Debatmøde 1 Nye muligheder for klimainvesteringer i kommunerne

Transkript

1 Debatmøde 1 Nye muligheder for klimainvesteringer i kommunerne Torsdag den 10. januar 2013 Kl Kommunaløkonomisk Forum & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

2 Spildevandsselskaber kan finansiere klimatilpasning For projekter vedrørende veje og vandløb i byzone kan spildevandselskaberne betale de omkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand ved kommunale projekter. Fra 2015 kan de højest finansiere 75% For projekter vedrørende rekreative områder og vandløb i landzone anvendes et meromkostningsprincip for fordelingen af udgifterne Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

3 Rammer Projektet skal fremgå af spildevandsplanen dog ikke for 2013 Det skal dokumenteres, at klimatilpasningsprojektet er billigere/mere effektivt end et traditionelt spildevandsprojekt (kloakering) I 2013 og 2014 kan selskaberne alene yde finansiering for op til 1% af kommunens veje pr. år Fra 2015 skal risikokortlægningen lægges til grund Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

4 Finansiering Finansieringsmodel Kommunen optager lån til finansiering af anlægsudgifterne Selskabet betaler afdrag i lånets løbetid og driftsudgifter i hele anlæggets levetid Forudsætninger Der vil være automatisk låneadgang til anlægsudgifterne Anlægsudgifterne indgår ikke i opgørelser af skattefinansieret anlæg, og altså heller ikke i et evt. anlægsloft Formalia Der skal indgås kontrakt mellem selskab og kommune Kontrakt skal indeholde udgiftsfordeling mv. Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

5 JENS ELMELUND, KØBENHAVNS KOMMUNE KLIMATILPASNING I KØBENHAVN - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

6 PLANERNE FOR FREMTIDIG REGNVANDSHÅNDTERING Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center 10. September 2012 kl.dk

7 MASSER AF FORDELE - OG ENKELTE UDFORDRINGER Regelgrundlaget er nu afklaret, så arbejdet kan påbegyndes. Kommunerne og forsyninger får mulighed for at vælge fleksible overfladeløsninger - og få dem takstfinansieret. Giver mulighed for maksimal samfundsøkonomisk gevinst, fordi det kan sammentænkes med andre projekter. I 2013 og 2014 kan forsyningen betale 100 % af udgifterne til klimatilpasning/ skybrudssikring, som vedrører håndtering af regnvand. Fordele for borgerne - færre skader - men også billigere forsikringer. Men vigtigt at kommunerne spiller aktivt ind ved den planlagte revision, idet der er knaster der skal arbejdes med. Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

8 ER DET DYRT? DET ER DYRT AT LADE STÅ TIL Kommunen risikerer at miste arbejdspladser, skatteydere og investeringer. Klimatilpasning i København kan klares for ca. 50 kr./mdr./husstand. Klimatilpasning giver mulighed for nye arbejdspladser og vækst. Mia. kr. 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 10,18 Samlede investeringer 1,20 Privat sikring mod oversvømmelser 3,51 Klimatilpasning takstmidler (hverdagsregn) 2,20 Skybrudstiltag takstmidler 0,97 Kommunal andel (skybrud og klimatilpasning) 2,30 Kystsikring/hav Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

9 Kombinationsløsninger er billigst Skybrudsplanens analyser viser at kombinationsløsninger er billigst Mange steder i byen er der ikke plads til større kloakrør Overfladeløsninger er mere fleksible i forhold til ændringer i prognoserne for fremtidens klima Vi kan skabe flere rekreative arealer og skabe mere livskvalitet for københavnerne med overfladeløsninger Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

10 PRIORITERING I SKYBRUDSPLANENS INITIATIVER 1. Områder med høj risiko 2. Projekter som er lette at implementere 3. Overlap med andre projekter (veje, byfornyelse mv.) 4. Synergi med andre planer (byudvikling, vandplaner) skaber muligheder for gevinster for byliv mv. Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

11 ALLEREDE GENNEMFØRTE TILTAG I KØBENHAVN Etablering af kanal ved Eltham Nødaflastning ved Wilhelmsdalløbet Genåbning af nødudløb Udledning af overfladevand Udledning af overfladevand Genåbning af nødudløb Genåbning af nødudløb Udskiftning til vippedæksler i Indre By Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

12 DEMONSTRATIONSPROJEKT - SKT. KJELDS KVARTER Demonstrationsprojekt - hvordan tilpasser vi byen. Erfaring om finansiering og samarbejde med forsyning og private. Erfaring til brug for fuld skala implementering. UDFORDRINGER: Grænser mellem gråt og grønt, interesseafvejning - trafik mm. Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

13 DEMONSTRATIONSPROJEKT - SKT. KJELDS KVARTER Typisk brokvarter - med behov for fornyelse af gaderum, gårde og grønne arealer. Samarbejde med områdeløft samtidigt med, at der skabes skybrudsikring og klimatilpasning i kvarteret. Samarbejde om udvikling af nye teknologier og designs - bl.a. i samarbejde med Realdania og Fornyelsesfonden. Målet er grøn vækst. Internationalt udstillingsområde i Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

14 SKT. ANNÆ PLADS Skybrudstiltag kan gennemføres for ca. 33 mio. kr., som betales af Københavns Energi. Øvrige udgifter til omlægning af pladsen udgør 87 mio. kr. som betales af private investorer og kommunen. UDFORDRINGER: Privat/offentligt partnerskab, skybrudssikring ind i et designet byrum. Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

15 Forslag til ny udformning af SKT. ANNÆ PLADS Pladsen udformes, så den skråner mod havnen - med skålformning i midten, som kan bruges til håndtering af regnvand. Grøn plads i tørvejr - evt. med lille rende i midten til tagvand fra omkringliggende tage. Ved større regnvejr ledes vandet fra omkringliggende gader ned over pladsen og ud i havnen. Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

16 Kombinationsløsning på Skt. Annæ Plads Skybrudssikring af området i forbindelse med omlægning af pladsen Pladsen sænkes så den kan transporterer skybrudsvand Etablering af kloakløsning for 100 års regn: mio. kr. Overfladeløsning for 100 års regn: 33 mio. kr. Besparelse : mio. kr. Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

17 DET VIDERE ARBEJDE I KØBENHAVN Planlægning af de otte delvandoplande i skybrudsplanen - afsluttes september Omfatter bl.a. planer for Ladegårds Å, Vesterbro, Lyngbyvej og flere andre projekter. Udarbejdelse af en grøn og blå strukturplan - hvordan kan de grønne og blå elementer integreres i klimatilpasningen? Implementering af konkrete projekter i f.eks. Skt. Kjelds Kvt., omkring Rigshospitalet mv. Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

18 DE NÆSTE SKRIDT I KLIMATILPASNINGSARBEJDET Nu har vi fået styr på, hvordan vi skal håndtere regnvandet. Vi mangler bare at få sikret os mod en fremtidig stormflod. Skaderne ved en stormflod vil være voldsomme. Vi har gennemført projekt med dige rundt om Sydamager. Vi har igangsat projekt om beskyttelse af den resterende by. Nu mangler vi bare, at vores lovgivning på dette område også bliver justeret, så den tager højde for udfordringerne på klimaområdet. Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

19 KØBENHAVNS KOMMUNE Kommunaløkonomisk Forum og 11. januar 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center kl.dk

20 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Nye muligheder for klimainvesteringer i Fredensborg Kommune - Hvad bliver vilkårene for takstfinansiering? / Trine Holmberg Direktør for Miljø, Kommunale arealer og Digitalisering

21 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Hvor? D A B D C A. Usserød ådal B. Kokkedal Torv C. Hovedstien D. De almennyttige boligområder, Byengen, Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge

22 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Hvorfor? Kokkedal anno 2011 RENOVERING PÅ VEJ MULTIPLADS! MANGE FORBINDELSER OVERSVØMMELSE HVERDAGSLIV SANDSÆKKE! VAND! FÅ MØDESTEDER RENOVERING PÅ VEJ

23 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Hvorfor? Udfordringer SYNERGI = MERVÆRDI! Potentialer Øgede regnmængder Funktionsopdelt by Regnvand som ressource Liv i byens rum (rummet mellem husene) Koordinering af udviklingsplaner Merværdi ved en samlet plan på tværs af skel KOKKEDALS FIRE UDFORDRINGER Få steder til aktiviteter og socialt samvær Samlingssteder for samvær, aktiviteter og idræt

