Hjertestop KARDIOLOGI. Niels Henrik Krarup. Genoplivning i almen praksis
|
|
- Victoria Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 353 Hjertestop Niels Henrik Krarup Genoplivning i almen praksis Enhver praksis bør regelmæssigt overveje at træne sine rutiner for akutte situationer, hvoraf der forekommer 8 10 pr. læge pr. år. I denne artikel, som er den første i vor nye kardiologiserie, gennemgås de nyeste principper for hjertestopbehandling. Artiklen kan være et godt udgangspunkt for praksis instruktion af nyt personale og for regelmæssige genopfriskningskurser. BIOGRAFI: Niels Henrik Krarup er klinisk uddannet fra Hjertemedicinsk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby, samt fra Anæstesi/ Operationsafdelingen på Regionshospitalet i Viborg. Han er kursusleder og instruktør på Advanced Life Support-kurserne i Vestdanmark samt instruktør og kursusleder på HLR/AED-kurserne, begge i regi af Europæisk Råd for Genoplivning. Han har afholdt flere hundrede timers genoplivningsrelateret undervisning og er endvidere forskningsaktiv inden for området. FORFATTERS ADRESSE: Forskningsenheden, Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby, 8200 Århus N. nhkrarup@gmail.com Hjertestop har en dårlig prognose. I Danmark er 30-dages-overlevelsen efter hjertestop uden for hospital 6,5% (1), hvilket er sammenligneligt med internationale forhold (2). Der registreres hvert år ca hjertestop uden for hospital i Danmark (1). Overlevelseskæden (Fig. 1), Chain of Survival, er et nøglebegreb inden for genoplivning. Overlevelseskæden afspejler den foreliggende evidens for behandling af hjertestop og illustrerer således de faktorer, der er forbundet med øget overlevelse efter hjertestop (3). Europæisk Råd for Genoplivning ( har senest i 2005 revideret retningslinjerne for genoplivning. Dansk Råd for Genoplivning ( adhærerer til disse. Der findes aktuelt solid videnskabelig dokumentation for betydningen af hjertemassage, minimering af tiden fra kollaps til defibrillering samt effekten af terapeutisk hypotermi og akut ballonbehandling. Modsat er der ingen eller kun meget sparsom dokumentation for, at avanceret luftvejshåndtering (f.eks. intubation) og farmakologisk behandling ved hjertestop reducerer dødeligheden. Almindeligt anvendte forkortelser og terminologi, der er relateret til genoplivning fremgår af Boks 1. Definition Diagnosen klinisk hjertestop beror på bevidstløshed og fravær af normal vejrtrækning. En øvet og erfaren behandler kan ligeledes forsøge palpation af puls i
2 354 KARDIOLOGI Fig. 1. Overlevelseskæden. arteria carotis. Palpation af puls er dog vanskelig og upålidelig, hvorfor tvivl om tilstedeværelse eller fravær heraf ikke må resultere i, at der afstås fra forsøg på genoplivning (4). Behandling af hjertestop opdeles i basal og avanceret genoplivning. Basal genoplivning omfatter simpel luftvejshåndtering, hjertemassage og defibrillering med brug af automatisk ekstern defibrillator (AED). Avanceret genoplivning indbefatter bl.a. avanceret luftvejshåndtering, fx intubation, manuel defibrillering og farmakologisk behandling. Avanceret genoplivning vil ikke blive yderligere omtalt Terminologi VF = ventrikelflimren pvt = pulsløs ventrikulær takykardi PEA = pulsløs elektrisk aktivitet Stødbare rytmer = VF/pVT Ikkestødbare rytmer = PEA/asystoli HLR = hjerte-lunge-redning = hjertemassage og kunstigt åndedræt AED = automatisk ekstern defibrillator Boks 1. Terminologi. i nærværende artikel (se i stedet: Den Na tionale kardiologiske Behandlingsvejledning på Klinisk inddeling af hjertestop baseret på hjerterytmen Hjertestop er forbundet med to grupper af hjerterytmer: de stødbare og de ikkestødbare. De stødbare rytmer underinddeles i ventrikelflimren og pulsløs ventrikulær takykardi, mens de ikkestødbare rytmer udgøres af pulsløs elektrisk aktivitet og asystoli. Endelig behandling af de stødbare rytmer er defibrillering, heraf navnet. Epidemiologi I Danmark er praktiserende lægers rolle i forbindelse med hjertestop uden for hospital meget sparsomt beskrevet. I et udenlandsk studie fandt man, at næsten en fjerdedel af de adspurgte læger havde oplevet et hjertestop i deres praksis i året forud for undersøgelsen (5). I en britisk opgørelse fra et afgrænset geografisk område fandt man, at 18% af alle hjertestop indtrådte i eller nær ved en praktiserende
