2. GENERELLE BUDGETFORUDSÆTNINGER

Transkript

1 2. GENERELLE BUDGETFORUDSÆTNINGER 2.1 BUDGETPROCESSEN Budgetlægningen for har taget udgangspunkt i kommunens korrigerede budget 2014 (basisbudgettet). Der er desuden foretaget en række forskellige tekniske korrektioner som eksempelvis: pris- og lønfremskrivning indregning af konsekvenser af ny lovgivning ændringer i bagvedliggende aktiviteter som eksempelvis antal børn, ældre, kontanthjælpsmodtagere m.v. konsekvenser af politiske beslutninger, herunder budgetrevisionen pr. 31. maj 2014 På hovedparten af de servicebaserede politikområder er der opbygget aktivitetsbaserede budgetmodeller baseret på mængder, enhedspriser og serviceniveauer. Basisbudgettet har i den sammenhæng fungeret som et skyggeregnskab, der skal sikre, at aktivitetsbudgetteringen holder sig inden for den samlede økonomiske ramme. I foråret 2014 udarbejdede Koncernøkonomi i samarbejde med direktionen og områdecheferne en række budgethåndtag og fire temabudgetanalyser. Direktionens konklusioner på disse indgår i materialet, og omhandlede følgende emner: Analyse af medfinansieringsområdet Analyse af det specialiserede socialområde Analyse af administrationsområdet Økonomisk demografisk analyse af ældreområdet Dette materiale var sammen med basisbudgettet, en opdateret viden om indtægter fra skat, tilskud og udligning samt direktionens oplæg til et samlet budget i balance grundlaget for de politiske drøftelser på byrådets budgetseminar, der blev afholdt den 1. og 2. september Et flertal i Byrådet bestående af Venstre og Dansk Folkeparti vedtog den 9. oktober 2014 budgettet for MÅLSÆTNINGER I BUDGETPROCESSEN I budgetlægningen har der været tre overordnede målsætninger, som er søgt tilgodeset i budgetvedtagelsen. den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen skal være på minimum 80 mio. kr. i hele budgetperioden. kommunens beregnede servicedriftsramme skal overholdes der skal være et solidt overskud på den løbende drift Likviditet I forhold til lovgivningen skal kommunen overholde "kassekreditreglen", der tilsiger at kommunens gennemsnitlige likviditet et år tilbage i tiden altid skal være positiv. Det er et politisk mål, at den laveste gennemsnitslikviditet ikke kommer under 80 mio. kr. Budgettet indebærer en laveste

2 gennemsnitslikviditet på 81,0 mio. kr. (primo 2015), og denne politiske målsætning overholdes i budgetperioden Servicedriftsrammen Servicedriftsudgifterne er budgetteret til mio. kr., hvilket svarer til KL s teknisk beregnede ramme for Halsnæs Kommune i Overskud på skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter ekskl. jordforsyning Budgettet indebærer, at der i perioden er et løbende overskud, der kan finansiere afdrag på lån, balanceforskydninger samt styrkelse af likviditeten 2.3 GENERELLE PULJER Som led i bestræbelserne på at leve op til målsætningerne i budgetprocessen er i flerårsbudgettet indarbejdet et kontinuerligt krav om effektiviseringer på 19 mio. kr. i hvert af årene , svarende til ca. 1 pct. af det samlede driftsbudget. Effektiviseringskravet er placeret under et nyoprettet bevillingsområde: Generelle Puljer og vil i forbindelse med de kommende budgetlægninger blive omfordelt til de respektive politikområder i takt med, at de enkelte effektiviseringer bliver lokaliseret. Tilsvarende er et resterende effektiviseringskrav på 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,0 mio. kr. i 2017 og frem vedrørende nedbringelse af sygefravær placeret under Generelle Puljer til efterfølgende udmøntning. Der er i forbindelse med genberegning af puljer m.v. udmøntet 1,2 mio. kr. af effektiviseringskravet fra Med henblik på at sikre den udmeldte servicedriftsramme er der i 2015 afsat et beløb på 11,4 mio. kr. på en særskilt puljekonto under Generelle Puljer, således at puljen dels bliver synliggjort og dels holdes ude af den løbende opfølgning på almindelig drift. 2.4 ØKONOMISK STYRING Halsnæs Kommune har mål- og rammestyring ud fra tanken om central styring og decentral ledelse. Hovedformålene med mål- og rammestyringen i Halsnæs Kommune er: at etablere en politisk styring, hvor fokus flyttes fra en snæver styring af de økonomiske rammer til også at dreje sig om indhold og resultater at politikerne fastlægger budgetrammerne og formulere mål og visioner at områdechefer og virksomhedsledere får så frie rammer som muligt til at disponere inden for rammen i samarbejde og dialog med personalet og brugerne at synliggøre, hvad det er, politikerne prioriterer og ikke prioriterer i forhold til de enkelte politikområders indsatser at skabe grundlaget for en dialog imellem det politiske niveau, administrationen og borgerne om hvilket serviceniveau, der skal tilstræbes og hvilke mål, der skal fremmes i de enkelte områder og på tværs af områder at sammenkoble politiske mål og økonomiske rammer. Det vil sige, at (væsentlige) ændringer i økonomien bør afstedkomme ændringer i målene og omvendt. Centralt fokuseres på input i form af ressourcetildeling og output som målopfyldelse, men det er op til det enkelte område og virksomhed inden for de tildelte økonomiske rammer at tilrettelægge og prioritere med henblik på at indfri de opstillede mål. Der fokuseres således primært på hvorvidt, men ikke hvordan, målene nås. For yderligere information om mål- og rammestyringskonceptet henvises til kommunens hjemmeside, hvor konceptet kan findes.

3 Bevillingsniveau Bevillingsniveauet i Halsnæs Kommune er de såkaldte politikområder. Der er 17 politikområder, som tilsammen dækker hele kommunens driftsbudget. Bevillingerne gives i forbindelse med budgetvedtagelsen i byrådet pr. politikområde. Administrationen kan indenfor politikområdet prioritere områdets budgetter således at de anvendes mest hensigtsmæssigt. Anlægsbevillinger gives særskilt til hvert enkelt konkrete projekt og kan være flerårige. Der skal ved anlægsprojektets afslutning aflægges særskilt regnskab for anlægsbevillingen Styringsprincipper Økonomistyringsprincipperne i det nuværende mål- og rammestyringskoncept er godkendt af Byrådet den 11. oktober 2011 og trådte i kraft pr. 1. januar Økonomistyringsprincipperne for såvel områder inden for som uden for virksomhedsaftaler er beskrevet samlet i det godkendt koncept, mens principperne for virksomhedernes økonomi er beskrevet mere overordnet. Det er præciseret, at områdecheferne har det overordnede økonomiske og styringsmæssige ansvar for de politikområder, der ligger under chefens ansvarsområde. Områdechefen har det overordnede budgetansvar og beslutningskompetence for den del af budgettet, der er omfattet af virksomhedsaftaler og for den del af budgettet, der ikke er omfattet af virksomhedsaftaler. Det er beskrevet, at områdechefen med visse begrænsninger - kan disponere inden for og mellem de aktivitetsområder, der hører under et givent politikområde. Områdechefen har desuden den formelle kompetence til at foretage overførsler mellem områder indenfor virksomhedsaftaler og områder udenfor virksomhedsaftaler indenfor et givet politikområde. Det er desuden præciseret, hvilke forventninger, der stilles til områdecheferne omkring sikring af budgetoverholdelse. Det forudsættes således, at den enkelte områdechef har afsøgt alternative muligheder for at dække et eventuelt stigende udgiftspres ved eksempelvis at foretage budgetomplaceringer indenfor det samlede politikområde, gennemføre effektiviseringer eller andre styringsmæssige tiltag, før der fremlægges en politisk indstilling om tillægsbevillinger. Eventuelle forslag til tillægsbevillinger skal desuden så vidt muligt være ledsaget af alternative kompenserende forslag til budgetforbedringer, herunder forslag til ændringer af serviceniveauer