Retningslinjer for genoplivning Guidelines 2010 (G2010)
|
|
- Sandra Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Retningslinjer for genoplivning 2010 Guidelines 2010 (G2010) Dansk introduktion De nye internationale retningslinjer for genoplivning guidelines blev offentliggjort den 18. oktober 2010 på ERC s hjemmeside (European Resuscitation Council, Det Europæiske Råd for Genoplivning) ( Dansk Råd for Genoplivning (DRG) er en del af European Resuscitation Council (ERC) og følger dermed de fælles europæiske retningslinjer. Det følgende er en dansk version og oversættelse af de væsentligste ændringer siden den sidste samlede revision af fra Den fulde version både af de vigtigste ændringer og af de samlede retningslinjer er offentliggjort og kan læses på engelsk i Journal of Resuscitation. Indledning Offentliggørelse af disse Guidelines 2010 for genoplivning er en opdatering af de retningslinjer, der sidst blev publiceret i 2005 og er et led i en planlagt fem-årig revision. I lighed med de tidligere retningslinjer bygger disse guidelines 2010 på den seneste internationale konsensus fra den såkaldte International Konsensus og CPR Science With Treatment Recommendations (CoSTR). Dette arbejde er resultatet af en række systematiske reviews om en lang række emner med relation til genoplivning. Forskning inden for genoplivning giver fortsat ny viden og kliniske retningslinjer skal derfor opdateres regelmæssigt for at afspejle denne udvikling og dermed rådgive sundhedspersonale om best practice. I perioden mellem de 5-årige samlede opdateringer offentliggøres der løbende anbefalinger på specifikke områder, når ny behandling kan få afgørende betydning for behandling af patienter. Dette korte resume er en kort fremstilling af de væsentligste behandlingsalgoritmer for genoplivning af børn og voksne og fremhæver samtidig de vigtigste ændringer siden En mere detaljeret gennemgang findes i hvert af de efterfølgende kapitler, som alle er offentliggjort i tidsskriftet Resuscitation. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 1
2 Guidelines 2010 består af i alt 10 kapitler, nemlig følgende: 1. Et kort resume 2. Basal genoplivning og brug af automatiske eksterne defibrillatorer 3. Elektrisk behandling: automatisk ekstern defibrillator, defibrillering og stød samt pacing 4. Avanceret genoplivning af voksne 5. Initial behandling af akut koronart syndromer 6. Genoplivning af børn 7. Genoplivning af nyfødte 8. Hjertestop i specielle situationer: elektrolytforstyrrelse, forgiftning, drukning, hypotermi, hypertermi, astma, anafylaksi, hjertekirurgi, traumer, graviditet og forbrændinger 9. Principper for uddannelse i genoplivning 10. Etik inden for genoplivning og beslutninger i forbindelse med afslutning af livet. Resumé af de væsentligste ændringer siden Guidelines 2005 Basal genoplivning De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC for inden for basal genoplivning (basic life support) omfatter følgende: Alarmoperatører bør uddannes til systematisk at udspørge personen, der ringer til alarmcentralen efter fastlagte protokoller. Der skal fokuseres på at indhente oplysninger om bevidstløshed og på at vurdere vejrtrækning. Kombinationen af bevidstløshed, manglende vejrtrækning eller enhver form for unormal vejrtrækning bør resultere i, at der iværksættes et respons på formodning om hjertestop. Det skal understreges, at gispende vejrtrækning (agonal vejrtrækning) er et tegn på hjertestop. Alle bør give hjertemassage til personer med hjertestop uagtet om vedkommende har modtaget undervisning i genoplivning eller ej. Det er afgørende, at der ydes hjertemassage af høj kvalitet. Hjertemassage bør udføres således at trykdybden er mindst 5 cm og frekvensen er mindst 100 tryk per minut, og gives så brystkassen igen udvider sig helt efter hvert tryk og således at afbrydelser i hjertemassage minimeres. Personer uddannet i genoplivning bør også give kunstigt åndedræt kombineret med hjertemassage i forholdet 30 tryk til 2 indblæsninger. Ved vejledning om hjertelungeredning (HLR) over telefon anbefales det alene at vejlede om hjertemassage (genoplivning uden kunstigt åndedræt) til personer, som ikke tidligere har modtaget undervisning og ikke kan HLR. Brug af stemmestyret/feedback-udstyr under hjertelungeredning (HLR), som giver mulighed for umiddelbar feedback til førstehjælperen anbefales. Data opsamlet i dette udstyr kan benyttes til at monitorere og forbedre kvaliteten af HLR samt bibringe feedback til professionelle behandlere ved efterfølgende debriefing. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 2
3 Elektrisk terapi: automatiske eksterne defibrillatorer, defibrillering, DC-konvertering og pacing De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC for indenfor elektrisk terapi omfatter følgende: Vigtigheden af hurtig at påbegynde hjertemassage og at give hjertemassage uden unødige afbrydelser understreges som et gennemgående element i de nye retningslinjer. Der lægges endnu større vægt på at minimere pauser i hjertemassage før og efter defibrillering. Det anbefales, at der pågår hjertemassage, mens defibrillatoren oplader. Der lægges også vægt på, at hjertemassage genoptages umiddelbart efter defibrillering. Ved opladning af defibrillator bør hjertemassage pågå, således, at defibrillering kun giver anledning til en afbrydelse af hjertemassage på højst 5 sekunder. Sikkerhed for behandleren har fortsat højeste prioritet, men det anerkendes at risikoen for accidentielt stød fra en defibrillator er meget lille, særligt hvis behandleren bærer handsker. Der skal fokuseres på et hurtigt sikkerhedstjek for at minimere afbrydelse i hjertemassage før defibrillering. Ved hjertestop uden for hospital, bør ambulancebehandlere og andre yde HLR af høj kvalitet, mens en defibrillator fremskaffes, tilsluttes og oplades, men det anbefales ikke længere at udføre rutinemæssig HLR i en forudbestemt periode forud for defibrillering. Brug af op til tre på hinanden følgende DC-stød kan overvejes, hvis der opstår ventrikelflimren eller ventrikulær takykardi (VF/VT) i forbindelse med hjertekateterisation eller i den tidlige postoperative periode efter hjertekirurgi. Denne strategi kan ligeledes benyttes initialt ved bevidnet VF/VT-hjertestop, når patienten allerede er tilsluttet en manuel defibrillator. Yderligere udvikling af strategier til opsætning af AED er anbefales. Der er behov for yderligere opsætning af AED er på både offentlige steder og i beboelsesområder. Avanceret genoplivning af voksne De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC for avanceret genoplivning omfatter: Der lægges større vægt på hjertemassage af høj kvalitet med færrest mulige afbrydelser ved enhver form for avanceret genoplivning. Hjertemassage bør kun afbrydes kortvarigt for at give plads til specifikke interventioner. Der lægges større vægt på at etablere og bruge systemer (track and trigger systems) til tidlig opsporing og identifikation af patienter, hvis tilstand pludseligt forværres, for at iværksætte behandling for at forebygge hjertestop på hospital. Øget opmærksomhed på kliniske faresignaler, der er forbundet med potentiel risiko for pludselig hjertedød uden for hospital. Det anbefales ikke længere, at der gives HLR i en fast periode inden defibrillering ved hjertestop uden for hospital, som ikke er bevidnet af ambulancetjenesten. Det anbefales at give hjertemassage under opladning af defibrillator for at minimere afbrydelse i hjertemassage før defibrillering. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 3
4 Brug af prækordialt slag (slag i brystet) nedtones. Brug af op til tre på hinanden følgende DC-stød ved ventrikelflimren eller pulsløs ventrikulær takykardi under hjertekateterisation eller i det tidlige postoperative forløb efter hjertekirurgi. Administration af medicin via en endotracheal tube anbefales ikke længere. Såfremt en intravenøs adgang ikke kan opnås, bør medicin gives intraossøst. Under behandling af hjertestop med VF/VT gives 1 mg adrenalin efter 3. DC-stød, når hjertemassagen er genoptaget og derefter hvert minut (svarende til hver anden cyklus af HLR). 300 mg amiodaron administreres ligeledes efter 3. DC-stød. Atropin anbefales ikke længere som standardbehandling ved asystoli eller pulsløs elektrisk aktivitet (PEA). Mindre fokus på tidlig endotracheal intubation med mindre dette gøres af personale med meget stor erfaring og at det samtidig sker med mindst mulig afbrydelse af hjertemassagen. Fokus på brug af kapnografi for at sikre og at overvåge placering af en endotracheal tube, kvalitet af HLR og endelig som en tidlig indikator for opnåelse af spontan cirkulation (ROSC). Potentialet ved brug af ultralydsundersøgelse under avanceret genoplivning anerkendes. Anerkendelse af mulige skadelig virkning af hyperoksæmi efter at spontan cirkulation er opnået. Når spontan cirkulation er opnået og måling af blodets iltmætning (SaO 2 ) kan overvåges sikkert (med pulsoxymeter og/eller arteriepunktur), skal ilttilførsel tilpasses så SaO 2 er 94-98%. En mere detaljeret beskrivelse af og øget fokus på behandling efter hjertestop. Overlevelsen efter hjertestop kan forbedres ved at indføre detaljerede og strukturerede behandlingsprotokoller for avanceret behandling efter genvundet spontan cirkulation. Fokus på brug af primær perkutan koronar intervention (PCI) hos udvalgte patienter (inklusiv bevidstløse) efter hjertestop med vedvarende spontan cirkulation. Hos voksne med vedvarende spontan cirkulation efter hjertestop, bør blod-glukose-værdier > 10 mmol L -1 (> 180 mg dl -1 ) behandles, men hypoglykæmi skal undgås. Brug af terapeutisk hypotermi hos bevidstløse