Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?

Transkript

1 Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?

2 Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslagsdesign: sisterbrandt designstue Omslagsfoto: Mikal Schlosser Illustrationer: Tom Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Forord 7 Indledning 9 Bogens opbygning og brug 10 Kapitel 1 Lovgivning i praksis 13 Medianbarnet og milepæle 16 Kapitel 2 Børn i en flersproget kontekst 19 Barn eller tosproget? 19 Vurdering af sproget hos børn i en flersproget kontekst 21 Kapitel 3 Forudsætninger for sprogtilegnelse 25 Den vigtige, tidlige indsats 25 Barnets nummer i søskenderækken 26 Arvelige dispositioner 26 Adoption og børn i pleje 27 Tidligere dagtilbud 28 Graviditet og fødsel 28 Helbred, sygdom og funktionsnedsættelse 29 Tidlig sprogudvikling 30 Sproglig socialisering 30 Kommunikative strategier i hjemmet 34 Barnets personlighed 35 Stamkort med sproglig vinkel 35 Kapitel 4 Tidlige sproglige milepæle pludren 39 De fire pludrefaser 39 Tidlige sproglige milepæle: pludren 40 Indsats 40

4 Kapitel 5 Gestik 41 Hvad er gestik? 41 Sammenhængen mellem gestik og talesprog 43 Milepæle for børns udvikling af gestik 44 Indsats 45 Kapitel 6 Hukommelse 47 Hukommelse 47 Eksekutive funktioner 48 Den arbejdende hukommelse 49 Samspillet mellem hukommelser 51 Milepæle for korttidshukommelse 52 Milepæle for auditiv hukommelsesspændvidde 53 Indsats 53 Kapitel 7 Det produktive ordforråd 55 Receptivt og produktivt ordforråd 55 CDI 55 Ordforrådets vækst 57 Milepæle for produktive ord 60 Indsats 61 Kapitel 8 Ordforråd hos børn i en flersproget kontekst 63 Barnets sproglige udvikling skal følges tæt 63 Myten om de to halve sprog 64 Indsats 66 Kapitel 9 Ords endelser 67 Sammenhæng mellem ordforrådets størrelse og grammatiske kompetencer 67 Milepæle for ords endelser 69 Indsats 70 Kapitel 10 Sætningsopbygning 71 Dansk er et rækkefølgesprog 71 Milepæle for sætningsopbygning 72 Indsats 72 4

5 Kapitel 11 Skelnen af sproglyd og rim 73 At skelne mellem sproglyde 73 Førscreening af lydskelneevne 74 Rim 76 Milepæle for skelnen af sproglyde 77 Indsats 77 Kapitel 12 Historiefortælling 79 Børns historiefortælling 79 Milepæle for narrativer, når barnet får forevist en billedserie 81 Indsats 81 Kapitel 13 Sprogforståelse 83 At forstå sproget 83 Milepæle for sprogforståelse 84 Indsats 84 Kapitel 14 Udtale af sproglyde 87 Hvordan produceres lyd? 87 Årsager til udtaleproblemer 89 Lagring af lyd 91 Milepæle for udtale af sproglyde 92 Indsats 94 Kapitel 15 Bogstavkendskab 95 Tre faser i læseudvikling 95 Indsats 97 Kapitel 16 Hurtig navngivning 99 Hurtig navngivning 99 Indsats 100 5

6 Kapitel 17 Kommunikative strategier 103 Pragmatiske sprogfærdigheder 103 Milepæle for kommunikativ og social udvikling 105 Indsats 106 Kapitel 18 Et før-vurderingsredskab 109 Opmærksomhedspunkter 0-6 måneder 109 Opmærksomhedspunkter 7-12 måneder 111 Opmærksomhedspunkter måneder 113 Opmærksomhedspunkter måneder 115 Opmærksomhedspunkter 2-3 år 117 Opmærksomhedspunkter 3-4 år 120 Opmærksomhedspunkter 4-5 år 123 Opmærksomhedspunkter 5-6 år 126 Opmærksomhedspunkter 6-7 år 129 Litteratur 131 Om forfatterne 138 6

