebal x / B x Vildtaften x x Komediebal x / B x Julebal x x rollemorgen x x rollebal x / B x Gøyebal x / B x Koncertbal x / B x Konfirmation x / K x ranslokation x x Students Cap Ceremony x x Dimission x / S x B = balkjole K = konfirmationskjole S = studenterkjole 144

146 En stor tak til: Benedikte Nina Langhoff Harttung, Amara Rosalind Lydolph-Springer, Matilde Laura Rasmussen, Frederik Casparij, Jacob Linnet og Axel Cornelius Wibholm Nobel for deres medvirken på fotos af skolebeklædningen. 145

147 Kontaktoplysninger Skolens kontor (kl ) lf / Fax [email protected] Rektor Klaus Eusebius Jakobsen Privat / Mobil [email protected] Vicerektor Jørgen Hvidtfelt Privat / Mobil [email protected] Ledende inspektor Mikkel Kjellberg Privat [email protected] IB-koordinator Cecilia Karlström Privat [email protected] Pædagogisk inspektor Steen Mouridsen Privat [email protected] Ledende kostinspektor Niels Christian Koefoed Privat / Mobil [email protected] Afdelingsinspektør i grundskolen Anne-Louise Boelsmand Privat [email protected] Vice-afdelingsinspektør i grundskolen homas Peter Knudsen Privat [email protected] Pædagogisk inspektør i grundskolen Morten Fries Privat [email protected] Afdelingsleder i grundskolen Jakob Hartmann Privat [email protected] Fritidsinspektør Jacob Normann Privat [email protected] CAS og Round Square koordinator Ann Hansen lf [email protected] Kommunikationskoordinator Christina Dahl lf [email protected] Sekretærer Sekretær Marianne Bøgh [email protected] Sekretær Bente Holm [email protected] Sekretær Janni Zacho [email protected] Biblioteket lf Lærerværelset lf

148 Studievejlederkontoret: lf Studievejledere (gymnasiet) Charlotte Fausing Ingrid Sinding Studievejleder (grundskolen) Jørgen Broe Løwe Sygehus Sygeplejerske Anne-Marie Sehested lf Køkken Køkkenleder Anni Stuhr lf Linnedstuen lf Direktionskontoret (Godskontoret) (kl *fredag kl ) lf / Fax (henv. vedr. økonomi) [email protected] Direktør im Petersen Privat / Mobil [email protected] Regnskabschef Steen Christensen Privat [email protected] eknisk chef Michael Pilemand lf / Mobil: [email protected] Driftleder Ewa Krzaczkowski Mobil [email protected] I-afdelingen I-chef Pierre Damgaard Rømer lf / Mobil [email protected] I-supporter Morten Juel lf [email protected] I-supporter Diana Øgendahl lf [email protected] I-supporter Jack Christensen lf [email protected] Vagttelefon, vedligehold Mobil

149 Elevgårdene Vuen Overlærer Jacob Normann og skoleassistent Lotte Stourup Normann lf Egmontgården Overlærer Lykke Winther Kjer lf Skolebygningen, Vest Overlærer Morten Fries lf Skolebygningen, Øst Lærer Samuel Sieck lf Birgitte Gøyegården Skoleassistent Elsebeth Aarsø lf Pernille Gøyegården Lektor Susanne Geisler lf Bodilgården Lærer Mads Rasmussen og skoleassistent Pernille Rasmussen lf Lassengården Lektor Anne Marie Pless og skoleassistent Peter Galle lf Museumsbygningen Lektor Niels Christian Koefoed lf

