Leverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK

Transkript

1 Friktionsegenskaber for vejbelægninger: Leverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK Rapport nr.

2 Friktionsegenskaber for vejbelægninger: Leverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK Dato: December 26 Forfatter: Michael Larsen ISBN (NET): Copyright: Vejdirektoratet, 26

3 Indhold Baggrund og formål 4 Projektbeskrivelse 4 Udgangspunktet for projektet 5 Nuværende friktionsmåleudstyr 5 Nyt friktionsmåleudstyr 6 Forskellen mellem måleudstyrerne 6 Bemærkninger til forskellen mellem VIAFRICTION og ROAR. 6 Leverance testen 6 Målinger og resultater 9 Udstyrets repeterbarhed 9 Udstyrets reproducerbarhed Målekøretøjernes slip % Distancetest Konklusion 2 Anbefaling 2 Litteratur 3 Appendix A: Repeterbarhed 4 Appendix B: Reproducerbarhed 6

4 Baggrund og formål Vejdirektoratets friktionsmåler (ROAR) blev indkøbt og implementeret i 996. Udstyret er nedslidt, hvilket har givet sig udtryk i et uforholdsmæssigt stort vedligeholdelsesbudget de seneste år. Vejdirektoratet har i 26 indkøbt et nyt friktionsmåleudstyr (VIAFRIK) som efter godkendelsestesten og implementering i Vejreglerne for Varmblandet Asfalt (AAB), bliver det nye udstyr til måling af vejbelægningsfriktionsegenskaber i Danmark. Friktionsmåleenheden i VIAFRIK er sammen med Vejdirektoratets ROAR udstyr blevet testet i det Europæiskstøttede projekt ROSANNE, ROlling resistance, Skid resistance, ANd Noise Emission measurement standards for road surfaces. Derfor anses den videre implementering af VIAFRIK ind i europæisk regi og standardisering som en overkommelig opgave, således at VIAFRIK vil blive indarbejdet i en kommende europæisk standard på lige fod med andre eksisterende europæiske udstyr. Projektbeskrivelse Rapporten beskriver overgangen fra det gamle måleudstyr (ROAR) til det nye (VIAFRIK). Der er udført godkendelsestest af VIAFRIK i forhold til ROAR. Godkendelsestestene består af repeterbarhedstest (hvor godt kan måleudstyre gentage målingerne) samt en reproducerbarhedstest (hvor godt måler VIA- FRIK i forhold til ROAR). Resultaterne af disse test er præsenteret i nærværende rapport. Godkendelses- og verifikationstesten og de tilhørende data er indhentet i samarbejde med AD-BBM-MAAL, dels fordi at det er AD-BBM-MAAL der har udført målingerne med VIAFRIK og ROAR under godkendelsestestene samt at AD-BBM-MAAL er den operationelle enhed for målinger i Vejdirektoratet og deraf bruger af udstyret. 4

5 Udgangspunktet for projektet Som udgangspunktet for projektet findes der et eksisterende udstyr til at måle friktion (ROAR). Dette er nedslidt og skal erstattes af et nyt udstyr (VIAFRIK). Det er en nødvendighed, at der opbygges kompetencer indenfor brugen af VIAFRIK i starten af projektet, for at sikre en fremtidig robust produktion. Ligeledes gives der hermed mulighed for udviklingsaktiviteter indenfor friktionsområdet for derigennem at sikre at statens veje altid har de fornødne friktionsegenskaber set i lyset af bilernes udvikling og en eventuel brug af førerløse køretøjer. Nuværende friktionsmåleudstyr Vejdirektoratets nuværende friktionsmåleudstyr (ROAR Road Analyser and Recorder) er indkøbt og implementeret i 996 og er således et noget ældre udstyr, både teknologisk og slitagemæssigt. ROAR måler friktionen mellem vejbane og dæk ved hjælp af to hydraulisk opbremset målehjul. ROAR måler begge hjulspor samtidig. Målehjulene er bremset med 2 %. Foran målehjulene bliver der lagt en vandfilm på,5 mm. Vandfilmen bliver hovedsageligt lagt for at måle friktionen i den værst tænkelige situation, nemlig opbremsning i vådt føre, men er også med til at køle målehjulene, der ellers vil blive meget varme og dermed slides hurtigere på grund af den høje friktion. Vandet til målehjulene kommer fra traileren, som kan rumme ca. 2 liter vand (Se figur ). Den mængde vand der bliver lagt foran målehjulene er hastighedsafhængig, men vil altid svare til en vandfilm på,5 mm. Med en tankfuld og friktionsmåling i begge hjulspor samtidig, har ROAR en aktionsradius på 8-2 km. Brugen af ROAR som friktionsmåleudstyr er indskrevet i de danske vejregler for varmblandet asfalt som Teknisk Specifikation, DS/CEN/TS 59-5 (ROAR). Figur : ROAR målekøretøjet, med forvogn, og anhængeren der indeholder målehjulene og vandtanken på 2 l. 5

