Grundvand - tekniske kommentarer

Transkript

1 Grundvand - tekniske kommentarer Det følgende er tekniske kommentarer, bemærkninger og spørgsmål til den del af vandplanerne, der omhandler grundvand og vandindvinding. Kommenteringer og sidehenvisninger hører til vandplanen hovedvandopland Lillebælt/Jylland. De samme bemærkninger kan dog for en stor del overføres til vandplanen hovedvandopland Vadehavet. En delaf det følgende er ligeledes blevet indmeldt i forbindelse med forhøringen, men nævnes igen i dette notat. Specifikke kommentarer til planen grundvand/vandindvinding Side 26: Der står at vandløb med god økologisk tilstand må påvirkes med 10 til 25% og vandløb med høj økologisk tilstand må påvirkes med 5%. I nogle tilfælde kan der accepteres en højere procentvis påvirkning af vandløbene ved indvinding af grundvand. Er det kommunen der foretager denne vurdering, og er der nogle mere konkrete kriterier end hydromorfologi og fysisk-kemiske forhold, der kan benyttes til vurderingen? Side 29: Tabel viser tærskelværdier. På side 28 står der, at der er sat en tærskelværdi, hvis menneskelig aktivitet såsom indvindingsstrategi og gødskning kan bringe koncentrationen endnu højere op end de naturligt forekommende koncentrationer. Hvordan vil menneskelig aktivitet kunne bringe arsenindhold højere op i de regionale grundvandsforekomster, der er nævnt i tabellen? Side 32: Der står, at kravene til indsats i 1. vandplanperiode er specifikt opgjort for bl.a. 2 grundvandsforekomster. Det stemmer ikke med tabel 1.3.2d, hvor krav til indsats er opgjort for grundvandsforekomster. Af denne tabel fremgår det nemlig, at der ikke skal ske nogen indsats i første vandplanperiode. Side 34: Der står i tabel 1.3.1, at vandindvindingens påvirkning af overfladevand kan reduceres ved flytning af kildepladser. Med den benyttede beregningsmetode beskrevet i bilag 3, hvor der ikke tages højde for boringernes afstand til vandløbet, vil en ændret påvirkning ved flytning ikke kunne erkendes, og påvirkningen vil syne uændret i nye opgørelser. Side 46: Det er lidt uvist, hvor note 1 hører til i tabellen. Side 46: Af note 2 i tabel 1.3.2d fremgår det, at der kommer en dialog med bl.a. kommunerne med henblik på at udarbejde en vejledning for kommunernes administration af markvanding i første planperiode. I forbindelse med et møde i januar med Naturstyrelsen Ribe, fremgik det, at det var uvist, om denne vejledning overhovedet skulle udarbejdes. Det er dog meget væsentligt, at der tages stilling til kommunernes administration af vandressourcen i denne planperiode, så der er klarhed over, om der kan gives fornyelser til markvanding mv. Side 81 til 82: I tabel står der, at indsatsområde Aller Vandværk er afsluttet. Kolding Kommune har endnu ikke fået overdraget kortlægningsrapporten. Bemærk endvidere at under indsatsområdet Christiansfeld mf rettes der til Mosvig i stedet for Mos.