150

151 Lærernes privattelefoner og adresser pr. marts 2014 Navn Initialer elefon nr. Niels Arnt Martin Horst Arvedlund Jens Bager Sofie Bai Hanne Margaard Becker Hans-Jørn Bentzen Birgitte Berner rine Bie-Olsen Anne-Louise Boelsmand Erik Bondo Emil Brandt oni Anita Horn Mogens Callesen Christoffer Miller Dahl Jens Christian Dehlendorff Charlotte Fausing Dortelill Fries Morten Fries Susanne Geisler Richard Hannon Ann Hansen Jan Ivan Hansen Louise Holst Hansen Jan Lau Harritsø Jakob Hartmann Josephine Hartmann Brit Hovgaard Jørgen Hvidtfelt Klaus Eusebius Jakobsen Liselotte Nymark Jensen Lone Jeppesen Karsten Johansen Cecilia Karlström Jakob Keller Mikkel Kjellberg Lykke Winther Kjer homas Peter Knudsen Niels Koefoed Birgitte Lamb Paul Lamb Elisabeth LaZebnik Bjarne Levin Heidi Løwe Jørgen Løwe NIA MHA JBA SBA HMB HJB BBE BO ALB EBO EBR HB MCA CMD JCD CFA DFR MOF SGE RHA AKH JIH LHH JLH JHA JOH BHJ JHN KJ LNJ LJE KJO CKA JKE MKE LWK PK NCK BIL PLA ELA BEL HLO JLO

152 Steen Mouridsen SMO Dorte Carlsen Møller DCM Helle Ørum Nielsen HNI Jørgen E. Grønbæk Nielsen JEN Karsten Nielsen KNI Kirsten Sønderskov Aagren Nielsen Benny Njor Jacob Normann Lene Odefey Inge Olhoff-Jakobsen Marie Louise Pedersen Brenda Lynn Petersen Peter Kalsen Petersen Natascha Philip Elsebeth Plaschke Anne-Marie Pless anja Pless Arndis Rasmussen Mads Kjær Rasmussen rine Lohse Røntorp Stefan Pedersen Henrik Schnack-Petersen Samuel Veng Sieck Ingrid Sinding Karsten Skjalm Mariana Stancheva Christine oftdahl Sørensen Helle Sørensen Morten Uhrskov Christian Videnkjær Gunnar Værge Gry Winsløw KSN BNJ JNO LOD IOJ MLP BLP PKP NAP EPL AMP PL ARA MRA LR SPE HSP SSI ISI KSK MS CS HES MUJ CUV GUV GWI

153 Indeks A- og B-uger...36 Alkohol...88 Alumni...71 Anskaffelse af tøj...13 Ansøgning, moderation...28 Arrangementer, private...25 Arrangementer...72 Aviser Baller...72 Bankoplysninger...26 Befordring...68 Behovsbestemt rabat...28 Beklædningsudvalget Betalingsforhold...26 Biblioteket...44, 119 Blebal...74 Bogdepot...44 Bordholder...64 Bordskik...64 Bus, kostelever...69 Buskort...68 Caféen Computer Cykler Dag til dag programmet Danskundervisning...47 DEK...44, 119 Depositum...27 Dimission...76 Duke of Edinburgh Dysleksi...47 Ekstraundervisning...45 Ekstrskolære aktiviteter Elevdemokrati Elevernes Rejsefond...55 Elevgårdene...95 Elevrådet Facebook...19 Faciliteter, eksterne Faciliteter, skolens Ferieplan...38 Fester...72 Fik-fak dag...74 Forsikring...23 Forårskoncert...76 ForældreIntra...19 Forældrekonsultationer...24 Forældremøder...24 Forældrerepræsentanter...24 Forældresamarbejde...24 Fotografering, Diple og Hørere...16 Fotografering, eleverne...83 Fotografering, klassefoto...16 Fotografering, skolen...20 Framelding fra bord...67 Fravær...37 Fritid, mellemweekendprogram Fritidskontoret Fritidsprogrammet Fritidstøj Fritidsudvalget Fugleskydning... 14, 74 Fællesudvalget Fødselsdag Første dag, kostelever...14 Første skoledag...14 Grundskolen...33 Gymnasiet...33 Gøyebal...75 Halv galla Hel galla Herlovianersamfundet...71 Hjemmesiden...19 Hjælpemidler...44 Hummer...97 Hummerrapport...97 Hverdagens rytme IB...34 Idrætstøj Indlæringsvanskeligheder...47 Information fra skole til hjem...19 Introforløb...13 I-politik...50 I-regler...51 I...49 I i undervisningen...50 I til eksamen...50 Jagt og våben...86 Julebal...74 Kammeratskab...57

154 Karakterer...38 Karakterskala, 7-trinsskalaen...40 Karakterskala, IB og Prep-IB...41 Kirkejul...74 Komediebal...74 Koncertbal...76 Konflikthåndtering...20 Konflikthåndtering...86 Konkurrencer, faglige...43 Kontakt til skolen...19 Kontingent...26 Kost, dagens måltider...63 Kost...61 Kostudvalget Kørekort...83 Kørselstilladelser...84 Kørsel til og fra skole...84 Lectio... 36, 37, 42 Lektiehjælp...45 Lektielæsning...37 Lektielæsning...98 Lektioner, oversigt...36 Lommepenge Lommeregnere...44 Læseferie...99 Maskebal...75 Medielicens Mellemweekend, hjemrejse Mellemweekend Mellemweekendprogram Mentorordning...42 Mister...13 Mister Mobiltelefoner...83 Mobning...86 Model United Nations Moderation...27 Musik Mødepligt...37 Nyhedsbreve...20 Nøgler og nøglebrik Opgaveskrivning...45 Ordbøger...44 Post Prep-IB...34 Præfekter...98 Psykolog...60 Rejseweekend, hjemrejse Rejseweekend Rektorkontoret...19 Round Square Round Square Komiteen Rygning...87 Rådgivning...60 Sanktioner, fravær...80 Sanktionspolitik...91 Sengetider Sidste skoledag...76 Skema...36 Skemaændringer...37 Skolebeklædning, anskaffelse...13 Skolebeklædning Skolekomedie, 2.g...74 Skolekomedie, 9. klasse...75 Skolepenge...26 Skoleskema...36 Skolestart, oversigt...17 Skolestart...13 Skoletøj Snyd...80 Sociale sites...83 SOS-Børnebyerne Sovesalene...95, 97 Sovesalsregnskab...28 Spil Stallen Student s Cap Caremony...76 Studiecafé...45 Studieplaner...42 Studieregler...79 Studierejser...52 Studievejledning...60 Study Hall...45 Sundhed...61 SUS...22 Sygdom...68, 108 Søskenderabat...28 alentpleje...43 andlæge ilskud...27 raditioner, oversigt...73 raditioner...72 ranslokation...76 ransport til og fra skole

155 rivsel... 57, 98 rollebal...75 rollehallen rollemorgen...75 rådløst netværk...49 yveri...90 Udgifter, oversigt...30 Udveksling, fravær og eksamenspensum...54 Udveksling, grundskolen...53 Udveksling, gymnasiet/ib...54 Udveksling...52 Urkund...82 Vildtaften...74 Vyrd...38 Witt-programmet...47 Økonomiske forhold...26 Økonomisk støtte...27