6 Nyt friktionsmåleudstyr Vejdirektoratet har i 26 indkøbt et nyt friktionsmåleudstyr, VIAFRIK (se figur 2). Selve måleudstyret (VIAFRIC- TION) er to måleenheder fra VIATECH i Norge, som er monteret skjult bagerst på lastbilen (se figur 2). VIAFRIK måler friktionen mellem dæk og vejbane ved hjælp af de to elektrisk opbremset målehjul. VIAFRIK måler i begge hjulspor samtidig. Målehjulene er bremset med 2%. Foran målehjulene bliver der lagt en vandfilm på,5 mm. Vandet til målehjulene kommer fra vandtanken i lastbilen, som kan rumme ca. 6 liter vand. Den mængde vand der bliver lagt foran målehjulene er hastighedsafhængig, men altid,5 mm, med en tankfuld og måling af begge hjulspor samtidig, har VIAFRIK en aktionsradius på 75-8 km. Brugen af friktionsmåleenheden VIAFRICTION er beskrevet i den Teknisk Specifikation, DS/CEN/TS 59-4 (VI- AFRICTION). Forskellen mellem måleudstyrerne Sammenlignes de Tekniske Specifikationer, DS/CEN/TS 59-5 (ROAR) og DS/CEN/TS 59-4 (VIAFRIC- TION), ses kun ganske få forskelle.. I TS en for VIAFRICTION, som tilpasset norske vejregler og standarder, er angivet en slipprocent på 8 % (målehjulets opbremsning i forhold til den kørte hastighed), mens der i TS en for ROAR, som er tilpasset danske vejregler og standarder, er angivet en slipprocent på 2 %. 2. I TS for ROAR er der beskrevet at udstyret anvender to målehjul, et i hvert kørespor. TS en for VIAFRIC- TION beskriver kun en måleenhed. 3. VIAFRICTION er et system hvor målehjulet er elektrisk opbremset, mens ROAR er hydraulisk opbremset. 4. ROAR s måleudstyr er designet til en statisk belastning på 2 N, mens VIAFRICTION er designet til variable statiske belastninger, afhængig af hvilket køretøj udstyret er monteret på. Der er ikke yderligere, væsentlige forskelle mellem de to tekniske specifikationer. DS/CEN/TS 59-4 (VIAFRIC- TION) er i store henseende enslydende med DS/CEN/TS 59-5 (ROAR), hvad angår centrale afsnit som: Nøgle karakteristika, test procedure og nøjagtighed af de målte data. Bemærkninger til forskellen mellem VIAFRICTION og ROAR. Ad : Måledata fra godkendelsestesten er, for både ROAR og VIAFRICTION, indsamlet med 2 % opbremset målehjul. Ad 2: VIAFRIK er monteret med 2 måleenheder, således at der kan måles i begge kørespor samtidig, svarende til den måde der er blevet målt friktion i Danmark igennem årtier. Ad 3: Måledata fra godkendelsestesten viser at VIAFRIC- TION måleenhederne kan holde en mere ensartet slip % end ROAR, hvilket skyldes en hurtigere respons og indstilling af slip % fra det elektriske system i VIAFRIK, fremfor det hydrauliske system i ROAR. Derudover er ROAR s hydrauliske system slidt efter ca. 2 års brug, på trods af vedligeholdelse. Ad 4: VIAFRICTION s variable statiske belastning er under godkendelsestesten sat til 2 N svarende til den statiske belastning for ROAR således at måledata kan sammenlignes direkte med ROAR s. VIAFRIK s aktionsradius er ca. 4 gange ROAR s, på trods af at vandtanken kun er ca. 3 gang større. Det skyldes, at der er optimeret væsentligt på pumper, dyser, vandspredning og mængde, i forhold til det noget ældre ROAR udstyr. Denne større aktionsradius med VIAFRIK gør friktionsmålingerne væsentligt mere optimale og ressourcebesparende, fordi en hyppig vandpåfyldning kræver tid. VIAFRIK skal kun fyldes gang, mens ROAR skal fyldes 4 gange for det samme målearbejde, så der er væsentlig mere tid til operationelt arbejde. Leverance testen Ved købet af VIAFRIK har Vejdirektoratet i købskontrakten sikret sig følgende (kopi af afsnit 3.4 fra dokument 5/4-): 3.4 Leverancetest Køber vil gennemføre en leverancetest med henblik på at teste, hvorvidt Leverancen opfylder de krav og beskrivelser, der fremgår af bilag A. Figur 2: VIAFRIK, Volvo lastbil med 6 l vandtank på ladet. Målehjulene er fastgjort bag lastbilens baghjul, skjult af en skærm. 6

7 7

8 Leverancetesten vil omfatte 3 gennemmålinger på en af Køber udpeget strækning på op til 5 km på statsvejsnettet på Sjælland udført med leverancen og Købers eksisterende friktionsmåleudstyr beskrevet i DS/CEN/TS Leverancetesten udføres ved henholdsvis 6 km/t og 8 km/t. Kravet for godkendelse af Leverancen er følgende: Leverancens repeterbarhed, for de 3 gennemmålinger pr. hastighed, skal opfylde følgende: spredningen på forskellene mellem hver af de 3 måleserier skal være mindre eller lig med, Leverancens reproducerbarhed, i forhold til Købers eksisterende friktionsmåler, skal for hver de to hastigheder opfylde følgende: spredningen på forskellene mellem Leverancen og Købers eksisterende udstyr skal for hver måleserie være mindre end eller lig med,2. Leverancetesten blev udført den 5. og 7. juli 26. En 3 kilometer lang strækning på Holbæk Motorvejen, i det tunge kørespor, i østgående retning, fra km. 34 3, blev udpeget til teststrækning for leverancetesten. Belægningen på strækningen er en SMA-8, skærvemastik, kg/m2, støjreducerende. To længere strækninger på Sjælland på hhv. km og 7 km blev valgt for at teste udstyrets aktionsradius, denne test blev udført den 6. juli 26. Behandling af måledata og beregninger blev udført den - 3. juli 26. Efter evaluering og godkendelse af måledata blev leverancetesten godkendt og VIAFRIK officielt modtaget af Vejdirektoratet fra leverandøren fredag den 5. juli 26 kl. :. 8

9 Målinger og resultater Udstyrets repeterbarhed Leverancetesten blev udført således at der kun blev målt med et målehjul ad gangen, det vil sige at der for testen med henholdsvis 6 km/t og 8 km/t, er kørt 6 gange i alt, 3 gange med hvert målehjul. Målingerne blev endvidere udført ved at VIAFRIK kørte først, umiddelbart fulgt af ROAR, for at sikre at målingerne blev udført i samme spor. Erfaringerne viser, at der på vejbelægning kan være store forskelle i friktionen på tværs af vejen som følge af trafikkens slid på belægningen. Derfor har det været af stor betydning under testene at de to måleudstyr målte i samme spor. Måleresultaterne er opsummeret på samme vis som angivet i Vejreglerne for varmblandet asfalt (AAB): Friktionskoefficienten angives som middelkoefficienten på en vilkårlig m strækning målt efter DS/CEN/TS Tabel -4, er spredningen på forskellene mellem hver af de 3 måleserier for hvert hjul angivet, som er en del af kontraktens leverancetest for repeterbarhed. ROAR s værdier er vist for fuldstændighedens skyld. Tabellerne -4 viser at VIAFRIK lever op til leverance kravet: Repeterbarhed, for de 3 gennemmålinger pr. hastighed, skal opfylde følgende: spredningen på Tabel. Højre hjul, 6 km/t, 5. juli 26. Spredningen på forskellene mellem målingerne. :23 2:8 :23 2:2 2:8 2:2 VIAFRIK,,, ROAR,3,,2 Tabel 2. Venstre hjul, 6 km/t, 5. juli 26. Spredningen på forskellene mellem målingerne. :35 2:33 :35 2:44 2:33 2:44 VIAFRIK,,, ROAR,4,,2 Tabel 3. Højre hjul, 8 km/t, 5. juli 26 kl. 2:56 og 7. juli 26 kl 9:8 og 9:8. Spredningen på forskellene mellem målingerne. 2:56 9:8 2:56 9:8 9:8 9:8 VIAFRIK,,, ROAR,3,4,4 Tabel 4. Venstre hjul, 8 km/t, 7. juli 26. Spredningen på forskellene mellem målingerne. 9:2 9:29 9:2 9:4 9:29 9:4 VIAFRIK,,, ROAR,,2,2,9 Spredning 23 vs 28 =,3 Spredning 23 vs 22 =,2 Spredning 28 vs 22 =,8 VIAFRIK 6 km/t højre hjul ( m middel),8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK :23 VIAFRIK 2:8 VIAFRIK 2:2 Figur 3: Grafisk fremstilling af de faktiske målinger fra VIAFRIK 6 km/t, højre hjul, 5. juli 26. 9

