Audit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom

Transkript

1 Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Region Syddanmark 215 1

2 Kolofon: Audit om psykofarmaka Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Jesper Lykkegaard, Merete Willemoes Nielsen og Anders Munck Lay-out: Susanne Berntsen Print: Print & Sign SDU Oplag: 15 2

3 Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Indholdsfortegnelse: Indledning Samlede resultater i tabelform - læger Samlede resultater i tabelform - praksispersonale Samlede resultater Antal registreringer per praksis Samlede resultater - læger Samlede resultater - praksispersonale Undersøgelser - læger Behandling - læger Diverse - læger Hyppigheder - praksispersonale Variation på praksisniveau (ydernummer) læger Variation på praksisniveau (ydernummer) praksispersonale Hovedansvarlig Registreringsskemaer Vejledninger til registreringsskemaer

4 Baggrund Psykiske sygdomme er udbredte i befolkningen. Således oplever omkring % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd en behandlingskrævende depression i løbet af livet. Livstidsrisikoen for skizofreni er ca. 1 %. 1 At have en sindslidelse, der har medført indlæggelse, forkorter den forventede levetid med cirka 15 år for kvinder og 2 år for mænd i forhold til almenbefolkningen. Forskning peger på, at ca. 4 % af overdødeligheden skyldes selvmord og ulykker mv., og at ca. 6 % skyldes fysisk sygdom. Hjertekarsygdomme bidrager mest til overdødeligheden, mens sygdomme som diabetes, luftvejssygdomme og infektioner bidrager i mindre grad. Alle psykiatriske diagnosegrupper er forbundet med en grad af overdødelighed. 2 Psykiatriske sygdomme er kroniske sygdomme, der således på linje med fx diabetes væsentligt øger risikoen for hjertekarsygdom. Udvikling af hjertekarsygdom samt risikofaktorer bør følges og søges behandlet med samme systematik som ved diabetes. Desuden bør indikationen for den medicinske behandling jævnligt revurderes. Der er forskellige barrierer for at få behandlet somatiske sygdomme hos psykiatriske patienter. Ensomhed, isolation og misbrug som følge af sindslidelse kan medføre, at patienten ikke kommer til læge. Sindslidelsen kan stjæle lægens og patientens fokus fra somatisk sygdom. Ved opstart og ved ændringer i behandling med antidepressiva, skal der foretages forskellige undersøgelser afhængig af præparatvalg, patientens situation mm. 3 For nogle præparater kræves fx optagelse af EKG mhp at opdage evt forlængelse af QTc, som kan forårsage livstruende hjertearytmier. Patienter i varig behandling med antidepressiva (>2 år), bør vurderes mindst en gang om året mhp. ovenstående, herunder om der fortsat er behandlingsindikation. 4 Ifølge vejledning fra Sundhedsstyrelsen skal lægen ved længerevarende behandling med antipsykotika udføre metabolisk screening og monitorere for andre bivirkninger mindst en gang årligt 5. Behandling med psykofarmaka udgør en betydelig del af hverdagen i almen praksis. Lægemidlerne har ofte mange bivirkninger og interaktioner, og der er tale om en sårbar patientgruppe med mange forskellige udfordringer. Behandling med psykofarmaka er endvidere et felt, hvor ansvarsfordelingen mellem psykiatrien og almen praksis for den enkelte patient kan være uafklaret, fx i forhold til receptfornyelse, behandlingsplan og monitorering af bivirkninger. Alle disse aspekter understreger relevansen af at sætte fokus på området. Formål for audit at sætte fokus på opfølgning på ordination af psykofarmaka i almen praksis i Region Syddanmark. at kortlægge og optimere omfanget af årskontroller og metabolisk screening, herunder vurdering af EKG er, for patienter i behandling med psykofarmaka i almen praksis i Region Syddanmark. at afdække den faktiske ansvarsfordeling mellem almen praksis og psykiatrien ved ordination af og opfølgning på behandling med psykofarmaka. 4

5 Proces for APO audit Alle læger og personale i alle almene lægepraksis i Region Syddanmark blev pr brev inviteret til at deltage. Deltagerne udfyldte i 4 uger et afkrydsningsskema (se side 34 og 35). Personalet udfyldte skemaet ved hver kontakt til patient angående recept på psykofarmaka. Lægerne udfyldte skemaet ved hver konsultation, med en patient, som var i behandling med psykofarmaka. Den 2. februar 216 fremlægges resultaterne af audit for deltagerne på en kursusdag med oplæg fra psykiater og klinisk farmakolog John Teilmann Larsen, kardiolog Axel Brandes og praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen. På kurset er der gruppearbejde om kvalitetsudvikling med udgangspunkt i de deltagende praksis individuelle resultater. Arbejdsgruppe Projektgruppen består af: Jesper Lykkegaard, praktiserende læge, APO, Forskningsenheden for almen praksis (FEA) Anders Munck, praktiserende læge, APO Palle Mark Christensen, praktiserende læge, lægemiddelkonsulent, kvalitetskonsulent Jan Nielsen, praktiserende læge, praksiskoordinator for psykiatrien Christian Valentiner-Branth, praktiserende læge Mette Lundberg Frandsen, farmaceut, Psykiatriens Medicinrådgivning, Telepsykiatrisk Center John Teilmann Larsen, specialeansvarlig overlæge, Psykiatriens Medicinrådgivning, Telepsykiatrisk Center Merete Willemoes Nielsen, farmaceut, Psykiatriens Medicinrådgivning, Telepsykiatrisk Center Finansiering Projektet finansieres i fællesskab af kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark og Psykiatriens Medicinrådgivning forankret i Telepsykiatrisk Center, Odense. Resultat Fra den 9. november til den 4. december 215 registrerede 9 deltagere (5 læger og 4 praksispersonaler) fra 24 praksis i alt 1714 patienter for lægerne og 83 patienter for personalet. Resultaterne præsenteres i denne rapport, dels i skemaer over de samlede resultater, dels i en række søjlediagrammer visende sammenhænge mellem de registrerede forhold, og endelig i variationsdiagrammer, hvor hver praksis kan sætte sit eget resultat i forhold til de øvrige deltagende praksisser. Referencer 1. Lægehåndbogen. Tilgået august Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Re gion Syddanmark, Region Syddanmark, Praksisplan for almen praksis Tilgået au gust Baggrundsnotat. Medicinsk behandling af unipolar depression hos voksne. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser. Vejl. Nr af 6/5/214. Sundhedsstyrelsen. 5

6 Samlede resultater i tabelform - læger PSYKOFARMAKA I ALMEN PRAKSIS 215 LÆGESKEMA - SAMLET RESULTAT Alle registreringer Mænd Kvinder Antal Procent Antal Procent Antal Procent PSYKOFARMAKA Sertralin ,2% 94 16,8% ,9% Citalopram, escitalopram, venlafaxin ,8% ,7% 42 35,8% Tricykliske antidepressiva 131 7,6% 44 7,9% 8 7,1% Lithium 25 1,5% 1 1,8% 14 1,2% Andet antidepressivum ,5% ,2% 24 21,4% Benzodiazepiner, benzo-lignende stoffer ,3% ,9% 32 26,9% Quetiapin, risperidon, paliperidon, amisulprid ,9% 16 19,% ,3% Chlorprothixen, levomepromazin 58 3,4% 19 3,4% 36 3,2% Olanzapin 45 2,6% 25 4,5% 19 1,7% Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 21 1,2% 12 2,2% 9,8% Andre antipsykotika 94 5,4% 3 5,4% 61 5,4% Uoplyst 22 1,3% 7 1,3% 15 1,3% I alt ,8% ,% ,2% DIAGNOSE Depression/bipolar sygdom ,9% 31 55,6% ,% Komplekse smerter 13 7,6% 43 7,7% 82 7,3% Angst ,1% 11 18,1% ,1% Søvnproblemer ,7% 9 16,1% ,5% Skizofreni/psykose 122 7,1% 54 9,7% 67 6,% Demens/oligofreni 54 3,2% 25 4,5% 28 2,5% Anden psykisk sygdom/psykisk problem ,2% 89 15,9% ,8% Uoplyst 13,8% 4,7% 7,6% I alt ,5% ,3% ,9% HOVEDANSVARLIG Egen læge ,6% ,% ,3% FOR BEH. AF PT. Psykiatrien/anden ekstern instans ,9% 86 15,4% ,8% Uvis ansvarsfordeling 22 1,3% 13 2,3% 8,7% Uoplyst 55 3,2% 18 3,2% 35 3,1% I alt ,% 558 1,% ,% FØLGES PTs BEH. Ja ,% ,% 91 81,% TILPAS TÆT Nej ,9% 89 15,9% ,% Uoplyst 129 6,1% 34 6,1% 9 8,% I alt ,% 558 1,% ,% US. INDENFOR Blodprøve (HBA1C, lipider, elektrolytter, thyreoideatal) ,4% ,9% 93 8,4% SENESTE ÅR Serummonitorering af lægemiddel 85 5,% 35 6,3% 47 4,2% EKG ,9% ,4% ,4% Blodtryk ,5% 34 6,9% ,7% Vægt/højde BMI ,6% ,4% ,5% Taljeomfang 78 4,6% 21 3,8% 56 5,% Ingen af førnævnte ,8% 94 16,8% ,4% Uoplyst 43 2,5% 8 1,4% 35 3,1% I alt ,1% , ,6% KENDTE RISIKOFAKTORER Diabetes 177 1,3% 62 11,1% 113 1,1% Tidligere blodprop i hjerte/hjerne 116 6,8% 44 7,9% 71 6,3% Hypertension ,7% 14 18,6% ,1% Hyperkoleæsterolæmi 127 7,4% 41 7,3% 85 7,6% BMI> ,4% 45 8,1% 78 6,9% Ingen af førnævnte ,9% 281 5,4% ,5% Uoplyst 64 3,7% 22 3,9% 42 3,7% I alt ,2% ,3% ,2% HANDLING Ny tid i praksis ,6% ,% 89 72,% Henv. til psykiatrien 6 3,5% 26 4,7% 31 2,8% Henv. kommunal forebyggelse 13,8% 8 1,4% 5,4% Ingen af førnævnte ,2% ,4% ,% Uoplyst 29 1,7% 6 1,1% 23 2,% I alt ,8% ,5% ,2% 6

7 Samlede resultater i tabelform - praksispersonale PSYKOFARMAKA I ALMEN PRAKSIS 215 PRAKSISPERSONALESKEMA - SAMLET RESULTAT Alle registreringer Mænd Kvinder Antal Procent Antal Procent Antal Procent PSYKOFARMAKA Sertralin 11 12,6% 25 9,8% 73 13,8% Citalopram, escitalopram, venlafaxin 21 26,2% 67 26,4% ,1% Tricykliske antidepressiva 5 6,2% 14 5,5% 35 6,6% Lithium 1 1,2% 5 2,% 5,9% Andet antidepressivum ,6% 48 18,9% 98 18,5% Benzodiazepiner, benzo-lignende stoffer ,7% 68 26,8% ,1% Quetiapin, risperidon, paliperidon, amisulprid 19 13,6% 38 15,% 68 12,9% Chlorprothixen, levomepromazin 19 2,4% 11 4,3% 8 1,5% Olanzapin 16 2,% 6 2,4% 7 1,3% Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 3,4% 1,4% 2,4% Andre antipsykotika 2 2,5% 9 3,5% 11 2,1% Uoplyst 1 1,2% 4 1,6% 6 1,1% I alt ,4% ,5% ,3% KONSULTATION SENESTE ÅR? Ja ,8% ,4% ,1% Nej ,% 82 32,3% ,8% Ved ikke 27 3,4% 11 4,3% 15 2,8% Uoplyst 7,9%,% 7 1,3% I alt 83 1,% 254 1,% 529 1,% OPMÆRKSOMHED Ja ,1% 51 2,1% 97 18,3% Nej ,7% ,3% ,2% Uoplyst 18 2,2% 4 1,6% 13 2,5% I alt 83 1,% 254 1,% 529 1,% NY TID? Ja 166 2,7% 55 21,7% 19 2,6% Nej ,6% ,6% 41 77,5% Uoplyst 14 1,7% 2,8% 1 1,9% I alt 83 1,% 254 1,% 529 1,% 7

8 Samlede resultater Både hos lægerne og praksispersonalet var der samlet ca. dobbelt så mange ordinationer til kvinder som til mænd. 16 % af alle registreringer Alder og køn lægeregistreringer 14 13, ,6 1,3 1 9,1 9,1 8 7, ,9 4,5 6,2 4,9 5 4,5 3,9 2 2,1 29 år 3 39 år 4 49 år 5 59 år 6 69 år 7 79 år 8+ år Aldersgrupper mænd kvinder 16 % af alle registreringer Alder og køn praksispersonalereigstreringer 14, ,3 11,7 1,6 1 9,5 8 6,7 6,5 6 5,2 5,2 4,5 4 3,1 3,7 2 1,9 1,7 29 år 3 39 år 4 49 år 5 59 år 6 69 år 7 79 år 8+ år Aldersgrupper mænd kvinder 8

9 Samlede resultater Det samlede registreringer pr. praksis varierede fra 18 ril 236. Både hos læger og praksispersonale udgjorde den samlede udskrivning af antidepressiva den største andel ( hhv. ved 8% og 64% af kontakter med ordination af psykofarmaka ). Benzodiazepiner og benzo-lignende stoffer udgjorde hos begge grupper 27%. Antipsykotika tegnede sig samlet for hhv. 25 og 21%. 25 Antal registreringer Antal registreringer per praksis Praksis deltagernummer lægeregistreringer praksispersonaleregistreringer 4 35 % af alle registreringer 35, ,2 21,4 26,926,7 2 18, ,9 12,6 14,3 13, ,1 6,2 1,2 1,2 9 3,2 2,4 1,7 2,8,4 5,4 2, Læger 1. Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid Praksispersonale 1,3 1,2

10 Samlede resultater - læger Langt den hyppigste diagnose var depression efterfulgt af angst og søvnproblemer. Skizofreni/psykose og demens/oligofremi udgjorde samlet 1%. Der var procentvis overvægt af kvinder i gruppen depression, angst og søvnproblemer, mens der var flest mænd i gruppen skizofreni/psykose og demens/oligofreni. 7 % af registreringer Diagnose 6 57, ,1 2 16,7 13,2 1 7,6 7,1 Depression/ bipolar sygdom Komplekse smerter Angst Søvnproblemer Skizofreni/ psykose 3,2 Demens/ oligofreni Anden psykisk sygdom/psykisk problem,8 Uoplyst 7 % af registreringer Diagnose / køn , ,1 2 18,1 17,5 16,1 15,9 1 Depression/ bipolar sygdom 7,3 7,7 Komplekse smerter Kvinder 1 6 9,7 Angst Søvnproblemer Skizofreni/ psykose Mænd 2,5 4,5 Demens/ oligofreni 11,8 Anden psykisk sygdom/psykisk problem,6,7 Uoplyst

11 Samlede resultater - læger Almen praksis er hovedansvarlig i 82% af tilfældene, psykiatrien i 14% mens der er uvis ansvarsfordeling hos godt 1%. Deltagerne vurderede at patienterne blev fulgt passende tæt i 8% af tilfældene. 9 8 % af registreringer 81,6 Hovedansvarlig for behandling af patienten ,9 1 Egen læge Psykiatrien/anden ekstern instans Uvis ansvarsfordeling Uoplyst 1,3 3,2 9 8 % af registreringer 79,9 Følges patientens behandling tilpas tæt ,5 7,5 Ja Nej Uoplyst 11

12 Samlede resultater - læger Hos 8% var der taget blodprøver indenfor det sidste år, 63% havde fået taget BT og 44% EKG. Den hyppigste risikofaktor var hypertension (22%). Diabetes, tidligere blodprop, hyperkolesterolæmi samt fedme lå alle mellem 7 og 1% - halvdelen havde ingen af førnævnte risikofaktorer. Der var ingen væsentlig forskel på om patienten blev fulgt i praksis eller i psykiatrien. 9 8 % af registreringer 79,4 Undersøgelser inden for det seneste år , ,9 38, Blodprøve (HBA1C, Serummonitorering lipider, elektrolytter, af lægemiddel thyreoideatal) 5 13,8 4,6 2,5 EKG Blodtryk Vægt/højde BMI Taljeomfang Ingen af førnævnte Uoplyst 6 % af registreringer Kendte risikofaktorer 5 49, ,9 1 1,3 6,8 7,4 7,4 3,7 Diabetes Tidligere blodprop i hjerte/hjerne Hypertension Hyperkoleæsterolæmi BMI>35 Ingen af førnævnte Uoplyst 12

13 Samlede resultater - læger 72% af patienterne fik ny tid, 3.5% blev henvist til psykiatrien og 1% til kommunen. 8 7 % af registreringer 71,6 Handling , ,5,8 1,7 Ny tid i praksis Henv. til psykiatrien Henv. kommunal forebyggelse Ingen af førnævnte Uoplyst 13

14 Samlede resultater - praksispersonale Ved receptfornyelser ved praksispersonalet havde 32% ikke været hos lægen inden for seneste år. Hos 19% gjorde praksispersonalet lægen ekstra opmærksom på patienten. 9 Konsultation hos lægen om den psykiske sygdom inden for det seneste år % af registreringer , Ja Nej Ved ikke Uoplyst 3,4,9 Gør du lægen ekstra opmærksom på patienten 9 % af registreringer 8 78, ,1 1 Ja Nej Uoplyst 2,2 14

15 Samlede resultater - praksispersonale Ved 2% af receptfornyelserne gav praksispersonalet en tid hos lægen. 9 % af registreringer Giver du eller har pt. en tid hos lægen mhp. den psykiske sygdom 8 77, ,7 1 Ja Nej Uoplyst 1,7 15

16 Undersøgelser - læger Der var kun beskeden forskel mellem de forskellige præparater i hvor hyppigt der var taget blodprøve inden for det seneste år. Hyppigheden af serummonitorering var generelt lav. Hyppighed af blodprøve i forhold til psykofarmaka 1 % af alle registreringer ,6 78,8 8, ,3 86,9 75,7 75,6 76, , Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 15 1 % af alle registreringer Hyppighed af serummonitorering af lægemiddel i forhold til psykofarmaka ,9 3,6 15,3 4,4 4,6 9,6 8, ,6 9,5 1. Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid

17 Undersøgelser - læger Variationen i hvor hyppigt der var taget EKG varierede mellem 31% og 57% for de forskellige psykofarmaka. Der var meget beskeden variation i hvor hyppigt der var taget BT. Hyppighed af EKG i forhold til psykofarmaka 1 % af alle registreringer ,8 51,1 4 47,9 46,5 46, ,4 57,1 41,5 4, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 17 Hyppighed af blodtryk i forhold til psykofarmaka 1 % af alle registreringer ,8 61,1 6 63,2 72,6 6,7 55,2 66,7 66, , Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 18 17

18 Undersøgelser - læger Patienter i behandling med antipsykotika fik lidt hyppigere målt vægt/højde/talje end de øvrige patienter. Hyppighed af vægt/højde BMI i forhold til psykofarmaka 1 % af alle registreringer , ,3 32,1 28 4,2 43,5 44,5 48,3 46,7 48,9 36, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 19 Hyppighed af taljeomfang i forhold til psykofarmaka 1 % af alle registreringer ,6 3,4 3,8 5,2 6,5 8,8 3,4 4,4 4, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 6,4 2 18

19 Undersøgelser - læger Hyppigheden af Ingen undersøgelse var generelt lav. Den nederste figur og figurerne på de kommende 3 sider viser ordinationsmønstret i de tilfælde, hvor psykofamakaordinationerne kun var ledsaget af en enkelt diagnose. Hyppigste antidepressivum ved depression var citalopram. 1 % af alle registreringer Hyppighed af ingen undersøgelse i forhold til psykofarmaka ,6 13,3 12,2 4 12,7 1,6 17,3 1,3 13,3 14,3 13, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 22,7 21 Behandling af depression (kun en diagnose) 7 % af tilfælde (n=65) 6 5 5, , ,4 1,2,4 2,6, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 22 19

20 Diagnose/psykofarmaka - læger Ved komplekse smerter udgjorde tricykliske antidepressiva 2/3 af den samlede psykofarmakologiske behandling. Ved angst udgjorde antidepressiva mere end 6% - benzodiazepiner godt 3%. Behandling af komplekse smerter (kun en diagnose) 7 % af tilfælde (n=95) 67, ,4 1 2,6 9 3,8 1, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 23 Behandling af Angst (kun en diagnose) 7 % af tilfælde (n=243) ,5 29, ,5 1 1,5 2 2,5 2, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 2 24

21 Diagnose/psykofarmaka - læger Ved enkeltdiagnosen søvnproblemer udgjorde benzodiazepiner 2/3 af ordinationerne. Ved skizofreni som enkeltdiagnose blev der udelukkende givet antipsykotika. Behandling af Søvnproblemer (kun en diagnose) 7 % af tilfælde (n=28) 66, ,8 1 3,1 1 2,6 6,8 1, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 1,6 25 Behandling af skizofreni/psykose (kun en diagnose) 7 % af tilfælde (n=52) 6 56, ,5 2 15, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 2 26

22 Diagnose/psykofarmaka - læger Ved demens /oligogreni som enkeltdiagnose blev der brugt et bredt spektrum af psykofarmaka. Det samme var tilfældet ved anden psykisk sygdom/problem. Behandling af Demens/oligofreni (kun en diagnose) 7 % af tilfælde (n=36) , ,7 17,6 2, ,8 11,8 5,9 1. Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 2, % af tilfælde (n=131) Behandling af anden psykisk sygdom/psykisk problem (kun en diagnose) ,7 11,5 1,5,8 21,4 19, ,5 7,6 3,8 1. Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 9,2 28

23 Diverse I mere end 8% af de tilfælde, hvor der blev ordineret depressionsmedicin eller benzodiazepiner var det egen læge, der var hovedansvarlig for behandlingen. Ved lithiumbehandling og behandling med antipsykotika var den gennemsnitlige hyppighed betydeligt lavere. Det var den overvejende vurdering, at patienterne blev fulgt tilpas tæt. 1 % af alle registreringer Hyppighed af egen læge er hovedansvarlig for beh. i forhold til psykofarmaka ,8 86,7 72, ,8 83,9 62,5 65,5 61,7 77,3 5 46, , Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 29 1 % af alle registreringer Hyppighed af ja, pt s beh. følges tilpas tæt i forhold til psykofarmaka , , ,1 75,9 71,1 76, , Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 23 3

24 Diverse De, der hyppigst fik ny tid i praksis, var patienter i behandling med antidepressiva, benzodiazepiner og lithium, mens patienter i behandling med antipsykotika kun fik ny til i ca. 2/3 af tilfældene. Hyppighed af ny tid i praksis i forhold til psykofarmaka 1 % af alle registreringer , ,7 71,8 73,5 66,5 56,9 62,2 66,7 71,3 63, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 31 24

25 Praksispersonale Bortset fra fornyelse af præparaterne i chlorprothixingruppen var det hyppigst kvinder der fik fornyet deres psykofarmaka. Der var betydelig variation mellem de forskellige psykofarmakagrupper i hvor mange, der havde haft en konsultation inden for det seneste år. 1 % af alle registreringer Hyppighed af mand/kvinde i forhold til psykofarmaka Praksispersonale registreringer ,8 72,3 31,9 65, ,8 64,5 32,2 31,8 34,9 62,4 57,9 42,1 43,8 37,5 33,3 66, mænd kvinder Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 32 1 % af alle registreringer Hyppighed af ja, kons. indenfor det seneste år i forhold til psykofarmaka ,3 57, , ,2 62, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 25 33

26 Praksispersonale Der var ingen væsentlig forskel mellem psykofarmakagrupperne mht om lægen blev gjort ekstra opmærksom eller pt fik en ny tid. 1 % af alle registreringer Hyppighed af ja, jeg gør lægen ekstra opmærksom på pt. i forhold til psykofarmaka ,7 14, ,1 25,7 25,7 21, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 34 1 % af alle registreringer Hyppighed af ja, pt. har eller får en tid hos lægen i forhold til psykofarmaka ,7 24, ,5 18,2 14,7 21, Clozapin, sertindol, ziprasidon, haloperidol, pimozid 35 26

27 Variationsdiagrammer - læger Figurerne på denne side og den følgende 5 sider viser den procentvise variation på udvalgte variable mellem de deltagende praksis. Deltagerne kan finde deres praksis ved det angivne deltagernummer og markere sin position med en pil. Har man få registreringer vil det oftest være tilfældigt hvor man ligger. Citalopram, escitalopram, venlafaxin 1 Procent af registreringer , ,6 26,2 27,8 27,8 29,7 3,8 31,1 31,3 31,4 31, ,4 35, , ,5 13,2 13, , Praksisnummer Andet antipsykotikum 1 Procent af registreringer ,4 44,6 45,9 4 35,8 38,5 39, ,2 13, ,5 21,1 21,3 22,2 22,4 22,5 22,6 22,7 22,8 23,1 25,6 26,8 28,2 29, Praksisnummer 27

28 Variationsdiagrammer - læger Egen læge hovedansvarlig for beh. af pt Procent af registreringer 75 75,3 76,9 77,6 78,8 8,3 81,2 83,8 84,3 84, ,2 88,9 89,4 89,5 92,3 92, ,7 67,9 69, Praksisnummer 1 Procent af registreringer Undersøgelse inden for det seneste år: blodprøve 94,6 95, ,9 72,2 72,3 74,2 75,2 75,6 75,8 76,7 76,9 77,3 8 82,2 82,3 83,3 83,8 84,6 84,9 87,9 88,2 6 57, Praksisnummer 28

29 Variationsdiagrammer - læger 9 Procent af registreringer Undersøgelse inden for det seneste år: Serummonitorering af lægemiddel , ,5 1,5 1,8 1,8 1,9 2,6 2,6 3,3 3,4 3, ,3 5,4 5,6 5,6 6, Praksisnummer 7,7 1, Procent af registreringer Undersøgelse inden for det seneste år: EKG 66,3 66, ,4 63,6 6,7 55,6 54,1 5,8 43,2 43,3 39,3 35,9 69,8 72,5 82,5 3 26,1 26,3 31,1 2 17,4 17, Praksisnummer 29

30 Variationsdiagrammer - læger Henv. til psykiatrien 2 Procent af registreringer , ,8 1,3 1,8 2,2 2,4 2,4 2, ,1 3,4 3,9 5 5,6 5,9 7,5 7, Praksisnummer Henv. kommunal forebyggelse 2 Procent af registreringer ,6,8,9 1,3 1,4 1,6 1, Praksisnummer 2,2 3,8 3

31 Variationsdiagrammer - praksispersonale Citalopram, escitalopram, venlafaxin 1 Procent af registreringer ,9 45,5 49, ,5 26,9 28,1 28,6 29, ,7 34,7 2 14,3 15,8 16,7 16,7 18,8 19,4 1 5, Praksisnummer Andet antipsykotikum 1 Procent af registreringer ,4 13,6 14,3 14,3 15, ,6 19,2 2,4 21,3 22,6 26,7 27,3 27, Praksisnummer 28,9 31,3 33,3 31

32 Variationsdiagrammer - praksispersonale Ja, gør lægen ekstra opmærksom på pt. 1 Procent af registreringer , ,9 5 52,8 4 38, ,7 3,3 6,1 7 7,1 9,1 13,2 15,2 21,1 22, Praksisnummer 26,5 28 3,2 Ja, pt. har eller får en tid hos lægen 1 Procent af registreringer , ,9 52,8 56, ,1 8,8 9,1 9,5 11,8 16,7 18,8 22,2 23, Praksisnummer 28,6 34,6 32

33 Hovedansvarlig Figurerne på denne side viser hvem der er ansvarlig for behandling - dels i forhold til alder, dels i forhold til diagnose. 1% 9% 8% Hovedansvarlig for behandling af pt. I forhold til alder 2,1 5 2,8 1,6 3,8 2,6 2,4,5 1,1 4 2,2 1,3 1,4 1,1 8,2 7,2 9,1 12,1 21,9 19,9 29,3 7% % af registreringer 6% 5% 4% 74,3 74,8 83, ,8 87,4 3% 64,3 2% 1% % 29 år 3 39 år 4 49 år 5 59 år 6 69 år 7 79 år 8+ år egen læge psykiatrien el. anden uvis ansvar uoplyst 1% 9% 8% 7% Hovedansvarlig for behandling af pt. i forhold til diagnose 3,1 3,4, ,9 4,1,8 5,6 3,3 11,1,8 12, ,7 36,9 29,6 3,1 1,8 27 % af registreringer 6% 5% 4% 3% 83,7 74,6 81,8 92,7 55,7 59,3 68,1 2% 1% % Depression/ bipolar sygdom Komplekse smerter Angst Søvnproblemer Skizofreni/ psykose Demens/ oligofreni egen læge psykiatrien el. anden uvis ansvar uoplyst Anden psykisk sygdom/psykisk problem 33

34 Registreringsskema - læger Dato: Fødselsår Køn M K Audit om patienter i behandling med psykofarmaka lægeskema 215 Diagnose Hovedansvarlig pt s beh. Følges for beh. af tilpas patienten tæt Undersøgelser inden for det seneste år (minus i dag) Kendte risikotilstande Handling 1 højest 1X 1 højest 7X Kun 1X 1X 1 højest 6X 1 højst 5X 1 højest 3X Copyright: Audit projekt Odense, Winsløws Vej 9A, 1. 5 Odense C 34

35 Registreringsskema - praksispersonale Audit om patienter i behandling med psykofarmaka - Personaleskema Navn: Konsultation seneste år? Opmærksomhed Ny tid? 1 højest 1X Kun 1X Konsultation hos lægen om den psykiske sygdom inden for det seneste år? Kun 1X Kun 1X Gør du lægen ekstra opmærksom på patienten? Giver du eller har patienten en tid hos lægen mhp den psykiske sygdom? Dato: 1 5 Fødselsår Køn M K Copyright: Audit projekt Odense, Winsløws Vej 9A, 1. 5 Odense C 35

36 Registreringsvejledning - læger Behandling med psykofarmaka i almen praksis - fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Vejledning til udfyldelse af læge-skema Registreringen starter mandag den 9. november. Der registreres i 2 arbejdsdage i perioden frem til og med fredag den 4. december. Du bedes registrere alle psykofarmaka behandlede patienter, som kommer i din konsultation. Telefonkonsultationer skal ikke registreres. omfatter de lægemidler, der kan registreres i skemaet, således ikke ADHD eller demens-specifikke lægemidler. Er du væk fra praksis mere end en uge i registreringsperioden, kan du forlænge registreringen med en uge. Patienter som henvender sig flere gange i registreringsperioden, skal kun registreres en gang. Der udfyldes en linje for hver patient. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter konsultationen. Dato Fødselsår Køn Diagnose Hovedansvarlig for behandlingen af patientens psykiske lidelse? Følges patienten tilpas tæt for den psykiske sygdom? Undersøgelser inden for det seneste år (excl. i dag) Kendte risikotilstande Handling Der startes på et nyt skema hver dag, hvis der ikke er plads, fortsættes på et nyt skema. Angiv patientens fødselsår Afkryds patientens køn. Mindst 1 kryds. Patienten skal være i behandling med lægemidlet forud for dagens konsultation. Mindst 1 kryds. Patientens psykiatriske diagnoser afkrydses. Andre psykiske lidelser omfatter bl.a.: Alkoholisme og andre former for misbrug, ADHD. 1 kryds. Hvis patienten er afsluttet fra psykiatrien, men behandlingen følges i praksis (receptfornyelse og eventuelle kontroller), angives det, at egen læge er hovedansvarlig for behandlingen (også selvom psykiatrien har opstartet behandlingen). 1 kryds. Det har ingen betydning her, om patienten går til kontrol i praksis eller i psykiatrien, der sættes kryds i Ja, hvis patienten følges tilpas tæt af praksis/psykiater til vurdering af hjertekar-risiko, bivirkninger og indikation for fortsat behandling med psykofarmaka. Mindst 1 kryds. Undersøgelser foretaget på registreringsdatoen skal ikke medtages. Mindst 1 kryds. Tilstande, som først bliver bekendt på registreringsdatoen, skal ikke medtages. 3 krydser. Ny tid i praksis afkrydses, hvis der ved konsultationens afslutning er indgået en konkret aftale med patienten om, hvornår der skal følges op på behandlingen med psykofarmaka i din praksis. Henv. til psykiatrien afkrydses, hvis patienten skal følges op i psykiatrien. Henv. kommunal forebyggelse afkrydses hvis dagens konsultation indebærer enhver henvendelse til kommunen, som relaterer sig til patientens psykiatriske sygdom, hjertekar- risiko eller psykosociale situation. 36

37 Registreringsvejledning - praksispersonale Behandling med psykofarmaka i almen praksis - fokus på opfølgning og screening for metabolisk syndrom Vejledning til udfyldelse af personale-skema Registreringen starter mandag den 9. november. Der registreres i 2 arbejdsdage i perioden frem til og med fredag den 4. december. Patienter i behandling med psykofarmaka skal registreres: Du bedes registrere alle patienter, der ringer eller mailer med henblik på at få fornyet deres recept på psykofarmaka: omfatter de lægemidler, der kan registreres i skemaet, således ikke ADHD eller demens-specifikke lægemidler. Se i oversigten præcist hvilke præparater der er omfattet af registreringen. Patienter som henvender sig flere gange i registreringsperioden, skal kun registreres en gang. Der udfyldes en linje for hver patient. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter patienten har henvendt sig. Dato Fødselsår Køn Konsultation hos lægen om den psykiske sygdom inden for det seneste år? Gør du lægen ekstra opmærksom på patienten? Giver du eller har patienten en tid hos lægen mhp den psykiske sygdom? Der startes på et nyt skema hver dag, hvis der ikke er plads, fortsættes på et nyt skema. Patientens fødselsår Afkryds patientens køn. Mindst 1 kryds. Patienten skal henvende sig for at forny recept på mindst en af de nævnte typer psykofarmaka, for at skemaet skal udfyldes. 1 kryds. 1 kryds. Krydses ja, hvis lægen gøres opmærksom på patienten på anden måde end blot ved at skulle godkende recepten. Eksempel vis hvis der gives mundtlig besked, lægges en seddel eller patienten sættes på lægens arbejdsprogram. 1 kryds. Her svares også bekræftende, hvis der gives tid til blodprøver, EKG, BT måling eller lignende, som forventes efterfulgt af en lægekonsultation. 37

38 Noter: 38

39 39

40 4