156 155

157 Herlovianerordliste På Herlufsholm har der gennem tiderne udviklet sig en række særlige ord, der bygger på et sammentrækningsprincip. Ordets første bogstav/første konsonantgruppe sættes sammen med sidste trykstærke stavelse: eksempelvis Blækopgaver bliver til Blaver. Her følger et uddrag af de ord som stadig bruges på skolen. Ord Hvad det kommer af Hvad det omhandler Blaver Blækopgaver Blækregning (matematikopgaver) DEK Discipelbibliotek Skolens bibliotek for elever Dipel Discipel Elev på skolen Frime Fritime - Fysikum Fysisk Laboratorium Fysiklokalerne Galen Gymnastiksalen I dag skolens dramalokale Hylen Helenhallens vestibule - Kagerne Kammerat(skabs)stagerne Lysestagerne som gives til den bedste kammerat blandt eleverne Kark Kærs Fiskepark Den lille dam på hjørnet af Gl. Skovridervej og Herlufsholm Allé Kemikum Kemisk Laboratorium Kemilokalerne Mausen Middagspausen Spisepausen Lal Læsesal Lektielæsning Mellerne Munkecellerne I skolens klosterbygning Mime Mellemtime - Mygningen Museumsbygningen - Mysikum Mellemskolens Grundskolens fysiklokale Fysiske Laboratorium Pøen Paradisøen, evt. Poppeløen Den lille ø i Nyhave Ryle Ringe med klokken i Vestibulen - Skygningen Skolebygningen - Spladsen Sportspladsen - Stallen Styrkehallen - Stander Skolens forstander Formanden for skolens bestyrelse Stark Store Fiskepark Dammen ved siden af rektorboligen SUS Sygehus - VAL Vaskesal Badeværelse på elevgårdene Vuen Vuggestuen idligere sovesal for de mindste elever Vylen Vestibulen i Skygningen - Vyrd Vidnesbyrd Standpunktsvurdering Særlige ord Heis Mia Hummer Rektor Rektors hustru Betegnelse for kostelevernes værelser

158 Skolens logo På Herlufsholm er vi stolte af vores logo, som viser grundlæggernes våbenskjolde. Det minder os om, at en af skolens vigtigste opgaver er at forbinde fortid og nutid for at vise vej mod fremtidens nye mål. re ibskaller og en rød trold Herlufsholm Skole og Gods er stiftet af adelsdame Birgitte Gøye og rigsråd og admiral Herluf rolle i Våbenskjoldene fra slægterne Gøye og rolle er i dag en del af Herlufsholms historie og visuelle identitet. Gøyeslægtens våbenskjold er blåt med tre ib-skaller. rolleslægtens våbenskjold er gult med en rød trold, der holder sit afhuggede hoved i hånden. Hvad er et våbenskjold? Våbenskjolde opstod i begyndelsen af 1100-tallet. De bemalede skjolde skulle hjælpe ridderne til at genkende hinanden i krig samt i turneringer. il at begynde med var våbenskjoldet personligt, men det enkelte skjold kom hurtigt til at gælde for hele slægten. Ib-skallernes betydning Ib er en dansk forkortelse for Jakob. En Ib-skal er en muslingeskal, en såkaldt Jakobsmusling med det latinske navn Pecten Jacobaeus. Ifølge legenden er apostlen Jakob, der er nævnt i Bibelen som den første martyr, begravet i Santiago de Compostella i Spanien. Når Ib-skallen optræder i Birgitte Gøye-slægtens våbenskjold, er det fordi et medlem af slægten på et tidspunkt har gjort en pilgrimsrejse til Santiago de Compostella, der i middelalderen var et pilgrimsmål på linje med Jerusalem og Rom. Ib-skallen var et bevis på, at pilgrimmene havde tilbagelagt den lange rejse. Muslingeskallen bruges også som et symbol for vandringer og rejser i det hele taget. Muslingeskallen symboliserer også grav, begravelse, fødsel og opstandelse samt de kvindelige kønsdele. Alle kan sikkert nikke genkendende til, at skoletiden kan sammenlignes med en rejse, og valget af Ib-skallerne passer godt til Herlufsholms virke og værdier. Den røde trold Den røde trold på Herluf rolle-slægtens våbenskjold holder sit afhuggede hoved i hånden. Angiveligt refererer den røde trold til en historie om en ung adelsmand i rolle-slægten. En julemorgen er han på vej til kirke, men bliver lokket af en smuk, ung kvinde. Den unge mand lader sig dog ikke lokke, men hugger i stedet hovedet af kvinden, der efterfølgende bliver forvandlet til en styg trold. En historie om at være tro mod sig selv. 157