3 355 læges klinik (6). I et studie fra Singapore fandt man, at over en treårig periode forekom 6% af alle hjertestop uden for hospital i klinikker i primærsektoren (7). De stødbare rytmer har den bedste prognose. Finder man ved initial rytmeanalyse en stødbar rytme er etårsoverlevelsen efter hjertestop uden for hospital 25%. Derimod er hjertestop med en ikkestødbar rytme forbundet med en overlevelse på 2% efter et år (1). Af ukendt årsag er andelen af hjertestop uden for hospital, hvor der ved første rytmeanalyse findes en stødbar rytme, aftagende. Nyere opgørelser viser, at de stødbare rytmer udgør 25 40% af de initialt observerede rytmer (1, 2, 8). I opgørelser fra samme periode, specifikt omhandlende læger i primærsektoren med særlig kort responstid til patienter med hjertestop, er der imidlertid observeret stødbar rytme ved præsentation i ca. to tredjedele af tilfældene. I den samme gruppe af patienter overlevede 41% til udskrivelse fra hospital (6). Ætiologi Den hyppigste årsag til hjertestop er iskæmisk hjertesygdom enten i form af akut myokardieinfarkt (AMI) eller kronisk kransåreforkalkning. I en opgørelse af mere end hjertestop uden for hospital fandt man, at for ca. 82% s vedkommende var årsagen underliggende hjertesygdom (2). Eksempler på nonkardielle årsager til hjertestop er lungeemboli, respirationsinsufficiens og traume. Analogt til ovenstående fandt man i en opgørelse, at 78% af de hjertestop, som læger i primærsektoren havde direkte kontakt med, skyldtes hjertesygdom, hvoraf ca. 70% var betinget af AMI (6). Bevidstløs? tal og rusk forsigtigt Råb om hjælp Fravær af normal vejrtrækning? Skab frie luftveje. Se, føl og lyt Ring Hjertemassage: 30 tryk 2 indblæsninger og 30 tryk* *) Fortsæt indtil overdragelse til ambulancetjeneste eller patienten vågner Fig. 2. Algoritmen for basal genoplivning af voksne. Behandling Algoritmen for basal genoplivning fremgår af Fig. 2 (9). Basal genoplivning består af følgende sekvens af handlinger: Behandleren bør først sikre sig selv, den tilskadekomne og eventuelle omkringstående. Diagnosen hjertestop stilles som ovenfor anført. Der undersøges for bevidstløshed ved at fatte om patientens skuldre og ruske forsigtigt samtidig med, at man taler højt til personen, fx»kan du høre mig?«eller»er du vågen?«. Manglende reaktion sidestilles med bevidstløshed. Smertestimulation er obsolet. Ved konstateret bevidstløshed råbes der om hjælp for at tilkalde praksispersonale eller andre omkringstående. Derefter skaber man frie luftveje ved at placere spidsen af den ene hånds anden og tredje finger under den benede del af patientens hage, den anden hånd på panden, bøje hovedet bagover og løfte
4 356 KARDIOLOGI Fig. 3. Frie luftveje se, føl og lyt. Fra (9) med tilladelse fra Elsevier. hagen frem. Man bøjer sig ned, lægger et øre tæt til patientens mund, lytter og føler efter vejtrækning samtidig med, at man ser, om brystkassen hæver sig (Fig. 3). Hjertestop kan i de første minutter være forbundet med såkaldt agonal vejrtrækning, fx gisp, langsom, anstrengt og/ eller støjende vejrtrækning (10). Agonal vejrtrækning forveksles ofte med normal vejrtrækning, hvilket resulterer i, at der afstås fra forsøg på genoplivning (9). Findes personen bevidstløs og med fravær af normal vejrtrækning, er der hjertestop. Diagnosen skal stilles inden for maksimalt ti sekunder. Har man en hjælper til rådighed instrueres denne nu i at ringe og oplyse eget navn, at en person har hjertestop, hvor denne befinder sig, og at genoplivning er iværksat. Er man alene, må man selv foretage alarmeringen via nærmeste tilgængelige telefon, om nødvendigt må man forlade personen med hjertestop. Der påbegyndes derefter straks hjerte-lunge-redning (HLR) i form af hjertemassage og kunstigt åndedræt i forholdet 30 kompressioner til to indblæsninger. Der initieres altid med hjertemassage. Kvaliteten af hjertemassagen er afgørende for udkommet (11). Håndroden på den ene hånd placeres midt på brystkassen, dvs. midt på den nederste halvdel af sternum. Den anden hånd placeres ovenpå den første, fingrene flettes, og der komprimeres 4 5 cm med en frekvens på 100 kompressioner pr. minut (Fig. 4). Efter 30 kompressioner skabes der på ny frie luftveje som ovenfor beskrevet, hvorefter der gives to indblæsninger. Det må understreges, at der ikke bør forekomme unødige afbrydelser i hjertemassage, dvs. forsøg på pulspalpation eller andet. Hjertemassage og kunstigt åndedræt afbrydes kun, hvis der fremskaffes en AED (se nedenfor), eller personen udviser tegn på liv. Slag i brystet har ingen sikkert dokumenteret effekt og anvendes kun ved bevidnede og monitorerede hjertestop, hvor der ikke umiddelbart er en defibrillator til rådighed. Hjertemassage dvs.
5 357 Fig. 4. Hjertemassage håndplacering. Fra (9) med tilladelse fra Elsevier. behandlingen, der er solid dokumentation for må ikke forsinkes. Indblæsningerne administreres ved mund til mund-metoden, brug af lommemaske, anden barrieremetode eller Rubens pose med en maske. Uanset om indblæsningerne gives med brug af hjælpemidler eller ej, må varigheden højst være et sekund, idet man søger at begrænse afbrydelserne i hjertemassagen mest muligt. Der skal maksimalt indblæses således, at brystkassen lige netop ses at hæve sig. Skulle det vise sig umuligt at give den første indblæsning, anbefales det at se efter og om muligt fjerne fremmedlegemer i mundhulen samt sikre, at der er frie luftveje, jf. ovenfor beskrevne håndgreb. For at minimere tiden, hvor der ikke gives hjertemassage, forsøges kun to indblæsninger pr. gang, uagtet om disse skønnes at være effektive. Der ydes hjertemassage og kunstigt åndedræt med en cyklusvarighed på to minutter. Kvaliteten af hjertemassagen aftager allerede efter det første minut, og det må endvidere understreges, at den objektive træthed indtræder markant tidligere end den subjektive (12). Ved tilstedeværelse af flere behandlere anbefales det således at skifte hjertemassør hvert andet minut. Genvinder patienten bevidstheden, observeres vedkommende nøje indtil overdragelse til ambulancetjenesten. I fald patienten atter opnår normal vejrtrækning, men forbliver bevidstløs, lægges vedkommende i sideleje og observeres indtil overdragelse som før beskrevet. Det væsentligste element i basal genoplivning er således kredsløbsunderstøttelse i form af hjertemassage med færrest mulige afbrydelser. Defibrillering Den definitive behandling af de stødbare rytmer er som anført defibrillering. Uden for hospital bør defibrillering være forsøgt inden for fem minutter. Såfremt der ikke ydes HLR, falder overlevelsen med 7 10% for hvert minut, defibrillering forsinkes. Påbegyndes HLR straks, reduceres
6 358 KARDIOLOGI Bevidstløs Fravær af normal vejrtrækning? HLR 30:2 Indtil AED er klar Råb om hjælp Ring og hent AED ANALYSE* Stød anbefalet Stød ikke anbefalet 1 stød Fortsæt straks HLR 30:2 i 2 min Fortsæt indtil patienten trækker vejret normalt Fortsæt straks HLR 30:2 i 2 min *) Følg AED ens instruktioner Fig. 5. Algoritmen for basal genoplivning og brug af AED. overlevelsen 3 4% for hvert minut, defibrillering forsinkes (2). Defibrillering kan udføres med brug af en AED. AED er forefindes i stigende grad i lufthavne, på banegårde, i private firmaer og offentlige institutioner herunder hospitaler mv. En AED er en brugervenlig enhed, der udfører hjerterytmeanalyse med meget høj sensitivitet og specificitet samt vejleder brugeren under hele genoplivningsseancen. Algoritmen for genoplivning med brug af AED fremgår af Fig. 5. Vides en AED at være til rådighed, skal den tilvejebringes, så snart diagnosen hjertestop er stillet, og ambulancetjeneste alarmeret. HLR initieres straks og afbrydes først, når AED en er fremskaffet. Herefter tændes AED-enheden, og den talte vejledning følges. HLR må kun afbrydes, når AED en udfører hjerterytmeanalyse og under stødafgivelse. Behandleren kan, i fald han er alene, være nødsaget til selv at hente AED en. Defibrillering skal udføres under iagttagelse af principperne for sikker defibrillering (13). Børn Hjertestop hos børn har en dårlig prognose. Har et barn respirationsstop, men bevaret spontant kredsløb, og iværksættes der umiddelbart genoplivning, er overlevelsen 50 70%. Hjertestop betinget af
7 359 asystoli er derimod forbundet med en overlevelse uden neurologiske sequelae på kun 5% (14). Hjertestop hos børn er modsat hos voksne oftest sekundært til en anden ikkekardial sygdom og forekommer hyppigst på baggrund af hypoksi. Diagnosen hjertestop beror hos børn på bevidstløshed, fravær af normal vejrtrækning og manglende tegn til spontan cirkulation, dvs. puls og/eller tegn på liv (host, bevægelse og normal vejrtrækning). Pulspalpation hos børn er analogt til forholdene hos voksne vanskelig og bør kun forsøges af øvede sundhedsprofessionelle. Puls palperes hos børn under et år i arteria brachialis eller arteria femoralis og hos børn over et år i arteria carotis. Agonal vejrtrækning kan også forekomme hos børn og må ikke forveksles med normal vejrtrækning. Diagnosen hjertestop skal også hos børn stilles inden for maksimalt ti sekunder (15). Algoritmen for basal genoplivning af børn fremgår af Fig. 6 (15). Basal genoplivning kan med enkelte modifikationer udføres med brug af de samme håndgreb som beskrevet for voksne. Undersøg om barnet er bevidstløst. Læg en hånd på barnets pande og stimuler det ved at ryste en arm. Tal højt og tydeligt. Hvis barnet ikke reagerer, er det bevidstløst. Skab frie luftveje og undersøg for normal vejrtrækning som beskrevet for voksne personer. På baggrund af førnævnte hyppighed af hypoksisk genese til hjertestop hos børn indledes HLR altid med fem indblæsninger. Herefter revurderes barnet, idet man undersøger for tegn på liv (bevægelse, hoste og normal vejrtrækning) og spontant kredsløb (pulspalpation). Er der ikke tegn på liv eller en Kollaps Råb om hjælp Skab frie luftveje Undersøg vejrtrækning ved ikke normal vejrtrækning Giv 5 indblæsninger Stadig ingen tegn på liv? (ingen tegn på cirkulation) Fortsæt med 15 tryk: 2 indblæsninger Efter 1 minut: Kald og fortsæt hjerte-lunge-redning Fig. 6. Algoritmen for basal genoplivning af børn. puls under 60 slag pr. minut, fortsættes der straks med hjertemassage. Er man i tvivl om tilstedeværelse eller fravær af puls, skal der straks iværksættes genoplivning. Hjertemassage udføres under hensyntagen til barnets størrelse, dvs. trykdybden må maksimalt udgøre en tredjedel af brystkassens dybde. Hos børn under et år trykkes der med to fingre. Brug en eller to hænder til børn over et år. Hos alle børn trykkes der på den nederste halvdel af sternum og med en frekvens på 100 tryk pr. minut. Der gives indblæsninger og hjertemassage i forholdet 15 kompressioner til to indblæsninger.
8 360 KARDIOLOGI Udstyr Rubens-pose (2 størrelser, 3 maskestørrelser) Blodtryksapparat Glukometer Staseslange og intravenøs adgang Hudson-maske med reservoir Forstøversystem med tilhørende masker Ilt på flaske Transportabelt sugeaggregat og sugekatetre Pulsoximeter (til børn og voksne) Beskyttelsesudstyr, i.e. handsker, mundbind, beskyttelsesbrille Selesaks Kanyler og sprøjter Dropsæt Automatisk ekstern defibrillator Farmaka Acetylsalicylsyre (tablet, brusetablet, rektiole, parenteral) Inhaleret β-agonist Diazepam (rektiole, parenteral) Adrenalin Atropin Morfin Naloxon (antidot: opioider) Nitroglycerin Flumazenil (antidot: benzodiazepiner) Kortikosteroid (peroral, parenteral) Natriumchlorid, isoton Glukagon Glukose, isoton Antihistamin (peroral, parenteral) Antibiotikum Omarbejdet efter (17) Boks 2. Forslag til akut medicinsk udstyr og farmaka i læge klinik. Er behandleren alene ydes HLR i et minut, før der tilkaldes hjælp. AED kan anvendes til genoplivning af børn. Der er dog for nuværende utilstrækkelig dokumentation til hverken at til- eller fraråde brugen af AED til børn under et år. AED en tilsluttes efter et minuts HLR. AED en anvendes i øvrigt som beskrevet for voksne. Hvis der forefindes særlige børneelektroder, anvendes disse. Stødelektroderne kan hos meget små børn evt. placeres antero-posteriort (16). Akut beredskab i almen praksis Akutte situationer må forventes at forekomme i almen praksis. I et arbejde fandt man en median på otte akutte situationer pr. år i praksis. Ud over hjertestop forekommer der eksempelvis respirationsinsufficiens, anafylaksi, sepsis, krampetilstande mv., tilstande der alle ultimativt kan føre til hjertestop (16). Praksis er imidlertid ofte utilstrækkeligt forberedt til håndtering af den akut syge patient (16, 17). Beredskabet i praksis foreslås styrket gennem anskaffelse af det nødvendige udstyr, uddannelse af personalet og udarbejdelse af en plan for håndteringen af den akutte situation. Der findes ingen officielle retningslinjer, der specifikt omhandler den akut syge, voksne patient i almen praksis. I Boks 2 ses et forslag til mulige anskaffelser til håndtering af et bredt udsnit af akut syge patienter. Hvilket udstyr og hvilke farmaka, det er relevant for den enkelte praksis at erhverve, afhænger af en række parametre, fx afstanden til nærmeste hospital med akutberedskab, responstiden for en eventuel lægeambulance og ikke mindst den praktiserende læges og praksispersonalets uddannelse i brugen af såvel udstyr som specifikke farmaka (17). Alle ansatte i praksis bør uddannes i basal genoplivning. Fastholdelsen af indlærte færdigheder efter et kursus i genop-
9 361 livning er imidlertid suboptimal. Det eksakte interval, hvormed man bør deltage i et kursus, hvor også praktiske færdigheder trænes, er ikke kendt, men det anbefales, at alle, der ikke regelmæssigt deltager i genoplivning, genopfrisker deres viden minimum hver sjette måned (18). Konklusion Hjertestop har en dårlig prognose. HLR kan fordoble til tredoble overlevelsen. Væsentligst i forsøget på genoplivning er kvalitativ hjertemassage og tidlig defibrillering. Genoplivning af børn kan med få modifikationer udføres som hos voksne. Udstyr til og uddannelse i genoplivning er afgørende for beredskabet i almen praksis. Økonomiske interessekonflikter: Niels Henrik Krarup er parthaver i et firma, der udbyder kurser i og foredrag om genoplivning. Han har modtaget rejselegat fra Medtronic/PhysioControl. Taksigelse: Tak til læge Bo Løfgren for udarbejdelse af Fig. 2, Fig. 5 og Fig. 6. LITTERATUR 1. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling uden for hospital i Danmark. Årsrapport Nolan J. European Resuscitation Council guidelines for resuscitation Section 1. Introduction. Resuscitation 2005;67:S3 S6. 5. Ong ME, Chan YH, Ang HY et al. Resuscitation of out-of-hospital cardiac arrest by Asian primary health-care physicians. Resuscitation 2005;65: Colquhoun M. Resuscitation by primary care doctors. Resuscitation 2006;70: Ong ME, Yan X, Lau G et al. Out-of-hospital cardiac arrest occurring in primary health care facilities in Singapore. Resuscitation 2007;74: Cobb LA, Fahrenbruch CE, Olsufka M et al. Changing incidence of out-of-hospital ventricular fibrillation, JAMA 2002;288: Handley AJ, Koster R, Monsieurs K et al. European Resuscitation Council guidelines for resuscitation Section 2. Adult basic life support and use of automated external defibrillators. Resuscitation 2005;67:S Edelson DP, Abella BS, Johansen JK et al. Effects of compression depth and pre-shock pauses predict defibrillation failure during cardiac arrest. Resuscitation 2006;71: Hightower D, Thomas SH, Stone CK et al. Decay in quality of closed-chest compressions over time. Ann Emerg Med 1995;26: Løfgren B, Krarup NH, Torp-Pedersen C et al. Sikker defibrillering. Scand J Trauma Resusc Emerg Med 2007;15: Aetiologies of cardiorespiratory arrest characteristics of children. I: Biarent D, Bingham R, red. European Paediatric Life Support Coruse Manual 3. Antwerp, Belgium: European Resuscitation Council, 2006: Biarent D, Bingham R, Richmond S et al. European Resuscitation Council guidelines for resuscitation Section 6. Paediatric life support. Resuscitation 2005;67:S Johnston CL, Coulthard MG, Schluter PJ et al. Medical emergencies in general practice in south-east Queensland: prevalence and practice preparedness. Med J Aust 2001;175: Toback SL. Medical emergency preparedness in office practice. Am Fam Physician 2007;75: Baskett PJF, Nolan JP, Handley A et al. European Resuscitation Council guidelines for resuscitation Section 9. Principles of training in resuscitation. Resuscitation 2005;67:S En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatteren.
Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning
VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,
Læs mereHLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering
HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage
Læs mereGuidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal
Læs mereHjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR
Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.
Læs mereInstruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.
Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:
Læs mereHjertestopbehandling 2012
LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli
Læs mereHjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan
på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 1 Uddannelsesplan Side 1 af 6, maj 2009 på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 2 Uddannelsesplan Formål Formålet
Læs mereAvanceret genoplivning Aftenkursus
Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager
Læs mereIltflaske med nyt nasalt iltkateter klar står i laboratoriet Hjertestarter ophængt på gangen Handsker i alle rum Kanyleboks i alle rum
Standard 2.4 Dokumentnavn: Akut behandling lc-k Retningslinjer for genoplivning/ retningslinjer for behandling af anafylaktisk chok Dato for ikrafttrædelse: 1. december2015 Revideres senest: 1. december
Læs mereDansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013 1 INDHOLD 03 Baggrund 03 Metode 03 Resultater 03 Konklusion og anbefalinger
Læs mereOrientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator)
Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Beredskabsmester Lars M. Sørensen Hvorfor Hjertestarter Tidlig alarmering Tidlig hjertemassage Tidlig defibrillation Tidlig stabillisering Hvad er
Læs mereGENOPLIVNING OG FRAVALG AF GENOPLIVNING
GENOPLIVNING OG FRAVALG AF GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: 2012-04-19 risikomanager Christine Vammen Revideret af: Risikomanager Christine
Læs mereAED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere
AED Plus Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere Nødvendig hjertemassage De nyeste retningslinjer fra Det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council, ERC) udgivet i 2010, siger det
Læs mereBilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale
Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med
Læs mereEn trafikulykke (øvelse)
En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.
Læs mereOversigt. Problemets omfang 03-06-2014
Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn
Læs mereHjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan. Side 1 af 6
Uddannelsesplan Side 1 af 6 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person
Læs mereGenoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer
Uddannelsesplan 4 timer Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en
Læs merelær at give førstehjælp og gør en forskel et ULF projekt støttet af TrygFonden
lær at give førstehjælp og gør en forskel et ULF projekt støttet af TrygFonden KOLOFON UDGIVER: ULF - Udviklingshæmmedes Landsforbund 2016 ULF PROJEKTLEDELSE: Joan Riis TEKST: Joan Riis FOTO: Rikke Hass
Læs merePrognosen ved pludselig uventet hjertestop
Placer evt. logo her Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Freddy Lippert FREDDY LIPPERT Akutchef, Region Hovedstaden Sagkyndig rådgiver for sundhedsstyrelsen TrygFondens rådgivende forskningsråd
Læs mereDen første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen
Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Mere end bare en hjertestarter en hjertestarter, der guider dig hele vejen alarmering hjerte-lunge-redning defibrillering avanceret behandling
Læs mereHjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan
Uddannelsesplan Side 1 af 6, nov 2006 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en
Læs mereAnbefalinger for genoplivning 2010: avanceret genoplivning
Genoplivning Anbefalinger for genoplivning 2010: avanceret genoplivning Af Niels Henrik Vinther Krarup, Mogens Zarling og Bo Løfgren Månedsskriftet har tidligere bragt en opdatering om principper for basal
Læs mereDansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland
Læs mereEndnu bedre support til. professionelle livreddere
Endnu bedre support til professionelle livreddere Mere end AED Plus I 2002 lancerede ZOLL AED Plus -med Real CPR Help HLR-feedback i realtid, der for første gang nogensinde informerer livreddere om, hvorvidt
Læs mereEksamenslektioner - førstehjælpsinstruktør Emne: 1
Hjerte-lunge-redning til voksne (fra modulet Hjerte-Lunge-Redning, lektion 1) Emne: 1 Lektionen gennemføres som teoriundervisning og dels som demonstration/indledende indøvning. Mundtlig feedback igennem
Læs mereAutomatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen
Automatisk ekstern defibrillator Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således
Læs mere1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112
1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.
Læs mereFørstehjælp ved kulilteforgiftning
Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten
Læs mereHjertestop Instruks. Psykiatrien Thy-Mors
Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Ambulatorium for almen psykiatri Thy- Mors Thylandsvej 37 7700 Thisted tlf. 9764 3050 Udgave 2 Februar 2013 Læs mere om
Læs mereGode råd, når du færdes på havnen
Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet
Læs mereVejledning. Vejledning
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJ nr. 9310 af 26/6/2013 European Academy of Pediatric Dentistry Guidelines for sedation in pediatric dentistry Hvornår er et barn, et barn Omhu og samvittighedsfuldhed
Læs mereHjertestarter (AED Automatisk Ekstern Defibrillator)
Hjertestarter (AED Automatisk Ekstern Defibrillator) Jan Tagesen Pludseligt opstået hjertestop uden for sygehus er en tilstand med høj dødelighed, som kan reduceres ved hurtigt at foretage defibrillering
Læs mereIdé katalog til Hjértéstartérdagén
Idé katalog til Hjértéstartérdagén Inspiration fra tidligere aktiviteter til Hjertestarterdagen og materiale til aktiviteten Prøv at ringe 1-1-2 1 Åbent hus på hospitalet Odense Universitetshospital har
Læs mereDette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer
Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation
Læs mereGenoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan
Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person
Læs mereIdé katalog til Hjértéstartérdagén
Idé katalog til Hjértéstartérdagén Inspiration fra tidligere aktiviteter til Hjertestarterdagen og materiale til aktiviteten Prøv at ringe 1-1-2 1 Åbent hus på hospitalet Odense Universitetshospital har
Læs mereRetningslinjer for genoplivning 2010. Guidelines 2010 (G2010)
Retningslinjer for genoplivning 2010 Guidelines 2010 (G2010) Dansk introduktion De nye internationale retningslinjer for genoplivning guidelines 2010 - blev offentliggjort den 18. oktober 2010 på ERC s
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop Varighed 4 timer. Version 1.0, revideret i november 2012. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Førstehjælp ved hjertestop Varighed 4 timer Version 1.0, revideret i november 2012 Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Førstehjælp ved hjertestop
Læs mereACTION CARDS. Beredskabsplaner Dagtilbud. Daginstitutionen Kløvermarken
ACTION CARDS Beredskabsplaner Dagtilbud Daginstitutionen Kløvermarken Akut opstået ulykker Stands ulykken Ring 1-1-2 Yd relevant førstehjælp Tilkald yderligere hjælp fra kollega/institutionen Kontakt nærmeste
Læs mereGrundkursus i førstehjælp
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse
Læs mereBabyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp
Babyførstehjælp Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring 1-1-2 Almindelig førstehjælp Forebyg ulykker med børn Børn på pusleborde Forebyg inden ulykken sker. Lad aldrig baby ligge på et
Læs mereDEN FØRENDE HJERTESTARTER
DEN FØRENDE HJERTESTARTER EN HJERTESAG VÆR KLAR, NÅR HVERT SEKUND TÆLLER Det sker på brøkdelen af et sekund. En person falder om med pludseligt hjertestop og uret begynder at tikke. Du ringer efter hjælp,
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B
Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mereAllroundkursus i førstehjælp august 2010
Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Haldum-Hinnerupskolen Førstehjælp instruktørfirma EBrejnegaard www.brejnegaard.com EBrejnegaard, CVR: 32215351 Hammelvej 25, 8370 Hadsten, Tlf: 29 46 83 90 info@brejnegaard.com
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Læs mere2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP
Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEr guidelines 2005 for hjertestopbehandling implementeret?
3843 Er guidelines 2005 for hjertestopbehandling implementeret? Originalartikel Læge Anne Møller Nielsen, læge Dan Lou Isbye & enhedschef Freddy K. Lippert Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, Anæstesi- og
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mere12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger
Læs mereUlighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Læs mereKURSUS I FØRSTEHJÆLP
SØREN BRANDT KURSUS I FØRSTEHJÆLP FØRSTEHJÆLP FOR BØRN DE KÆRE BØRN 2010 n HUMLEMARKEN 10, ST. MF. 3060 ESPERGÆRDE TLF. 20 76 41 90 E MAIL: SOREN@FORSTEHJAELP.EU KURSUS I FØRSTEHJÆLP 2 FØRSTEHJÆLP FOR
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved blødninger. Varighed 90 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 90 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS- UDDANNELSE Funktions - uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Varighed:
Læs mereINSTRUKTØRHÆFTE. For certificerede Giv Liv instruktører
INSTRUKTØRHÆFTE For certificerede Giv Liv instruktører 1 KÆRE GIV LIV INSTRUKTØR En stor tak fra Hjerteforeningen for din tilmelding som frivillig Giv Liv instruktør og gennemførelsen af instruktøruddannelsen.
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop. Varighed 240 minutter. Juni Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 240 minutter Juni 2019 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for
Læs mereÅrsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark
Årsrapport 2005 Dansk Hjertestopregister Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark 1 FORORD... 4 2 GENERELT OM DANSK HJERTESTOPREGISTER... 6 3 BAGGRUND... 8 4 DATAINDSAMLING OG METODE... 10 5 DEMOGRAFI...
Læs mereIdé katalog til Hjértéstartérdagén
Idé katalog til Hjértéstartérdagén Inspiration fra tidligere aktiviteter til Hjertestarterdagen og materiale til aktiviteten Prøv at ringe 1-1-2 1 Åbent hus på hospitalet Odense Universitetshospital har
Læs mereDANSK RÅD FOR GENOPLIVNING
DANSK RÅD FOR GENOPLIVNING 2019-2022 STRATEGI 2019-22 Formuleret af DRG s bestyrelse og vedtaget på DRG s rådsmøde den 6. september 2018 Dansk Råd for Genoplivning vil forbedre behandling, overlevelse
Læs mereUddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 420 minutter Maj 2015 Særtillæg - Medborger - 1,5 time Førstehjælp ved ulykker - 1,5 tiimer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Basisuddannelser Tilvalgsuddannelser FUNKTIONS-
Læs mereUddannelsesoversigt. Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland.