2 Side 139: Der står, at flere forekomster er blevet udvidet siden forhøringen. Under forhøringen gjorde Kolding Kommune opmærksom på, at der var områder som statens grundvandskortlægning havde vist indeholdt grundvandsmagasiner, men som ikke indgik i grundvandsforekomsterne i vandplanen. Disse supplerende oplysninger er ikke medtaget. Følgende bemærkninger blev afgivet til forhøringen: Sammenlignes kortlægningsresultaterne fra indsatsområderne Vonsild og Agtrup med de udpegede grundvandsforekomster, er der uoverensstemmelser. De terrænnære grundvandsforekomster dækker ikke området ved Vonsild og sydpå, hvor kortlægningen viser, at der er terrænnære grundvandsmagasiner. De dybe grundvandsforekomster dækker ikke området ved Agtrup Skov og ved Sdr. Stenderup, hvor kortlægningen viser dybe grundvandsmagasiner, som nogle steder har en mægtighed på mere end 25 meter. Det virker underligt, at nyeste viden ikke benyttes i forbindelse med vandplanerne. Ved afdækning af om alle vandværksboringer i Kolding Kommune er dækket af en grundvandsforekomst i det korrekte niveau, er vi blevet opmærksomme på, at der ikke er nogen terrænnær grundvandsforekomst ved Bjerndrup Vandværk, der indvinder 9-17 meter under terræn. Den ene af det nu nedlagte Stepping Vandværks boringer indvandt ligeledes fra det terrænnære grundvandsmagasin i 6 til 10 meter under terræn. Der er heller ingen forekomst her. Området ved Bramdrupdam Vandværk er ikke dækket af en regionale forekomster på trods af, at boringerne er beliggende i kvartæret fra ca. 35 til 55 meter under terræn. Det ser derfor ligeledes ud til, at der mangler en regional forekomst det pågældende sted, medmindre Naturstyrelsen mener, at de er dækket af de dybe forekomster? Det er generelt svært at vurdere, hvilken dybde de terrænnære, regionale og dybe forekomster findes i. Det er endvidere svært at benytte de elektroniske WMS data i GIS til vurdering af forekomsternes placering specielt for regionale forekomster, der ligger i flere lag. Side 139: Vandbalancen for forekomsten DK Lejrskov har en negativ potentiel restressource i tabel Af teksten fremgår det, at modelmaterialet er fejlbehæftet, og det er vurderet, at der ikke sker en overudnyttelse af forekomsten. Forekomsten er geografisk meget lille, hvilket nok ikke stemmer med virkeligheden, da indvindingsoplandet til vandværket (Trudsbro Vandværk), der ligger deri er væsentligt større. Det betyder, at Kolding Kommune ikke er kender størrelsen på restressourcen i denne forekomst, hvilket er meget uheldigt, da Kommunens største vandværk er placeret i denne forekomst. Side 139: I tabel er der vist både den årlige indvindings andel af grundvandsdannelsen og udnyttelsesgraden. Hvordan er man kommet frem til den årlige indvindings andel af grundvandsdannelsen? Mangler der ikke et tal for grundvandsdannelsen i tabellen? Vi savner en uddybning af dette. Side 141: Der henvises til, at de enkelte forekomsters kvantitative tilstand er opsummeret i tabel og på kortbilag 7. Det må være en fejlhenvisning idet kortbilag 7 viser påvirkninger fra punktkilder. Side 142: I tabel har den regionale grundvandsforekomst DK ringe kvantitativ tilstand. Af figur 3.1 i bilag 3 (teknisk baggrundsnotat) kan man se, at det hovedsageligt drejer sig om Åkær Å og de omkringliggende vandløb. I netop dissee oplande (svarende til delvandløbsopland nr og

3 Å-kær Å oplandet) har Kolding Kommune haft GEUS til at lave et GOI projekt GOI kortlægning og beskyttelsesstrategi i naturgenopretningsområder i Åkær Å oplandet. Resultatet af denne undersøgelse viser, at ådalsmagasinet aldrig har kontakt med regionale grundvandsforekomster. Potentialeforhold og geologisk opbygning tyder ikke på interaktion mellem regionale grundvandsforekomster og ådalsmagasinet indenfor Åkær Ås opland. Det vurderes, at baseflow tilstrømningen til vandløbene i hele oplandet stammer fra den terrænnære lokale grundvandsforekomst. Naturstyrelsen Ribe har modtaget rapporten med GOI projektet i forbindelse med den tekniske forhøring. Manglende målopfyldelse i vandløbet i dette opland stammer derfor ikke fra indvinding til markvanding fra det regionale grundvandsmagasin. Naturstyrelsen bør nok snarere revurdere beregningsmetoderne for påvirkning ved indvinding samt metoden til beregning af reference medianminimum. Set i forhold til denne meget mere detaljerede undersøgelse (GOI) end de antagelser og estimater, der er benyttet i vandplanens beregningsmetoder, bør det ikke være nødvendigt at reducere indvindingen i det regionale magasin i dette område (beregnet til ca. 70 % af markvandingstilladelserne i forhold til tallene i forhøringsudgaven) i næste planperiode. Tilsvarende for de øvrige vandløbsstrækninger i området, bør de geologiske forhold undersøges nærmere, før en kontakt mellem vandløb og regionale grundvandsforekomster fastslås med reduktion af indvindingstilladelser til følge. Kolding Kommune har i 2009 fået opstillet en geologisk forståelsesmodel for hele kommunen. Den overordnede model viser, at der generelt er lerlag mellem det terrænnære grundvandsmagasin og det regionale grundvandsmagasin, hvor profilerne, der lagt til grund for forståelsesmodellen, er placeret. Rapport og profiler kan fås ved henvendelse til Kolding Kommune. Der kan derfor ikke uden videre i den østjyske del af Naturstyrelsen Ribes område bare antages, at der er kontakt mellem vandløb og regionale grundvandsmagasiner. Ovenstående blev ligeledes indmeldt i forbindelse med den tekniske forhøring. Det undrer Kolding Kommune, at detailundersøgelsen ikke har bidraget til en revurdering af indvindingens påvirkningen af overfladevand i den pågældende forekomst, da denne undersøgelse har en langt større detaljeringsgrad end den af Naturstyrelsen benyttede metode. Side : I Kolding Kommune er der 3 forekomster, der enten er terrænnære grundvandsforekomster eller regionale grundvandsforekomster (der går til terræn), der har ringe kemisk tilstand mht. nitrat. Ifølge definitionen på ringe kemisk tilstand (side 143) skal det gennemsnitlige nitratindhold i forekomsten ligge over 50 mg/l. Hovedparten af nitratanalyser inddateret i Jupiter databasen i Kolding Kommune stammer fra vandværksboringer. De aktive vandværksboringerne i Kolding Kommune har dog generelt ikke noget problem med nitratindholdet i råvandet og indvinder som oftest fra regionale og dybe grundvandsforekomster, så det kan ikke være derfra de gennemsnitlige værdier over 50 mg/l stammer.

