Kvalitativ trivselsundersøgelse

Transkript

1 Kvalitativ trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview på Skole-dagtilbudsområdet 1. marts 2016 Indledning I uge blev der afholdt fem fokusgruppeinterview sammensat på tværs af faggrupper, enheder og geografi på skole-dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det blev afholdt tre fokusgrupper med lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejepædagoger, en gruppe med dagplejere og en gruppe med sekretærer, teknisk personale og rengøringspersonale. Hensigten er, at den viden, som fokusgruppe-undersøgelsen tilvejebringer, skal være et værktøj, som Områdeudvalget for skoler og dagtilbud kan bruge til at udpege indsatsområder og kvalificere områdeudvalgets arbejde med det psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Efter interviewene var gennemført, blev de alle transskriberet, hvilket resulterede i knap 100 sider interviewdata. Med det formål at reducere data blev interviewmaterialet meningskondenseret på følgende måde: Hele materialet er blevet gennemgået for at få en fornemmelse af helheden. Herefter er interviewene inddelt i naturlige meningsenheder, så de væsentlige temaer i interviewene er blevet knyttet sammen. Denne proces har resulteret i, at materialet falder i fire overordnede temaer: Forhold der styrker trivslen, forhold der presser trivslen, organisering og udvikling, som omfatter både positive og negative elementer samt konkrete ønsker og idéer. I det følgende beskrives kort, hvilke nuancer og temaer, der har tegnet sig under de fire overskrifter, og uddrag fra interviewmaterialet inddrages som understøttende illustration. Denne korte version giver et overordnet indblik i undersøgelsens resultater. 1

2 Skematisk overblik I skemaet nedenfor ses de emner, som ifølge fokusgruppedeltagerne har indflydelse på medarbejdertrivsel på skole-dagtilbuds-området. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Forhold der styrker trivslen Kerneopgaven Indflydelse Respekt & åbenhed Humor Glade børn, der trives Godt kollegaskab med plads til forskellighed Omsorg Samarbejde på tværs Mulighed for udvikling Arbejdsglæde Forhold der presser trivslen Inklusion Grænseoverskridende adfærd Manglende tid Manglende kvalitet i arbejdet Forringelser for børnene Dokumentation Forandringer Vold og trusler Psykisk nedslidning Sygefravær Økonomi Brok og negativt fokus Implementering af synlig læring Organisering og udvikling (Både positive og negative forhold) Organisation og samfund Ledelse Kollegerne Synlig læring Reform og arbejdstidsaftale Arbejdsdagen Eksperter og konsulenter Mål og aftaler Interne og eksterne samarbejdsparter Ergonomi Ønsker og idéer Ro på Forebyggelse af vold og trusler Plads til faglig fleksibilitet og vidensdeling Samarbejde og kommunikation på tværs Modig ledelse tæt på Plads til det hele barn Lederdeltagelse i uformelle fora Anerkendelse Personalepleje Anonym trivselsundersøgelse Ergonomi og arbejdsredskaber Fysioterapi, massage, sundhedstjek Seniorpolitik 2

