1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplan

Transkript

1 Ansøgning Yderområder på forkant: Halsnæs Kommune 1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplan Halsnæs Kommune er udpeget som LAG-kommune, og er i den forbindelse gået fra at være mellemkommune til landkommune. På flere parametre ligger Halsnæs mindre godt det ønsker Byrådet at adressere ved bl.a. at søge MBBL om kr. til konsulentbistand til et større visionsprojekt, og i øvrigt deltage i projektet Yderområder på forkant. Det er nyttigt at få mere viden om erfaringer og indsatser i lignende kommuner, og initiativet hilses derfor meget velkommen. Halsnæs Kommune har nogle fællestræk med flere af de kommuner, som allerede har modtaget projektmidler til lignende projekter (Odsherred, Bornholm, Lolland, Hjørring, Læsø og Ringkøbing-Skjern). Halsnæs er på flere områder ikke på niveau med den øvrige Hovedstadsregion, selvom der kun er knapt en times kørsel til Hovedstaden, og til trods for, at Halsnæs er en del af det øvrige velhavende og attraktive Nordsjælland Kommunens udfordringer: I KL s publikation Danmark i forandring tegner sig følgende billede af Halsnæs: Demografi Halsnæs er som den eneste kommune i Hovedstadsregionen ramt af en negativ befolkningsudvikling på ca. -1,5 procentpoints Det er på niveau med dele af Vestsjælland og dele af Sønderjylland og Nordjylland. Denne negative tilvækst forventes at fortsætte og forværres frem mod Gennemsnitsalderen for befolkningen i Halsnæs er i 2014 imellem 44-52,5 hvilket er blandt de højeste i landet på niveau med andre yderkommuner. Børnekvoten pr. 100 indbyggere er faldende. Halsnæs kommune vurderes at være en meget demografisk sårbar kommune. Økonomi og beskatning Antallet af overbelånte ejerboliger i 2011 var blandt de højeste i hovedstadsregionen. Halsnæs har mistet imellem 29,3 til 10 pct. af antal stillinger i 2013, typisk inden for produktion og industri og små og mellem store virksomheder. Der er et højt udgiftsbehov pr. indbygger i 2013, og beskatningsgrundlaget pr, indbygger er i den lave ende, selvom beskatningsniveauet generelt er i den høje ende. Den langfristede gæld pr. indbygger er høj. Der er en høj grad af nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge. Andelen af jobs i den offentlige sektor er på mellem 40 og 50%, og der en høj grad af nettoudpendling. Udviklingen i antallet af selvstændige har været faldende i perioden fra med imellem 18 og 5 %. Beskæftigelsesfrekvensen er i den dårligere ende med imellem 70 og 72,5 % i forhold til resten af landet. Andelen af årige personer med en uddannelse udover grundskolen er ikke så høj i forhold til resten af landet. Bruttoledighedsprocenten var i 2012 i den høje ende, og det samme var antallet af de langtidsledige heraf, sammenlignet med resten af landet. Gennemsnitskarakteren i folkeskolerne er blandt de laveste i landet. Andelen af 25-årige med fuldført ungdomsuddannelse er blandt de laveste i landet. [1]

2 Sundhed Der er en høj % af rygere hos personer i alderen 16 og derover, som er daglige rygere, ligesom der også kan påvises en kedelig tendens fsva. alkoholforbrug og overvægt. Kilde: KL, Analyserapport Danmark i forandring Udvikling i lokal balance 1.2. Muligheder og mål Halsnæs Kommune kæmper som mange andre mindre velstillede kommuner I bl.a. Danmarks yderkanter med sociale, demografiske, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige problemer, som sætter den kommunale økonomi under pres. Den fortælling, som få udenfor Halsnæs er opmærksom på, er, imidlertid også: At vi har mange ildsjæle inden for kunst, kultur, iværksætteri, turisme, naturformidling mm, som brænder for deres lokalområder og et stort og aktivt foreningsliv. At kommunen har store kultur- og naturoplevelser. At Halsnæs kun ligger en times kørsel fra KBH. At Halsnæs har en af Danmarks bedste lystbådehavne Hundested Havn blev Danmarks bedste havn for tursejlere i At Halsnæs Kommune er en del af den kommende nationalpark Kongernes Nordsjælland. At der er stor efterspørgsel på sommerhusudlejning i kommunen der er sommerhuse, hvor af kun ca. 97% udlejes til turister. At Halsnæs har to velfungerende industrihavne i Hundested og Frederiksværk. At der er 20 minutters togdrift til KBH. At der er stort potentiale for søsportsmuligheder. Fx tiltrækker Lynæs havn kitesurfere og surfere fra hele Danmark. At Halsnæs har en velfungerende økologisk landsby med ca. 200 indbyggere og ventelisten til boliger er lang! At huspriserne er relativt lave og tæt på vand. At der er igangsat en vidtgående reformproces på skoleområder med afsæt i skolereformen. Halsnæs har med andre ord et potentiale med afsæt i de mange stedbundne kvaliteter. Et godt eksempel på, hvordan der arbejdes med de stedbundne kvaliteter er et byfornyelsesprojekt Stålsat by. Projektet tager afsæt i Frederiksværks kulturelle og historiske identitet som gammel stålby, som siden Classens tid har produceret stålprodukter først krudt og kugler og i ny tid, hvilket er ukendt for mange højtspecialiserede vindmøllefundamenter, baseret på højteknologi, til en industri i vækst. Halsnæs kommune har igennem de senere år sat fokus på vækstdagsordenen med Vækststrategien fra 2013 på den korte bane. Samtidig ønsker Byrådet en langsigtet visionsproces for kommunen, som kan afløse den nuværende vision, som udløber Visionen blev til i en kommunesammenlægningskontekst i 2007, og er ikke opdateret. Den tager ikke højde for den strukturelle udvikling, som har ramt Halsnæs hårdt i de senere år. Vækststrategien udløber i 2015 og det er oplagt at fusionere de to strategiske fundamenter i form af et samlet visionsprojekt. Tanken er løbende at udmønte visionen med mere konkrete indsatser i handleplaner, koblet til langsigtet budgetlægning og mål- og rammestyring. [2]

3 Mål kort sigt Byrådet i Halsnæs har i 2014 besluttet sig for at arbejde intensivt med 3 brændende platforme vækst, sundhed og faglighed for at imødegå udfordringerne på kortere sigt. Disse brændende platforme vil være det konkrete afsæt for arbejdet med visionen, som skal række frem mod Byrådet har vedtaget følgende om de brændende platforme, baseret på en klar erkendelse af, at der skal findes realistiske holdbare løsninger, og at udfordringerne kræver prioriteret handling snarest. Brændende platform Vækst Indbyggerantallet fastholdes, så der i 2017 mindst er samme antal indbyggere som i 2014 Antallet af lokale arbejdspladser er øget fra 2014 til 2017 Erhvervets tilfredshed med erhvervsklimaet stiger Skattegrundlaget er stigende fra 2017 Turismen øges, så antallet af overnatninger stiger med 10 procent frem til 2017 Flere borgere opnår beskæftigelse, så udgifterne til forsørgelse falder til niveau med landsgennemsnittet ved udgangen af 2015, og i 2017 er under landsgennemsnittet. Brændende platform - Faglighed og uddannelsesniveau Børn, der starter i 0-klasse, skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver Karaktergennemsnittet efter 9. klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i 2017 Andelen af børn, der fravælger Folkeskolens afgangseksamen, mindskes med 10 procent om året frem til 2017 Andelen af indbyggere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse stiger årligt frem til 2017 Brændende platform sundhed Sundhedsprofilen i 2017 (2016 tal) er forbedret, idet: Andelen af dagligrygere er faldet med 10 procentpoint Andel af svært overvægtige er faldet med 5 procentpoint Andelen af moderat overvægtige er faldet med 5 procentpoint Andelen af fysisk inaktive er faldet med 10 procentpoint Antallet af genindlæggelser er faldet med 5 procentpoint om året Antallet af genindlæggelser på psykiatriske afdelinger falder med 10 procent fra 2013 (seneste tal) til ultimo Antallet af stressramte borgere falder til gennemsnittet for Region Hovedstaden Ny vision nye langsigtede mål [3]

4 De langsigtede mål skal identificeres sammen med byens borgere, erhvervsliv og ildsjæle, foreninger mm. i visionsprojektet, som skal tage stilling til, hvordan en realistisk vision skal se ud for Halsnæs for de næste år. Den nuværende vision udløber i Herudover skal visionsprojektet tage hul på, hvordan Halsnæs skal tackle de store udfordringer, som med al tydelighed vedblivende vil udfordre kommunen mange år frem. Der kan umiddelbart identificeres følgende større indsatsområder: Vækst bosætning, erhverv, turisme Faglighed og beskæftigelse Den sociale og sundhedsmæssige indsats Fysisk udvikling: Byudvikling, kystsikring, bevaring og udvikling af naturoplevelser jf. den kommende plan- og agenda-strategi Værktøjer Branding og markedsføring løbende, og når visionen er fastlagt Alliancedannelse og bedre mulighed for at søge finansiering eksternt i puljer, Vækstforum, fonde mv. Øget Co-creation dvs. samskabelse med borgere, foreninger og erhvervsliv. En tilgang, hvor borgeren i højere grad skal gøres i stand til at tage ansvar for sit eget liv og forvaltningen tager afsæt i den enkelte borgers behov på tværs af forvaltningerne i stedet for silotænkning. Bedre evne til at prioritere via mål- og resultatstyring og moderne økonomistyring. For at skabe holdbare, realistiske og robuste løsninger er det afgørende for Halsnæs Kommune at få ekstern konsulenthjælp til at facilitere en sådan visionsproces og afprøve nye metoder til inddragelse og tænke i nye indgangsvinkler i forhold til opgaveløsninger. Desuden ønskes anvendt konsulenthjælp til ideudvikling i forhold til indholdet af visionsprojektet. Succeskriterier for visionsprojektet er bl.a. : At finde en realistisk og farbar vej for Halsnæs Kommune på lang sigt vi skal f.eks. ikke være det nye Hørsholm eller Fredensborg men finde vores eget ståsted, kant og charme. At få sat Halsnæs på landkortet med afsæt i de stedbundne kvaliteter da mange ikke har kendskab til kommunen og de mange fordele, som vi kan tilbyde. Vi har simpelthen ikke markedsført os godt nok i offentligheden. At borgere, erhvervsliv, foreninger mfl. i Halsnæs tager ejerskab i visionen og ser sig selv i den, og er stolte over at være en del af fortællingen om Halsnæs. At det politiske niveau tør tage nødvendige beslutninger - for at bringe Halsnæs på niveau med resten af Nordsjælland som en del af Greater Copenhagen. 2. Organisering Der forventes nedsat en projektorganisation på tværs af den kommunale administration, forankret tæt på kommunens direktion og borgmester. Visionsprojektet forventes knyttet tæt til borgmesteren, og forventes forankret i Økonomiudvalget/byråd. De enkelte politiske fagudvalg og tilsvarende forvaltningsområder spiller ind inden for deres respektive opgaveporteføljer. Projektledelsen forankres i Koncernøkonomi- og Vækst med kommunaldirektøren som ansvarlig direktør. [4]

5 Det er afgørende, at alle interessenter inddrages på tværs af administration, politisk niveau, erhvervsliv, foreninger, borgere mm. En stor del af arbejdet vil bl.a. bestå i at facilitere denne inddragelsesproces. Der overvejes pt. en ekstern følgegruppe med repræsentanter for erhvervsliv, foreninger, borgere mv., hvor der kan skabes ping-pong om større temaer og aktiviteter. Kontaktperson: Susanne Bro Lundgren, sublu@halsnaes.dk, ansvarlig områdechef er Maria Charlotte Bjaaland Larsen, macbl@halsnaes.dk, ansvarlig direktør er Kommunaldirektør Anders Mørk-Hansen, andmh@halsnaes.dk 3. Økonomi Der ansøges om kr. Kommunen ønsker som minimum at afsætte 250 timers intern arbejdskraft samt kr. til f.eks. yderligere konsulentbistand mm. Pengene forventes afsat fra vækstpuljen, som administreres af Udvalget for Vækst og Erhverv. Den samlede ansøgningssag, herunder finansiering og ressourcer, forventes vedtaget den 12. januar 2015 i Udvalget for Vækst og Erhverv samt Udvalget for Miljø og Teknik den 13. januar Byrådet har tidligere aftalt at gennemføre et visionsprojekt, så, at der skal gennemføres et langsigtet visionsprojekt, er der taget stilling til. 4. Sammenhæng med kommunens øvrige strategi- og planlægningsprocesser Visionsprojektet hænger i høj grad sammen med eksisterende politikker og strategier, såsom opfølgning på vækststrategi og udarbejdelse af plan- og agenda 21-strategi for Plan- og Agenda 21-strategien vil blive udarbejdet parallelt og i tæt sammenhæng med visionsprojektet. Blandt andet vil der i foråret og sommeren 2015 ske en konkretisering af emner og mål. Plan- og Agenda 21 strategien skal være vedtaget ved udgangen af Tidsplan Der forventes følgende overordnede milepæle: 2015: 2016: 1. Kvartal aflevering af ansøgning til MBBL samt opnåelse af evt. tilsagn herefter etablering af organisering, køreplan for resten af 2015 og primo 2016 samt valg af rådgivere. 2. Kvartal Indholdsarbejdet påbegyndes i løbet af sommeren planlægges og gennemføres inddragelsesforløb. 3. Kvartal indledende politiske drøftelser af vision, plan- og agenda 21-strategi 4. Kvartal politisk beslutning af vision samt vedtagelse af plan- og agenda 21-strategi (senest 1. januar 2015) Udarbejdelse og implementering af konkrete indsatser for visionsprojektet samt branding. Det bemærkes, at der er tale om meget tentativ procesplan, da en sådan vil skulle fastlægges i samarbejde med valgte konsulenter samt vedtages af byrådet. [5]