10 forskellene mellem hver af de 3 måleserier skal være mindre eller lig med,. Endvidere viser figur 3, at der er en god overensstemmelse mellem de 3 målinger med VIAFRIK ved en hastighed på 6 km/t, målt med højre hjul 5. juli 26. Kurverne følger hinanden meget tæt og viser sammenfald, ved både lav såvel som høj friktion. De 3 øvrige grafiske fremstillinger for VIAFRIK er vedlagt i Appendix A: Repeterbarhed. Data i tabellerne for ROAR udviser ikke den samme stabilitet for repeterbarhed som VIAFRIK, hvilket kan skyldes udstyrets alder. Udstyrets reproducerbarhed De ovennævnte målinger er også anvendt for at teste VIAFRIK s reproducerbarhed i forhold til ROAR. Reproducerbarheden er i leverancetesten defineret som: VIAFRIK s reproducerbarhed, i forhold til købers eksisterende friktionsmåler (ROAR), skal for hver af de to hastigheder opfylde følgende: spredningen på forskellene mellem VIAFRIK og ROAR skal for hver måleserie være mindre end eller lig med,2. Tabel 5-8 viser resultatet af beregningerne. For ud af de 2 beregninger viser reproducerbarheden at VIAFRIK er i overensstemmelse med leverancekravet. Tabel 8 viser dog at for af 2 af målingerne er reproducerbarheden lidt højere end krævet i kontrakten, målingerne er foretaget med 8 km/t og med venstre hjul, og netop ROAR s venstre målehjul har vist sig at være en smule mere ustabilt ved 8 km/t end ved 6 km/t og højre målehjul. Gennem den seneste tid har der været en del reparationer af ROAR s venstre målehjul. Derfor antages det at den lille forskel der trods alt er på målinger vist i tabel 8, hidrører fra slitage og alderen på ROAR udstyret. Figur 4 viser, at der mellem de to målekøretøjer er en god sammenhæng, begge udstyr finder den lave friktion såvel som den høje friktion. Tabellerne 5-8 viser at VIAFRIK lever op til leverance kravet: VIAFRIK s reproducerbarhed, i forhold til Købers eksisterende friktionsmåler (ROAR), skal for hver af de to hastigheder opfylde følgende: spredningen på forskellene mellem VIAFRIK og ROAR skal for hver måleserie være mindre end eller lig med,2. Tabel 5. Højre hjul, 6 km/t, 5. juli 26. Spredningen på forskellene mellem VIAFRIK og ROAR. :23 2:8 2:2 VIAFRIK vs ROAR,,,2 Tabel 6. Venstre hjul, 6 km/t, 5. juli 26. Spredningen på forskellene mellem VIAFRIK og ROAR. :35 2:33 2:44 VIAFRIK vs ROAR,2,2,2 Tabel 7. Højre hjul, 8 km/t, 5. juli 26 kl. 2:56 og 7. juli 26 kl. 9:8 og 9:8. Spredningen på forskellene mellem VIAFRIK og ROAR. 2:56 9:8 9:8 VIAFRIK vs ROAR,,,2 Tabel 8. Venstre hjul, 8 km/t, 7. juli 26. Spredningen på forskellene mellem VIAFRIK og ROAR. 9:2 9:29 9:4 VIAFRIK vs ROAR,3 (,25),2,3 (,25) De øvrige grafiske fremstillinger for VIAFRIK vs ROAR er vedlagt i Appendix B: Reproducerbarhed Målekøretøjernes slip % En fordel ved VIAFRIK, som nævnt i indledningen, er at målehjulet slip % er elektrisk justeret, mens slip % på ROAR s målehjul er hydraulisk justeret. Leverancetestene har vist, at den elektriske justering, som forventet, giver et mere ensartet slip. Dette skyldes at det elektriske system hurtigere responderer på ændringer i vejens overflade, hvilket ikke i samme grad gør sig gældende for det hydrauliske system. Figur 5 viser et eksempel på målinger af slip % fra de to forskellige systemer. Illustrationen i figur 5 viser, at VIA- FRIK s elektriske system holder et væsentligt mere ensartet og konstant slip, set i forhold til ROAR s hydrauliske system. Distancetest Den 6. juli blev VIAFRIK s aktionsradius testet. Med en fuld tank på 6 liter vand, blev der først kørt en distance på km efterfulgt af en distance på 7 km. Testen viste, at VIAFRIK har en aktionsradius på op til 8 km ved en hastighed på 8 km/t og måling med begge målehjul, i modsætning til ROAR s aktionsradius på mellem 8-2 km.