3 Forhold der styrker trivslen Flere positive forhold er tilsammen med til at skabe medarbejdertrivsel. Det at skabe trivsel, udvikling og læring for børn og elever er generelt set en grundlæggende motivations- og trivselsskabende faktor for de interviewede medarbejdere. Dette fokus på kerneopgaven kommer for eksempel til udtryk på denne måde: - Det er alfa og omega, at det giver mening, det vi laver. At der er et flow i det, at der er noget udvikling, både med børnene men også personalegruppen imellem. Oplevelsen af at skabe positive forandringer for børn og elever er meget vigtig, og det giver øget trivsel at se, at det arbejde, man gør, nytter og fører til faglig og social udvikling hos børnene. For alle medarbejdergrupper såvel pædagogisk personale som rengøring, teknisk og administrativt personale er det vigtigt at være medskabere af et godt læringsmiljø. At interviewpersonerne peger på indflydelse på eget arbejde samt oplevelsen af glade børn der trives, som trivselsfremmende faktorer ligger i naturlig forlængelse heraf. Som en af fokusgruppedeltagerne siger "Det hele hænger jo sammen". Fokusgruppedeltagernes bud på forhold, der styrker trivslen Kerneopgaven Indflydelse Respekt & åbenhed Humor Glade børn, der trives Godt kollegaskab med plads til forskellighed Omsorg Samarbejde på tværs Mulighed for udvikling Arbejdsglæde Der er bred enighed om, at indflydelse på eget arbejde, og det at der er plads til, at man gør tingene på forskellige måder, er vigtigt for trivslen. Respekt, åbenhed og humor er endvidere faktorer, der trækker trivslen i positiv retning. Om åbenhed siger en af fokusgruppedeltagerne for eksempel: - Åbenhed er vigtigt. At vi ved, hvad der foregår. Det er ikke kun ledelsen, det er hele forvaltningen. Det er simpelthen åbenhed generelt. Men så skal vi jo også være åbne den anden vej. Kollegerne især de nærmeste kolleger har stor betydning for, at man trives og har det godt på arbejde. Det handler meget om, at man kan se det positive i hinanden, og at der er plads til, at man har forskellige tilgange og livsindstillinger. Fx: - Et godt arbejdsmiljø er også et arbejdsmiljø, hvor man tør tage nogle forskellige kasketter på, og hvor vi alle sammen har noget af alle funktionerne, så man som kolleger kan supplere hinanden megagodt. 3

4 Et godt samarbejde på tværs er også væsentligt for god trivsel. Både inden for egen arbejdsplads, men også arbejdspladser imellem. For eksempel nævnes betydningen af en god og konstruktiv dialog faggrupper imellem. Som en af deltagerne formulerer det: - Hvis man skal trives godt på arbejde, så skal man have et godt samarbejde på tværs. Det betyder meget, at man hjælper hinanden. Kompetenceudvikling i form af efteruddannelse eller ved at indgå i forskellige former for samarbejde, så man bliver klædt godt på til sit arbejde, er også med til at skabe trivsel. Arbejdsglæde og en positiv indstilling fremhæves generelt set, som meget vigtigt. Både i forhold til sygefravær og i forhold til oplevelsen af det arbejde, der skal gøres. Arbejdsglæde handler for fokusgruppedeltagerne dels om inddragelse og anerkendelse, som kan højne arbejdsglæden, men også om den personlige indstilling. Fx fortæller en deltager: - Man trives på arbejde, hvis man er glad for at komme på arbejde hver dag, og man har et godt samarbejdet med sine kolleger. Er positiv positiv positiv. Ens indstilling betyder meget. Forhold der presser trivslen Forskellige forhold bliver fremhævet af fokusgruppedeltagerne, når interviewene handler om, det der lægger pres på trivslen. Et af dem er inklusion. Udfordringerne omkring inklusion handler om oplevelsen af mangel på kontrol, faglige forudsætninger, hjælp og vejledning, men også om en oplevelse af, at inklusion ikke nødvendigvis er til børnenes bedste. Der er dog også børn, som medarbejderne ser vinder på grund af inklusionen, men i forhold til de sværeste inklusionsbørn er der enighed om, at det er svært, og man står meget alene. Dertil kommer, at grænseoverskridende adfærd opleves som mere og mere almindeligt grænserne, for hvad der er okay, bliver udvidet. Fx fortæller en deltager: - Det jeg oplever i forhold til tidligere, det er, at det bliver sværere og sværere at få hjælp til at håndtere de børn, der er i særlige vanskeligheder. Vi føler ikke, vi er klædt på til at Fokusgruppedeltagernes bud på forhold, der presser trivslen Inklusion Grænseoverskridende adfærd Manglende tid Manglende kvalitet i arbejdet Forringelser for børnene Dokumentation Forandringer Vold og trusler Psykisk nedslidning Sygefravær Økonomi Brok og negativt fokus Implementering af synlig læring 4