4 Nitratkoncentrationer i husholdningsboringer i Kolding Kommune i perioden 2007 til Kolding Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af den nye vandforsyningsplan vurderet nitratkoncentrationerne i kommunens husholdningsboringer. Kortbilaget herover viser nitratkoncentrationerne i de ca husholdningsboringer, der findes i kommunen. Det er netop analyser fra de terrænnære grundvandsforekomster. Af kortbilaget fremgår det, at der er boringer i Kolding Kommune med et nitratindhold højere end 50 mg nitrat/l. Det fremgår dog ligeledes, at langt de flere nitratkoncentrationer i husholdningsboringerne ligger i intervallet 0-5 mg/l (Der hvor koncentrationen er 0, foreligger der ingen analysedata fra perioden 2007 til 2009). Den gennemsnitlige koncentration på alle boringer kan derfor vanskeligt være på mere end 50 mg nitrat/l i de terrænnære grundvandsforekomster, hvilket er definitionen på ringe kvalitativ tilstand. Nitratkoncentrationer fra husholdningsboringer ligger dog kun i meget begrænset udstrækning i Jupiter databasen. Kolding Kommune stiller derfor gerne disse analyserapporter til rådighe for Naturstyrelsen. Side 185: I tabel står der, at der ikke skal ske nogen indsats i forhold til nitrat, da den varetages af generelle reguleringer og kommunale indsatsplaner. Grundvandsforekomster, der er placeret udenfor områder med kommunale indsatsplaner, vil dog ikke nødvendigvis opnå en grundvandskvalitet med et gennemsnitligt nitratindhold på maksimalt 50 mg/l, idet reguleringer efter husdyrbekendtgørelsen kan resultere i udvaskninger større end 50 mg/l. Det betyder, at grundvandet i de terrænnære grundvandsforekomster vil kunne indeholde mere end 50 mg nitrat/l i nogle områder. Det er ofte fra de terrænnære grundvandsforekomster, at enkeltindvindere indvinder drikkevand. Det er ikke i alle områder

5 af Kolding Kommune, at der er mulighed for tilslutning til vandværk. Er det en problematik, der er overvejet? Side 197: Der står, at indsatser for reduktion af markvanding er forbundet med stor usikkerhed, og der må i forbindelse med bl.a. den kommunale handleplan tages stilling til, hvordan reduktion af vandindvindingen konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer. Af vandplanen fremgår det dog flere steder, at der ikke skal ske nogen reduktion af invindingen i denne planperiode. Er teksten på side 197 i så fald ikke en fejl? Burde det ikke i stedet fremgå, at reduktionen af indvinding først skal finde sted i næste planperiode? Side 213: Tallene for vandforsyningsplanernes periode mangler i tabel De står dog alle i den efterfølgende tekst på side 215. Skal de ikke ind og stå i tabellen, som de gør ved mange af de øvrige kommuner? Side 215: Der står, at Kolding Kommunes nye vandforsyningsplan udsendes i Den udsendes i Der står endvidere, at de gamle vandforsyningsplaner ikke findes elektronisk. Hovedparten af dem findes som pdf-filer. Der ligger dog ikke GIS-temaer for de gamle planer, hvis det er det der menes. Side 216: Der står, at kortlægningen er afsluttet for Aller Vandværk vi mangler dog stadig at modtage nogle kortbilag og udlevering af kortlægningsrapport for at kunne komme i gang med indsatsplanen. Side 217: Der nævnes, at kortlægningen i bl.a. Søndervang endnu ikke er påbegyndt. Hvis det er Søndervang Vandværk i Kolding Kommune, der er tale om, kan det oplyses, at det ikke længere eksisterer, og at forbrugerne nu forsynes fra Christiansfeld Vandværk (Kolding Spildevand A/S). Der nævnes endvidere ikke noget om, at kortlægningen stadig ikke er påbegyndt ved følgende vandværker: Lunderskov, Torning, Hejlsminde, Teglgården, Harte-Påby, Vester Nebel, Eltang og Gudsø. Vandværkerne ligger alle udenfor Naturstyrelsens senest præsenterede prioritering af kortlægningsområder. Bilag 9: Hvis bilag 9 med grundvandets kvantitative tilstand downloades fra hjemmesiden for hovedvandopland Lillebælt/Jylland får man kortbilaget for hovedvandopland Vadehavet. Retningslinier grundvand/vandindvinding Side 63: Retningslinie 39 er ikke særlig forståelig og læsevenligt. Det vil lette forståelsen, hvis den opdeles i to retningslinier, sådan at anden retningslinie kommer til at starte med særligt grundvandstruende aktiviteter... Side 63: I retningslinie 39 står der, at særligt grundvandstruende aktiviteter som udgangspunkt ikke må placeres i OSD og indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD. Der står også, at som særligt grundvandstruende aktiviteter er bl.a. anvendelse af mobile forureningskomponinter som fx pesticider. Det har ført til en diskussion om, at anlæg som fx vaske- og fyldpladser til marksprøjter ikke længere må placeres i OSD og indvindingsoplande. Spørgsmålet er blevet rejst overfor en jurist i forbindelse med et kursus om indsatsplaner. Juristen kunne ikke forestille sig, at det var det, der var meningen med retningslinien, men omvendt at det var det, der stod der. Formuleringen af denne retningslinie bør tages op til revision.

6 I det følgende er der et uddrag fra amternes regionplansretningslinier, som ikke længere vil være gældende, når vandplanerne foreligger endeligt. Kolding Kommune mener dog, at de nævnte forhold stadig bør medtages. Side 225: Der bør stadig være noget med i retningslinierne om, at den nuværende arealanvendelse ikke må ændres til en mere grundvandstruende art i OSD og indenfor indvindingsoplande til almene vandværker. Side 225 og 234: Der bør stadig være noget med i retningslinierne om, at en god grundvandskvalitet skal fremmes i OSD og indvindingsoplande til almene vandværker. Side 227: Der bør stadig være noget med i retningslinierne om direkte vandindvinding fra vandløb og søer. Side 232: Der bør stadig være noget med i retningslinierne om ændring af arealanvendelsen indenfor nitratfølsomme indvindingsområder til mere risikobetonet anvendelse. Side 233: Der bør stadig være noget med i retningslinierne om opretholdelse af en decentral vandforsyningsstruktur. Side 234: Der bør stadig være noget med om, at byudvikling i OSD og indvindingsoplande til almene vandværker godt kan indeholde grønne områder, skov og lign. Side 234: Der bør stadig være noget med om, at etablering af anlæg, erhverv, aktiviteter og arealanvendelse, der medfører særlig risiko for grundvandet så vidt muligt bør undgås i områder med almindelige drikkevandsinteresser. GIS grundvand/vandindvinding GIS-temaet nitratfølsomt indvindingsområde er ikke tilrettet i forhold til nyeste viden i kortlægningsområderne Agtrup og Vonsild. GIS-temaet generelle indsatsområder indeholder indsatsområder kombineret med indvindingsoplande. Ved indsatsområde Agtrup er de gamle (fra før kortlægningen) indvindingsoplande indeholdt i temaet. Det er ikke opdateret med de nye indvindingsoplandes udbredelse, der er blevet kendt efter kortlægningen af området. Baggrundsnotater (bilag 3) - Grundvand/vandindvinding Der er følgende kommentarer til baggrundsnotatet for grundvandsdelen. Side 2: I bilag 3 (teknisk baggrundsnotat) står der, at indvindingens påvirkning af vandløb er vurderet ud fra anlægstyperne V40, V41, V50, V51, V52 og V53, idet disse er indvindinger, hvor en stor del af vandet fjernes fra det lokale vandkredsløb. Har man overvejet, at der er transmissionledninger til nogle vandværker, hvor vandmængder flyttes fra en forekomst til en anden forekomst. Side 2: I bilag 3 står der, at påvirkningerne er beregnet med indvindingstilladelsen og ikke den oppumpede vandmængde. Har man overvejet, at indvindingstilladelserne til markvanding ofte er højere end det faktiske forbrug, idet markvandingsboringer har et maksimalt gebyr, de højest kan komme til at betale, og derfor ofte får sat deres tilladelse væsentligt højere end det faktiske forbrug. Side 2: I bilag 3 står der endvidere, at i de deloplande, hvor der foregår markvanding, udgør indvindingen til markvanding størstedelen af den totale indvinding fra de terrænnære og regionale forekomster. Afhængigt

