Vismandsrapporten, forår 2014 oversigt og kommentarer

Transkript

1 Sagsnr Vores ref. bla/ibu/mhl/bgv/sjoe Den 27. maj 2014 Vismandsrapporten, forår 2014 oversigt og kommentarer Kapitel I. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Hovedpunkter Konjunkturvurdering Vismændene forudser, i lighed med LO, fremgang i dansk økonomi efter de seneste års stilstand. Selv med udsigt til en mærkbar fremgang i økonomien, vurderer Vismændene, at økonomien først er i ligevægt hen mod Der er dermed fortsat mange ledige ressourcer i økonomien og ingen tegn på overophedning, hvilket er i overensstemmelse med LO s vurdering. Konkurrenceevne og udenrigshandel Vismændene vurderer, at lønkonkurrenceevnen er svækket i 2013 og forventer, at den svækkes yderligere i de næste par år. LO er ikke enig i den betragtning, da Formandskabets analyse er baseret på data for hele økonomien. LO mener, at der bør benyttes data for industrien, hvilket også er den mest udbredte praksis i Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken og Dansk Arbejdsgiverforening. Benyttes der i stedet data for industrien, er lønkonkurrenceevnen forbedret i 2013 og kan forventes at forbedres yderligere de kommende år. Dertil befinder industriens lønkvote sig tæt på et historisk lavt niveau, og der er set en betydelig forbedring af bytteforholdet de seneste mange år, hvilket også peger på en stærk dansk konkurrenceevne. Vismændene forventer en kraftig vækst i importen de kommende år, som klart vil overstige fremgangen i eksporten. Det betyder, at DØR forventer, at udenrigshandlen vil trække ned i væksten i dansk økonomi, og at det solide overskud på betalingsbalancen vil reduceres kraftigt, da overskud på varebalancen skønnes at vende til underskud i LO er uenig i denne betragtning og forventer en kraftigere vækst i eksporten end i importen. Dermed vurderer LO også kombineret med en fortsat forbedring af lønkonkurrenceevnen at udenrigshandlen vil bidrage positivt til dansk økonomi de kommende år, og at overskuddet på betalingsbalancen vil forblive over 7 pct. af BNP i Arbejdsmarkedet Vismændene forventer, at der bliver skabt nye job i , og at arbejdsløsheden falder med personer. Beskæftigelsesskønnet for ligger op ad LO s skøn, mens DØR s skøn for 2016 er højere end LO s. Det glæder LO, at Vismændene ser frem mod en periode med konjunkturopgang og en årrække med stigende beskæftigelse og faldende arbejdsløshed. En stigning i beskæftigelsen på i de næste tre år er imidlertid fortsat beskedent i forhold til Vismændenes vurdering af, at der skal skabes nye job frem mod 2020, for at økonomien skal være i ligevægt.

2 Offentlige finanser Vismændenes skøn for de offentlige finanser afviger en anelse fra LO s. Det betyder blandt andet, at Vismændene mener, at Danmark vil komme meget tæt på EU s grænse for offentlige underskud i Omvendt vurderer LO, at der er langt op til grænsen. Det betyder også, at hvor Vismændene ikke anbefaler yderligere finanspolitiske lempelser, mener LO, at der både er råd og plads til vækst- og jobskabende initiativer. Tabel 1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, LO DØR LO DØR LO DØR Mia kr Procentvis realvækst Privat forbrug 905 1,5 1,6 2, ,8 2,4 3,2 Offentligt forbrug 524 1,0 1,5 0,6 0,6 0,6 0,6 Offentlige investeringer 44 0,1 2,1-8,4-8,4-2,8-2,2 Boligbyggeri 74 2,8 4,2 3,1 5,7 3,3 5,4 Erhvervsinvesteringer 205 1,6 3,5 4,0 6,7 4,0 8,0 Eksport ,4 2,7 4,7 3,6 4,9 4,9 Import 916 3,1 4,3 4,5 5,4 4,7 6,5 Lagerinvesteringer 1) 2 0,0 0,2 0,0 0,4 0,0 0,1 BNP ,6 1,4 2,1 2,0 2,2 2, pers Ændring personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig Arbejdsstyrke personer Bruttoarbejdsløshed Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,3 7,4 6,8 7,4-5,3 7,3 3,7 Offentlig sektors saldo -0,9-1,0-1,8-2,0-2,8-1,6-2, Pct Gns. obligationsrente 2) 1,6/1,7 1,7 2,0 1,9-2,6 2,4 3,5 Inflation 1,0 1,2 1,3 1,5 2,0 1,6 1,5 Vækst i huspriser 2,6 2,9 1,5 3,2 2,4 3,6 1,8 Lønstigningstakt 1,7 1,9 2,0 2,2 2,3 2,4 2,4 1) Vækstbidrag i pct.-point 2) Obligationsrenten i LO s prognose er et vejet gennemsnit mellem den 1-årige variable rente, 10-årige statsobligationer og 30-årige realkreditobligationer, mens DØR kun er den 10-årige obligationsrente niveauet er derfor henholdsvis LO/DØR-opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik, LO s prognose fra maj 2014, og Dansk Økonomi, forår Konjunkturvurdering Vismændenes prognose for dansk økonomi er i hovedtræk uændret i forhold til vurderingen i efteråret Således ventes de seneste års stilstand i dansk økonomi afløst af en BNP-vækst på ca. 1½ pct. i år og en tiltagende vækst de kommende år til ca. 2 pct. i 2015 og op mod 2½ pct. i

3 Den ventede fremgang skyldes forbedrede udsigter for international økonomi, som vil bidrage til dansk eksportfremgang. Derudover skønnes det seneste års stigende forbruger- og erhvervstillid at give sig udslag i stigende privatforbrug og højere investeringer. Formandskabet noterer sig, at der pt. er et stort opsparingsoverskud i husholdningerne, såvel som i virksomhederne, hvilket betyder, at der er et stort forbrugs- og investeringspotentiale. Vismændenes konjunkturvurdering er i store træk på linje med LO s vurdering med et par enkelte undtagelser, jf. nedenfor. Vismændene forventer desuden en lidt kraftigere fremgang i 2016 end LO s vurdering (Øje på Beskæftigelsen, maj 2014), jf. tabel 1. Vismændene vurderer, at produktionen aktuelt er omkring 4 pct. lavere end i en neutral konjunktursituation, og beskæftigelsen skønnes at være omkring personer lavere end det beregnede strukturelle niveau. Først i 2020 forventes produktions- og beskæftigelseshullet at være lukket. LO er enig med Vismændene i, at der fortsat er ledig kapacitet i dansk økonomi også i 2016 trods forventning om en væsentlig forbedring af økonomien de kommende år. Den forventede konjunkturnormalisering vil de kommende år trække i retning af højere boligefterspørgsel og dermed stigende boligpriser, vurderer Vismændene. Dog forventes øget boligudbud og stigende realkreditrenter omvendt at lægge et nedadgående pres på boligpriserne. Vismændene forventer en stigning i de nominelle huspriser på 1½-2½ pct. i , svarende til omtrent uændrede reale boligpriser. I takt med stigende boligefterspørgsel påregnes boliginvesteringerne ligeledes at stige, med godt 4 pct. i 2014 og 5-6 pct. i LO forventer også stigende boligpriser og -investeringer de kommende år. LO s forventninger til fremgangen i boliginvesteringerne er en anelse mere moderat end Vismændenes. Omvendt påregner LO lidt kraftigere boligprisstigninger og vurderer, at der er udsigt til stigende reale boligpriser. Vismændene kommenterer på udviklingen i lønkonkurrenceevnen, som de mener, er svækket i 2013, og som også forventes at svækkes yderligere de kommende år. LO er ikke enig i den betragtning. Vismændene ser på udviklingen i hele økonomien, når de betragter lønkonkurrenceevnen. Det, mener LO ikke, er korrekt. Der bør benyttes data for industrien, som er det relevante sammenligningsgrundlag. Det bakkes også op af Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken og Dansk Arbejdsgiverforening. Benyttes i stedet data for industrien, er lønkonkurrenceevnen givetvis forbedret i 2013, fordi vi har haft høje produktivitetsstigninger og lave lønstigninger i Med udsigt til, at de udenlandske industrilønninger vil stige kraftigere end de danske de kommende år, kan den danske lønkonkurrenceevne forventes at forbedre sig yderligere. Dertil befinder industriens lønkvote sig på et historisk lavt niveau, og der er set en betydelig forbedring af bytteforholdet de seneste mange år, hvilket også peger på en stærk dansk konkurrenceevne. 3

4 Fremgang på de danske eksportmarkeder ventes i følge Vismændene at sikre øget fremgang i eksporten. Dertil skønnes fremgang i den indenlandske efterspørgsel de kommende år at give sig udslag i tiltagende vækst i importen. Vismændene forventer, at importen vokser markant mere end eksporten i , og udenrigshandlen ventes derfor årligt at trække omkring ¾ pct.-point ned i væksten i dansk økonomi. Vismændenes forventninger til eksportudviklingen minder meget om LO s forventninger, om end LO har en lidt kraftigere eksportvækst i Omvendt har Vismændene skønnet en noget kraftigere vækst i importen de kommende år. Det skyldes dels, at Vismændene forventer en lidt kraftigere vækst i den indenlandske efterspørgsel. Derudover vurderer de, at den stigende eksport vil føre til en noget højere efterspørgsel efter importerede varer end LO. LO vurderer dermed også kombineret med en fortsat forbedring af lønkonkurrenceevnen at udenrigshandlen de kommende år vil bidrage positivt til væksten i dansk økonomi (med 0,3-0,4 pct.- point). Vismændenes forventninger til udviklingen i udenrigshandlen afspejles også i skønnet for betalingsbalancen. Overskuddet på betalingsbalancen forventes at falde fra 135 mia. kr. i 2013 (7,3 pct. af BNP) til 75 mia. kr. i 2016 (3,7 pct. af BNP). Det skyldes i høj grad en forventning om, at overskuddet på varebalancen (på 35 mia. kr. i 2013) vendes til underskud frem mod 2016 (til -29 mia. kr.). Da LO har en anden forventning til udviklingen i udenrigshandlen afviger Vismændenes skøn for betalingsbalancen også markant fra LO s. LO skønner således et fortsat stort overskud på betalingsbalancen i i alle årene på ca. 7¼- 7½ pct. af BNP. I takt med fremgangen i dansk økonomi forventer DØR, at beskæftigelsen vil stige med ca personer i Heraf påregnes den private beskæftigelse at stige med ca personer i 2014, ca i 2015 og ca personer i Den samlede beskæftigelse ventes at stige med omtrent personer frem mod 2020 i forhold til Heraf vurderes ca at kunne tilskrives den forventede konjunkturnormalisering, mens de resterende personer kommer fra en skønnet stigning i den strukturelle beskæftigelse. Vismændenes forventninger til beskæftigelsen i er helt på linje med LO s forventninger. Det glæder LO, at Vismændene nu ser frem mod en årrække med stigende beskæftigelse. For 2016 forventer Vismændene en lidt kraftigere beskæftigelsesfremgang, end LO forventer. I forhold til forventningerne frem mod 2020 skønner regeringen til sammenligning, at den samlede beskæftigelse vil stige med godt personer frem mod 2020, hvoraf ca personer kommer fra en skønnet stigning i den strukturelle beskæftigelse. Arbejdsløsheden forventes at falde yderligere de kommende år i takt med bedringen i økonomien med henholdsvis personer i 2014, i 2015 og i