24 Hvorfor? Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013

25 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Hvorfor? Klimatilpasning som motor for fremtidens forstad Nytænkende vandløsninger Merværdi for borgerne Samlet udviklingsplan for klimatilpasning på tværs skel Partnerskab og bredt samarbejde mellem mange parter

26 Hvornår? 2012 April - Konkurrence 1. fase September - Konkurrence 2. fase December - offentliggørelse af vinderprojekt 2013 Forår - Vinderprojekt viderebearbejdes og behandles Sommer - Realisering af vinderprojekt påbegyndes Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Konkurrence, Fase 1 og Fase Konkretisering af finansiering via takstmidler i dialog med Fredensborg Forsyning! Realisering FORPROJEKT ANALYSER; INTERVIEWS MV. KONKURRENCEPROGRAM, BEDØMMELSE MV. PROJEKT PROJEKTERING, REALISERING Dobbeltprofil Dige

27 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Klimatilpasning i Kokkedal samarbejde mellem mange aktører 33,6 mio kr. Heraf indgik 10 mio. som estimat på finansiering fra Fredensborg Forsyning 44,5 mio kr. 5 mio kr. 35,4 mio kr. I alt investeres 118,5 millioner kr. i byrum og vand på terræn, tælles renoveringsprojekterne med investeres over 600 mio kr.

28 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Vinderprojekt: Kokkedal den blågrønne haveby Totalrådgiver: Schønherr A/S Underrådgivere: BIG Rambøll

29 Vinderprojektets hovedidéer: A. Klimatilpasning + natur + byliv Synergi mellem vandtekniske løsninger, naturværdier og byliv. B. Vandet tilbage til forstaden Synliggøre vandet og styrke det naturlige vandkredsløb i Kokkedal. Størstedelen af regnvandet afkobles. Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 C. Vandets veje er borgernes veje Synergi mellem vandets og borgernes veje. Sammenhæng mellem vandets forløb og forstadens veje og stisystemer. D. Arkitektonisk og landskabeligt vand Der introduceres to begreber til håndtering af vandets veje. B Vandets tårn = vartegn

30 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 B Vandet tilbage til forstaden! Ådalen Bymidten Boligforeningerne C Vandets veje er borgernes veje

31 A Bilvask = LUR Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013

32 D Det landskabelige vand = LAR Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Vinderprojektet udmærker sig ved at koble klimatilpasningen til det lokale landskab, nemlig ådalen omkring Usserød Å, der på elegant og afbalanceret vis løftes frem af lange kig gennem det grønne og sammenhængende regnvandselementer, orienteret mod åen. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at op i mod 95% af alle befæstede overflader i konkurrenceområdet vil blive afkoblet fra kloakken og i stedet håndteret på overfladen. En så massiv afkobling er ikke tidligere set i

33 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Nyt lovforslag: Hvad kan takstfinansieres i Klimaprojekt Kokkedal? Tiltag Kommunalt ejede områder Egedalsvænge Skovengen By- /Nordengen og Engene Urban Forsinkelse Kanaler & regnbede Vejarealer Vådområder Rensning Ialt ex. moms Samlet anlægsoverslag for klimatilpasningstiltag kr

34 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Klimaprojekt Kokkedal: Ny lov: Af projektets udgifter kan skønsmæssigt 27 mio. kr. finansieres via forsyningens takster Samme sikkerhed med traditionelle metoder (bassiner og rør under jorden) skønnes at ville have kostet 35 mio. kr. og ville ikke have givet den sociale og rekreative synergi Bistand til vurdering: Grontmij

35 Kommunaløkonomisk forum, 10. januar 2013 Tak for ordet!

36 Nye muligheder for klimainvesteringer i kommunerne Erik Jespersen Teknik og Miljø Aarhus Kommune

37 Indhold Case 1: Sluse og pumper ved Aarhus Å Case 2: Tid og plads til vandet Egå Engsø Samarbejdet mellem kommunen og dens vandselskab er afgørende Vækst og erhvervsudvikling Muligheder og udfordringer ifht. lovgivning Kommunikationsemne Side 37