159 2014 Årsplan Fri- og helligdage Undervisningsfri F L S M O F L S M O F L S M O F L S M O F L S AUGUS SEPEMBER OKOBER NOVEMBER DECEMBER JANUAR FEBRU Nytårsdag A A A 34 B 35 B M O F L S M O F L S M O F L S M O F L S M B 38 A 39 B 40 A O F L S M O F L S M O F L S M O F L S M O F Sommertid slut 41 B A 44 B L S M O F L S M O F L S M O F L S M O F L S Morten Bisp 45 A 46 B 47 A 48 B M O F L S M O F L S M O F L S M O F L S M O Juledag 1. juledag 2. juledag 50 B 51 A 52 1 F L S M O F L S M O F L S M O F L S M O F L A 3 B 4 A 5 B S M O F L S M O F L S M O F L S M O F L Diplene kommer Første skoledag Fugleskydning Elevfotografering Indvielse af Helenhallen Åbning på jubilæumsåret Forældremøde 8. kl Forældremøde 9. kl Forældremøde 10. kl Forældremøde 7. kl Forældremøde 6. kl Lejrskole 8. kl Fik-fak dag: elever og ansatte Forældreorienteringsmøde 1.g/IB Blebal Forældrekonsultationer 7. kl Vildtaften Rejseuge 10. kl Forældrekonsultationer 6. kl Komediebal erminsprøver 9./10. kl Forældrekonsultationer 8. kl Stiftelsen 879 år g Studieretningsprojekt Forældrekonsultationer 1.g/IB, dagelever Forældrekonsultationer 1.g/IB, kostelever SOS julebazar Mid-year ests 2.p/1.IB Extended essay 3.IB Kirkejul og julebal for grundskolen Afrejse grundskolens kostelever Kirkejul og julebal for gymnasiet/ib Afrejse gymnasiets/ibs kostelever Forældrekonsultationer 10. kl/2.g/ib dagelever

160 herlufsholm skole 2015 UAR FEBRUAR MARS APRIL MAJ JUNI JULI St. Bededag 23 B ytårsdag 2 A 3 B 4 A 5 B S M O F L S M O F L S M O F L S M O F L B 7 8 A 9 B S M O F L S M O F L S M O F L S M O F L S M A 11 B 12 A 13 B Palmesøndag Sommertid start 14 O F L S M O F L S M O F L S M O F L S M O Skærtorsdag Langfredag Påskedag 2. Påskedag Dr. Margrethe II 15 A 16 B 17 A 18 B F L S M O F L S M O F L S M O F L S M O F L S Kr. Himmelfart Pinsedag 2. pinsedag 19 B 20 B 21 B 22 A M O F L S M O F L S M O F L S M O F L S M Grundlovsdag Skt. Hans 24 B 25 B 26 B 27 O F L S M O F L S M O F L S M O F L S M O F ver Forældrekonsultationer 9.b/c Forældrekonsultationer 9.a/d Forældremøder/-konsultationer 2.g/IB kostelever +konsultationer grundskolen kostelever rolledag rollebal Orienteringsmøde vedr. 6. kl Orienteringsmøde gymnasiet Orienteringsmøde grundskolen Jubilæumsmaskebal erminsprøver 2.g Final Mocks 3.IB Gøyebal Rejseuge 2.g/IB erminsprøver 3.g erminsprøver 9./10. kl Koncertbal Hueprøve: 3.g/IB IB sidste skoledag Konfirmation IB skriftlig eksamen Folkeskolens skriftlige prøver g skriftlig eksamensplan offentliggøres g Sidste skoledag: eksamensplanen offentliggøres Skriftlig studentereksamen begynder Skolens 450 års fødselsdag/jubilæum Jubilæumsstævne g/IB Sidste undervisningsdag g Dansk-historieopgave ranslokation kl ranslokation kl IB Students Cap Dimission 3.g /IB 159

161 Kort over Herlufsholm

162

163 Herlufsholm Skole og Gods Herlufsholm Allé 170 DK-4700 Næstved el Fax