overlevende efter hjertestop på baggrund af ikkestødbare såvel som stødbare rytmer. Det anerkendes, at evidensen for effekt af terapeutisk hypotermi ved ikke-stødbare hjerterytmer er begrænset. Mange af de anvendte prædiktorer for en dårlig prognose hos bevidstløse overlevende efter hjertestop er usikre, og specielt hvis patienten har været behandlet med hypotermi. Indledende behandling af akut koronart syndrom De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC om behandling af akut koronart syndrom omfatter følgende: Begrebet Non-ST-Elevations MyokardieInfarkt-Akut Koronart Syndrom (NSTEMI-AKS) er indført for både NSTEMI og ustabil angina pectoris, idet differentialdiagnostik afhænger af biomarkører, der kan være flere timer om at blive målbare, mens beslutningen om behandling afhænger af de kliniske tegn. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 4
5 Anamnese, objektiv undersøgelse, biomarkører, EKG-kriterier og risiko-scores er ikke tilstrækkelige til at identificere patienter, som sikkert kan udskrives tidligt. Formålet med chest pain observation units (CPU) er at identificere patienter med behov for indlæggelse til invasive procedurer ved hjælp af gentagne undersøgelser, EKG og måling af biomarkører. Disse procedurer kunne omfatte provokationstests, og hos udvalgte patienter billeddannende procedurer som hjerte-ct, hjerte-mr etc. Brug af non-steroide anti-inflammatoriske præparater (NSAID) bør undgås. Nitrater bør ikke anvendes diagnostisk. Ilt bør kun gives til patienter, som har hypoxæmi, åndenød eller lungestase. Hyperoxæmi kan være skadeligt ved et ukompliceret infarkt. Retningslinjerne for brug af acetylsalicylsyre (ASA) er lempet: ASA kan administreres af lægfolk med eller uden hjælp fra sundhedsprofessionelle. Retningslinjerne for brug af nye trombocyt-hæmmere og anti-thrombinhæmmere til patienter med STEMI og NSTEMI-AKS er tilpasset den terapeutiske strategi. Glykoprotein IIb/IIIa hæmmere anbefales ikke længere før koronar angiografi eller perkutan koronar intervention (PCI). Behandlingsstrategi for reperfusion ved ST-elevations myokardieinfarkt er opdateret: Primær PCI (PPCI) er den anbefalede behandling, under forudsætning af at behandlingen udføres rettidigt og af erfarent personale. Ambulancetjenesten kan køre direkte til invasivt center, såfremt PCI kan udføres uden væsentlig forsinkelse. Den accepterede forsinkelse fra start af fibrinolyse og første ballon-udvidelse varierer fra ca. 45 til 180 minutter afhængig af infarktlokalisation, patientens alder og symptomvarighed. Såkaldt 'Rescue-PCI' bør foretages, hvis fibrinolyse ikke er tilstrækkelig. Det anbefales ikke som standard at udføre PCI umiddelbart efter fibrinolyse (faciliteret PCI). Patienter der har gennemgået en vellykket fibrinolysebehandling og er indlagt på et hospital uden PCI-behandlingsmulighed, bør overflyttes til koronararteriografi og eventuel PCI, optimalt efter 6-24 timer. Det er rimeligt at gennemføre koronararteriografi og eventuel PCI efter genvundet cirkulation efter hjertestop som en del af en standardiseret behandlingsprotokol. For at opnå ovenstående er det hensigtsmæssigt at etablere et netværk/organisation, der omfattende ambulancetjeneste samt hospitaler med og uden mulighed for PCI Anbefaling for brug af beta-blokkere er blevet mere restriktiv. Der er ingen evidens for rutinemæssig brug af intravenøs beta-blokade undtagen i særlige situationer, såsom behandling af takyarytmi. Beta-blokkere bør initialt gives i lav dosering og først efter at patienten er stabiliseret. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 5
6 Retningslinjerne for brug af profylaktisk antiarytmisk behandling, ACE-hæmmere og angiotensinreceptor blokkere (ARB) samt statiner er uændrede. Genoplivning af børn De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC for genoplivning af børn omfatter følgende: Erkendelsen af hjertestop: Sundhedspersonale kan ikke med sikkerhed afgøre tilstedeværelsen af puls på under 10 sekunder hos børn. Sundhedspersonale bør undersøge for tegn på liv og forsøge pulspalpation, såfremt de er sikre i teknikken, for at stille diagnosen hjertestop for herefter at initiere hjertelungeredning. Beslutningen om at starte HLR skal træffes inden for 10 sekunder. Afhængig af barnets alder anvendes halspulsåren = a. carotis (større børn), pulsåren i albuen = a. brachialis (småbørn) eller a. femoralis = pulsåren i lysken (større børn og småbørn) til pulspalpation. Forholdet mellem hjertemassage og ventilationer hos børn afhænger af om der er én eller flere førstehjælpere til stede. Lægmænd, som normalt har lært en-persons teknik, bør instrueres i at anvende hjertemassage og ventilation 30:2, analogt til behandling af voksne. Derved tilstræbes at alle trænet i basal genoplivning skal kunne forsøge genoplivning af børn med et minimalt behov for supplerende information. Sundhedspersonale bør trænes i at anvende forholdet 15:2 hos børn, men kan anvende forholdet 30:2, hvis de er alene, særligt hvis de ikke opnår et tilfredsstillende antal tryk ved hjertemassage. Kunstigt åndedræt indtager stadig en vigtig plads i genoplivning af asfyktiske hjertestop. Førstehjælpere der ikke kan, eller ikke ønsker, at udføre kunstigt åndedræt ved mund-til-mund metoden bør opfordres til at udføre genoplivning med hjertemassage alene. Det er vigtigt at opnå god hjertemassage med tilstrækkelig trykdybde og med kortest mulige afbrydelser for at undgå perioder uden cirkulation. Trykdybden skal være mindst 1/3 af brystkassens dybde hos alle børn (sv.t. ca. 4 cm for småbørn og ca. 5 cm hos større børn). Vigtigheden af efterfølgende at lade brystkassen udvide sig igen understreges. For både småbørn og større børn, bør hastigheden af hjertemassagen være mindst 100 min -1, men ikke mere end 120 min -1. Hjertemassage hos småbørn udføres med to fingre eller med to tommelfingre ved hhv. én eller flere førstehjælpere. Afhængig af førstehjælperen kan én- eller to-håndsteknikker anvendes hos større børn. Automatisk eksterne defibrillatorer (AED'ere) er effektive og sikre hos børn ældre end 1 år. Hos børn mellem 1-8 år anbefales det at anvende særlige børne-pads eller software-betinget dæmpning af stød-energi til J. Hvis en AED er uden mulighed for manuel omstilling eller dæmpning af stød-energi, kan en AED med voksen-pads anvendes hos børn ældre end 1 år. Succesfuld brug af AED'ere på børn under 1 år er beskrevet kasuistisk. I de sjældne tilfælde, hvor en stødbar rytme ses hos et barn under 1 år, er det rimeligt at forsøge at anvende en AED (fortrinsvis en med mulighed for at dæmpe stødenergi). For at minimere tiden uden cirkulation ved brug af en manuel defibrillator udføres hjertemassage under påsætning af og opladning af paddles eller pads (hvis størrelsen på barnet brystkasse tillader det). Hjertemassagen afbrydes kortvarigt når defibrillatoren er opladt for at Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 6
7 afgive stødet. For enkelheden og for at være i overensstemmelse med retningslinjerne for basal og avanceret genoplivning af voksne anbefales hos børn en non-eskalerende (4 J kg -1 ) enkeltstøds strategi (helst bifasisk, men monofasisk er acceptabel). Endotrachealtuber med cuff kan sikkert anvendes hos småbørn og lidt større børn. Tubestørrelsen bør vælges ud fra en valideret formel. Sikkerhed ved at bruge og værdi af cricoideatryk ved intubation er uklar. Cricoideatryk bør derfor afbrydes eller reduceres, hvis det hæmmer ventilationen eller hindrer hurtig, glat intubation. Monitorering af udåndet kuldioxid (CO 2 ), ideelt ved hjælp af kapnografi, er brugbart til kontrol af korrekt tubeplacering og anbefales under genoplivning for at optimere og vurdere behandlingskvaliteten. Når spontan cirkulation er genoprettet bør den indåndede iltkoncentration afpasses for at begrænse risikoen ved hyperoksæmi. Indførsel af mobilt akut system på hospitaler med børn kan nedsætte og antallet af hjerte- og respirationsstop og dødelighed hos børn. Der er nye emner i 2010 retningslinjerne, herunder kanalsygdomme samt flere særlige tilstande som omfatter traumer, før og efter 1. trins korrektion for cor univentricularis, efter Fontan cirkulation og pulmonal hypertension. Genoplivning af nyfødte De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC om genoplivning af nyfødte omfatter følgende: Det anbefales at vente mindst 1 minut efter fødslen før navlesnoren afklemmes hos det upåvirkede, nyfødte barn. Hos det svært påvirkede nyfødte barn foreligger der ingen sikker evidens for hvornår navlesnoren bør afklemmes. For børn født til terminen, bør der anvendes atmosfærisk luft ved genoplivningsforsøg ved fødslen. Hvis der trods sufficient ventilation stadig er utilstrækkelig iltning (helst vurderet ved oxymetri), kan det overvejes at øge iltkoncentrationen. Børn født før uge 32 opnår ikke nødvendigvis samme transkutane iltmætning som børn født til terminen. Derfor bør der anvendes højere iltkoncentrationer vejledt af pulsoxymetri. Hvis det ikke er muligt at blande atmosfærisk luft og ilt anvendes det forhåndenværende. Børn født før uge 28 bør tildækkes med gennemsigtig plastik uden aftørring umiddelbart efter fødslen. De skal behandles og stabiliseres under varmelampe. De bør forblive tildækket ind til deres temperatur er registreret. Temperaturen på fødestuer beregnet til disse børn bør være mindst 26⁰C. Det anbefalede forhold mellem hjertemassage og ventilationer er fortsat 3:1 ved genoplivning af nyfødte. Det anbefales ikke at forsøge at aspirere meconium fra næse og mund hos det ufødte barn, mens hovedet befinder sig i perineum. Hos det slappe, apnøiske nyfødte barn er det rimeligt at udføre hurtig inspektion af oropharynx for at fjerne en mulig obstruktion. Hvis den nødvendige Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 7
8 kompetence er til stede kan sugning og intubation være nyttig, men hvis intubationsforsøget er langvarigt eller uden held, skal maskeventilation startes - især ved vedvarende bradykardi. Hvis adrenalin gives, anbefales det at give adrenalin intravenøst med en dosering på μg kg - 1. Hvis endotracheal administration anvendes, er det sandsynlig at dosis skal være på mindst μg kg -1 for at opnå en effekt svarende til en intravenøs indgift på 10 μg kg -1. Det anbefales at måle udåndet kuldioxid som supplement til den kliniske vurdering, idet det er den sikreste metode til vurdering af korrekt tubeplacering hos den nyfødte med spontan cirkulation. Nyfødte børn født til terminen eller næsten til terminen som udvikler moderat til svær hypoksisk-iskæmisk encefalopati bør, når det er muligt, tilbydes terapeutisk hypotermibehandling. Dette påvirker ikke det umiddelbare genoplivningsforsøg, men er vigtig for efterbehandlingen. Principper for uddannelse i genoplivning International Liaison Committee on Resuscitations (ILCOR) arbejdsgruppe for uddannelse, implementering og teamarbejde (Education, Implementation and Teams taskforce) har identificeret følgende væsentlige elementer til Guidelines 2010: Uddannelsesmæssige interventioner bør evalueres for at sikre at de opfylder læringsmålene. Målet er at sikre, at kursister opnår og vedligeholder viden og færdigheder, som vil gøre dem i stand til at handle korrekt ved rigtige hjertestop og dermed forbedre patientens prognose. Korte video/computer selv-instruktionskurser med minimal eller uden medvirken af instruktør, kombineret med praktiske øvelser betragtes som et effektivt alternativ til instruktør-ledte kurser i basal genoplivning (HLR og AED). Ideelt bør alle borgere uddannes i standard-hlr omfattende hjertemassage og kunstigt åndedræt. Der er dog situationer, hvor undervisning i hjertemassage-alene (genoplivning uden kunstigt åndedræt) er relevant f.eks. træningssituationer med meget kort tid til rådighed. Personer uddannet i genoplivning med hjertemassage-alene (genoplivning uden kunstigt åndedræt) bør opfordres til at lære standard-hlr, dvs. både hjertemassage og kunstigt åndedræt. Viden og færdigheder om basal og avanceret genoplivning aftager allerede efter tre til seks måneder. Brug af hyppig vurdering og evaluering vil identificere personer med fornyet træningsbehov for at vedligeholde viden og færdigheder. Brug af stemmestyret/feedback-udstyr forbedrer opnåelse og vedligeholdelse af færdigheder i HLR og bør overvejes ved kurser i genoplivning for lægfolk og sundhedsprofessionelle. En øget fokus på ikke-tekniske færdigheder såsom teamledelse, teamsamarbejde, struktureret opgaveløsning og kommunikation vil forbedre hjertestopbehandlingen og patientbehandlingen. Briefing af hjertestophold forud for genoplivningsforsøg samt debriefing efter simulationsøvelser eller reelle genoplivningsforsøg bør anvendes for at forbedre både den enkelte behandlers og holdets samlede præstation ved behandling ved hjertestop. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 8
9 Forskning der belyser effekten af træning i genoplivning på patientoverlevelse er begrænset. Selv om undersøgelse med brug af manikin-modeller er brugbare, opfordres forskere til at studere og afrapportere effekten af udannelsesmæssige interventioner for patient-outcome. Anvendt terminologi Advanced Life Support (ALS) = avanceret genoplivning Adult BLS = basal genoplivning af voksne Automatisk Ekstern Defibrillator (AED) = AED (ikke hjertestarter - denne betegnelse udfases) Basic Life Support (BLS) = basal genoplivning BLS-AED = hjertelungeredning og automatisk ekstern defibrillering Cardiopulmonary resuscitation (CPR) = HLR (hjertemassage + ventilation) Dansk Råd for Genoplivning (DRG), European Resuscitation Council (ERC), Det Europæiske Råd for Genoplivning, International Consensus on CPR Science with Treatment Recommendations (CoSTR) International Liaison Committee on Resuscitations (ILCOR), Life support = genoplivning Resuscitation = genoplivning Tegn på liv (=bevægelse, øjenåbning, tale) Links Dansk Råd for Genoplivning Det Europæiske Råd for Genoplivning The guidelines do not define the only way that resuscitation can be delivered; they merely represent a widely accepted view of how resuscitation should be undertaken both safely and effectively. The publication of new and revised treatment recommendations does not imply that current clinical care is either unsafe or ineffective. European Resuscitation Council Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 9
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal
Læs mereInstruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.
Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:
Læs mereHjertestopbehandling 2012
LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli
Læs mereBilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale
Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med
Læs mereHLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering
HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage
Læs mereHjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR
Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.
Læs mereAvanceret genoplivning Aftenkursus
Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager
Læs mereBasal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning
VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,
Læs mereGuidelines 2015 om genoplivning fra det Europæiske Råd for Genoplivning
Guidelines 2015 om genoplivning fra det Europæiske Råd for Genoplivning Resumé af de væsentligste ændringer i 2015 Denne danske oversættelse er sket i regi af Dansk Råd for Genoplivning (DRG), som er en
Læs mereAED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere
AED Plus Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere Nødvendig hjertemassage De nyeste retningslinjer fra Det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council, ERC) udgivet i 2010, siger det
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp for voksne med ansvar for børn. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Uddannelsesplan Førstehjælp for voksne med ansvar for børn Førstehjælp og forebyggelse til børn - 2,5 timer Særtillæg - 0,5 timer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Varighed 420 minutter Maj 2015 Basisuddannelser
Læs mereOrientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator)
Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Beredskabsmester Lars M. Sørensen Hvorfor Hjertestarter Tidlig alarmering Tidlig hjertemassage Tidlig defibrillation Tidlig stabillisering Hvad er
Læs mereHjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan
på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 1 Uddannelsesplan Side 1 af 6, maj 2009 på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 2 Uddannelsesplan Formål Formålet
Læs mereGenoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer
Uddannelsesplan 4 timer Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en
Læs merePrognosen ved pludselig uventet hjertestop
Placer evt. logo her Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Freddy Lippert FREDDY LIPPERT Akutchef, Region Hovedstaden Sagkyndig rådgiver for sundhedsstyrelsen TrygFondens rådgivende forskningsråd
Læs mereDEN FØRENDE HJERTESTARTER
DEN FØRENDE HJERTESTARTER EN HJERTESAG VÆR KLAR, NÅR HVERT SEKUND TÆLLER Det sker på brøkdelen af et sekund. En person falder om med pludseligt hjertestop og uret begynder at tikke. Du ringer efter hjælp,
Læs mereGenoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan
Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person
Læs mereHjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan. Side 1 af 6
Uddannelsesplan Side 1 af 6 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person
Læs mereDen første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen
Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Mere end bare en hjertestarter en hjertestarter, der guider dig hele vejen alarmering hjerte-lunge-redning defibrillering avanceret behandling
Læs mereEndnu bedre support til. professionelle livreddere
Endnu bedre support til professionelle livreddere Mere end AED Plus I 2002 lancerede ZOLL AED Plus -med Real CPR Help HLR-feedback i realtid, der for første gang nogensinde informerer livreddere om, hvorvidt
Læs mereHjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan
Uddannelsesplan Side 1 af 6, nov 2006 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en
Læs mereOversigt. Problemets omfang 03-06-2014
Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælpere med særligt ansvar. Varighed 720 minutter. Juli Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Uddannelsesplan ere med særligt Varighed 720 minutter Juli 2016 ved skader på bevægeapp. ved blødninger ved sygdomme Særtillæg Særligt, 0,5 time ved småskader ved hjertstop 4 timer ved ulykker - Basisuddannelser
Læs mereDansk Førstehjælpsråds nye uddannelsesstruktur og elektroniske bevis. Temaaften for instruktører
Dansk Førstehjælpsråds nye uddannelsesstruktur og elektroniske bevis Temaaften for instruktører Nuværende struktur OBS: modulopbygning i diverse bekendtgørelser Minimum, mellem og højt uddannelses niveau
Læs mereIltflaske med nyt nasalt iltkateter klar står i laboratoriet Hjertestarter ophængt på gangen Handsker i alle rum Kanyleboks i alle rum
Standard 2.4 Dokumentnavn: Akut behandling lc-k Retningslinjer for genoplivning/ retningslinjer for behandling af anafylaktisk chok Dato for ikrafttrædelse: 1. december2015 Revideres senest: 1. december
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop Varighed 4 timer. Version 1.0, revideret i november 2012. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Førstehjælp ved hjertestop Varighed 4 timer Version 1.0, revideret i november 2012 Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Førstehjælp ved hjertestop
Læs mereBrugsanvisning AED-træner
Brugsanvisning AED-træner VARENUMMER Copyright 2007 Cardiac Science Corporation. Alle rettigheder forbeholdt. AED (automatiseret ekstern defibrillator)-træneren er et apparat, som er beregnet til brug
Læs mereDentalKurser - kontakt os i dag!
09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne
Læs mereDentalKurser - kontakt os i dag!
07-01-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde første hjælp? Det er vi nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge første hjælp? Altid Vi skræddersyer
Læs mereUddannelsesplan. Dansk Førstehjælpsråds instruktørvedligeholdelse 2015-2020 Varighed 360 minutter. Version 1, september 2014.
Uddannelsesplan Dansk Førstehjælpsråds instruktørvedligeholdelse 2015-2020 Varighed 360 minutter Version 1, september 2014. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan
Læs mereDansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013 1 INDHOLD 03 Baggrund 03 Metode 03 Resultater 03 Konklusion og anbefalinger
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017
Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 1 3 LUFTVEJSHÅNDTERING Ventoline IH Gives til astma/ kol-patienten med respirations besvær Bruges som 2. valg og primært til patienter under 18 år Bricanyl
Læs mereUlighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Læs mereDANSK RÅD FOR GENOPLIVNING
DANSK RÅD FOR GENOPLIVNING 2019-2022 STRATEGI 2019-22 Formuleret af DRG s bestyrelse og vedtaget på DRG s rådsmøde den 6. september 2018 Dansk Råd for Genoplivning vil forbedre behandling, overlevelse
Læs mereStruktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8
Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Normal fødsel, initial behandling Introduktionsuddannelse Korrekt vurdering af det nyfødte barn mhp. farve, respiration og hjerteaktion Gennemføre Apgar-scoring
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved blødninger. Varighed 90 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 90 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS- UDDANNELSE Funktions - uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Varighed:
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereAtrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren
Læs mereHvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital
Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower
Læs mereUddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 420 minutter Maj 2015 Særtillæg - Medborger - 1,5 time Førstehjælp ved ulykker - 1,5 tiimer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Basisuddannelser Tilvalgsuddannelser FUNKTIONS-
Læs mereDen vigtigste hændelse ved et hjertestop er hvad der sker. agefter
Den vigtigste hændelse ved et hjertestop er hvad der sker agefter Powerheart G5 giver dig selvtillid til at hjælpe. I Danmark. Dit lokale Cardiac Science team står altid til rådighed med support og den
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved kemiske påvirkninger. Varighed 30 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 30 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS- UDDANNELSE Funktions - uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Varighed:
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop. Varighed 240 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 240 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Varighed:
Læs mereEksamenslektioner - førstehjælpsinstruktør Emne: 1
Hjerte-lunge-redning til voksne (fra modulet Hjerte-Lunge-Redning, lektion 1) Emne: 1 Lektionen gennemføres som teoriundervisning og dels som demonstration/indledende indøvning. Mundtlig feedback igennem
Læs mereSteffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Steffen Tejlmann Ørntoft Ekstern survey Start dato: 25-11-2015 Slut dato: 25-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mere3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017
Læs mereFørstehjælp ved kulilteforgiftning
Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd
2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 21-01-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Bricanyl IH Solu-medrol
Læs mereFakta om hjertestop i Danmark 2001-2011
Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning.
2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. 3. udgave Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 07-03-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Solu-medrol
Læs mereGenoplivning af nyfødte
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Kontaktperson: Genoplivning af nyfødte Lars Bender, Bo Mølholm Hansen, Ane Lando, Hristo Stanchev Neonatologi udvalget Hristo Stanchev: hst@regionsjaelland.dk
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereIdé katalog til Hjértéstartérdagén
Idé katalog til Hjértéstartérdagén Inspiration fra tidligere aktiviteter til Hjertestarterdagen og materiale til aktiviteten Prøv at ringe 1-1-2 1 Åbent hus på hospitalet Odense Universitetshospital har
Læs mereHjertestop KARDIOLOGI. Niels Henrik Krarup. Genoplivning i almen praksis
353 Hjertestop Niels Henrik Krarup Genoplivning i almen praksis Enhver praksis bør regelmæssigt overveje at træne sine rutiner for akutte situationer, hvoraf der forekommer 8 10 pr. læge pr. år. I denne
Læs mere1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112
1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereIdé katalog til Hjértéstartérdagén
Idé katalog til Hjértéstartérdagén Inspiration fra tidligere aktiviteter til Hjertestarterdagen og materiale til aktiviteten Prøv at ringe 1-1-2 1 Åbent hus på hospitalet Odense Universitetshospital har
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved skader i forbindelse med temperaturpåvirkninger Varighed 60 minutter. Maj 2015
med temperaturpåvirkninger Varighed 60 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS UDDANNELSE Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan
Læs mere2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP
Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereMette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereDansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland
Læs mereEvt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110
Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. NG sublingualt 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov (OBS patienter i behandling for erektil dysfunktion*) 3. IV-adgang: Evt. morfin 5-10 mg
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop. Varighed 240 minutter. Juni Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 240 minutter Juni 2019 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for
Læs mereVEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereMartin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis
Læs mereTRYG DEN AF KURSUSKATALOG
TRYG DEN AF KURSUSKATALOG ALS RESEARCH TRYG DEN AF KURSUSKATALOG I dette katalog kan du læse nærmere om de to gratis kurser som udbydes som en del af projektet Tryg den af Partnerskab for et sikkert natteliv
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælpere med særligt ansvar. Varighed 720 minutter. Maj Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Uddannelsesplan Førstehjælpere med særligt Varighed 720 minutter 1. hjælp skader på bevægapp. 1,5 1. hjælp ved blødninger 1,5 Særtillæg Særligt 1. hjælp ved hjertestop - 4 timer Maj 2015 1. hjælp ved sygdomme
Læs mereGENOPLIVNING OG FRAVALG AF GENOPLIVNING
GENOPLIVNING OG FRAVALG AF GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: 2012-04-19 risikomanager Christine Vammen Revideret af: Risikomanager Christine
Læs mereØrelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Ørelægerne Spannow & Rickers I/S Ekstern survey Start dato: 12-02-2016 Slut dato: 12-02-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved kemiske påvirkninger. Varighed 30 minutter. Juli Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 30 minutter Juli 2016 Basisuddannelser TILVALGS- UDDANNELSE Funktions - uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for
Læs mereLangt flere danskere skal kunne yde genoplivning - Viden om genoplivning skal være let tilgængeligt
Langt flere danskere skal kunne yde genoplivning - Viden om genoplivning skal være let tilgængeligt Et helt nyt koncept: Hjerteredderkursus 30 minutters intro i genoplivning Dansk Råd for Genoplivning
Læs mereVejledning til registrering i Præhospital Patientjournal (PPJ)
For felter hvor det ikke er obligatorisk at foretage registrering, er dette beskrevet under kolonnen Ansvarlig for registrering. Titel på felt i PPJ Ansvarlig for registrering Bemærkning Hændelse Tilføj
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereSamih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereDonation efter cirkulatorisk død
Donation efter cirkulatorisk død Antal pr. mio. indbyggere Antal DCD-donorer og hjernedøde donorer pr. mio. indbyggere fordelt på europæiske lande i 2017 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: Newsletter
Læs mereAstrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereLIFEPAK 15 kvikguide
LIFEPAK 15 kvikguide Refererer til infonetdok. 484884 På venstre side af skærmen sidder alle kabelindgange (pånær til padler) MONITORENS OPBYGNING Kapnograf (CO2) Saturation (Sp02) Blodtryk (NIBP) EKG
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereØjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift
Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup Ekstern survey Start dato: 04-05-2018 Slut dato: 04-05-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende
Læs mereDette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer
Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation
Læs mereUddannelsesplan. Generhvervelse af Førstehjælp på erhvervsuddannelserne. Varighed 390 minutter. Juli 2016
Uddannelsesplan Generhvervelse af Førstehjælp på erhvervsuddannelserne Varighed 390 minutter Brancherelateret førstehjælp og forebyggelse Førstehjælp ved ulykker Førstehjælp ved hjertestop Juli 2016 Basisuddannelser
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter som
Læs mereAnbefalinger for genoplivning 2010: avanceret genoplivning
Genoplivning Anbefalinger for genoplivning 2010: avanceret genoplivning Af Niels Henrik Vinther Krarup, Mogens Zarling og Bo Løfgren Månedsskriftet har tidligere bragt en opdatering om principper for basal
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereHjertestop Instruks. Psykiatrien Thy-Mors
Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Ambulatorium for almen psykiatri Thy- Mors Thylandsvej 37 7700 Thisted tlf. 9764 3050 Udgave 2 Februar 2013 Læs mere om
Læs mere