7 Forord Denne bog er skrevet i forlængelse af Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv med et ønske om fremme et systematisk fokus på børns sprog, når det skal besluttes, om et barn skal have foretaget en sprogvurdering. Vi skylder altid fantastiske Jette Kappel stor tak for gennemlæsning, kommentarer og kommatering, og vi vil i samme moment takke vores fabelagtige forlagsredaktør Sophie Ellgaard Soneff for skarpe kommentarer og konstruktive diskussioner. Også en stor tak til tale-hørelærer Bente Reimann Jensen for hendes fingeraftryk i kapitlet om gestik. Endelig vil vi takke vores mænd og børn for støtte og tålmodighed. Leif, Brit, Alex, Bibi, Peter, Sebastian, Nynne og Lærke uden jeres opbakning var denne bog aldrig blevet til. Skype, den 28. september 2013 Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh 7

8 8

9 Indledning Til kurser og på sprogvejlederuddannelsen bliver vi ofte spurgt, hvornår og hvorfor man skal sprogvurdere et barn. Mange dagplejere og pædagoger er i tvivl om, hvad et barn forventes at kunne på et givent alderstrin, og det er ikke så mærkeligt, for i en dansk sammenhæng er der endnu ikke skrevet en bog, som systematisk samler viden om børns sproglige milepæle. Ikke desto mindre forventes pædagoger at kunne tage stilling til denne problematik, jævnfør dagtilbudslovens paragraf 11. I vores virke som undervisere møder vi også sundhedsplejersker, der arbejder med udsatte familier, og som er i tvivl om, hvilke parametre de skal kigge efter, når de forholder sig til sprogudvikling hos et barn i nul- til toårsalderen. I denne bog vil vi præsentere en række forskningsbaserede sproglige milepæle, som dagplejere, pædagoger, børnehaveklasseledere og sundhedsplejersker kan anvende som målestok for at kunne vurdere, om et barn har behov for støtte til den sproglige udvikling. Vi har tilstræbt at anvende standardiserede normer, det vil sige normer, som er blevet til på baggrund af undersøgelser af en meget stor gruppe danske børn. Det har ikke været muligt at finde i forhold til alle aspekter af børns sprog, og i de tilfælde, hvor vi ikke har kunnet forlade os på store standardiserede danske undersøgelser, har vi vendt os mod udenlandsk forskning eller forskning af en mindre gruppe børn med de forbehold, det medfører. Vi gør undervejs opmærksom på, hvilke kilder vi har anvendt. Vær opmærksom på, at når vi anvender CDI 1, Sprogpakken og andre undersøgelser, er det et bestemt udvalg af ord, som bliver undersøgt; nemlig de ord, som forskerne har udvalgt til den pågældende undersøgelse. Vi tager udgangspunkt i et såkaldt medianbarn. Når vi anvender ordet medianbarn, mener vi, at vi tager udgangspunkt i et gennemsnitsbarn på et beregnet gennemsnit af resultaterne hos de børn, som har deltaget i undersøgelserne. Vores mål er at tilbyde et redskab, der er hurtigt og præcist at anvende, når pædagoger skal tage stilling til, om der er grund til at screene et barns sprog med et sprogvurderingsmateriale. Redskabet skal altså ikke ses som en sprogvurdering, men som en støtte til at beslutte, om det er relevant at anvende et sprogvurderingsmateriale til barnet. Endvidere er det vores mål at præsentere sproglige milepæle på en klar og overskuelig måde samt at udfolde og begrunde deres betydning for børns sproglige udvikling med fokus på børns senere udvikling af læse- og skrivekompetencer. 1 CDI er en forkortelse af Communicative Development Inventories. CDI er et redskab, som tager udgangspunkt i forældreindberetninger om børns sprog. Se kapitel 7 for yderligere information. 9

