Forsvarskommandoens. stabe. Forsvarskommandoen

Transkript

1 Forsvarskommandoens stabe Forsvarskommandoen

2 Indhold Historien bag Forsvarskommandoen Planlægningsstaben Personelstaben Operations- og Driftsstaben Forsvarsstabens organisation Materielstaben Informatikstaben Kontrolstaben Ledelsessekretariatet Presse- og Informationssektionen Her ligger Forsvarskommandoen

3 Historien bag Forsvarskommandoen Forsvarskommandoen er en relativ ny foreteelse i det danske forsvar. Tidligere havde de tre værn hver sin stab, og der var en fælles forsvarsstab. Forsvarsstaben og Hærstaben holdt til i Kastellet i København, Marinestaben havde til huse i Gernersgade midt i Nyboder, og Flyverstaben holdt til på Flyvestation Vedbæk. Forsvarskommandoen blev oprettet 1. januar på baggrund af forsvarsloven af Som følge af den politiske udvikling, der bl.a. medførte et ønske om at udflytte så meget af forsvaret som muligt fra København, blev det bestemt at udflytte den kommende Forsvarskommando til området over for Henriksholm. HENR IK SHOLM OG F O R S VA R S KO M M ANDOEN Henriksholms historie kan dateres tilbage til 1795, da løjtnant Henrik Stambou købte ca. 150 tønder land og lod opføre en herskabelig hovedbygning. Bygningen nedbrændte i 1909, og den nuværende bygning blev opført i I dag huser hovedbygningen bl.a. Forsvarschefens repræsentationslokaler og bedriftssundhedstjenesten. Forsvarets Bygningstjeneste stod for opførelsen af en moderne og funktionel bygning, som kunne rumme hovedparten af den samlede Forsvarskommando. Resultatet blev en bygning opført af stål og beton placeret i det naturskønne område over for Henriksholm. I november 1972 begyndte stabene indflytningen i bygning 37, og i marts 1973 var den samlede Forsvarskommando på plads i Forsvarskommandobygningen. 4

4 Planlægningsstaben Planlægningsstaben tager sig af Forsvarets overordnede planlægning og udvikling på længere sigt. Staben er opdelt i Udviklingsafdelingen og Planlægningsafdelingen og ledes af en kontreadmiral eller generalmajor. UD VIK LING SAFDELING EN Her udarbejdes de overordnede retningslinier for Forsvarets udvikling over en 20 årig horisont på baggrund af den sikkerheds- og forsvarspolitiske udvikling. Afdelingen er opdelt i tre sektioner. Policy-sektionen behandler sikkerhedsog forsvarspolitiske forhold og samarbejdet med internationale organisationer. Det omfatter arbejdet i NATO, med PfPlandene og i EU. FN krisestyring og fredsstøttende operationer indgår også i sektionens arbejde. Udviklingssektionen er ansvarlig for udviklingen af studier og koncepter, som danner baggrund for Forsvarets materiel-, personel- og organisationsmæssige udvikling. Sektionen koordinerer dansk forsvarsplanlægning med NATO s. Våbenkontrolsektionen varetager Danmarks nedrustnings-, sikkerheds- og tillidsskabende forpligtelser og samarbejdet i OSCE. Sektionen gennemfører våbenkontrolinspektioner i Danmark såvel som i andre nationer. PLANLÆ G NING SAFDELING EN Denne afdeling tager sig af den overordnede planlægning i Forsvaret indenfor en seksårig horisont og udarbejder oplæg til kommende forsvarsaftaler. Planlægningsafdelingen er ligeledes inddelt i tre sektioner. Planlægningssektionen udarbejder Forsvarskommandoens seksårsplan incl. opgaver og rammer for myndighedernes virksomhed. Desuden udarbejder sektionen oplæg til forsvarsforlig. Økonomiplanlægningssektionen står for seksårsplanens økonomiske indhold og bidrager endvidere med økonomiske forhold i forbindelse med oplæg til forsvarsforlig. Sektionen varetager fastsættelse af lønrammer til Forsvarskommandoens myndigheder. Struktursektionen tager sig af Forsvarets struktur og organisation. Det er her strukturtilpasninger og organisationsændringer i værnene og de værnsfælles kommandoer bliver planlagt som en del af seksårsplanlægningen. Forsvarets bemanding i Danmark og i udlandet indgår også i sektionens ansvarsområde. 5

5 Personelstaben Forsvaret er en moderne virksomhed, men samtidig en ganske særlig virksomhed, hvor der stilles store krav til personellet både det militære og det civile. Derfor er det naturligt, at Forsvarskommandoen har en særlig personelstab. Personelstaben bliver til daglig ledet af en generalmajor eller kontreadmiral. R E K R UTTER ING, PER SONELPOLITIK OG L ØNF OR HOLD Personelstaben har det overordnede ansvar for at rekruttere, fastholde og udvikle Forsvarets personel. Desuden skal den fastlægge principperne for, hvordan personellet bliver anvendt i Forsvaret. Det er stabens opgave at tilpasse og udvikle en moderne personelpolitik og uddannelsesstruktur, hvor personellets behov og udviklingsmuligheder bliver sat i centrum. Det sker under hensyntagen til Forsvarets opgaver. Dette er én af forudsætningerne for, at personellet kan virke optimalt og til stadighed løse de mangeartede opgaver, der bliver stillet. Personelstaben opretholder kontakten til personelorganisationerne og til Værnepligtsrådet. I den forbindelse deltager Personelstaben i forhandling af løn og ydelser til personellet. Samarbejdet med personelorganisationerne bliver prioriteret højt og sker gennem dialog og gennem forskellige samarbejdsfora. F O R VALTNING AF PER SONEL Opgaven med planlægning, udvikling og anvendelse af Forsvarets ansatte er for de flestes vedkommende delegeret til Forsvarets myndigheder, men for dele af personellet på chefs- og lederniveau har Personelstaben denne opgave. Det er staben, der for dette personel tilrettelægger den enkeltes karriere- og udviklingsforløb. På vegne af Chefen for Forsvarsstaben har staben ansvar for at være arbejdsgiver for og administrator af Forsvarsstabens eget personel. Personelstaben har endvidere ansvar for en række servicefunktioner, der er nødvendige for, at Forsvarsstaben kan fungere optimalt. 6

6 Operations- og Driftsstaben Forsvarets Management- og Ressourcestyrings-System (DeMars). Staben bliver ledet af en generalmajor eller kontreadmiral. Den består af tre afdelinger og et DeMap projektsekretariat. Operations- og Driftsstaben varetager det overordnede ansvar for at gennemføre Forsvarets aktiviteter. Herunder hører beredskab og styrkeindsættelse såvel nationalt som i NATO- eller i andet internationalt regi. Staben varetager endvidere den overordnede koordination af Forsvarets samlede drift og er ansvarlig for Forsvarets økonomi i driftsåret. Herudover står staben for den videre udvikling af Forsvarets Management Projekt (DeMap) samt den overordnede drift, vedligeholdelse og videre udvikling af OPER ATIONSAFDELING EN Operationsafdelingen varetager den overordnede styring af Forsvarets styrkeindsættelse. Dette omfatter bl.a. danske styrker af alle tre værn indsat i fredsstøttende opgaver i internationalt regi. Endvidere omfatter det Forsvarets daglige operationer og beredskab i og omkring Danmark, Grønland og Færøerne. Det drejer sig bl.a. om overvågning og suverænitetshævdelse. Det kan også være løsning af opgaver til støtte for det øvrige samfund, som f.eks. redningstjeneste, fiskeriinspektion, havmiljøopgaver, istjeneste og kontrol med skibstrafik. Planlægning i totalforsvarsregi og større uddannelses- og øvelsesvirksomhed hører også ind under afdelingens ansvar. Afdelingen danner endvidere rammen om Forsvarskommandoens Krisestab hhv. Forsvarschefens Kommandocentral, der kan aktiveres efter behov. Endelig leder afdelingen alle overordnede aspekter af Forsvarets samarbejde med de central- og østeuropæiske lande. 7

7 DR IFTSAFDELING EN Driftsafdelingen varetager den overordnede driftsstyring i Forsvaret. Dette omfatter bl.a. udarbejdelse og gennemførelse af Forsvarskommandoens Årsprogram. Endvidere omfatter det alle opgaver knyttet til styring og forvaltning af Forsvarets økonomiske ressourcer, herunder både den finansielle styring og styring af Forsvarets totale omkostninger i forhold til aktiviteterne. Afdelingens væsentligste opgave er således at sikre, at Forsvarets samlede bevillinger bliver anvendt bedst muligt for at løse de opgaver, der påhviler et moderne forsvar. Afdelingen løser opgaver, der er knyttet til anvisning og aflægning af regnskab for centrale bevillinger til Forsvarskommandoens område. Det gælder også den overordnede styring af Forsvarets interne anvendelse af de tildelte bevillinger. Endvidere falder brugeransvaret for økonomi- og regnskabssystemer samt bestemmelser for kasse- og regnskabstjeneste under afdelingens ansvar. DE M A R S- AFDELING EN DeMars-Afdelingen, der er under gradvis opbygning, varetager centrale opgaver knyttet til drift, vedligeholdelse og videreudvikling af DeMars. Afdelingen virker som Forsvarets centrale kompetencecenter for det integrerede EDB-system DeMars. Dens vigtigste opgave er at understøtte udnyttelse og videreudvikling af systemets mange funktioner. Det sker gennem driftsstøtte, rådgivning og problemløsning. Afdelingen virker derved som "brobyggeren" mellem Forsvarets forretningsfunktioner på den ene side og DeMars som komplekst EDB-system på den anden side. Afdelingen løser i vid udstrækning opgaver også for de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet og medvirker således til, at systemet på tværs af hele Forsvarsministeriets område holdes i effektiv drift og i nødvendigt omfang bliver vedligeholdt og videreudviklet i takt med behov og muligheder. 8

8 Forsvarsstabens organisation * Projektorganisation 9

9 10

10 Materielstaben 11 Stabens hovedopgave er at medvirke til at anskaffe og forvalte materiel og infrastruktur, så Forsvaret effektivt kan løse de nationale og internationale opgaver. Staben består af to afdelinger, og den bliver ledet af en kontreadmiral eller generalmajor. M ATER IELAFDELING EN Afdelingen beskæftiger sig med materiel og logistisk planlægning. Det overordnede ansvar for materiel til de tre værn dækker over områderne udvikling, anskaffelse, drift, vedligeholdelse og udfasning. Virksomheden bliver gennemført i tæt koordination med de tre værns materielkommandoer og i internationalt regi. Det sker med henblik på en centralstyret udvikling og anvendelse af ressourcerne samt den nødvendige standardisering på området. Den logistiske planlægning medvirker til, at Forsvarets enheder kan opstilles, klargøres og indsættes inden for det givne beredskab, både nationalt og internationalt. Virksomheden omfatter også etablering af støtteaftaler med det civile samfund og med andre lande. Planlægningen bliver gennemført i nært samarbejde med de operative kommandoer og koordineret med den tilsvarende virksomhed i internationalt regi. Endelig er Materielafdelingen ansvarlig for overordnede merkantile og juridiske for hold vedrørende Forsvarets købs- og salgsvirksomhed, herunder også udlån og leje af materiel. INFR AS TR UK TUR AFDELING E N Afdelingen beskæftiger sig med Forsvarets infrastruktur (bygninger, faste anlæg m.m.) samt miljø, udlicitering og en række NATOforhold. Afdelingen har det overordnede ansvar for styring og koordination af udvikling, fremskaffelse, drift, vedligehold og afvikling af bygninger og arealer indenfor Forsvarskommandoens ansvarsområde. Miljøopgaverne omfatter bl.a. anvendelse af Forsvarets arealer, herunder naturbeskyttelse. Efter afdelingens oplæg og direktiver udføres opgaverne af Forsvarets Bygningstjeneste og de enkelte etablissementsforvaltende myndigheder (regimenter, flådestationer, flyvestationer m.v.). Afdelingens NATO-opgaver omfatter Forsvarskommandoens overordnede styring af NATO-infrastrukturforhold vedrørende NATO-ejede bygninger og faciliteter i Danmark. Endvidere varetager afdelingen den overordnede styring og koordination vedrørende standardisering i Forsvaret. Den tager sig også af udlicitering af visse opgavetyper, bl.a. inden for etablissementsområdet.

11 Informatikstaben I en moderne virksomhed som Forsvaret er informationsteknologi IT en aktiv og integreret del af Forsvarets daglige virke. De komplekse opgaver, som Forsvaret løser, har medført indførelsen af en række IT-systemer til støtte for både de operative og administrative opgaver. Forsvaret råder derfor over IT-systemer, som løser mange forskellige opgaver inden for områderne militær kommunikation, radarovervågning, navigation, simulation, militæroperativ indsættelse og administration. Forsvaret har sit eget IT-netværk til at binde myndigheder og enheder sammen herunder også udsendte styrker. Hurtig og sikker datatransmission er grundlaget for effektiv opgaveløsning. I tilknytning til Informatikstaben er der oprettet en særlig projektorganisation, der styrer anskaffelsen af Dansk Forsvars Management og Ressourcestyringssystem forkortet DeMars. DeMars er et virksomhedsstyringssystem, der dækker hele Forsvarsministeriets myndighedsområde. Styringssystemet løser opgaver som materielindkøb, lagerstyring, personeladministration, regnskabstjeneste m.m. Forsvarsstabens interne IT-Driftsenhed er underlagt IT-Systemsektionen. ANSVAR LIG F O R I T- O M R ÅDET I F OR SVAR ET Direktøren for Informatikstaben leder staben, der med Informatikanalysesektionen, Projekt- og Teknologisektionen samt IT- Systemsektionen er ansvarlig for den overordnede planlægning og koordination på IT-området i Forsvaret. Ansvaret omfatter endvidere udbygning af Forsvarets informationsteknologiske infrastruktur. Desuden udarbejder og ajourfører staben forvaltningsgrundlag, og den koordinerer informatikvirksomheden både nationalt og i forhold til NATO. 12

12 Kontrolstaben Kontrolstabens opgave er at lede den tværgående kontrol ved hjælp af inspektioner, rapporteringer og udarbejdede analyser. Kontrolstaben koordinerer også behandlingen af revisionssager. Endvidere tager staben sig af den generelle juridiske sagsbehandling og af forsikrings- og erstatningsområdet. Kontrolvirksomheden bliver gennemført ved at sammenfatte resultaterne af inspektioner, rapporteringer, revisioner og selvstændige analyser. Staben informerer Forsvarets øverste ledelse om, hvordan status er for løsningen af Forsvarets opgaver, og om hvorvidt opgaverne bliver løst hensigtsmæssigt. Kontrolstaben, der bliver ledet af en generalmajor eller kontreadmiral, er opdelt i en inspektionsafdeling og en analyseafdeling. INSPEK TIONSAFDELING EN Kontrolstabens Inspektionsafdeling planlægger og koordinerer Forsvarskommandoens inspektionsvirksomhed inden for hele Forsvaret. Inspektionsvirksomheden er samordnet med anden inspektionsvirksomhed ved Forsvarets myndigheder. Inspektionerne bliver gennemført med hjælp fra eksperter fra Forsvarsstaben og øvrige dele af Forsvaret og på en sådan måde, at de bliver oplevet vejledende og effektive gennem en positiv dialog. Inspektionerne, der opdeles i myndigheds- og temainspektioner, kan også gennemføres som særlige temaundersøgelser. ANALY SEAFDELING E N Kontrolstabens Analyseafdeling bidrager til kontrollen ved at udarbejde analyser og rapporter vedrørende Forsvarets planlægning og drift. Afdelingen koordinerer også Forsvarskommandoens behandling af modtagne revisionssager fra Rigsrevisionen og Forsvarets Interne Revision. Desuden gennemfører den kontraktrevision. Afdelingen udarbejder juridisk fagligt indhold af aftaler og foretager juridisk behandling af lovforslag og forslag til bekendtgørelser og lign. Den rådgiver også Forsvarskommandoen om generelle juridiske forhold. Endvidere varetager afdelingen den generelle juridiske sagsbehandling af forsikrings- og erstatningsområdet, herunder udbetaling af erstatning til enkeltpersoner. En stor del af kontrollen bliver udført ved analyse af den information, Forsvarskommandoen modtager dels ved rapportering fra Forsvarets myndigheder og dels ved inspektioner og revisioner. Formålet med analysearbejdet er at påvise opfyldelse af mål, produktivitet og effektivitet i Forsvarets løsning af opgaver. Endelig behandler afdelingen sager vedrørende færdselssikkerhed, flyvesikkerhed og sikkerhed til søs for at øge sikkerheden inden for disse områder. 13

13 Ledelsessekretariatet Ledelsessekretariatet indtager sammen med Presse- og Informationssektionen en særlig organisatorisk rolle i Forsvarsstaben, idet de ikke indgår i en fagstab under en fagstabschef. Til gengæld har både sekretariatet og Presse- og Informationssektionen i princippet to overordnede chefer - Forsvarschefen og Chefen for Forsvarsstaben. Ledelsessekretariatet ledes til daglig af en kommandør eller oberst. Sekretariatets primære opgave er at udøve personlig rådgivning til Forsvarschefen og Chefen for Forsvarsstaben samt at varetage sekretariats- og anden direkte bistand til disse. Herudover er sekretariatet pålagt en koordinerende rolle i forhold til fagstabene samt at yde administrativ og praktisk støtte til Forsvarsstaben og i særlige tilfælde til eksterne myndigheder. SEK R E TA R I ATETS M ANG E OPG A VER Den snævre tilknytning til Forsvarschefen og Chefen for Forsvarsstaben udmønter sig i løsningen af mange forskellige opgaver. Eksempelvis kan nævnes: Udmøntning af Forsvarschefens og Chefen for Forsvarsstabens direktiver og beslutninger. Tilrettelæggelse og koordination af Forsvarschefens og Chefen for Forsvarsstabens mødevirksomhed, besøgsvirksomhed og foredragsvirksomhed. Udarbejdelse af Forsvarschefens og Chefen for Forsvarsstabens artikler, breve, talesedler mv. Udarbejdelse og ajourføring af oversigter over udestående aktionssager. Varetagelse af opgaver i relation til ceremoniel og protokol samt uniformer og musik. OPG A VER I F O R HOLD TIL FA G S TABENE Den koordinerende rolle i forhold til fagstabene udmønter sig i løsningen af bl.a. følgende opgaver: Koordination af alle sager med politisk indhold, samt sager der kan udvikle sig som sådanne. Koordination af alle anmodninger om aktindsigt og arkivadgang. Koordination af udarbejdelsen af Forsvarsstabens interne bestemmelser. Endelig yder sekretariatet administrativ og praktisk støtte til Forsvarsstaben og i særlige tilfælde til eksterne myndigheder ifm. besøgs-, konference- og mødevirksomhed. I ledelsessekretariatet er der ansat ca. 20 personer. 14

14 Presse- og Informationssektionen Presse- og Informationssektionen (P&I) planlægger og gennemfører både ekstern og intern information inden for Forsvarskommandoens ansvarsområde. P&I rådgiver Forsvarschefen og Chefen for Forsvarsstaben om kommunikations- og informationsvirksomhed, bl.a. kontakt til pressen. En oberstløjtnant eller kommandørkaptajn leder sektionen, og han er samtidig Forsvarskommandoens informationschef. P&I står for udgivelse af magasinet "Værnskontakt", hæfter og brochurer og af den ugentlige personaleinformation "Kort&Godt". Endvidere tager sektionen sig af cirkulation af tidsskrifter i Forsvarskommandoen. Endelig sørger P&I for, at daglige nyhedsudsendelser i radio og tv samt udsendelser af særlig interesse bliver optaget eller er tilgængelige for interesserede. 15 DET O M FATTER INF ORM ATIONS VIR K S O M HEDEN Sektionen tager sig af formidling af information om Forsvaret og om forsvars- og sikkerhedspolitik. Det omfatter bl.a. den løbende kontakt til pressen om formidling af information, der ønskes bragt i medierne via artikler, interviews, pressemeddelelser, pressemøder og læserbreve. Sektionen koordinerer pressevirksomheden med Forsvarsministeriet og en række militære myndigheder. Der bliver til daglig udgivet presseklip, presseresumé og udsendt en liste over sagsområder, hvor der er udpeget en talsmand. Listen omfatter aktuelle sager, der skønnes at være relevante for pressen. P&I står for orienteringer af besøgende til Forsvarskommandoen. P&I bidrager på informationsområdet til Forsvarskommandoens hjemmeside på Internettet og til Forsvarets Informationsserver (Infoserveren). K U R SER OG UDD ANNELSESVIR K S O M HED P&I tager sig af kurser for bl.a. presseofficerer, WEB-redaktører og redaktører af tjenestestedsblade og forestår Forsvarets Informationskonference. Desuden støtter sektionen enkeltpersoner i Forsvarskommandoen i forbindelse med optræden i medierne eventuelt med interviewteknisk træning i samarbejde med Forsvarets TV.

15 Her ligger Forsvarskommandoen 16

16 Udgivet af Forsvarskommandoen 2002 Forsvarskommandoen Postboks Vedbæk Telefon Design Eleven Danes A/S Foto Leif Ernst Tryk Digital XPress