5 håndtere de mange svære opgaver i den sammenhæng. Især i skolen opleves et stort tidspres i forhold til opgaverne. Det, at man har meget travlt, udfordrer samarbejdet mellem kolleger, men påvirker også i forhold til forældresamarbejdet, fordi det ikke altid passer ind i en meget struktureret hverdag. For dagplejere kan travlhed fx betyde, at man kommer til at løfte for meget og for uhensigtsmæssigt, fordi det er hurtigere, end hvis børnene selv skal gå eller kravle op. Det skaber frustration hos lærerne, at de ikke oplever at kunne levere samme kvalitet i arbejdet som tidligere. De oplever at skulle gå på kompromis med deres ambitioner, og det går ud over den faglige stolthed og ønsket om at gøre sit job så godt som muligt. Samtidig påvirker oplevelsen af, at omverdenen giver udtryk for at have mistet respekten for lærerne som faggruppe. Hertil kommer, at man oplever forringelser for børnene de lange skoledage, som ikke levner nok tid til at børn kan være børn, samtidig med at man ikke føler, der er tid til at fordybe sig i det, der er børnenes interesser eller forfølge børnenes gode idéer. Trætte børn i sammenhæng med lærere, der ikke oplever at have ret meget overskud, opleves at kunne resultere i uhensigtsmæssige situationer. Fx fortæller en deltager: - Det er en konstant balancegang for at prøve at komme igennem denne her dag, fordi man også selv kommer så meget på overarbejde i forhold til at have alle antenner ude og være på forkant for, at tingene kan lykkes. Samtidig kan man også mærke at sidst på ugen, så er lunterne ekstremt korte både børnenes og ens egen. Det er et ekstremt pres at være under, og det er dødfrustrerende. Dokumentation har fået en større plads i hverdagen for både dagplejere, pædagoger og lærere. Nogle gange opleves det, at dokumentationen næsten bliver vigtigere end børnenes og elevernes trivsel, udvikling og læring, eller at dokumentationen bliver styrende for, hvordan børn og elever er i centrum. En del af dokumentationen opleves som værdifuld, mens andet opleves som noget, man gør, fordi man skal. Forandringer opleves især hos lærerne på flere måder det er både i forhold til hvad eleverne kan, når de begynder i skolen, at nogle er blevet mindre selvhjulpne og har sværere ved hverdagen i skolen, og forandringer i forhold til nye tiltag og opgaver, som man føler vælter ind fra ledelse, forvaltning og stat. Vold og trusler er kommet tættere på end tidligere især i skolen, hvor man oplever børn, der reagerer meget voldsomt og grænseoverskridende. Alle medarbejdergrupper oplever den voldsommere adfærd. 5

6 Sammen med tidspres og oplevelse af at skulle gå på kompromis med fagligheden er vold og forråelse med til at skabe bekymring for psykisk nedslidning. Fx fortæller en deltager: - Det kan være angstprovokerende, hvis man får følelsen af at have mistet kontrollen i en klasse. Tidligere har jeg altid følt, at jeg havde styringen, også selvom jeg havde børn, som var vanskelige, så havde jeg altid styringen. I forhold til sygefravær er der høj grad af ansvarlighed og samvittighed over for arbejdet, men også en opmærksomhed omkring muligheden for, at psykisk pres forårsaget af fx udadreagerende børn eller travlhed på sigt kan påvirke sygefraværet. Som de sidste ting, der presser trivslen er økonomi, brok og negativitet. Det handler fx om, at besparelser og økonomi bliver stærkere argumenter end faglige prioriteringer, men også om en kultur, hvor det negative kommer til at fylde noget. Fx fortæller en deltager: - Jeg håber, vi kan skabe noget mere arbejdsglæde, for det kan godt sommetider være tungt at sidde i sådan et personalerum med nogle kolleger, som er maksimalt pressede. Det kan godt virke ind på trivslen. Vi har nogle kolleger, som vælger ikke at gå i personalerummet, fordi de ikke gider høre på alt det ævl og kævl. Implementering af synlig læring kan opleves, som noget der presser trivslen, blandt andet fordi det er endnu en forandring inden for en kort periode. Fx fortæller en deltager: - Det kan godt komme lidt i konflikt med vores kerneopgave, at der er så mange nye ydre vilkår i forhold til skolereformen og i forhold til 409, og at man så samtidig vælger, at alle skal på kursus i synlig læring ikke. Man er tvunget til at arbejde med det, og det er fint nok at få nye redskaber ligesom man får SMTTE eller Frimodel, men det er bare for mange ting på en gang. Og fordi du ikke selv har valgt det, så skal man hive ekstra overskud på til det. Skal man så lige på kursus den dag, hvor man havde forberedelse, så er det bare ærgerligt. Organisering og udvikling Overordnede strukturer og rammer påvirker trivselen både positivt og negativt. Helt overordnet mærker især lærerne en samfundsindstilling, hvor respekten for lærerne og lærerfaget har forandret sig og de oplever, det er frustrerende at opleve sig sat uden for indflydelse, når det handler om udvikling af folkeskolen generelt set. Når det handler om det, der er lidt tættere på nemlig ledelse og kolleger peger deltagerne på, at tydelige udmeldinger og følelsen af at være en betydningsfuld 6

