Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Magistraten Mødet den kl Boulevarden 13,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg og lokalplan (2. forelæggelse) 2 3 Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej og Dyrskuevej almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema B) 4 Nørresundby Boligselskab Plateauet (tidl. Poul Larsens Vej) Eternitgrunden - 90 almene ungdomsboliger - Endelig anskaffelsessum (skema C) Rigsrevisionens beretning om integrationsindsatsen 15 6 Henvendelse fra Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe vedrørende skifergas 19 7 Eventuelt 21 8 Godkendelse af referat 22 Lukket 9 Aalborg Kommunes selskaber med tilknytning til Vand koncernen

3 Tid Mandag 11. maj 2015, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Øvrige deltagere Mai-Britt Iversen, Thomas Kastrup-Larsen, Mads Duedahl Johansen, Hans Henrik Henriksen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Tina French Nielsen, Niels Thomas Krarup Jens Kristian Munk, Jørgen Litske Petersen. Øvrige deltagere

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 122

5 Punkt 2. Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg og lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag fra januar 2015, er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Lokalplanen Der er tilføjet et afsnit 10.7 som foreskriver, at der ikke må foretages pæleramning eller grundvandssænkning i forbindelse med byggearbejder. Dette for at beskytte de mange ældre ejendomme i området mod sætningsskader. Der er indført krav til type og højde på værn ved tagterrasser i lokalplanens afsnit 5.6, for herved at minimere eventuelle støj- og indbliksgener her fra. Beslutning: Anbefales. kl Side 12 af 522

6 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 2. oktober 2014 (punkt 8) By- og Landskabsudvalgets møde 22. maj 2014 (punkt 7). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 11. december 2014 (punkt 3) Magistratens møde 15. december 2014 (punkt 12) Byrådets møde 12. januar 2015 (punkt 5). Forslagene har været offentliggjort i perioden 21. januar til og med 18. marts Formål Formålet med planerne er at sikre nye anvendelsesmuligheder af Den tidligere Poul Paghs Gade skole samt give mulighed for etablering af ny bebyggelse mod Valdemarsgade/Poul Paghs Gade. Kommuneplantillægget ændrer de faktiske byggemuligheder for følgende ejendomme: Poul Paghs Gade 2, bebyggelsesprocent jf. gældende kommuneplan max. 110, ændres til max Poul Paghs Gade 4, bebyggelsesprocent jf. gældende kommuneplan max. 110, ændres til max Lokalplanens formål er at sikre en nænsom ombygning af bygningerne Den tidligere Poul Paghs Gade skole med respekt for den eksisterende arkitektur. Lokalplanen skal samtidig give mulighed for opførelse af nybyggeri placeret med facader mod henholdsvis Valdemarsgade og Poul Paghs Gade og derved skabe et tæt urbant kvarter, med et spændende bymiljø skabt i mødet mellem den tidligere skoles stemningsgivende kulturspor og moderne arkitektur af høj kvalitet. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Poul Paghs Gade. Bæredygtighedstiltag har været et gennemgående element i planlægningen. Bl.a. sikres følgende: Byfortætning i stationsnære byzoner, som bidrager til at fremme de bæredygtige transportformer. På sigt vil lokalplanområdet få en unik beliggenhed mht. adgang til offentlig transport, der giver let adgang til Universitetet, Universitetshospitalet, Midtbyen, lufthavnen osv. Mulighed for at gennemføre lokal håndtering af regnvand (LAR) ved f.eks. vandgennemtrængelige belægninger, grønne tage eller lignende. Det eksisterende store træ i gården skal bevares. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Lokalplanen følger de overordnede visioner for kommuneplanens hovedstruktur ved at give mulighed for byfortætning på et stationsnært areal i Midtbyen. Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade m.fl. Bebyggelsesprocenten er i kommuneplanrammen fastsat til 110 for lokalplanområdet. Udarbejdelse af lokalplanen kræver et kommuneplantillæg, hvor bebyggelsesprocenterne for ejendommene hæves til henholdsvis 185 og 195, hvilket ikke er usædvanligt for området. Der står anført i målsætningen for kommuneplanrammen, at boligmassen i Midtbyen ønskes bevaret og udbygget, hvor der er mulighed for at styrke helheden, og at byens kvalitet som boligområde forbedres, bl.a. ved fokus på arkitektur, belysning og byrum. Byfortætning er desuden en del af Aalborg Kommunes overordnede strategi i forhold til bæredygtighed og mobilitet (lokalplanområdet har en stationsnær placering). Projektet anses derfor at være i overensstemmelse med både kommuneplanens hovedstruktur og kommuneplanrammens principper. kl Side 23 af 522

