Velfærdsbazar socialområdet d Steen Houmark.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk"

Olivia Marianne Markussen
8 år siden
Visninger:

1 Velfærdsbazar socialområdet d Steen Houmark

2 Udpluk af uddannelsesbaggrund. Kort om baggrund MBA (Teknologi, Marked og Organisation) fra CBS Assesor i EFQM Diplom i Offentlig Ledelse Merkonom i personale administration Sygeplejerske Tactical analyst (officer UK) Udpluk af Erhvervserfaring Selvstændig rådgiver og konsulent (2009 >) Bestyrelses formand for SBBU Forvaltningschef i 3 kommuner (1994 > 2008) Leder af en aftenhjemmepleje ( ) Sundhedsplejerske og sygeplejerlærer ( )

Merkonom i personale administration Sygeplejerske Tactical analyst (officer UK) Udpluk af Erhvervserfaring

3 Nye veje i konkurrenceudsættelsen på socialområdet Hvordan kommer kommunerne bedre i gang med konkurrenceudsættelse på, socialområdet? Ikke mere af det samme. Hvordan skabe et frisk pust der animere til ideer som kan føres ud i praksis

på, socialområdet? Ikke mere af det samme.

4 Afgrænsning Socialområdet er en stor betegnelse og ikke en ensartet størrelse m.h.t. konkurrenceudsættelse Fokus for oplægget bliver anbringelser, herunder bo og opholdsteder, akutanbringelser m.v.

5 En opringning der førte til et innovationsprojekt. Har I plads til XX, i tre måneder?

6 Et laboratorium bestående af tre verdner Teknokratens Pædagogens Lederens Vi kombinerede pædagogisk faglighed, med et teknokratisk og systematisk tankesæt, samt et praktisk ledelsesmæssige behov for at få arbejdet udført så der var sammenhæng mellem vurdering, handleplan, indsats, økonomi og effekt.

tankesæt, samt et praktisk ledelsesmæssige behov for at få arbejdet udført

7 1. Foretog en kortlægning markedsafdækning 2. Rekombinerede viden og erfaringer fra forskellige brancher 3. Vurderede forskellige modeller i forretningsperspektiv

8 Bermuda-Trekanten en central faktor i markedsøkologien på socialområdet Behov for enkel meningsgivende hverdag med fremtidsperspektiver Den unge Bruger oplevet effekt Af pædagogisk indsats Behov for nuanceret faglig formåen og økonomisk rentabilitet og effekt af indsats Bo og opholdstedet Lærings og styrings information Sagsbehandling og Individuelt tilsyn Behov for sammenhæng mellem indsats økonomi og effekt Myndigheden Kommunen Ledelses tilbagemelding ift. Beliggenhed/aftalekommunen Og institutions tilsyn

rentabilitet og effekt af indsats Bo og opholdstedet Lærings og styrings information Sagsbehandling og Individuelt tilsyn Behov

Potentialet Hver dag anbringes 10 børn og unge. Driftsregnskab 2008 6 mia. 12.000 børn og unge er anbragt. 2.500.000 2.409 2.395 Plejefamilier 10.000 er mellem 7-17 år. 2.000.000 Netværks plejefamilier Teenagere bliver hyppigere anbragt.

9 Potentialet Hver dag anbringes 10 børn og unge. Driftsregnskab mia børn og unge er anbragt Plejefamilier er mellem 7-17 år Netværks plejefamilier Teenagere bliver hyppigere anbragt Opholdssteder for børn og unge 20 % af nyanbragte anbringes på et opholdssted 80 % af anbringelses sagerne har mangler Kost og efterskoler Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder Skibsprojekter mv. 27 % af de anbragte børn og unge mangler en handleplan - Hele landet Sum af uautoriserede grupperinger

000 Opholdssteder for børn og unge 20 % af nyanbragte anbringes på et opholdssted 80 % af anbringelses sagerne har mangler 1.000.000 500.

Et marked med en del private elementer Pladser for døgn og bo opholdssteder fordelt efter ejerskab 1% 53% 7% 2% 1% 28% 8% Kommunalt tilbud Regions tilbud Fond el.

10 Et marked med en del private elementer Pladser for døgn og bo opholdssteder fordelt efter ejerskab 1% 53% 7% 2% 1% 28% 8% Kommunalt tilbud Regions tilbud Fond el. selvejende Interessent-skab Enkeltmands virksomhed ApS A/S Andet Men betyder den lidt spraglede sammensætning af virksomhedsformer noget ift. Indsats Kvalitet Effekt økonomi

selvejende Interessent-skab Enkeltmands virksomhed ApS A/S Andet Men betyder den

11 Markeds økologi Normer og standarder Der er en tendens til at marked fortsat er mere regulativt styret end påvirket af forankrede normer og kognitive taget for givet udtryk. Det betyder at Marked er ungt, hvad der naturligvis påvirker kommunernes strategier, som, derved bliver mere regulativt og økonomisk funderet. Om kommunernes strategi for anvendelse af private kan man sige tre ting: 1. Kommunerne har ikke nogen særskilt vejledning for ansøgning om godkendelse. 2. Normen/standarden for en anbringelse er familiepleje) (+ 70 % anbringes i familiepleje første gang 3. Kommunernes strategi m.h.t. standard for kvalitet og dokumentation m.v. er uensartet

Om kommunernes strategi for anvendelse af private kan man sige tre ting: 1. Kommunerne har ikke nogen særskilt vejledning for ansøgning om godkendelse. 2.