38 Højvandsbeskyttelse ved udløbet af Aarhus Å Totaløkonomi: ca. 45 mio. kr. Betaling: Aarhus Kommune og Aarhus Vand A/S Drift ca. 1 mio. kr./ år, ansvarlig Teknik og Miljø, hvor vandselskabet ønsker at blive operatør Kommunikationsemne Side 38

39 ( /lokir

40

41 VNF [m3/s] m 3 / sec centimeters VST [cm Level] NB [mm] millimeters 50 Nedbør Vandstand i sø Vandstand i Engsøen DMI stednr. : DMI Byvejr, Risskov [ 1] [NB] [RAW] [Sum] [DD] DDH mstnr. : Egå, Egå Engsø [ 2] [VST] [RAW] [Øje] [MI] Vandføring Vandføring Indløb Inlet Udløb Outlet

42 Processen i Aarhus med klimatilpasningsopgaven 1. Vi har i kommunerne kort tid! 2. Indhold: kortlægning, analyse, overvågning, varsling, beredskab, planlægning, hjælp til borgere og prioritering af konkrete anlæg. 3. Tværgående projektgruppe internt i kommunen indenfor vand, spildevand, grundvand, vandløb, kystbeskyttelse, veje, beredskab og planlægning. 4. Involvering af borgerne, interesseorganisationer og virksomheder i skabelse af handlingsplanen Kommunikationsemne Side 42

43 Samarbejde mellem vandselskab og myndighed Realisering af Byrådets politik: Spildevandsplan, Vandforsyningsplan, Vandvision 2100, Miljøhandlingsplan, Indsatsplanlægning til drikkevandsbeskyttelse Samarbejde om tilsyn og beredskab på vandværker Samarbejde om klimaindsatsen Erhvervsudvikling Professionel organisering, stærkt ledelsessamarbejde, åbent netværk Strategiske drøftelser i et åbent og fordomsfrit klima Samarbejde præget af udvikling, innovation, begejstring Styr på gældende lovgivning, pengene, ansvar Kommunikationsemne Side 43

44 Hvordan involveres erhvervslivet? 3. Et nyt mindset Et nyt mindset i Aarhus Kommune Indkøber Kommunerne samarbejder Virksomhederne i centrum Udvikler Bygherre Kommunerne i nationalt, regionalt og kommunalt samarbejde Vækst Udstillingsvindue Kommunerne som Moderator og facilitator Ambassadør og døråbner Kommunikationsemne Side 44

45 Dansk styrke på vand og samarbejde Rent miljø Vand, vind og fjernvarme mv. SYSTEMFORSTÅELSE Erfaringer med grøn omstilling GENTÆNKE Afgørende styrke: HELHEDER OG SAMARBEJDE Kommunerne som initiativtager

46 Offentligt private samarbejder 4. Offentligt privat samarbejde "Danmark har en lang tradition for offentlig-privat samarbejde på clean-tech-området - med kommunerne som naturlig facilitator og med værkerne og virksomhederne i centrum "Danmark har brug for demonstrationsprojekter i verdensklasse, der kan drive innovationen og erhvervsudviklingen inden for cleantech, og som kan være et udstillingsvindue for danske eksportvirksomheder "Kineserne kan kopiere vores teknologier, men ikke måden vi arbejder sammen på. Lars Tveen, Divisionsdirektør, Danfoss Kommunikationsemne Side 46

47 Muligheder og udfordringer 2,5 mia. kr. de næste par år til klimatilpasning, der ikke nødvendigvis er kortlagt og prioriteret, og hvor rammerne er under hastig forandring. Muligheder for vækst og erhvervsudvikling med baggrund i vores danske styrkeposition indenfor vand og samarbejde Den væsentligste løsning på klimatilpasning er "tid og plads til vandet - og i forhold til indhold og finansiering vigtigt i videst muligt omfang at tænke i helheder og sammenhæng Kommunikationsemne Side 47

48 Sigter mod motiveret samarbejde mellem de rette partnere potentialet er større, hvis vi gør det sammen Sammen kan vi skabe grøn vækst i Aarhus og i Danmark Vi har brug for markante demonstrationsprojekter indenfor vandområdet De skal udstille vores kompetencer på et globalt marked og understøtte eksport fx til Kina Vi går efter helhedsløsninger og fremdrift