11 Højre hjul, 6 km/t, spredning =,,9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 2.8 ROAR 2:8 Figur 4: Grafisk fremstilling af de faktiske målinger fra VIAFRIK vs ROAR ved 6 km/t, højre hjul. 35 Slip %, højre, 6 km/t Slip % VIAFRIK Slip % ROAR Figur 5: Illustration af slip % for VIAFRIK og ROAR.

12 Konklusion Repeterbarheden: Beregningerne viser at VIAFRIK s leverer måleresultater som opfylder kravene til leverancetestene, ved 3 gentagende målinger. Det er også her værd at bemærke at selvom målingerne med højre hjul ved 8 km/t er foretaget over 2 dage, den 5. og 7. juli, er resultaterne sammenfaldende og lever op til kraven for leverancetesten. Endvidere er det også værd at bemærke, at hele strækningen på 3 km er benyttet. På en så lang strækning er det en udfordring af ramme præcis det samme spor ved hver gennemkørsel, taget i betragtning, at målehjulet har en kontakt bredde på 7 cm. Chaufførerne på målekøretøjerne har en meget stor andel i de fremkommende måleresultater. Reproducerbarheden: Ligeledes viser beregningerne af reproducerbarheden mellem VIAFRIK og ROAR, at VIA- FRIK giver en god reproducerbarhed i forhold til ROAR, inden for den grænse der er sat i kontrakten til leverancen. De 2, ud af 2, mindre udfald der er for venstre målehjul ved 8 km/t, tilskrives ROAR s alder og slidtage. Slip %: Sammenligning af slip % mellem de to køretøjer er ikke en del af leverancetesten. Dog er den blevet testet fordi den viser udstyrets evne til at fastholde slippet og regulere det i forhold til vejbelægningernes tilstand. Dette giver en information om udstyrets robusthed i forhold til at detekterer pludselige ændringer i friktion, ved f.eks. belægningsskift.. Her viser det elektriske system på VIAFRIK en bedre stabilitet, når slip % skal holdes konstant, set i forhold til ROAR s hydrauliske udstyr. Distancetest: Distancetesten er ej heller en direkte afgørende parameter i leverancetesten. Målingen er dog foretaget, dels for at gøre sig bekendt med køretøjet, dels for få en fornemmelse af den aktuelle aktionsradius. Den umiddelbare fordel ved en større aktionsradius er, at man undgår en del spildtid i forbindelse med at afbryde målingerne for at tanke vand. ROAR har en aktionsradius på 8-2 km. VIAFRIK s er testet til 8 km, altså en reduktion på ventetid (manglende måletid) med 3 gange. Anbefaling VIAFRIK s repeterbarhed viser, at målekøretøjet til fulde opfylder kravet i kontraktens leverancetest. Set ud fra resultaterne af VIAFRIK s repeterbarhed anbefaler BBM, at Vejdirektoratet ibrugtager målekøretøjet. Reproducerbarheden mellem ROAR og VIAFRIK viser, at VIAFRIK kan reproducere ROAR s målinger inden for den usikkerhed, der er angivet i kontraktens leverance- test. Set ud fra reproducerbarheden af målingerne, anbefaler BBM, at Vejdirektoratet ibrugtager målekøretøjet. Distancetesten af VIAFRIK viser, at målekøretøjet kan måle og levere robuste data over en sammenhængende distance på 8 km. Set ud fra data fra distancetesten anbefaler BBM, at Vejdirektoratet ibrugtager målekøretøjet. 2