indenfor det pågældende politikområde. Endelig er det præciseret, at der som udgangspunkt ikke foretages overførsler mellem budgetår for områder uden for virksomhedsaftaler. For virksomhederne gælder, at der ikke må forekomme merforbrug. Mindreforbrug op til 2 % af virksomhedens samlede budget kan overføres til efterfølgende år Tillægsbevillinger Som udgangspunkt kan der ikke søges tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen i årets løb. Undtaget herfra er den årlige, politiske behandling af overførsler mellem årene. Såfremt det i årets løb konstateres, at bevillinger ikke kan overholdes, er referencedirektøren for det pågældende område ansvarlig for, at bevillingsforholdet løses i samarbejde med direktionen, områdechefen, fagudvalget, Økonomiudvalg og byrådet. Dette princip gælder også ved den planlagte budgetrevision pr. 31. maj. Her skal budgettet revideres med udgangspunkt i den opdaterede viden og forventninger til årets resultat, men under hensyntagen til at der skal anvises finansiering af eventuelle tillægsbevillinger.

4 2.5 BRÆNDENDE PLATFORME Budgetlægningen for har i høj gradværet knyttet op på fokus på tre brændende platforme : - Vækst - Faglighed og uddannelse - Sundhed og velvære Brændende platform Vækst I Halsnæs skabes vækst af historien, menneskene, naturen, oplevelser og erhverv. Vi har et spændende maritimt miljø i Hundested og en enestående kulturhistorie, blandt andet med Frederiksværk som Danmarks første industriby. Vi tør satse og har igangsat Stålsatte Byrum, der har byudviklingen af Frederiksværk som fokuspunkt - og vi afsætter midler til at gennemføre planen. Vi vil arbejde sammen om vores udvikling. Og vi tør derfor godt inddrage borgere og vores mange foreninger i udviklingen af Halsnæs. I Halsnæs er vi stolte af vores erhverv. Vi tør tage en chance og arbejde med et nyt produkt. Vi tør udvikle vores salg i butikken, så vi tiltrækker flere kunder. Og vi tør godt indrømme, at hvis én virksomhed går godt, så er det godt for mange andre også. Derfor gør vi en ekstra indsats for vores virksomheder. Både de helt små og dem med mere end 20 ansatte. Vi ved vi også, at vi har meget at vise frem. Derfor er turismen et vigtigt ben i vores erhvervsudvikling. Vi vil derfor have tilbud, der kan give gode oplevelser til vores gæster - også om vinteren og efteråret, eller når det sner og regner. Hvis vi vil have flere gæster og borgere, skal vi derfor fortælle om alt det, vi kan byde på. Og det er meget. Derfor arbejder vi på en fælles fortælling for Halsnæs - eller branding. Vi sætter de lokale herligheder i fokus, så endnu flere har lyst til at nyde at bo og arbejde her. Derfor ønsker vi, at: Indbyggerantallet fastholdes, så der i 2017 mindst er samme antal indbyggere som i 2014 Antallet af lokale arbejdspladser er øget fra 2014 til 2017 Erhvervets tilfredshed med erhvervsklimaet stiger Skattegrundlaget er stigende fra 2017 Turismen øges, så antallet af overnatninger stiger med 10 procent frem til 2017 Flere borgere opnår beskæftigelse, så udgifterne til forsørgelse falder til niveau med landsgennemsnittet ved udgangen af 2015, og i 2017 er under landsgennemsnittet Brændende platform - Faglighed og uddannelsesniveau Det er blevet stadig vigtigere at have en uddannelse. Det er ikke nogen hemmelighed. I Halsnæs er vi ikke helt så godt uddannede som i nabokommunerne. Det gælder både for de unge i folkeskolen og for de voksne. Og gruppen af unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse, er for stor. Vi er meget bevidste om den udfordring. For al erfaring viser, at mere og bedre uddannelse giver bedre jobmuligheder, mere sundhed og velstand. Og det er ikke mindst vigtigt for kommunens vækst og udvikling, at befolkningens uddannelsesniveau matcher virksomhedernes behov. Derfor gør vi noget ved det. Og det starter i dagtilbuddet.

5 I Halsnæs tør vi godt have de dygtigste børn. Og vi tør også have de børn, der er bedst til at arbejde sammen. Vi elsker at lege med ungerne i børnehaven, men vi tør også godt stille krav om læring og respekt for hinanden. Vi nyder at opleve, at børnene bliver dygtigere efterhånden, som de vokser gennem klassetrinene i skolen. Og vi nyder at se, at de tør tage hånd om hinanden, så ingen efterlades. I Halsnæs skal vi ikke alle sammen være akademikere. Vi er stolte af dem, der får en lang uddannelse, og vi er lige så stolte af dem, der med håndens kraft skaber et kvalitetsprodukt. Vi er hjemsted for både kreative vidensarbejdere, håndværkere, produktionsarbejdere og dem, der arbejder med børn og unge eller med pleje af ældre og svage. Vi tør godt rose den faglige dygtighed og fremhæve de gode præstationer, hvad enten det er i skolen eller på arbejdspladsen. Derfor vil vi sigte imod, at: Børn, der starter i 0-klasse, skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver Karaktergennemsnittet efter 9. klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i 2017 Andelen af børn, der fravælger Folkeskolens afgangseksamen, mindskes med 10 procent om året frem til 2017 Andelen af indbyggere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse stiger årligt frem til Brændende platform - Sundhed og velvære I Halsnæs vil vi skabe bedre muligheder for, at borgerne i alle aldre kan foretage det sunde valg. Vi har endnu et stykke vej at gå - bare for at nå et landsgennemsnit i sundhed. Det er vi fuldt bevidste om. Så det er på høje tid at øge indsatsen. Vi tør godt se i øjnene, at for mange af os spiser, ryger og drikker for meget. Og vi bevæger os for lidt. Den selverkendelse betyder, at vi sætter meget ind på at forebygge for at sikre sundhed og velvære. Og derfor tør vi træffe beslutninger om forandringer til gavn for sundheden. Når vi ønsker, at vores børn skal lære mere i skolen, er en af forudsætningerne, at børnene får den rigtige kost, bevægelse og leg i rigelige mængder. De voksne kan hjælpe børnene med det gode eksempel. Endelig ved vi, at de ældres glæde ved livet øges meget ved en frisk gåtur, eller ved at få hjælp til træning på et plejecenter. I Halsnæs bakker fællesskabet gerne op om den enkelte, der skal arbejde med sundheden. Vi skal have alle med, så vi ikke bare bygger en ny løberute til dem, der løber i forvejen. Vi tør også stille krav. Vi tør godt forvente, at den enkelte borger tager ansvar for sit eget velvære. Ellers giver det ikke mening. I Halsnæs oplever vi en ansvarlighed og hjælpsomhed over for hinanden. Vi er opmærksomme på, hvordan familien, vennerne og naboerne har det og udvikler sig både fysisk og psykisk. Vi tager os af hinanden også hvis udviklingen ikke går i den ønskede retning, som for eksempel ved udvikling af psykisk sygdom. Det sunde valg betyder ganske enkelt øget sundhed og livskvalitet. Vi ønsker for eksempel flere muligheder for udeaktiviteter for mennesker i alle aldre. Vi ser ældre gå stavgang på de mange stisystemer, vi ser frivillige ældre, der går tur med andre ældre. Vi bruger den skønne natur som udendørs motionscenter. Og hvis alle borgere skal være med, må vi også have fokus på lige muligheder for at bruge de sundhedsfremmende tilbud. Det er også en kvalitet i sig selv at undgå genindlæggelser for oftest ældre, der dermed kan blive i

6 deres nærmiljø. Det kræver blandt andet et tættere samarbejde mellem kommunen, hospitaler og praktiserende læger om ældre borgere. Vi har selvfølgelig også øje for, at en bedre sundhed kan spare penge i kommunen. Penge, som vi kan anvende til noget godt på andre områder. Derfor satser vi på, at: Sundhedsprofilen i 2017 (2016 tal) er forbedret, idet: Andelen af dagligrygere er faldet med 10 procentpoint Andel af svært overvægtige er faldet med 5 procentpoint Andelen af moderat overvægtige er faldet med 5 procentpoint Andelen af fysisk inaktive er faldet med 10 procentpoint Antallet af genindlæggelser er faldet med 5 procentpoint om året Antallet af genindlæggelser på psykiatriske afdelinger falder med 10 procent fra 2013 (seneste tal) til ultimo 2017 Antallet af stressramte borgere falder til gennemsnittet for Region Hovedstaden 2.6 UDBUDSSTRATEGI Fokus i indkøbs- og udbudsarbejdet er at understøtte sikringen af et økonomisk råderum for Halsnæs Kommune som helhed. Aktiviteterne omfatter alle former for indkøbs- og udbudsaktiviteter, men de primære fokusområder er køb af varer, IT og tjenesteydelser. Indsatsen tager afsæt i de gældende regler for offentligt indkøb. Målsætningen er at sikre et effektivt indkøb af brugbare ydelser og løsninger med lave totalomkostninger. For at sikre den bedst mulige opnåelse af dette resultat med en rimelig indsats, fokuseres der på anvendelse af SKI-rammeaftaler og på etablering af udbud i samarbejde med de 11 andre kommuner i Indkøbsfællesskab Nordsjælland. For de således etablerede aftaler søges der gennemført en kontrakt- og leverandørstyring, således at aftalerne overholdes af leverandørerne og anvendes af virksomhederne. For at sikre at nye aftaler matcher virksomhedernes behov bedst muligt søges fagområderne involveret i planlægningen af aktiviteterne, og medarbejdere fra fagområderne involveres i udbuddene ved fastlæggelse af krav til ydelser, udarbejdelse af kravspecifikationer mv. Aktiviteter omkring konkurrenceudsættelse af kommunens egne driftsområder tager afsæt i vurdering af potentialet for effektivisering, samtidig med at vi som kommune ved konkurrenceudsættelser påtager os et socialt ansvar ved etablering af praktikpladser og medtagelse af arbejdsklausuler i udbuddene. 2.7 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Pr. 1. januar 2014 udgjorde det samlede befolkningstal i Halsnæs Kommune indbyggere, hvilket er 37 indbyggere færre end forudsat ved sidste års befolkningsprognose. Fra forventes det samlede befolkningstal at falde med indbyggere til i Det forventede fald i indbyggertallet for kommunen dækker over et fald i alle aldersgrupper på nær i ældregruppen, hvor der ses en kraftig stigning.

7 Antallet af 1-5 årige falder fra børn i 2014 til børn i 2025, hvilket er et fald på 12,4 pct. Børn i den skolepligtige alder (6-16 årige) falder fra børn i 2014 til børn i 2025, hvilket er et fald på 22,1 pct. Ungdomsgruppen, det vil sige de årige, falder fra i 2014 til i 2025, svarende til et fald på 10,2 pct. Borgere i den erhvervsaktive alder de årige - udviser et fald på 10,9 pct. fra borgere i 2014 til borgere i På ældreområdet forventes der en samlet stigning i antallet af årige på 25,2 pct. fra i 2014 til i Nedenstående tabel beskriver den overordnede forventning til befolkningsudviklingen i Halsnæs Kommune fordelt på aldersgrupper.