Præsentationen. Baggrund for og udvikling af et dansk vurderingsinstrument. Baggrund. Koncept modellen. Processen består af tre trin!

Transkript

1 Præsentationen Baggrund for og udvikling af et dansk vurderingsinstrument Malene Slott Aalborg, Baggrund Hvad er vurdering? i DK Procedurer Testmaterialer Klassificering, evaluering og krav Nogle sproglige karakteristika hos treårige danske børn Ordforråd, konstruktioner Introduktion til nyt testmateriale Grundlæggende idéer 2 Baggrund Koncept modellen Center for Børnesprog & Mikro Værkstedet A/S Iværksat en satsning vedr. udvikling af it baserede screenings-, vurderings-, interventions- og stimuleringsmaterialer Nationalt Videncenter for Læsning Kvalificering af tidlig sprogvurdering 3 4 Vurdering Processen består af tre trin! I litteraturen beskrives screenings- og vurderingsprocedurer ofte som én proces Nelson et al. fokuserer i deres review på the effectiveness of screening and interventions for speech and language delay in preschool children [2006:300] Law et al. fokuserer only on the screening procedures [2000: 191] Resultaterne baseres dermed på screeningsinstrumenter, der måske/måske * The American Speech-Language-Hearing Association ikke fører til intervention 5 6 Definition til hvert trin: Screening (ASHA*): the purpose of screening is to detect, among apparently healthy persons, those individuals who demonstrate a greater probability for having a disease or condition, so they may be referred for further evaluation [1997: 2]

2 Processen består af tre trin! Processen består af tre trin! Vurdering (projektgruppen CfB): An assessment tool should be used to confirm a positive result of the screening and in the case of confirmation to come to a final, differentiated diagnose, which can serve as the base for the choice of a specific, individualized intervention Intervention (Law et al.): [Intervention is] an explicit application of therapeutic/educational techniques intended to modify an individual s performance in a designated area associated with communication (i.e. expressive language, attention, etc.) [1998: ii] 7 8 Sprogvurdering Status quo Øget opmærksomhed (ca. 3 mdr) 0%-5% (forsinkelse) Særlig indsats Logopædisk intervention VURDERING Uddannelsesmæssige udgifter er højest OECD. Education at a Glance, 2005 SCREENING 6%-15% (potentiel forsinkelse) Fokuseret indsats læsefærdighederne er ikke! Danmark nr. 16 ud af 30 OECD-lande Over 15% (alderssvarende) Generel indsats 9 OECD. Learning from Tomorrows World. 10 First Results from PISA En ny strategi Politisk fokus på førskolebørn Sprogudvikling en givtig indikator på et barns generelle udvikling og kognitive evne - relateret til skolemæssig succes Sammenhæng mellem tidlig og senere sprogtilegnelse Sammenhæng mellem tilegnelse mellem talesprog og læsning Undersøgelse af børnelogopædisk praksis Nationalt Videncenter for Læsning ( Projekt Kvalificering af tidlig sprogvurdering Lektor Hans Månsson, Lektor Dorthe Bleses, Audiologopæd Karina Forrestal, Ph.d.-stipendiat Malene Slott Afdækning af logopædisk praksis Fokusgruppeinterviews Spørgeskemaundersøgelse Mange initiativer de seneste fem år Pædagogiske læreplaner i dagtilbud (sprog er ét af seks fokusområder) Sprogscreening af treårige børn 11 Forrestal et al. (2008). Undersøgelse af logopædisk praksis overfor treårige børn i Danmark. Working paper, Center for Child Language e-prints, No. 7. Bleses et al. (2007): Sprogvurderingens betydning for logopædisk praksis. TALE-HØRE-NYT, 28 (4), Møller, M. (2005). Testmaterialer i dansk børnelogopædi. Dansk Audiologopædi, 41 (4),

3 Fokusgruppeinterviews 15 (audio)logopæder fra Øst- og Vestdanmark Personligt netværk Afvikling af et fokusgruppeinterview tests og testprocedurer ønsker og krav til gode tests aspekter ved påfaldende og upåfaldende sprogudvikling ikke-sproglige aspekter hos tre- og fireårige dansktalende børn Flere interviews følger testmetoder og testprocedurer afprøvning 13 Spørgeskemaundersøgelse Formål: at beskrive den logopædiske praksis omkring børn på tre fire år med eventuel påfaldende taleog/eller sprogudvikling m.h.p. at afdække, beskrive og dokumentere de processer og procedurer, som logopæder arbejder med og under på både kommunalt og regionalt niveau Målgruppe; Logopæder fra hele DK, der udreder og underviser børn i den nævnte aldersgruppe Elektronisk spørgeskema Maj/juni deltagere 14 Resultater Screening 87% sprogscreener ikke tre fireårige børn Der eksisterer typisk ikke en fælles testprocedure (85%) Den enkelte logopæd udvikler egen procedure (88%) I praksis anvendes samme testmaterialer meget frekvent, f.eks. Sproglig test 1 (90%) og Reynell (83%) Typiske testprocedurer 8% tester barnet if. indstillingen 49% har sproglige forhold, de altid tester og 46% har områder, de næsten altid tester ordforråd, sprogforståelse og udtale Resultater, fortsat Videre afdækning Ikke-sproglige faktorer vægtes højt, eg. opmærksomhed, koncentration, social adfærd, motivation og kontakt viden anvendes til vejledning af omgivelser og planlægning af intervention Samtale og observation er en vigtig aktivitet anvendes uden fast procedure 83% skelner typisk ml. sproglig forsinkelse og sproglig vanskelighed hukommelsesspændvidde og syntaks Resultater, fortsat Undervisning 25% giver ikke undervisning til denne gruppe af børn 50% giver ikke undervisning til børn på tre fire år, der har en sproglig forsinkelse 43% giver undervisning til børn på tre fire år, der har en sproglig vanskelighed undervisning kan foregå både som gruppe- og eneundervisning Evaluering 82% evaluerer altid interventionens effekt 87% anvender samme test til udredning og til evaluering 17 Henvisende praksis ( børn pr. år) (Egelund, Hansen, Reusch & Sloth, 2006) Tale/sprog-problemer angives som væsentligste henvisningsgrund for 62% af børnene Der henvises 1/3 flere drenge end piger Tre-fireårige med tale/sprog problemer henvises hyppigst (3 år=75.7%, 4 år= 75.2%) Talepædagogisk bistand ydes oftere hos fireårige (56.1%) end hos treårige (49.9%) Rådgivning og vejledning til familien er mest typisk intervention Variation: 0.4% % på tværs af kommuner 18

4 Testmaterialer Opsamling: Procedurer Ingen standardiseret logopædisk procedure Men; stor overensstemmelse ml. anvendelse af testmaterialer i praksis Meget få logopæder har systematiseret deres brug af observation Manglende dokumentation for skelnen ml. sproglig forsinkelse og vanskelighed Konsekvenser for det enkelte barn Intet register/ingen systematiske analyser af børn med sproglig forsinkelse Ingen systematiske studier af effekten af sproglig To studier af testmaterialer (Slott et al., submitted) Identificering af anvendte testmaterialer Audiologopæder, FUA, ALF og litteraturen 31 testmaterialer anvendes til målgruppen 29 tilgængelige materialer Heterogen gruppe: 27 materialer er kvantitativ, to materialer er kvalitative, fire materialer er udviklet til screening, mens 25 materialer er udviklet til vurdering Ophavsrettigheder? Studie 1: Klassificering af testmaterialer Baseret på 29 testmaterialer Studie 2: Evaluering af testmaterialer Baseret på 26 testmaterialer intervention Testmaterialer: Studie 1 Formål: Undersøgelse af, hvilke sproglige dimensioner, der dækkes i testmaterialer 29 (tilgængelige) testmaterialer 19 perception, 22 produktion Alder: primært 3-7 år Seks sproglige dimensioner Fonologi Ordforråd Inddelt i ordklasser Morfologi Syntaks Generelle kognitive områder Kommunikative og pragmatiske kompetencer 21 Resultater er ikke inkluderet! 22 Testmaterialer: Studie 2 Formål: Evaluering af kvaliteten i testmaterialer, baseret på tilgængelig dokumentation 26 (tilgængelige) testmaterialer Internationale guidelines (American Speech- Language-Hearing Association) Published in response to members concerns about the proliferation of published items and materials being marketed with insufficient information concerning their effectiveness and psychometric characteristics [1988: 1] ASHA (1988): Instrument Evaluation: Considerations for Developing and Selecting Standardized Assessment and Intervention Materials. Technical report Resultater er ikke inkluderet!

