PARKERING I KØBENHAVNS KOMMUNE Undersøgelse af borgernes erfaringer med p- vagter og Center for Parkering Februar 2011

Transkript

1 PARKERING I KØBENHAVNS KOMMUNE Undersøgelse af borgernes erfaringer med p- vagter og Center for Parkering Februar 2011

2 ISBN Københavns Kommune Februar 2011 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks København V Rapporten er udarbejdet af Voxmeter Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer

3 Indhold 1. Undersøgelsens formål Side 1 2. Metode og gennemførelse Side 1 3. Hovedkonklusioner Side 3 4. Hovedresultater Side Transportmidler Side Kendskab til P-vagter og deres funktioner Side Synlighed og sikkerhed Side Parkering Side 14

4 1. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at afdække københavnernes erfaringer med kommunens P-vagter og Center for Parkering. Derudover ønsker man at afdække centrets og i særdeleshed p-vagternes image blandt københavnerne. 2. Metode og gennemførelse Undersøgelsen er gennemført på Teknik- og Miljøforvaltningens elektroniske internetpanel bestående af repræsentativt udvalgte borgere med adgang til internettet. Undersøgelsen er således blevet besvaret via internettet. Alle deltagere er 18 år eller ældre. Der er på nærværende undersøgelsesrunde indkommet 504 brugbare besvarelser. Interviewene er gennemført i perioden d. 19. januar - d. 1. februar Dette svarer til, at lige over halvdelen af panelet har besvaret undersøgelsen, hvilket p.t. er en forholdsvis normal gennemførelsesprocent for Teknik- og Miljøforvaltningens elektroniske internetpanel. 2.1 Statistisk usikkerhed Da der er tale om en stikprøvebaseret undersøgelse, må man regne med en vis usikkerhed på tallene den såkaldte statistiske udvalgsusikkerhed som kan beregnes. Den statistiske udvalgsusikkerhed på en stikprøveundersøgelse som denne med 504 interview er på maks. +/- 4 procentpoint, når hele samplet ses under ét. 4 procentpoin Konkret betyder dette, at hvis fx 25% af de 504 adspurgte svarer ja til et givent spørgsmål, bør den sande værdi det resultat som man ville have opnået, hvis man havde spurgt samtlige 18+-årige københavnere med internetadgang ikke være lavere end 21% og ikke højere end 29%. Den statistiske udvalgsusikkerhed stiger, hvis mindre delgrupper sammenlignes med hinanden. Hvis 100 svarpersoner, der har ét karakteristikum (f.eks. en bestemt alder), sammenlignes med 100 med et andet karakteristikum, og 25% af førstnævnte gruppe har svaret ja, så skal sidstnævnte gruppe afvige med mindst 11%-points, dvs. at mere end 36% eller mindre end 14% svarer ja, før man kan føle sig sikker på, at den fundne forskel kan generaliseres ud til at gælde alle personer med de pågældende karakteristika og ikke blot de to gange 100, som har deltaget i undersøgelsen. 1

5 De adspurgte har på en fempunktsskala dels taget stilling til, hvordan de synes, at kommunen i dag håndterer forskellige arbejdsfelter, dels hvor vigtige de finder disse arbejdsfelter Kvalitetsstandarder Voxmeter er medlem af ESOMAR, og undersøgelsen er blevet gennemført i overensstemmelse med de internationalt opstillede kvalitetsstandarder. 2

6 3. Hovedkonklusioner Overordnet set er cyklen det mest benyttede transportmiddel i København med bilen som det andet mest benyttede transportmiddel. Med afsæt i borgernes svar i fht. mest benyttede transportmidler i København er der opstillet 5 segmenter: 1. Cyklen benyttes mest har ikke adgang til bil (23% af alle ) 2. Cykel benyttes mest, men har adgang til bil (30% af alle) 3. Bil benyttes mest (17% af alle) 4. Andre (dvs. går mest, bus mest osv.) med adgang til bil (15% af alle) 5. Andre uden bil (15% af alle) Der er enkelte demografiske forskelle på de 5 segmenter. Cyklister uden bil udgør i højere grad yngre borgere end de andre segmenter. Segmentet hvor bilen er det mest benyttede transportmiddel, er to tredjedele mænd. Endelig er der en forskel på, hvor i kommunen man befinder sig. Borgere i de to billøse segmenter er fortrinsvis bosat i Indre By og brokvartererne, mens de tre segmenter bestående af borgere med bil i overvejende grad er bosat i de øvrige bydele. I relation til kendskab til P-vagter og Center for Parkering er kendskabet blandt de borgere, der ikke har bil langt lavere end blandt de borgere, der har bil. Hele 68% af de borgere, der har bilen som det mest benyttede transportmiddel, har på et tidspunkt modtaget en afgift/bøde. Det samme gør sig gældende i fht. kontaktpunkter 1. Her har borgere med bil i langt højere grad oplevet kontakt med P-vagterne og Center for Parkering (2,45 af de i alt 7 kontaktpunkter), hvor borgere uden bil har haft mindre kontakt (1,17 af de i alt 7 kontaktpunkter). Parkeringskontrol er den opgave, flest borgere mener P-vagterne og Center for Parkering løser (mellem 93% og 100% afhængigt af, hvilke af de 5 segmenter borgerne er i). 16% mener, at der er opgaver P-vagterne og Center for Parkering bør løse udover dem, de allerede løser. Det er især opgaver/problemer vedrørende cykler og cyklister. 1 Med kontaktpunkter menes de forskellige former for kontakt borgerne har med p-vagterne og Center for Parkering 3

7 Tilliden til Center for Parkering og det at de udfører deres arbejde professionelt opnår et samlet gennemsnit på 3,38 ud af i alt 5. Dette må siges at være positivt og ligge over middelværdien på 3. Kigger man nærmere på tilliden i de 5 segmenter, er denne lavest blandt borgere, der mest anvender bilen som transportmiddel. P-vagterne vurderes som synlige af borgerne, da 76% ser dem dagligt eller ugentligt. Dog mener 79% samtidig, at P-vagterne ikke skal være mere synlige. I relation til Sikker By kampagnen er det kun 14%, der har bemærket den. Plakater i bybilledet angives som den primære kilde, men omtaler i aviser og blade samt skærme i den kollektive trafik nævnes også. Blandt de 14%, der har bemærket kampagnen, giver 53% udtryk for, at det er godt, at P-vagterne får et bredere fokus og 36% mener, at det kan forbedre deres image. 32% af alle borgere i undersøgelsen giver udtryk for, at en P-vagt i nærheden umiddelbart kunne være med til at gøre dem mere trygge som borgere, når de færdes i byen. I forhold til antallet af parkeringsmuligheder i København mener 57%, at der er for få parkeringsmuligheder, 36% mener, at der er nok og 7% at der er for mange. 69% af alle borgere i undersøgelsen foretrækker underjordiske p-anlæg, såfremt der skal etableres flere parkeringspladser i byen. 32% af borgerne tror, at prisen for en beboerlicens, når man sammenligner med de andre nordiske hovedstader, er højere i København. 25% tror, at København er placeret i midten og kun 9% tror, at prisen for en beboerlicens er lavere i København end i de andre nordiske hovedstader. 4

8 4. Hovedresultater I dette afsnit præsenteres undersøgelsens vigtigste resultater Transportmidler Idet antagelsen er, at der er klar sammenhæng mellem parkeringsrelaterede spørgsmål og de transportmidler, som benyttes, vil der indledningsvis fokuseres på dette spørgsmål. Antagelsen er, at de, der udelukkende cykler eller kører i bus, gerne så færre biler i byen eller, at alle de parkerede biler forsvandt. Hvorimod bilisternes fokus antages at være på vanskelighederne ved at finde en parkeringsplads, prisen for at parkere og risikoen for at blive afkrævet en P- afgift. 100% 90% 80% 70% 60% Hvilke af følgende transportmidler har du adgang til? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 87% 62% 4% 6% Cykel Knallert/scooter/MC Bil Ingen af disse Basis: 504 besvarelser Da tallene tilsammen giver mere end 100% (faktisk 159%), må der nødvendigvis være en del borgere, der har mere end ét af de tre transportmidler til rådighed (kategorien ingen af disse må betyde, at man enten går eller bruger den kollektive trafik). Det er også umiddelbart indlysende, at størstedelen af dette overlap må findes mellem de to store kategorier, cykel og bil. 5

9 Det viser sig da også, at 89% af de der har adgang til bil, også har en cykel, eller den anden vej rundt at 63% af de, der har en cykel, også har adgang til bil. En ting er imidlertid, hvilke transportmidler man har adgang til noget andet er, hvad man oftest benytter, når man færdes i København. De adspurgte er blevet bedt om at udpege det transportmiddel, ud af 8 mulige, som de bruger mest, næstmest og tredjemest. For lidt over halvdelen af københavnerne er cyklen det transportmiddel, som man benytter mest, og næsten tre fjerdedele har cyklen på deres top-3 over transportmidler et tal, der langt overgår bus, gang og bil. Med 17% er bilen det andet mest benyttede transportmiddel. For 49% af de, der har adgang til bil, er cyklen det mest benyttede transportmiddel, mens kun 27% af bilejerne siger, at bilen også er deres mest benyttede transportmiddel, når man færdes i København. Vi har opstillet en segmentering af de 504 borgere som har deltaget i undersøgelsen, som disses svar vil blive analyseret efter. Segmenterne er: 6. Cyklen benyttes mest har ikke adgang til bil (23% af alle = 115 respondenter) 6

10 7. Cykel benyttes mest, men har adgang til bil (30% af alle = 151 respondenter) 8. Bil benyttes mest (17% af alle = 85 respondenter) 9. Andre (dvs. går mest, bus mest osv.) med adgang til bil (15% af alle = 75 respondenter) 10. Andre uden bil (15% af alle = 78 svarpersoner) Der er visse demografiske forskelle på de 5 segmenter. Således er f.eks. cyklister uden bil væsentlig yngre end de andre segmenter, og af de der siger, at bilen er deres mest benyttede transportmiddel, er to tredjedele mænd. Endelig er der en forskel på, hvor i kommunen man befinder sig. Materialet er dog for spinkelt til meningsfuldt at kunne opdeles i de 10 bydele. Men laver vi en to-gruppering, bestående af Indre by og bro-kvartererne på den ene side, og øvrige bydele på den anden, viser det sig, at de to billøse segmenter fortrinsvis er bosat i førstnævnte, mens de tre segmenter med biladgang i overvejende grad er bosat i sidstnævnte områder altså bydele som Vanløse, Brønshøj og Amager Vest Kendskab til P-vagter og deres funktioner Kendskab til P-vagter og Center for Parkering Søgt info. Om parkeringslicens Lægger mærke til P-vagter Har talt med P-vagter Har modtaget afgift Anden kontakt med P-vagter Andet Intet kendskab til P-vagter 9% 40% 25% 34% 3% 3% 29% 31% 32% 5% 11% 4% 3% 15% 13% 20% 3% 3% 7% 1% 14% 3% 9% 37% 6% 7% 46% 56% 56% 53% 53% 68% 71% 78% 77% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Andre u/bil Andre m/bil Mest bil Cykel m/bil Cykel u/bil 7

11 Resultatet taler næsten for sig selv. Segmenterne der ikke har bil, lægger mærke til P-vagterne i gadebilledet, dog på et væsentligt lavere niveau end bilsegmenterne, og har ellers ikke noget kendskab til dem. Bemærkelsesværdigt er det, at 68% af de der har bilen som deres mest benyttede transportmiddel i byen, kan huske at have modtaget en afgift/bøde. De, der har bilen som det mest benyttede transportmiddel, har i gennemsnit udpeget 2,45 af de 7 mulige kontaktpunkter, mens det laveste tal (1,17 udpegede) findes i gruppen andre uden bil. Her dominerer to af svarmulighederne. Enten siger man, at man ser P-vagterne i gadebilledet (46% af gruppen), eller også siger man, at man intet kendskab har til dem (53%). Hvilke af flg. Opgaver tror du P-vagter og Center for Parkering løser (del 1) Parkeringskontrol Afgiftsbetaling Klagebehandling Bøder til cyklister 1% 1% 34% 36% 41% 49% 40% 23% 36% 38% 43% 29% 95% 96% 93% 100% 97% Holder øje med mistænkeligt Arbejder for holdningsændring Snerydning på P-pladser 10% 16% 18% 23% 17% 10% 11% 7% 19% 13% 1% 2% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Andre u/bil Andre m/bil Mest bil Cykel m/bil Cykel u/bil At man kontrollerer, at parkering sker efter forskrifterne, og, hvis dette ikke er tilfældet, udskriver afgifter, er en velkendt funktion af praktisk taget alle borgere. De tre bilsegmenter er i højere grad end andre opmærksomme på, at Center for Parkering også er klageinstans i parkeringssager. Kun mellem 10 og 23% af de forskellige segmenter tror, som det fremgår af ovenstående, at P-vagterne i forbindelse med parkeringskontrollen også holder 8

12 øje med, om der i øvrigt sker noget mistænkeligt i byen. Praktisk taget ingen tror, at P-vagterne har noget med cykler og cyklister at gøre, hvilket også er korrekt. Hvilke af flg. Opgaver tror du P-vagter og Center for Parkering løser (del 2) Sælger p-licenser og -billetter Råd i parkeringsspørgsmål Anviser P-pladser Er "sikker by" ambassadører Drift af billetautomater Tager sig af P-huse Regulerer trafikken Viser folk vej Er behjælpelige ved tyveri 22% 32% 37% 41% 12% 17% 14% 5% 7% 8% 11% 12% 28% 33% 36% 24% 35% 14% 19% 15% 18% 2% 4% 5% 8% 7% 8% 12% 5% 7% 8% 50% 50% 52% 55% 61% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Andre u/bil Andre m/bil Mest bil Cykel m/bil Cykel u/bil Man må nok regne med, at svarene på denne type spørgsmål mere retter sig efter, hvad man finder sandsynligt eller naturligt, end på konkret viden eller konkrete erfaringer. Antal gennemsnitligt udpegede punkter, ud af de 16 mulige, varierer mellem 4,17 (andre med bil) og 3,32 (cykel uden bil). På tværs af segmenterne mener 16% af de adspurgte, at der er yderligere opgaver, som Center for Parkering bør løse. Hvilke opgaver det drejer sig om, er stillet som et åbent (verbalt) spørgsmål. En ikke helt ubetydelig del af disse svar vedrører cykler og cyklister, hvis opførsel i trafikken og parkering af cyklerne man mener, at P-vagterne burde være med til at disciplinere. 9

13 I hvor høj grad har du tillid til, at Center for Parkering udfører deres arbejde professionelt? Tallene er gennemsnit på en 5-punkt skala med 5 = i meget høj grad og 1 = i meget lille grad Cykel u/bil 3,66 Cykel m/bil 3,32 Mest bil 2,95 Andre m/bil 3,42 Andre u/bil 3,58 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Et lavt gennemsnit indikerer, at segmentet hælder til, at Center for Parkering ikke udfører deres arbejde professionelt. Et højt gennemsnit indikerer, at segmentet hælder til, at Center for Parkering udfører deres arbejde professionelt. For alle 504 borgere i undersøgelsen, som samlet gruppe, er gennemsnittet 3,38, hvilket dækker over, at 44% siger i meget høj grad eller i høj grad professionelt, medens 14% siger i mindre grad eller i meget lille grad professionelt 42% siger hverken eller eller ved ikke. Det bemærkes i figuren, at de tre bil-segmenter ligger med lavere gennemsnit end de to segmenter, der ikke har bil til rådighed. Især gruppen, der angiver, at bilen er deres mest benyttede transportmiddel, når de færdes i København ligger lavt. Her finder vi, at 16%, altså hver sjette, mener, at arbejdet i meget lille grad udføres professionelt, hvortil kommer 11%, som siger i mindre grad. Borgerne i København ser i det hele tager ud til at være noget splittet, når det kommer til opfattelsen af P-vagterne og Center for Parkering. På et åbent spørgsmål herom får vi besvarelser fra det mest negative til det mest positive. Nogle smagsprøver, der naturligvis ikke kan repræsentere hele diversiteten i de afgivne besvarelser: 10

14 Aggressive, pågående. P-vagterne véd, der er mangel på P-pladser. Kommunen må reetablere alle de pladser, de har nedlagt. Autoritære Defensive Rigide Blodsuger, pengemaskine, udspekuleret At de gør det, de nu engang er ansat til. Center for parkering er effektivt. De er vældig elskværdige - her hvor jeg møder dem - men har også p- kort - og hvis man stiller sin p-skive, så har man ingen oplevelser med p- vagter 4.3. Synlighed og sikkerhed Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. Svaret på dette spørgsmål er naturligvis i nogen grad en funktion af, hvor ofte, hvor længe og sikkert også hvor man opholder sig i byrummet. Med 76% der mener, at de ser P-vagter mindst en gang om ugen, må man sige, at P-vagterne er ganske synlige. Vi kender ikke tallet for f.eks. politiet eller postbudene, men fra en lignende undersøgelse i 2010 vedr. brandvæsnet fandt vi, at 87% ofte eller af og til (der godt nok som svarmuligheder ikke er direkte sammenlignelige med de her benyttede) bemærkede brandvæsnet og de rykker trods alt ofte ud med horn og blink. Adspurgt om man synes, at P-vagterne skal være mere synlige, svarer 79% nej, det er fint som det er nu, mens de sidste 21% mener, at det ville være godt med en større synlighed. De der svarer, at større synlighed ville være godt, er i noget højere grad personer, der ikke lægger mærke til, eller aldrig ser P-vagter. Svarpersonerne er herefter blevet orienteret om P-vagternes rolle i forhold til at gøre København til en mere sikker by, og er i denne forbindelse blevet spurgt, om man har lagt mærke til kampagnen Sikker By. Dette svarer 14% af de adspurgte ja til, at de har. Om 14% er meget eller lidt kan diskuteres, men helt ubemærket kan kampagnen i hvert fald ikke kaldes. Der er ingen tydelig demografisk profil på dem, der svarer, at de har set kampagnen. 11

15 Plakater i bybilledet angives af flest som deres kilde til kendskab til kampagnen, efterfulgt af omtale i aviser og blade samt skærme i busser og S-tog. Når vi spørger alle både de, der har lagt mærke til kampagnen og andre hvad de synes om kampagnen, svarer 57% ved ikke. Det er vigtigt at understrege, at 86% af borgerne ikke har lagt mærke til kampagnen, hvorfor de heller ikke har andet at forholde sig til end den smule information, de har fået gennem spørgsmålsformuleringerne. Isoleres de 14%, der har lagt mærke til kampagnen (det er 70 personer i stikprøven), svarer 53%, at det er godt, at P-vagterne får et bredere fokus, og 36% at det kan forbedre P-vagternes image, mens 16% enten ikke tror, at det gør nogen forskel, eller vil se en sådan, før de tror på den. 32% af alle svarer, at det kunne være med til at gøre dem mere trygge, når de færdes i byen, hvis der var en P-vagt i nærheden. Hvad de ville have svaret, hvis der havde været spurgt til en politibetjent eller en renovationsarbejder, kan vi kun gætte på. 12

16 På et mere detaljeret spørgsmål får vi følgende svar: Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. Som det fremgår, er holdningen, at P-vagterne ikke yder noget stort bidrag til at skabe tryghed i byen, men dog et bidrag Parkering Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. På tværs af segmenterne (dvs. i hele stikprøven) mener 57%, at der er for få, 36% at der er nok og 7% at der er for mange parkeringsmuligheder. Som det fremgår af figuren, er der ret divergerende opfattelser segmenterne imellem. Af de, der fortrinsvis cykler og ikke har adgang til at køre i bil, mener et ret solidt flertal 62% - at der er for mange, eller i hvert fald nok parkeringsmuligheder, mens modsat det store flertal af de, der fortrinsvis færdes i byen i bil, finder, at der er for få parkeringsmuligheder et synspunkt, der bakkes op både af de øvrige, der har adgang til bil, og til dels også af andet uden bil -segmentet (den gruppe, der fortrinsvis går, kører i bus, metro osv. når de skal rundt i byen). Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. Spørgsmålet er stillet til alle, uanset om man finder, at der er behov for flere P- pladser eller ej, og det fremgår umiddelbart, at de underjordiske P-anlæg er den foretrukne løsning 69% af de 504 borgere, der har deltaget i undersøgelsen, peger herpå. 13

17 Det bemærkes dog, at bilsegmenterne i højere grad end andre segmenter peger på de øvrige muligheder. Dette kan muligvis have noget med den geografiske lokation at gøre. Hvis behovet er daglig parkering i nærheden af boligen i Vanløse, er et underjordisk anlæg måske ikke så oplagt. Holdningen er muligvis også forbundet med de forventede omkostninger herved. Hvor tror du,at København placeret sig i.f.t. øvrige nordiske hovedstæder m.h.t. prisen for en beboerlicens? Ved ikke: 34% Dyrest i København: 32% Billigst i København: 9% København ligger i midten: 25% Basis: 504 besvarelser De fleste svar er formentlig baseret på fornemmelser og forventninger snarere end på konkret viden, hvilket også den høje ved ikke andel antyder. Segmenterne slår ikke voldsomt ud på dette spørgsmål. København er prismæssigt placeret i midten og priserne for 2009 fremgår af spørgerammen. 14

18 15