7 del af arbejdspladsen er generelt vigtigt. Et godt kollegaskab vægtes af alle som betydningsfuldt, at man hjælper hinanden, støtter hinanden og i det hele taget har et godt samarbejde. Opbakning fra ledelsen og tillid til selvstændighed og faglighed er vigtigt, men også en ledelse som har fokus på og varetager medarbejdernes tarv. Synlig læring opleves især hos lærerne som et tiltag, hvor der ikke har været mulighed for indflydelse, og det opleves som frustrerende. Dog er der også elementer i synlig læring, der opleves som meningsfulde sammen med børnene. Fx fortæller en deltager: - Synlig læring er sådan noget, der lige er blevet trukket ned over hovedet på en, så det kan nogle gange være svært at holde motivationen oppe for den fornyelse, man er blevet pålagt. Der er noget af det som er godt og virker, og som jeg sagtens kan se fidusen i, men der er også noget, hvor jeg tænker, nej nu må I stoppe. I forhold til reform og arbejdstidsaftale nævner flere af lærerne, at de egentlig er godt tilfredse med at have fri, når de har fri, og at de faktisk ikke har lyst til at komme tilbage til den gamle aftale. Lidt mere fleksibilitet i forhold til forberedelsestid og sted er dog på ønskesedlen, især når tid til andre opgaver bliver optaget af vikarundervisning eller andre ting, man skal deltage i. Også i forhold til forældrehenvendelser kan ufleksibiliteten opleves at være en barriere. Fokusgruppedeltagernes opfattelse af organisatoriske forhold, der påvirker trivslen både positivt og negativt Organisation og samfund Ledelse Kollegerne Synlig læring Reform og arbejdstidsaftale Arbejdsdagen Eksperter og konsulenter Mål og aftaler Interne og eksterne samarbejdsparter Ergonomi - Det har taget arbejdsglæden lidt fra nogle lærere. Måske især det med forberedelsen, at man ikke er forberedt på samme måde som før. At vi ikke kan styre vores arbejdstid så meget, det er jo sådan en livsstilsændring, og den påvirker stadigvæk mange her år to, men jeg møder også kolleger, der siger, at de aldrig vil tilbage. I forhold til mål og aftaler lægger medarbejderne vægt på, at man er loyal over for aftalte mål, men også er der er respekt for, at der er forskellige veje til samme mål. 7

8 Arbejdsdagen i både skoler og dagtilbud er ikke altid forudsigelig, men gode relationer og hjælpsomhed over for hinanden betyder meget. Manglende vikarer og det, at man skal dække ind for hinanden, kan gøre at man skal løbe stærkere, og det opleves ind i mellem som hårdt. - Det er meget sparsomt med vikarer, og så skal man løbe stærkere. Det kan man også godt en gang imellem, men hvis det bliver for meget, så bliver man også selv kørt ned. Generelt opleves der et behov for en tydelig fælles retning, som kan opleves som meningsfuld for medarbejderne. Der er mange interne vejledere, men det opleves ikke, at de har tid nok til vejledning til at kunne gøre en væsentlig forskel. - Der bliver sat alt for meget i søen, og der er ingen, der har ro og tid til at gøre noget ved det. Gode relationer til eksterne samarbejdsparter betragtes generelt som vigtige, men også internt på tværs af faggrænser er samarbejde vigtigt. Fx fortæller en deltager: - Det er godt, når man kan arbejde sammen på tværs, der skal man ikke bare sige, jamen jeg gør kun rent. Det er et fællesskab, og jeg hjælper da også nogle gange lige pedellen med noget. Vi får det til at hænge sammen sådan. Med hensyn til ergonomi er det især dem, der arbejder med de mindste børn, der er opmærksomme på det vuggestuerne og dagplejen. Her betyder det meget, at have de rette praktiske hjælpemidler, både hjælpemidler der kan lette løft og forbedre arbejdsstillinger, og hjælpemidler der gør, at man kan komme omkring i lokalområdet og kan skabe en mere afvekslende hverdag med børnene. 8

