Samlingen af resuméer indeholder følgende temaer, som der hører et eller flere bilag til:

Transkript

1 JANUAR 2010

2 Introduktion Dette dokument består af resuméer af de bilag, som er stillet til rådighed i forbindelse med konkurrencen for Køge Kyst. Alle resuméer er oversat til engelsk ligesom hele partnerskabsaftalen og bæredygtighedsværktøjet er det. Resten af bilagene foreligger på dansk. Samlingen af resuméer indeholder følgende temaer, som der hører et eller flere bilag til: 1. Partnerskabsaftale s Bæredygtighedsværktøj s Trafik og parkering s Udløb af lejeaftaler s Jordforurening s Geoteknik s Støj s Koteforhold s Kajanlæg s Absorptionsanalyse s Kulturarv s Kulturhus s ØA s Søndre Strand og Køge Jorddepot s Interessentanalyse s Detailhandelsanalyse s Kulturplan og Visionsplan s Kommuneplan s Trafik- og miljøplan s Boligpolitik s Kort og fotos s. 37 Sidst i dokumentet er en liste over samtlige bilag. Bemærk, at hvis der er uoverensstemmelser mellem resumé og bilag, så er det bilaget, der er gældende. Dog undtaget de steder, vi har lavet specifikke rettelser til bilaget i resuméet. Hvis der er uoverensstemmelser mellem resumé/bilag og konkurrenceprogram, er konkurrenceprogrammet det gældende. Hvor der er nye oplysninger, som ikke fremgår af bilaget og/eller rettelser til bilaget fremgår det i starten af de enkelte resuméer, at det skal bemærkes. 1

3 1 Partnerskabsaftale Partnerskabsaftalen inkl. vision er et bilag til de juridiske dokumenter, som fastsætter rammerne for Køge Kyst P/S. Aftalen er et udtryk for de fælles mål og intentioner, der inden selskabets dannelse er aftalt mellem Realdania Arealudvikling og Køge Kommune. Fælles visioner De fælles visioner for byudviklingen: Den kulturelle satsning bliver driver for byudviklingen Detailhandlen styrker Køge som attraktiv handelsby Infrastrukturen udvikles som et aktiv for byen Byomdannelse, arkitektur og byggeri udføres kreativt og i høj kvalitet Byens borgere og øvrige aktører deltager aktivt i byudvikling og omdannelse Bæredygtig i ordets bredeste forstand udgør et overordnet princip for byudvikling og byomdannelse. Tæthed I aftalen tages der udgangspunkt i bebyggelsesprocenter på 130 på Søndre Havn og i Stationsområdet og på 150 på Collstropgrunden for at understøtte byoplevelsen og bylivets intensitet samt princippet om bæredygtig udvikling ved fortætning af eksisterende byområder. Parkering Parkering skal tentativt fordeles med 20 % parkering på terræn, 30 % i P-huse og 50 % i p-kælder. P-normerne skal vurderes i lyset af den stationsnære beliggenhed og muligheder for dobbeltudnyttelse til p-pladser til bolig og erhverv. Det forudsættes at p-løsninger er økonomisk neutrale for Køge Kyst P/S. Byrum Byrum skal understøtte brugen af områderne og skal invitere til aktivitet. Muligheder for kunst i det offentlige rum bør aktivt indtænkes. (Midlertidige) kulturelle aktiviteter Det er hensigten at videreudvikle og synliggøre de allerede eksisterende kulturelle aktiviteter på Søndre Havn og at invitere nye aktører indenfor til både midlertidige og blivende kulturelle aktiviteter. Bæredygtighed Hovedparten af projektområdet ligger stationsnært og skal give optimale betingelser for fodgængere og cyklister, så behov for bilbenyttelse bliver så lavt som muligt. Også bæredygtighed i byggeriet skal indtænkes med fokus på energiforbrug, byggematerialer, vandforbrug mv. Mangfoldighed For at understøtte et mangfoldigt byliv skal følgende instrumenter anvendes: blanding af byfunktioner blanding af boligtyper, boligstørrelser og ejerformer krav om et antal offentligt tilgængelige funktioner i stueetagen spændende byrum spredt ud over området (midlertidige) kulturelle aktiviteter 2

4 Kultur-, kvalitets- og markedsføringspulje For at stimulere mulighederne for at realisere midlertidige kulturelle aktiviteter og særlige kvalitetstiltag i projektet (fx tidlig etablering af byrum) etableres en kultur-, kvalitets- og markedsføringspuljen. I den første femårs periode er der afsat 30 mio. kr. Puljen kan anvendes til såvel fysiske anlæg som udviklings- og aktivitetsorienterede formål. Økonomi Partnerne ønsker, at Køge Kyst P/S handler forretningsmæssigt og sikrer et rimeligt afkast til aktionærerne, men dette må ikke ske på bekostning af realiseringen af projektets visioner. Organisation Køge Kyst P/S skal have de optimale organisatoriske rammer for at opfylde ovennævnte vision. Bestyrelsen ansætter en direktør (projektchef), som skal have tætte samarbejdsrelationer til Køge Kommune og Realdania Arealudvikling. Tids- og procesplan: Fase 1: Udarbejdelse af konkurrenceprogram Fase 2: Afholdelse af konkurrence og udarbejdelse af helhedsplan Fase 3: Udarbejdelse af plangrundlag Fase 4: Byggemodning og projektering Fase 5: Grundsalg Fase 6: Etablering af infrastruktur Dette bilag er oversat til engelsk. Den videre proces vil bestå af en vekselvirkning mellem byggemodning og grundsalg. Selskabets opgaver er løst, når det sidste areal er solgt. Bilag: - Køge Kyst. Partnerskabsaftale om byudvikling og omdannelse Køge Kommune og Realdania Arealudvikling A/S. - Vision Køge Kyst. Bilag 1 til Partnerskabsaftale. 3

5 2 Bæredygtighedsværktøj Bilaget er en beskrivelse af et bæredygtighedsværktøj, som Køge Kyst ønsker at bruge til at kvalificere arbejdet med bæredygtighed med. Bæredygtighedsbegrebet forstås bredspektret og sociale, sundhedsmæssige og økonomiske aspekter er lige så afgørende som de traditionelt miljømæssige og mere tekniske aspekter. Køge Kyst ønsker at teste og anvende et nyudviklet første generationsværktøj. Det er et procesværktøj, der har til formål at sætte såvel Køge Kyst som de deltagende konkurrencehold i stand til at stille de rette krav til og vurdere bæredygtighed på forskellige stadier i projektforløbet. Procesværktøjet giver mulighed for at identificere, hvor og hvordan der kan fokuseres på bæredygtighed i projektet, samt løbende at kunne afveje og tage stilling til, hvordan konkrete hensyn til bæredygtighed påvirker projektets samlede bæredygtighedsprofil. Samtidig giver det mulighed for at foretage prioriteringer og tilpasninger undervejs i forhold til andre prioriterede projektparametre/visioner. På den måde kan man afdække bæredygtighedsprofilen på et projekt og samtidig benytte profilen som en form for benchmark. Det enkelte projekt kan derefter kvalificeret foretage bevidste valg og prioriteringer af den konkrete indsats i relation til bæredygtighedens tre dimensioner. Baggrunden for værktøjet er, at vi i Danmark over de sidste 50 år har set en udvikling, hvor andelen af byboere er steget fra 70 % til 90 %, samtidig med at byernes areal er tredoblet. Denne udvikling har både positive og negative sider: Byernes udbud, valgmuligheder, mangfoldighed og byens liv gør byerne attraktive, men samtidig opstår en række sociale problemer i kølvandet på byens liv. Derudover giver funktionsopdelingen og byens organisering anledning til et stort ressourceforbrug og en række miljø- og sundhedsproblemer, ikke mindst med baggrund i byens transportbehov. I den vestlige del af verden har de teknisk orienterede miljøhensyn gennem de sidste år generelt fået en stadig mere accepteret rolle i udviklings- og planlægningsprojekter, samtidig med at man med et voksende antal livsstilssygdomme og sociale problemstillinger har genopdaget interessen for den sociale og sundhedsmæssige dimension, som den var kendt i visionerne fra midten af 1800 tallet og i begyndelsen af forrige århundrede om at skabe lys og luft i byggeriet. Der er i dag en stigende opmærksomhed på og erkendelse af, at sociale og sundhedsmæssige forhold kan påvirkes gennem byernes planlægning og strukturering af det fysiske og bygningsmæssige miljø. Dette bilag er oversat til engelsk. Bilag: - Bæredygtig byomdannelse og byudvikling et procesværktøj. Januar Udarbejdet af Carlsberg Ejendomme A/S, By & Havn I/S og Realdania Arealudvikling A/S i samarbejde med Pöyry Danmark. - Bæredygtig byomdannelse og byudvikling - indikatorer. Bilag til Bæredygtig byomdannelse og byudvikling et procesværktøj. 4

6 3 Trafik og parkering Bilaget om trafikforhold indeholder oplysninger om vej- og stinet, trafikmængder og kollektiv trafikbetjening i og omkring projektområdet. Derudover indeholder det oplysninger om parkeringsnormer i Køge Kommune og principbeslutning om betalingsparkering i bymidten. Bilaget om parkeringsløsninger beskriver fordele og ulemper og angiver prisoverslag for forskellige løsninger. Trafik Notatet indeholder informationer om: Vej- og stinet Trafikmængder på vejnettet i og omkring bymidten Trafikvækst og turrater Kollektiv trafik Parkering Vejnet Køge Kommunes vejnet er opdelt i fire vejklasser, som fremgår af kortet side 2 i bilaget. Stinet Køge Kommune ønsker at udbygge det eksisterende stisystem til et sammenhængende stinet. Side 3 i bilaget viser det nuværende stinet i og omkring bymidten. Trafikmængder Kortet side 6 viser trafiktællinger i Køge bymidte. Trafikafviklingen i Køge by giver problemer i myldretiden bl.a. er Strandvejen meget belastet i perioder om morgenen og om eftermiddagen af pendlertrafikken fra syd. Trafikvækst På baggrund af Vejdirektoratets trafikindeks vurderer Køge Kommune, at den generelle trafikvækst i Køge vil være ca. 1,5 % pr. år. Turrater Køge Kommune benytter turraterne fra Trafikministeriets turrateprojekt , hvorefter de justeres til lokale forhold. Turraterne kan ses på Miljøministeriets hjemmeside. Kollektiv trafik Køge har i dag en god og alsidig kollektiv trafikbetjening. Der er flere initiativer på vej, som i fremtiden vil gøre den kollektive trafikbetjening endnu bedre. I dag betjenes Køge Station af S-tog, lokaltog og regionaltog. I fremtiden suppleres med forbindelsen København-Ringsted via Køge Nord, således at Køge også vil blive betjent med direkte regional- og intercitytog mod København og mod Fyn og Jylland. Bus Der er planlagt en større omlægning og modernisering af busnettet i Køge Kommune i Den nye køreplan giver en bedre betjening på tværs af kommunen, og der indføres et højklasset A-bus net i Køge by med hyppige afgange og direkte 5

7 korrespondance til S-toget. Alle buslinjer - bortset fra 101A - benytter Køge St. som endestation og har altså behov for et depotområde, når busserne holder pause. Antal passagerer Der er ca daglige buspåstigere på Køge St. Der er daglige påstigere på S-toget på Køge St. Ca. 27 % af togpåstigerne på Køge St. kommer til stationen med bus. Antallet af skift fra bus til bus kan betragtes som ubetydeligt. Fremskrivning Som en del af Regeringens transportpolitik er det et mål, at den fremtidige trafikvækst kun sker inden for den kollektive trafik. Det betyder, at bustrafikken skal optage ca. 25 % af den samlede trafikvækst. Frem mod 2030 vil det betyde, at bustrafikken skal øges med 50 %. Tog Den nye togforbindelse mellem Ringsted og København via Køge forventes færdig i Rejsetiden mellem København H. og Køge Nord bliver ca. 19 minutter. Intercity- og regionaltogsforbindelser mod Fyn og Jylland vil køre via Køge Nord. Rejsetiden mellem København H. og Køge Station bliver ca. 24 minutter. Oversigtskort med eksisterende baner, den nye togforbindelse samt Køge Nord Station fremgår af kortet side 13 i bilaget. Parkering I kommuneplanen er der fastsat generelle normer for udlæg af parkeringsarealer til ny bebyggelse i Køge Kommune: Hvor intet andet er fastsat i rammebestemmelserne eller i en lokalplan, skal der udlægges areal til parkering efter følgende normer: Arealanvendelse Tæt-lav Etageboliger Ungdoms- og ældrebolig Butikker Butikker i lokalcentre og butikker over m2 i bymidte Butikker med pladskrævende varegrupper Kontor- og serviceerhverv Lager, håndværk og industri P-norm Min. 1,5 p-plads pr. bolig Min. 1,5 p-plads pr. bolig Min. 1 p-plads pr. bolig 1 p-plads pr. 40 m 2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 20 m 2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal 1 p-plads pr 50 m 2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal Sideløbende med konkurrencen om Køge Kyst udvikler Køge Kommune en parkeringsstrategi for Køge bymidte. Som led i parkeringsstrategien overvejes eventuel justering af parkeringsnormerne i de stationsnære dele af bymidten. Ved hensigtsmæssig lokalisering af p-pladser kan der endvidere opnås dobbeltudnyttelse (fx erhverv/bolig eller erhverv/kultur). Der er i 2008 politisk truffet en principbeslutning om, at der indføres betalingsparkering i Køge bymidte i forbindelse med etablering af den nye detailhandel i stationsområdet, og at indførelse af en konkret betalingsordning sker i forbindelse med åbning af de første nye p-anlæg i stationsområdet. 6

8 Efterfølgende har byrådet besluttet, at muligheden for at indføre betalingsparkering før åbning af de første p-anlæg skal undersøges. Placeringen af offentlige parkeringspladser i Køge bymidte fremgår af et kort side 9 i bilaget. Parkeringsløsninger I bilaget om parkeringsløsninger beskrives en række forskellige parkeringstyper, som man kan benytte, fordele og ulemper ved de forskellige løsninger samt prisoverslag. Her beskrives terrænparkering, konventionelle anlæg i konstruktion samt fuld- og semiautomatiske parkeringsmaskiner i konstruktion. Terrænparkering benyttes, hvor der ingen arealbegrænsninger er. Konventionelt anlæg er ofte opført i betonelementer og kan findes både over og under terræn. Disse anlæg er anvendelige i områder med detailhandel, hvor brugertiden ved parkering og afhentning af bilen er vigtig fx når brugeren står med indkøbsposer/vogne. Konventionelle anlæg er billige og velkendte, men bidrager sjældent til bymiljøet. Automatiske anlæg findes både som semi- og fuldautomatiske anlæg. De fuldautomatiske anlæg fungerer som en vaskehal til bilen. Brugeren forlader bilen i en terminal og køretøjet indtjekkes automatisk og sætte spå lager. Styrken er brugervenligheden, sikkerheden for bilen, trygheden for brugeren samt færre omkostninger til udgravning og lettere indpasning i bymiljø da anlægget er mindre mv. De semiautomatiske anlæg kræver en fysisk betjening af parkeringsmaskinen. Brugeren placerer bilen på en lift, som betjenes af brugeren. Da liftsystemet ikke behøver fuld etagehøjde, er dette et mere kompakt anlæg end de konventionelle. Type Kontruktion Placering Pris pr. pl. fra kr. Pris pr. pl. til kr. Off. parkering Befæstet areal Terræn Off. parkering Modulbyg Over jord Off. parkering Betonkonstruktion Over jord Erhverv/bolig Semi-automatisk Under jord Off. parkering Fuldautomatisk Over jord Off. parkering Betonkonstruktion Under jord Off. parkering Fuldautomatisk Under jord Anlægsomkostninger ved de forskellige løsninger af p-anlæg pr. plads (priser er ex. moms) Bilag: - Trafik- og parkeringsnotat. Januar Køge Kommune. - Uddrag af Parkering i Køge Midt og Søndre Havn. 27. maj Nordicom. 7

9 4 Udløb af lejeaftaler Køge Kyst ejer alle arealer i udviklingsområdet på nær et mindre areal ved stationsforpladsen (den trelængede stationsbygning). En del af arealerne er udlejet på lejemål, hvor de seneste udløber i Der er i lejeaftalerne med virksomhederne fastlagt, at arealerne skal afleveres ryddet for forurening, bygninger mv. ved lejeperiodens udløb. Bridana-grunden ejes ikke af Køge Kyst, men Køge Kyst har mulighed for at erhverve den. Bilaget viser lejeaftalerne på Søndre Havn. Derudover er der en lejeaftale i Teaterbygningen med seks måneders opsigelse. Funktionerne i den trelængede stationsbygning (DSB s billet- og kioskfunktioner samt Køge Kommunes it-support) flytter til hhv. ny stationsbygning og ny rådhusbygning eller anden løsning, når dette er muligt. Bilag: Kort over udløb af lejeaftaler på Søndre Havn Køge Kommune. 8

10 5 Jordforurening Der er foretaget en række tekniske undersøgelser fra , som har kortlagt forureningen på Søndre Havn, Collstrop og Stationsområdet. Overordnet set er der konstateret omfattende forurening på Collstropgrunden, der er visse hotspots, som skal fjernes på Søndre Havn, og der kan være forurening i Stationsområdet. Bemærk at rapporterne er udarbejdet på et tidligt tidspunkt i udviklingen af projektområdet. Dette medfører, at der på en række områder er ændringer: Siden bilagenes afslutning er det afklaret, at Rådhusbyggeriet ikke etableres på Collstropgrunden. Enkelte af rapporterne behandler et større område end projektområdet bl.a. er matrikel 212 (Rådhusgrunden) og 230d ikke en del af projektområdet. Stationsområdet og Collstropgrunden beskrives flere steder som et samlet område. Forureningsestimaterne er beregnet på diverse forudsætninger fx vejdimensioneringer, en bestemt kote mv. Søndre Havn For havneområdet foreligger der resultater fra ca. 165 miljøtekniske boringer og et stort antal analyser af jord- og vandprøver samt poreluftsanalyser. Øverst i den geologiske lagfølge er der fundet fyldjord med en gennemsnitlig observeret lagtykkelse på knap en meter. Analyser viser, at fyldjorden må forventes at være diffust forurenet med tungmetaller, olie- og tjæreforbindelser. I et delområde, der afgrænses af Søndre Molevej mod nord og Dantamvej mod øst, er fyldjorden også diffust forurenet, men der ser det ud til at fylden er mere uren. Arkivoplysninger og observationer i boringer og gravninger tyder på, at der kan være affaldsopfyldning i dette delområde. Ud over den generelle diffuse forurening i fyldjorden er der konstateret et antal områder i Søndre Havn, hvor jorden er forurenet på klasse 4 niveau, dvs. kraftigere forurenet jord. Denne forurening består primært af forskellige kulbrinteprodukter og stammer typisk fra punktkilder som fx tankoplag. Det er vurderet, at der kan forekomme koncentrerede fri fase forureninger, dvs. forureninger af egentlige lag af olie og lignende på grundvandsspejlet på Søndre Molevej 12 og 14-16, Østre Havnevej 7 og Andelsvej 4. De fleste forureninger stammer fra spild og udslip af diverse olieprodukter, men specielt på Søndre Molevej er der desuden fundet chlorede opløsningsmidler som tri- og trachlorethylen og polære opløsningsmidler som acetone, isopropanol, methanol og 2-methyl-1-propanol i jorden og i grundvandet. I den nordlige og nordvestlige del af området er der desuden fundet et moderat indhold af sprøjtemidler i grundvandet. På de lokaliteter, hvor der foreligger resultater fra poreluftsundersøgelser, er der ikke fundet væsentligt indhold af flygtige forbindelser i poreluften. 9

11 Der er lokaliteter, hvor der ikke er foretaget poreluftsundersøgelser, men hvor der er kraftige kulbrinteforureninger og et stort indhold af flygtige forbindelser bl.a. af benzen i jorden og/eller i grundvandet. Disse stoffer kan afdampe og diffundere op gennem jorden og ind i bygninger og er derfor potentielt belastende for indeklimaet. Høje koncentrationer af flygtige forbindelser i jorden og/eller i grundvandet er fundet ved benzinforureningen ved Carlsensvej 7 og nord herfor, i et område ved Andelsvej 1, ved Søndre Molevej 12 og og i et område nordøst herfor. Vurdering af samlede forureningsrelaterede omkostninger i Søndre Havn De forureningsrelaterede omkostninger omfatter: meromkostninger til bortskaffelse af forurenet jord fra bygge- og anlægsarbejder omkostninger til fjernelse af særligt kraftige forureninger i og på grundvandet (fri fase forureninger) omkostninger til supplerende fjernelse af hotspots over grundvandsspejlet omkostninger til sikring af bygningers indeklima mod forurenende dampe fra undergrunden eventuelle meromkostninger (pga. forurening) til håndtering af grundvand fra midlertidige grundvandssænkningsanlæg o. lign. De samlede forureningsrelaterede omkostninger ved byudvikling af Søndre Havn er foreløbigt estimeret til: 67 mio. kr. i prisniveau efterår 2007, ekskl. moms. Stationsområdet Datagrundlaget vedrørende konstaterede jordforureninger i Stationsområdet består af en undersøgelse af en mindre restforurening på adressen Bag Haverne 6. Hertil kommer en række grunde, der ikke er undersøgt, men hvor der pga. oplysninger om potentielt forurenede aktiviteter kan være risiko for forurening De resterende dele af Stationsområdet anvendes til veje, plads- og parkeringsarealer, samt busterminal og en del af Køge Station. Der er ikke fundet miljø- eller byggesagsarkivoplysninger om potentielle punktkilder til forurening af disse arealer. Det udelukker dog ikke forekomst af jordforurening på grundene, da bl.a. overflade- og fyldjorden kan være diffust forurenet pga. industriel og trafikal belastning. Collstrop Hele Collstropgrunden er konstateret forurenet, men der er fundet en væsentlig variation i forureningsgraden på grunden. Variationen går fra den lettere forurening på den nordlige del til de højere og væsentligt mere komplekse forureninger på den sydlige og sydøstlige del af grunden, hvor tidligere produktions og tankanlæg har været lokaliseret. Forureningen stammer fra virksomheden Collstrop Dansk Træimprægnering A/S, hvis hovedaktivitet var imprægnering af jernbanesveller for DSB. Virksomheden var i drift fra I perioden har det også været gasværk på en del af arealet. De fundne forureninger består af kraftige tungmetalforureninger med især arsen, kobber og chrom i fyldjord og sekundært grundvand samt af kraftige jord- og grundvandsforureninger med tjæreforbindelser, herunder bl.a. benzen, naphtalener, benzpyrener og andre PAH er samt phenoler. Tjæreforureningerne er stedvis trængt dybt ned i de intakte aflejringer. Især benzen, naphthalener og phenoler er afdamplige og kan give indeklimaproblemer. 10

12 Ved anlægsarbejder for forlægning af Værftsvej er man flere steder på den sydøstlige del af grunden stødt på nedgravet affald i jorden bestående af tjæregennemvædede træspåner, krystallinsk nafta og irgrønt metalslam. Forureningen fra Collstropgrunden er spredt med grundvandet til ejendommene Havnen mod syd, hvor der er etableret et afværgedræn for afskæring af grundvandsstrømmen. Vurdering af samlede forureningsrelaterede omkostninger på Collstropgrunden De forureningsrelaterede omkostninger omfatter: jordbortskaffelse fra bygge- og anlægsarbejder indeklimasikring supplerende fjernelse af særligt kraftige forureninger til en halv meter under grundvandsspejlet under bygninger. De samlede forureningsrelaterede omkostninger ved byudvikling af hele Collstropgrunden er foreløbigt estimeret til: 46 mio. kr. i prisniveau efterår 2007, ekskl. moms. Bilag: - Supplerende forundersøgelser. Jordforurening. November Rambøll. - Ændret arealanvendelse af Collstropgrunden Rambøll. - Collstropgrunden ved stationsmidten i Køge. Rådhus- og erhvervsbyggeri Grontmij Carl Bro. - Revideret vurdering af samlede forureningsrelaterede omkostninger ved byudvikling af arealerne Rambøll. - Supplerende oplysning og beregninger mv. vedr. jordforureningsforhold Rambøll. 11

13 6 Geoteknik Undersøgelsen er en arkivsøgning, der kortlægger eksisterende data på jordbundsog grundvandsforholdene i Stationsområdet og Søndre Havn for at få overblik over funderingsproblemer. Søndre Havn Ud fra de indsamlede oplysninger på Søndre Havn fremgår det, at den postglaciale marinelagserie præges af tilstedeværelsen af to nogenlunde sammenhængende blødbundshorisonter. Blødbundsforekomsterne er således registreret i toppen og i bunden af sandlaget svarende til ca. kote 0 á -2,0 og kote -5/-6 til -8/-9. Tilstedeværelsen af blødbundsforekomsterne i den nedre del af den postglaciale lagserie betinger højst sandsynligt, at fundering af bygninger uden kælder eller med ét eller to kælderniveauer må forventes gennemført som pælefundering, hvor pælene føres ned med endelig spids i de glaciale aflejringer. Stationsområdet: Ud fra de indsamlede oplysninger fra Stationsområdet kan området overordnet opdeles i to delområder: nord og syd for den eksisterende Teaterbygning. Nord for Teaterbygningen er de geologiske forhold relativt rolige og ensartede. Således er bunden af den postglaciale marinelagserie truffet i ca. kote -2,5 til -3,5. Dette medfører at anlæg eller konstruktioner med ét eller flere kælderniveauer kan udføres som direkte funderede. Syd for Teaterbygningen er jordbundsforholdene meget præget af Køge Å. Åen har således eroderet sig ned i og delvist fjernet de marineaflejringer i sin dal. Åen har slynget sig i dalen. Og mens der i det aktive løb blev aflejret sand, blev der i de midlertidige forladte/afsnørede åslyngninger aflejret tørv og gytje. Derfor er lagserien uregelmæssigt opbygget og indeholder mange forekomster af tørv og gytje i selve ådalen. De bæredygtige aflejringer i dette område træffes i kote -5 á -8, lokalt dybere. Dette peger på, at funderingen i det aktuelle område må påregnes udført som en pæleløsning. Bilag: Stationsområdet og Sdr. Havn. Supplerende forundersøgelser. Geoteknik. November Rambøll. 12

14 7 Støj Bilaget er et uddrag af et notat, der viser støjforholdene for primært Søndre Havn. Bemærk: Boligområdet sydvest for Søndre Havn skal betragtes som et bynært boligområde. Kortet over udløb af lejeaftaler, som er bilag til konkurrencen, er det gældende. Søndre Havn er udpeget som byomdannelsesområde. Det betyder, at det i den videre proces bliver muligt at benytte de særlige regler for støj, som gælder i byomdannelsesområder: Planloven 15 a, stk. 2 Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelsesområde, kan uanset stk. 1 udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort. Der skal tages højde for støj fra jernbane ved bebyggelser i Stationsområdet og på Collstrop. Søndre havn Mht. støj fra Nordre Kaj, så viser undersøgelser, at uændret havneaktivitet på Nordre Kaj uden støjdæmpende foranstaltninger medfører overskridelse af vejledende støjgrænser for byområder på Søndre Havn. Problemet er primært knyttet til havneaktivitet i de støjfølsomme perioder fx om natten hvor vejledende støjgrænse for boliger i et byområde er 40 db(a). Der skal derfor indtænkes en støjafskærmning ved uændret havneaktivitet på Nordre Kaj. En skærmende randbebyggelse kan evt. anvendes til erhverv samt offentlige formål, som er mindre støjfølsomme end boliger. Randbebyggelsen kan evt. anvendes til boliger, hvis specielle regler for støjisolerede boliger kan anvendes. Her placeres udendørs opholdsarealer skærmet og facader udformes, så det er muligt at have delvist åbne vinduer, under overholdelse af lave støjgrænser indendørs. Det er ikke undersøgt, om de aktuelle støjbelastninger muliggøre, at randbebyggelsen kan anvendes til boliger under sådanne foranstaltninger. Da omdannelsen bl.a. pga. lejeaftaler sker etapevis kan det være et problem, at allerede omdannede områder støjbelastes af eksisterende virksomheder i de endnu ikke omdannede områder. Problemet kan løses ved at anvende de specielle støjregler i forbindelse med et byomdannelsesområde, hvor der i en overgangsperiode kan accepteres højere støjbelastninger. 13

15 En etapevis omdannelse af området indebærer, at der ikke på en gang kan etableres den forudsatte randbebyggelse langs kajen. Dette problem kan løses ved: 1. at hver etape påbegyndes med, at der etableres randbebyggelse langs den pågældende etapes front mod havnebassin 2. at eksisterende bygninger i endnu ikke omdannede etaper kan i nogen udstrækning udgøre afskærmning 3. at der i den udstrækning der herudover mangler afskærmning, suppleres med afskærmning indenfor den pågældende etape. Denne afskærmning kan være en traditionel støjskærm eller en kombination af ikke støjfølsomme bygninger og støjskærme. Collstropgrunden Undersøgelser har vist, at udvikling af erhverv og kontor på Collstropgrunden vil være muligt under de nuværende støjforhold, men at der ved etablering af boliger bør gennemføres nærmere undersøgelser af støj fra Junckers og evt. etableres støjdæmpende foranstaltninger. Stationsområdet Der er ikke foretaget støjundersøgelser i Stationsområdet. Bilag: Uddrag af Støjforhold, risikovurdering og udløb af lejeaftaler i relation til etapevis udbygning af Sdr. Havn Rambøll. 14

16 8 Koteforhold Bilaget består af kotekort, der viser koterne i projektområdet og de omkringliggende områder. Søndre Havn Køge Havn er gennem de sidste 250 år oversvømmet flere gange. De største oversvømmelser fandt sted i 1760 og 1822, hvor vandstanden var henholdsvis 3,7 og 2,8 over Dansk Normal Nul (DNN). Statistisk set forventes vandstanden i Køge Havn at stige til 2,1 meter over daglig vande med 100 års mellemrum og hel op til 3,3 meter over daglig vande indenfor en 1000-årig periode. Heri er ikke indregnet fremtidige, klimabetingede vandstandsstigninger. Området fra Strandvejen mod havnen og Køge Bugt er beliggende i kote 1,6-2,5. Eksisterende bebyggelse ved Carlsensvej beliggende i kote 1,60 til 1,90 og den nye bebyggelse ved Åhavnen i kote 2,10. Strandpromenaden ligger i kote 1,70 og Havnekajen ligger i kote 1,60, den østlige del ved molen dog i kote 2,15. Stationsområdet Stationsområdet er generelt beliggende i kote 2-3. Collstrop Collstropgrunden er beliggende i kote 2-2,5. Bilag: Kotekort. Januar Køge Kommune. 15

17 9 Kajanlæg Bilaget er en undersøgelse af den eksisterende kajkonstruktion på Søndre Havn. Målinger har vist, at godstykkelsen for kajkonstruktionens spunsvægge er reduceret med op mod 2-3 mm, men de efterfølgende beregninger af konstruktionens styrke har vist, at hovedparten af konstruktionen stadig har tilstrækkelig styrke til at modstå de normerede belastninger. Dog har korrosion i et sekundært konstruktionselement, på ca. 150 meter af kajen, svækket kajens lastefordelende egenskaber så meget, at elementet (det udvendige stræk) snarligt bør udskiftes, hvis kajens nuværende belastningsniveau skal opretholdes. For kajen er der dog registreret tydelige nedbrydningstegn på fendere og friholdertræværk, og også på hammerhovedet ses mange, men meget varierende tegn, på nedbrydning. For at kajkonstruktionen skal bevare et velvedligeholdt udseende og bevare sin funktion de næste 20 år, skal der foretages en løbende istandsættelse af disse dele af kajen. Målinger har vist, at den katodiske beskyttelse af de vanddækkende dele af spunsvæggen kun fungerer på en lille del af kajen. På de øvrige dele er den enten stærkt nedsat eller helt forsvundet. Når den katodiske beskyttelse ikke virker, må det påregnes, at spunsvæggene svækkes med ca. 0,1 mm/år. For at bevare kajens hovedkonstruktion i en lang periode fremover, må det anbefales at sikre fuld katodisk beskyttelse. På lidt længere sigt (25-50 år) må det påregnes at tæring i spunsvægdelen over vand vil nødvendiggøre en mere permanent korrosionsstandsning over vand. Kajkonstruktionens betydning for konstruktioner nær vand For at forhindre at kajen skrider ud i havnen, er kajen forankret med ankre eller skråpæle pr. 2-3 meter i området meter bag kajen. Disse forankringer kan ikke umiddelbart fjernes, og de kan derfor vanskeliggøre etablering af nye bygninger/ konstruktioner i jorden nærmere kajkanten end meter. I de første 202 meter af kajen, inderst i havnen, er forankringerne udført som skråpæle under 45 o fra kajkanten. For zonen nærmere kajen end 15 meter medfører forankringen dermed restriktioner for etablering af konstruktioner i jorden i en dybde svarende til afstanden fra kajkanten (dvs. 10 meter fra kajkanten kan der ikke uden væsentlige restriktioner udføres jordarbejder i mere end 10 meters dybde). En væsentlig nedsættelse af disse restriktioner vil kræve nedbankning af meget kraftige spunsvægge på denne strækning. Forankringer for de øvrige dele af kajen er udført med ca. 17 meter lange vandrette ankre, beliggende ca. 1,5 meter under kajområdets belægning. For de yderste ca. 240 meter af kajstrækningen kan der ikke uden væsentlige forholdsregler etableres konstruktioner i jorden nærmere kajkanten end ca. 17 meter. For at formindske restriktionerne på området nærmere end 17 meter fra kajkanten på denne kajstrækning kan der fx rammes skråpæle som for de inderste 202 meter. For helt at undgå restriktioner skal der udføres en meget kraftigere spunsvæg eller forankring til nye konstruktioner. Bilag: Stationsområdet og Sdr. Havn. Supplerende forundersøgelser. Kajanlæg. November Rambøll. 16

18 10 Absorptionsanalyse Absorberingsrapporten omfatter en analyse af efterspørgslen for bolig-, kontorog detailetagemeter beliggende i Køge Kommune. Analysen har fokus på Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden. Absorberingsrapporten estimerer det langsigtede strukturelle absorberingspotentiale ved brug af statistiske metoder og markedsmæssige analyser. Bemærk: at Stationsområdet og Collstropgrunden benævnes samlet Køge Bycenter i rapporten. at rapporten nævner forældede tal for antal samlede etagemeter, der skal udvikles i projektområdet samt fordelingen heraf. Dette har ikke indflydelse på rapportens absorberingsestimater. at absorberingsanalysen ikke tager højde for den nye jernbaneløsning, som resulterer i markant reduceret rejsetid Køge-København. Ligeledes bemærkes, at markedet er dalet siden analysens færdiggørelse. at der er en skrivefejl mht. absorberingen af detailhandelsetagemeter. at rapporten arbejder med en gennemsnitlig boligstørrelse på 86 m 2. Boliger Området rummer gode muligheder for at tilbyde de afgørende parametre for borgerens lokaliseringspræferencer: skov og strand, ejerboliger og nærhed til arbejdspladsen. Området forventes at appellere til et bredt og ressourcestærkt publikum. Det vurderes, at Køge Kommune kan absorbere ca boliger, svarende til ca etagemeter bolig i en 12-års periode. Efterspørgslen forventes at være i størrelsesordenen etagemeter om året. Erhverv Området vil med sin placering tæt på bymidten og offentlige transportmidler appellere til liberale erhverv, ligesom placeringen må forventes at blive attraktiv. Traditionelle erhvervsorganisationer samt offentlige og private organisationer forventes også at finde området attraktivt. Det vurderes, at Køge Kommune kan absorbere etagemeter kontor frem til Det vurderes i rapporten, at området hvert år kan absorbere mellem 70 og 80 % af det samlede kontorbyggeri i Køge Kommune, da et stort kontorområde med den attraktive beliggenhed vurderes at appellere stærkt til de virksomheder, der ønsker at lokalisere sig i Køge. Det vurderes endvidere, at der de første år vil være lidt højere efterspørgsel dels grundet et opsparet behov og dels nyhedens interesse. Ved offentliggørelse af planen for området, kan virksomheder, der ønsker lokaler i området, udskyde deres lokalebehov i op til tre år, da de i den mellemliggende periode forlænger deres eksisterende lejekontrakter og finder supplerende lokaler andre steder. Detailhandel Køge adskiller sig som handelsby fra lignende byer i Danmark ved ikke at have et egentligt indkøbscenter i tilknytning til bymidten. 17

19 Rapporten vurderer, at området kan absorbere m 2 detailhandel fra 2009 til Det anbefales, at etableringen af centerstrukturen omkring stationen gennemføres i en omgang for hurtigst muligt at skabe en bred vifte at forretninger, der kan tiltrække kunder. Absorberingen på de m 2 detailhandel dækker over, at det må forventes at et eller flere supermarkeder samt visse specialbutikker, der allerede er i Køge, vælger at flytte eksisterende butikker til området. Denne omstrukturering af butikker vurderes at finde sted tidligt i udviklingen af området, da butikkerne vil sikre sig en placering i området, selvom det ikke er fuldt udbygget. Bilag: Efterspørgsel efter grundarealer til bolig- og erhvervsformål i Køge. Absorberingspotentialet for bolig, kontor og detail. November Sadolin & Albæk 18

20 11 Kulturarv Bilagene består af to analyser af de kulturhistoriske spor i projektområdet. Den ene fokuserer primært på de bevaringsværdige bygninger og spor på Søndre Havn, mens den anden analyserer hele projektområdets værdier og kulturhistoriske spor og fokuserer på nuværende og kommende sammenhænge bl.a. til den eksisterende by. Bevaringsværdige bygninger og spor på Søndre Havn Det første bilag er udarbejdet af Køge Kommune i samarbejde med Køge Byhistoriske Arkiv, Køge Museum og Køge-Fonden. Bilaget er en beskrivelse og analyse af de bygninger og elementer, som vurderes til at have en bevaringsværdi både arkitektonisk og kulturhistorisk. Alle bygninger og elementer er med til at fortælle om bydelens funktion som havn og centralt område i Køge by. Bevaringen og omdannelsen af eksisterende bygninger vil være med til at fastholde en del af havnens og byens historie og dermed identitet. Det er vigtigt, at efterlade elementer for eftertiden, så en ny bydel ikke skal skabe sin helt egen identitet forfra. Sporene kan også medvirke til at skabe den nødvendige arkitektoniske variation, som er én af den traditionelle bys væsentligste kvaliteter. Bemærk: at den tidligere mandskabsbygning ved tilkørslen til broen fra 1922 ikke er en del af projektområdet at bygningen, som her omtales som hvid silobygning i andre bilag optræder som ØA. Bilaget opdeler bygninger og elementer i tre kategorier: Kategori 1 omfatter seks bygninger og en bro, som er betydningsfulde i den fremtidige bydel, da de i høj grad er identitetsskabende med stærke referencer til det tidligere havneområde. De tilfører området særlige værdier i kraft af den arkitektoniske værdi, som bygningen selv repræsenterer, den arkitektoniske værdi den har i samspil med omgivelserne eller den kulturhistoriske betydning. Kategorien omfatter også den bebyggelsesstruktur, som er karakteristisk for det gamle Køge, og som er repræsenteret i den del af projektområdet, som ligger indenfor gamle Køge by. Kategori 1: A. Teaterbygningen. Teaterbygningen er opført ad flere omgange. Den kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdi er knyttet til primært den ældste og nordligste høje del af bygningen fra Teaterbygningen repræsenterer samtidig, i kraft af sin placering, overgangen mellem den gamle by og havnen og har i de senere år fungeret som aktivitetshus. B. Den tidligere mandskabsbygning ved tilkørslen til broen fra Bygningen er grundmuret med afvalmet tegltag og omfatter syv vinduesfag. Bygningen har med sin klare, faste form betydning for området, også fordi den tilhører havnens tidligere funktionshuse som havnearbejdernes mandskabsbygning. C. Klapbroen. Broen er opført med hollandsk broarkitektur som forbillede. Den er særlig i sin arkitektoniske udformning og udgør et vartegn for hele havneområdet, samtidig med at den stadig har bevaret sin oprindelige funktion. 19

21 D. Hvid silobygning. Silobygningen fremstår i beton og er ca. fem etager høj med en højere tårnagtig tilbygning mod syd. Karakteristisk industriarkitektur med stærke referencer til havnens funktion. E. Rund silobeholder. Silobeholderen består af en rund betonskal uden tag og indhold. Silobeholderen repræsenterer med sin markante cylinderform en vigtig del af havnens og industriens arkitektur. F. Fabriksbygning. Bygningen består af et trekantet/trapezformet industrianlæg, som har fået sin form i kraft af beliggenheden op ad et tidligere jernbanetracé. Bygningen har stor betydning som repræsentant for den tidligere havnerelaterede industriarkitektur. Huser i dag bryggeriet Braunstein. G. BP-station. Den tidligere BP-bygning har tjent som folkerums- og kedelbygning og er bevaret med de oprindelige grønne og gule vinduer, som farverne på BP s logo. H. Den oprindelige bebyggelsesstruktur. Den middelalderlige bebyggelsesstruktur, med forhuse mod gaden, og pakhuse og andre sekundære bygninger beliggende i smalle gårde på smalle matrikler, kendetegner Køge. Bebyggelsesstrukturen med smalle gårde og lange smalle huse er vigtig at bevare i nye bebyggelser op mod den gamle by, for at den relativt beskedne skala og områdets karakter ikke ødelægges. Kategori 2 omfatter tre bygninger og en trærække, som har arkitektoniske og kulturelle værdier med betydning for havnens fremtidige identitet, uden dog at have de samme værdier som dem, der er omfattet af kategori 1. Kategori 2 omfatter et pakhus, roklubben, et siloanlæg og en trærække af Seljerøn. Kategori 3 Udgøres af elementer med identitetsskabende betydning og omfatter en lagerbygning, en hejsekran, et højspændingshus, skure, en toiletbygning, pullerter, jernbanetraceet, tømmeroplag samt hegn i beton eller træ. Bilag: Søndre Havn. Bygningsregistrering og historiske spor. Februar Køge Kommune i samarbejde med Køge Byhistoriske Arkiv, Køge Museum og Køge-Fonden. Arkitektoniske værdier og kulturhistoriske spor i projektområdet Det andet bilag er udarbejdet af Dansk Bygningsarv og er en analyse af arkitektoniske værdier og kulturhistoriske spor på Søndre Havn, Collstropgrunden og Stationsområdet. Analysen er bygget op omkring en registrering og kortlægning af sammenhænge og enkeltelementer, og den fokuserer på mulighederne for at videreføre stedskvaliteterne i de enkelte områder. Stedkvaliteterne er ikke kun de karakteristiske bygninger og kulturhistoriske spor. Stemning, atmosfære og den sanselige oplevelse er af stor betydning for tilegnelsen af fysiske omgivelser og det er derfor vigtigt, at de scener, der udspilles på havnen i dag, får lov at indflettes i udviklingen af de nye strukturer på havnen. Omdannelsen af de stationsnære havneområder i Køge indeholder et stort potentiale for at skabe en ganske særlig bydel, der forbinder byen med havnen og havet i rum og tid. En etapevis udbygning og ombygning af havnens arealer kan også bidrage til større arkitektonisk variation og giver mulighed for at tilpasse programmeringen til nye behov over tid. 20

22 For det enkelte område kan dette bl.a. udmøntes i følgende anbefalinger fra Dansk Bygningsarv: Stationsområdet I Stationsområdet er det altafgørende, at der tages hensyn til den oprindelige, middelalderlige bebyggelsesstruktur. De lange, smalle kig ind i gårdene mellem bygningskroppene er vigtige for oplevelsen af især den sydligste halvdel af området. Det er vigtigt at være opmærksom på skalaen og åbenheden i bebyggelsen ved både den nordlige og den sydlige ende af området. En god overgang mellem bymidten og havnen er vigtig for at få en velfungerende bydel på Søndre Havn. Den barriere, som jernbaneterrænet udgør i dag, kan sandsynligvis ikke elimineres fuldstændigt, og det vil heller ikke være rigtigt, da også jernbanen har været en vigtig faktor i udviklingen af området til dets nuværende udtryk. Teaterbygningen er i høj grad bevaringsværdig, ikke mindst af kulturhistoriske årsager. Bygningens placering er velfungerende nær bykernen, let tilgængelig med offentlig transport og med gode parkeringsmuligheder. Men trafikken og vejstrukturen svækker bygningens potentiale som markør af overgangen mellem by og havn. Collstropgrunden Collstrops virksomhed udfyldte i sin tid hele grunden, som stadig i dag fremstår som én stor samlet flade. Grunden ligger på havnearealet og bør behandles som en del af havnearealet. Grundens isolerede beliggenhed og afstanden til bykernen giver en oplagt mulighed for at skabe et område med moderne og innovativ arkitektur, som kan være med til at sætte Køge på det arkitektoniske danmarkskort og generere dynamik og energi i det nye erhvervsområde. Naboskabet til de meget store strukturer på Nordhavnen giver mulighed for at bygge markant højere end i Stationsområdet, hvor hensynet til højden og volumenerne i bykernen forpligter til en mere afdæmpet skala i det nye byggeri. Beplantningen, der afgrænser og afskærmer området, står særligt markant på Collstropgrundens østside og bevirker, at området vender sig mod byen og ikke mod Nordhavnen. Man har fra grunden et fint kig ind mod bymidtens skyline. Denne relation kan være et centralt træk at spille videre på i omdannelsen til et erhvervsområde med kontorfaciliteter, som naturligt kan knyttes til funktionerne i bymidten og transportfunktionerne i Stationsområdet. Overgangen til Stationsområdet (i dag viadukten under banen) bør nytænkes, så den svarer til ambitionen om en dynamisk og innovativ erhvervsbydel. Søndre Havn Den rumlige struktur på Søndre Havn er markant anderledes end i den historiske bymidte. Oplevelsen af området som en serie af ligeværdige rumlige situationer, er vigtig at bringe videre. Det er også vigtigt, at området arkitektonisk ikke bliver for ensartet og homogent i sit udtryk, men at bygningshøjder og volumener får lov at variere. Udover bevaring af de udpegede bevaringsværdige bygninger vil man med fordel kunne arbejde med landmarks, dvs. rumlige og fortællermæssige markører på udvalgte steder fx ved klapbroen, hvor den høje silobygning ligger i dag. 21

23 Den sammenhængende horisontale flade er særligt karakteristisk for oplevelsen af havnearealet. Relationen mellem den horisontale flade og bygningskroppene som den fremstår i dag hvor overgangen mellem fladen og den vertikale væg står rå og uforfinet kan være et raffineret forhold at bringe videre i den nye bydel. Det er vigtigt, at de bagvedliggende boligområder fortsat sikres kontakt og adgang til det rekreative miljø ved stranden og i havneområdet. Den meget teknisk prægede belysning i området kunne være et interessant element at videreføre. Det kølige rationelt anbragte lys og de forskellige udformninger af lygtepæle og projektører vil kunne kombineres med mere venlig lyssætning i øjenhøjde. Det er oplagt at lade industrielle anlæg i funktion stå så længe som muligt indimellem nybyggeri bolig- og kulturfunktioner. For funktionstømte industrianlæg kunne genanvendelse til midlertidige funktioner overvejes. Derudover findes mange små, interessante og karaktergivende elementer: rør, maskiner, siloanlæg, hegn osv., som med fordel kan bevares indtil den respektive grund nybebygges. Enkeltbygninger og elementer Dansk Bygningsarv har på baggrund af den tidligere registrering foretaget en genvurdering af helheder, enkeltbygninger og elementer på Søndre Havn. Bygningerne opdeles i to kategorier: Kategori 1 omfatter bygninger, som bør bevares så tæt på deres nuværende udtryk som muligt. Enkelte af bygningerne fremhæves desuden for deres karakter af landmark. Bygningerne i denne kategori er de samme som i den tidligere registrerings kategori 1, dog med følgende tilføjelser: A. Den høje, slanke silobygning ved klapbroen B. Siloanlægget ved DK Beton C. Pakhus, Sdr. Molevej 4 D. Fisker Erik Olsens garnhus ved Roklubben Kategori 2 omfatter bygninger, som bør bevares i deres hovedform. Disse er blandt andet bygninger, som fremstår enkelt og nøgternt, men som i form og materialer er af høj kvalitet. Bygningerne i kategori to er i flere tilfælde de samme som i den tidligere registrerings kategori 2 og 3, og der er desuden enkelte tilføjelser. Bilag: Køge Kyst. Analyse af arkitektoniske værdier og kulturhistoriske spor. Januar Dansk Bygningsarv. 22

24 12 Kulturhus Bilaget er en forundersøgelse, der kortlægger konkurrenter og facilitetsbehov i forbindelse med et nyt kulturhus i Køge. Bemærk at 18 % af aktiviteterne i Teaterbygningen pt. udgøres af kommunale møder. I fremtiden vil denne andel være meget lav, da Rådhuset fremover kan huse egne møder. Undersøgelsen består af tre dele: en kortlægning af kulturhustilbud i den nære del af Region Sjælland og Køge Bugt-området for at se, på hvilke områder et kulturhus i Køge kan profilere sig en kortlægning af Teaterbygningens aktuelle aktivitetsprofil en kortlægning af ønsker til faciliteter i et nyt kulturhus. De regionale kulturhustilbud Kortlægningen viser, at man i de omkringliggende områder står stærkt på teaterområdet, musikarrangementer og galleriudstillinger. Derudover er der i området mange allroundfaciliteter, der kan bruges til møder, generalforsamlinger, foredrag mv. Undersøgelsen viser, at visse områder ikke er dækket så godt ind af andre steder fx: kulturhustilbud, hvor det er muligt at huse flere aktiviteter af en vis volumen på en gang multifunktionelle tilbud, hvor man kan kombinere teater, dans og musik værksteder eller kunst- og øvelokaler, der indeholder faciliteter til maling, kunsthåndværk, teaterprojekter, musikalske øvesessioner mv kulturhustilbud, som lægger op til selvorganiseret og projektorganiseret brug i modsætning til indkøb af etablerede navne inden for musik, teater, foredrag mv. Teaterbygningens aktivitetsprofil Undersøgelsens anden del fokuserer på Teaterbygningens aktivitetsprofil gennem de seneste tre år. Teaterbygningen har otte lokaler med plads til mellem 12 og 600 (stående) personer. I perioden har der været afholdt arrangementer, og langt størstedelen af dem har fundet sted i de fire største lokaler. De væsentligste arrangementstyper har været møder, foredrag, musik og banko. Samlet har Teaterbygningen ca årlige brugere. Ønsker til faciliteter i et nyt kulturhus I langt de fleste tilfælde lever Teaterbygningen op til brugernes behov. Bl.a. fremhæves den centrale beliggenhed og personalets serviceniveau. Som begrænsninger på Teaterbygningens anvendelse nævnes fx den store efterspørgsel på bestemte lokaler og manglende mulighed for tværgående aktiviteter især pga. lokalernes begrænsede kapacitet og tekniske muligheder samt den begrænsede fleksibilitet pga. faste, løbende arrangementer. 23

25 Udvalgte anbefalinger Med udgangspunkt i analyserne anbefaler undersøgelsen bl.a., at Køge Kommune med udviklingen af nyt kulturhustilbud sikrer: bedre udnyttelse i weekenderne en høj grad af fleksibilitet mhp. at skabe plads til en større mangfoldighed af arrangementstyper og en bredere vifte af brugergrupper central beliggenhed let tilgængelighed for bevægelses-, syns- og hørehæmmede gode muligheder for tværgående projekter og arrangementer samlokalisering med øvrige kulturelle og erhvervsmæssige aktører. Bilag: Forundersøgelse for kulturhus. December Niras konsulenterne. 24

26 13 ØA Bilaget beskriver bygningen på Søndre Havnevej 7, som i folkemunde omtales som ØA. Bygningen blev opført til Øernes Andelsselskab, senere D.L.G., derpå Øernes Andel og senest Danish Agro. Bygningskomplekset er et vartegn for havnen og et af områdets mest karakteristiske bygninger. Det består af flere sammenbyggede bygninger, hvoraf bygning 1 og 3 er de mest karakteristiske og arkitektonisk interessante. Bygning 1 er tegnet af Christian Sylow og opført Denne bygning er den største med et grundareal på 550 m 2 og en bygningshøjde på 22 meter fordelt over syv etager af varierende højde. Bygningen er opdelt i to, hvor den sydlige del har buede vinduer og er opdelt i etager. Den nordlige del med træsiloer er ikke opdelt i etager og har ingen vinduer. Bygning 2 er kontorbygning og lager. Kontoret har et areal på 154 m 2 (to etager) og lageret et grundareal på 364 m 2 (en etage). Bygning 3 er en stor betonsilo i armeret beton, som med sin letaflæslige form og størrelse er arkitektonisk interessant. Bygningen består af et trappe- og tørretårn med vinduer og rum på 9 x 9 meter. Derudover består bygningen af en aflang silodel, der ikke er opdelt i etager, og som er uden vinduer. Bygning 4 og 5 er lagerhaller med et samlet grundareal på 1260 m 2. Derudover er der et halvtag med et grundareal på 126 m 2. Bilag: ØA. Screening af Havnevej 7. Januar Køge Kommune. 25

27 14 Søndre Strand og Køge Jorddepot Bilaget beskriver basisløsningen for Søndre Strand i forbindelse med Køge Jorddepot. Køge Havn er målt på gods en af Danmarks større havne. Nu gøres Køge Havn i årene to gange større ved etableringen af et landanlæg i Køge Bugt nord for den eksisterende havn. Projektet har fået navnet Køge Jorddepot. Køge Jorddepot kan indeholde op til 2 mio. m 3 let forurenet til forurenet jord, hvilket svarer til ca. 4 mio. tons jord i alt. Dermed udvides Køge Havn med etablering af nye kajmeter med en vanddybde på 8,5 m og etableringen af et helt nyt landareal på 40 ha til erhvervsformål. Ved byudviklingen af Søndre Havn forsvinder 10 ha og 600 kajmeter på Søndre Havn. Frigivelse af nye landanlæg sker i etaper, alt efter hvor meget jord der tilføres anlægget. Den forventede anlægstid er på 8 12 år. Etableringen af Køge Jorddepot er med til at muliggøre byudviklingen af Søndre Havn. I forbindelse med etableringen af de nye dækmoler omkring det nye havnebassin vil der blive etableret nye rekreative arealer ved Køge Marina og Søndre Strand. Søndre Strand vil blive et væsentligt bindeled mellem by og natur, som kommer til at skabe stor rekreativ værdi for kommende beboere på Søndre Havn og Køges borgere. I bilaget er vist en basisløsning for Søndre Strand, som en minimumsløsning for en stabil strandforing, der finansieres af Køge Jorddepot. Basisløsningen kan forventes etableret omkring 2015 i forbindelse med etablering af dækmoler. Såfremt man ønsker en anden strandline eller fx at forlænge stranden yderligere mod syd, skal det undersøges nærmere samt indgå i en kommende myndighedsbehandling. Bilag: Søndre Strand og Køge Jorddepot. Januar Køge Kommune. 26

28 15 Interessentanalyse Bilaget opsumerer hovedpunkterne fra en interessentanalyse, gennemført i maj og juni 2009 blandt 30 interessenter i Køge fra virksomheder, organisationer, kulturinstitutioner, fritidsforeninger, detailhandel, borgere m.fl. Køge Kyst opfattes som et visionært og positivt projekt Kendskabet til Køge Kyst er meget stort, og alle interessenter uden undtagelse opfatter projektet som storslået, positivt og visionært. Som en af deltagerne i undersøgelsen siger: Projektet er næsten for godt til at være sandt. Også den hidtidige inddragelse af interessenter og borgere i udviklingen af havneområdet bliver rost. Mange udtrykker samtidig, at de forventer fortsat at blive inddraget i udviklingen af Køge Kyst. Liv, arkitektur og trafik er væsentlige temaer for udviklingen Interessenterne peger på tre temaer, der er væsentlige for dem: 1. Der skal være liv i de nye dele af Køge. Blandingen af boliger, erhverv og kultur skal sikre dette 2. Arkitekturen skal have en god kvalitet og matche den nuværende middelalderarkitektur i midtbyen, som alle er stolte af 3. Ventetiden ved jernbanen skal afskaffes, der skal etableres flere forbindelser på tværs af banen, og den tunge lastbiltrafik skal ledes uden om midtbyen. Endelig peger nogle af interessenterne på, at mangel på parkeringspladser kan blive et problem i forbindelse med udviklingen af Køge Kyst. Køge Kyst-projektet vil styrke Køge yderligere Interessenterne har en meget positiv opfattelse af Køge og er næsten alle enige om, at byen har mere at byde på end nabobyerne Ringsted og Roskilde. Denne betydning vil kun blive yderligere styrket, når Køge Kyst projektet er gennemført. Det er ikke mindst Køges centrale geografiske beliggenhed, der bidrager til at sikre Køge den position. Forventningerne til Køge Kyst-projektet er med andre ord meget høje. Som en af interessenterne siger: Vi bliver et nyt dynamisk centrum i Østdanmark. Bilag: Hovedkonklusioner fra interessentanalysen Operate. 27

29 16 Detailhandelsanalyse Bilaget er en analyse af detailhandlen i Køge Kommune. Analysen bidrager med en samlet viden om kommunens detailhandel og udvikling siden 1998, hvor det daværende Roskilde Amt foretog en analyse af detailhandlen i amtet. Analysen bidrager med en detaljeret viden om forholdet mellem detailhandlen i kommunens største byer. Undersøgelsens oplysninger er indsamlet i november 2008 og omfatter: en opgørelse af butiksbestanden og kortlægning af butikkerne en opgørelse af butikkernes bruttoetageareal en opgørelse af butikkernes omsætning en opgørelse af Køge Kommunes og de enkelte byers dækningsgrader fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer en vurdering af indkøbsmønstre baseret på en interviewundersøgelse en vurdering af det fremtidige arealbehov baseret på en optimistisk og en pessimistisk fremskrivning af den fremtidige forbrugsudvikling en afgrænsning af bymidterne i Køge, Herfølge, Borup og Bjæverskov efter den statistiske metode. På baggrund af Roskilde Amts analyse af detailhandlen foretages en vurdering af detailhandlens udvikling siden 1998 med udgangspunkt i en inddeling efter de gamle kommunegrænser for de tidligere kommuner; Køge Kommune og Skovbo Kommune. Sammenligningerne omfatter vurderinger af udviklingen i butiksbestanden inden for forskellige hovedbrancher samt butikkernes omsætning, dækningsgrad og bruttoetageareal. Butiksstruktur Køge Kommune har i alt ca indbyggere, hvor Køge by med knap indbyggere er den dominerende. Hovedparten af butikkerne i kommunen ligger koncentreret i Køge by. Køges dominans i detailhandlen understreges af, at der i alt ligger ca. 306 butikker i Køge by svarende til ca. 80 % af den samlede butiksbestand i kommunen. Undersøgelsen fremhæver, at handelsbyers attraktion i stigende grad er bestemt af tilstedeværelsen af især kapitalkæder. Ud fra en betragtning om Køges bystørrelse, kan det konstateres, at flere af de stærkeste butikskæder som fx. Stadium, H&M mv. mangler i forhold til andre byer af samme størrelse. Det kan bl.a. skyldes, at det ikke er muligt at indpasse de største kædebutikkers koncepter i den historiske bymidte i Køge pga. bevaringshensyn og generel pladsmangel. I stedet er flere af de største udvalgsvarebutikker i dag lokaliseret uden for den historiske bymidte fx. i Den hvide by /Codanområdet. I Stationsområdet vil der kunne skabes nogle gode rammer for større kædebutikker, som det ikke er muligt at indpasse i den historiske del af bymidten. Oplandsundersøgelse Som en del af detailhandelsanalysen for Køge Kommune er der i efteråret 2008 foretaget en oplandsundersøgelse, hvor 210 personer bosiddende i Køge Kommune og næroplandet er blevet interviewet om deres indkøbsvaner. Undersøgelsen afdækker indkøbsadfærd og -præferencer blandt brugere og potentielle brugere af butikkerne i Køge. Når der ses bort fra Køge bymidte foretages de fleste indkøb i 28

30 Hundige Storcenter og i Roskilde bymidte blandt de adspurgte. I alt handler ca. 9 % af interviewpersonerne i Hundige Storcenter min. én gang om ugen, mens ca. 8 % foretager en ugentlig indkøbstur til Roskilde bymidte inkl. Ro s Torv. Konkurrencen fra de to omtalte centre vil i de kommende år øges som følge af igangværende butiksudvidelser. Indkøb er det oftest forekommende hovedformål blandt de adspurgte, når turen går til Køge bymidte. Ca. 50 % af interviewpersonerne har således haft indkøb som hovedformål med den seneste tur til Køge. Blandt interviewpersonerne, der havde indkøb som hovedformål, har ca. 40 % udelukkende handlet dagligvarer, mens ca. 50 % kun har handlet udvalgsvarer. Der er langt flere personer bosat i Køge, som har foretaget dagligvareindkøb på den seneste tur til Køge bymidte, mens interviewpersonerne bosiddende uden for Køge by primært tager til Køge for at handle udvalgsvarer, mens kun få foretager kombinerede indkøb. Kun meget få interviewpersoner har haft kultur eller sport som formål med turen til Køge bymidte, mens lidt flere har haft café- og restaurationsbesøg samt sundhed og sygdomsbehandling som hovedformål med seneste tur til Køge bymidte. Interviewpersonerne er blevet spurgt om årsagerne til at vælge eller fravælge Køge som handelsby. Nærheden til Køge er den oftest forekommende årsag til, at interviewpersonerne vælger at handle i Køge (ca. 35 %). Af naturlige årsager er det primært interviewpersonerne bosiddende i Køge, som angiver dette svar. Af interviewene fremgår det endvidere, at en af de hyppigste årsager til at vælge Køge som handelsby er et godt udvalg af tøj, sko og andre varer. Ud af de 45 personer, som har angivet udbudet af udvalgsvarer som årsag, er 2/3 af interviewpersonerne bosat uden for Køge bymidte. Mange af interviewpersonerne påpeger også, at et flot og dejlig bymiljø er medvirkende til at vælge Køge bymidte som handelsby. Også et godt udvalg af dagligvarer er med til at trække kunder til Køge bymidte. Bilag: Detailhandelsanalyse. Detailhandelsrapport, Køge Kommune 2008 COWI A/S i samarbejde med Køge Kommune. 29

31 17 Kulturplan og Visionsplan Køge Kommune har inden etableringen af Køge Kyst gennemført en proces, som bl.a. har resulteret i Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge en strategi for byliv og Visionsplan. Stationsområdet og Søndre Havn. Begge dokumenter indgår som en del af arbejdsgrundlaget for Køge Kyst. Kulturplan Bilaget er en kulturplan, som er udarbejdet af Køge Kommune og vedtaget af Køge Byråd før etableringen af Køge Kyst. Bemærk at kulturhusets etageareal er fastsat til m 2 og at den 7. Himmel ikke længere er aktuel som kulturinstitution på havnen i Køge. Kulturplanen er et idekatalog for, hvordan kulturen i bred forstand kan bidrage til udviklingen af projektområdet med specielt fokus på Søndre Havn. Kulturplanen beskriver kultur i bred forstand som en del af byudviklingen. Derfor rummer kulturplanen kunsten, kulturen og idrætten, som på kort sigt skal bidrage til at projektområdet bliver nye levende byområder i Køge. Med overskriften Livet før byen kommer kulturplanen med ideer til og strategier for, hvordan områderne allerede på den korte bane gøres attraktive for både borgere, nye beboere og kommende investorer. Her fokuseres på, at Søndre Havn skal være mulighedernes og innovationens bydel med midlertidige kulturelle aktiviteter, der skaber liv for beboere og besøgende. Med afsnittet At bygge den gode by sætter kulturplanen fokus på at mangfoldige kompetencer er vigtige for at skabe integrerede, overraskende og anderledes løsninger for kulturen i bred forstand. På den måde skal kunst, kultur og idræt også på længere sigt være med til at sikre oplevelsen, udfordringen og udfoldelsen af de nye byområder. I afsnittet om Anlæg for kultur beskriver kulturplanen de eksisterende kulturelle tilbud, som allerede er en del af Søndre Havn nemlig Køge Roklub, Køge Kano & Kajak Klub, vinterbadeklubben Valkyrien og ungdomskulturhuset Tapperiet. Disse skaber allerede nu liv og skal også i fremtiden lokaliseres på Søndre Havn. Bilag: Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge en strategi for byliv Køge Kommune. Visionsplan Visionsplanen er ligesom Kulturplanen udarbejdet før etableringen af Køge Kyst for at formulere visioner for de nye bydele. Visionsplanen formulerer kommunens ønsker til tværfaglig byudvikling med helhedsorienterede løsninger. Den integrerede mangfoldighed af funktioner, aktiviteter og tilbud skal gøre byen attraktiv for nuværende og fremtidige borgere og turister, erhverv og handel og kultur. Byudviklingen skal sikre en involvering, der giver ejerskab og positive input fra borgere og andre interessenter. 30

32 Køge Kommunes målsætninger er: at skabe en ny bydel på Søndre Havn med boliger, erhverv, kulturelle aktiviteter og rekreative muligheder at etablere en udvidelse af detailhandlen i Køge bymidte, så Køge blive en endnu mere attraktiv handelsby med moderne butikstyper at sikre kreativitet i planløsninger og høj byggeteknisk kvalitet at sikre en arkitektonisk sammenhæng mellem nybyggeriet og den historiske bymidte at udvikle et nyt byområde, som både borgere og besøgende oplever som trygt og tilgængeligt døgnet rundt. Den høje kvalitet skal understøttes ved: at forbedre parkeringstilbuddet, så tilgængeligheden med bil bliver høj, uden at den historiske bymidte belastes med mere biltrafik at fjerne de trafikale flaskehalse i Køge bymidte først og fremmest på tværs af jernbanen og herigennem sikre tæt sammenhæng mellem den eksisterende bymidte og projektområdet. Bilag: Visionsplan. Stationsområdet og Søndre Havn. Oktober Køge Kommune i samarbejde med Ekstrakt. 31

33 18 Kommuneplan Bilaget er Køges Kommuneplan Byomdannelsesområde Søndre Havn er udpeget som byomdannelsesområde. Det betyder, at det i den videre proces bliver muligt at benytte de særlige regler for støj, som gælder i byomdannelsesområder. Foreløbige kommuneplanrammer side Både Stationsområdet, Collstropgrunden og Søndre Havn er i kommuneplanen udlagt til blandede byfunktioner. Først når der foreligger mere præcise rammebestemmelser, kan man gå videre med lokalplanlægning. Detailhandel side Kommuneplanen fastlægger bymidteafgræsningen, dvs. det område, hvor der må placeres detailhandel. I kommuneplanen er det for Søndre Havn fastsat, at Af den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i bymidten må maks m 2 placeres i Søndre Havn-området. For hele bymidten fastlægger kommuneplanen en samlet ramme på m 2 for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. Rækkefølgebestemmelser side 36 Kommuneplanen fastlægger, at Stationsområdet og den indre del af Søndre Havn kan tages i brug i den første halvdel af planperioden ( ), mens den ydre del af Søndre Havn først må tages i brug i sidste halvdel af planperioden ( ). Bemærk at denne rækkefølge kan genforhandles med Miljøministeriet. Stationsnærhed side Fingerplanens retningslinjer for lokalisering af intensive byfunktioner (kontorbyggeri mv.) omkring stationer er indarbejdet i kommuneplanen. Samtidig er Fingerplanens 600 meters-zone for stationsnært kerneområde og 1200 meters-zone for stationsnært område oversat til en afgrænsning, der også tager højde for de konkrete, fysiske strukturer i byen. Hele Stationsområdet er defineret som stationsnært kerneområde, hvor større kontorbebyggelser og andre intensive byfunktioner (fx større kulturinstitutioner, fritidsanlæg, kongrescentre mv.) kan og skal placeres. Den nordlige del af Søndre Havn er defineret som stationsnært kerneområde, mens den sydlige del er defineret som stationsnært område, dvs. at kontorbyggeri over m 2 kun kan placeres under forudsætning af, at der arbejdes med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til det stationsnære kerneområde. Principper for boligområder og erhvervsområder side I kommuneplanens hovedstruktur er beskrevet kommunens boligpolitiske og erhvervspolitiske målsætninger samt retningslinjer, der understøtter princippet om intensiv byudvikling i tilknytning til stationerne. Blandt andet at boliger inden for de stationsnære kerneområder primært skal opføres som etageboliger. 32

34 Generelle rammebestemmelser side Stationsområdet og Søndre Havn er omfattet af de generelle rammebestemmelser for hele kommunen, herunder maksimale butiksstørrelser, parkeringsnormer, beskyttelse mod vejstøj og planlægning af kystnære områder. Nogle af de nævnte bestemmelser er direkte afledt af lovgivning, mens andre herunder parkerinsnormer er fastlagt lokalt. For sidstnævnte type bestemmelser gælder, at de skal følges, hvor intet andet er fastsat i rammebestemmelserne eller i en lokalplan. Det vil sige, at man ud fra de konkrete forhold på stedet kan vælge at fastlægge fx andre parkeringsnormer end dem, der gælder generelt i hele kommunen. Bilag: Køge Kommuneplan Køge Kommune. 33

35 19 Trafik- og miljøplan Bilaget er Køge Kommunes Trafik- og Miljøplan. Med udgangspunkt i en kortlægning af kommunens vej- og stinet, trafikbelastning, trafiksikkerhed mm. indeholder Trafik- og miljøplanen et projektkatalog og en handlingsplan for, hvordan kommunen vil fremme mobilitet og tilgængelighed trafiksikkerhed og tryghed miljø, klima og sundhed Planen sætter fokus på løsninger, som kan begrænse væksten i biltrafik ved at udnytte mulighederne i andre transportformer og især at kombinere dem på en hensigtsmæssig måde. De overordnede mål i Trafik- og miljøplanen er blandt andet at: sikre en god kollektiv betjening både internt i og til og fra kommunen, så den kollektive transport bliver et endnu bedre alternativ til den individuelle fremme brugen af cykel som transportmiddel sikre et bedre samspil mellem den kollektive og individuelle transport sikre en tæt sammenhæng mellem den eksisterende bymidte, Stationsområdet og Søndre Havn sikre en høj tilgængelighed til Køge bymidte uden at den historiske del belastes med mere biltrafik bidrage til at reducere CO 2 -udslippet. Blandt de konkrete projekter, som gennemføres i , kan nævnes omlægning af busnettet og etablering af flere overdækkede cykelparkeringspladser ved Køge og Ølby stationer. Tidshorisonten for at realisere Trafik- og miljøplanen er Bilag: Trafik- og miljøplan Køge Kommune i samarbejde med Tetraplan og Via Trafik. 34

36 20 Boligpolitik Bilaget er Køge Kommunes boligpolitik, hvis mål er at sikre et udvalg af gode og forskellige boliger, som understøtter bæredygtige lokalsamfund og giver Køge Kommune en attraktiv placering på boligmarkedet i Region Sjælland og Øresundsregionen. Boligpolitikken tager udgangspunkt i de seneste ti års byggeri af boliger, hvor kommunen har oplevet en tredobling i byggeriet af nye boliger (ca. 400 nye boliger om året), og dermed placerer sig som en af de kommuner i Danmark med den højeste vækst pr. indbygger. Med ønsket om at bibeholde væksten også i fremtiden, har det været vigtigt at udstikke en række målsætninger, som bidrager til at skabe boliger og boligområder af høj kvalitet. Også renoverings- og byomdannelsesprojekter spiller en central rolle for kvaliteten af den samlede boligmasse, og boligpolitikken er således målrettet både nye og eksisterende boliger i Køge Kommune. Den røde tråd gennem boligpolitikken er arbejdet med bæredygtige familieboliger i bred forstand. Økonomisk i form af boligområder med blandede ejerformer (ejer-, leje- og andelsboliger), der muliggør et tilsvarende varieret prisniveau. Socialt i form af boliger med varierende størrelse, således at alle familietyper herunder familier under etablering og i opløsning har mulighed for at finde en god bolig. Og endelig miljømæssigt i form af sunde boliger forsynet med CO 2 -besparende installationer, byggematerialer mv. Målsætningerne knyttet til den økonomiske bæredygtighed er: Køge Kommune ønsker fortsat at bibeholde en vækst med op til 400 nye boliger om året. Der skal sikres en blanding af ejerformerne i nybyggeriet, således at det er muligt for alle grupper og familietyper at finde en god bolig, der opfylder det aktuelle behov. Det skal være muligt for kommunens borgere i både mellem- og lavindkomstgrupperne at finde en sund og tidssvarende almen bolig i Køge Kommune. Endvidere er det målet at modvirke ghettoisering gennem fastholdelse og etablering af en blandet beboersammensætning i alle boligafdelinger. Målsætningerne knyttet til den sociale bæredygtighed er: at bibeholde procentdelen af en ungdomsårgang, der bliver boende i kommunen i uddannelsesårene svarende til at antallet af årige stiger med godt 30 procent de kommende ti år at planlægge målrettet, således, at både seniorboliger og seniorbofællesskaber indgår i de kommende års nybyggeri i kommunen at kunne tilbyde kommunens plejekrævende borgere en tidssvarende ældrebolig af høj kvalitet at tilstræbe en fordeling af nybyggeriet med ca. 1/3 parcelhuse, 1/3 tæt-lav og 1/3 etageboliger 35

37 at tilstræbe en bred variation i boligstørrelserne i kommunens boliger således at alle familietyper har mulighed for at finde en god og passende bolig i kommunen. Målsætningerne knyttet til den miljømæssige bæredygtighed er: at gå foran i byggeriet af eksempelprojekter, hvor der stilles skærpede miljøog energikrav at arbejde aktivt med information og markedsføring af både de miljømæssige og økonomiske fordele, der følger med energirenovering af den eksisterende boligmasse at sikre etablering af idræts- og legefaciliteter ved byomdannelsesprojekter og byggeri af nye boliger. Desuden tilgodeses adgangen til et sammenhængende gang- og cykelstinet ved etablering af nye boligområder i kommunen Ved både nybyggeri og i byomdannelsesprojekter lægges vægt på at skabe levende boligområder i kommunen. Der lægges særligt vægt på attraktive fællesarealer, spændende arkitektur, kulturel byudvikling og tryghedsskabende tiltag. Bilag: Boligpolitik for Køge Kommune Køge Kommune. 36

38 21 Kortbilag Bilagene består af en række kort og fotos, som stilles til rådighed i konkurrencen: Teknisk kort over projektområdet (DGN-filer og DXF-filer). Kort over projektområdet (PDF-filer). Luftfotos og ortofotos over Køge by og projektområdet (JPG-filer). Bilag: Kort og fotos Køge Kyst. Januar Køge Kommune. 37

39 Bilagsliste til konkurrence Køge Kyst 1. Partnerskabsaftale Køge Kyst. Partnerskabsaftale om byudvikling og omdannelse Køge Kommune og Realdania Arealudvikling. Vision Køge Kyst. Bilag 1 til Partnerskabsaftale 2. Bæredygtighedsværktøj Bæredygtig byomdannelse og byudvikling et procesværktøj. Januar Udarbejdet af Carlsberg Ejendomme A/S, By & Havn I/S og Realdania Arealudvikling A/S i samarbejde med Pöyry Danmark. Bæredygtig byomdannelse og byudvikling - indikatorer. Bilag til Bæredygtig byomdannelse og byudvikling et procesværktøj. 3. Trafik og parkering Trafik- og parkeringsnotat. Januar Køge Kommune Uddrag af Parkering i Køge Midt og Søndre Havn. 27. maj Nordicom. 4. Udløb af lejeaftaler Kort over udløb af lejeaftaler på Søndre Havn Køge Kommune. 5. Jordforurening Supplerende forundersøgelser. Jordforurening. November Rambøll. Ændret arealanvendelse af Collstropgrunden Rambøll. Collstropgrunden ved stationsmidten i Køge. Rådhus- og erhvervsbyggeri Grontmij Carl Bro. Revideret vurdering af samlede forureningsrelaterede omkostninger ved byudvikling af arealerne Rambøll. Supplerende oplysning og beregninger mv. vedr. jordforureningsforhold Rambøll. 6. Geoteknik Stationsområdet og Sdr. Havn. Supplerende forundersøgelser. Geoteknik. November Rambøll. 7. Støj Uddrag af Støjforhold, risikovurdering og udløb af lejeaftaler i relation til etapevis udbygning af Sdr. Havn Rambøll. 8. Koteforhold Kotekort. Januar Køge Kommune. 9. Kajanlæg Stationsområdet og Sdr. Havn. Supplerende forundersøgelser. Kajanlæg. November Rambøll. 10. Absorbtionsanalyse Efterspørgsel efter grundarealer til bolig- og erhvervsformål i Køge. Absorberingspotentialet for bolig, kontor og detail. November Sadolin & Albæk. 38

40 11. Kulturarv Søndre Havn. Bygningsregistrering og historiske spor. Februar Køge Kommune i samarbejde med Køge Byhistoriske Arkiv, Køge Museum og Køge-Fonden. Køge Kyst. Analyse af arkitektoniske værdier og kulturhistoriske spor. Januar Dansk Bygningsarv. 12. Kulturhus Forundersøgelse for kulturhus. December Niras konsulenterne. 13. ØA ØA. Screening af Havnevej 7. januar Køge Kommune. 14. Søndre Havn og Køge Jorddepot Søndre Strand og Køge Jorddepot. Januar Køge Kommune. 15. Interessentanalyse Hovedkonklusioner fra interessentanalysen Operate. 16. Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse. Detailhandelsrapport COWI A/S i samarbejde med Køge Kommune. Relevante planer fra Køge Kommune om projektområdet 17. Kulturplan og Visionsplan Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge en strategi for byliv Køge Kommune. Visionsplan. Stationsområdet og Søndre Havn. Oktober Køge Kommune. Relevante planer og politikker om Køge Kommune 18. Kommuneplan Kommuneplan Køge Kommune. 19. Trafik og miljøplan Trafik- og miljøplan Køge Kommune i samarbejde med Tetraplan og Via Trafik. 20. Boligpolitik Boligpolitik for Køge Kommune Køge Kommune. Kort og fotos 21. Kort og fotos Kort og fotos Køge Kyst. Januar Køge Kommune 39

41