En supersproglig international studieretning. med Engelsk A, Spansk A / Fransk A, Tysk B, Latin C

Transkript

1 En supersproglig international studieretning med Engelsk A, Spansk A / Fransk A, Tysk B, Latin C

2 Problem: Der er for fåder vælger mere end de obligatoriske to sprog. Kvantitativ forringelse: Færre kan mere end to sprog. Kvalitativ forringelse: Man går glip af den synergieffekt der opstår ved at lære flere beslægtede, men tydeligt forskellige sprog.

3 Løsning: Tiltræk flere elever Mere eksplicit samarbejde mellem lærerne om det faglige indhold og tydeliggørelse over for eleverne af dette samarbejde. Mere opmærksomhed om oplevelses-og anvendelsesorientering i form af intensivt og ekstensivt arbejde med æstetisk højtforarbejdede og fiktive tekster i bred forstand inkl. film og studierejser til lande hvor man taler sprogene.

4 Eksempel pået forløb: Politisk vold og terrorisme Forløbet har forbindelse med andre emner i planen: 1)nationalstater og demokrati 2)retorik 3)identitet og identitetsdannelse 4)sproghistorie for latins vedkommende

5 Terrorisme Definition: 1)at ikke-statslige organisationer 2)forsøger at opnåpolitiske mål 3)ved hjælp af vold og trusler om vold mod civile.

6 Afgrænsning: 1)ikke statslig terror mod egen eller andre staters civilbefolkning 2)ikke bandekriminalitet 3)ikke modstandsbevægelser

7 Interesse 1 Et presserende internationalt problem. Et af Wolfgang Klafkis tidstypiske nøgleproblemer.

8 Interesse 2 Et meget personligt påtrængende problem med klare eksistentielle aspekter: Hvad er godt, og hvad er ikke godt?

9 Interesse 3 Gode muligheder for kombination af kognitiv, emotionel, æstetisk og social læring og for udvikling af elevernes evner for kritik og argumentation, empati og helhedstænkning.

10 Latin 1.2 Formål Gennem arbejdet med væsentlige latinske tekster opnås indsigt i romersk kultur, dens forhold til græsk kultur og dens betydning for den senere europæiske tradition. Indsigten i grundlaget for europæisk kultur bidrager til at sætte eleverne i stand til at forståderes egen kulturelle identitet og se sig som en del af det større internationale fællesskab både sprogligt og kulturelt. Denne indsigt skaber forståelse for andre kulturer med en anden historie og andre værdier.

11 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne sætte teksterne ind i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng og forholde sig til deres betydning i europæisk kultur identificere centrale ord og begreber i de latinske tekster og genkende dem som fremmedord og låneord i andre sprog, herunder videnskabssprogene

12 Introduktion af politiske og sociale begreber NB mindre udpræget adskillelse af stat, civilsamfund og marked end i det moderne. 1)Folk: populus(pueblo, peuple, people, pøbel, græsk demos, jf. demokrati), natio(græsk ethnos, jf. etnisk), gens, plebs. Verbalstammen gigno/nascor(jf. ogsåfx genus, natura).

13 2) Fædreland: patria. Nominalstammen pater(fader, jf. patricius, patronus, pater familias). Familia(husstand, jf. famulus, slave). 3) Stat, samfund: civitas(cité/city), communitas(jf. kommune, 'det fælles'), res publica(jf. en. common wealth) 1) res privata, 2) regnum, societas(socius, socialis), status(= stilling, tilstand, stand).

14 4) liber(fri) servus(slave) ingenuus (fribåren) libertus/libertinus(frigiven) 5) civis(citoyen/ citizen bourgeois) 1) miles(soldat) 2) hostis(fremmed, fjende, adj. hostilis) hospes(fremmed, gæst, adj. hospitalis). 6) civilis 1) militaris, 2) criminalis(af subst. crimen) 7) nobilis(fornem, egl. kendt ), honestus(ædel, agtværdig) ignobilis(jævn, egl. ukendt ), humilis(lav, ydmyg)

15 Politiske bander i den sene romerske republik Terroren i den sene romerske republik var i modsætning til den moderne ikke ideologisk og eksistentielt ladet (identifikation ved det absolutte: nation, klasse, religion). Tekster: Gaius Tullius Ciceros brev til vennen Atticus (IV, 3, 23. november 57 f. Kr.) og til broderen Quintus (II, 3, februar 56 f. Kr.) samt et udvalg af Ciceros forsvarstale for Milo (april 52 f. Kr.).