5 Nogle sproglige karakteristika Analyser baseret på CDI-studier Ordforråd: enkelte items Ordforråd: ordklasser Konstruktioner Karakteristik af enkelte items v/ tre år Formål: at finde cdi items, der måske anvendes af 3-4-årige danske børn med upåfaldende sprogudvikling Tesen: Hvis et items tilegnes hurtigt af årige børn, dvs. at det pågældende item er i udvikling og at det produceres af 85% af de 3 år gamle børn, så er det måske en indikation på et item, der er typisk for børn ml. 3-4 år Karakteristik af ordforråd v/ tre år Karakteristik af ordforråd v/ tre år De fleste hyppige substantiver tilegnet (+85%), men stadig enkeltord/grupper med lav score Kropsdele ansigt, kind, bryster, tunge, fødder (ankel 13%, skulder 66%) Beklædningsdele bluse, trøje, bukser, underbukser, vanter (sweater, kondisko) strømpebukser 95% vs. 51% Mad og drikke suppe, grød, ærter, salt, te, småkager (bønner) Familierelationer mor, far, søster, bror (farbror, tante, faster) 27 Mange hyppige udsagnsord tilegnet (+90%), men stadig også mange med lav score Høj score: sove, finde, slikke, elske, passe, tage, vise, se, skynde sig, læse, spille, sidde, vågne, tegne Lav score: lade som om, standse, slutte, glide, tørre af Mange hyppige tillægsord tilegnet (+90%), men stadig også mange med lav score Grundfarverne Råd, blå, hvid, sort, grøn, gul (orange, brun) Høj score: bange, fin, glad, kold, varm, sød, træt, tørstig Lav score: køn, rar, langsom, klistret, forsigtig 28 Karakteristik af ordforråd v/ tre år Hvornår begynder børn at kombinere ord? Mange meget hyppige funktionsord tilegnet, men stadig også mange med lav score Spørgeord: hvem, hvorfor før hvornår, hvordan Forholdsord/sted; i, på, til, ud, op før af, bag, hen, ved siden af Henvisende ord: den, det, han, hun, jeg, du før dem, hans, hendes, I, dem % Alder i måneder Ofte Nogle gange Ikke endnu 30

6 sætningslængde (3 længste sætninger) Ordforrådsstørrelse og MLU Eksempler på tre-ords konstruktioner - Sofie hopper seng - Stine også prøve - Snøvse ha mam-mam - Vil blive hjemme - Åh undskyld far - vi skal samarbejde p25 P50 P Vurderingsinstrumentet Ordforråd Målgruppe: Danske børn i alderen mdr. Instrumenter, der involverer både forældre & logopæder Sproglige dimensioner: Ordforråd Forældrebaseret checkliste Narrativer Forældreadministreret computertest kombineret med checkliste (Konstruktioner/kompleksitet) Formål Detaljeret analyse af barnets ordforråd Elektronisk version af CDI-forældrerapporten Inddeling i ordklasser Inddeling i semantiske kategorier Eksperimentelle metoder (logopæder) Ordforråd Narrativer Eksisterende kategorier (ordklasser) Ord om handlinger Ord, der beskriver Nye kategorier (semantiske) Dagligdagsord Kop, ske, købe, håndklæde, rydde op Pers. pleje Børste, sæbe, håndklæde, bade, medicin Sammensatte ord Sommerfugl, saftevand, tandbørste, græsslåmaskine Underinddeling af verber Narrativer (Udvikling af ny CDI III) Bidrage med grundvidenskabelig viden om trefireårige danske børns sætningsdannelser Forældreadministreret computertest kombineret med checkliste Konstruktioner/kompleksitet) Anvendelsesorienteret forskning Eksperimentel metode Procesverber, resultatverber 35 36

7 Og så. Tak til Pilottestning Fungerer instrumentet/brugerflade? Er det anvendeligt? Relevante kategorier? Kan forældrene udfylde skemaerne? Og alle andre kommentarer ;-) 37 Projektgruppen på Center for Børnesprog Dorthe Bleses Werner Vach Rune N. Jørgensen Kasper Østerholdt Jensen Projektgruppen på Mikroværkstedet A/S Torben Worm René Byrskov Projektgruppen fra Nationalt Videncenter for Læsning Hans Månsson Dorthe Bleses Karina Forrestal Videnskabsministeriet, Mikro Værkstedet A/S & Institut for Sprog og Kommunikation, SDU 38 Tak til Jer. for Jeres tid og for Jeres hjælp med afprøvning 39