9 Ønsker og idéer I dette afsnit er der samlet, de konkrete ønsker og idéer, som deltagerne har udtrykt i interviewene. Ønskerne knytter sig også til de forhold, som er beskrevet i de tre forgående afsnit. Ønsket om ro på handler både om tiltag på den lange bane og i forhold til de daglige opgaver. - Bare vi kunne få fire år med lidt arbejdsro, men hver gang, der er gået to år tænker man, nu er det implementeret, nu skal vi videre. Men også i forhold til alle de opgaver vi får andre steder fra, hvis vi kunne få lidt mere ro på der også. Det er tit jeg mangler ro til at tage mig af de børn, der har brug for lidt mere, der er det vigtigt, at ledelsen går ind og siger, "jeg finder på noget". Konkrete ønsker og idéer fra fokusgruppedeltagerne Ro på Forebyggelse af vold og trusler Plads til faglig fleksibilitet og vidensdeling Samarbejde og kommunikation på tværs Modig ledelse tæt på Plads til det hele barn Lederdeltagelse i uformelle fora Anerkendelse Personalepleje Anonym trivselsundersøgelse Ergonomi og arbejdsredskaber Fysioterapi, massage, sundhedstjek Seniorpolitik Forebyggelse af vold og trusler er et ønske om mere fokus på, hvordan man skaber et arbejdsmiljø uden vold og trusler. Både i forhold til, hvordan man reagerer i forskellige situationer, og hvordan man kan undgå, at situationerne opstår. - Jeg tænker, at med inklusionstanken, så vil folkeskolerne opleve, at de får børn, som bliver så pressede, at de føler sig nødsagede til at slå, kaste med stole eller noget andet. Børn gør det jo ikke med vilje, det er fordi, de er pressede derud, hvor nu er det bare nok, men det kan være svært at sige, hvad der er udløseren, det kommer bare. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der kom mere fokus på, hvordan vi forbereder folk til at være i det miljø. Plads til faglig fleksibilitet og vidensdeling handler både om kompetenceudvikling, at man træder til med hjælp på naboinstitutioner og samarbejder på tværs af arbejdspladser. Muligheden for delt ansættelse mellem to arbejdspladser nævnes også som en idé, der kan give deltidsansatte mulighed for ansættelse på fuld tid. Modig ledelse tæt på er et ønske om, at lederne skal turde sige til og fra og prioritere i kravene, hvad er realistisk at gennemføre på den enkelte arbejdsplads fx i forhold til tidspunkt og gennemførelseshastighed. 9

10 Plads til det hele barn er udtryk for et ønske om mere fokus på det spontane og til at se børnene mere som de mennesker de er, uden hele tiden at have faglig kunnen og kompetencer i centrum. Lederdeltagelse i uformelle fora mindsker afstanden til lederen og giver lederen indblik i det konkrete daglige arbejde, og man får snakket om, hvad der konkret rører sig i forhold til arbejdsopgaver og udfordringer. En deltager har et eksempel, hvor lederen så vidt muligt spiser frokost med de forskellige teams en gang om ugen. Anerkendelse og personalepleje handler om at skabe de bedst mulige betingelser for gode relationer og oplevelsen af at være værdsat. Og det handler om at afsætte ressourcer til at ryste personalet sammen. Fx fortæller en deltager: - At man tør investere i arbejdstrivslen og arbejdsglæden er vigtigt. Jeg siger ikke, vi skal på D'Angleterre, men bare det, at man kunne gøre en lille ting, så man får nogle relationer til sine kolleger og ser at der også er noget andet inde bag facaden. Så bliver det måske også lidt nemmere at mødes i en træls situation på arbejdet. Nogle af fokusgruppedeltagerne foreslår, at man gennemfører en anonym trivselsundersøgelse, hvor man kan give sin mening om trivslen tilkende, uden at nogen efterfølgende kan komme og spørge, hvorfor man har givet netop de svar. Det er især dagplejerne og rengøringspersonalet, som er opmærksomme på god ergonomi og ergonomiske arbejdsredskaber. Nogle oplever at være godt med i forhold til hjælpemidler, mens andre godt kunne tænke sig mere fokus på det. Måske som følge heraf er det også især dagplejerne, som udtrykker ønske om mulighed for fysioterapi, massage eller sundhedstjek og det er dagplejerne som taler om seniorpolitik fx i form af, at man kun har tre børn, eller at man kun er gæstedagplejer, når man kommer op i årene. 10

11 Afrunding Undersøgelsen viser, at der er rigtig mange gode forhold at bygge videre på i forhold til medarbejdertrivsel på skole-dagtilbudsområdet, og mange har undervejs i interviewene givet udtryk for, at det er rigtigt og nødvendigt at arbejde videre med at skabe god trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er tydeligvis forhold, hvor man kan sætte ind med forbedringer, som kan øge medarbejdertrivslen, men da undersøgelsen som udgangspunkt har vægtet en bred geografisk og faglig sammensætning, er det ikke sikkert, at alle problematikker er tilstede på alle arbejdspladser. Derfor er det væsentligt, at man på de enkelte arbejdspladser forholder sig til de elementer såvel positive som negative som undersøgelsen har frembragt, så man lokalt kan skabe en meningsfuld udvikling. Både i forhold til at styrke de positive og trivselsskabende forhold og for at imødegå og forandre de forhold, som forringer trivslen. Områdeudvalget for skole-dagtilbud kan bruge undersøgelsen som debatoplæg for trivselsfremmende indsatser og indsatsområder. Undersøgelse og databehandling Trine Kjær Poulsen Arbejdsgruppen omkring undersøgelsen Finn Nørskov Mikkelsen Karsten Bo Refsgaard Doris Bang Tinne Marie Christiansen Michael Aagaard Laursen Birgit Hvid Underbjerg Kennet Hansen Anni Hovman Nielsen Jytte Schmidt 11

12 Bilag 1: Interviewguide 1. Vi starter med at få ord og emner fyldt ind i trivselstæppet. For at komme i gang med at snakke om, hvad der optager jer mest omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø for øjeblikket hvad der er med til at skabe trivsel for jer i jeres arbejde. 2. VFA fremhæver disse fire emner, som særligt betydningsfulde, når det handler om trivsel. Er det noget I kan genkende? Hvad tænker I om de fire, emner? 3. Forskning peger på, at samarbejde om den fælles opgave eller kerneopgave og øje for det fælles mål medvirker til god trivsel. Følelsen af, at alle arbejder i samme retning er vigtig. Ikke individuel opgave men arbejdspladsens opgave. - Hvad tænker I om det? - Hvordan oplever I det i hverdagen? 4. Konkrete emner fra arbejdsmiljørapporterne Arbejdstempo Arbejdsopgaver Faglighed Ledelse Arbejdsglæde Arbejdsformer Gode relationer Arbejdsskaber og nærved-ulykker Forebyggelse af vold og trusler om vold Sygefravær Forebyggelse af fysisk nedslidning Ergonomi Konflikter Robusthed Tillid Kommunikation Forandringer Fællesskab Inklusion - Genkender I de emner? - Er der nogen, som er særligt vigtige? - Hvad skal forbedres? Hvad er OK? 12

13 5. Jeres ønsker og idéer til at få bedre trivsel/mere trivsel - Hvad ville der skulle til? - Hvem skulle gøre hvad? - Er der nogle af disse personers kompetencer/egenskaber, som kunne hjælpe jer? - Hvem kunne bidrage og hvorfor? Billeder af Barak Obama, Maersk-Møller, Ulrik Wilbeck, Ole Henriksen, Niels Hausgaard, Helle Joof, Stine Bosse, Lisbeth Zorning, Anna Marie Helger, Pippi Langstrømpe, Bettina Aller, Anders Lund Madsen, Bambi, Bonderøven, Chris McDonald, Supermand, Tintin, Kronprinsessen, Susanne Bjerrehus, Brødrene Price, Kathrine og Grisehandler Larsen, Peter Plys, Ulla Terkelsen 6. Ønsker til områdeudvalget - Konkrete idéer og ønsker som kunne være realistiske at igangsætte? 7. Afrunding 13