5 Vismændene har dog et noget beskeden fald i arbejdsløsheden sammenlignet med deres forventning om beskæftigelsesfremgang. Vismændenes skøn for bruttoarbejdsløsheden i 2014 virker ikke sandsynligt. Med udviklingen i de første tre måneder af året er arbejdsløsheden allerede faldet med i forhold til Det vil sige, at bruttoarbejdsløsheden skal stige herfra, hvis Vismændenes skøn skal blive en realitet. Det forventer LO ikke kommer til at ske, idet bedringen på arbejdsmarkedet fremadrettet skønnes at få flere arbejdsløse tilbage i arbejde. LO forventer derfor, at bruttoarbejdsløsheden falder med personer i 2014 og personer i både 2015 og Vismændenes skøn for lønstigninger og inflation forventes at give anledning til fortsat reallønsfremgang i Vismændenes lønskøn er på linje med LO s skøn. LO har også forventning om reallønsfremgang (omkring ¾ pct.) de kommende år. Offentlige finanser Vismændene skønner, at det faktiske underskud på de offentlige finanser i 2014 vil være 1,8 pct. af BNP, stigende til 2,8 pct. i Det kommer efter et underskud på 0,9 pct. af BNP i Det lave underskud i 2013 og 2014 tilskrives i høj grad fremrykningen af kapitalpensionsbeskatningen, som alene skønnes at styrke de offentlige finanser med ca. 1½ pct. af BNP i begge år. Det midlertidige provenu herfra bortfalder i Det offentlige underskud ser dermed ud til at være under 3 pct. af BNP i de kommende år, og der er derfor udsigt til, at Danmark vil komme ud af EUhenstillingen for offentlige underskud. Vismændene noterer sig dog, at underskuddet i 2015 vil være meget tæt på 3-procentsgrænsen. Det offentlige forbrug blev lavere end budgetteret i 2013, og dermed fortsatte de seneste års mindreforbrug, noterer Vismændene sig. DØR s skøn for det offentlige forbrug og investeringer følger de offentlige budgetter for 2014 og regeringens planlagte realvækst i Konvergensprogram Dermed har DØR lagt til grund, at det offentlige forbrug udvikler sig som planlagt de kommende år, og at de seneste års mindreforbrug siden sanktionslovgivningen trådte i kraft i 2010 ikke vil ske fremadrettet. Frem mod 2020 venter Vismændene, at der sker en betragtelig forbedring af de offentlige finanser, så det ventede underskud i 2015 vendes til et overskud på ca. ¾ pct. af BNP i Den forventede konjunkturnormalisering mv. forventes at forbedre de offentlige finanser med godt 2 pct. af BNP i perioden. Dertil kommer en skønnet strukturel saldoforbedring på knap 1½ pct. af BNP fra , der især skyldes lavere udgifter som følge af bl.a. tilbagetrækningsreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. LO s skøn på det offentlige forbrug og investeringer afviger en smule fra Vismændenes skøn. Det skyldes, at LO har fulgt regeringens planlagte realvækst jf. Finansredegørelsen (Konvergensprogrammet var ikke til rådighed), og derudover har LO foretaget en korrektion i 2014 som følge af mindreforbrug og merinvesteringer i Det betyder også, at LO s skøn for den faktiske saldo afviger fra Vismændenes. Dertil forventes fx også en højere indtægt fra PAL-skatten end DØR. En parameter, der i 5

6 øvrigt er forbundet med stor usikkerhed, hvilket Vismændene også noterer i rapporten. Samlet set betyder det, at LO vurderer, at der stadig er plads (1 pct.- point), inden 3-procentsgrænsen i EU s Stabilitets- og Vækstpagt rammes. LO mener desuden, at sanktionerne bør suspenderes i 2014 og 2015 for at minimere risikoen for, at mindreforbrug sker fremadrettet, og dermed lægger en unødig dæmper på det begyndende opsving. Finanspolitikkens aktivitetsvirkning er foreløbigt opgjort til ca. -¼ pct.-point af BNP i Det afspejler en afdæmpet vækst i det offentlige forbrug. Da Vismændene forventer en tiltagende vækst i det offentlige forbrug i 2014, og at der kommer et positivt bidrag fra nedsættelse af personskatterne, vurderes den etårige finanseffekt til ca. ¼ pct.-point i Den positive stimulans fra finanspolitikken forventes at blive vendt til en negativ aktivitetsvirkning i 2015 på ca. ¼ pct.-point, hovedsagligt som følge af det planlagte fald i de offentlige investeringer kombineret med en beskeden vækst i det offentlige forbrug. Der er i de seneste år gennemført en række tiltag for at understøtte aktiviteten, men hvor hele aktivitetsvirkningen ikke indgår i finanseffekten. Det drejer sig bl.a. om BoligJobordningen og investeringsvinduet. Vismændene vurderer, at bortfaldet af BoligJobordningen i 2015 vil reducere væksten med omkring ¼ pct.-point. Det er ikke med i skønnet for finanseffekten, som kun afspejler den umiddelbare aktivitetseffekt af skattefradraget det vil sige, at yderligere effekter som fremrykning af vedligeholdelsesprojekter mv. ikke indgår i finanseffekten. For investeringsvinduets vedkommende er finanseffekten beregnet ud fra, at fradraget teknisk set er en selskabsskattelettelse. Men Vismændene mener, at der er overvejende sandsynlighed for, at investeringsvinduet har haft større effekt end det, da tiltaget har været midlertidigt og betinget af investeringer. Dermed vurderes investeringsvinduet at have haft en svagt positiv effekt på væksten i 2012 og 2013, mens ophøret af ordningen i 2014 skønnes at reducere væksten. Med udsigt til finanspolitiske stramninger i 2015 i en periode, hvor dansk økonomi er på vej ud af krisen, har LO foreslået regeringen at komme med yderligere vækst- og jobskabende initiativer. Det er der både råd og plads til, vurderer LO i modsætning til Vismændene. Blandt andet har LO foreslået at øge fradraget i BoligJobordningen samt forlænge investeringsvinduet, hvilket vil have en positiv effekt på dansk økonomi. Som led i budgetloven skal Formandskabet årligt vurdere holdbarheden af de langsigtede offentlige finanser og den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo, samt vurdere om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser. Derudover skal formandskabet vurdere, om de vedtagne udgiftslofter overholdes i såvel planlægningsfasen, som når regnskabet foreligger. Formandskabets vurdering kan ses i tabel 2 nedenfor. Finansministeriets seneste beregning af den strukturelle saldo (i Konvergensprogrammet) indebærer et underskud på 0,6 pct. af BNP i Det er over budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP, men i budgetloven gælder det skønnede underskud i forbindelse med fremsættelse af finanslovforslaget for det følgende år, og her forudså Finansministeriet et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP i I 6

7 årene frem mod 2020 skønner Finansministeriet et underskud, som i alle år ligger indenfor ½ pct. af BNP. DØR s skøn for den strukturelle saldo tager udgangspunkt i Finansministeriets og budgetlovens metode, men med DØR s vurdering af konjunktursituationen og de offentlige finanser. De beregninger viser et strukturelt underskud på ca. 0,5 pct. af BNP i 2014, og en strukturel saldo, der i alle årene ligger inden for underskudsgrænsen. Som nævnt ovenfor, er LO ikke enig i Vismændenes forventninger til underskuddet på de offentlige finanser i Tabel 2. Vismændenes vurdering af finanspolitiske målsætninger Målsætning Holdbarhed Mellemfristet udvikling i offentlig saldo Vurdering Aktuel finanspolitik vurderes at være grundlæggende holdbar, jf. kapitel II Strukturel saldo Underskuddet på den strukturelle saldo i budgetlovens betydning vurderes at være mindre end ½ pct. af BNP i alle år frem mod I 2020 forventes et overskud på godt ¾ pct. af BNP. Udgiftslofter afstemt med Udgiftslofter overholdt Udgiftslofter overholdt i regnskabet Kilde: Dansk Økonomi, forår Faktisk saldo Underskuddet på den faktiske saldo vurderes at være mindre end 3 pct. af BNP i alle årene I 2015 skønnes underskuddet dog at være så tæt på 3-procentsgrænsen, at der er risiko for overskridelse og behov for særlig opmærksomhed. Underskuddet forventes gradvist reduceret de efterfølgende år. Der vurderes ikke at være plads til at udnytte lofterne fuldt ud indenfor budgetlovens grænse for et strukturelt underskud på ½ pct. af BNP. Det er derfor vigtigt at have særlig opmærksomhed omkring dette De budgetterede loftsbelagte udgifter vurderes at holde sig inden for lofterne. Kan først vurderes, når regnskabet for 2014 foreligger. Aktuel økonomisk politik Finanspolitik og budgetlov Vismændene forventer et underskud på den offentlige saldo på 2,8 pct. af BNP i De mener derfor ikke, at der er plads til finanspolitiske lempelser. LO er ikke enig i denne vurdering. LO vurderer, at underskuddet i de offentlige finanser i 2015 udgør 2,0 pct. af BNP. Der er således plads til finanspolitiske lempelser. Den strukturelle arbejdsstyrke stiger betragteligt frem mod 2020, og det kan i sig selv skabe behov for tiltag for at sikre beskæftigelse. Vismændene nævner selv, at en fortsættelse af investeringsvinduet og BoligJobordningen vil have en positiv effekt på beskæftigelsen. 7

8 Vismændene er opmærksomme på, at man i de seneste år har haft svært ved at overholde budgetterne i kommunerne, hvilket har ledt til et betydeligt underforbrug. Finanspolitikken har således været mere stram end tilsigtet. LO er bekymret for, at der også fremadrettet vil blive brugt mindre end planlagt. Det er derfor nødvendigt at følge udviklingen nøje, så der hurtigt kan sættes ind ved et lavere forbrug end tilsigtet. Vækstudspil Vismændene nævner regeringens vækstudspil, men forholder sig ikke til de mange forslag. De påpeger alene, at mange af forslagene har form af hensigtserklæringer og fastsættelse af mål uden konkret anvisning af midler. Det eneste forslag, der nævnes, vedrører nedsættelsen af PSO-betalingen. Vismændene vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der kun sker for selektive dele af erhvervslivet. LO er ikke enig i Vismændenes vurdering af nedsættelsen af PSO-betalingen. Det giver god mening at nedsætte afgiften på den mest konkurrenceudsatte del af erhvervslivet. Hvis man ikke sikrer lige konkurrenceforhold i forhold til udlandet, så flytter arbejdspladserne, og den positive effekt på miljøet udebliver. Beskæftigelsesindsatsen Vismændene kommenterer på det udspil til en omlægning af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen har fremlagt. Vismændene er generelt positive over for de foreslåede ændringer. Med hensyn til at forankre samtalerne i a-kasserne er Vismændene dog skeptiske. De påpeger, at man i jobcentrene har haft meget fine resultater af samtalerne, og de mener derfor, at det skal gennemføres som en forsøgsordning, så resultaterne kan evalueres. LO er ikke enig i denne anbefaling. Der er allerede gennemført en analyse af a-kasserne rolle i forhold til jobcentrene. Det skete i Københavns Kommunes partnerskabsaftale, der blev gennemført af Mploy. Analysen viste resultater, der ikke var dårligere end jobcentrenes, og samtidig var der større tilfredshed hos de arbejdsløse. A-kasserne har da også en langt bedre viden om det arbejdsmarked, som den enkelte ledige skal agere på, og der kan derfor forventes en bedre rådgivning. Samtidig har man i de seneste overenskomstforhandlinger aftalt, at afskedigede medarbejdere har ret til to timers betalt frihed til at tage en samtale med a-kasse/fagforening om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse. Der er således allerede startet et forløb op, når arbejdsløshedsperioden starter. Det vil være tåbeligt at afbryde dette forløb. Vismændene påpeger, at der ikke er synderligt gode erfaringer med hensyn til uddannelsesindsatsen. De påpeger dog i samme åndedrag, at den nye indsats adskiller sig fra den gamle, og at den formentligt vil have noget bedre effekter. De konkluderes også, at det er positivt at uddannelsesindsatsen målrettes arbejdsløse med korte uddannelser. Samlet set vurderes uddannelsestiltagene generelt at gå i den rigtige retning. 8

9 Regeringens udspil indeholder et forslag om at gøre refusionssatserne ens på tværs af ydelser. Det vurderer Vismændene som en stor fordel. LO er enig i denne vurdering, fordi man undgår kassetænkning i kommunerne. Vismændene skriver samtidig, at det er positivt, at refusionssatsen er aftagende over tid. Det er vigtigt, at den aftagende profil understøtter en indsats hen mod varig beskæftigelse. Man kunne være bange for, at et kortsigtet fokus i jobcentrene vil betyde, at længere undervisningsforløb, som ofte har en god varig virkning på beskæftigelsen bliver nedprioriteret, fordi aftrapningen af refusionen sker meget hurtigt. Aftrapningen af refusionssatsen og de underliggende regler er endnu ikke kendt. Boligfinansiering Vismændene kommenterer på den ny lov om løbetidsforlængelse, der blev vedtaget i foråret. Loven indebærer, at der ved rentestigninger på de korte realkreditobligationer over 5 pct. sker en omlægning af lånets løbetid, mens renten kun stiger med 5 pct. Formandskabet vurderer, at lovændringen er hensigtsmæssig, også selv om det vil koste en smule på renten på de korte lån. De finder således, at gevinsterne ved større stabilitet er vigtigere end den lille risikopræmie, som investorerne vil opkræve på grund af den ny usikkerhed om løbetiden på lånet. Vismændene påpeger dog, at det kan blive nødvendigt med yderligere tiltag til at sikre imod risikoen ved en kraftig rentestigning. De mener således, at det stadig skal overvejes, at begrænse lånegrænsen for korte rentetilpasningslån. LO er enig i Vismændenes vurdering af den ny lovgivning. Hvis der skal indføres begrænsninger i de korte rentetilpasningslån, så bør det under ingen omstændigheder ske nu. Boligmarkedet er stadig for skrøbeligt. Bankunion Der er i EU opnået enighed om at oprette en fælles bankunion, hvor alle eurolande pr. automatik er medlemmer, og hvor lande uden for euroen kan vælge at deltage. På trods af, at mange forhold omkring bankunionen er uafklaret, så peger Formandskabet alligevel på nogle mulige fordele og ulemper. Blandt fordelene er en større tillid til danske kreditinstitutter, når de underlægges det fælleseuropæiske tilsyn. Også muligheden for at påvirke den tilsyns- og afviklingspraksis, når vi deltager i unionen. Endelig er enkelte danske institutter så store, at den danske stat vil have svært ved at håndtere en krise, hvis de var alvorligt nødlidende. Blandt ulemperne er det særligt den fælles afviklingsinstans, der springer i øjnene. Den virker i Vismændenes øjne meget administrativt tungt, og der kan opstå interessekonflikter mellem landene, når banker skal afvikles. Det er således ikke givet, at processen kan ske med så stor behændighed, som man har set i Danmark. Samtidig er den fælles afviklingsfond af en meget begrænset størrelse, og det er stadig uklart, hvad der vil ligge i den fælles bagstopper ved større kriser, og hvem der har adgang til denne ekstra reserve. 9

10 På denne baggrund anbefaler Vismændene, at man venter med at tage beslutning om deltagelse i bankunionen. LO er enig i denne anbefaling. Kapitel II. Holdbarhed og generationsfordelingen Kapitlet viser, at finanspolitikken er holdbar, om end der kommer en hænge-køjeudfordring. Det vil sige, at det strukturelle underskud overstiger budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP i perioden 2028 til ca Formandskabet påpeger, at hængekøjeudfordringen ikke er en reel økonomisk udfordring, da finanspolitikken er holdbar og næppe vil føre til et betydeligt pres fra de finansielle markeder med eksploderende statsrenter. Derimod er der tale om politisk/juridisk problem grundet budgetloven og de danske forpligtigelser i forhold til EU. Dertil påpeger Formandskabet, at balancekravet ud fra en rent fagøkonomisk synsvinkel ikke er hensigtsmæssigt, da det kan være fordelagtigt at udnytte de finansielle markeder til at udjævne længevarende midlertidige udsving, så skattesatser og serviceniveau opretholdes, om end skatteindtægterne svinger over tid. Endvidere kan balancekravet hindre samfundsgavnlige offentlige investeringer, der ville være fornuftige at gældsfinansiere. Formandskabet anbefaler på denne baggrund, at EU s regelsæt tilpasses, så Danmarks mål for saldo og gæld tager højde for udskudt pensionsskat. Hængekøjen kan også fjernes gennem midlertidige finanspolitiske stramninger, der øger skatteindtægterne eller mindsker de offentlige udgifter, så balancekravet (underskud på max ½ pct. af BNP) opfyldes i alle år. Alternativ kan straksbeskatning af ratepensioner fra 2028 og frem også fjerne hængekøjeudfordringen. På baggrund af et generationsregnskab belyser formandskabet virkningen af de forskellige tiltag på forskellige generationer: En tilpasning af EU s regelsæt vil ikke have nogen virkning hverken på de offentlige finanser eller generationsbalancen. Midlertidige finanspolitiske stramninger vil styrke de offentlige finanser og forbedre holdbarheden. De midlertidige stramninger indebærer dog en omfordeling fra ældre generationer til yngre generationer. Således viser en illustrativ beregning, at generationer, der har størstedelen af deres arbejdsliv, mens hængekøjeudfordringen imødegås, (netto) vil komme til at betale væsentligt mere over livet til den offentlige sektor end generationer, som er født et par årtier senere. Straksbeskatning af ratepension fra det tidspunkt i fremskrivningen, hvor underskuddet overstiger ½ pct. af BNP vil imødegå udfordringen, da den løbende offentlige saldo forbedre med 1-1½ pct. af BNP, uden det påvirker holdbarheden af de offentlige finanser. Det kræver selvfølgelig, at midlerne ikke anvendes på udgiftskrævende politiske tiltag, hvilket kan være en fristelse. LO er enig i, at finanspolitikken er holdbar, og hængekøjeudfordringen efter 2030 ikke er em reelt økonomisk udfordring, men derimod et politisk/juridisk bånd på finanspolitikken. Det indebærer, at den nuværende økonomisk-politiske styring med 10

11 budgetloven og hængekøjeudfordringen vægter langsigtede udfordringer for højt, og ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om kortsigtede udfordringer. Håndteres de kortsigtede udfordringer - som fx persistens i arbejdsløsheden kan det gennem en højere strukturel beskæftigelse bidrage til at imødegå hængekøjeudfordringen. LO mener endvidere, at lange fremskrivninger er meget usikre, hvilket også gælder fastsættelsen af strukturelle størrelser (som danner grundlag for lange fremskrivninger), hvorfor lange fremskrivninger skal bruges med varsomhed i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Dermed er LO også enig i, at budgetlovens balancekrav på længere sigt er problematisk. Der kan herske usikkerhed om størrelsesordenen på udfordringen, grundet de lange fremskrivningers usikkerhed. LO er enig i, at hvis hængekøjeudfordringen skal håndteres, så bør det ske gennem ændringer i EU s regler, så udskudt skat (fra pensionsopsparing) indregnes. Kan det ikke lade sig gøre, kan man overveje beskatning af ratepensioner på indbetalingstidspunktet. Det er ikke hensigtsmæssigt, at hængekøjeudfordring lægger bånd på finanspolitikken i dag, ej heller, at den skal håndteres med midlertidige finanspolitiske stramninger, der både har en skæv fordelingsprofil mellem generationer og inden for generationer. Det er ikke nødvendigt, når finanspolitikken er holdbar og troværdig, som formandskabet påpeger. Kapitel III. Ungdomsuddannelser Vismændene har i denne rapport valgt at analysere ungdomsuddannelserne. Kapitlet indeholder flere interessante analyser og en række politikanbefalinger. III.3. Optag og frafald på ungdomsuddannelser Afsnittet beskriver udviklingen i optaget og frafaldet på de forskellige ungdomsuddannelser. Samtidig undersøger Vismændene årsagerne til frafaldet. Følgende resultater kan fremhæves: Andelen af unge, der starter på en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, er steget fra 80 pct. i 2002 til 83 pct. i Det afspejler en fremgang på 12 pct.-point blandt andelen, der vælger gymnasiet og et fald på 9 pct.-point blandt andelen, der tager en erhvervsuddannelse. Den voksende tilgang til især det almene gymnasium er ensbetydende med, at relativt flere med lave karakterer i skriftlig matematik går gymnasievejen. Frafaldet er højst på erhvervsuddannelserne, hvor halvdelen falder fra, og lavest på det almene gymnasium, som har et frafald på 15 pct. Tallene er dog ikke helt sammenlignelige. Skift mellem forskellige linjer tæller således som frafald på erhvervsuddannelserne, men det gør de ikke på de gymnasiale uddannelser. Frafaldet på de forskellige uddannelser har været nogenlunde konstant de seneste seks år. Frafaldet på erhvervsskolerne sker på forskelligt tidspunkt afhængig af uddannelse. Indenfor teknik, håndværk og transport samt krop, natur og service er 11

12 frafaldet størst på grundforløbet. På det merkantile område er frafaldet størst mellem grund- og hovedforløb. Endelig falder flest fra sundhedsuddannelserne på hovedforløbet. Vismændene kobler bl.a. forskellene til mulighederne for at få en praktikplads. Vismændene mener, at manglende praktikpladser er en væsentlig del af forklaringen på frafaldet på erhvervsuddannelserne. Vismændene beregner, at mindst 5 pct. af alle, der påbegynder en uddannelse inden for teknik, håndværk og transport, falder fra, fordi de ikke kan finde en praktikplads. De anser beregningen for at være et underkantsskøn. Frafaldet på erhvervsuddannelsernes hovedforløb er højst for dem, der på et tidspunkt har været i skolepraktik. Vismændene tager dog forbehold for det resultatet, der kan afspejle, at personer, der får en ordinær praktik, generelt er stærkere og af den grund har en lavere risiko for at falde fra. Frafaldsprocenten er afhængig af karakteren i skriftlig matematik i folkeskolen. Sammenhængen er stærkest på erhvervsuddannelserne. Ved uændret adfærd vil et karakterkrav på 02 formindske frafaldet på erhvervsuddannelserne med 3 pct.-point. Samme krav har ikke effekt på frafaldet på gymnasier, hvor andelen af unge, der udelukkes på grund af kravet, er meget lavt. Analyserne i afsnittet er gode, men resultaterne er ikke overraskende. Analyserne bekræfter i stor udstrækning den eksisterende viden. LO deler vurderingen af, at manglen på praktikpladser er en væsentlig grund til, at mange ikke fuldfører en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsesreformen fra februar 2014 har netop til formål at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og begrænse frafaldet på uddannelserne. III.4. Afkast af en ungdomsuddannelse Formålet med afsnittet er at belyse, hvordan personer med en gymnasial uddannelse, som højeste fuldførte uddannelse, klarer sig på arbejdsmarkedet sammenlignet med gruppen af erhvervsuddannede. Gruppen med højest en studentereksamen udgør ca. 10 pct. af en ungdomsårgang. Analyserne er relevant set i forhold til diskussionen af om for mange unge tager en studentereksamen uden at få en videregående uddannelse. Og om disse i stedet med fordel kan tage en erhvervsuddannelse. Indledningsvist ses på arbejdsmarkedstilknytning og indkomstforhold blandt årige fordelt på højest fuldført uddannelse. Det fremgår, at gruppen med gymnasial uddannelse som højst fuldførte uddannelse i gennemsnit tjener det samme som de erhvervsuddannede, men at lønspredningen blandt de gymnasialt uddannede er større. Herefter analyseres afkastet af ungdomsuddannelse set over en 17-årig periode. Vismændene finder, at gruppen af erhvervsuddannede har den største indkomst de første otte år efter uddannelsen er afsluttet, men at det ændrer sig efter ni år, hvor studenterne i gennemsnit opnår en stadig højere indkomst i forhold til de erhvervsuddannede. De første par år tjener de erhvervsuddannede ca kr. mere end gruppen af studenter som højst fuldført uddannelse. Denne sammenligning er ikke renset for baggrundskarakteristika, men det sker i en efterfølgende matching-analyse. 12

13 Resultatet af matching-analysen adskiller sig ikke væsentligt fra resultatet i den simple analyse. Det vil sige, at de to grupper har nogenlunde samme mønster af baggrundskarakteristika. Forskellen mellem erhvervsindkomst umiddelbart efter afslutning af ungdomsuddannelsen reduceres til kr. om året. Ni år efter opnår personer med kun en gymnasial uddannelse en højere erhvervsindkomst. Resultaterne af analysen er skæve, fordi udvælgelsen af personer til analysen ikke udelukker personer, der påbegynder en videregående uddannelse fem år efter afslutningen af ungdomsuddannelsen eller personer, som følger en videregående uddannelse uden at afslutte bachelor mv. i op til fire år efter afslutning af ungdomsuddannelsen. Det betyder, at gruppen af ufaglærte studenter i praksis vil have mere uddannelse end blot en studentereksamen. Det vil næppe gøre sig gældende for de erhvervsuddannede, da denne gruppe ikke læser videre i samme omfang som studenter. Det taler for, at analysen overvurderer afkastet af de gymnasiale uddannelser, som højest fuldførte uddannelse. Det forhold, at analysen stopper i 2006 trækker i samme retning. De senere år er optaget til gymnasiet vokset meget, og det er langt fra sikkert, at gruppen af ufaglærte studenter fremover vil klare sig lige så godt som hidtil. Analysen viser, at der er stor forskel på afkastet af de forskellige gymnasieretninger. De erhvervsgymnasialt uddannede klarer sig langt bedre end de alment gymnasialt uddannede. Personer med en erhvervsgymnasial uddannelse som højst fuldført uddannelse tjener mere end erhvervsuddannede efter seks år, mens de alment gymnasialt uddannede først opnår en signifikant højere indkomst efter 17 år, det vil sige i analyseperiodens sidste år. Af rapportens side 237 fremgår, at forskellen i erhvervsindkomsten for STX (det almene gymnasium) er negativ i hele perioden. Det er en relevant problemstilling, som vismændene analyserer. Givet de senere års store tilgang til især det almene gymnasium er det vigtigt at få belyst om, der er sket en uhensigtsmæssig skævvridning af de unges uddannelsesmønster. LO hæfter sig især ved, at det er de erhvervsgymnasialt uddannede, der set i det lange løb klarer sig relativt bedre end gruppen med en erhvervsfaglig uddannelse, mens gruppen med en almen gymnasial uddannelse som højst gennemførte uddannelse først i analyseperiodens sidste år opnår en bedre indkomst. Det er med andre ord vigtigt at skelne mellem de forskellige gymnasiale uddannelser. Vismandsrapporten kunne godt have gået mere i dybden med disse forskelle og fx vist tal for effekten af STX henholdsvis HF. Vismændene kunne med fordel forfine effektanalyserne, så der i højere grad bliver renset for videreuddannelse efter afslutning af ungdomsuddannelse. III.5. Praktikpladser på erhvervsuddannelser I afsnittet ses på mulighederne for at finde en praktikplads, og der sættes fokus på om tilskuddene til oprettelse af praktikpladser i perioden har virket. Endvidere analyseres om, der er forskel på de faglærtes løn og beskæftigelse afhængigt af, om de har været i ordinær praktik eller skolepraktik. Vismændene finder: 13

14 Antallet af praktikpladser er konjunkturafhængigt, idet der er færre praktikpladser i nedgangstider. Mønsteret gælder på tværs af brancher. Der er også konjunkturafhængighed i skolepraktikken men med modsat fortegn, så antallet af skolepraktikpladser reduceres i en højkonjunktur. Vismændene ser en positiv sammenhæng mellem udviklingen i antallet af praktikpladser og indførelsen af præmie- og bonusordningen i perioden Vismændene kan ikke sige, hvor meget præmie- og bonusordningen har betydet, men vurderer, at tilskuddet har øget antallet af ordinære praktikpladser. Der er ikke væsentlig forskel på den efterfølgende timeløn og beskæftigelse alt afhængig, om eleverne har været i ordinær eller skolepraktik. Resultatet fremgår af en matching-analyse, hvor Vismændene sammenholder løn og beskæftigelse for to sammenlignelige grupper med og uden ordinær praktik. Det vil sige, der er renset for forskelle i baggrundskarakteristika blandt dem, der har deltaget i skolepraktik, og dem der ikke har. Analysen begrænser sig til otte uddannelser ud af 51 mulige. Vismændene anfører, at en svaghed ved resultatet er, at kun få elever gennemfører hele praktikdelen som skolepraktik. I rapporten præsenteres omkostningsberegninger over udgiften pr. elev for elever under 18 år i skolepraktik og de gymnasiale uddannelser. Vismændene konstaterer, at den offentlige udgift til skolepraktik er højere end udgifterne til ordinær praktik, idet staten i førstnævnte tilfælde via taxametersystemet finansierer driftsudgifterne til skolepraktik, hvilket ikke er tilfældet ved en ordinær praktik. Det leder Vismændene til den konklusion, at omkostningerne ved skolepraktik er noget højere end omkostningerne ved at øge antallet af praktikpladser via et tilskud. LO deler opfattelsen af, at præmie- og bonusordningen i AER/AUB-systemet har haft en vis positiv virkning på antallet af praktikpladser. LO er dog samtidig opmærksom på, at redskabet er dyrt, hvilket også anføres i rapporten, fordi der ved et generelt tilskud gives støtte til pladser, som ville være blevet oprettet alligevel (dødvægtstab). Vismændene anfører, at udgiften pr. elev til elever i skolepraktik er højere end til elever på STX, HHX og HTX, fordi førstnævnte modtager skolepraktikydelse. I denne sammenligning overses, at finansieringen af skolepraktikydelsen sker over AUB en. Det vil sige opkræves via arbejdsgiverbidrag. LO mener ikke, at det kan konkluderes, at udgifterne til skolepraktik er højere end omkostningerne ved at øge antallet af praktikpladser via et tilskud. Ved en sammenligning bør der tages højde for dødvægtstab ved ydelse af tilskud. Omkostningen ved et tilskud skal således ses i forhold til de ekstra praktikpladser, der oprettes som følge af tilskudsordningen. III.6. Anbefalinger Vismændene er uklare i deres anbefalinger omkring adgangsbegrænsning på de gymnasiale uddannelser. På side 259 anføres det, at effektanalyserne i afsnit III.4 ikke giver grundlag for at anbefale en generel begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser, da der er stor forskel på resultaterne for de erhvervsgymnasiale og alment gymnasiale 14

15 uddannelser. Vismændene peger på, at hvis der skal ske en begrænsning skal den rettes mod de almene gymnasiale uddannelser. På side 261 støtter Vismændene indførelse af karakterkrav til optagelse i gymnasiet på linje med eller højere end de nye krav på erhvervsskoleområdet. Vismændene anbefaler dog samtidig muligheden for optagelsesprøver og samtaler, som supplement til karakterkravene. Vismændenes analyser viser, at de erhvervsgymnasiale uddannelser klarer sig betydeligt bedre end de alment gymnasiale uddannelser, hvilket desværre harmonerer dårligt med, at det er tilgangen til det almene gymnasium, der er steget mest. LO syntes, der er behov for at se på adgangskravene til gymnasier. Dette skal også ses i lyset af indførelsen af adgangskrav til erhvervsskolerne. Samtidig burde det også overvejes, hvordan studenter uden videregående uddannelse hurtigere kan opnå erhvervsspecifikke kompetencer fx gennem forløb på erhvervsskoler. Vismændene foreslår et generelt tilskud til at øge antallet af praktikpladser. Økonomien vil de skaffe ved at nedsætte lærlingelønnen på skoleophold under EUD-hovedforløbet til SU-niveau. Vismændene anfører, at det ligestiller lærlinge med andre studerende. LO tager skarpt afstand fra forslaget, der er et indgreb i et ordinært ansættelsesforhold reguleret ved overenskomst. For det første finder LO ikke, at indførelse af et tilskud til oprettelse af praktikpladser er aktuelt i øjeblikket. For det andet er det meget usympatisk at foreslå, at en lavt lønnet gruppe, som lærlingene, skal finansiere et eventuelt tilskud. Lærlinge kan typisk ikke, som tilsvarende grupper, supplere deres indtægt ved siden af uddannelsen, som foregår på fuld tid. Med aftalen om erhvervsuddannelsesreformen er rammerne for uddannelsesgarantien forbedret på en række områder. Hovedopgaven er derfor, at arbejde for en god implementering af erhvervsuddannelsesreformen, og for at de nye praktikpladscentre bliver en succes. Det er i øvrigt påfaldende, at rapporten stort set ikke omtaler praktikpladscentrene, der kun indgår i beskrivelsen på side 199. Praktikpladscentre rummer et stort potentiale for oprettelse af praktikpladser. Vismændene ser skolepraktik som et hensigtsmæssigt supplement til offentlige tilskud til ordinære praktikpladser i en situation med mangel på praktikpladser. LO er enig med Vismændene i at skolepraktik er nødvendigt, når der mangler praktikpladser. Vismændene afviser brug af sociale klausuler med henvisning til stigninger i prisen for et offentligt udbud og risikoen for en skævvridning af udbuddet af praktikpladser. Vismændene foretrækker brug af tilskud frem for sociale klausuler som middel til at få flere i praktik. LO ser ikke nogen stor fare for stigninger i prisen på offentlige udbud, da omkostningen ved lærlinge i gennemsnit ligger på 50 pct. af en uddannet medarbejder, hvilket desuden må forventes modsvaret af lærlingenes produktivitet. 15

16 Mange offentlige udbud findes indenfor bygge- og anlægssektoren, hvor der især mangler praktikpladser. Risikoen for skævvridning syntes derfor heller ikke reel. 16