7 Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Sct. Mariæ skole, Valdemarsgade 14, 9000 Aalborg 2. Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid, Valdemarsgade 13, 9000 Aalborg 3. Ejerforeningen Poul Paghs Gade 6B-E, Poul Paghs Gade 6 3. tv., 9000 Aalborg. Henvendelserne er behandlet efter emne nedenfor. 1. Parkering. Ovenstående indsigere fremfører, at der ikke sikres tilstrækkelige p-pladser. Svar: Ikke imødekommet. Lokalplanen foreskriver, at der skal anlægges parkeringspladser i henhold til Aalborg Kommunes parkeringsnorm, hvilket findes tilstrækkeligt. 2. Bebyggelsesprocent. Sct. Mariæ skole og Ejerforeningen Poul Paghs Gade 6B-E fremfører at bebyggelsesprocenten bliver for høj, og at der ikke bør gives mulighed for at bygge så højt/så mange etager. Svar: Ikke imødekommet Bebyggelsesprocenten svarer til den øvrige bebyggelsesprocent i området, og bygningshøjden vurderes at være tilpasset omgivelserne. 3. Skyggegener. Sct. Mariæ skole og Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid fremfører, at nybyggeriet ved Valdemarsgade vil medføre skyggegener. Svar: Ikke imødekommet. Nybyggeriet ved Valdemarsgade vurderes ikke at medføre urimelige skyggegener dette vurderet ud fra skyggediagrammer. For Sct. Mariæ skoles vedkommende er det gymnastiksalene, der påvirkes mest af skygge fra nybyggeriet. Gymnastiksale vurderes ikke at være en meget følsom anvendelse med hensyn til behov for sollys. Med hensyn til Rasmus Mortensen og Stephanie Hvids skyggepåvirkninger, er nybyggeriet placeret nord for deres ejendom og vil derfor kun i mindre grad give skyggegener. 4. Facadelinje. Sct. Mariæ skole fremfører, at nybyggeriet ikke bør trækkes tilbage fra fortovskanten, da det giver et ujævnt forløb, samt at de ikke finder den eksisterende mur bevaringsværdig. Svar: Ikke imødekommet. Tilbagetrækningen fastholdes for at fremhæve skolebygningen og for at bevare den eksisterende mur, der vurderes at være bevaringsværdig. 5. Støj fra tagterrasse. Sct. Mariæ skole og Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid udtrykker bekymring for at der vil opstå støjgener fra ophold på tagterrassen i byggefeltet mod Valdemarsgade. Svar: Delvist imødekommet. Lokalplanen tager i forvejen hensyn til dette, ved sin bestemmelse om at tagterrasser skal trækkes mindst 1,5 m tilbage fra facaderne. Der er yderligere indført krav til type og højde på værn, så det bidrager yderligere til støjdæmpningen. 6. Indbliksgener. Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid udtrykker bekymring for, at der vil opstå indbliksgener fra boligerne pga. store vinduespartier samt fra ophold på tagterrassen i byggefeltet mod Valdemarsgade. Svar: Delvist imødekommet. kl Side 34 af 522

8 Lokalplanen tager i forvejen hensyn til indbliksgener fra tagterrassen, ved sin bestemmelse om, at tagterrasser skal trækkes mindst 1,5 m tilbage fra facaderne. Der er yderligere indført krav til type og højde på værn, så det bidrager yderligere til at minimere indbliksgenerne her fra. Med hensyn til indbliksgener fra boligerne er disse i forvejen reduceret en smule ved, at bygningen er trukket lidt tilbage på grunden, så afstanden til den modstående bygning forøges. Det er imidlertid et vigtigt element i den moderne arkitektur der ønskes, at der gives mulighed for relativt store vinduespartier denne mulighed fastholdes. 7. Udsigt. Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid påpeger, at nybyggeriet mod Valdemarsgade vil fratage dem deres nuværende udsigt. Svar: Ikke imødekommet. Ethvert byggeri i midtbyen vil ændre udsigten for nogen, og i dette tilfælde er det trods alt begrænset hvor mange det vil påvirke. 8. Genskin. Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid udtrykker bekymring for genskin fra de relativt store vinduespartier i nybyggeriet mod Valdemarsgade. Svar: Ikke imødekommet. Genskin fra vinduer vil kunne forekomme, men formodes ikke at udgøre et væsentligt problem. 9. Pillotering/grundvand. Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid fremfører, at pillotering og grundvandssænkning kan blive et problem, da der er mange gamle huse i området, som bl.a. deres eget, der er udført uden sokkel og derfor er i farezonen for at få sætningsskader ved rystelser/grundvandssænkning i forbindelse med byggearbejde. Svar: Imødekommet. Der er indført en bestemmelse i lokalplanen om, at der ikke må foretages pæleramning. Funderingspæle skal således bores ned eller udføres på anden vis, der ikke forårsager rystelser. Der er desuden indført en bestemmelse om, at der ikke må grundvandssænkes. kl Side 45 af 522

9 Bilag: Magistraten Tillæg for området ved Poul Paghs Gade Lokalplan Boliger m.m., Poul Paghs Gade / Valdemarsgade, Vestbyen Indsigelser i samlet PDF kl Side 56 af 522

10 Punkt 3. Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej og Dyrskuevej almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema B) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojekt og den tilhørende finansiering inden byggestart, herunder at den samlede renoveringsudgift for gennemførelse af den fysiske helhedsplan Grønnegården forøges til kr. at der stilles kommunegaranti for realkreditlån til finansieringen, at der bevilliges et rente- og afdragsfrit lån på kr. som led i en kapitaltilførsel til afdelingen (særlig driftsstøtte), og at der godkendes nedlæggelse af 45 boliger med henblik på at etablere tilgængelighedsboliger.(samlet arealreduktion vil være 68 m2, jf. skema B). Jens Toft-Nielsen kan ikke anbefale indstillingen, idet der forsvinder 76 billige 1-værelsesboliger. Samtidig er indretningen af de nye 2-værelsesboliger desværre ikke delevenlige, hvorfor behovet for billige boliger ikke tilgodeses. Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen, idet der nedlægges 76 billige 1-værelsesboliger. kl Side 17 af 522

11 Sagsbeskrivelse Bygherre: Hasseris Boligselskab, Afdeling 5 - Grønnegården. Grønnegården er et boligområde i Skalborg, beliggende på Stationsmestervej/Dyrskuevej. Afdelingen har 492 familieboliger, hvoraf 82 boliger er 1-værelses, og 208 boliger er 2-værelses, 156 boliger er 3-værelses og 46 boliger er 4-værelses. I Grønnegården er der ingen tilgængelighedsboliger i dag, men efter en renovering vil der være 139 tilgængelighedsboliger. Samtidigt ombygges/sammenlægges 97 boliger til tidssvarende boliger, i alt 236 stk. støttede boliger (tilsagn ved skema A var 240 stk.) og der renoveres 211 boliger med nye køkkener og badeværelser. Samlet antal boliger i Grønnegården efter renovering er 447 stk. Efter renoveringens gennemførelse vil boligantal og boligtyper fordele sig med 6 stk. 1-værelses, værelses, værelses og 69 4-værelses boliger. Grønnegården er opført i midten af 1970 erne med inspiration fra den engelske haveby og dermed et tidligt eksempel på det, som i dag betegnes som tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsen har en bymæssig karakter med velproportionerede rum mellem husene. Desværre er bebyggelsen uden særlig kontakt med omgivelserne og lukker sig på den måde i en vis grad mod sig selv og har kun begrænset fysisk forbindelse til den omgivende bydel. Bebyggelsernes fysiske og tekniske standard er i særdeles dårlig tilstand. Endvidere er indretning og boligernes standard utidssvarende og mangler optimering i forhold til efterspørgslen efter attraktive almene boliger. Konkret er der tale om ringe isoleringsstandard, tag, facader og tekniske installationer, som tilsammen giver en række indeklima og kuldeproblemer.. Efter endt afholdelse af alle licitationer er Hasseris Boligselskab, nået frem til et projekt som har ændringer i forhold til det projekt der blev fremlagt. Projektets grundidé er helt den samme. Projektet blev hastet meget igennem i forbindelse med skema A pga. behovet for at opnå tilsagn fra Landsbyggefonden. I processen siden skema A, er projektet i samarbejde med afdelingen og kommune blevet gennemarbejdet og optimeret til fremtidige boligbehov. Renoveringen i øvrigt tilfører afdelingen ny klimaskærm med isolering af nye bygningsdele til 2015 standard(tag, facader, vinduer og lette partier). Endvidere udskiftes installationer i terræn og bygning og der etableres ventilation i lejlighederne for opnåelse af bedre indeklima, og der etableres nye trapper til 1. sal. Med henblik på at åbne afdelingen mod omverden omlægges og aktiveres friarealerne omkring afdelingen og der skabes nye adgangsforhold med parkering nær boligerne. Ligeledes renoveres det eksisterende fælleshus. Der har været afholdt dialogmøde mellem kommunen, boligorganisationen og deres rådgivere om projektet. Skema A blev godkendt på byrådets møde 10. december 2012 (punkt 19). Projektet og forhistorie er beskrevet i indstillingen til skema A. Landsbyggefonden meddelte 13. december 2012 tilsagn om støtte til renoveringen. (godkendelse af skema A). Projektet har været udbudt i fagentreprise. Licitationen blev kr. dyrere end budgetteret hovedsagligt på grund af nedbrydningsentreprisen, som er en følge af et nyt affaldsdirektiv. De økonomiske virkninger af direktivet kunne ikke forudses på tidspunktet for beslutning ved skema A. Der er således foretaget en besparelsesrunde, som reducerer håndværkerudgifterne med 20 mio. kr., som kort kan opsummeres således: Ændret ombygning af lejligheder... 1,5 mio. kr. Besparelse ved ændret fælleshus til renovering af eksisterende... 3,0 mio. kr. Udvendigt anlæg reduceres... 5,0 mio. kr. Projektbesparelser... 8,0 mio. kr. kl Side 28 af 522

12 Omlægning/optimering af el-arbejde... I alt... 2,5 mio. kr. 20,0 mio. kr. Landsbyggefonden har som svar på redegørelsen for besparelserne i projektet tilkendegivet i mail af 23. februar 2015, at de godkender ændringerne i projektet og den deraf følgende øgede økonomiske ramme, under forudsætning af Aalborg Kommunes godkendelse af skema B. Økonomi Den samlede renoveringsudgift for afdelingen er altså steget i forhold til skema A og er på 506 mio kr., svarende til kr. pr. m 2. Kapitaltilførsel Landsbyggefonden har vurderet, at det er nødvendig med en kapitaltilførsel til afdelingen til forholdsmæssig nedsættelse huslejen. Kapitaltilførslen vil udgøre kr., hvoraf Aalborg Kommunes andel vil være kr. Kapitaltilførslen vil ske efter nedenstående såkaldte 1/5-model: Aalborg Kommune Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Realkreditinstitut Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Landsbyggefonden Lån fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Landsbyggefonden Tilskud fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Boligorganisationen Tilskud fra egen dispositionsfond 20% kr. I alt 100% kr. Aalborg Kommunes medvirken i kapitaltilførsel er betinget af de øvrige parters medvirken. Huslejekonsekvenser I forbindelse med skema A godkendelsen forelå der ikke en egentlig finansieringsplan fra Landsbyggefonden, fordi sagen var blevet fremmet efter ønske fra Landsbyggefonden. Den endelige støttefastsættelse efter renoveringen foreligger og viser en gennemsnitlig fremtidig husleje på 800 kr. pr. m 2 (2012-niveau), hvilket er godkendt på beboermøde i Grønnegården 4. oktober Finansiering: Renoveringsudgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån Kr Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel til driften (se ovenfor) Kommunal Garanti 3) Skema A maks Ændring I alt maks Forklaring til skemaer: 1) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. 2) Det samlede beløb for afdelingen består af egenfinansiering i form af tilskud på mio. kr. fra egen trækningsret, fællespuljetilskud på mio. kr., forbrug af henlæggelsesmidler, fritagelse for indbetaling til dispositionsfond og lokalt støttede lån. 3) Endeligt omfang kan først afgøres ved Skema C, men vil ikke overskride det nedenfor opgjorte. Lån støttede arbejder (100% kommunal garanti, med en 50% regaranti fra LBF) kr. Lån ustøttede LBF ramme (100% kommunal garanti) kr. Lån ustøttede arbejder(17,19% kommunal garanti) kr. Bruttogaranti i alt kr. kl Side 39 af 522

13 Som normalt ved renoveringssager, skal der stilles en række almindelige vilkår og en række særlige vilkår for støttetilsagnet. kl Side 410 af af 522

14 Bilag: Magistraten Vilkår skema B - Grønnegården - Hasseris Boligselskab, afdeling 5 Grønnegården - Projektbeskrivelse kl Side 511 af af 522

15 Punkt 4. Nørresundby Boligselskab Plateauet (tidl. Poul Larsens Vej) Eternitgrunden - 90 almene ungdomsboliger - Endelig anskaffelsessum (skema C) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, en endelig støtteberettiget anskaffelsessum på kr., et kommunalt grundkapitallån på kr., en kommunal garanti på kr. for realkreditlån til finansiering af projektet, en gennemsnitlig årlig starthusleje på 760 kr. pr. m 2 (fratrukket ungdomsboligbidrag), og at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på kr. pr. m 2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 % Beslutning: Anbefales. kl Side 12 af af 322

16 Sagsbeskrivelse Bygherre: Nørresundby Boligselskab, afdeling 96. Byggeriet er opført på den tidligere eternitgrund i delområde B1 indenfor lokalplan med adresse på Plateauet og med vejadgang fra Sohngårdsholmsvej via Kridtsløjfen. Med byggeriet af etape 2 er byggefelt B1 fuldt udbygget. Etape 1, der består af 50 støttede almene familieboliger, blev taget i brug i september Etape 2 består af omhandlede 90 støttede almene ungdomsboliger og 40 ustøttede familieboliger. De to byggerier i etape 2 er opført samlet, men med opdelt økonomi og to bygherrer, idet de ustøttede boliger er opført af S. Enggaard A/S og først erhvervet af Nørresundby Boligselskab, efter at boligerne er færdigopførte. Som betingelse for byrådets tilsagn i december 2010 til Nørresundby Boligselskab til at opføre de almene ungdomsboliger, blev der politisk stillet krav om og indgået aftale med de involverede parter om, at en privat bygherre samtidig skulle opføre de 40 ustøttede familieboliger og at der yderligere skulle opføres ca. 40 privat finansierede familieboliger på et naboareal. Tanken var, at man herved ville få et varieret udbud af boligtyper i området (støttede ungdomsboliger og familieboliger, ustøttede familieboliger og ejerboliger). Det private byggeri er under opførelse på byggefelt B3 syd for. Det samlede bruttoetageareal for de støttede ungdomsboliger er uændret m 2 i forhold til skema B. Skema A blev godkendt i byrådet den 13. december 2010 (punkt 28). Skema B blev godkendt i byrådet den 12. maj 2011 (punkt 13). Skema C blev indsendt ved årsskiftet 2012/2013, men har afventet en afklaring af, hvordan inddækningen af ventilationsanlægget på taget skulle udføres og hvordan arbejdet skulle finansieres. Dette er først blevet afklaret i 2014 og arbejdet meldt færdigt i februar Finansieringen har ikke givet anledning til ændringer i den samlede økonomi i forhold til det indberettede skema C. Ændringer i forhold til skema B: Projektet og den samlede anskaffelsessum på kr. pr. m 2 er uændret i forhold til skema B. Entrepriseudgifterne er steget med ca. 3,7 mio. kr., men der er fundet tilsvarende besparelse på omkostningerne i form af reducerede teknikerhonorarer samt mindre byggeomkostninger og finansieringsudgifter end budgetteret. Rammebeløbet for almene ungdomsboliger påbegyndt i 2011 er på kr. pr. m 2 inkl. et energitillæg på kr. pr. m 2 for etagebyggeri. Støtteberettiget endelig anskaffelsessum og finansiering: Realkreditlån (91%) Kommunal grundkapital (7%) Anskaffelsessum Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 2) Kr Skema B Ændring Skema C ): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantien er beregnet af det långivende realkreditinstitut til 52,99% af lånebeløbet. kl Side 213 af af 322

17 2): Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag. Bidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 180 kr. pr. m 2 pr. år i 2014 for tilsagn meddelt i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Husleje Den gennemsnitlige årlige starthusleje er steget med 4 kr. til 940 kr. pr. m 2 i forhold til skema B. Der er ikke fratrukket ungdomsboligbidrag, som i 2014 er på 180 kr. pr. m 2 pr. år. kl Side 314 af af 322

18 Punkt 5. Rigsrevisionens beretning om integrationsindsatsen Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering Rigsrevisorernes beretning til Statsrevisorerne om integrationsindsatsen Mariann Nørgaard var fraværende. Beslutning: Til orientering. kl Side 15 af af 422

19 Sagsbeskrivelse Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udsendt brev af 8. april 2015 til borgmestrene i landets kommuner som opfølgning på Rigsrevisionens beretning om integrationsindsatsen vedrørende brugen af integrationskontrakten. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opfordrer hermed til at intentionerne i lovgivning følges og det indskærpes, at kommunerne overholder reglerne især reglerne for integrationskontrakten som fremgår af 19 og 20 i integrationsloven. Der vil desuden ske en opfølgning på kommunernes brug af integrationskontrakten i 2. halvår 2015 I 2014 gav Danmark opholdstilladelse til udlænding på asylområdet og udlænding som led i familiesammenføring, hvilket er en stigning fra tidligere år ( ). Denne stigning samt ændring i integrationsloven 1. juli 2013 hvilket medførte nye pligter for kommunerne har derfor givet anledningen til en undersøgelse fortaget af Rigsrevisionen. Formålet med undersøgelsen, var at sikre om flygtninge og familiesammenførte modtog den integrationsindsats, som er fastlagt i integrationsloven. Rigsrevisorernes beretning omhandler statens og kommunernes indsats for at integrere nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Der stilles følgende spørgsmål: 1. Er der en sikker registrering af de nyankomne udlændinge, der er berettiget til en integrationsindsats? 2. Iværksætter kommunerne i tilstrækkelig grad de indsatser, som følge af integrationsloven? 3. Følger Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet i tilstrækkelig grad op på integrationsloven? Den samlede konklusion er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte får de tilbud, der er omfattet af integrationsloven. Kritikpunkter, der berører kommunerne a. Der er ikke overensstemmelse mellem data om opholdsgrundlag i udlændingesystemerne og Det Centrale Personregister. b. Siden 2006 har det været lovpligtigt for kommunerne at udarbejde en integrationskontrakt indenfor en måned. Kommunen skal følge op på kontrakten indenfor tre måneder. a. I 25% af sagerne i stikprøven var kontrakterne ikke indgået rettidigt. b. 65% af kontrakterne levede ikke op til bestemmelserne, da der ikke var mål for beskæftigelse og/eller uddannelse. c. I 26% af sagerne var der ikke fulgt op på integrationskontrakten rettidigt. c. Siden 2013 har det været lovpligtigt for kommunerne at tilbyde en integrationsplan indenfor tre måneder. a. I 55% af sagerne var der ikke blevet tilbudt en integrationsplan rettidigt. b. Mange af de integrationsplaner, som blev udarbejdet, havde ikke den nødvendige kvalitet f.eks. manglede mål for uddannelse/beskæftigelse. d. Siden 2013 har det været lovpligtigt for kommunerne at tilbyde en helbredsmæssig vurdering indenfor tre måneder. a. 49% havde ikke fået tilbud om helbredsmæssig vurdering rettidigt. I forhold til punkt b, c og d er grundlaget en stikprøve på 109 sager fordelt på 56 kommuner. Vedrører sager om flygtninge, der er blevet bosat i kommunerne i perioden 1. juli 2013 til 15. februar Der indgår 2 sager fra Aalborg Kommune. Rigsrevisionen oplyser, at de to sager fra Aalborg Kommune ikke er omfattet af den generelle kritik, som beskrives i det ovenstående. Status for Aalborg Kommune kl Side 216 af af 422

20 I Aalborg Kommune er det Jobcenter Integration, der har ansvaret for integrationskontrakten, integrationsplanen samt tilbuddet om helbredsmæssig vurdering. Der var i december revision udført af PWC. Her følger uddrag fra rapporten dateret 14. januar Sagsområde Integrationsområdet Sagerne er udvalgt tilfældigt på grundlag af bevillinger af kontanthjælp til personer omfattet af introduktionsprogrammet i KMD Aktiv, og der er primært lagt vægt på nye sager. Konklusion Vi har foretaget revision af 14 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser til personer omfattet af integrationslovens bestemmelser og har i denne forbindelse konstateret fejl i 2 af bevillingssagerne. Fejlene i bevillingssagen kan henføres til følgende fejltyper: I 1 bevillingssag foreligger der ikke underskrevet erklæring om aktivt medborgerskab. I 1 bevillingssager er der ikke afgivet tilbud om udarbejdelse af integrationsplan. I 1 bevillingssag er der ikke afgivet tilbud om en helbredsmæssig vurdering. Vi er på baggrund af vores gennemgang af bevillingssagerne, af den opfattelse, at området administreres hensigtsmæssigt og tilfredsstillende, idet der alene er konstateret fejl i 2 af bevillingssagerne. Kommunen anbefales fremadrettet, at være særlig opmærksom på at lovgivningens bestemmelser omkring tilbud om integrationsplan og herunder afgivelse af tilbud om en helbredsmæssig vurdering følges. Derudover skal kommunen fremadrettet sikre sig, at guiden omkring integrationsplanen køres rettidigt, og dermed dokumenteres på sagen. Samtidig anbefales kommunen at sikre sig, at der i alle sager foreligger underskrevet erklæring om aktivt medborgerskab. Opsamling Revisionen af sagerne i Aalborg Kommune viser, at kritikpunkterne i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne ikke er gældende for sagsbehandlingen på integrationsområdet i kommunen. Der vil være stor opmærksomhed på, at fastholde dette niveau. I de få tilfælde, hvor der var fejl i sagerne, er der efterfølgende blevet rettet op på manglerne. kl Side 317 af af 422

21 Bilag: Magistraten Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om integrationsindsatsen.pdf Til borgmesteren - opfølgning på Rigsrevisionens beretning om integrationsindsatsen.pdf kl Side 418 af af 422

22 Punkt 6. Henvendelse fra Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe vedrørende skifergas Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har anmodet om at få følgende optaget på dagsordenen til byrådets møde den 18. maj 2015: "Skifergas i Aalborg kommune Indstilling: Det indstilles, at byrådet godkender, at der sendes brev fra Aalborg Kommune til Miljøministeren med henblik på at forhindre eventuelle fremtidige prøveboringer og indvinding af skifergas i Aalborg kommune. Sagsfremstilling I 2010 tildelte Klima- og Energiministeren to licenser til efterforskning af olie og gas på land i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland til Devon Energy Netherlands BV (licensen er i dag overdraget til Total Holding Netherland B.V.). Det har resulteret i efterforskning af skifergas i Dybvad i Frederikshavn kommune, hvor der i øjeblikket bliver foretaget prøveboringer. Tilladelsen er givet i henhold til den såkaldte Åben Dør-procedure, hvor ansøger opnår eneretstilladelse til efterforskning og senere indvinding. Indvinding kræver ikke yderligere tilladelse i henhold til undergrundsloven, men indvindingen skal overholde miljølovgivning og anden lovgivning. Ansøger har en andel af tilladelsen på 80%, og Nordsøfonden har en andel på 20%. Tilladelsen omhandler dele af Aalborg kommune, jfr. sagsfremstillingens kortbilag. Det skal bemærkes, at ordene skifergas og fracking ikke indgår i de tilgængelige dokumenter fra behandlingen i Folketingets Energiudvalg Skifergas er et fossilt brændstof, som forårsager udledning af drivhusgasser. Indvinding af skifergas vil kunne bidrage negativt til at opfylde Regeringens mål om, at el- og varmeforsyningen skal være baseret på 100 % vedvarende energi i Indvinding af skifergas kræver store mængder ferskvand og potentielt miljøskadelige kemikalier, som pumpes ned i jorden under højt tryk. Det får skiferen til at sprække og gør det muligt at udvinde gassen, som findes i lommer i skiferlaget. Brugen af kemikalier giver risiko for forurening af grundvandet, som det bl.a er set mange steder i USA. Processen menes i andre lande at have forårsaget jordskælv. Naturstyrelsen undersøger i øjeblikket de miljømæssige konsekvenser af en eventuel skifergasproduktion i Danmark. Det indstilles, at byrådet godkender, at der sendes brev fra Aalborg Kommune til Miljøministeren med henblik på at forhindre eventuelle fremtidige prøveboringer og indvinding af skifergas i Aalborg kommune." Beslutning: Fremsendes til byrådet. Notat fra Miljø- og Energiforvaltningen "Skifergas i Nordjylland" fremsendes til byrådet inden byrådsmødet. kl Side 19 af af 222

23 Bilag: Magistraten Dansk koncessionsområde - maj 2010.pdf Redegørelse efter 6 i undergrundsloven om to nye tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Åben Dør-proceduren.pdf Tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordjylland og Nordsjælland.pdf To nye tilladelser til efterforskning og indvindning af kulbrinter.pdf kl Side 20 af af 222

24 Punkt 7. Eventuelt Beslutning: Intet. kl Side 121 af af 122

25 Punkt 8. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. kl Side 122 af af 122