MAJ 2010 LANDEANALYSER. Storbritannien. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

Transkript

1 MAJ 2010 LANDEANALYSER Storbritannien Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer en stigning i det britiske bruttonationalprodukt på 0,8 procent i Dette følger i kølvandet af et markant fald på 4,9 procent i 2009 en større nedgang er ikke set siden 2. verdenskrig. Et foreløbigt skøn på 0,2 procent for første kvartal 2010 afspejler den skrøbelige økonomiske situation, især i lyset af de massive tiltag for at komme den økonomiske of finansielle uro til livs i form af finans- og pengepolitiske stimuli samt indsprøjtninger i banksektoren. En høj grad af forsigtighed skal altså knyttes til den nuværende opblomstring af økonomien. BNP væksten er særdeles afhængig af offentligt forbrug og lagerforskydninger, og det forventes at den positive effekt af disse vil vende i løbet af indeværende år. Den private sektor er så småt ved at genvinde lidt seltillid, men stigningen sker fra et meget lavt grundlag og der vil derfor gå mange år før privatforbruget er tilbage på et niveau tilnærmelsesvis tæt på de foregående år. En smertefuld omstrukturering af den britiske økonomi er altså i kikkerten for de kommende år, og Dansk Erhverv forventer, at den træge stigning i vækstmotorerne vil generere svage vækstrater på hhv. 0,8 og 1,1 pricent i 2010 og

2 Nøgletal, vækst i procent BNP Eksport Import Privatforbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Inflation Arbejdsløshed ,5-4,9 0,8 1,1 1,1-10,6 4,7 4,9-0,5-11,9 2,8 3,2 0,9-3,2-0,4 0,5 2,6 2,2 1,9-1,5-3,5-14,9-4,0 1,4 3,6 2,2 2,8 2,6 5,6 7,6 8,3 8,9 Kilde: EIU og egne beregninger Økonomien I 1980 erne blev Storbritannien kendt som Europas syge mand, berygtet for voldsomme sving i vækst og inflation og en meget aggressiv fagbevægelse. Siden hen er fagbevægelsen blevet tæmmet, de finansielle markeder liberaliseret og en mængde statsejede virksomheder privatiseret. Væksten fik tag i den britiske økonomi og holdt ved helt frem til 2007, hvor to økonomiske bobler bristede, boligboblen og kreditboblen. En af Storbritanniens største fordele er det meget fleksible arbejdsmarked. Efter fagforeningerne er faldet til ro oven på de turbulente 80 ere er der i stigende grad indført en lovgivning på arbejdsmarkedet der gør det nemmere for erhvervslivet at hyre og fyre medarbejdere. Det fleksible arbejdsmarked er en af de faktorer der gør Storbritannien til et populært sted at sætte sine penge for udenlandske investorer. I 2005 var Storbritannien efter USA den næststørste modtager af investeringer fra udlandet. Den næststørste investor i Storbritannien er USA og det er derfor ikke overraskende, at den nuværende krise har været med til at sænke de amerikanske investeringer i Storbritannien og dermed sænke vækstbidraget fra de udenlandske investeringer. Inflation Den årlige inflation steg til 3,4 procent i marts, hvilket er et godt stykke over målsætningen og skyldes stærke basiseffekter og høje energi- og fødevarepriser. Dansk Erhverv forventer, at inflationen vil forblive over 3 procent til anden halvdel af 2010, hvor en svagere indenlandsk efterspørgsel samt et dæmpet lønpres vil lette det opadgående pres på inflationen. Det vurderes, at risikoen for klæbrighed i kerneinflationen, flukturerende råvarepriser og en eventuel - 2 -

3 yderligere afmatning i sterlingen vil bidrage til, at inflationen bliver tvunget over målsætningen. Markedspotentiale Storbritannien er et land med en betydelig udenrigshandel. Vareimporten er større end vareeksporten, og Storbritanniens kosmopolitiske profil er med til at sikre, at udenlandske varer og tjenesteydelser altid er velkomne. Danmark besidder betydelige markedsandele inden for en lang række nicher, og det er altså ikke længere smør og bacon, der trækker eksporten til Storbritannien. På baggrund af en rapport fra The Department of Energy and Climate Change står det klart, at Storbritannien i 2020 vil være afhængig af import til at dække ¾ af landets samlede energiforbrug. En ny energipolitik er rettet mod at reducere energiforbruget, at øge forsyningssikkerheden og at udvide anvendelsen af vedvarende energikilder. For at nå disse målsætninger satses der blandt andet massivt på low-carbon energy, hvilket repræsenterer en givende mulighed for danske eksporører med speciale i teknologierog systemer til nedbringelse af carbon-intensitet. De mest lovende energikilder er clean coal teknologi, offshore vindkraft og vedvarende marineenergi. Et andet interessant marked for danske eksportører er inden for affaldshåndtering. EU's direktiver om deponering, affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og End of Life Vehicles (ELV) er den vigtigste drivkraft i affaldet markedet i hele Europa. Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) omfatter også affaldshåndtering (herunder forbrænding, farligt affald og lossepladser). Det britiske marked for affaldshåndtering oplever betydelige investeringer i genbrug og oparbejdningsanlæg, idet man søger at imødekomme regeringens mål og nå de standarder, der er blevet indgået i visse andre europæiske lande. Den nuværene krise har i høj grad præget det britiske fødevaremarked. Forbrugerne vælger lavpris varer, og fødevarespecialister kæmper derfor for at konkurrere med lave priser, store sortimenter og færdigproducerede produkter, som store multinationale supermarkeder kan levere. Mens discountsupermarkeder vinder større og større indpas hos de britiske forbrugere, er mellempris detailhandlere presset af den kvalitets fokuserede del i den høje ende af markedet og lavprissupermarkederne i den lave ende. Midten er derfor nødsaget til at differentiere sig i form af blandt andet Fair Trade for at overleve, da forbrugerne gerne vil have mere end blot produktet. Dette giver danske fødevareproducenter, der har formået at opbygge et veletableret og troværdigt brand forbundet med med kvalitet og gennemførthed, en mulighed for at penetrere det britiske marked. Derudover vil der i fremtiden være et større fokus på vedvarende produkter, produktsikkerhed og større informationstilgængelighed. London er et af verdens modecentre og de mere end 60 mio. briter gør Storbritannien til et - 3 -

4 interessant marked. Den britiske beklædningssektor har haft det sværere, og der er sket ændringer i markedsstrukturen de seneste år, der betyder nye udfordringer for leverandører til beklædningsindustrien. Dansk beklædning og danske design er velanset blandt britiske agenter og indkøbere og markedet vurderes nu og i fremtiden, at have et stor potentiale for danske virksomheder. Korruption Ifølge Transparency International s liste over de mindst korrupte lande i verden, indtog Storbritannien i 2009 en 17. plads sammen med Japan. Dette er en tilbagegang i forhold til året før, hvor landet var nummer 16. De vigtigste lovpligtige korruptionsovertrædelser i Storbritannien findes i Prevention of Corruption Acts 1889 til Disse vedtægter, der tager sigte på bestikkelse af embedsmænd og ansatte (både i den offentlige og private sektor), betyder blandt andet, at bestikkelse af nationale og udenlandske embedsmænd er en strafbar handling, og at korrupte betalinger ikke er fradagsberettigede. Dansk britisk samhandel Dansk Erhverv forventer, at den danske eksport til Storbritannien vil falde med 1,5 procent i 2010 efter et fald i 2009 på 12,3 procent. At eksporten endnu ikke vurderes at ville vende, skyldes forventningerne om en fortsat svag efterspørgsel i Storbritannien. Det er dog især mineraler, brændsel og smørestoffer, der vil trække eksportvæksten ned med et forventet fald på 16,3 procent i I 2011 forventes eksporten langsomt at komme i gang igen, hvorfor Dansk Erhverv vurderer, at eksportvæksten vil ende på 11,8 procent. Den igangværende krise skaber mulighed for at vinde markedsandele på nye markeder, eftersom pris og kvalitet vil være søgelyset i de kommende år. Såfremt de danske eksportører formår at drage nytte af dette, forventes det, at eksportvæksten kan accelerere yderligere. Storbritannien er den 3. største aftager af danske varer, og udviklingen på de engelske markeder har derfor relativt stor indflydelse på den danske økonomi

5 Mia. kr. 50 Samhandel Eksport Import Kilde: DST og egne beregninger Den største hovedgruppe i dansk eksport til Storbritannien er næringsmidler og levende dyr. Denne gruppe udgjorde 24,7 procent af den samlede eksport i 2009 og havde en negativ vækst på 11,0 procent. Dansk Erhverv vurderer, at der er mulighed for at denne andel vil stige i Største undergruppe er kød og kødvarer, der udgør 12,3 procent af den samlede danske eksport. Undergruppen gennemgik ligeledes et fald på 9,5 procent i Kød og kødvarer dækker hovedsageligt over dansk eksport af svinekød og bacon. I 2010 forventer Dansk Erhverv fortsat at se fald i hovedgruppen som følge af det lave privatforbrug. Næststørste hovedgruppe i eksporten fra Danmark til Storbritannien er maskiner og transportmidler som udgør 24,2 procent og havde en vækst på -0,9 procent i De to største undergrupper er kraftmaskiner og motorer og maskiner og tilbehør til industrien med andele på hhv. 29,2 og 26,9 procent af eksporten inden for hovedgruppen. Inden for de første måneder af 2010, er det især førstnævnte gruppe, hvis eksport har bidraget positivt til den samlede eksportvækst. Generelt set forventer Dansk Erhverv, at svage bedringer i det industrielle niveau vil føre til en stigning i salget inden for hovedgruppen på 7,4 procent i Den tredjestørste hovedgruppe i eksporten af danske varer til Storbritannien er mineral, brændsel og smørestoffer. Denne hovedgruppe udgør 18,0 procent af den samlede eksport, og havde en negativ vækst på 19,7 procent i 2009 efter en fremgang på 59,3 procent året forinden, der dog skyldtes en ekstraordinær eksport af malm. Importen Den samlede import fra Storbritannien beløb sig i 2009 til DKK 24,4 mia. og bestod til mestendels af rå mineralolier og produkter deraf med en andel på 18,2 procent. Andre store - 5 -

6 varegrupper er diverse forarbejdede varer med en andel på 8,2 procent og medicinske og pharmacautiske produkter med an andel på 6,7 procent. Den danske import toppede i 2002 og har sidenhen befundet sig på et forholdsvist stabilt niveau. Der var dog tale om et markant fald i 2009 på 13 procent, hvilket har betydet en svag forværring i Danmarks underskud på betalingsbalancens løbende poster i forhold til Storbritannien, som i 2009 udgjorde DKK 17,1 mia. Eksportsammensætning (jan) Prognose Total Andel Andel Vækst I alt (1.000 kr.) ,0% 100,0% 1,7% -1,5% 11,8% Maskiner og transportmidler ,2% 26,3% -8,5% 7,4% 12,3% Forarbejdede varer, i,a,n ,19% 13,0% -0,6% 5,4% 11,7% Næringsmidler og levende dyr ,7% 24,3% -11,3% -2,8% 11,8% Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata ,2% 9,9% -8,2% -4,5% 12,1% Mineral, brændsel og smørestoffer ,0% 15,3% 112,5% -16,3% 11,1% Kilde: DST og egne beregninger For yderligere oplysninger, kontakt Ascha Lychett Pedersen på asp@danskerhverv.dk - 6 -