Transkript

1 1 af :31 20 august 2007 U-V-W Skrevet af Ole Petersen Vemmetofte Af forvalter Ole Petersen Historie Der var engang... Således begynder alle de gamle eventyr - derfor også eventyret om Vemmetofte, beliggende i naturskønne omgivelser, på "grænsen" mellem Sydsjælland og Stevns i den lille landsby Vemmetofte. I den tidligste vikingetid gjorde en mand, Wærmund, sig særlig bemærket blandt de bønder, der på den tid slog sig ned på Stevns, hvor de ryddede agre og byggede boliger. Navnet Vemmetofte betyder slet og ret Wærmunds indhegnede plads. sde første simple gårde udviklede sig efterhånden til en hovedgård, og det middelalderlige Vemmetofte var stærkt befæstet med ringmur, to voldgrave og vindebroer. Dette var en nødvendighed under vendernes talrige plyndringstogter og de interne stridigheder i Danmark. Nu er af denne gamle borg kun bevaret to hvælvede kældre med henholdsvis fire og otte krydshvælv. Vemmetofte var i adskillige hundrede år en adelsbolig, ejet af medlemmer af landets fornemste slægter. Heraf gennem 250 år ejet af Brok-slægten til Gammel Estrup, med rigsråd Eske Brok (død 1625) som en af dens mest markante og tiltalende skikkelser. I 1694 blev herregården købt af Christian V's dronning, Charlotte Amalie, som led i et større godsopkøb på egnen. Dronningen overvejede at oprette et adeligt jomfrukloster på Vemmetofte, men hun døde i 1714, før tanken blev virkeliggjort. Sønnen, prins Carl, arvede Vemmetofte og Højstrup og påbegyndte straks en ombygning af den da stærkt forsømte herregård. Prins Carl må betragtes som skaberen af det nuværende Vemmetofte. Ikke alene på grund af ombygningen af selve herregården, men også ved at have opført de omgivende bygninger - den såkaldte "flække" langs den nuværende Vemmetoftevej, det store "fæhus" i ladegården, staldbygninger, bindingsværkshuse til forpagtere og andre ansatte, broer over slotsgraven samt anlæg af lysthave. Det tog ni år at fuldføre alle disse arbejder, og derefter fremstod i den gamle borgs sted et stiligt, firlænget barokslot. I 1721 ophøjede broderen, Frederik IV, sin "hustru til venstre hånd", Anna Sophie Reventlow, til dronning. Prins Carl og hans søster Sophie Hedevig viste deres misbilligelse heraf ved at vende ryggen til hoffet i hovedstaden og tage fast ophold i Vemmetofte. De døde i henholdsvis 1729 og 1735, men forinden havde Sophie Hedevig udarbejdet detaljerede planer for oprettelsen af et adeligt jomfrukloster. Vemmetofte adelige Jomfrukloster blev grundlagt den 10. juni 1735.

2 2 af :31 Vemmetofte som kloster Ledelsen af klosteret blev ifølge vedtægterne overdraget to kuratorer i samarbejde med priorinden, og klosterets første kurator blev søskendeparrets overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Kun takket være hans store engagement og offervillighed kom klosteret gennem de første, økonomisk vanskelige år. Klosterdamernes antal varierede, men blev efterhånden fastsat til elleve. Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig havde været stærkt grebet af tidens pietistiske strømninger. Næstekærlighedskravet herfra var blevet praktisk omsat i oprettelse af skoler og i udstrakt velgørenhed over for forældreløse børn, samt ældre, syge og fattige. Også fundatsen er præget af disse intentioner. Med enevældens indførelse var den gamle adels magt og indflydelse blevet mindsket, og en standsmæssig forsørgelse af ugifte adelsdamer blev et problem, som de forskellige frøkenklostres velgørenhed hjalp med at løse. Dette var klosterets hovedformål, men velgørenhed overfor socialt dårligt stillede vejede fortsat tungt. I 1976 gik den tidligere adelsborg, den kongelige slotsbolig og det adelige jomfrukloster ind i en ny fase af sin beståen. Navnet ændredes til Vemmetofte Kloster. Optagelsesreglerne blev radikalt ændret, og med en gennemgribende ombygning blev der skabt rammer for så at sige almindelige borgere til en tilværelse, der godt kan minde lidt om vilkårene i et kollektiv. Men samtidig til en videreførelse af det velgørende og menneskelige sigte, klosteret hele tiden har stået for. Såvel enlige som ægtepar kan her starte et nyt kapitel af deres liv i tryghed og leve med en daglig inspiration i smukke omgivelser ude som inde. Kilde: Det var lidt historie om Vemmetofte. Jeg synes selv, at emnet er rigtig spændende, dels da der har været mange slægter forbundet med stedet, men mest af alt fordi der faktisk har været 3 perioder her; godsejerperioden,

3 3 af :31 slotsperioden ogklosterperioden, og det er jo ikke "hverdagskost" på de danske herregårde. STATUS - FORÅR/SOMMER Her i skrivende stund (17. juni) kan de fleste vist nikke genkendende til et specielt forår, som faktisk kom som lyn og torden. Alt synes vådt og kedeligt indtil vi pludselig den 20. marts kunne ane tørre pletter på pløjejorden. På dette tidspunkt havde vi kun spredt PK gødning på lucernen, samt første gang på frøgræsset og hveden med NPK gødning. 6 efterfølgende dage med solskin og blæst gjorde udslaget til, at vi her på Vemmetofte startede yderst fornuftigt op den 26. marts med at fældeharve. Den 27. blev de første bygkerner lagt i jorden med vores nye rotorsæt, og sådan gik det slag i slag uden en eneste dråbe vand. Skærtorsdag kl. 12 blev vi færdige. Nu var de planlagte 230,37 ha. tilsået. Alle kunne derfor holde en velfortjent påske med familie, venner og bekendte. Påskedag, den 8. kom der så 3 mm, hvilket skulle vise sig at være de eneste i de efterfølgende 6 uger! Alle afgrøder kom dog utrolig flot fra start, bortset fra et af roestykkerne på 30 ha. Vinterens megen regn og de beskedne frostnætter gjorde, at vi som mange andre ikke kunne få etableret et ordentlig såbed. Her var krummestrukturen simpelthen ikke god nok. De store knolde og ingen regn efter såningen, resulterede i udtørring af jorden ned til roefrøene, som ellers var lagt på 3 cm dybde. Fremspiringen i første omgang lå på beskedne 55 %. Hvad nu tænkte jeg. Ja, der var jo ikke så meget at stille op. Regn stod stadig øverst på ønskesedlen. Efter utallige markbesøg kunne jeg konstatere, at roefrøene heldigvis ikke var gået til, hverken af mus eller "undertørring". Nu, efter 125 mm er de sidst fremspirede roer med til at lukke rækkerne, men med stor ærgrelse da det selvfølgelig vil koste på bundlinien. Driftsgrene Siden klosterperioden startede, har man bortforpagtet de 2 hovedgårde Højstrup og Vemmetofte ud, der i dag endnu kører hver for sig med hver sin forpagter, maskinpark og mandskabstrop. Ikke hermed sagt at vi aldrig ser hinanden og ikke arbejder sammen, for det hænder faktisk i enkelte travle perioder. Siden april 1996 har Henning Holm været forpagter på Vemmetofte Hovedgård/Grønt, hvor undertegnede har været ansat som forvalter siden Min 10. sæson er i fuld gang, dels i markbruget, men også på godsets nok velkendte grøntpillefabrik, Vemmetofte Grønt, hvor duften af nytørret lucerne breder sig rundt på hele gården. De øvrige driftsgrene på Vemmetofte Hovedgård omfatter nogle få huse til udlejning samt en lille kødkvægsbesætning på 25 stk. af racerne Schweizisk brun-kvæg og rød Angus. Endvidere kører vi en del maskinstationskørsel i form af

4 4 af :31 skårlægning, høst og ensilering af græs, helsæd og majs. Dog er denne post blevet mindre og mindre de senere år, da mange af de lokale kvægbrug lukker helt ned. En kombination af mindre arbejde og tid til udskiftning af de to selvkørende finsnittere, har gjort, at vi til denne sæson og i fremtiden, kun skal have en snitter. Timetallet for begge maskiner udgjorde i 2006 i alt 917 motortimer. Den nye snitter ventes leveret på Vemmetofte i starten af juli. Sidst men ikke mindst, så er der grøntpillefabrikken. Den er bygget i Dengang kun med en tørretromle. I 1972 udvidede man fabrikken med 25 m, og der blev opsat yderligere en tørretromle. Begge anlæg er med eget fyr og pillepresser hvilket gør, at der kan køres forskellige produkter uafhængig af hinanden. Kapaciteten på tørring af grønt, afhængig af fugtigheden, ligger fra 1500 til 2700 kg tørrede piller/time. Energikilden til tørring er primært fuelolie. Lys olie anvendes så lidt som muligt, men er en nødvendighed i meget tørre produkter. Fuelolieforbruget kan i ekstreme våde tilfælde, typisk i 3. slæt, nå op på 700 l/time tilsammen på begge anlæg. Det samlede høstareal til fabrikken er for 2007 ca. 962,70 ha. fordelt på 260 ha. lucerne x 3 slæt, samt 182,70 ha. græs i alt. Størstedelen hentes hjem udenbys, hos avlere på kontrakt. Avlerne står selv for etableringen og pasningen, og vi sørger for skårlægning, høst og transport. Når året er omme bliver avlerne afregnet på kvantum tørret piller. Priserne er fastsat på forhånd i kontrakterne, som bliver lavet inden sæsonen starter. Produktionstallene fra 2006 var ca tons grøntpiller af lucerne og græs, konventionel som økologisk. Derudover modtog vi ca tons korn og frøafrensning, hovedsageligt fra DLF afdelingerne i Nørre Alslev og Benløse. Heraf blev ca tons presset til piller, og resten gik direkte til fyring på 2 varmeværker på Lolland Falster. Produktionsmæssigt forventer vi at opnå samme mængde grøntpiller som i 2006, måske endda mere, eftersom vejret har været med os indtil videre. Skiftevis regn, sol og varme over hele vækstsæsonen, er den bedste "cocktail" for disse afgrøder. For at opretholde fuld beskæftigelse hele året rundt i fabrikken, er der brugt megen tid og kræfter på, at finde nye nicher. Af nyere tiltag, blot at nævne, tørrer vi bl.a. tang og pektinaffald fra Pektinfabrikken i Lille Skensved ved Køge. Tangen tørres for et firma på Fyn, som hedder Bazig, der