Uddannelsesoversigt Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland. 1. Uddannelsens bestemmelse Nødbehandleruddannelsen gennemføres for det kommunale beredskab i Frederikshavn, som har indgået samarbejdsaftale
Læs mereFærdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mere2005 Nye retningslinjer for genoplivning
2005 Nye retningslinjer for genoplivning Vejledning for tandlæger Dennis Köhler Pludselig opstået hjertestop er en tilstand med særdeles stor dødelighed. Dødeligheden kan nedbringes hvis der opstartes
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp for voksne med ansvar for børn. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Uddannelsesplan Førstehjælp for voksne med ansvar for børn Førstehjælp og forebyggelse til børn - 2,5 timer Særtillæg - 0,5 timer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Varighed 420 minutter Maj 2015 Basisuddannelser
Læs mereFakta om hjertestop i Danmark 2001-2011
Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger
Læs mereVEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs mereEvt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110
Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. NG sublingualt 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov (OBS patienter i behandling for erektil dysfunktion*) 3. IV-adgang: Evt. morfin 5-10 mg
Læs mereFakta om tal fra Dansk Hjertestopregister
Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Nye tal fra Dansk Hjertestopregister De nye tal fra Dansk Hjertestopregister bygger på et datagrundlag på 29.431 hjertestop uden for hospital i perioden juni 2001
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Akut nødhjælp til ældre og handicappede 42922 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 8200 Århus N Tlf.: 87 41 26 26 Oktober
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE A
Tid til rådighed: 20 minutter. Reference: Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mereHJERTESTOPBEHANDLING UDEN FOR HOSPITAL I DANMARK
9. september 2003 HJERTESTOPBEHANDLING UDEN FOR HOSPITAL I DANMARK En statusrapport fra Styregruppen for DANSK HJERTESTOPREGISTER Rapportens forfattere PERNILLE BUCH FREDDY LIPPERT STEEN PEHRSON CHRISTIAN
Læs mereUddannelsesplan. Basal førstehjælp til børn Varighed 240 minutter. Juni Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Basal førstehjælp til børn Varighed 240 minutter Juni 2019 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: for Varighed:
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop. Varighed 240 minutter. Juli Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 240 minutter Juli 2016 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017
Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 1 3 LUFTVEJSHÅNDTERING Ventoline IH Gives til astma/ kol-patienten med respirations besvær Bruges som 2. valg og primært til patienter under 18 år Bricanyl
Læs mereACTION CARDS. Beredskabsplaner Dagtilbud. Daginstitutionen Tuen
ACTION CARDS Beredskabsplaner Dagtilbud Daginstitutionen Tuen Akut opstået ulykker Stands ulykken Ring 1-1-2 Yd relevant førstehjælp Tilkald yderligere hjælp fra kollega/institutionen Kontakt nærmeste
Læs mereFormålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser
lommekort Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser Det er vigtigt, at du kender til retningslinjer, politikker
Læs mereSituationsøvelse 1. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne om at lægge sig som vist på tegningen og lad førstehjælperen gå i gang. Vend!
Situationsøvelse 1. Du og en ven er ved at hænge en lampe op i stuen. Pludselig falder din ven om og ligger på gulvet med den elektriske ledning i hånden. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne
Læs mereHåndtering af tilskadekomne
Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop. Varighed 240 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 240 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Varighed:
Læs mereFørstehjælp. Indledning:
Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse
Læs mereVedligeholdelse i førstehjælp Uddannelsesplan
Uddannelsesplan Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål Formålet er at genopfriske og ajourføre den viden, de færdigheder og de holdninger hos deltagerne, der sætter dem i stand til fortsat at kunne yde Hjerte-Lunge-Redning
Læs mereDANARREST - Registrering af hjertestop på hospital. Årsrapport 2013 Perioden 1. januar - 31. december 2013
DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2013 Perioden 1. januar - 31. december 2013 Endelig udgave 20. november 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk
Læs mereHjertestarter på Sdr. Vang Skole.
Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang
Læs mereHusk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet
Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans
Læs mereDen bedst mulige adfærd vil altid være afhængig af sund fornuft og godt sømandsskab.
1 Førstehjælp til søs er på mange måder anderledes end på land: Vigtigt at sikre båden inden der gives førstehjælp Pladsforholdende er trange Ofte afhængigt af vejret Førstehjælp er grundlæggende den samme
Læs mereINSTRUKTØRHÆFTE. For certificerede Giv Liv instruktører. Giv-liv-instruktørhæfte_sept19.indd 1 01/10/
INSTRUKTØRHÆFTE For certificerede Giv Liv instruktører 1 Giv-liv-instruktørhæfte_sept19.indd 1 01/10/2019 14.29 KÆRE GIV LIV INSTRUKTØR En stor tak fra Hjerteforeningen for din tilmelding som frivillig
Læs mereVedligeholdelse i førstehjælp og hjertestarter. Uddannelsesplan. Side 1 af 9
Uddannelsesplan Side 1 af 9 Uddannelsesplan Formål Formålet er at genopfriske og ajourføre den viden, de færdigheder og de holdninger hos deltagerne, der sætter dem i stand til fortsat at kunne yde Hjerte
Læs mereDanmark redder liv Overordnede etiske overvejelser. Finn Lund Henriksen Overlæge, klin. lektor, ph.d. AED centret, hjertemedicinsk afd.
Danmark redder liv Overordnede etiske overvejelser Finn Lund Henriksen Overlæge, klin. lektor, ph.d. AED centret, hjertemedicinsk afd. B OUH Interesseerklæring Undervist for MSD, AstraZeneca, BMS, Sanofi.
Læs mereFravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks
Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Formål: Gældende for: Borgermålgruppe- Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning Ansvar og kompetencer:
Læs mereInformation fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen
Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,
Læs mereLivreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereDansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Videnskabelig rapport 2001-2011
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Videnskabelig rapport 2001-2011 1 Rapportens forfattere Mads Wissenberg, læge, Region Hovedstaden Carolina Malta Hansen, læge, Region Hovedstaden
Læs mereTilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.
Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med
Læs mereRutinering i livreddende førstehjælp B
1 Uddannelsesplan Formål: Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker, der medfører nedsat
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning.
2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. 3. udgave Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 07-03-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Solu-medrol
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1
Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog godkendt af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mere