10 Sundhedsplejersker, dagplejere og pædagoger i vuggestuer står i den særlige udfordring, at der endnu ikke eksisterer et forskningsbaseret sprogvurderingsmateriale på dansk til de yngste børn. Ikke desto mindre kan der undertidens ses tegn på, at et barn har en sproglig udfordring, som den professionelle med fordel kan arbejde på at minimere. Vi vil undervejs i bogen give ideer til, hvordan man kan sammenholde de yngste børns sprog med normbaserede videnskilder som CLEX (udtales: /si-leks/), der er en database, hvor man kan hente informationer på enkeltordsniveau. Da sproget skal vurderes i børnehaveklassen, har vi valgt at beskrive sproglige milepæle frem til syvårsalderen med henblik på at give børnehaveklasselederen et redskab, som kan støtte overvejelserne over, om et barn bør sprogvurderes individuelt frem for at blive tilbudt en gruppevurdering og eventuelt en individuel vurdering. Endelig har vi valgt at videreformidle en række spørgsmål, som det kan være hensigtsmæssigt at stille forældrene, når barnet begynder i institution/børnehaveklasse for at hente informationer om barnets sproghistorie og familiære dispositioner. Disse kan tages med i overvejelserne over, om et barn skal tilbydes en sprogvurdering. Spørgeskemaet kan hentes på bogens hjemmeside www. dafolo.dk/sprogetsmilepæle og er lige til at printe ud og anvende. Prævurderingsredskabet, til at afgøre om et barn skal have en sprogvurdering, findes sidst i bogen og kan også hentes på hjemmesiden. Det er en række fokuspunkter, der er udarbejdet med udgangspunkt i sprogets milepæle, og som pædagoger og dagplejere kan drøfte i forhold til hvert enkelt barn, når de skal tage stilling til, om et barn i alderen tre til seks år skal have en sprogvurdering, og om der skal være ekstra fokus på sproget hos en nul- til treårig, eller om barnet skal indstilles til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for en tidlig udredning. Bogens opbygning og brug Bogen indledes med et kapitel, hvor de lovgivningsmæssige kriterier for at beslutte en sprogvurdering præsenteres. Dette efterfølges af et kapitel om børn i en flersproglig kontekst. Vi anbefaler, at børn i en flersproglig kontekst bliver screenet med de samme redskaber som børn i en ren dansksproglig kontekst, og vi argumenterer naturligvis for denne anbefaling undervejs i bogen. Herefter følger kapitel 3, hvor vi beskriver forudsætningerne for sproglig udvikling. På baggrund af denne beskrivelse kommer vi som nævnt med et forslag til et skema, som man kan udfylde sammen med forældrene ved institutions- og skolestart. I kapitel 4 handler det om den tidligste sproglige milepæl, nemlig pludren, og i kapitel 5 og 6 har vi valgt at fokusere på to centrale elementer, som er væsentlige forudsætninger for børns sprogudvikling: hukommelse og gestik. Disse elementer screenes børnene ikke for i de eksisterende sprogvurderingsmaterialer, men hvis de er udfordret på disse områder, kan det være et tegn på, at de også vil blive 10

11 udfordret i sproget, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tilbyde dem en sprogvurdering så tidligt som muligt. De sproglige elementer i bogens følgende kapitler følger rækkefølgen og logikken i Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, inden skolestart og børnehaveklassen 2 : ordforråd, skelnen af sproglyde/rim, sprogforståelse, udtale af sproglyde, bogstavkendskab, hurtig navngivning og kommunikative strategier. Bogen afsluttes i kapitel 18 med prævurderingsredskabet, som består af en række små skemaer med sproglige fokuspunkter, som pædagoger, dagplejere og sundhedsplejersker kan bruge som udgangspunkt for en hurtig drøftelse af, om et barn har behov for en sprogvurdering. Vi anbefaler, at man læser bogen igennem, før man går i gang med at anvende redskaberne, for at sikre en nuanceret fortolkning af de resultater, man når frem til. 2 Man kan finde vejledning, støttematerialer og inspirationsmateriale på KL s hjemmeside: Søg på sprogvurdering. 11