13 Litteratur DS/CEN/TS 59-5 (ROAR): Vej- og flyvepladsbelægning Overfladekarakteristik Del 5: Procedure til bestemmelses af vejbelægningens friktion ved hjælp af udstyr til kontrolleret-slip-måling med ligeudløbende målehjul (LFCRDK): ROAR (måleudstyr anvendt i Danmark).. udgave DS/CEN/TS 59-4 (VIAFRICTION): Vej- og flyvepladsbelægning Overfladekarakteristik Del 4: Procedure til bestemmelses af vejbelægningens friktion ved hjælp af udstyr til kontrolleret-slip-måling med ligeudløbende målehjul (LFCN): ViaFriction (Road Analyser and Recorder of ViaTech AS).. udgave Vejregel for Varmblandet asfalt (AAB). Udbudsforskrift af. februar 22. 3

14 Appendix A: Repeterbarhed De følgende 3 grafisk fremstillinger viser de faktiske målinger fra VIAFRIK ved de to hastigheder 6 km/t og 8 km/t, for de to målehjul. Endvidere er spredningen på forskelle mellem de enkelte målinger angivet.,9,8 VIAFRIK 6km/t, venstre, hjul ( m middel) Spredning 35 vs 233 =, Spredning 35 vs 244 =, Spredning 233 vs 244 =,,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 35 VIAFRIK 233 VIAFRIK 244,9,8 Spredning 92 vs 929 =, Spredning 92 vs 94 =, Spredning 929 vs 94 =, VIAFRIK 8 km/t, venstre hjul ( m middel),7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 9:2 VIAFRIK 9:29 VIAFRIK 9:4 4

15 ,9,8 VIAFRIK 8 km/t, højre hjul, ( m middel) Spredning 5/7 2:56 vs 7/7 9:8 =, Spredning 5/7 2:56 vs 7/7 9:8 =, Spredning 7/7 9:8 vs 7/7 9:8 =,,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 5/7 2:56 VIAFRIK 7/7 9:8 VIAFRIK 7/7 9:8 5

16 Appendix B: Reproducerbarhed De følgende grafisk fremstillinger viser de faktiske målinger fra VIAFRIK vs ROAR ved de to hastigheder 6 km/t og 8 km/t, og for de to forskellige målehjul.,9 Højre hjul, 6 km/t, spredning =, Endvidere er spredningen på forskellen mellem de to målekørertøjer angivet.,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK :23 ROAR :23 Højre hjul, 6 km/t, spredning =,2,9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 2:2 ROAR 2:2 6

17 Venstre hjul, 6 km/t, spredning =,2,9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK :35 ROAR :35 Venstre hjul, 6 km/t, spredning =,2,9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 2:33 ROAR 2:33 7

18 Venstre hjul, 6 km/t, spredning =,2,9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 2:44 ROAR 2:44 Højre hjul, 8 km/t, spredning =,,9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 5/7 2:56 ROAR 5/7 2:56 8

19 Højre hjul, 8 km/t, spredning =,,9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 7/7 9:8 ROAR 7/7 9:8 Højre hjul, 8 km/t, spredning =,,9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 7/7 9:8 ROAR 7/7 9:8 9

20 Venstre hjul, 8 km/t, spredning =,3 (,25),9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 9:2 ROAR 9:2 Venstre hjul, 8 km/t, spredning =,2,9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 9:29 ROAR 9:29 2

21 Venstre hjul, 8 km/t, spredning =,3 (,25),9,8,7,6,5,4,3,2, VIAFRIK 9:4 ROAR 9:4 2

22 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 22 København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk