2. Praktisk tilrettelæggelse weekenden april 2016

Transkript

1 1 Laboratoriekursus i naturgeografi B [ april 2016] Rev Bestemmelserne Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i naturgeografi B skal gennemføre et laboratoriekursus, som erstatning for den eksperimentelle og feltgeografiske undervisning i fagene jvf. læreplanernes faglige mål mv. Kursets omfang er 15 timer, samt tid herudover til journal- og rapportarbejde. På baggrund af fuld deltagelse i kurset modtager kursisten en godkendelsesattest, som er forudsætning for prøve (eksamen) i faget. 2. Praktisk tilrettelæggelse weekenden april 2016 Fredag aften kl til 19.30: Kortbladsanalyse af Køge Bugt-området, som vil danne baggrund for lørdagens feltarbejde. Desuden vil der være oplæg om og instruktioner til morgendagens feltopgaver. Det vil foregå på KVUC Sankt Petri afdeling, Sankt Petri Passage nr. 1 på 2. sal, lokale 214 Lørdag : Feltarbejde i Køge-bugtområdet syd for Karlslunde. (afrejse fra Kbh. området med S-tog ca Det endelige tidspunkt og mødested aftales fredag aften) Søndag : Bearbejdning og tolkning af feltobservationer, indsamlede materialer og data mv. Endvidere udføres supplerende laboratorieeksperimenter. Dette vil foregå på KVUC Sankt Petri afdeling, Sankt Petri Passage 1. Praktiske oplysninger: På skolen kan der laves kaffe og te. I skal selv medbringe mad og eventuelle andre drikkevarer. Angående lørdagen: Skal I møde i brugbar feltpåklædning (varmt tøj, regntøj og støvler) + medbringe dagsmadpakke og drikkevarer. Desuden meget gerne et digitalkamera. 3. Om laboratorie- og feltøvelserne kort Feltarbejdsopgaverne vil foregå på forskellige lokaliteter i Køge Bugt-området. Disse vil omfatte undersøgelser og iagttagelser om områdets geologiske dannelseshistorie og om jordbundsog landskabsudviklingen. Som baggrund for feltarbejdet udføres en kortbladsanalyse, som kan sammenholdes med resultaterne af felt- og laboratoriearbejdet. Endvidere undersøges Skenveds Å s vandføring. Feltarbejdet udtagne prøver og de øvrige indsamlede data - danner grundlag for viderebehandling i laboratoriet. Du skal læse hele denne feltkursusmanual forud for kurset. (Print manualen ud og sæt den i et praktisk omslag, så den kan medbringes i felten) Vel mødt på kurset! Sommer Raunkjær ([email protected]), Jens Korsbæk Jensen ([email protected])

2 2 På jagt efter naturens processer i Køge Bugtområdet: - Hvorledes er området dets undergrund, dets landskab og dets jordbund - skabt og præget af naturens processer? - Vi vil kortlægge og fortolke sporene af naturens processer tilbage i fortiden, men vi også registrere nogle af de aktuelle processer, som foregår - et kig og læsning i naturens bog for godt 60 millioner år siden, for år siden og for de sidste 200 år. - Vi undersøger Skensved å, dens opland, dens vandføring, mm - Vi ser eksempler på menneskesket anvendelse og præg på området gennem de sidste 200 år Vejledning om feltlokaliteten og weekendens opgaver: I. Kort med markering af lokaliteter s. 3 II. Introduktion til Køge Bugtområdet s. 4 III. Weekendens program og opgaver s. 9 - Fredagen (på skolen) - Lørdagen (i Køge bugt) -- Søndagen (på skolen) IV. Oversigt over kursets opgaver og slutprodukter: s. 9 V. Vejledende model for rapporters opbygning s. 10 OPGAVERNE 1-13: Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området [journal]* s. 11 Opgave 2: Menneskets brug af kalk. Kalkgravningens historie i Danmark mm [rapport]* s. 12 Opgave 3: Kalkgravens fortælling [rapport] s. 13 Opgave 4: Morænelaget - Spor af istiden? - Jordbundsprofil 1 mm [rapport] s. 14 Opgave 5: Hvad kan eng- / mosejorden fortælle? - Jordbundsprofil 2 mm [rapport] s. 20 Opgave 6: Hvad fortæller jorden i skoven? - Jordbundsprofil 3 mm [rapport] s. 23 Opgave 7: Klit- og strandjorden - Jordbundsprofil 4 mm [rapport] s. 26 Opgave 8: Staunings Ø Barriere Ø og lagunedannelse [rapport] s. 29 Opgave 9: Tegning af oplandet for Skensved Å [rapport] s. 31 Opgave 10: Opmåling af tværprofilet for Skensved Å [rapport] s. 33 Opgave 11: Måling af vandføring i Skensved Å & vurdering af vandbalancen i oplandsområdet [rapport] s. 35 Supplerende bilag med teori i forhold til lokaliteter og opgaver s Bilag 1: Bjergarternes kredsløb, sedimenter og fossiler s Bilag 2: Kystzonen og dets processer s Bilag3: Vandets evne til at transportere forskellige kornstørrelser s Bilag 4: Vinddata for området s Bilag 5: Ledeblokke s. 47

3 3 I. Kort med indtegning af lokaliteter Jordbundsprofil 2 Jordbundsprofil 1 Jordbundsprofil 3 Jordbundsprofil 4 Nutidigt kort over området ved Køge Bugt. (længde af kvadratside = ca. 0,5 km )

4 4 II. Introduktion til Køge Bugtområdet II. 1 Geologiske tidsaldre mm. og Køge Bugtområdet... et kig i natures bog: her og nu år siden mill. år siden Kilde: Alle tiders geografi (Geografforlaget 2001), s. 23 Kvartærtiden (som vi endnu lever i) har været præget af gentagne istiden (kolde perioder) og mellemistider (varmeperioder). Især de to sidste istider har afsat synlige spor på Danmarks overflade. Den allernyeste tid (fra omkr år siden til i dag) benævner vi også som Postglacial tid ( Efteristiden ). Også her og nu foregår der landskabsændrende processer. Forekomster/ aflejringer fra den yngste kridttid og den ældste tertiærtid er flot blotlagt ved Stevns Klint (se skitse-tegning nedenfor). I Karlstrup Kalkgrav kan vi studere aflejringer fra en del af de samme perioder, med de samme typer af forsteninger osv. Det berømte 65 millioner år gamle "fiskeler-lag", som adskiller Tertiærtiden fra Kridttiden finder vi i Karlstrup Kalkgrav lige under vandspejlet i søen i midten. Figur: Skitsetegning (idealiseret) af Stevns Klint Kilde til figur: Stevns Natur Center (

5 5 II.2 Aflejringer fra lidt under 65 mio. år siden Karlstrup Kalkgrav Kalkgraven og dens sø er dannet ved gravning af kalk. Fra 1957 og frem til kalkbrydningen stoppede i 1975 blev der brudt 3,5 millioner tons kalk. Søen har en dybde på 14 meter og vandspejlet ligger 4 meter under havets overflade. Kalk, kridt og flint Kalkbrydningen har blottet et fint profil gennem de øverste meter af undergrunden. De øverste 3 meter er lag fra den sidste istid, Weichsel istiden. De er næsten overalt dækket af græsvækst. Derunder ses i kalkgravens øst-, nord- og vestvæg bryozokalk, også kaldt limsten. Denne kalksten er på friske brudflader gullig hvid, mens den på overflader, der har været udsat for vind og vejr, er grå. Bryozokalken indeholder gennemgående lag af grålig flint. Der er ca. ½ meter mellem flintlagene. Bryozokalken er en porøs kalksten, der er opkaldt efter det latinske navn for mosdyr, bryozoa. Det er meget små dyr, der lever i kasseformede skaller, der er vokset sammen og danner kolonier. Disse kan være pladeformede, stavformede eller grenede, og deres fossiler udgør en stor del af kalkstenen, som yderligere indeholder kalkslam og kalksand. Bryozokalken er gennemsat af revner og sprækker. Det skyldes især vægten og bevægelsen af den kilometer tykke indlandsis, der dækkede store dele af Danmark indtil for ca år siden. Hvert flintlag er dannet et stykke nede i havbunden, hvor særlige kemiske forhold har bevirket, at kalk er blevet erstattet med flint. Flintlagene markerer lagdelingen i kalken. Kigger du på lagene i øst- og vestvæggen, kan du se, at de buer opad. Det skyldes, at bryozoerne under deres vækst har dannet banker. I nordvæggen ses buerne ikke, da væggenes forløb er parallelle med bankernes udbredelse. Skjult under søens vand ligger kalkgravens dybeste lag. Her nåede gravemaskinerne ned i skrivekridt fra Kridttiden med en alder på mere end 65 millioner år. Grænsen mellem Kridttidens lag og Tertiærtidens lag falder tilfældigt sammen med søens vandspejl. Den er markeret af fiskeleret, som kun vanskeligt kan ses nær vandfladen i gravens nordøstlige hjørne. Fossiler Kalken indeholder, ud over selve bryozoerne, mange velbevarede fossiler som f.eks. søpindsvin, søpindsvinepigge, sømus (irregulært søpindsvin), søliljestilke og armfødder (brachiopoder).er du heldig kan du også finde hajtænder. Søpindsvineskallerne er ofte knust. (Se tegninger af fossilerne nedenfor). Fossilindholdet viser, at bryozokalken er aflejret i havet. Geologernes undersøgelser har vist, at lagene er 65 millioner år gamle, dvs. de er fra den allerældste del af Tertiærtiden, som i øvrigt kaldes Danien efter Danmark. Dengang var hele Danmark dækket af hav, og klimaet var noget varmere end i dag. (vores understregning)

6 6 (Fra: Skov og Naturstyrelsens pjece: Ølsømagle revle og stavnings Ø viltreservat) II.3 Istidernes påvirkninger - aflejringer for år siden Det fremgår af de fleste geografibøger, at Danmark gentagne gange har været dækket af is, at og at dette har sat sit afgørende præg på jordbund og landsskabsformerne. Der blev således afsat en række istidsaflejringer ovenpå aflejringerne fra kridt og tertiærtiden. I den sidste istid, Weichel istiden, nåede isen dog kun frem til det midterste og nordlige Jylland, men det vestlige Jylland forblev isfrit. I forbindelse med isens afsmeltning aflejredes det materiale, som var rodet op af isen samt det materiale, som isen havde transporteret med fra Østersøområdet og fra Midtsverige. Disse aflejringer fra istiden kan stadig findes og kaldes moræne-aflejringer og smeltevandsaflejringer. På nedenstående kort ses de landskabsmæssige resultater af isens og smeltevandets påvirkninger og aflejringer. Læs også bilag 5 om såkaldte ledeblokke - jf. bl.a. Rhombeporfyren og Kinnediabasen ( blomkålstenen ). For uddybning om istiden og Danmarks landskaber og jordbund: - Se relevante afsnit i lærebøger om geomorfologi og jordbundslære. - Og se filmen Danske Istidslandskaber 1 [benyt unilogin] Filmen forklarer bl.a. fagbegreberne hedesletter / smeltevandssletter, med bakkeøer, hovedstilstandslinjen, Morænelandskaber, med randmoræner / israndsbakker og med bundmoræner /moræneflader, )

7 7 Kilde: Naturen i Danmark. Geologien (Gyl ) s. 363 I Køge Bugt området er der ikke markante israndsbakker, men kun svage israndslinier. Derfor fremtræder landskabet i dag meget fladt og kun med få små bakker. Kystlinien af Køge Bugt er præget af israndslinien og er tungeformet på samme måde som isranden formodentlig har været det under istiden. (Se kortet).

8 8 II. 4 Landskabsdannelse og aflejringer i nutiden Ølsemagle Revle og Staunings Ø Landskabet Ølsemagle Revle og Staunings Ø består af nedbrudt materiale som havet i dette århundrede har aflejret i den rolige, indre del af Køge Bugt. På grund af strøm og vind er aflejringen sket et godt stykke ude i bugten - først som et lavt rev under havoverfladen og sidenhen som en revle. Sådanne rev kaldes barriereøer. Mellem revlerne og kysten er opstået en lagune, hvor der dannes strandenge mod vest. Plante- og dyreliv Ud mod Øresund danner revlerne en bred sandstrand, der ind mod land afløses af småklitter med bevoksning af marehalm, hjælme og rynket rose. Strandengene domineres af græsser og lave urter. Den lavvandede lagune er levested for mange plante- og dyrearter, der er knyttet til hav- og ferskvandsområder. Den nordligste del af lagunen, der har udløb fra Skensved Å, er nærmest fersk. Her dominerer ferskvandsinsekter som bugsvømmere, hvirvlere og dansemyg. I den sydlige del af lagunen finder man endnu arter knyttet til havmiljøet, bl.a. børsteorme, muslinger og krebsdyr. Ny landskabsdannelse Revlerne vil fortsætte med at vokse til en lang sammenhængende revle, der helt afsnører lagunen. Samtidig vil planterester langsomt fylde lagunen op og omdanne den til en mose. Et nyt barriereøsystem vil senere blive dannet i Køge Bugt ud for det gamle system, og hele landskabsdannelsen vil gentage sig. (Fra: Skov og Naturstyrelsens pjece: Ølsemagle Revle og Staunings Ø Vildtreservat)

9 9 IV. Weekendens program og opgaver FREDAG (på KVUC, Sankt Petri Passage 1): a) Introduktion til program og opgaver - herunder besvarelse af spørgsmål til nærværende vejledning og opgaver. Det forudsættes, at vejledningen er læst på forhånd. Desuden registrering og inddeling i arbejdsgrupper b) Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området c) Opgave 2. Menneskets brug af kalk. Kalkgravningens historie i Danmark mm d) e) Præsentation af udstyr, som benyttes om lørdagen + logistik: praktisk vedrørende mødesteder, transport, udstyr, mv. LØRDAG (Feltarbejde i Køge Bugt-området syd for Karlslunde) - Se opgave 3-10 (Afrejse fra Kbh. Hovedbanegård ca. kl (S-tog mod Køge) SØNDAG (på KVUC, Sankt Petri Passage 1): - Færdiggørelse af opgaverne 2-11: Bearbejdning og tolkning af feltobservationer, indsamlede materialer og data mv. Endvidere udføres supplerende laboratorieeksperimenter. - Oversigt over kursets 11 opgaver og slutprodukter: Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området [journal]* s. 11 Opgave 2: Menneskets brug af kalk. Kalkgravningens historie i Danmark mm [rapport]* s. 12 Opgave 3: Kalkgravens fortælling [rapport] s. 13 Opgave 4: Morænelaget - Spor af istiden? - Jordbundsprofil 1 mm [rapport] s. 14 Opgave 5: Hvad kan eng- / mosejorden fortælle? - Jordbundsprofil 2 mm [rapport] s. 20 Opgave 6: Hvad fortæller jorden i skoven? - Jordbundsprofil 3 mm [rapport] s. 23 Opgave 7: Klit- og strandjorden - Jordbundsprofil 4 mm [rapport] s. 26 Opgave 8: Staunings Ø Barriere Ø og lagunedannelse [rapport] s. 29 Opgave 9: Tegning af oplandet for Skensved Å [rapport] s. 31 Opgave 10: Opmåling af tværprofilet for Skensved Å [rapport] s. 33 Opgave 11: Måling af vandføring i Skensved Å & vurdering af vandbalancen i oplandsområdet [rapport] s. 35 * journalerne laves og godkendes på kurset ** rapporter: den væsentligste del af indholdet kan nås på kurset; men de færdiggøres efterfølgende og afleveres til godkendelse senest 10 dage efter kursets afholdelse.

10 10 V. Vejledende model for rapporters (og journalers) opbygning* Rapporterne skal typisk indeholde følgende punkter: 1) Formål og problemformulering En angivelse af formålet og en formulering af de problemstillinger og eventuelle hypoteser som bliver undersøgt, samt lidt om baggrunden. Dette kan gøres forholdsvis kortfattet eller lidt længere afhængigt af opgaven. 2) Dokumentation, som skal indeholde to punkter: a) Fremgangsmåde - hvad I gjorde Udstyr og fremgangsmåde er oftest udførligt beskrevet i vejledningen Derfor kan du / I nøjes med kort at gengive princippet i udførelsen af felt- og laboratoriearbejdet eller henvise til vejledningen. Skitsetegninger og fotos (digitalt) kan være en god og nem måde til at illustrere fremgangsmåden på. b) Observationerne - gengivelse af observationer og af indsamlede data samt af efterfølgende beregninger mv. Observationer og resultater beskrives kvalitativt og kvantitativt. Igen kan tegninger og fotos her være til hjælp og udgøre dokumentationen. Desuden bruges skemaer, observationsskemaer og resultatskemaer. Der skal måske laves rentegninger. Husk at angive enheder i beregninger og resultater. 3) Tolkning(er) og konklusion / sammenfatning Konklusionen er en analyse, vurdering og kommentering af feltarbejdets resultater i forhold til formål / problemformuleringen eller hypoteser. Konklusionen skal indeholde forklaring af felt- og laboratoriearbejdets udfald og en bedømmelse af den anvendte metode. Spørgsmål og opgaver i vejledningen skal selvfølgelig besvares. Kom i dette afsnit ind på ting som - usikkerheder - hvilke årsager der kan være til afvigelser i resultatet fra det forventede - forslag til hvordan feltarbejdet kunne kvalificeres & husk at klar og præcis sprogbrug også er en videnskabelig dyd, måske endda mere end mængden af ord *Bemærk Der skelnes mellem rapporter, som skal afleveres, og journaler, som føres, færdiggøres og godkendes på kurset, men ikke skal afleveres. Det er markeret på oversigten side 9 for hvilke af opgaverne, der laves journal og for hvilke, der laves rapport til aflevering og godkendelse, som betingelse for gennemført kursus. Rapporterne er individuelle og skal mærkes med overskrift (navnet på opgaven) og med fag og dit navn. Sørg dog også for at navnene på de kursister, som du var på hold med på kurset nævnes på rapportens forside. Notaterne, beregninger mv., som du /I gør jer i løbet af selve laboratorie- og feltkurset, danner udgangspunkt for fremstilling af rapporterne. Meget af indholdet i rapporter kan I være fælles om at udforme - og meget af det kan I - hvis I møder forberedt - nå på selve kurset.

11 11 Opgave 1: Kortbladsanalyse af Køge Bugt området [journal*] Baggrund og problemstilling Formålet med øvelsen og opgaven er som det ene at få et første kendskab til naturlandskabet i området og som det andet at få et indtryk af ændringerne såvel i naturlandskab og som i kulturlandskab / kulturaktiviteter igennem de sidste ca. 150 år. Hertil læses og sammenholdes gamle og nye kortblade. Materiale Diverse ældre, nyere og nyt kort over udsnit af Køge Bugt området samt satellitbilledet over området fra Opgave / udførelse 1. Bemærk a) Hvilken alder har kortbladene b) Hvilke målestok har de? (Hvad svarer 1cm på kortet til i virkeligheden?) c) Find signatur eksempler på: landbrug, moser og skov 2. Læs kortene med naturlandskabsbriller: - Hvad kan du sige om højdeforholdene i området - Kan du sige noget om afstrømningsområder - Hvilke landskabselementer findes 3. Læs kortene med kulturlandskabsbriller: Undersøg og beskriv menneskets aftryk i landskabet - Hvordan har mennesket beboet og benyttet området og landskabet til forskellige tider? - Hvilke ændringer er der sket med hensyn til infrastruktur, beboelse og andre aftryk? Før (det ældste kort): I dag / nyere udvikling: 4. Undersøg kortbladene omhyggelig for at se hvilke naturbetingede ændringer, der er sket i området i samme tidsperiode. Noter de vigtigste. *Der føres journal over kortbladsanalysen: Det vil sige I skal udfylde ovenstående skema og nedskrive jeres / gruppens besvarelser til punkterne ovenfor. (brug evt. ekstra papir)

12 12 Opgave 2: Menneskets brug af kalk. Kalkgravningens historie i Danmark mm -Indledende arbejde fredag aften [journaldel] 1. Udlevering af materialer og kildeoversigt minutters læse- og tænketid 3. Gruppedrøftelse af svar på følgende spørgsmål: - Hvad er nogen af de interessante egenskaber, som har gjort kalk interessant? (noter stikord) - Hvad bruger vi kalk til? (noter stikord) - Hvordan har kalkproduktionen udviklet sig historisk? (noter stikord) - Rapport: Titel: Menneskets brug af kalk. Kalkgravningens historie i Danmark mm Indhold: Skriv 1-2 sider, hvor du kort kommer ind på følgende punkter: - Hvad er kalk og hvilke egenskaber er det, som har gjort kalk interessant? - Hvad bruger vi kalk til? - Hovedtræk af - hvordan har kalkproduktionen udviklet sig historisk? - Hvilke ændringer i lokaliseringsfaktorer kan have medvirket til ophøret af kalkgravning fra Karlstrup Kalkgrav?

13 13 Opgave 3. Kalkgravens fortælling [lokalitet: Karlstrup kalkgrav] Baggrund og problemstilling. Formålet er at undersøge og tolke den geologiske dannelseshistorie. Hvad kan vi slutte ud fra vore nutidige iagttagelser og registreringer om de natur- og miljømæssige forhold i tidligere tider? Hvordan har disse set ud? Og hvilke processer er der foregået? Yderligere baggrund: Se introduktion til Køge Bugtområdet s. 4-6 ovenfor + Supplerende bilag 1 (s.44). Materialer og udstyr skitseblok målebånd kompas hamre + beskyttelsesbriller fryseposer lup fossiltavle evt. foto-apparat (privat) Opgave / udførelse 1) iagttage og beskrive de blottede profiler af kalklagene i kalkgravens sider: tegne skitser + notere sig karakteristika + evt. fotografering af kalkprofilet 2) foretage måling af den blotlagte klints højde 3) udtage karakteristiske prøver af kalken 4) eftersøge og indsamle fossiler 5) ideer / hypoteser til tolkning af landskabets geologiske dannelseshistorie Vigtigt: alle resultater (iagttagelser, målinger, prøver, hypoteser) gemmes Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag 1) Kalkprøver undersøges under lup 2) Fossilfundene undersøges og bestemmes. Grupperne opfordres til at lægge deres fund i en fælles Pulje. Resultaterne noteres og der tages eventuelt foto af nogle af fundene. 3) Skitser og optegnelser om jeres iagttagelser og målinger gennemgås og bearbejdes til en forståelig form, som enten direkte kan indgå i rapporten eller bruges i forbindelse med udformningen af rapporten. Husk at være præcise omkring, hvornår I beskriver og dokumenterer, hvad I faktuelt har set og registreret, og hvornår I er i gang med at fortolke iagttagelserne. Rapport Sammenfatning og færdigtolkning mv. i rapport 3. Kalkgravens fortælling ( Se V. Vejledende model for rapporteres opbygning ( side 10))

14 14 Opgave 4: Morænelaget - spor fra istiden [Jordbundsprofil 1] I. Baggrund og formål med jordbundsprofil og undersøgelser Jordbundsundersøgelser går ud på at undersøge og beskrive en række karakteristika og egenskaber for de øverste jordlag. Udgangspunktet for undersøgelserne er, at vi graver et jordbundsprofil frem af den pågældende jord, at vi på stedet gør iagttagelser og beskrivelser af profilet og omgivelserne, samt at vi udtager prøve(r) til nærmere analyse i laboratoriet hjemme på KVUC En del af undersøgelsen har fokus på hvordan jorden er dannet. Dette forsøger vi at fastslå bl.a. ud fra en undersøgelse af jordens sammensætning. Vi fortager (om søndagen) en sigteanalyse for at fastslå kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Denne fordeling på kornstørrelser kan vise noget om hvorledes jordbundsmaterialet er aflejret og herigennem også noget om dets oprindelse (jf. teoriafsnit nedenfor). Også jordens sammensætning og bestanddele i øvrigt undersøges. Resultaterne af undersøgelserne skal sammen med de indledende kortanalyser fredag aften (jf. journalopgave 1) bidrage til at klarlægge det generelle billede af hvorledes Køge bugts jordbund og landskaber er dannet. II. Teori Om jordbundsudvikling og jordbundsprofil Jordbundsudviklingen / jordbundsprofilet er et resultat af et samspil mellem en række faktorer. Se figuren. For uddybning: Se også relevante afsnit i jeres lærerbøger.

15 15 Om jords sammensætning, kornstørrelse, sortering, mv.: Figuren her viser et eksempel på en jords bestanddele. Sammensætningen varierer for forskellige jordbundstyper. Ligeledes varierer vandindholdet for den enkelte jordtype. Jordens uorganiske eller mineralske bestanddele stammer fra nedbrudte bjerge, vulkanske udbrudsprodukter og sedimenter. Bjerge forvitres og eroderes hele tiden med større eller mindre hastighed. Nedbrudmaterialerne vil blive transporteret af is, vand eller vind for så senere at blive aflejret igen på et nyt sted. Sådan er størstedelen af de danske jordbundmaterialer dannet. Materialetransportprocesserne i naturen sorterer og aflejrer materialerne, som det transporter, forskelligt. Vind kan fx kun kan transportere forholdsvis fint materiale. Vand kan afhængig af strømhastigheden også transportere grovere materialer (Se også Bilag3: Vandets evne til at transportere forskellige kornstørrelser, s.45). Is kan transportere nærmest alle størrelser, men vil typisk aflejre materiale, som den har transporteret, usorteret. Derimod vil materiale aflejret af vand og vind typisk være sorteret i ensartede kornstørrelser. Fordelingen på de forskellige kornstørrelser vil således vise noget om materialets aflejringsmåde og eventuel dets oprindelse. Kornstørrelserne beskrives med navnene: ler (op til mm), silt ( mm), sand ( mm), grus (2 20 mm), sten ( mm) og blokke (200 mm og derover). Disse benævnelser siger det ikke noget om det mineralske (kemiske) indhold.

16 16 III Jordbundsprofil mm og udtagning af prøve [lørdag] Udstyr og fremgangsmåde: Hvis muligt så graver vi altid et jordprofil, som udgangspunkt for undersøgelsen og prøvetagning. Der må dog altid tages hensyn til landmandens afgrøder eller eventuelle naturbeskyttelsesregler. Vi forsøger af finde et plant sted oven for kalkgraven til at grave hullet til undersøgelsen. Evt. kan hullet laves i kanten af en af markerne, således at landmandens afgrøder ikke ødelægges. Udstyr: Spade, gravesske, målebånd, fryseposer til prøver, papir og blyant, evt. kamera. Eventuel et jordspyd Instruks: - husk at notere med videre! 1. Grav et hul på ca. 30 cm x 30 cm og med den dybde på ca cm, således at hullet er kommet ned under det øverste lag, som tidligere kan være gravet op eller pløjet op. 2. Undersøg profilet for om det er ensartet i hele udstrækningen eller om der eventuelt er en opdeling i en eller to (eller flere) horisonter. 3. Opmål og lav en skitse af profilet Sørg for at få indtegnet forskellige horisonter og andre kendetegn ved profilet. Suppler gerne med foto.! (Noter og indsæt i feltjournal / resultatskema) 4. Lav en præcis beskrivelse af profilet.! (Noter i feltjournal /resultatskema) 5. Udtag fra den nederste (uforstyrrede) del af profilet en prøve, således der er materiale svarende til ca. 1 fyldt kaffekrus. Kom prøvematerialet i plasticpose og sørg for at skrive sted, navn, dato eller andre relevante oplysninger på posen. Prøvematerialet skal med til skolen til nærmere undersøgelse søndag. [Hvis der er flere markante horisonter i profilet udtages der prøver fra alle horisonterne] 6. Sørg for omhyggeligt at dække jorden til igen, således at den fremtræder uforstyrret efter prøveudtagningen. 7. Sten i profilet eller i jordoverfladen? 8. - Undersøg jorden i og omkring hullet for sten. Indsaml og hjembring også nogle af disse. - På stedet plus hjemme på skolen: Beskriv og fotografer stenene. Er de afrundede og glatte eller er de kantede. Forsøg at typebestemme nogle af stenene (flint, granit, porfyr, kalksten, sandsten,! (Noter og indsæt i feltjournal / resultatskema) - Kom med en hypotese eller ide til hvordan stenene er kommet frem til området, og hvordan de har fået den overfladebeskaffenhed, som de har.! (Noter)

17 17 Resultater Jordbundsprofil mm: Jordbundsundersøgelse feltjournal / efterfølgende renskrevet og uddybet Sted: Jordbundsprofil Skitse (+ foto) Beskrivelse/ kommentarer/ fortolkning Eventuelle sten/andet Skitse, foto,.. Beskrivelse, bestemmelse, Forklaring/ fortolkning Andet

18 18 IV Opfølgende sigteanalyse [søndag] Ved at sigte en jordprøve gennem et sigtesæt med forskellige sigter med forskellige huldiametre, kan vi finde kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Denne fordeling på kornstørrelser kan jf. teoriafsnittet ovenfor s vise noget om hvorledes jordbundsmaterialet er aflejret i sin tid. Udstyr og femgangsmåde: Udstyr: Sigtesæt med sigter med forskellige huldiametre, vægt, tørret jordbundsprøve, blød børste til at få al materialet ud af sigterne, varmeskab/ovn til at tørre jordprøverne. Vægt. Stereolup. Stenguide. Fremgangsmåde: g jordprøve tørres i mikrobølgeovn. Tørringen foregår i glas. Og undervejs omrøres i prøven og duggen tørres af glassets sider. 2. Afvej den tørre jordprøve præcis og noter massen. Undgå at der kommer større sten med til sigtningen. 3. Hvis større sten i prøven tages disse fra og undersøges særskilt noter under andre iagttagelser i resultatskemaet, tag evt. også billede af disse og indsæt 4. Undersøg sigtesættet: Er det samlet i den rigtige rækkefølge? Er bunden sat i? 5. Kom jordprøven på den øverste grove sigte og læg låg på, hold sammen om sigtesættet og håndryst sættet (op og ned) i ca. 5 minutter. 6. Tag nu forsigtigt materialet fra de forskellige sigter ud til afvejning. Sørg for med den bløde børste at al materialet kommer med. Afvej hver kornstørrelse for sig. Noter masserne for de forskellige fraktioner i skema og summer op og udregn den procentiske andel. - noter i resultatskema nedenfor 7. Lav ved hjælp af regneark en afbildning af kornstørrelsesfordelingen i et søjlediagram. På x-aksen afbildes de forskellige kornstørrelsesklasser og på y-aksen afbildes indholdsprocenten -indsæt det færdige søjlediagram i resultatafsnittet nedenfor. 8. Undersøg nogle af fraktionerne i stereoluppen noter evt. kort under andre iagttagelser i resultatskemaet. 9. Undersøg eventuel sten mv. i eller i forbindelse med prøven fundne. Beskriv (og evt. fotografer) stenene. Er stenene afrundede og glatte eller er de kantede med nyere brudflader? Kom evt. med en typebetegnelse for stenene (flint, granit, sandsten e.l.). Kom med en hypotese eller ide til hvordan stenene er kommet frem til området og hvordan de har fået den overflade-beskaffenhed som de har... resultatskema, næste side

19 19 Resultater og fortolkninger af sigteanalysen: Resultater: Resultatskema: udfyld skemaet Prøve taget: Masse af tørret prøve før sigtning (g): Sigtestørrelse (mm) 2,0 0,9 0,6 0,4 0,2 0,125 bund Kornstørrelser (mm) Masse (g) Andel (%) Andre Iagttagelser (stereolup) 2,0 2,0-0,9 0,9-0,6 0,6-0,4 0,4-0,2 0,2-0,125 0,125 Alle sum 1-7 Søjlediagram:. [indsæt her] Fortolkning: Hvad viser resultaterne (%-fordeling og søjlediagram) om kornstørrelsessammensætningen og sorteringsgrad? Opstil din egen fortolkning for, hvorledes jordbundsmaterialerne oprindeligt er aflejret af naturens kræfter?. her skriver I jeres fortolkning af jeres sigteundersøgelserne mm.,herunder svar disse 3 spørgsmål IV. Samlet kommentar og konklusion skriv V. Fejl, mangler og forslag til forbedringer...skriv

20 20 Opgave 5: Hvad kan eng- / mosejorden fortælle? [jordbundsprofil 2] I. Baggrund og formål med jordbundsprofil og undersøgelser Jordbundsundersøgelser går ud på at undersøge og beskrive en række karakteristika og egenskaber for de øverste jordlag. SE videre opgave 4 (s. 14) II. Teori Se opgave 4 (s 14-15). Plus opsøg viden om enge og moser og deres tilblivelse. III Jordbundsprofil og udtagning af prøve(r) [lørdag] Udstyr og fremgangsmåde: Hvis muligt så graver vi altid et jordprofil, som udgangspunkt for undersøgelsen og prøvetagning. Der må dog altid tages hensyn til landmandens afgrøder eller eventuelle naturbeskyttelsesregler. Vi supplerer profilhullets prøver med prøver taget med jordspyd. Udstyr: Spade, gravesske, målebånd, fryseposer til prøver, papir og blyant, evt. kamera. Plus jordspyd. Instruks: Se opgave 4 (s.16)

21 21 Resultater Jordbundsprofil mm: Jordbundsundersøgelse feltjournal / efterfølgende renskrevet og uddybet Sted: Jordbundsprofil Skitse (+ foto) Beskrivelse/ kommentarer/ fortolkning Eventuelle sten/andet Skitse, foto,.. Beskrivelse, bestemmelse, Forklaring/ fortolkning Andet

22 22 IV Opfølgende undersøgelse sigteanalyse [søndag] Ved at sigte en jordprøve gennem et sigtesæt med forskellige sigter med forskellige huldiametre, kan vi finde kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Denne fordeling på kornstørrelser kan jf. teoriafsnittet opgave 4, s vise noget om hvorledes jordbundsmaterialet er aflejret i sin tid. Udstyr og femgangsmåde: Se opgave 4, s. 18 Resultater og fortolkninger af sigteanalysen: Resultater: udfyld skemaet Prøve taget: Masse af tørret prøve før sigtning (g): Sigtestørrelse (mm) 2,0 0,9 0,6 0,4 0,2 0,125 bund Kornstørrelser (mm) Masse (g) Andel (%) Andre Iagttagelser (stereolup) 2,0 2,0-0,9 0,9-0,6 0,6-0,4 0,4-0,2 0,2-0,125 0,125 Alle sum 1-7 Søjlediagram:. [indsæt her] Fortolkning: Hvad viser resultaterne (%-fordeling og søjlediagram) om kornstørrelsessammensætningen og sorteringsgrad? Opstil din egen fortolkning for, hvorledes jordbundsmaterialerne oprindeligt er aflejret af naturens kræfter?. her skriver I jeres fortolkning af jeres sigteundersøgelserne mm.,herunder svar disse 3 spørgsmål V. Samlet kommentar og konklusion skriv VI. Fejl, mangler og forslag til forbedringer...skriv

23 23 Opgave 6: Hvad fortæller jorden i skoven? [jordbundsprofil 3] I. Baggrund og formål med jordbundsprofil og undersøgelser Jordbundsundersøgelser går ud på at undersøge og beskrive en række karakteristika og egenskaber for de øverste jordlag.. SE videre opgave 4 (s. 14) II. Teori Se opgave 4 (s 14-15). III Jordbundsprofil og udtagning af prøve(r) [lørdag] Udstyr og fremgangsmåde: Hvis muligt så graver vi altid et jordprofil, som udgangspunkt for undersøgelsen og prøvetagning. Der må dog altid tages hensyn til landmandens afgrøder eller eventuelle naturbeskyttelsesregler. Vi supplerer profilhullets prøver med prøver taget med jordspyd. Udstyr: Spade, gravesske, målebånd, fryseposer til prøver, papir og blyant, evt. kamera. Plus jordspyd. Instruks: Se opgave 4 (s.16)

24 24 Resultater Jordbundsprofil mm: Jordbundsundersøgelse feltjournal / efterfølgende renskrevet og uddybet Sted: Jordbundsprofil Skitse (+ foto) Beskrivelse/ kommentarer/ fortolkning Eventuelle sten/andet Skitse, foto,.. Beskrivelse, bestemmelse, Forklaring/ fortolkning Andet

25 25 IV Opfølgende sigteanalyse [søndag] Ved at sigte en jordprøve gennem et sigtesæt med forskellige sigter med forskellige huldiametre, kan vi finde kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Denne fordeling på kornstørrelser kan jf. teoriafsnittet s vise noget om hvorledes jordbundsmaterialet er aflejret i sin tid. Udstyr og femgangsmåde: Se opgave 4, s. 18 Resultater og fortolkninger af sigteanalysen: Resultater: udfyld skemaet Prøve taget: Masse af tørret prøve før sigtning (g): Sigtestørrelse (mm) ,0 0,9 0,6 0,4 0,2 0,125 bund Kornstørrelser (mm) Masse (g) Andel (%) Andre Iagttagelser (stereolup) 2,0 2,0-0,9 0,9-0,6 0,6-0,4 0,4-0,2 0,2-0,125 0,125 Alle sum 1-7 Søjlediagram:. [indsæt her] Fortolkning: Hvad viser resultaterne (%-fordeling og søjlediagram) om kornstørrelsessammensætningen og sorteringsgrad? Opstil din egen fortolkning for, hvorledes jordbundsmaterialerne oprindeligt er aflejret af naturens kræfter?. her skriver I jeres fortolkning af jeres sigteundersøgelserne mm.,herunder svar disse 3 spørgsmål V. Samlet kommentar og konklusion skriv VI. Fejl, mangler og forslag til forbedringer...skriv

26 26 Opgave 7: Klit- og strandjorden [jordbundsprofil 4] I. Baggrund og formål med jordbundsprofil og undersøgelser Jordbundsundersøgelser går ud på at undersøge og beskrive en række karakteristika og egenskaber for de øverste jordlag. SE videre opgave 4 (s. 14) II. Teori Se opgave 4 (s 14-15). Plus opsøg viden om klitter og klitbevoksning. III Jordbundsprofil og udtagning af prøve(r) [lørdag] Udstyr og fremgangsmåde: I klitterne må vi af naturbevarelseshensyn ikke grave en jordbundsprofil. Men vi gør iagttagelser om beplantning og eventuel begyndende jordbundsdannelser. På stranden kan vi grave løs. Vi tager prøver til sigteanalyse fra klit (nænsom) og fra strand Udstyr: Spade, gravesske, målebånd, fryseposer til prøver, papir og blyant, evt. kamera. Instruks: Se opgave 4 (s.16)

27 27 Resultater Jordbundsprofil mm: Jordbundsundersøgelse feltjournal / efterfølgende renskrevet og uddybet Sted: Jordbundsprofil / Begyndende jordbundsdannelse Skitser (+ fotos) Beskrivelse/ kommentarer/ fortolkning Eventuelle sten/andet Skitse, foto,.. Beskrivelse, bestemmelse, Forklaring/ fortolkning Andet

28 28 IV Opfølgende undersøgelse sigteanalyse [søndag] Ved at sigte en jordprøve gennem et sigtesæt med forskellige sigter med forskellige huldiametre, kan vi finde kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Denne fordeling på kornstørrelser kan jf. teoriafsnittet i opgave 4, s vise noget om hvorledes jordbundsmaterialet er aflejret i sin tid. Udstyr og femgangsmåde: Se opgave 4, s. 18 Resultater og fortolkninger af sigteanalysen: Resultater: udfyld skemaet Prøve taget: Masse af tørret prøve før sigtning (g): Sigtestørrelse (mm) ,0 0,9 0,6 0,4 0,2 0,125 bund Kornstørrelser (mm) Masse (g) Andel (%) Andre Iagttagelser (stereolup) 2,0 2,0-0,9 0,9-0,6 0,6-0,4 0,4-0,2 0,2-0,125 0,125 Alle sum 1-7 Søjlediagram:. [indsæt her] Fortolkning: Hvad viser resultaterne (%-fordeling og søjlediagram) om kornstørrelsessammensætningen og sorteringsgrad? Opstil din egen fortolkning for, hvorledes jordbundsmaterialerne oprindeligt er aflejret af naturens kræfter?. her skriver I jeres fortolkning af jeres sigteundersøgelserne mm.,herunder svar disse 3 spørgsmål V. Samlet kommentar og konklusion skriv VI. Fejl, mangler og forslag til forbedringer...skriv

29 29 Opgave 8. Staunings Ø Barriereø og lagunedannelse i Køge Bugt. I. Baggrund og problemstilling Ved at se på de historiske topografiske kort over Køge Bugtområdet kan tydeligt ses, at der i 19- hundredetallet opstår en barriereø (Staunings Ø) i Køge Bugt (jf udførte kortbladsanalyse). Materialet til dannelse af øen må komme fra Køge Bugt, idet åerne, som løber ud i bugten ikke medfører sand af større og tilstrækkelig mængde til dannelse af barriereøen. Formålet med denne del af feltarbejdet er at se på, hvordan materialet (sand og grus) bevæger sig i kystzonen. Hvilken retning har den aktuelle materialetransport og hvor hurtigt bevæger materialet sig i kystzonen? Yderligere baggrund og teori: Se supplerende bilag 2, s. 42 (vigtig!) II. Udstyr og fremgangsmåde: [Stavning Ø lørdag] Udstyr: landmålerstokke / markeringspinde langt målebånd (50 / 100 m) + kort målebånd stopur appelsiner, farvede småsten, skaller, aske, mv. / el. lign. kompas vindmåler, som er indeholdt i håndholdt vejrstation skitseblok spade Fremgangsmåde + registreringer og optegnelser i felten: Med udgangspunkt i ovenstående udstyr skal I designe en metode til at registrere hvorledes og med hvilken hastighed sand og grus bevæger sig i vandet langs kysten. 1.) Beskriv fremgangsmåden: (noter) 2.) Udfør hastighedsmålingen. Beregn hastigheden i m/s. (noter) 3.) Observer og angiv materialernes bevægelsesretning(er).... tegn skitser og noter, plus evt. foto 4.) Mål aktuel vindhastighed og retning. (noter) 5.) Observer og beskriv bølgeaktivitet. noter 6.) Til slut: Grav et hul et par meter fra vandkanten, iagttag og fortolk profilet. tegn skitse, noter, evt. foto III. Efterbehandling og fortolkning : [ på skolen, efterfølgende] 1) Optegnelser, skitser mm om jeres fremgangsmåde og om jeres resultater (iagttagelser og målinger) gennemgås, bearbejdes og renskrives til en forståelig form, så de kan indgå i rapporten eller bruges i forbindelse med udformningen af denne. 2) Undersøg de fremherskende vindretninger og -hastigheder for området ved hjælp af supplerende bilag 3:Vinddata for området (s.... Hvordan passer / afviger jeres målinger fra om lørdagen med disse?

30 30 3) Fortolkning: Kom med ideer / hypoteser til tolkning af den aktuelle og langsigtede materialetransport ved Staunings Ø. Kom f.eks. ind på: - vokser øen? I givet fald i hvilken retning? - kan bølgerne have skabt barriereøen? - hvordan tror I området vil se ud om 50 år, hvis den igangværende udvikling fortsætter? - hvad sker der med lagunen bag bariereøen? Er den under opfyldning med sand? Er den under tilgroning tagrør o.l.? - passer jeres hypotese med den igangværende udvikling, som kan aflæses på de topografiske kortblade fra området? 4) Diskuter hvorledes jeres undersøgelse kunne forbedres og suppleres 5) Udform rapport: 8 Staunings Ø Barriereø og lagunedannelse i Køge Bugt Den skal indeholde: 1) Indledning/baggrund og formål 2) kort beskrivelse af fremgangsmåde 3) resultater, beskrivelser, skitser, fotos 4) fortolkninger og kommentar (jf. stillede spørgsmål)

31 31 Opgave 9. Tegning af oplandet for Skensved Å I. Baggrund og problemstilling Det at kende et vandområdets oplandsgrænse er interessant, når man f.eks. vil undersøge baggrunden for vandkvaliteten i områdets vandløb, eller hvis man vil benytte vandbalanceligningen og undersøge grundvandsdannelse mm for et givet område. (se også opgave 10 og 11) Formålet med denne opgave er at finde, optegne og beregne arealet af oplandet til Skensved Å. Som oplandsgrænse benytter vi det topografiske vandskel, som adskiller oplandet fra de øvrige åers oplande. Det topografiske vandskel er højdedraget mellem to åer. (Se også Model over et vandopland s. 35) II. Materiale og fremgangsmåde: Materiale Danmarks Miljøportal: Med kort over Køge Bugt området med Skensved Å. Satellitbillede over området fra Google Earth. Opgave / udførelse 1. Gå ind på Danmarks Miljøportal: 2. Vælg Danmarks arealinformation og vent på at programmet starter op. 3. Zoom ind på Køge Bugt området og find Skensved Å. 4. I højre hjørne vælges under Arealinformation Topografisk Kort 5. Indtegn oplandet for Skensved Å. Vælg under værktøjslinjer Frihånd. Vælg ca 8 som en passende tykkelse for grænsen. Tegn nu på kortet oplandsgrænsen for åen. Dette gøres ved at finde højdedraget mellem Skensved Å og den nærmeste anden å

32 32 6. Når du er færdig med optegningen af oplandet, skal du finde arealet af oplandet. Vælg enheden for arealet i km 2. Da der går 1000 m på 1 km vil 1km 2 = m 2. Vælg dernæst Måle areal under menupunktet: Koordinater og mål. Lav nu så godt, som du kan en polygon, som følger oplandet. Når du er færdig med polygonen, står arealet af oplandet på kortet. 7. Lav en navngivning af kortet med hjælp af et Tekst felt. 8. Lav et Print screen til din rapport III. Resultater og efterbehandling: 1. Indsæt her en kopi af dit opland af Skensved Å: 2. Hvor stort blev oplandet: 3. Beskriv hvordan metoden til at finde oplandet kunne gøres bedre:

33 33 Opgave 10: Opmåling af tværprofilet for Skensved Å I. Baggrund og problemstilling Skensved Å ligger i området mellem Roskilde og Køge. For senere i opgave 10 at kunne bestemme åens vandføring er det nødvendig at kende åens tværprofil. Formålet med opgaven er at opmåle tværprofilet af åen ved udløbet i Køge Bugt. II. Udstyr og fremgangsmåde Udstyr 2 stk loddestokke Målebånd Vaders til minimum 2 personer Fremgangsmåde Start med at vælge stedet, hvor I vil bestemme tværprofilet. Det skal være tilgængeligt fra å-kanten og være tæt på Køge Bugt. Notér resultaterne i Feltjournalen. Hvis åens bredde mod forventning ikke passer til skemaet i Feltjournalen, skal I justere på skemaets udformning. I skal samlet have ca 10 dybdemålinger. 1. Start med at måle åens bredde. Markér med den ene loddestok den nærmeste bred. Mål med målebåndet åens bredde. 2. Mål for hver 50 cm åens dybde. Brug målestokken som målepind. Feltjournal opgave 10: [udfyldes lørdag] Måling af vandløbets bredde: Åens samlede bredde i m Måling af vandløbets dybde: Afstand i m til 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 nærmeste bred Dybde i cm 0 Afstand i m til nærmeste bred Dybde i cm 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 12,5

34 34 III. Resultater og efterbehandling [ i laboratoriet søndag] 1. Optegn i et Excel regneark profilet af åen. [ For at sikre det rette udseende af profilet, skal dybdeangivelserne være negative tal. Hvis du ikke lige er vant til regneark, må du få hjælp fra en i din gruppe eller en lærer] 2. Indsæt dit optegnede tværsnit af åen i rapporten. 3. Beregn tværsnittets areal og angiv det i rapporten. 4. Hvilke fejlkilder er der til resultatet? Er resultatet troværdigt?

35 35 Opgave 11: (del I) Måling af vandføring i Skensved Å & (del II) vurdering af vandbalancen i oplandsområdet. I. Baggrund og problemstilling Vi ønsker at undersøge vandføring i Skensved Å, samt at vurdere vandbalance og grundvandspotentialer i Skensved Å s oplandsområde. Kendskab til størrelsen af den overjordiske afstrømning (= vandføringen i åen) er et af elementerne i vandbalanceligningen for den pågældende å s opland. (Se teoriafsnittet nedenfor). Den ene del af den undersøgelse (Del I) er at mål er at måle Skensved Å s aktuelle vandføring den 16. april Den anden del af undersøgelsen (Del 2) er en teoretisk vurdering og beregning af vandbalancens elementer for Skensved Ås oplandsområde for dermed at give et bud på grundvandssituationen og vandindvindingspotentiale i dette område. Skensved Å ligger i området mellem Roskilde og Køge. Den løber ud i Køge Bugt ved Jersie Strand og har et opland på 38,5 km 2. II. Teori Vandbalanceligningen og modellen nedenfor giver et overblik over den tilførte og afgivne vandmængder for et område i en given periode, herunder de enkelte elementer i dette regnskab. Model over et vandopland: Vandbalanceligningen: N = E + Ao + Au + ΔR + P N er nedbøren der falder i oplandet E er fordampningen i oplandet Ao er den overfladiske afstrømning Au er den underjordiske afstrømning ΔR er ændringen i jordvandmagasinerne P er oppumpet vand Vandets kredsløb I de fleste geografibøger til gymnasiet og hf kan du finde yderligere materiale om vandets kredsløb og vandbalanceligningen.

36 36 Skensveds å s afstrømningsområde: Skensveds års vandføring er således områdets overfladiske afstrømning (A0). Del 1 undersøgelsen: Måling af aktuel vandføring Vandføringen (= overfladisk afstrømning, AO): Q = V T Q er vandføringen i m 3 /s. V er strømningshastigheden i m/s. T er tværsnitsarealet af vandløbet i m 2. Dette resultat er allerede bestemt i en tidligere opgave. Beregning af vandets gennemsnitlige hastighed: Vandets hastighed i et å-løb afhænger af dybden, brinkernes modstand og ikke mindst bundens beskaffenhed, som skaber friktion (gnidningsmodstand) og nedsætter vandets hastighed. Hvis man har målt vandoverfladens hastighed, fås et tilnærmelsesvis godt resultat for vandets hastighed ved at gange resultatet med 0,7. For eksempel vil en målt overfladehastighed på 3,0 m/s blive konverteret til 3,0 m/s x 0,7 = 2,1 m/s. Udstyr og fremgangsmåde: Udstyr: Propel Pind Loddestok Målebånd Æbler/propper eller andet, som flyder på vandet. Stopur 2 par vaders Fremgangsmåde i felten lørdag: Start med at udfylde sidehovedet i feltjournalen, som er den bagerste side denne vejledning. Metode 1 - Vandhastighed med propel: 1. Først skal I placere propellen forskellige steder i åen og observere forskellene i hastigheden. Noter jeres observationer i feltjournalen. 2. Placer nu propellen lige under vandoverfladen tilnærmelsesvis midt i åen og noter resultatet i feltjournalen.

37 37 Metode 2 Vandhastighed med et æble/prop: 1. Marker to steder (punkt 1 og 2) med god afstand imellem (ca 5 m). 2. Kast et æble /gren ud midt i åen lidt opstrøms for punkt 1 og tag tid på stopuret på hvor mange sekunder der går mellem punkt 1 og 2. Fisk æblet op efter målingen. 3. Noter tiden i feltjournalen. 4. Gentag øvelsen to gange yderligere. Andre observationer: 1. Beskriv vandløbets forløb i feltjournalen Hvordan bugter den sig? 2. Beskriv hældningen af terrænet langs vandløbet i feltjournalen - Hvor hælder terrænet meget/mindst? 3. Beskriv materialet på bunden af vandløbet i feltjournalen Hvor er der ler, sand og sten i vandløbet? Resultater og efterbehandling [ efterfølgende på skolen] 1. Beregning af vandhastighed og vandføring - metode 1 Benyt følgende skema: Metode 1 vandhastighed med propel Målt hastighed lige under overfladen (m/s): (V1) Korrigeret hastighed (m/s): V = V1 0,7 Tværsnittets areal (m 2 ): T (Resultatet fra opgave 10 indføres her) Aktuel vandføring (m 3 /s): Q = hastighed (V) tværsnitsareal (T) = 2. Beregning af vandhastighed og vandføring metode 2 Benyt følgende skema: Metode 2 vandhastighed med prop Vandets hastighed (m/s): (V2) Korrigeret hastighed (m/s): V = V2 0,7 Tværsnitsareal (m 2 ): T (Resultatet fra opgave 10 indføres her) Aktuel vandføring (m 3 /s): Q = hastighed (V) tværsnitsareal (T) = 3. Giv en vurdering af usikkerheder ved hver af de to metoder, og angiv hvad I evt. kunne have gjort bedre

38 38 Feltjournal opgave 11: [udfyldes lørdag] Lokalitet: Udført af: Dato: Måling af vandhastigheden med propel ( metode 1) Observationer af vandhastigheder forskellige steder i åen. Tag gennemsnit af det antal målinger I laver med propel. Måling 1 = Måling 2= Måling 3= Måling 4= Måling 5= Måling 6= Måling7= Måling af vandhastigheden med æble /prop/gren (metode 2) Afstand i m mellem punkt 1 og 2: 10 m 1. måling (Tid i sek) 2. måling (Tid i sek) 3. måling (Tid i sek) Gennemsnit af de tre målinger i sek.: Beregning af vandets hastighed (V) = afstand/tid (m/s) = 10 m / tid i s Andre observationer: Indsæt evt et billede af åen her:

39 39 Del 2 undersøgelsen: Vandbalancen i Skensved Å s opland [søndag på skolen] Ud fra den målte vandføring (jf. resultatet af del I-undersøgelsen ) og en række antagelser vil vi foretage en beregning af vandbalancen for Skenved Å s oplandsområde. Vandbalanceligningen: N = E + A o + A u + ΔR Vandføringen (= den samlede afstrømning, dvs summen af Ao og Au)*: Q = V T * Vandføring og overfladisk afstrømning er det samme, hvis enhederne på de andre tal i vandbalanceligningen er i m 3 /s. 1) Sammenlign de to figurer i bilag 1 (nedenfor). Hvilken sammenhæng er der mellem den aktuelle fordampning (EA) og temperaturen?. ( noter svaret) 2) Aflæs nedbøren og fordampning i den nuværende måned ud fra bilag 1 (vandbalance for Tåstrup) og noter i skemaet herunder. 3) Indfør også resultatet med hensyn til vandføringen. Benyt resultatet fra den metode, som I mener var bedst. Nedbøren i mm for den nuværende måned (mm/måned): Samlet nedbør (N) for hele Skensved Å s opland = nedbøren i mm 0,001 m/mm m 2 = Fordampningen i mm for den nuværende måned: Samlet fordampning (E) for hele Skensved Å s opland = Fordampning i mm 0,001 m/mm m 2 = Vandføring (m 3 /s): hastighed tværsnitsareal = = resultatet fra del 1-undersøgelsen Afstrømningen (A) for måneden for hele Skensved Å s opland (m 3 /måned) = vandføring sekunder/måned =

40 40 4) Opstil en vandbalance for Skensved Å. Dvs. lav en beregning for ΔR ( N = E + A + ΔR, altså bliver ΔR = N E A) 5) Vurder resultatet for vandbalancen for området for måneden. Hvad vil det betyde om tallet er positivt? eller hvad vil det betyde om det er negativt? 6) Vurder eventuelle usikkerheder knyttet til metoden og de anvendte forudsætninger. Bilag 1 - Vandbalancen i Tåstrup og hydrotermfigur for København

41 41 II. Supplerende bilag med teori i forhold til lokaliteter og opgaver Bilag 1: Bjergarternes kredsløb, sedimenter og fossiler Bjergarternes kredsløb Jordens bestanddele (mineralerne og bjergarterne) er i stadig bevægelse. Faste bjergarter nedbrydes som af vejr og vind (af fysiske, kemiske og biologiske erosionsprocesser). Vind, vand og is transporterer og sorterer erosionsprodukterne. Solens energi er sammen med tyngdekraften drivkraften bag disse ydre processer. Foruden disse ydre medvirker de indre geologiske kræfter (jordens indre energi, herunder de pladetektoniske kræfter) til bjergarternes kredsløb. Figur: Bjergarternes kredsløb Kilde: Andersen, Ehlers og Steffensen: Geologi, ressourcer og samfund (1990) Ud fra hvorledes de er dannet, kan vi inddele bjergarterne i 3 hovedgrupper: Magmatiske bjergarter, som en gang har været smeltet stenmasse (magma). De kan bestå af mere grovkornede mineraler, typisk som følge af en langsom afkølings- og størkningsproces, eller de kan være finkornede, som følge af en hurtig afkøling. Metamorfe bjergarter, som er omdannede bjergarter (ikke smeltet!), Hvis de magmatiske eller de sedimentære bjergarter udsættes for et tilstrækkelig tryk/pres og temperaturstigning gennem længere tid sker der nemlig en omdannelse af deres kemiske og mineralske struktur mv. Tryk/pres-processen resulterer i at mineralerne i metamorfe bjergarter ofte kan ses eller anes som bånd eller stribninger. Sedimentære bjergarter, som er aflejrede bjergarter (aflejringer = sedimenter), som er presset og kittet sammen og derved hærdet eller på andet vis blevet hårde. Efter dannelsesmåden skelner vi mellem mekaniske sedimenter (fx sand eller ler som er blevet til henholdsvis sandsten og skifer), kemiske sedimenter (fx salt som er udfældet og blevet til saltsten) og biologiske sedimenter (fx planterester som er blevet til kul). Sedimentære bjergarter vil ofte være lagdelte. Det er i de sedimentære bjergarter, at vi kan finde fossiler. Når vi finder en bjergart, kan det nærmere indhold af bjergarten og lokaliteten, hvor bjergarten er fundet, give os vigtig viden om de fysiske og klimatiske forhold, som eksisterede tidligere i bjergartens dannelseshistorie.

42 42 Bjergarter er opbygget af mineraler, som igen er opbygget af grundstoffer. Mineraler er naturligt forekommende kemiske forbindelser. I få tilfælde kan en bjergart bestå af et enkelt mineral (Det danske skrivekridt består fx af 95,5 % CaCO 2 ) Eksempel: - Bjergart: Granit (består af mineralerne: kvarts, feldspat(er) og glimmer) - Mineral: Kvarts (= Siliciumdioxid, SiO 2) - Grundstof: Silicium, Si. Fossiler Inden for geologien defineres fossiler som et levn, et spor eller et aftryk af dyre eller plantemateriale. Ofte er fossiler bevarede som forsteninger, som har mistet nogle af detaljerne fra det bevarede materiale. Fossiler er så at sige fotos og bevismateriale om fysiske, klimatiske og biologiske forhold på eller i nærheden af det stedet på det tidspunkt, hvor pågældende aflejringer pågik. Eksempler: en haj-tand fortæller, at dyrelivet i havet på det pågældende tidspunkt, hvor tanden blev aflejret var varieret, idet hajen er en rovfisk, som lever af andre fisk og dyr i havet. Hvis hajtanden kan bestemme arten af hajen kan den måske også fortælle os noget om havmiljøet. Var der tale om varmt eller koldt vand? bryozokalk fortæller, at aflejringsmiljøet var varmt vand, idet bryozoer er små mosdyr, som lever i varmt vand. Danmark består af sedimenter Danmarks undergrund består næsten udelukkende af sedimenter. Kun næsten for langt nede støder vi på grundfjeld bestående af granit, gnejs eller basalt (= på magmatiske og metamorfe bjergarter). Og på Bornholm er disse skudt op til overfladen. Men for resten af Danmark gælder det, at landet øverst og langt ned består af sedimenter. Danmark må således (kan vi slutte os til) i mange millioner år have udgjort et område med gode betingelser for aflejring af materialer af forskellig art: grus, sand ler (sandsten og skifer), salt, kalk (kalksten), etc. Til forskellige tider og på forskellige steder har Danmark udgjort et aflejringsmiljø for forskellige sedimenttyper (jf.figuren). Kilde til figuren: Sten i farver (Politiken 2005). Side

43 43 Bilag 2. Kystzonen og dets processer (jf. lokaliteten Staunings Ø) Kystmorfologi er læren om kystområdets udformning og hvilke kræfter som påvirker denne. Afsnit om kystlandskaberne i lærebøger for geografi C- og B-niveau finder du fx i Naturgeografi C (2006), s , og i Naturgeografi Jorden og mennesket (2006), s Kysttyperne kan groft inddeles i 2 hovedformer: Stejl- eller klintkyster a) med strandbred (sand, grus, sten) & b) uden strandbred Fladkyster f) med strandbred (sand, grus, sten) & b) uden strandbred Nogen steder er kystlinjen, grænsen mellem land og hav, stabil: Havets kræfter er her enten ubetydelige eller det komplekse samspil mellem havets forandrende kræfter (bølgernes styrke og retning), og kystens og havbundens former, hældning og materialer befinder sig i en slags ligevægtstilstand. Andre steder er der ikke denne balance og kystlinjen ikke stabil: Her vil havet nogen steder grave og borttransportere materialer, så land forsvinder - kystlinjen rykker tilbage (eksempelvis som illustreret i figur 1a nedenfor). Eller der foregå det omvendt, at havet bygger til -kystlinjen rykker frem (eksempelvis som illustreret i figur 1b nedenfor). Figur 1: Teoretiske ligevægtsprofiler Obs. betydningen af havbundes hældning! Illustration af materialetransporten Kilde: Nielsen og Nielsen : Kystmorfologi (Geografisk Institut 1971), s. 70 og 72 Havet kan i øvrigt grave og transporter såvel på tværs af kysten (jf. figur 1) som på langs af kysten (jf. figur 2 nedenfor). - Og havet både flytter og sorterer. Angående vinden, så spiller denne en vigtig rolle vigtig rolle, dels ved at skabe og styre bølgerne, og dels ved, at den selv flytter på materialerne (jf figur 3 nedenfor).

44 44 Figur 2: Materialetransport i opskylszonen Kilde: Nielsen og Nielsen: Kystmorfologi (Geografisk Institut 1971)

45 45 Bilag 3. Vandets evne til at transportere forskellige kornstørrelser

46 46 Bilag 4. Vinddata fra området Roskilde lufthavn -vindrose dels for hele året og dels for de enkelte måneder.

47 47 Bilag 5: Om ledeblokke Kilde: Naturgeografi C (L & R 2014) s Basalt er en dagbjergart, som består af mørke mineraler. De to nederste sten på billedet er skånsk basalt. Diabas har samme kemiske sammensætning som basalt, men i modsætning til basalt størkner den i gange nede i jorden. Stenen ø.tv. er en kinnediabas, som stammer fra egnen syd for søen Vänern i Sverige. Kilde: Sten på stranden (pjece, Skov og naturstyrelsen) /