7 af hvor dybt de regionale forekomster går (hvilket er uvist med det foreliggende høringsmateriale), vil der i Kolding Kommune være områder med markvanding, hvor indvindingen til drikkevand er større. Side 6: I bilag 3 står der, at der ikke foreligger numeriske strømningsmodeller der tager højde for lokale geolgiske forhold til udarbejdelsen af 1. generations vandplanerne. I anden planperiode burde der ligge numeriske strømningsmodeller for en meget stor del af Naturstyrelsen Ribes område. For at tage højde for geologiske forskelle, burde disse benyttes i stedet for den usikre beregningsmetode, der er benyttet i denne vandplan til beregning af indvindingens påvirkning af overfladevand. Side 6: I Bilag 3 er beregningsmetoden til indvindingens påvirkning af vandløb gennemgået. Naturstyrelsen har taget udgangspunkt i Stangs beregningsmetode og beregnet vandløbspåvirkninger i vandløbsdeloplande i det tidligere Ribe Amt. Geologien i det tidligere Ribe Amt var meget sandet, og der er en del frie grundvandsmagasiner. Det tidligere Ribe Amt lå vest for hovedopholdslinien. I bilag 3 står der på s. 7, at på grund af de store ligheder mellem geologien og de indvindingsmæssige forhold i det tidligere Ribe Amt og den del af hovedvandopland Lillebælt/Jylland, hvor der foregår markvanding, er en omregningsfaktor fra en regressionsanalyse anvendt til at estimere påvirkningerne i hovedvandopland Lillebælt/Jylland. Størstedelen af hovedvandopland Lillebælt/Jylland, hvor markvandingen foregår ligger øst for hovedopholdslinien i modsætning til det tidligere Ribe Amt. Det betyder, at geologien som oftest er anderledes, end den der ses i det tidligere Ribe Amt. Beregningsmetoden er sammenlignet med en numerisk grundvandsmodel, der er opstillet i det tidligere Ribe Amt. Der er fundet en god overensstemmelse imellem disse to beregningsmodeller. Beregningsmetoden er ikke evalueret imod en numerisk grundvandsmodel opstillet under østjyske og mere lerede forhold. Der er derfor ingen vished for, hvad de geologiske forskelle betyder. Kolding Kommune vurderer derfor, at det ikke er forsvarligt at overføre en omregningsfaktor til andre geologiske forhold, uden at efterprøve den på mere lerede forhold. Påvirkningsberegningerne er foretaget på både terrænnære og regionale grundvandsforekomster (delvandoplande), da der definitionsmæssigt kan være kontakt til vandløbene. I Kolding Kommune har vi i 2009 fået opstillet en geolgisk forståelsesmodel for hele kommunen, der bygger på geologiske profiler. Disse profiler viser, at de regionale grundvandsmagasiner oftest er adskilt fra de terrænnære magasiner ved lerlag. Naturstyrelsen Ribes påvirkningsberegninger bygger på Stangs metode, hvilket antages at ligge tæt op af Jenkins metode. Forudsætningerne er, at der regnes på et frit grundvandsmagasin. De regionale grundvandsmagasiner i Kolding Kommune er generelt spændte, hvilket giver helt andre påvirkninger, hvis overhovedet målbare. I beregningerne (Stangs metode) fra det tidligere Ribe Amt (som disse beregninger ligger op ad) har man, hvis der var mere end 1 meter ler over filtret, placeret boringen uendeligt langt væk, hvilket betyder en marginal påvirkning af vandløbet. Det er ikke sket ved denne beregningsmetode (med omregningsfaktor), hvor der overhovedet ikke er taget højde for beskyttende lerlag over filtret. Den beregnede påvirkning af vandløbet vil derfor ikke stemme overens med virkeligheden i store dele af Kolding Kommunes regionale forekomster. Side 8: I bilag 3 har man redegjort for beregning af det oprindelige medianminimum (reference medianminimum). Der er benyttet en numerisk grundvandsmodel over oplandet til Nissum Fjord, der ligger vest for hovedopholdslinien med sandede aflejringer. Man har konkluderet, at det oprindelige medianminimum var 1,5 gang større end det nuværende og har for usikkerhedens skyld sat den til en faktor

8 2. Igen vil geologien i hovedvandopland Lillebælt/Jylland adskille sig fra geolgien ved Nissum Fjord, idet det må forventes, at der findes lerlag mellem regionale og terrænnære grundvandsmagasiner. Det betyder derfor, at indvindings påvirkning ikke vil være så høj, da en betydelig del af indvindingen vil foregå fra regionale grundvandsmagasiner, og at der dermed ikke er helt så stor forskel på reference medianminimum og medianminimum i dag som beregnet. Det betyder igen noget for påvirkningsgraden, beregnet som beskrevet i bilag 3. Regressionslinien, der er benyttet til beregning af faktorforskellen mellem referencemedianminimum og nuværende medianminimum, er beregnet ud fra en datamængde, hvor alle data ligger i en klump med lille spredning. Den dårlige fordeling af data betyder, at enkelte data kan være med til at ændre regressionsliniens placering fuldstændigt. Beregningsmetoden bør derfor overvejes igen. Side 10: På figur 3.1 er delopland markeret som overskredet delopland. I delopland er der kun et mindre antal markvandingsboringer. Der er ikke lavet et GOI projekt i dette delvandsopland. Geologien i disse markvandingsboringerne viser dog, at der er lerlag over filtrene på ca. 30 til 43 m. Kun i den nordligste af markvandingsboringerne er der et lerlag på ca. 10 meter. Mener Naturstyrelsen Ribe virkelig, at magasinet, hvorfra markvandingsboringerne indvinder har kontakt til vandløbet? På det bilaterale møde under forhøringen, som Kolding Kommune deltog i, fik vi at vide, at Naturstyrelsen Ribe ikke havde til hensigt at vurdere den geologiske opbygning i profilsnit i forhold til lerlag, når en regional forekomst fik ringe kvantitativ tilstand. Man ville i stedet holde sig til definitionen om mulig kontakt mellem regionale grundvandsforekomster og vandløb. Med det kendskab, vi har til kommunens geologi, finder vi dette problematisk, da definitionerne på kontakt mellem fx regionale grundvandsforekomster og overfladevand ikke vil passe alle steder. Side 10: Der er vist vandløbsstrækninger i delvandsoplande på figur 3.1, hvor der er problemer i forhold til indvindingens påvirkning af overfladevand. De udgør kun en del af grundvandsforekomsterne. Vi går ud fra, at det kun er i denne del af forekomsterne, at der forventes en indsats i forhold til vandløbspåvirkningen, hvis der i næste planperiode skal ske indsatser på dette område? Side 11-12: I bilag 3 står der, at det, der afgør om en forekomst får dårlig kvantitativ tilstand bl.a. er om der er mere end 20% overskredne deloplande i forekomsten. Det afhænger derfor også af størrelsen på forekomsten, hvorvidt denne får kvantitativ dårlig tilstand. De regionale forekomster er væsentligt mindre end de terrænnære forekomster, hvilket bl.a.kanl være udslagsgivende for, at en regional forekomst opnår ringe tilstand samtidig med at en terrænnær ikke gør. I nogle tilfælde vil det kun være den terrænnære, der står i kontakt med vandløbet. Denne måde at overføre overskredne delvandoplande til grundvandsforekomster kan fjerne fokus fra de deloplande, hvor der er et indvindingsproblem. Virkemiddelkataloget Grundvand/vandindvinding Er der i virkemidlerne taget højde for de arealer, hvor der vil komme indsatsområder mht. nitrat (indsatsplanerne) og den nitratreduktion (synergieffekt) det vil medføre i både vandløb, søer, terrestrisk natur osv? På side 21 står der, at der i områder, hvor vandindvindingen reducerer sommervandføringen, kan udledes oppumpet og iltet grundvand i vandløb for at bringe sommervandføringen op. Det skal måske præciseres,

9 at vandet, selvom det er iltet, kan indeholder jernkoncentrationer, der er for høje i forhold til, hvad fisk kan tåle.