Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Transkript

1 Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare. Omvendter detmuligtformangepersoneratforbrugeenikke-rivaliserendevare,og yderligere forbrug af varen er omkostningsfrit. n vare er ekskluderbar, hvis det er muligt at forhindre personer i at forbruge varen, og ikke-ekskluderbar hvis det er umuligt. n fælles vare er pr. definition rivaliserende og ikkeekskluderbar. t eksempel er fisk i verdenshavene. I et frit marked er detumuligtatforhindrefiskeri (fisk er ikke-ekskluderbar) og øget fiskeri mindsker tilgængeligheden af fisk for andre (fisk er rivaliserende). 1.2 Korrekt. n krydspriselasticitet angiver den procentvise ændring i den efterspurgte mængde på en vare, når prisen øges med én procent på en anden vare. n negativ krydspriselasticitet betyder, at man forbruger mindre af vare 1, hvis prisen på vare 2 stiger, hvilket netop karakteriserer komplementer. n positiv krydspriselasticitet vil betyde, at varerne er substitutter. 1.3 Forkert. Samvariationen mellem at være gift og være lykkelig behøver ikke nødvendigvis at opstå, fordi man bliver lykkeligere af at blive gift. Der kan fx være tale om en omvendt årsagssammenhæng (omvendt kausalitet). Dvs. at lykkelige personer alt andet lige har en større sandsynlighed for at blive gift end mindre lykkelige personer. Det er også muligt, at der er en helt anden variabel, som både øger sandsynligheden for lykke 1

2 og sandsynligheden for at være gift. Fx kunne rigdom være et eksempel på en manglende variabel i analysen. Hvis rigdom alt andet lige øger sandsynligheden for at være lykkelig samt øget sandsynligheden for at være gift, så kan samvariationen mellem de to variable blot skyldes variation i rigdom på tværs af individer. Omvendt kausalitet og manglende variable kan altså betyde, at man ikke bliver lykkeligere af at blive gift, selvom der er en positiv samvariation mellem de to variable i spørgeskemaundersøgelsen. 1.4 Korrekt. Hvis marginalomkostningerne (MC) er under de gennemsnitlige totale omkostninger (ATC), vil det koste mindre at producere én enhed ekstra, end hvad det i gennemsnit har kostet at producere de eksisterende enheder. Dette betyder, at de gennemsnitlige omkostninger falder, hvis produktionen forøges. ATC-kurven er mao. aftagende, hvis MC-kurven ligger under ATC-kurven. På tilsvarende vis kan man argumentere for, at ATC-kurven er voksende, hvis MC-kurven ligger over ATC-kurven. Det følger heraf, at MC-kurven må krydse ATC-kurven i dens minimum, idet ATC i dette punkt går fra at være aftagende til at blive voksende. n grafisk illustration ville være godt. 1.5 Korrekt. I følge den såkaldte Coase sætning (opkaldt efter sin ophavsmand Ronald Coase) vil markedsligevægten være efficient. n ressourceallokering er efficient, hvis den maksimerer den aggregerede velfærd for alle individer. Dette kendetegner et marked karakteriseret ved fuldkommen konkurrence og ingen imperfektioner (fx i form af eksternaliteter). ksternaliteter opstår, hvis et individs handlinger direkte påvirker et andet individs velfærd, uden at der betales eller modtages kompensation herfor. I følge Coase sætning vil markedsligevægten blive efficient på trods af eksternaliteter, hvis de implicerede parter har mulighed for at forhandle med hinanden omkostningsfrit. Betragt eksempelvis en musiker som øver i sin lejlighed, hvilket er til gene for naboen. Ved forhandling og betaling vil de altid kunne nå et efficient resultat i følge teorien. Hvis fx musikerens gevinst overstiger naboens ulempe, vil det efficiente resultat være, at musikeren øver. 2

3 De to parter vil ved forhandling altid komme frem til dette resultat. Slutresultatet af forhandlingen afhænger dog af, om der er lovgivning/regler, som specificerer, hvor vidt man må påføre naboer unødige støjgener. Hvis det er tilfældet, kommer musikeren til at betale naboen for sit samtykke. en vil overstige naboens ulempe, men være mindre end musikerens gevinst, og begge parter står derfor bedre ved denne løsning fremfor situationen, hvor musikeren ikke øvede. Hvis der ingen lov er mod støjgener, vil der ingen betaling være, idet naboen ikke er villig til at betale musikeren en pris, som overstiger hans værdi ved at øve på det pågældende tidspunkt. Alternativt er værdien af ro for naboen større end værdien af musik for musikeren, og resultatet bliver altid, at musikeren ikke øver hjemme. Fordelingen af rettigheder afgør, om naboen kommer til at betale en pris til musikeren. Hvis der ingen lov er mod støj, må naboen betale for ro. Det endelige resultat af forhandlingen afhænger altså af fordelingen af rettigheder, men resultatet bliver altid efficient. OPGAV dbuds- og efterspørgselskurverne er illustreret i figur 1. Markedsligevægten er defineret som det punkt, hvor udbud og efterspørgsel er lig hinanden (dvs. der er hverken overskudsudbud eller overskudsefterspørgsel). Ligevægtsprisen og ligevægtsmængden findes altså der, hvor udbuds- og efterspørgselskurverne krydser hinanden, angivet med (P 1,Q 1 ) i figur 1. Ligevægtsmængden angiver både virksomhedernes aggregerede produktion og forbrugernes aggregerede forbrug. 3

4 Figur 1 L.V. efter afgift P 1 P 2 L.V. før afgift den afgift Med afgift Q 2 Q 1 en bevirker, at forbrugernes efterspørgsel falder. Hvis den efterspurgte mængde skal være uændret, skal købsprisen (= salgspris + afgift) svare til, hvad prisen var før afgiftspålæggelse. en lægger således en kile ind i mellem producenterens salgspris og forbrugernes købspris. Dette er illustreret i figur 1 (OBS: man kan lave pointen uden af indtegne en ny efterspørgselskurve, som det er gjort i figur 1). I den nye ligevægt er produktion/forbrug og salgspris lavere. 2.2 dbuddets egenpriselasticitet angiver den relative/procentvise ændring i den udbudte mængde, som følge af en (lille) relativ ændring i prisen på varen. fterspørgslens egenpriselasticitet angiver den relative ændring i den efterspurgte mængde, som følge af en relativ ændring i prisen på varen. Jo mere elastisk udbud og efterspørgsel er, jo mere falder ligevægtsmængden. Dette er illustreret i figur 2. Hvis udbudskurven og efterspørgselskurven er meget flade (svarende til at efterspørgsel og udbud er meget elastisk i ligevægtspunktet), vil mængden falde meget, før der igen er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. en betyder, at producenterne i ligevægt får en lavere salgspris for sin vare, mens forbrugerne samlet betaler en højere købspris. Hvis udbuddet er meget elastisk, vil producenterne alt an- 4

5 det lige sænke den udbudte meget, ved et given fald i salgsprisen. Hvis efterspørgslen er meget elastisk, vil forbrugerne alt andet lige sænke den efterspurgte mængde meget, ved en given stigning i købsprisen. n høj efterspørgselselasticitet og en høj udbudselasticitet bidrager dermed hver især til et stort mængdefald. Figur Q 2 Q 1 ffekten på ligevægtsprisen afhænger af, hvor elastisk udbud og efterspørgsel er i forhold til hinanden. I figur 3 er illustreret en situation, hvor udbuddet er forholdsvis elastisk, mens efterspørgslen er forholdvis uelastisk. I den situation falder salgsprisen forholdsvis lidt, mens købsprisen stiger meget. Det omvendte ville opstå, hvis udbuddet var uelastisk, mens efterspørgslen var elastisk. 5

6 Figur 3 L.V. med afgift L.V. uden afgift 2.3 Incidensen af en skat/afgift angiver fordelingen af skattebyrden mellem køber og sælger. Skattebyrden falder mest på den side af markedet, som er forholdsvis uelastisk. I figur 3 er efterspørgslen meget uelastisk ifht. udbuddet, hvilket som beskrevet ovenfor gør, at købsprisen stiger meget, mens salgsprisen falder relativ lidt. Købererne kommer således til at bære den største del af skattebyrden. Hvis udbuddet havde været mest uelastisk ville købsprisen kun stige lidt, mens salgsprisen ville falde meget, svarende til at sælgerne i høj grad komme til at bære byrden af afgiften. n omlægning af afgiften fra køber til sælger ville ikke påvirke afgiftens incidens, hvilket er et generelt resultat. Skattebyrden er den samme uanset hvem (køber eller sælger), der skal betale afgiften. Man kan evt. illustrere dette i et diagram. 2.4 Forbrugeroverskuddet måler forbrugerens nettogevinst (målt i penge) ved at købe varen. Forbrugeroverskuddet er identisk med købers betalingsvillighed fratrukket det beløb køberen faktisk må betale for varen. Producentoverskuddet angiver producenternes nettogevinst ved at producere varen til markedet. Forbrugeroverskuddet og producentoverskuddet er illustreret i figur 4. Inden indførelses af afgiften er forbrugeroverskuddet arealet A+B+C, mens producentoverskuddet er D++F. fter indførelsen 6

7 af afgiften falder forbrugeroverskuddet til arealet A, mens producentoverskuddet bliver F. sprovenuet bliver B+D. Arealet C+ kaldes dødvægtstabet ved afgiften og afspejler et samfundsmæssigt tab et efficienstab. n ressourceallokering er efficient, hvis den maksimerer den aggregerede velfærd dvs. summen af forbrugeroverskud, producentoverskud og afgiftsprovenu. Ligevægten inden afgiftspålæggelse er således efficient. fter afgiftspålæggelsen bliver arealet C+ ikke realiseret. Dette er et samfundsmæssigttab, idet producenterne kan producere varen billigere, end hvad forbrugerene er villige til at betale for den. Figur 4, køber, uden, sælger A B D F C Q med Q uden 2.5 Konsekvenserne af afgiftspålæggelsen er illustreret i figur 5. Producenterne kan altid sælge varen til udlandet, og prisen uden afgift er derfor lig verdensmarkedsprisen. Den producerede mængde er dermed uændret. Købsprisen stiger derimod med afgiftens størrelse, hvorved forbruget falder. Forskellen mellem indenlandsk produktion og indenlandsk forbrug eksporteres. Hele skattebyrden bæres nu af forbrugerne, uanset størrelsesorden af elasticiteterne. Konsekvenserne af afgiften afhænger i det hele taget ikke længere af udbudselasticiteten pga. eksistensen af det internationale marked. Mod- 7

8 sat betyder en højere efterspørgselselasticitet stadig, at forbruget falder mere ved indførelsen af afgiften. Figur 5 L.V. efter afgift P køber P sælger L.V. før afgift Verdensmarkedspris Forbrug Produktion ksport 2.6 Velfærdseffekterne er illustreret i figur 6 både for en lukket økonomi og en åben økonomi. I den åbne økonomi er producentoverskuddet ikke påvirket af afgiften, idet producenterne efter indførelsen af afgiften stadig kan sælge til verdensmarkedsprisen. Forbrugeroverskuddet falder dog mere i denåbneøkonomiendidenlukkedeøkonomi,idetforbrugernenubærerhele byrden af afgiften. Man kan derudover deducere af figuren, at efficienstabet ved afgiften bliver større for den åbne økonomi. Dødvægtstabene er givet veddetoskraverede trekanter ifiguren. Arealet af trekanterne er givet ved hhv. A lukket = 1 2 a (Q før afgift Q lukket ), A åben = 1 2 a (Q før afgift Q åben ), og da Q åben er mindre end Q lukket, betyder det at dødvægtstabet af afgiften er størst for den åbne økonomi. På tilsvarende vis følger det, at afgiftsprovenuet er mindre for den åbne økonomi, end for den lukkede økonomi. 8

9 Figur 6 Åben øk. P kå P kl P så P sl a a Verdensmarkedspris Lukket øk. Q åben Q lukket Q før afgift 9