16 Pro Milone 4, 10-11: Quid comitatus nostri, quid gladii volunt? Quos habere certe non liceret, si uti illis nullo pacto liceret. Est igitur haec, judices, non scripta sed nata lex, quam non didicimus, accepimus, legimus, verum ex natura ipsa adripuimus, hausimus, expressimus, ad quam non docti sed facti, non instituti sed imbuti sumus, ut, si vita nostra in aliquas insidias, si in vim et in tela aut latronum aut inimicorum incidisset, omnis honesta ratio esset expediendae salutis. Silent enim leges inter arma. Hvad skal vi med vore folkeforsamlinger? Hvad skal vi med vore sværd? Dem var det jo helt sikkert ikke i orden at have hvis det slet ikke var i orden at bruge dem. Der er altså, dommere, denne her lov som ikke er skrevet, men medfødt, som vi ikke har lært, fået foræret eller læst, men som vi har revet til os, drukket ind og presset ud af selve naturen, en lov som vi ikke er uddannet til, men skabt til, ikke opdraget til, men gennemsyret af. Den går ud påat enhver metode til at sørge for vores sikkerhed er respektabel hvis vi bliver ofre for baghold, hvis vi bliver udsat for røveres eller fjenders vold og våben. For lovene tier når våbnene taler.

17 Dansk 1)Teksterne falder enten inden for det litterære, det sproglige eller det mediemæssige stofområde. 2)Alle teksterne kan gøres til genstand for en eller anden form for og grad af sproglig behandling og kan i princippet ogsåsimpelthen udgøre tekstmaterialet i et decideret sprogligt forløb fx om argumentation eller sprogbrug og stilistik.

18 Tematiske overvejelser 1) Terrorismen som et fænomen der er karakteristisk for det moderne eller måske endda specielt det senmoderne: Kompleksiteten søges reduceret, og identiteten konstrueres ved at man sætter den i forhold til et postuleret absolut. 2) Specielt i de fiktive behandlinger: kampen som eksistentielt anliggende, forholdet mellem det politiske og det private. 3) Synsvinkel: gerningsmændenes eller det forfølgende samfunds.

19 Besættelsen 1)Tage Skou Hansen, De nøgne træer, 1957 (film Morten Henriksen 1991). 2)Erik Aalbæk Jensen, Kridtstregen, 1976 (film Ole Roos, Forræderne, 1983). 3)Ole Christian Madsen, Flammen og Citronen, 2008 (bog Michael Holbek Jensen 2008).

20 Blekingegadebanden 1)Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden, )Blekingegade: TV Manus Lars Kjeldgaard. Instruktion Jacob Thuesen. Jf.

21 Siden 2001 Krigen i Afghanistan og Irak : Susanne Bier, Brødre, Muhammedsagen: en samling af nyhedsreportager og debatindlæg om sagen. Andet: Livvagterne. DR. Manus Mai Brostrøm og Peter Thorsboe.

22 Spansk Fagligt mål: Eleverne skal kunne analysere forskellige teksttyper og sætte dem ind i kulturelle, samfundsmæssige og litterære sammenhænge. Kernestof: Historiske og kulturelle forhold i Spanien og Amerika. Centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Spanien og Amerika.

23 Baskerlandet og ETA Introduktioner til geografi, historie, kultur og sprog på dansk. Picasso: Guernica. Bernardo Atxaga: Recuerdo escolar (novelle, in Espacios). Om Baskerlandet og skolekultur under Franco.

24 Uddrag af Dolores Soler-Espiauba: Se hace camino al andar. Novellen handler om to kvinder, hvis sønner er blevet ofre for det aktuelle, baskiske drama. De repræsenterer de to sider af konflikten, hvilket ikke forhindrer dem i at bevare deres venskab. Film: Días contados (1994). Et ETA-medlem planlægger attentat i Madrid og vikles ind i et kærlighedsdrama.

25 Aktuelle avisartikler Sammenlign IRA og ETA mhp. fredsforhandlinger: Hvorfor består ETA påtrods af baskisk selvstyre (den højeste grad af selvstyre) og folkelig modstand?

26 Engelsk Fagligt mål: Eleverne skal kunne analysere og fortolke forskellige nyere og ældre teksttyper under anvendelse af faglig terminologi. De skal kunne perspektivere den enkelte tekst i forhold til samfundsmæssige, kulturelle, historiske og litteraturhistoriske sammenhænge.

27 Nordirland og IRA Baggrundstekster Michael Collins (Film, 1996) Paul McCartney: Give Ireland Back to the Irish, John Lennon: Bloody Sunday, U2: Bloody Sunday s the Day Uddrag af Brian Moore: Lies of Silence (roman, 1990). Fredsaftalen 1998, avisartikler