sælger materialet som absorberingsløsninger, udviklet til industrien og beredskaber. Afhængig af formål laves det enten i pilleform (Bazcat), granulat (Light og Heavy) eller flager (Gnavz). Bazcat bruges primært i kattebakker, ligesom kattegrus. Light bruges til opsugning af olie, kemikalier og benzin på indendørs gulve, f.eks. autoværksteder. Heavy bruges til samme formål som Light, bare udendørs. Gnavz bruges til gnavere, typisk i større voliere. Se evt. mere på Pektinaffaldet tørres for Pektinfabrikken, som igen sælger videre til DLG/Vitfoss. Det bruges som strøelse og foder hos grise. Her er der tale om to produkter i granulatform, nemlig Strø Plus fin og grov. Der er 4 mand ansat i fabrikken, som kører i 3 holdskift/døgndrift ugens første 6 dage. Alt grønt til fabrikken skårlægges, snittes og transporteres hjem af de ansatte på Hovedgården. Klosteret Skovene, campingpladsen, restauranten, jagten, parken og de mange huse/lejligheder har vi ikke noget at gøre med på hovedgården. Klosteret varetager selv disse opgaver, derfor vil jeg kun meget kort fortælle om disse poster. Skovene udgør 1430 ha. som varetages af en skovfoged og 4 skovarbejdere. Derudover er der en have/parkmand, som foruden havearbejdet også hjælper til i skoven, specielt i juletræ/pyntegrønt sæsonen. Hovedgården klarer læsning af juletræer og pyntegrønt på lastbiler. Endvidere er der en smed ansat, som primært står for VVS opgaver samt andre forefaldende opgaver vedr. de 80 lejemål klosteret har. Campingpladsen og restaurant "Skovfogedstedet" har klosteret forpagtet ud. Hvad der ikke er så kendt af offentligheden er, at Vemmetofte Kloster stiftelse giver mange penge til almennyttige formål. Først og fremmest til formål i Prins Carls og Prinsesse Sofie Hedevigs ånd, nemlig til organisationer, som arbejder for børn og enlige mødre, samt andre lokale formål. Vemmetofte Kloster ledes af tre kuratorer; Advokat Per Magid, Godsejer Nicolai de Neergaard, Førslevgård Gods og Husholdningskonsulent Tove Berning. Den daglige ledelse, siden 1989, er lagt i hænderne på skovrider Leif Madsen.

5 5 af :31 Markdrift Fra Vemmetofte Hovedgård drives der i dag 465 ha. Jordboniteten består overvejende af JB 6 og 7 god østdansk lerjord, på let kuperede terræn. Lavbundsjord og sandpletter forekommer pletvis i markerne. Al jord ligger inden for en radius på 3 km, hvilket er yderst fordelagtigt. Markstørrelserne varierer meget, og de fleste er trekantede med en masse kiler. 400 ha. er fordelt på 13 marker, hvorimod de resterende 65 ha. er fordelt på 17 marker! Markplan 2007: Afgrøde (sort): Ha.: Fabriksroer (Tuva, Tiffany og Verity) 47,15 Vinterhvede, brød (Grommit) 117,76 Vårbyg, malt (Prestige) 101,17 Helsæd ærter med lucerne/græs udlæg til egen fabrik (Julia, Pondus & bl. 45) 13,40 Slætgræs til egen fabrik (bl. 42 & 45) 13,83 Lucerne til egen fabrik (Pondus) 82,24 Hundegræs, frø (Treposno - DLF) 18,82 Strandsvingel, frø (Kora - DLF) 32,57 Brak 37,88 Areal i alt...464,82 Al halm er de senere år solgt ab mark til højestbydende. Skårløftning, presning og transport står køberne selv for, hvilket er rart, da det meste af vores dagligdag går med at transportere grønt hjem til fabrikken. I "gamle dage" blev al halm snittet (med de selvkørende snittere) og hjemtaget til brug i fabrikken. Dette kunne foregå over flere måneder, som ekstra udnyttelse af mandskab og maskiner i mindre travle perioder. Markarbejdet på egen jord foregår under normale forhold som følgende; Forårsarbejdet klares med 4-5 mand, inkl. undertegnede. Vi har eget udstyr til nedfældning af ammoniak, hvilket vi har fastholdt pga. den altid sikre og gode udnyttelse af kvælstoffet. Specielt under ekstreme tørre forhold ligesom i år, får vi fuld valuta for pengene. Strategien er stadig med en separat nedfælder, som hurtigt kan komme over arealerne. Alternativet vil være en påbygning på rotorsættet, men det har vi ingen planer om p.t. Levering af ammoniak har som bekendt kørt lidt op og ned, og i enkelte år har vi også tilsået større arealer, inden vi fik ammoniak. De sidste 2 år har DLG, som vi p.t. køber igennem, fået ny vognmand, og det har bare kørt derudaf. Sprøjtningen af roerne står vores elev(er) for, og resten af afgrødepaletten står undertegnede for, ligeledes som for markplan, sprøjteplan, gødningsplan/regnskab, mark/maskinbudgetter mv. Der bruges konsulenthjælp minimalt, primært til frøgræsdyrkningen. Høsten foregår som regel med 2-3 mand. Alt hveden tørrer/opbevarer vi selv på planlager, hvor der er plads til ca tons. Vårbyggen og græsfrøet har vi ikke plads til i længere tid, hvorfor det bliver leveret umiddelbart efter høst/tørring. Efterårssåningen bliver som regel tilpasset i en lille pause mellem 2. og 3. slæt til fabrikken. Dette tidspunkt ligger for det meste i starten af oktober, hvor vi i øvrigt også er i fuldt sving med at høste majs for andre kunder. Reparationer og generel vedligeholdelse mv. af maskinpark, bygninger og fabrik står vi selv for, så vidt det er muligt. Størstedelen af markerne blev gennemdrænet i tiden og resten i Faktisk holder de endnu, dog med meget få undtagelser. Vinterens store nedbørsmængder fik sat alle dræn på en kæmpe prøvelse, hvilket de bestod med bravur, i forhold til mange andre steder i landet. Egnen er, som mange måske ved, kendt som et af landets bedste "frø-egne", og på Vemmetofte dyrker vi da også hundegræs og strandsvingel. Udbytterne heri ligger generelt en del over gennemsnit. hvilket jo er rart. Selvom korn og rapspriserne også har været yderst fornuftige de sidste 7-8 mdr., er det stadig med vores udbytter, græsfrøet der vinder på DB2 bundlinien. Straks halmen er fjernet fra frøgræsmarkerne gødes de, så der kan blive et godt slæt i oktober. I enkelte år, under ekstremt gode forhold, har vi faktisk nået at tage 2. slæt, inden vinteren stod for døren. Al jordbehandling vedr. såning foregår i dag stadig på sikker traditionel vis med plov og rotorsæt. Dette er efter min mening den mest sikre og effektive måde at etablere en afgrøde på. Ikke hermed sagt, at alt andet ikke har interesse,

6 6 af :31 men eftersom vi til tider kan være nødsaget til at forlade såningen for en stund, bl.a. pga. majshøst, grøntkørsel og i værste tilfælde regn, ja så er det p.t. den nemmeste måde at gøre tingene på. Endvidere ses det stadig med årene, at flere og flere landbrug med pløjefri/reduceret jordbehandling, finder plovene frem igen. Typisk de steder hvor der i sædskiftet forefindes roer, græsfrø og andre specialafgrøder. Mange steder kan man tid efter anden simpelthen ikke holde græsukrudtet væk. Selvom kemi kan løse mange problemer, bliver denne post tit alt for dyr, ikke kun økonomisk, men så sandelig også på behandlingsindekset. - Og hvor mange landbrug kan i dag holde sig på max. 1,7 i behandlingsindeks? Medarbejdere Medarbejderstaben består pt. af 1 forvalter, 2 traktorfører på fuldtid, 2 traktorfører på deltid, 1 elev og 1 "altmuligmand". Sidst men ikke mindst har vi vores havemand Andersen, på "små" 82 år, der trofast møder op for at holde græsplænerne nyslået, gårdspladserne nyrevet samt andre forefaldende opgaver. Det lyder måske voldsomt mht. antal ansatte, men faktisk bruges der dagligt 4-7 mand alene til skårlægning, høst og transport af grønt til fabrikken. På de lange landevejsture efter grønt, har vi endda mulighed og behov for at trække på ekstra mandskab. Dette klares af lokale landmænd med egen traktor. En super løsning, som vi er meget glade for. Alternativet ville være at udlicitere transporten til en vognmand. Problemet er bare, at langt de fleste marker er alt for små til, at det bliver en økonomisk god ide for vognmanden. Der vil kort og godt blive alt for mange halve læs, da alle marker skal vejes ind separat på eget nummer (til gavn for medarbejderne hos Plantedirektoratet) Utallige beregninger og forsøg har gjort, at vi stadig står for transporten selv. Dette klares med 5 træk vogne. Hvert træk består af 2 stk. firehjulede vogne på hver 16 m3.forvalter Ole Petersen. Maskinpark: Traktorer: Case IH CVX 170 med frontlift/pto, årg. 01 Case IH MX 170 med frontlift, årg. 99 Case IH MXU 115, årg. 05 Case IH 1056, årg stk. Volvo BM 2650, årg. 84

7 7 af :31 Volvo BM 810, årg. 79 Volvo BM 650, årg. 79 Høstmaskiner/udstyr: Claas Lexion 420, 20 årg. 98 Claas Jaguar 850, årg. 07 Claas 6 rk. uafhængig majsbord, årg. 05 Claas 17 helsædsbord, årg. 99 Claas 3 m. pickup, årg. 04 Idass 4,55 m. pickup, årg. 07 Taarup/Kverneland 6,20 m. front + bag-skårlægger, årg. 05 Markredskaber: 4 m. Amazone rotorsæt med rotec skiveskær, årg m. Heva frontpakker m. hydraulisk springboard, årg stk. Fraugde 4 f. vendeplove, årg m. Amazone UG, 3200 liter trailersprøjte, årg. 00 Bøgballe EXW trend, 2200 kg med vejeceller, årg. 06 Kongskilde Vibromaster såbedsharve Læssegrej: Volvo L70 D m. 4.8 m3 højtipskovl, årg. 02 Volvo L90, årg. 94 Valmet 343, årg. 89 JCB teleskoblæsser/11 m. arm/kurv, årg. 90 Diverse: VW transporter m. lad/mandskabskabine Tim/Præstebro vogne 10 stk. 4 hjul. vogne, 16 m3 ( til transport/fabrik ) MF 175 med fejekost Andre småredskaber

8 8 af :31 For at alt dette kan hænge sammen rent økonomisk, prøver vi så vidt muligt at begrænse overarbejde i dagligdagen, samt weekender. Vejret kan vi dog ikke ændre på! Forståelsen for vejrafhængigheden er et "must" når man har med landbrug at gøre, og det har de ansatte heldigvis fuld forståelse for. Endvidere har nogle af de ansatte efter eget ønske, betydeligt færre timer om vinteren og på de dage hvor vi er ekstra tidlig færdige med at transportere grønt hjem. Dette medvirker bl.a. til, at det stadig er økonomisk forsvarligt, at have dem ansat hele året rundt. Mht. ferie prøver vi at imødekomme de ansattes ønsker, så vidt det er muligt, hvilket jo er rarest for begge parter. Alt andet mener jeg ikke der kommer noget godt ud af, hvis man ønsker, at fastholde de bedste folk. Glade, dygtige og trofaste medarbejdere er nøgleordet, ja faktisk en forudsætning for overhovedet at kunne drive en effektiv virksomhed. Oplæringstiden på nye folk koster langt mere end de fleste faktisk går og tror. Her på stedet har 5 dygtige medarbejdere dags dato været ansat i henholdsvis 14, 25, 27, 36 og 38 år. Med dette "lynportræt" af Vemmetofte, og hvad vi går og beskæftiger os med, vil jeg slutte af med, at ønske alle læsere en rigtig god sommer. Som det ser ud nu, kunne det jo godt tyde på en udbytterig høst i de fleste afgrøder, vel og mærke regnen ikke vælter afgrøderne omkuld. Alle krydser med garanti fingre for, at vi får en let, tør og hurtig høst. Med venlig hilsen Ole Petersen