12 Hvordan så kortlægningen ud i leverandør perspektiv Hvad så vi bl.a. Der er 98 forskellige markeder Der er rigtig mange Kinabøger Der mangler fælles sprog mellem myndighed og leverandør Minimal dokumentation af sammenhæng mellem vurdering, indsats, metode, økonomi og effekt Det tegnede et massivt behov for sammenhængende processer og dermed partnerskabs betonede løsninger med myndigheden

Hvad bygger konceptet så på Konceptet bygger på 4 begreber 1. Behov 2. Kvalitet i indsats (pædagogik) 3. Effekt 4. Økonomisk bæredygtighed En Scorings matrix To muligheder 1.

13 Hvad bygger konceptet så på Konceptet bygger på 4 begreber 1. Behov 2. Kvalitet i indsats (pædagogik) 3. Effekt 4. Økonomisk bæredygtighed En Scorings matrix To muligheder 1. Et visitations koncept (myndigheds niveau) 2. Et kvalitets og økonomistyrings koncept (leverandør niveau) Konceptet er klar i rå format men vil klart kunne forbedres i et konkret samarbejde fx på basis af en OPI tankegang

Økonomisk bæredygtighed En Scorings matrix To muligheder 1.

14 Akut og observationstilbud som sluse Akut anbragte, socialt udsatte unge til pædagogisk og psykologisk udredning af specifikke behov, fylder i en del kommuner og et samarbejde omkring dette med en leverandør, hvori også indgår et samlet visitations og vurderingskoncept kan potentielt skabe værdi for kommunens øvrige indsats på området Det kan blandt andet være unge udsat for massivt omsorgssvigt og/eller mistanke overgreb samt unge med selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser, som kan profitere af et kortere eller længerevarende ophold Der er altså tale om unge der enten er kendte eller med en vis sikkerhed vil blive kendte i systemet og derfor kan profitere af et første ophold, hvor myndighed og leverandør systematisk, vurdere, lægger planer, påbegynder indsatser m.h.p. at reducere den negative effekt af det livsforløb den unge befinder sig i

omsorgssvigt og/eller mistanke overgreb samt unge med selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser, som kan profitere af et kortere eller længerevarende ophold Der er altså tale om unge der enten er

15 En alternativ to parts-aftalemodel (akut/observations tilbud) Modellens grundlag Mulighederne i aftalen Aftale modellen kan indgås med udgangspunkt i Socialministeriet Bekendtgørelse nr. 349 af 9. maj stk. 2 - Den kaldes på grund af det forholdsvis lange navn, en stk. 2 aftale. Leverandøren levere ledelse, personale (og/el bygninger) Kommunen levere tilsyn, børn og Tilbuddet placeres uden for kommunen Leverandør og kommune indgår partnerskab om udvikling af visitations model Kommunen betaler ved en stk.2 aftale kun betale for sit faktiske forbrug og ikke for evt. tomme pladser i en kombination af faste og variable udgifter (aktivitetsbaserede) Der er ikke tale om en driftsoverenskomst, hvor kommunen på forhånd har en overenskomst med et fagforbund og herved ingen administrative ekstra udgifter i den ift det. Kommunen har, jf. socialministeriets vejledning, mulighed for at videresælge pladser til andre kommuner og kan i den forbindelse opkræve et administrationshonorar. Kommunen har i praksis ikke et mere omfattende driftstilsyn end den i forvejen har med egne sociale tilbud. En sådan model kan udrullet funger som sluse og kvalitets sammenhæng ift. vurdering, handleplan, m.h.p. fremadrettet indsats og effekt for den enkelte unge, samt økonomi for den enkelte kommune

Leverandøren levere ledelse, personale (og/el bygninger) Kommunen levere tilsyn, børn og Tilbuddet placeres uden for kommunen Leverandør og kommune indgår partnerskab om udvikling af visitations

16 Model med Ledelse og kvalitets-implementering hos egen udfører Modellens grundlag To former for aftaler mellem leverandør og kommune simpel aftale indgåelse i form af service partnerskaber Klassisk konkurrencepræget aftaleindgåelse Der udvælges et visitations, kvalitetsog ledelsessystem, der kan danne grundlag for vurdering fx via scoring, mhp. Indsats, opfølgning og vurdering af effekt ift fx. Ledelse, tildelt økonomi, og fremdrift i barnets udvikling Modellens muligheder Tydeligere adskillelse mellem myndighed og leverandør ved overdragelse af arbejdsgiver/ ledelses-ansvaret til ekstern leverandør en periode Gennemskuelighed ift. Sammenhæng mellem bl.a. 1. Scooring (vurdering af barn) 2. Planlagt indsats 3. Dokumenteret indsats 4. Effektvurdering af indsats 5. Aktivitetsbaseret økonomi

Ledelse, tildelt økonomi, og fremdrift i barnets udvikling Modellens muligheder Tydeligere adskillelse mellem myndighed og leverandør ved overdragelse af arbejdsgiver/ ledelses-ansvaret til ekstern

17 Et 3 i en samarbejde med en leverandør der mestre 1. Fx En underretningsvirksomhed Gadeplan/Ghetto institution 2. En akutfunktion og eller opholdsted 3. En efterværns funktion

Relaterede dokumenter

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska